{"id":42058,"date":"2022-11-07T22:36:57","date_gmt":"2022-11-07T21:36:57","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=42058"},"modified":"2023-08-12T08:46:28","modified_gmt":"2023-08-12T06:46:28","slug":"oernholms-taarnurfabrik-i-vrensted","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=42058","title":{"rendered":"\u00d8rnholms T\u00e5rnurfabrik i Vrensted"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

En us\u00e6dvanlig dygtig person vidner dette avisudklip om, modtaget\u00a026.04.2020 fra Anders Hansen gift med et tipoldebarn af Charlotte og Christen \u00d8rnholm.<\/em><\/strong><\/p>\n

Afskrift avisartikel:<\/p>\n

Hos den gamle T\u00e5rnurfabrikant<\/h6>\n
\"\"
Christen \u00d8rnholm er f\u00f8dt 2. januar 1857 \u2013 d\u00f8d 3.februar 1936.<\/figcaption><\/figure>\n
Huset ved Vrensted kirkedam.<\/h6>\n

At der i det idylliske Vrendsted findes en virksomhed, som har b\u00e5ret den lille bys navn viden om, er der kun de f\u00e6rreste, der ved. Ved det smukke anl\u00e6g omkring kirkedammen ligger et hus, der fort\u00e6ller, at her bor en t\u00e5rnurfabrikant, og kommer man indenfor. tr\u00e6ffer man den snart halvfjerds\u00e5rige t\u00e5rnurfabrikant Chr. \u00d8rnholm, hvis han da ikke er p\u00e5 en af sine mange og ofte lange rejser i kundekredsen, der str\u00e6kker sig fra Nordgr\u00f8nland og Spitzbergen til meteorologiske stationer i Indien. Thi gamle \u00d8rnholm er intet mindre end et geni i sit fag. I \u00f8jeblikket er han i f\u00e6rd med at lave et apparat til meteologisk institut. Det skal anvendes til at m\u00e5le, fotografere og registrere jordmagnetismen med og f\u00e5r plads i et observatorium. Instituttet har i Rudersdal skov. N\u00e5r dette sindrige instrument er afpr\u00f8vet, skal der laves to lignende apparater til brug ved meteologiske unders\u00f8gelser i Nordgr\u00f8nland og p\u00e5 Spitzbergen. Det er dog ikke de eneste bestillinger, den gamle urspecialist har liggende. Der skal laves differentialure til meteologisk institut i Warzava, selvregistrerende barograf til instituttet i K\u00f8benhavn, og lignende instrumenter b\u00e5de til Bukarest og Indien. Endelig tjener det ogs\u00e5 \u00d8rnholm til al mulig \u00e6re, at han har holdt meteologisk instituts ure i orden i en halvv snes \u00e5r. Man m\u00e5 beundre \u00d8rnholm for hans flid og k\u00e6rlighed til sit fag. Vrensted by har grund til at v\u00e6re stolte af, at den huser en virksomhed, som selv om den bor i et lille, uanseligt hus, er ganske enest\u00e5ende i sin art.<\/p>\n

\"\"
\u00d8rnholms t\u00e5rnurfabrik i Vrensted overfor Kirkedammen. Huset er nu nedrevet.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
T\u00e5rnurfabrikken nederst tv. Kirkedammen th.<\/figcaption><\/figure>\n

\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Her er den helt rigtige fort\u00e6lling\u201d om\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 <\/strong>\u00d8rnholms T\u00e5rnurfabrik i Vrensted.<\/strong><\/h3>\n

af Erik Egebak Jensen og Peter Ussing Olsen<\/em><\/p>\n

kilde: Vendsyssel Nu og Da, \u00e5r 2000.<\/em><\/p>\n

De synlige spor er forsvundet. Huset er borte. Men engang, imellem de to krige, l\u00e5 der en meget speciel fabrik i den store landsby og dengang stationsby, Vrensted mellem L\u00f8kken og Br\u00f8nderslev. Det var \u00d8rnholms t\u00e5rnurfabrik.<\/p>\n

