![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Billede1-3.jpg\")
<\/span><\/p>\nIndholdsfortegnelse:<\/span><\/strong><\/p>\n \u00a0<\/span>FORORD<\/span><\/strong><\/p>\n <\/p>\n Erindringsbilleder<\/p>\n Jeg er opvokset p\u00e5 Vrensted \u00d8ster hede, der var en samling huse og sm\u00e5g\u00e5rde, en k\u00f8bmand og en smed.<\/p>\n Mine for\u00e6ldre hed Asta og Martin S\u00f8rensen. De fleste levede af deres sm\u00e5 landbrug. Til mit hjem h\u00f8rte der 6 tdr. land, senere 8, det var for lidt til at leve af, s\u00e5 min far tog lidt arbejde rundt omkring p\u00e5 g\u00e5rdene. I starten til 3 kr. om dagen, senere 5 kr. om dagen. De sm\u00e5 landbrug var fra 4-16 tdr. land. \u00a0Nicolaj Pedersen havde ca. 4tdrl. (5500 kvadratmeter svarer til 1 tdl.) og Melle Kresten havde ligeledes ca. 4 tdr. Det samme havde Jens S\u00f8rensen. De tre og Nicoline Jens, som havde et jordl\u00f8st hus, var i fagforeningen og arbejdede, som daglejere. Marius Pedersen og Malin Peter havde ca. 10 tdr. land og levede af det. Marius havde mange b\u00f8rn og ingen penge. Malin Peter havde ingen b\u00f8rn og mange penge. Han solgte ejendommen til Jens A. Jensen i 1934 m\u00e5ske 35 og byggede s\u00e5 et hus i Vrensted by. Jeg husker at han kaldte sig rentier og ikke aldersrentenyder, som mange kaldte sig dengang. Videre var der Martin Carlsen som solgte til svigers\u00f8nnen Ingemann Olesen, og Martin Kristensen, som d\u00f8de ret ung, ejendommen blev senere overtaget af s\u00f8nnen Peter Kristensen. Disse to ejendomme, Ingemanns og Peter Kristensens, var p\u00e5 ca. 16 tdr. land. Begge steder havde man b\u00e5de karl og pige, i de f\u00f8rste \u00e5r jeg husker, jeg ved ikke lige hvorn\u00e5r man holdt op med at have fast ansat hj\u00e6lp. Men min s\u00f8ster har v\u00e6ret ansat hos Peter Kristensens. Det har v\u00e6ret omkring 1940. Da havde de ogs\u00e5 en ung karl Ejvind, som jeg senere kom til at tjene sammen med, hos Jens Bonnerup. Endvidere var der Ajs Jensen, far til Jens A. Jensen, Holm Jensen og Gert Haug\u00e5rd, som solgte til sin bror Gunnar Haug\u00e5rd. (Gert Haug\u00e5rd overtog senere sit hjem “Haug\u00e5rd”). “Haug\u00e5rd” var p\u00e5 46 tdr. land.) Disse tre ejendomme var p\u00e5 ca. 30 tdr. land. De havde naturligvis ogs\u00e5 karl og pige, som var lidt \u00e6ldre end Ingemans og Peter Kristensens. I \u00e5ret 1928 faldt h\u00f8sten meget sent. Laurits – min farbror og min far har fortalt mig, at Laurits var p\u00e5 bes\u00f8g om aftenen den 30 – 08 – 1928. Han skulle m\u00e5ske lige se hvordan det gik med hans h\u00f8jgravide svigerinde. Det var jo f\u00f8r telefonens tid. S\u00e5 cyklen m\u00e5tte bruges til de hurtige beskeder. Da var min far i gang med at meje rug med le ude i Vetmose engene, hvor vi havde et par t\u00f8nderland jord. Normalt falder h\u00f8sten sidst i juli. Den gang f\u00f8r mejet\u00e6rskernes tid\u2014<\/p>\n Jeg fik det at vide engang i 1970erne, hvor h\u00f8sten faldt ca. en m\u00e5ned senere end normalt. Da jeg sagde at h\u00f8sten nok aldrig var faldet s\u00e5 sent f\u00f8r. Fik jeg alts\u00e5 at vide, at det gjorde den i 1928.<\/p>\n Nabokonen Anna S\u00f8rensen har mere end en gang fortalt, at hun var den f\u00f8rste der s\u00e5 mig. Min mor har fortalt, at det var fordi jordemoderen var blevet sur og ut\u00e5lmodig, da min s\u00f8ster blev f\u00f8dt. Derfor havde hun ventet l\u00e6nge ingen hun sendte far af sted efter jordemoderen, s\u00e5 han var smuttet ind til Jens S\u00f8rensens, p\u00e5 vej til jordemoderen i T\u00f8mmerby. Det foregik p\u00e5 cykel og han har nok v\u00e6ret klar over, at det var op over. S\u00e5 nabokonen Anna S\u00f8rensen blev f\u00f8dselshj\u00e6lper. Jeg ankom da ogs\u00e5 f\u00f8r jordemoderen.<\/p>\n Min f\u00f8rste sammenh\u00e6ngende erindring, er nok fra julen 1931. Hvor vi var til b\u00f8rnejuletr\u00e6 i forsamlingshuset. Jeg husker en masse glade b\u00f8rn. Det blev vist lidt overv\u00e6ldende for mig, jeg havde aldrig set s\u00e5 mange b\u00f8rn, s\u00e5 jeg kom til at l\u00e6nges efter min mor. Hun var i en sort kjole, s\u00e5 jeg l\u00f8b til den f\u00f8rste sorte kjole jeg s\u00e5; og tog om kn\u00e6ene p\u00e5 den; Men det var bare en der lo af mig. Mor, var der dog ret hurtigt. Det var vist et gl\u00e6deligt gensyn.<\/p>\n Anaer – Der er en god grund til, at jeg hele tiden skriver Anna S\u00f8rensen. Det forekommer mig at alle kvinder hed enten Marie eller Anna, eller tit begge dele Anna-Marie. P\u00e5 egnen var der mindst 5 der hed Anna. Der var Mariuses Anna, Holms Anna, Anna Kristensen, henholdsvis Holms kone og hans svigermor, og der var Melle Krestians Anna, hun var p\u00e5 min alder, vist et \u00e5r \u00e6ldre.<\/p>\n En dag jeg stod i haven med min far, s\u00e5 og h\u00f8rte jeg en lille dreng, skr\u00e5t overfor. Han var sammen med sin far, som jeg vist heller aldrig havde set endnu. Drengen sludrede og r\u00e5bte noget ganske uforst\u00e5eligt til mig. Jeg spurgte far hvad det var han sagde, svaret var:” Det ved jeg ikke, han er vist tysker”. Senere skulle jeg komme til at tilbringe mange timer sammen med Ejnar, han er 2 \u00e5r yngre end mig, s\u00e5 jeg har vel v\u00e6ret 4 \u00e5r og Ejnar 2 \u00e5r – det er vist i den alder man taler “tysk”.<\/p>\n Holms var nok nylig flyttet til egnen. F\u00f8r de kom, havde Juhl Gjerl\u00f8v boet der, det husker jeg dog ikke. Mine hidtidige drengebekendtskaber var mest, eller m\u00e5ske kun, k\u00f8bmandens Svend – Erling og Poul-Erik, som er henholdsvis et \u00e5r \u00e6ldre og to \u00e5r yngre end mig. Senere var min s\u00f8ster og mig, tit – m\u00e5ske altid – sammen med dem, n\u00e5r k\u00f8bmandens var ude om aftenen. Jeg husker vores aftendrik, den bestod af to teskefulde sukker r\u00f8rt op med fl\u00f8de, og en teskefuld kakao, derefter fyldtes koppen op med kogende vand. Det gav en herlig kakaodrik. Vi kom en del sammen med k\u00f8bmandens. P\u00e5 kaffeslabberas niveau. Hvert \u00e5r holdt k\u00f8bmanden juletr\u00e6sfest for kunderne, jeg tror det var helligtrekongersaften. Det var det i hvert fald et \u00e5r, hvor vi drillede Nikoline. Dengang var helligtrekongersaften en “ballade” aften p\u00e5 samme m\u00e5de som nyt\u00e5rsaften her i Vendsyssel. Nikoline smed en spand vand efter os, vist uden at ramme nogen; Men min s\u00f8ster faldt og skrammede kn\u00e6et. Det gik der bet\u00e6ndelse i, og da det var f\u00f8r antibiotikaenes tid, tog det meget lang tid at hele. Jeg husker at man brugte \u00e6tskali for at fjerne det d\u00f8de v\u00e6v.<\/p>\n En anden gang ved juletr\u00e6sfesten husker jeg at vi fik serveret appelsinstykker, der var en gaffel til at tage stykkerne med. Malin Peters Marith puttede gaflen i munden, det var en “skandale”, der blev snakket om. Hun h\u00f8rte ogs\u00e5 til dem der slikkede p\u00e5 kniven! Malin Peter spillede violin ved disse juletr\u00e6sfester, og vi dansede og legende sanglege.