Christen \u00d8rnholm blev f\u00f8dt i Ugilt sogn den 2. januar 1857. Han blev d\u00f8bt Chr. Jensen. Faderen var husmand Jens Larsen Christensen og moderen jordemoder Juliane Frederikke Christensen. I begyndelsen af 1860 flyttede familien til \u00c5sendrup mellem L\u00f8kken og Vrensted.<\/p>\n

Det g\u00e6lder for Christen som for s\u00e5 mange andre mekaniske talenter, at han allerede som dreng viste s\u00e6rlig interesse for mekanik, og en historie knytter der sig selvsagt ogs\u00e5 hertil:<\/p>\n

En dag i skoletiden stod hans l\u00e6rer og tumlede med sit stueur, som ikke ville g\u00e5. Da l\u00e6reren s\u00e5 ud til at opgive sit forehavende, sagde den lille Christen: \u201dLa\u00b4 du h\u00e6ller m\u00e6 om de\u00b4\u201d. Det fik han lov til. Han skilte uret ad, rensede hjulene og satte dem p\u00e5 plads, og uret gik, som om det var helt nyt. Efter sigende rygtedes den historie p\u00e5 egnen, og Christen blev dens urmager. Derved kunne det v\u00e6re blevet, og Christen kunne have endt sine dage som landsbyurmager. Dem var der ikke s\u00e5 f\u00e5 af dengang, men de var uden egentlig uddannelse.<\/p>\n

Det blev da heller ikke til nogen l\u00e6replads hos en rigtig urmager. Christen kom i l\u00e6re hos smeden i Vrensted. Og den f\u00f8rste opgave blev at hente en liter br\u00e6ndevin hos k\u00f8bmanden. \u201dMen skynd dig, at den ikke taber kraften\u201d, sagde mester. Tildragelsen er i og for sig ligegyldig, hvis den ikke er blevet k\u00e6det sammen med forhold, der senere fik betydning for hans tilbagekomst til byen Vrensted.<\/p>\n

Chr. Jensen udstod ikke sin l\u00e6retid hos Vrensted-smeden, men blev udl\u00e6rt hos smed Chr. Knudsen i L\u00f8kken.<\/p>\n

Grovsmeden blev finmekaniker<\/strong><\/p>\n

Som udl\u00e6rt s\u00f8gte han ud i verden. Han fik s\u00f8fartsbog i 1877 og sejlede i et par \u00e5r, indtil han i 1879 aftjente sin v\u00e6rnepligt som marinesoldat.<\/p>\n

Derefter tog han som s\u00e5 mange h\u00e5ndv\u00e6rkere dengang p\u00e5 valsen. bl.a. i Tyskland og i Schweiz, hvor han formentlig har l\u00e6rt mere om urmager faget.<\/p>\n

Da han efter et \u00e5r kom tilbage til Danmark, fik han arbejde p\u00e5 en symaskinefabrik i Odense. Derefter gik turen til K\u00f8benhavn, hvor han arbejdede p\u00e5 J.G.A. Eikhoffs maskinfabrik. Senere blev det til ans\u00e6ttelse hos t\u00e5rnurmager Bertram Larsen, og derefter p\u00e5 \u201dStore nordiske Telegrafselskabs\u201d fabrik.<\/p>\n

Det er i disse \u00e5r, han kom i forbindelse med Meteorologisk Institut for at reparere et af instituttets fine m\u00e5leinstrumenter. Alternativet havde v\u00e6ret, at sende det til reparation i udlandet. Det blev til flere reparationer for instituttet, ogs\u00e5 efter at han var kommet tilbage til Vrensted.<\/p>\n

Efter \u00e5rhundredeskiftet begyndte \u00d8rnholm, som han hed efter navneforandring i 1901, s\u00e5 sm\u00e5t at etablere sig som selvst\u00e6ndig urmager og finmekaniker. I 1907 startede han i K\u00f8benhavn sammen med H.C. Heidemann \u201dDansk Kinematografisk Fabrik\u201d med henblik p\u00e5 fremstilling af biografmaskiner. \u00d8rnholm havde konstrueret et brugbart filmapparat til fremf\u00f8ring af levende billeder, og man sp\u00e5ede ham en stor fremtid inden for branchen. De levende billeder var opfundet af to franske br\u00f8dre Lumi\u00e8re i 1890`erne, men blev i begyndelsen betragtet som underholdning i markedstelte.<\/p>\n

I 1902 \u00e5bnede den f\u00f8rste seri\u00f8se biograf i K\u00f8benhavn, og i de f\u00f8lgende \u00e5r fulgte den ene biograf efter den anden i landets k\u00f8bst\u00e6der. Der har i disse \u00e5r v\u00e6ret en eftersp\u00f8rgsel efter \u201dkinematografiske\u201d maskiner. Men allerede i 1912 afh\u00e6ndede han sin del af fabrikken. Det ser ud til, at der har v\u00e6ret nogen uenighed mellem Heidemann og \u00d8rnholm om pengene, idet Heidemann skal have overvejet en proces. \u00d8rnholm har p\u00e5 sin side vist ogs\u00e5 ment, at Heidemann ville snyde ham.<\/p>\n

Han begyndte nu at arbejde med t\u00e5rnure, og der er bevaret adskillige bestillinger fra urmagere landet over. Han har i denne periode haft kontakt med flyvemaskine- og motorcykelpioneren J.C.H. Ellehammer, hvis tekniske snilde var af samme art som \u00d8rnholms, om end mere alsidigt.<\/p>\n

\"\"
To af \u00d8rnholms standurv\u00e6rker fra henholdsvis 1913 og 1914. V\u00e6rket er til et gadeur fra 1914<\/figcaption><\/figure>\n

Planer om udvandring<\/strong><\/p>\n

Et og andet m\u00e5 v\u00e6re g\u00e5et galt, for mens han endnu arbejdede sammen med Heidemann, havde han planer om at udvandre til USA. Vi kender breve fra en ven, Otto Jensen, der var bosat i Chicago. De var skrevet mellem 1911 og 1914 og giver en m\u00e6ngde gode r\u00e5d m.h.t. hvilke instrumenter og v\u00e6rkt\u00f8jer han skal tage med sig, og hvordan han skal rejse. Otto Jensen har regnet med, at \u00d8rnholm ville arbejde som urmager derovre og samtidig lave filmapparater. Det fremg\u00e5r af et enkelt brev, at \u00f8rnholms kone og datter ikke var glade for tanken om at udvandre.<\/p>\n

Man kan godt undre sig over disse planer. Han var jo trods alt midt i 50erne p\u00e5 det tidspunkt. Noget kan tyde p\u00e5, at \u00d8rnholm har v\u00e6ret en urolig sj\u00e6l og var kommet i en slags panikalder. Dertil kommer et drikkeri, som gerne bruges som begrundelse for, at hans kone foreslog, at de flyttede til Vrensted.<\/p>\n

Flytning til Vrensted.<\/strong><\/p>\n

\"\"
Brev til DSB 1.februar 1926. Brevet handler om et perroner p\u00e5 Vejen station. \u00d8rnholm har repareret uret og beskriver omst\u00e6ndeligt, hvad han har foretaget.<\/figcaption><\/figure>\n

Det blev Vrensted. Den 1. august 1914 \u2013 samtidig med verdenskrigens udbrud \u2013 overtog han sognefoged Lars S. Larsens cykelv\u00e6rksted i Vrensted og omdannede det til finmekaniske v\u00e6rksted og t\u00e5rnurfabrik.<\/p>\n

\"\"
Interi\u00f8r fra t\u00e5rnurfabrikken i Vrensted ca. 1926. Tv. st\u00e5r Chr.\u00d8rnholm og th. William Jensen og Peter Lassen Bedholm.<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"<\/p>\n