<\/p>\n I den sommer hvor jeg fyldte 5 \u00e5r husker jeg, at Simoni Pedersen m\u00e5lte et stykke jord af p\u00e5 Malin Peters mark. Der byggede han smedje og senere stuehus, begge dele vist samme sommer, der st\u00e5r stadigv\u00e6k 1933 p\u00e5 enden af smedjen. Han havde tidligere smedje i et tr\u00e6skur p\u00e5 Marius Pedersens mark, lige over for k\u00f8bmanden. Jeg husker at det skur blev flyttet til den nye grund og brugt som “lagerbygning”, der var en 8-10 mand om at b\u00e6re det. Et par \u00e5r senere byggede han det, han kaldte maskinhus. Jeg tror det er fra det samme \u00e5r, hvor smedjen blev bygget, at jeg husker min f\u00f8dselsdagsgave. Jeg skulle med min far til k\u00f8bmanden, det var jeg nu s\u00e5 tit, s\u00e5 jeg var uden anelse om hvad der var i vente. Jeg havde set at der stod en lille gul trilleb\u00f8r med sorte h\u00e5ndtag. Men at den skulle blive min – jo – det, havde jeg vist alligevel, dr\u00f8mt om. K\u00f8bmanden lavede et kr\u00e6mmerhus og fyldte det med bolsjer og lagde i trilleb\u00f8ren, og jeg trillede stolt hjem med mit nyerhvervede k\u00f8ret\u00f8j.<\/p>\n Smeden havde de f\u00f8rste \u00e5r en motorcykel, vist en B.S.A, Han tog mig nogle gange med, n\u00e5r han var ude at arbejde hos kunderne. S\u00e5 m\u00e5tter jeg, sidde p\u00e5 benzintanken, jeg var jo alt for lille til at sidde bagp\u00e5. Senere fik han en gammel bil, som han brugte, indtil krigen kom og man m\u00e5tte klodse bilerne op, fordi der ikke var benzin at f\u00e5. (Jeg tror dog l\u00e6ger og dyrl\u00e6ger fik en ration). Man klodsede bilerne op s\u00e5ledes at d\u00e6kkene var fri af gulvet, for at bevare dem til bedre tider. Vi var tit med smeden ude og k\u00f8re vist mest til missions m\u00f8der ude omkring. Han tog os dog ogs\u00e5 med i zoologisk have i \u00c5lborg. Jeg n\u00f8d vist k\u00f8returen, lige s\u00e5 meget, som bes\u00f8get i haven. Det var sp\u00e6ndende at komme over den nye bro, som blev bygget f\u00f8rst i trediverne. Til afl\u00f8sning for den gamle pontonbro. Jeg havde aldrig v\u00e6ret i \u00c5lborg f\u00f8r; men jeg vidste om de \u00e6ndrede broforhold. Det har der nok v\u00e6ret snakket en del om, for jeg kunne da ikke l\u00e6se aviser, fjernsyn eksisterede ikke og radio havde vi f\u00f8rst langt senere. Fra zoologisk have husker jeg allerbedst madpakken, sodavandet, l\u00f8verne og k\u00e6mpen med de to bj\u00f8rneunger under armen i springvandet ved indgangspartiet. Vi skulle da ogs\u00e5 se s\u00f8l\u00f8verne blive fodret, for mig var de blot nogen uappetitlige slimede dyr (eller v\u00e5de), Som galpede nogen underlige lyde og \u00e5d hele sild.<\/p>\n K\u00f8bmanden havde ogs\u00e5 en lille bil, vist en Ford T. Han k\u00f8rte os til Hj\u00f8rring, da vi skulle have fjernet polypper. Det var f\u00f8rste gang jeg s\u00e5 en asfaltvej. I \u00f8vrigt n\u00e5ede vi ikke hele vejen i bilen, den gik i st\u00e5 uden for Hj\u00f8rring, og m\u00e5tte hentes af Falck. Hvordan vi s\u00e5 kom hjem, husker jeg ikke klart, jeg var m\u00e5ske lidt omt\u00e5get efter bed\u00f8velsen; men jeg g\u00e5r ud fra at k\u00f8bmanden var p\u00e5 v\u00e6rksted, mens vi var hos speciall\u00e6gen. Ellers husker jeg mest k\u00f8bmandens bil fra vores ture til stranden, hvor k\u00f8bmandens havde et badehus p\u00e5 stranden, lige neden for klitterne. Der stod, der en lang r\u00e6kke sm\u00e5 badehuse, om sommeren, de blev s\u00e5 taget ind i landet, inden de f\u00f8rste efter\u00e5rsstorme satte ind. Engang var jeg ogs\u00e5 med k\u00f8bmandens i cirkus i Br\u00f8nderslev, da s\u00e5 jeg for f\u00f8rste gang en elefant, s\u00e5 det har v\u00e6ret f\u00f8r turen i zoologisk have med smedens.<\/p>\n Jeg tilbragte meget tid hos smeden de f\u00f8rste \u00e5r af min barndom. Det er ikke til at vide hvor meget jeg gjorde nytte, eller hvor meget jeg gik i vejen; men jeg husker dog en sommer, jeg var 8-9 \u00e5r, der gik stikkelsb\u00e6rdr\u00e6ber i smedens stikkelsb\u00e6rbuske, han havde et utal af stikkelsb\u00e6rbuske. Det var f\u00f8r han byggede maskinhus, det tog n\u00e6sten halvdelen af hans have, – maskinhuset. Han lavede en lille spr\u00f8jte, som skulle pumpes op med en fodpumpe, s\u00e5 blev jeg sat i gang med at spr\u00f8jte stikkelsb\u00e6r med s\u00e6bevand. Det er ikke sikkert det hjalp ret meget, for n\u00e5r jeg var f\u00e6rdig, skulle jeg bare begynde forfra, s\u00e5dan husker jeg det i hvert fald. Den sommer kaldte smeden mig for spr\u00f8jtemester S\u00f8rensen. Den fine titel var nok en bel\u00f8nning for al min flid. Smeden havde vel ogs\u00e5 lidt nytte af mig i smedjen, nogle gange har jeg da trukket bl\u00e6seb\u00e6lgen for ham og jeg kunne vel altid hente og r\u00e6kke ham v\u00e6rkt\u00f8j.<\/p>\n Nogle \u00e5r senere, sidst i trediverne, var der nogle h\u00e5rde vintre, hvor folks vandr\u00f8r fr\u00f8s. Da opfandt smeden et apparat til opt\u00f8ning af vandr\u00f8r. Det bestod af en kedel og en transportabel esse. Disse to enheder producerede damp, som via en slange ledtes ind i de frosne vandr\u00f8r. Jeg skulle s\u00e5 tr\u00e6de bl\u00e6seb\u00e6lgen medens smeden styrede dampslangen. Senere brugte han et elektrisk apparat, det var langt mere effektivt.<\/p>\n Den smed gjorde nogle opfindelser, ikke alle lige effektive. Den sjoveste opfindelse, var vist en elektrisk hvepsef\u00e6lde, jeg tror hele landet var plaget af hvepse det \u00e5r. Hvis man fik lokket hvepsene i f\u00e6lden, var deres dage talte, han fors\u00f8gte med honningvand og sukkervand; men jeg tror ikke det nogensinde lykkedes at fange mere end en 5 – 6 stykker p\u00e5 en dag. Alligevel lykkedes det at afs\u00e6tte en hvepsef\u00e6lde til l\u00e6rer Br\u00f8chner – Hansen. Den fik jeg \u00e6ren af at levere. Jeg husker klart min betaling – 2 \u00f8rer dengang havde jeg aldrig f\u00e5et mindre end en 5 \u00f8re for et \u00e6rinde enkelte gange 10 \u00f8re, der var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 forskel p\u00e5 st\u00f8rrelsen af \u00e6rinder: men jeg tror mere der var forskel p\u00e5 folks “\u00f8dselhed”. Br\u00f8chner -Hansen kunne godt lide duesteg, men han var ikke meget for at betale for dem. Vi, min s\u00f8ster og mig, kunne godt have levret 4 – 6 dueunger om m\u00e5neden. Br\u00f8chner – Hansens pris var 35 \u00f8rer pr. styk, medens Valdemar Helledie gav 40 \u00f8rer pr styk, senere mere, han solgte dem nok til hotellerne i L\u00f8kken. Hverken min s\u00f8ster eller mig turde sige til Br\u00f8chner – Hansen, at han skulle give nogle \u00f8rer mere, hvis han ville have flere duer unger, s\u00e5 vi bildte ham vist ind at vi spiste dem selv.<\/p>\n Mere om smeden: Under krigen, hvor der var rationering p\u00e5 petroleum til belysning, opfandt smeden en lille m\u00f8lle, der trak en dynamo, som s\u00e5 opladede en akkumulator s\u00e5ledes, at der var str\u00f8m uanset om det bl\u00e6ste eller ej. Det gav et langt bedre lys end en petroleums lampe. Han “slagtede” en del gamle biler, som stort set, var v\u00e6rdil\u00f8se, da der ikke var benzin at f\u00e5. Fra disse biler fik han s\u00e5 r\u00e5materialet til sine elv\u00e6rker, som han solgte en del af. R\u00e5materialet var: Dynamo og akkumulator. Senere brugte han hjulene og noget af undervognen til at bygge landbrugsvogne af. I det hele taget var han lidt af en foregangsmand og var anset for at v\u00e6re meget dygtig. Han var i hvert fald meget foretagsom og arbejdede i smedjen til langt ud p\u00e5 aftenen de seks dage om ugen. S\u00f8ndagen holdt han fri. Simoni og Ruth, som de hed, var medlem af en sekt, som havde et missionshus i Stenum. Jeg tror sekten hed “Guds Menighed”. Ruths far var l\u00e6gpr\u00e6dikant og boede sine sidste \u00e5r, hos Ruth og Simoni, han hed Boelskifte. Min mor og mig var tit med smedens til m\u00f8de i missionshuset i Stenum, og jeg gik i s\u00f8ndagsskole der. Jeg husker ikke min s\u00f8ster nogen sinde var med; Men jeg husker tydeligt at hun og Melle Kristians Anna h\u00e5nede mig for min “hellighed”. Faster Margrethe var meget sammen med Anna, og jeg har en, til vished gr\u00e6nsende mistanke, om at hun sad derhenne, og beklagede sig over hvor fork\u00e6let den lille snothvalp var. I hvert fald har Melle Kristian mere end en gang fortalt mig hvor dum og fork\u00e6let jeg var. Sidst jeg h\u00f8rte om det var da jeg var en 35 – 40 \u00e5r. Da var mine svigerfor\u00e6ldre Karl og Viola Nielsen til f\u00f8dselsdagsfest i R\u00f8nnebjerg sammen med Melle Kristian, Da ville han vide, hvordan det kunne g\u00e5 med Valdemar som svigers\u00f8n, for: ” Haj h\u00e5r da \u00e5ltier vaet i lier fortj\u00e6llingt hvalp”. Melle Kristians datter var enebarn, og selvf\u00f8lgelig fork\u00e6let, – s\u00e5 fork\u00e6let at hun mistede sin forstand, da hun kom ud at tjene og s\u00e5ledes m\u00f8dte det virkelige liv.<\/p>\n Dengang blev husene opvarmet med kakkelovn n\u00e6sten alle steder. Madlavningen foregik ved komfur. Vask foregik med h\u00e5ndkraft og vandet kogt i gruekedel, alt sammen hovedsageligt t\u00f8rvefyret. De f\u00f8rste \u00e5r jeg husker gravede vi t\u00f8rv i Vildmosen, det var nogen lette lyse t\u00f8rv, som var gode i komfuret til madlavning, de gav en hurtig varme. Senere i nogle ar gravede vi t\u00f8rvene ved Br\u00f8nderslev i “M\u00f8lg\u00e5rds” t\u00f8rvesk\u00e6r. Der gravede vi sammen med Melle Kristian, han var ualmindelig hurtig til sit arbejde, det pralede han da meget med, og det var da sikkert rigtig nok, jeg mener at huske at han gravede 10.000 t\u00f8rv om dagen. De f\u00f8rste \u00e5r var der to mand i t\u00f8rvegraven. Krestian skar t\u00f8rvene, far “rimmede overjorden af og skar “b\u00e6nken” fri. Jens S\u00f8rensen k\u00f8rte t\u00f8rvene ud p\u00e5 liggepladsen, hvor jeg hjalp til med at l\u00e6sse af. Min egentlige opgave det f\u00f8rste \u00e5r var mest at t\u00e6lle t\u00f8rvene. De skulle vel betales efter antal i tusinder. Opt\u00e6llingen foregik efterh\u00e5nden, som vi l\u00e6ssede af, p\u00e5 den m\u00e5de at vi stillede dem op i fire r\u00e6kker, jeg talte s\u00e5 den n\u00e6rmeste, og hver gang jeg n\u00e5ede til 25, blev en t\u00f8rv sat p\u00e5 enden. N\u00e5r der s\u00e5 skulle g\u00f8res op, talte man s\u00e5 bare t\u00f8rvene, der stod p\u00e5 enden og havde s\u00e5 antallet i hundrede. S\u00e5 havde man ogs\u00e5 tjek p\u00e5 hvorn\u00e5r man var n\u00e5et det antal, der svarede til \u00e5rets forbrug. Jeg er ikke sikker p\u00e5 om Jens S\u00f8rensen var med mere end et eller to \u00e5r. Efterh\u00e5nden ville jeg ogs\u00e5 k\u00f8re hesten; men det kunne jeg ikke g\u00f8re til Melle Kristians tilfredshed. Ham husker jeg som en evindelig sur og utilfreds stodder. De sidste par \u00e5r, inden jeg kom ud at tjene, gravede vi t\u00f8rvene sammen med Jens A. Jensen, han gav ros i stedet for sk\u00e6ldud. Jeg husker han betalte mig for mit arbejde, nu var jeg da ogs\u00e5 blevet st\u00f8rre og st\u00e6rkere og endnu mere fork\u00e6let. Hvor meget han betalte, husker jeg ikke; men jeg husker at jeg l\u00e6nge havde nogle gule en og to kroner som jeg havde f\u00e5et af Jens. F\u00f8rste gang jeg traf Jens A. Jensen, var engang far var p\u00e5 arbejde hos hans far. Ajes Jensen. Jeg husker ikke Jens s\u00e6rlig tydeligt; men jeg husker han havde en stor gul godmodig hund, som kunne lide at jeg k\u00e6lede med den. N\u00e6ste gang jeg s\u00e5 ham var han if\u00f8lge med sin k\u00e6reste. Da bem\u00e6rkede k\u00f8bmandens pige, at Jens da vist snart skulle have bygget til sengen. Senere da de overtog Malin Peters ejendom, kom jeg jo ogs\u00e5 til at kende Agnes. Hun var det s\u00f8deste menneske, man kan t\u00e6nke sig. Hun var altid glad og munter, og hun havde virkelig en bred ryg.<\/p>\n Tilbage til t\u00f8rvene: Efter at t\u00f8rvene havde ligget til t\u00f8rre p\u00e5 pladsen og var blevet ret h\u00e5rde, og faste nok til at arbejde med, blev de stablet “radet” hed det (r\u00e5je). Der blev stillet fire r\u00e6kker oven p\u00e5 hinanden s\u00e5ledes, at det kun var den \u00f8verste der blev v\u00e5d, n\u00e5r det regnede, og den var ret hurtig t\u00f8r igen, n\u00e5r solen kom frem. Efter t\u00f8rvene havde t\u00f8rret endnu en tid blev de sat i stakke “skruer” hed det. Disse “skruer” var bredest forneden, og spidsede op mod toppen, s\u00e5 de ikke tog imod ret meget vand; men var tilg\u00e6ngelige for sol og vind. Engang jeg fulgtes med Jens A. Jensen, ud at skrue t\u00f8rv, fortalte jeg, hvor meget Melle Kristian pralede med de 10.000 t\u00f8rv, han kunne grave om dagen. Det syntes Jens ogs\u00e5 var mange.: Ja – vent nu lidt – vi begyndte mandag og s\u00e5 var vi f\u00e6rdige – jamen det er jo ogs\u00e5 ca. 10.000 t\u00f8rv, som Martin har gravet om dagen. Mange gange var t\u00f8rvegravning og t\u00f8rveskruning en sag for hele familien, det kunne godt blive lidt af en udflugtstur, med madpakke og kaffe, s\u00e5 l\u00e6nge kaffe eksisterede, det forsvandt fra markedet i 1940. I forbindelse med at skrue t\u00f8rv, husker jeg en episode, som jeg t\u00e6nkte lidt over. M\u00e5ske uden at forst\u00e5 den ret. Hans Thomsen havde bedt mig om at skrue hans t\u00f8rv, han havde et lille t\u00f8rvesk\u00e6r syd for Stenum Vesterhede. Det var et job der ville tage en voksen mand et par dage at udf\u00f8re. Jeg brugte noget l\u00e6ngere tid p\u00e5 det. En dag da jeg var p\u00e5 vej ud i k\u00e6ret, m\u00f8dte jeg Spr\u00e6k Anton. Vi var begge p\u00e5 cykel og hilste p\u00e6nt p\u00e5 hinanden, som det sig h\u00f8r og b\u00f8r. Spr\u00e6k Anton var \u00e5benbart kommet til at spekulere over, hvad jeg skulle ude i t\u00f8rvesk\u00e6ret, s\u00e5 han gik ind til min mor og fortalte, at det da vist var helt galt med mig, han havde m\u00f8dt mig p\u00e5 vej ud i t\u00f8rvegravene! N\u00e6ste gang jeg traf ham, undskyldte han, og sagde at han troede, at jeg var blevet helt vild. Jeg fik aldrig at vide, hvad han lavede ude i k\u00e6ret, om han m\u00e5ske var blevet vild. N\u00e5 man skal vel ikke ironisere, over at folk kerer sig om deres medmennesker, det er der s\u00e5 vist ikke for meget af nu om dage. N\u00e5 men afregningens time kom da, for Hans Thomsen – jeg tror helt sikkert, han havde troet at han slap med et par 25\u00f8rer, han spurgte dog p\u00e6nt, hvor meget jeg skulle have for mit arbejde. Jeg havde sikkert i god tid konfereret med far, om hvor meget jeg kunne tillade mig at forlange, hvis jeg blev spurgt. Det ville have kostet ham en ti femten kr., hvis han skulle have haft voksen arbejdskraft til det, s\u00e5 jeg sagde frejdigt fem kroner. Hans Thomsen var p\u00e5 vej til at g\u00e5 i chok. Far var hurtig til at gribe ind og spurgte om Hans havde v\u00e6ret ude at se til t\u00f8rvene, jo-det havde han, (det havde far vist ogs\u00e5). Han spurgte i hvert fald om, der var noget i vejen med mit arbejde, -“han plejer nok at kunne skrue t\u00f8rv”. Nej der var ingenting i vejen. S\u00e5 fortalte far ham hvor meget det ville have kostet ham, at have voksen arbejdskraft, og hvis arbejdet var i orden syntes han, at han skulle slippe den femmer. Jeg fik min femmer -alle var glade, undtagen vist Hans Thomsen. – Jeg tror det er f\u00f8rste, og sikkert eneste gang far har sagt Hans Thomsen imod. Hans Thomsen var handelsmand og har m\u00e5ske aldrig tjent en femmer ved “\u00e6rligt arbejde, Jeg har i hvert fald aldrig set, ham bestille noget, han anede ikke en d\u00f8jt om at skrue t\u00f8rv.