\u00d8rnholm tog naturligt nok en del kunder med sig fra K\u00f8benhavn, ogs\u00e5 Metoriologisk Institut fandt hans nye adresse.<\/p>\n

\u00d8rnholm havde ry som en dygtig finmekaniker og m\u00e5tte ofte l\u00f8se opgaver, der var s\u00e5 komplicerede, at andre v\u00e6rksteder gav op. I disse \u00e5r blev han leverand\u00f8r af perron ure til DSB og privatbanerne, men den st\u00f8rste opgave var t\u00e5rnure til kirker og herreg\u00e5rde. Endvidere fremstillede han gadeure til butikker. I en del tilf\u00e6lde har han k\u00f8bt tyske urv\u00e6rker. Somme tider var det brugte ure, han s\u00e5 satte i stand.<\/p>\n

En specialitet var ogs\u00e5 hans standure, Vendsyssel-\u201dbornholmere\u201d. Disse ure havde i \u00f8vrigt en tradition i Vendsyssel, hvor der formentlig er blevet fremstillet flere bornholmerure end p\u00e5 selve Bornholm. Nogle at urkasserne blev fremstillet af den lokale t\u00f8mrer. \u201dTr\u00e6sko-Severin\u201d. Det var ogs\u00e5 standure, han ville have lavet, hvis det var blevet til alvor med udvandringen.<\/p>\n

Der findes stadig en stor del arkivalier efter Christen \u00d8rnholm, bl.a. hans reparationsbog, der viser, at han foruden de store opgaver ogs\u00e5 p\u00e5tog sig reparation af folks sm\u00e5 ure.<\/p>\n

Familieforhold<\/strong><\/p>\n

I 1932 d\u00f8de hans kone, Charlotte Emmerence Mine Pedersen, f\u00f8dt 1863 p\u00e5 Mols. De var blevet borgerligt viet 8. juli 1887 p\u00e5 K\u00f8benhavns R\u00e5dhus.<\/p>\n

I vielsespapirerne st\u00e5r der at Christen tilh\u00f8rer et trossamfund som ikke er godkendt i Danmark. Hvad det s\u00e5 end er? Christens barnebarn har fortalt, at de de sidste \u00e5r tilsluttede sig Folkekirken, som nok skyldtes hans gode forhold til Vrensteds pr\u00e6st. I \u00e6gteskabet var der en datter Petra (gift Barsted) og to s\u00f8nner, der begge udvandrede. Den yngste s\u00f8n Christian (Christoffer i USA) \u00a0d\u00f8r 18.august 1922 ved en arbejds\/drukneulykke ud for New London, Connecticut, USA og vi ved ikke ret meget om ham. Den \u00e6ldste var maskinmester i handelsfl\u00e5den, men slog sig ned i Vermont, USA, og drev et mekanisk v\u00e6rksted. En af hans s\u00f8nner blev senere professor i kunst ved universitetet i Georgia. M\u00e5ske har det forhold, at s\u00f8nnerne opholdt sig i USA, v\u00e6ret medvirkende til \u00d8rnholms planer om at udvandre. Vi ved ikke noget herom. Der er ingen korrespondance der kan bekr\u00e6fte formodningen.<\/p>\n

\"\"
Chr. \u00d8rnholm og hans kone Charlotte i hjemmet i Vrensted.<\/figcaption><\/figure>\n

Efter hustruens d\u00f8d blev der ansat en husbestyrerinde, Anna Magdalene Jensen, f\u00f8dt i 1901. Hun var alts\u00e5 meget yngre en \u00d8rnholm, men i juni 1934, blev de gift i Thise Kirke. Han var da 77 \u00e5r. Vielsen blev foretaget af sognepr\u00e6st, Aage Stevns, der var blevet en n\u00e6r ven af \u00d8rnholm. To \u00e5r senere d\u00f8de han. Anna \u00d8rnholm d\u00f8de i 1971. Hun var gift. 2. gang med Harry J\u00f8rgensen, hotelkarl i L\u00f8kken og referent ved Vendsyssel Tidende. Som \u00e6ldre udgav han en vagabondavis.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u00d8rnholm, der var socialist og erkl\u00e6ret ateist, sk\u00e6nkede en lysekrone til Vrensted Kirke, da hans f\u00f8rste kone d\u00f8de, og efter hans d\u00f8d fik kirken endnu en lysekrone.<\/p>\n