<\/p>\n Jens S\u00f8rensens var en af de familier, vi kom meget sammen med. Dem kunne jeg godt lide, der var altid godt hum\u00f8r, de havde fire b\u00f8rn alle \u00e6ldre end mig. Den yngste hed Karen og var ca. p\u00e5 alder med min s\u00f8ster. Jens S\u00f8rensen brugte kardus skr\u00e5. Han havde altid en ordentlig “vejeel” i munden. Skr\u00e5sovsen l\u00f8b i striber ned af hagen p\u00e5 ham. Man sagde at der stod 111 p\u00e5 hagen af ham, og det har jeg set s\u00e5 tit. Men man fortalte ogs\u00e5, at han engang, da han ude p\u00e5 en g\u00e5rd, for at hj\u00e6lpe til med at t\u00e6rske, da lagde han sin k\u00e6mpeskr\u00e5 p\u00e5 trappestenen, medens de var inde for at drikke kaffe. Den fik dv\u00e6rgkokken \u00f8je p\u00e5, og han begyndte straks at g\u00f8re haneben til den, i den tro at det var en sort h\u00f8ne!<\/p>\n Holm Jensen havde en lille g\u00e5rd p\u00e5 30 tdr. land. De havde b\u00e5de karl og pige. Sviger moderen blev enke omkring 1935. Hun byggede hus p\u00e5 Holms jord. Hun tilbragte meget af sin tid hos Holms. De havde en ordning med at hun spiste hos Holms de 6 dage om ugen, de spiste hos hende een dag alle 5. Jeg spiste ret tit hos Holms, fordi jeg legede med Ejnar meget af tiden. Som jeg husker, var Holm en ret stilf\u00e6rdig mand inde, medens han var noget af en bulderbasse ude. M\u00e5ske skulle han afreagere efter at have v\u00e6ret sammen med mor datter. De kunne vist ikke helt lade v\u00e6re med at “rotte sig sammen mod ham”.<\/p>\n Nogle gange n\u00e5r Holms var i byen – de gik ret meget i byen – til spisning og til kaffeslabberas og ogs\u00e5 til foreningsballer i forsamlingshuset. S\u00e5 skulle jeg overnatte hos Ejnar. Mine for\u00e6ldre kom ogs\u00e5 en del sammen med der til kaffe, og i mange \u00e5r kom Holm ind en lille tur s\u00f8ndag formiddag, til en snak og en kaffet\u00e5r. I det hele taget, var der et aktivt socialt liv naboerne imellem.<\/p>\n Nicolaj Pedersen var en lille selvbevidst mand, med en stor kone og ni b\u00f8rn. Jeg husker ham bedst for hans udtalelse, n\u00e5r nogen havde v\u00e6ret uheldig med et eller andet, s\u00e5 sagde Nicolaj: Det ku a nok ha fortalt d\u00e6” Nogle ville jo nok have \u00f8nsket, at han ville have givet sine gode r\u00e5d f\u00f8r, det var for sent, n\u00e5r han nu gav udtryk for at v\u00e6re s\u00e5 indsigtsfuld. De havde to drenge Egon og Henning. Egon var lige s\u00e5 klog som sin far; men han var ikke s\u00e6rlig dygtig i skolen, f.eks. fik han aldrig l\u00e6rt at dividere. Henning var dygtigere; men de fik nok ingen hj\u00e6lp hjemmefra til skolearbejdet<\/p>\n Nicolaj var i fagforeningen og gik p\u00e5 arbejde, mest hos b\u00f8nderne rundt omkring. Han havde ca. 4 tdr. land og to k\u00f8er og en hest, som var hans stolthed. N\u00e5r andre brugte cyklen, s\u00e5 kom Nicolaj p\u00e5 hesteryg, som en anden pr\u00e6riebonde. Min far havde en m\u00e6lketur, det meste af tiden – vist hele tide – f\u00e6lles med Nicolaj. Det gav tre tusind om \u00e5ret, de blev fordelt med et tusind til hver: Et til kusken og et til hver hest. De f\u00f8rste \u00e5r var det far der k\u00f8rte, senere blev det Nicolaj. N\u00e5r der er ni b\u00f8rn, er der sj\u00e6ldent r\u00e5d til nyt t\u00f8j.<\/p>\n Dengang var der ikke noget, der hed b\u00f8rnecheck. Jeg husker aldrig, at de fik nyt; men der var mange, der var behj\u00e6lpelige med brugt t\u00f8j. Derfor kunne de nok blive lidt misundelige, n\u00e5r vi andre fik noget nyt, det skete i \u00f8vrigt sj\u00e6ldent. Engang fik jeg et par nye gummist\u00f8vler, som jeg selvf\u00f8lgelig var glad ved og stolt over. Egon og Henning hentede mig ud at lege, det gjorde de s\u00e5 tit. Da vi s\u00e5 kom uden for, skulle vi lige af med en t\u00e5r vand, inden vi skulle videre, det foregik ved h\u00e6kken. Henning stod lidt bag mig, pludselig m\u00e6rkede jeg noget varmt. Henning havde pisset en god t\u00e5r i min st\u00f8vle, inden jeg m\u00e6rkede noget. Jeg har altid haft sv\u00e6rt ved at tilgive luskeri, og selv om jeg er blevet snydt nogle gange, har jeg aldrig tilegnet mig mist\u00e6nksomhedens “n\u00e5degave”. En anden gang Henning sn\u00f8d mig, gik det lidt lettere med tilgivelsen. Sikkert fordi jeg selv kunne se et glimt af humor i tildragelsen. Vi havde leget lidt med Margrethe og Karen (Jens S\u00f8rensens), de var noget \u00e6ldre end os og blev hurtigt tr\u00e6tte af sm\u00e5 rollinger. De kunne ikke lige slippe af med os. Karen havde en to \u00f8re, s\u00e5 hvis vi ville g\u00e5, s\u00e5 skulle vi f\u00e5 to \u00f8rer til at k\u00f8be chokolade for hos k\u00f8bmanden. Vi fik to \u00f8ren, og os af sted.<\/p>\n Om vinteren gik de s\u00e5 fire hele dage fra kl. 8 til kl. 16. medens “bette klasse gik i skole to dage om vinteren og fire dage om sommeren. P\u00e5 den m\u00e5de slap de helt sm\u00e5 ogs\u00e5 for de delvis ufremkommelige veje om vinteren. Der var kun en l\u00e6rer, s\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de kunne han ogs\u00e5 overkomme det hele. Der var jo s\u00e5 ogs\u00e5 mange i hver klasse, med vidt forskelligt niveau. I “bette” klasse var der det, der svarer 3. eller 4. klasse, i store klasse var der s\u00e5 det, der svarede til fra 5. til 7.\u00a0 klasse. L\u00e6reren hed Hans Br\u00f8chner Hansen. Han var vist meget god, det kan ikke v\u00e6re nogen let sag at undervise tre-fire \u00e5rgange i samme klasse; Men jeg synes vi fik lov at l\u00e6re noget, – dem der havde lyst. Han gik meget op i skriftlig dansk, – eller var det mig? – Jeg tror, at mange af os blev gode til at forklare os skriftligt, og en del l\u00e6rte at stave nogenlunde fejlfrit. Det tror jeg ikke de g\u00f8r bedre i dag, selv om de g\u00e5r i skole i ni \u00e5r. Regning fik vi ogs\u00e5 mulighed for at l\u00e6re. Vi var kun seks, i den \u00e5rgang jeg tilh\u00f8rte, den ene flyttede, s\u00e5 vi var kun fem tilbage, da vi skulle konfirmeres. Jeg husker at Hansen kom med nogle ark, en af de sidste dag f\u00f8r vi var f\u00e6rdige i skolen.