Allerede i 1911 var der kontakt mellem \u00d8rnholm og den legendariske sagf\u00f8rer Anders Olesen om levering af et ur til Vrensted Kirke. Det blev dog ikke til noget, uvist af hvilken grund. I 1932 fik kirken sit ur, sk\u00e6nket af familien Holmen.<\/p>\n

Fabrikken flytter til L\u00f8kken<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"
Interi\u00f8r fra t\u00e5rnurfabrikken i L\u00f8kken i 1940erne. Fv. Harald Kjeldsen Nielsen, Georg Christensen fra Hj\u00f8rring, Henry Kjeldsen Nielsen og Frands Opel Vestergaard fra Vraa.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Perronur fra t\u00e5rnurfabrikken i L\u00f8kken ca. 1940<\/figcaption><\/figure>\n

Gennem \u00e5rene havde han mere end 30 l\u00e6rlinge, men kun to af dem opn\u00e5ede at f\u00e5 svendebrev. \u00c5rsagen hertil kan v\u00e6re b\u00e5de \u00d8rnholms temperament og hans krav om kvalitet. Den ene, William Jensen, var fra Vrensted og fik svendebrev i 1927. Han kom senere til K\u00f8benhavn som finmekaniker. Den anden, Henry Kjeldsen Nielsen (f\u00f8dt 1918) var fra L\u00f8kken. Hans far var snedkermester Anders Kjeldsen Nielsen, der ejede L\u00f8kken Maskinsnedkeri i Jernbanegade, nu Vendelbogade 34.<\/p>\n

Det havde v\u00e6ret \u00d8rnholms bekymring, hvad der skulle blive af hans store samling af fine instrumenter og v\u00e6rkt\u00f8jer, n\u00e5r han ikke var mere. Men nu k\u00f8bte Anders Kjeldsen Nielsen fabrikken og flyttede den i 1936 til L\u00f8kken.<\/p>\n

\"\"
Restaureringen af uret til Assens Kirke 1937. Fv.Anders Kjeldsen Nielsen, S.M. Hansen, Harald Kjeldsen Nielsen, Georg Winther, Svend Hansen, og Henry Kjeldsen Nielsen<\/figcaption><\/figure>\n

Fabrikken fik til huse i en bygning parallel med maskinsnedkeriet, der havde gavl mod gaden, og hvor man endnu kan se forretningsskiltet. Her kom de to br\u00f8dre Henry og Harald Kjeldsen Nielsen, til at forest\u00e5 fremstillingen af ure, mens faderen tog sig af det forretningsm\u00e6ssige.<\/p>\n

I 1948 blev Anders Kjeldsen Nielsen dr\u00e6bt ved en trafikullykke p\u00e5 vej til Kolding med et t\u00e5rnur. Hans enke videref\u00f8rte forretningen indtil sin d\u00f8d i 1964. P\u00e5 samme tid blev virksomheden delt, idet Henry Kjeldsen Nielsen flyttede med fabrikationen af t\u00e5rnure til Vendelbogade 27, mens Harald Kjeldsen Nielsen fortsatte med maskinv\u00e6rksted(for. bl.a. skibsmotorer) og vvs i nr. 34. Henry Kjeldsen Nielsen solgte Vendelbogade 27 i 1979 og dermed var produktionen af t\u00e5rnure endeligt oph\u00f8rt. Henry Kjeldsen Nielsen d\u00f8de \u00e5ret efter. Broderen Harald lever endnu.<\/p>\n