<\/p>\n Disse ark fik Ernst Nielsen og mig udleveret med ordre p\u00e5 at regne dem indenfor – Jeg tror to timer, uden at holde frikvarter, vi havde nogen d\u00f8je med visse af dem. Men jeg husker at Br\u00f8chner Hansen str\u00e5lede som en sol, da han var f\u00e6rdig med at rette dem. Da f\u00f8rst fortalte han os, hvad det var for opgaver, vi havde regnet. Det var opgaver som havde v\u00e6ret givet til mellemskolens afgangseksamen. “Der kan i s\u00e5 bare lige se, man kan ogs\u00e5 l\u00e6re noget i en almindelig landsbyskole\u201d.<\/p>\n De vigtigste fag var danmarkshistorie, bibelhistorie og salmevers. Jeg havde ret let ved huskestof, salmeversene skulle jeg l\u00e6se noget p\u00e5, det s\u00f8rgede min mor for, og hun h\u00f8rte mig i om jeg kunne dem. Danmarkshistorie l\u00e6ste jeg sj\u00e6ldent p\u00e5. Hansen gennemgik altid n\u00e6ste lektion og jeg tror han var en god fort\u00e6ller, i hvert fald kunne jeg i regelen huske nok til, at han var tilfreds, n\u00e5r jeg blev h\u00f8rt. Bibelhistorien l\u00e6ste jeg vist noget mere p\u00e5, jeg husker ikke om det interesserede mig mere, eller min mor holdt mig mere i \u00f8rene, n\u00e5r det gjaldt bibelhistorie. Jeg husker dog engang, hvor jeg fik en eftersidning sammen med Ernst Jeg husker ikke om det var p\u00e5 grund af lektierne, – vi kunne da ogs\u00e5 have v\u00e6ret uartige p\u00e5 anden m\u00e5de. Nicoline gjorde rent p\u00e5 skolen, “hun var en skrap k\u00e6lling”. Da eftersidningen lige var begyndt, kom Nicoline ind med kosten l\u00f8ftet og styrede lige hen imod os: “Hvad fanden sidder i herefter, vil i lige se at i kommer ud, s\u00e5 jeg kan komme til at g\u00f8re rent”. Hun “overs\u00e5” fuldst\u00e6ndig at Hansen var til stede. Hansen: “n\u00e5- ja -l\u00f8b i bare! Jeg tror Nicoline morede sig over at hun havde reddet os fra en eftersidning. Skolestuen var da stor nok til, at hun kunne v\u00e6re begyndt et andet sted end lige der, hvor vi sad. Karakterer, tror jeg ikke rigtig vi fik i skolen – jeg husker dog et par gange, der stod et ug under mine stile eller diktater, jeg ved ikke rigtig med de karakterer – m\u00e5ske har jeg lykkelig glemt alle andre, end de par gange hvor jeg fik ug.<\/p>\n Mange af mine kammerater kom ud at tjene i 12\u00e5rs alderen. I generationen f\u00f8r os, kom de ud at tjene langt tidligere. Min mor kom ud at tjene da hun var ni \u00e5r, og min svigerfar har fortalt, at han kom ud at tjene da han var syv \u00e5r. Jeg kom f\u00f8rst ud at tjene da jeg var konfirmeret i april 1943. I stedet tjente jeg lidt penge p\u00e5 at handle med duer og kaniner. Angorakaninerne gav ogs\u00e5 en del penge; Men det var min mor der havde det st\u00f8rste arbejde med dem. Jeg havde ogs\u00e5 lidt arbejde rundt om. Hos Ingemann Olesens var jeg “barnepige” af og til. Hos Gunnar Haug\u00e5rds hjalp jeg til i h\u00f8sten. Hos Hans Thomsens p\u00e5 Eriksminde\u00a0hjalp jeg til om for\u00e5ret med s\u00e5ningen og med at l\u00e6gge kartofler, og hos Thomas Drivsholm p\u00e5 Toftegaard,<\/p>\n tromlede jeg det meste af marken og hjalp til med at l\u00e6gge kartofler. Kartoffell\u00e6gning syntes jeg, var h\u00e5rdt arbejde hos Thomas Drivsholm. Kartoflerne var forspirede i nogle store kasser der skulle vi b\u00e6re i et reb over nakken, de skulle l\u00e6gges efter ploven, jeg husker ikke om vi var 4 eller 6 som var tildelt lige store stykker hver, de andre var voksne unge mennesker, og jeg havde meget sv\u00e6rt ved at komme til enden inden hestene prustede mig i nakken. Thomas Drivsholm havde 3 s\u00f8nner de 2 af dem var kun 1 og 2 \u00e5r \u00e6ldre end mig, men de skulle da ikke hj\u00e6lpe til. De gik i realskole jeg havde en f\u00f8lelse af, at g\u00e5rdens unge medhj\u00e6lpere og mig tjente til at de to kunne g\u00e5 i den dyre skole, – Nu h\u00f8rte jeg igen ordet \u00e6ldrebyrde – n\u00e5 jo men vi har da ikke altid v\u00e6ret en byrde. Allerede som 16\u00e5rige blev vi lignet i skat og var s\u00e5ledes med til ikke alene at b\u00e6re den tids “\u00e6ldrebyrde”, og igennem vores skat og arbejdet p\u00e5 g\u00e5rdene, har vi vel betalt uddannelsen for dem, der nu r\u00e5ber \u00e6ldrebyrde efter os.<\/p>\n Ja men livet var nu ikke kun arbejde. Om vinteren havde vi vores k\u00e6lke, ski og sk\u00f8jter. Sne var der nok af, men der var ikke meget bakket p\u00e5 min hjemegn, det r\u00e5dede naturen bod p\u00e5, et \u00e5r hvor der kom s\u00e5 meget sne, at jeg kunne starte k\u00e6lketuren oppe ved skorstenen og suse ud over vejen og langt ind p\u00e5 naboens mark. Det varede dog ikke s\u00e5 l\u00e6nge, for min far m\u00e5tte grave vinduerne fri, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 lys ind i stuen. Dengang var det et lavt str\u00e5t\u00e6kt hus, i 1942 byggede vi nyt. Allerede i 1937 eller -38 m\u00e5tte vi bygge den ene side af laden om, fordi nogen havde v\u00e6ret p\u00e5 “helligtrekongersl\u00f8jer”. Muren var gr\u00f8n af misundelse, der drev\u00a0 af ham. Nu satte han s\u00e5 sit h\u00e5b til at \u00f8konomien v\u00e6ltede. Der kom tiderne til hj\u00e6lp. Vi havde fire fedekalve, som var t\u00e6nkt som et bidrag til byggeriet. Nu br\u00f8d krigen ud og alt blev meget dyrere, is\u00e6r f\u00f8devarer. De blev s\u00e5 dyre, at de fire fedekalve kunne betale hele byggeriet. Det gav vist blod p\u00e5 tanden, for i 1942 byggede vi nyt stuehus. Dengang var der et utal af sm\u00e5 landbrug, i alt var der 200.000 landbrug her i landet, og lidt over halvdelen af befolkningen, var besk\u00e6ftiget ved landbruget. Bygninger med lerfuger holdt ikke til at man ruskede en luge op, for at komme ind og fjerne trilleb\u00f8ren. Da vi kom op om morgenen var hele muren v\u00e6ltet fra ende til anden og vogne og trilleb\u00f8r fjernet. S\u00e5 far m\u00e5tte have fat i Slot Kren, lidt af en altmuligmand, som senere arbejdede som murersvend, hos murermester Kristian Nielsen, Vrensted. Han fik hurtigt sat en ny mur op. I de \u00e5r avlede vi en del rug, som blev t\u00e6rsket med plejl, s\u00e5 halmen kunne laves i sm\u00e5 neg, som blev brugt til str\u00e5tag. Det gamle kohus blev t\u00e6kket med nyt str\u00e5 i efter\u00e5ret 1938. Stuehuset fik ogs\u00e5 nyt tag i de \u00e5r. Om for\u00e5ret 1939 blev der en lang periode med t\u00e5ge og regn, det gjorde, at taget p\u00e5 kohuset blev for tungt for de gamle sp\u00e6r, s\u00e5 hele konstruktionen kollapsede. Huset var lavt og udtjent, d\u00e5rligt bygget uden sokkel. S\u00e5 der var ingen anden udvej end at f\u00e5 fat i Slot Kren, og selv om \u00f8konomien ikke rigtig var til det, gik man i gang med at bygge ny kostald. Melle Kristian var murerarbejdsmand, og havde nok forstand p\u00e5 byggeri, han kom ind ret tit og kritiserede arbejdet, – der var vist ikke noget at kritisere, det var bare landbruget. En del af bygningerne p\u00e5 landet var lave og str\u00e5t\u00e6kte. I \u00e5rene frem til ca. 1960 forandrede landet sig, der blev bygget nye huse og de gamle blev renoveret og forsynet med tegltag. Hidtil havde n\u00e6sten hver g\u00e5rd en vindm\u00f8lle, der brugtes til at tr\u00e6kke kv\u00e6rnen til kornmaling og nogle steder ogs\u00e5 til at tr\u00e6kke t\u00e6rskev\u00e6rket. Disse m\u00f8ller forsvandt i l\u00f8bet af et par \u00e5r lige omkring 1950. De blev afl\u00f8st af elektriske motorer. De fleste havde l\u00e6nge haft elektrisk lys; men under krigen 1940 – 45 var der stadig mange med petroleumslamper. I de samme \u00e5r blev. 30 tdr. land til ejendommen og en 10 – 12 k\u00f8er. Fra jeg l\u00e6rte at cykle, bes\u00f8gte jeg j\u00e6vnligt bedstefar og Jens og Laurits – to ugifte farbr\u00f8dre -, enten alene eller sammen med far. F\u00f8r jeg l\u00e6rte at cykle, sad jeg p\u00e5 stangen, hos min far, da jeg var endnu mindre, sad jeg i en cykelstol bagp\u00e5 hos min mor. Da sad Margrethe nok p\u00e5 stangen hos far. Det var en cykeltur p\u00e5 12 – 15km. Fra Vrensted \u00f8sterhede til Borup hede nord for Vr\u00e5. Engang vi gik en tur, bedstefar og mig, det var vist i engen syntes han lige vi skulle s\u00e6tte os lidt p\u00e5 en gr\u00f8ftekant. Da vi sad der spurgte han om ikke jeg syntes der var p\u00e6nt” her.” P\u00e6nt,” var nok det h\u00f8jeste han kunne svinge sig op til. Jeg fornemmede at det d\u00e6kkede meget st\u00f8rre ord som smukt, betagende, sk\u00f8nt. Jo -jeg m\u00e5tte indr\u00f8mme – det var det. S\u00e5 spurgte han om jeg kunne t\u00e6nke mig at f\u00e5 ejendommen engang! Jeg troede egentlig, at han t\u00e6nkte sig at, min far skulle have den n\u00e5r bedstefar d\u00f8de eller ikke kunne mere, men det ordnede han aldrig og han d\u00f8de i 1943. Bedstefar bes\u00f8gte os kun en gang i Vrensted. I hvert fald i den tid jeg kan huske. Bil var ikke almindelig dengang, og han havde aldrig malkemaskinen som var blevet almindelig, og h\u00e5ndvandpumper blev erstattet af el-vandpumper.<\/p>\n Min bedstefar p\u00e5 min fars side, S\u00f8ren Jensen S\u00f8rensen, kaldet S\u00f8ren Just, vist fordi han var s\u00f8n af Just. Han begyndte med et lille hus med 1 eller to k\u00f8er. Der var en eng og vel et lille stykke markjord. Resten var lynghede. I den tid jeg kan huske, var hele heden opdyrket og han havde to eller tre store jyske heste. Hvis han havde de store heste fra starten, har det nok ikke taget lang tid at opdyrke heden. Det har m\u00e5ske ikke v\u00e6ret lige s\u00e5 slidsomt, som vi kender det fra Skjoldborgs sange:” Med min hakke min skovl og min spade”. (N\u00e5r vinteren rinder i groft og i grav): men det tager mange \u00e5r inden hede jord bliver lige s\u00e5 givtig som gammel agerjord. Ingen tvivl om at det har v\u00e6ret et n\u00f8jsomt liv, man levede p\u00e5 heden. Fra starten, af hvad jeg kan huske, n\u00e5r han skulle nogen steder foregik det til fods eller med hestevogn. Det var en lidt besv\u00e6rlig tur, og rutebil var der ikke p\u00e5 str\u00e6kningen. Bedstefar var en stilf\u00e6rdig mand, han forlod n\u00f8digt hjemmet. Jeg husker kun turen til Vrensted, og s\u00e5 var han til sin \u00e6ldste s\u00f8ns begravelse i Vrejlev. – Jo – han tog til markeder og dyrskuer i Vr\u00e5 – jeg har ogs\u00e5 set et billede af ham til dyrskue i Hj\u00f8rring. P\u00e5 sine gamle dage kom han nok s\u00e6dvanligvis ikke l\u00e6ngere end Vr\u00e5. Turen til Vrensted fortalte han sommetider om. Han syntes det var s\u00e5 sk\u00f8nt at se at jeg var s\u00e5 glad for dyr: \u201c Jeg glemmer aldrig, f\u00f8rst kom du, s\u00e5 kom en hund, et gedelam og en kat”. Ja dyreven det var jeg nok. Engang opfostrede jeg en pindsvineunge. Dens mor var kommet til skade under h\u00f8sten og m\u00e5tte aflives. Den havde 7 sm\u00e5 unger, som jeg havde t\u00e6nkt mig at opfostre; men n\u00e6ste morgen var de 6 d\u00f8de og ogs\u00e5 begravet, jeg tvivler meget p\u00e5, at de d\u00f8de en naturlig d\u00f8d. Mor har vist syntes at det blev for omfattende med 7 pindsvineunger. Den ene levede til den forsvandt om efter\u00e5ret, da det var tid at g\u00e5 i dvale. Vi s\u00e5 den aldrig mere, den var ellers blevet ret s\u00e5 “k\u00e6len”, der var jo kun snude man kunne r\u00f8re ved, den kom ind i k\u00f8kkenet n\u00e5r vi spiste, jeg husker stadig fornemmelsen n\u00e5r den skubbede sig ind under mine bare t\u00e6er. Den f\u00f8rste hund jeg havde, fik jeg for\u00e6ret af faster Marie og Thomas. Den var min bedste ven. Den havde jeg i et par \u00e5r. Jeg var nok en fire fem \u00e5r da jeg fik den. Jeg forstod aldrig, hvorfor jeg ikke m\u00e5tte beholde den. Men en dag fik jeg bare at vide at nu skulle den aflives, og min far og mor puttede den i en s\u00e6k med en kampesten, og druknede den. En meget almindelig metode til aflivning af sm\u00e5dyr dengang. Jeg synes, der skal meget v\u00e6gtige grunde til for, at aflive sit barns k\u00e6ledyr, – og det har jeg nok aldrig rigtig tilgivet dem, de troede nok at jeg var s\u00e5 lille, at det ville jeg snart glemme. Siden fik jeg en lille hund af min bedstefar i L\u00f8kken. Den havde vi s\u00e5 til den d\u00f8de af alderdom. Da den d\u00f8de var jeg 19 \u00e5r og tjente hos Gert Haug\u00e5rd. Den havde l\u00e6nge v\u00e6ret svag. Den m\u00f8dte mig altid n\u00e5r jeg kom hjem, hvordan den vidste hvorn\u00e5r jeg kom, er da en stor g\u00e5de, fordi jeg kom da ikke hver dag, og kun de dage jeg kom, gik den ud for at m\u00f8de mig. Den kom mig da ogs\u00e5 i m\u00f8de, den sidste aften den levede, den m\u00f8dte mig ud for Holms indk\u00f8rsel, den s\u00e5 svag ud, s\u00e5 jeg tog den op og bar den det sidste stykke og gik ind og lagde den p\u00e5 divanen, hvorefter den slikkede mig p\u00e5 h\u00e5nden og d\u00f8de.<\/p>\n Engang vi var med k\u00f8bmand Carl Larsens i deres H.G.F. (H\u00f8j Gammel Ford) for at lege med Svend Erling og Poul – Erik, ved stranden, fik vi lyst til at pr\u00f8ve fiskelykken i Furreby b\u00e6k lige nord for L\u00f8kken. Der var ogs\u00e5 nogle turister, som fiskede der med noget flot og dyrt udstyr. Poul-Erik og mig havde kun noget hjemmelavet grej, det kunne fiskene \u00e5benbart ikke se. Svend – Erling havde dog en k\u00f8bt fiskestang. Jeg husker ikke at jeg fangede noget. Svend – Erling fangede en enkelt \u00e5l eller to. Poul-Erik halede den ene \u00e5l op efter den anden, (med sin snor og krog for enden af en pilegren). Heldigvis havde vi en spand med l\u00e5g, s\u00e5 vi kunne styre dem. Turisterne fangede ingenting med deres dyre udstyr, s\u00e5 de fulgte interesseret med i Poul – Eriks “fiskeeventyr”, uden dog at aflure ham hans “fidus\u201d. -han havde heller ingen, s\u00e5 det m\u00e5tte jo v\u00e6re selve fiskepladsen, der var s\u00e5 god. Turisterne tiggede og bad om at m\u00e5tte overtage hans plads bare til et enkelt kast. Det fik de lov til da Poul – Erik ikke kunne styre flere \u00e5l i spanden. Vi fulgte deres” held\u201d – de fangede ikke noget! Poul – Erik skulle lige pr\u00f8ve, der hvor turisterne havde fisket, han fik bid lige med det samme. I l\u00f8bet af kort tid havde han halet et par stykker mere op, og forlod stedet og et par forundrede og frustrerede turister. Moralen m\u00e5 v\u00e6re at: Lykken -ogs\u00e5 fiskelykken – er lunefuld!