R\u00e5dhusuret i \u00c5rhus<\/strong><\/p>\n

\"\"
\u00c5rhus R\u00e5dhus. T\u00e5rnuret der blev opstillet i 1941. Var dengang Nordeuropas st\u00f8rste<\/figcaption><\/figure>\n

I \u00e5renes l\u00f8b er der udg\u00e5et et stort antal ure fra t\u00e5rnurfabrikken f\u00f8rst i Vrensted og siden i L\u00f8kken. Det st\u00f8rste ur til det nye R\u00e5dhus i \u00c5rhus. Det blev opstillet i 1941., og vakte megen opsigt, ikke mindst fordi ordren var g\u00e5et til en lille virksom i det m\u00f8rke Vendsyssel. Uret var dengang Nordeuropas st\u00f8rste. Urskiven har en diameter p\u00e5 7 meter. Den store viser med kontrav\u00e6gten m\u00e5ler 3,85 m. Hjulenes st\u00f8rrelse varierer fra 25 til 125 cm.<\/p>\n

Et andet betydeligt arbejde fra L\u00f8kken-fabrikken er klokkespillet i Sct. Catharin\u00e6 kirke i Hj\u00f8rring, opsat i 1945 med klokker fremstillet p\u00e5 Brdr. S\u00f8rensens Klokkest\u00f8beri i Br\u00f8nderslev, l\u00e6nge det eneste klokkest\u00f8beri i Danmark.<\/p>\n

Et klokkespil er opsat i Ringk\u00f8bing R\u00e5dhus. Til dette kar Kaj Munk skrevet melodien, og det var et af hans sidste arbejder. Uret er opsat i 1943.<\/p>\n

I 1945 blev der opsat et ur i Kristkirken i Kolding. St\u00f8beformene til hjulene findes nu p\u00e5 L\u00f8kken Museum. Uret er et af de st\u00f8rste kirkeure her i landet.<\/p>\n

Ogs\u00e5 Thorshavn Kirke p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne fik et ur med klokkespil fra L\u00f8kken. Det var i 1951. Det skal v\u00e6re det eneste fabrikken har fremstillet med kvarterslag. Holsteinsborg Kirke i Gr\u00f8nland fik ligeledes et t\u00e5rnur, nemlig i 1956. Det er bygget p\u00e5 den m\u00e5de, at urskiven kom til at sidde i glamhullerne. Derfor blev skiverne perforeret.<\/p>\n

Produktionsprotokollen<\/strong><\/p>\n

En protokol med en fortegnelse over samtlige ure fremstillet i perioden 1911-63 findes endnu og er i Harald Kjeldsen Nielsens besiddelse. Den begynder med ur nr. 62, s\u00e5 man mangler alts\u00e5 de f\u00f8rste ure, som blev fremstillet, mens \u00d8rnholm havde v\u00e6rksted i K\u00f8benhavn. Listen slutter med ur nr. 382. Den oph\u00f8rer s\u00e5ledes med flytningen af fabrikken. En samlet fortegnelse over de ure, der er blevet fremstillet siden 1963, synes ikke at eksistere.<\/p>\n

Protokollen er en vigtig kilde til virksomhedens historie. Ikke mindst viser den variationen i de fremstillede ure, t\u00e5rnure, perronure, gadeure, standure osv., men den viser ogs\u00e5 spredningen i aftagere. En liste nedenfor n\u00e6vner nogle af de ure, der kendes fra det nordjyske omr\u00e5de. Hertil kunne man s\u00e5 f\u00f8je de mange ure, der er opstillet bl.a. i S\u00f8nderjylland.<\/p>\n

Foruden nyproduktionen kan n\u00e6vnes de mange reparationsarbejder, t\u00e5rnurfabrikken har foretaget p\u00e5 ure af \u00e6ldre dato eller andre fabrikater. Firmaet havde en aftale med DSB om tilsyn med samtlige perronure i 2. distrikt, dvs. Jylland og Fyn.<\/p>\n

Malkemaskiner og beslag<\/strong><\/p>\n

\"\"
For og bagside af brochure for malkemaskine SOLO, som L\u00f8kken-fabrikken fremstillede omkring 1950<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

\"\"
Henry Kjeldsen Nielsen f\u00e5r af tidligere finansminister Thorkild Kristensen overrakt 1. pr\u00e6mien. i L.A.B.s idekonkurrence i 1959.<\/figcaption><\/figure>\n

Omkring 1950 tog fabrikken en ny produktion op. Det var p\u00e5 den tid, landbrugets mekanisering for alvor satte ind, og de fleste g\u00e5rde fik malkemaskine. P\u00e5 fabrikken i L\u00f8kken, fremstilledes malkemaskinen \u201dSOLO\u201d, som var konstrueret p\u00e5 fabrikken. Med i denne produktion var Magnus Skadelund, senere installat\u00f8r i L\u00f8kken.<\/p>\n

Henry Kjeldsen Nielsen var noget af en opfinder. Han fik anmeldt patent p\u00e5 et skjult h\u00e6ngsel til overfalsede d\u00f8re og har desuden konstrueret st\u00f8tteben til sovesofaer. De blev fremstillet i tusindvis p\u00e5 virksomheden i nr. 27. I 1959 fik han overrakt en f\u00f8rstepr\u00e6mie i en idekonkurrence, udskrevet af borgere i Hj\u00f8rring sammen med Landsforeningen til Arbejdsl\u00f8shedens Bek\u00e6mpelse. Den tidligere finansminister professor Thorkild Kristensen overrakte, som formand for Landsforeningen, pr\u00e6mien ved en h\u00f8jtidelighed i Hj\u00f8rring.<\/p>\n

\"\"
St\u00f8tteben til sovesofa. Henry Kjeldsen Nielsens egen konstruktion.De blev fremstillet i et stort antal i 1960 erne og 1970 erne.<\/figcaption><\/figure>\n

Afslutning \u2013 uret i Sk\u00e6rum M\u00f8lle<\/strong><\/p>\n

T\u00e5rnure har v\u00e6ret fremstillet siden 1700-tallet og er en s\u00e6rlig form for finmekanik, som nok har v\u00e6ret mere udbredt i de sydlige lande. Fra Danmark kendes kun Bertram Larsens fabrik i K\u00f8benhavn \u2013 og \u00d8rnholm og hans efterf\u00f8lger. \u00d8rnholm og Kjeldsen Nielsen repr\u00e6senterer noget af det ypperste inden for faget, men ogs\u00e5 en slags afslutning p\u00e5 det gamle h\u00e5ndv\u00e6rk. Allerede i slutningen af L\u00f8kken fabrikkens levetid var de elektriske ure p\u00e5 vej ind p\u00e5 markedet, og de er af en helt anden karakter.<\/p>\n

-For ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden blev tidl. Sognepr\u00e6st i Vrensted Otto Mikkelsen, kontaktet af folkeuniversitetscentret Sk\u00e6rum M\u00f8lle ved Vemb. Man havde fundet et gammelt st\u00f8vet ur, der bar \u00d8rnholms m\u00e6rkeskilt. Nu ville man gerne vide lidt om det. Det ur var nummer 204 bygget i 1928 og solgt gennem en urmager i Vemb.<\/p>\n

Uret havde ikke g\u00e5et i 30 \u00e5r, men er nu renset, sat i stand og kommer til \u00e6re og v\u00e6rdighed igen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Chresten \u00d8rnholm og hustru ligger begravet p\u00e5 Vrensted Kirkeg\u00e5rd<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"\u00a0 \"\"<\/p>\n

\"\"
datteren Petra, Christen \u00d8rnholm og hustru Charlotte \u00d8rnholm<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"\u00a0 \u00a0\"\"<\/p>\n

Herover erindringsgave fra faderen til s\u00f8nnen i USA i 1932, ur nr. 230 til Christian \u00d8rnholm st\u00e5r p\u00e5 urskiven, En erindring fra din far st\u00e5r nederst<\/p>\n

 <\/p>\n