<\/p>\n Min barndom var i nogen grad pr\u00e6get af mine for\u00e6ldres sygdom, f\u00f8rste gang jeg husker min mor var indlagt, kan jeg n\u00e6ppe hav v\u00e6ret mere end et par \u00e5r. N\u00e6ste gang har jeg nok v\u00e6ret ca. fem \u00e5r. Jeg synes at hun var v\u00e6k l\u00e6nge. Dengang blev man alts\u00e5 heller ikke s\u00e5 hurtigt udskrevet. Det er ogs\u00e5 muligt at hun var indlagt flere gange. En af gangene blev hun opereret, vist en underlivsoperation. I de \u00e5r var faster Marie meget hos os, hun var husbestyrerinde hos Gert Haug\u00e5rd i et \u00e5r. Mor var nok aldrig helt rask i hvert fald led hun meget af hovedpine\/migr\u00e6ne. Far havde nu ikke megen forst\u00e5else for andres sygdom, det var bare noget skaberi, underforst\u00e5et for slippe for at arbejde. Selv kunne han v\u00e6re noget af et pylrehoved. (tyv tror hver mand stj\u00e6ler). Is\u00e6r n\u00e5r det gjaldt malkearbejde. Han havde engang haft en splint i h\u00e5nden det gjorde ham ude af stand til at malke resten af livet. Heldigvis var det, det eneste arbejde han havde problemer med. Jeg husker n\u00e5r mor var indlagt. – hun havde vist nogle nyreproblemer – Var smedens Ruth inde at malke. Min s\u00f8ster og mig malkede ogs\u00e5 lidt. Det var da ogs\u00e5 overkommeligt – vi havde tre k\u00f8er. Jeg tror det var lidt mindrev\u00e6rdigt for m\u00e6nd at malke, det var kvindearbejde. Senere kom jeg til at malke en del, som fodermester. Jeg havde det samme problem, som far klagede over, venstre h\u00e5nd kunne ikke helt f\u00f8lge med. jeg har dog aldrig haft nogen splint i h\u00e5nden. Far fik maves\u00e5r engang i trediverne. Dengang var det en alvorlig sygdom, som man ikke havde noget effektivt middel imod udover operation. Problemerne tog til og is\u00e6r for\u00e5r og efter\u00e5r var det galt Han kastede store m\u00e6ngder blod op og blev flere gange k\u00f8rt akut p\u00e5 sygehuset, nogle gange i bevidstl\u00f8s tilstand. S\u00e5 fik han blodtransfusion, hans broder Jens har mindst to gange givet blod. Far ans\u00e5 Jens for at v\u00e6re noget af en kryster; Men Jens var \u00e5benbart den eneste, der turde blotte armen, n\u00e5r l\u00e6gen kom med n\u00e5len. jeg var for ung, gr\u00e6nsen var atten \u00e5r) P\u00e5 sygehuset fik far s\u00e5 en di\u00e6t kur, som hovedsagelig bestod af m\u00e6lkemad, s\u00e5dan en kur varede nogle uger. Hvorefter man s\u00e5 fandt ud af, at det ikke rigtig havde hjulpet og derefter startede man forfra. S\u00e5 det blev tit til mange uger om \u00e5ret p\u00e5 hospitalet. Selv om l\u00e6gerne i flere \u00e5r anbefalede ham at lade sig operere, s\u00e5 turde han ikke. F\u00f8rst i 1945 eller i 46, efter lang tids indl\u00e6ggelse uden virkning, blev han n\u00f8dt til at lade sig operere. Det blev en vellykket operation, som gav ham et helt andet liv. F\u00f8r sygdommen tog han arbejde rundt! omkring p\u00e5 g\u00e5rdene, og han havde i perioder arbejde med sk\u00e6rvesl\u00e5ning til vejbel\u00e6gning, i de \u00e5r blev der anlagt asfaltveje rundt om. Da sygdommen satte ind eller tog til. begyndte han at handle med heste. Krigen gav st\u00f8rre mulighed for at tjene penge p\u00e5 hestehandel. Der blev mangel p\u00e5 heste til markarbejde, fordi man skulle bruge heste til transport, der var ikke benzin til bilerne. Tyskerne k\u00f8bte en stor del af de allerbedste heste. Det var dog ikke dem far handlede med, hverken de allerbedste heste eller med tyskerne. Tyskerne holdt opk\u00f8b forskellige steder i landet. De havde brug for heste til at sl\u00e6be deres tunge kanoner over de russiske stepper, vejene her var ikke beregnet til at b\u00e6re krigs- materiel. Vejene blev i l\u00f8bet af de allerf\u00f8rste uger forvandlet til et sole, hvor materiellet sank i til navet. Det gav b\u00e5de almindelige motork\u00f8ret\u00f8jer og ogs\u00e5 b\u00e6ltek\u00f8ret\u00f8jer store vanskeligheder. Man kan s\u00e5 t\u00e6nke sig at ogs\u00e5 hestene havde deres mas. Far drev hestehandel privat og p\u00e5 Br\u00f8nderslev marked, hor der fra gammel tid havde v\u00e6ret holdt hestemarked den f\u00f8rste mandag i hver m\u00e5ned, og den f\u00f8rste mandag i september, var der Store Br\u00f8nderslev Marked, en folkefest i lighed med hvad det er nu. Nu har man bredt sig over nogle flere dage. Dengang begyndte handelen allerede p\u00e5 vej til markedet. (ligesom vi kender det fra “hvad fatter g\u00f8r”). Far k\u00f8rte mest sammen med Simon Thomsen, som senere blev en stor handelsmand, som handlede med b\u00e5de heste og kreaturer. Far kunne tit g\u00f8re en to tre handler i l\u00f8bet af en markedsdag. Fortjenesten var tit ikke mere end et halvt hundrede kroner pr handel; men n\u00e5r dagl\u00f8nnen ikke var mere end ti-femten kroner om dagen, s\u00e5 var nogle f\u00e5 hundrede om m\u00e5neden rigtig godt. Landm\u00e6ndene kom tit til marked fordi de havde solgt deres gode heste til tyskerne for en meget god pris, og nu manglede de en hest til markarbejdet. Far kom tit hjem med en mager rallike, som s\u00e5 blev fedet op og blev blank i pelsen, inden n\u00e6ste marked. Det kunne nogle gange tage mere end en m\u00e5ned. S\u00e5 var fortjenesten ogs\u00e5 somme tider tre – fire hundrede kroner, og s\u00e5 havde de ogs\u00e5 tjent til f\u00f8den ved markarbejde.<\/p>\n <\/p>\n Optakt til krig<\/p>\n Andet kapitel Erindrings billeder<\/p>\n Ude i verden skete der store og uoverskuelige ting i de \u00e5r. F\u00f8rste gang jeg h\u00f8rte ordet krig var under et bes\u00f8g hos min bedstemor i L\u00f8kken. Min s\u00f8ster og mig bes\u00f8gte hende af og til. Vi tog med rutebil, ingen af os havde cykel p\u00e5 det tidspunkt, jeg l\u00e6rte f\u00f8rst at cykle da jeg var ni \u00e5r. Da vi skulle til at tage hjem, kom dagens avis, den havde store fede bogstaver. Bedstemor sagde, at nu var der blevet krig, vi reagerede ikke synderlig p\u00e5 den oplysning, s\u00e5 bedstemor blev vist lidt irriteret, hun sagde: \u201cI er da ved at v\u00e6re store nok til at forst\u00e5 hvad det betyder”. Jeg husker at jeg t\u00e6nkte noget i retning af: “hvad i alverden forventer hun, at vi skal g\u00f8re ved det”. Heldigvis talte jeg ikke h\u00f8jt, og mine tanker har jo nok ikke v\u00e6ret s\u00e5 klare, som jeg giver udtryk for her. Jeg tror ikke nogen af os forstod r\u00e6kkevidden af overskriften i dagens avis. Det har sandsynligvis v\u00e6ret den spanske borgerkrig, som vist begyndte i 1934 eller 36. Andre muligheder er Mussolinis erobring af Abessinien eller Japans krige i Korea eller Manchuriet, de foregik ogs\u00e5 i midten af trediverne. Udbruddet af verdenskrigen i 1939. husker jeg tydeligt, ogs\u00e5 optakten til den. Forleden (marts 2003) ved Anders Fogh Rasmussens og Per Stig M\u00f8llers pressem\u00f8de i anledningen af, deres deltagelse i overfaldet p\u00e5 Irak. Da s\u00e5 man tydeligt Anders Fogh Rasmussens hjerte svulme af stolthed, da han proklamerede: “Georg W. Busch ringede da til mig en halv time f\u00f8r, angrebet begyndte.” da huskede jeg igen min bedstemors ord: \u201cI er da ved at v\u00e6re store nok til at forst\u00e5 hvad det betyder<\/p>\n Optakten til anden verdenskrig var: F\u00f8rst Hitlers bes\u00e6ttelse af Rhinlandet i 1936. Derefter indlemmelsen af \u00d8strig i Tyskland og derefter det meste af Tjekkoslovakiet i 1938. Vi har vel alle set billederne, af Englands premiereminister Chamberlain komme hjem fra Berlin og vifte med papirerne med “Hr. Hitlers” underskrift. Med erkl\u00e6ringen om at” Vi (Tyskland) har ikke flere territoriale krav”,”dette betyder fred i vor tid” proklamerede Chamberlain. Senere fortr\u00f8d han m\u00e5ske at man havde v\u00e6ret s\u00e5 large overfor diktatoren Hitler. Churchill kom til magten i England. Hvorefter England og Frankrig lovede Polen hj\u00e6lp, hvis de skulle blive overfaldet af tyskerne. Tyskland havde et stort omr\u00e5de nord og \u00f8st for Polen, \u00d8stpreussen. Efter f\u00f8rste verdenskrig oprettede man fristaden Danzig for at Polen skulle have adgang till \u00d8sters\u00f8en og for at Tyskland skulle have adgang til \u00d8stpreussen over landjorden, via en korridor gennem Danzig. Her opstod nogle gnidninger og Polen sp\u00e6rrede tyskernes adgang til \u00d8stpreussen gennem korridoren. Herefter foretog tyskerne det meget omtalte “uprovokerede” angreb p\u00e5 Polen. I l\u00f8bet af f\u00e5 dage tog tyskerne halvdelen af Polen og russerne den anden halvdel m\u00e5ske for ikke at f\u00e5 tyskerne for t\u00e6t p\u00e5. M\u00e5ske mente de. “Kan tyskerne kan vi ogs\u00e5\u201d. M\u00e5ske ville de have en “tumleplads”, hvis de skulle i lag med tyskerne, hvad de senere skulle f\u00e5 god brug for. “Tumlepladsen\u201d kom til at str\u00e6kke sig fra Moskva til Berlin. Samme dag tyskerne gik ind i Polen, erkl\u00e6rede England og Frankrig Tyskland krig, dette skete i september 1939. Derefter skete der ikke noget fra Englands og Frankrigs side, ud over at Churchill r\u00e5bte p\u00e5 blod sved og t\u00e5rer. – Hitler r\u00e5bte ogs\u00e5, og han n\u00f8jedes ikke med det. Hans u – b\u00e5de pr\u00f8vede at blokere for Englands forsyning med f\u00f8devarer. Jeg husker at der ogs\u00e5 blev s\u00e6nket danske handelsskibe, i et tilf\u00e6lde mistede 11 danske s\u00f8folk livet, i et andet var det 16 s\u00f8m\u00e6nd der druknede. Det har sikkert kun v\u00e6ret de f\u00f8rste, senere blev der dr\u00e6bt s\u00e5 mange mennesker, at de ikke p\u00e5 samme m\u00e5de br\u00e6ndte sig fast i hukommelsen. Der blev bare” skudt en torpedo ind i siden p\u00e5 skibet, hvorefter det sank \u00f8jeblikkeligt, uden nogen havde mulighed for at hj\u00e6lpe. En u – b\u00e5d har vel ikke plads til at medtage skibbrudne, de gjorde det i hvert fald ikke, i stedet har man h\u00f8rt at tyske flyvere sk\u00f8d med maskingev\u00e6r mod de n\u00f8dstedte mennesker. Vinteren 1940, angreb russerne Finland, de var utilfredse med gr\u00e6nsedragningen efter f\u00f8rste verdenskrig, den var nok ogs\u00e5 blevet foretaget uden russernes medvirken, da russerne var i kn\u00e6 efter verdenskrigen. Danmark sendte en del frivillige til krigen. Nogle af dem fortsatte da tyskerne angreb Rusland. (Det blev de straffet for da Danmark lavede love med tilbagevirkende kraft, som gjorde det strafbart at deltage i denne krig.). Smeden Simoni Pedersen talte meget neds\u00e6ttende om “de der krigskarle”. Som tog op for at sl\u00e5s for finnerne. Dengang var Tyskland og Rusland “venner”. Simoni kendte nok ikke forskel p\u00e5 fascister, nazister og kommunister. Jeg var tit inde hos smeden og h\u00f8rte p\u00e5 de voksnes politiksnak, Simoni udtalte sig tit foragtelig om socialisternes “\u00f8llebr\u00f8dsbarmhjertighed”. Jeg husker han havde nogle m\u00e6rkater, som jeg mener, var nazistiske, fra valget (1938) Et af dem viste Th. Stauning, bag tremmer, teksten l\u00f8d: “At Stauning sidder endnu er sl\u00f8seri, som skader os alle”. S\u00e5 m\u00e5tte jeg jo sp\u00f8rge mine for\u00e6ldre hvem Stauning var, jeg var vel ca. 10 \u00e5r og i hvert fald ikke s\u00e6rlig velorienteret politisk.\u00a0 Den 9ende april 1940 v\u00e5gnede jeg meget tidligt, ved at der skete noget us\u00e6dvanligt. Jeg h\u00f8rte smeden og han l\u00f8d helt begejstret: “Ae – der kam jej lige \u00f8ver Holms tag, do ka lieg trov, det var i ordentlig hajkat”. Det var tyske flyvemaskiner, store transport maskiner, der fl\u00f8j lavt hen over hustagene, p\u00e5 vej til Norge. Grunden til at de fl\u00f8j s\u00e5 lavt var, vist at de s\u00e5 ikke blev opfattet af radaren, f\u00f8r de var n\u00e6sten lige over m\u00e5let. Bes\u00e6ttelsen af Danmark var allerede en kendsgerning! P\u00e5 den tid havde vi ingen radio. Smeden havde derfor installeret en h\u00f8jtaler fra hans egen radio, hos os. Den holdt os s\u00e5 orienteret om begivenhedernes gang, og hvordan vi skulle forholde os under de nye forhold. Hele dagen blev de store transport flyvere og de mindre bombefly ved med at flyve over hovedet p\u00e5 os, det fortsatte i de f\u00f8lgende dage, m\u00e5ske i mindre omfang.. Vi, – “dumme unger” -syntes vist vi var meget begavede, n\u00e5r vi l\u00f8b efter dem og r\u00e5bte: “Heil Hitler, smid skjorten, brug kitler\u201d. Hunden havde travlt, han fulgte dem fra huset til den nordre ende af marken, hvor der var en stor bred gr\u00f8ft, som han ikke kunne komme over., ellers havde han vel fulgt dem til Norge. Han havde ogs\u00e5 nok at gore alligevel. N\u00e5r han var tilbage ved huset var det n\u00e6ste hold klar til at blive fulgt nordp\u00e5. S\u00e5 det var en tr\u00e6t og udslidt hund der kunne holde fyraften” da m\u00f8rket faldt p\u00e5; apropos marke en af dagens nye forordninger var, m\u00f8rkl\u00e6gning. Jeg husker ikke hvorn\u00e5r hunden inds\u00e5, at slaget var tabt; men han indstillede da sin egen private krig mod bes\u00e6ttelsen ret hurtig. (jeg blev lige klar over at der sneg sig nogle vendelbo vendinger ind i min beretning. Jeg blev klar over det fordi min svigerdatter Hanne, s\u00e5 forundret p\u00e5 mig da jeg sagde “katti haj f\u00e6k tjallenger, f\u00f8rst troede jeg det var det der tj\u00e6llinger” det kan nemlig ogs\u00e5 betyde k\u00e6llinger, og det er jo da ikke noget katte f\u00e5r. Det viste sig s\u00e5 at hendes problem var at jeg omtalte katten som han. Her i Vendsyssel omtales hund og kat som han. S\u00e5 jeg kan lige s\u00e5 godt tilst\u00e5, at huj, haj var en hun. Forst\u00e5 det, – hvem der m\u00e5tte have de evner!) Dagens problem var vist mest m\u00f8rkl\u00e6gnings papir. Vi m\u00e5tte klare os med hvad vi havde t\u00e6pper, aviser, s\u00e6kke, pap og s\u00e5 m\u00e5tte vi lade v\u00e6re med at t\u00e6nde lys i de rum hvor der ikke var m\u00f8rkelagt. Ogs\u00e5 cykler og andre k\u00f8ret\u00f8jer skulle m\u00f8rkl\u00e6gges. En cykellygte m\u00e5tte have en \u00e5bning 6mm i en bredde p\u00e5 4cm. S\u00e5dan en belysning kunne man ikke se langt med, men man kunne da undg\u00e5 at k\u00f8re ind i hinanden. Den samme dag blev der indf\u00f8rt petroleumsrationering.<\/p>\n Jeg husker kun brudstykker af hvad der blev sagt i radioen som: “Alle der har en myndighed at ud\u00f8ve -en rolig v\u00e6rdig optr\u00e6den’ – Jeg husker tydeligt speakerens stemme og frasering n\u00e5r han l\u00e6ste underskriften. Christian rex – Th. Stauning. Ind imellem kom de tyske myndigheders redeg\u00f8relse for det skete. Det lignede meget det irakerne m\u00e5 h\u00f8re p\u00e5 i disse dage (marts 2003). Tyskerne sagde. “Vi er ikke kommet for at bes\u00e6tte jer, men for at beskytte jer”. (underforst\u00e5et mod engelske overgreb). Amerikanerne siger til irakerne: “Vi er ikke kommet for at bes\u00e6tte jer; men for at befri jer. Ti tusind blev s\u00e5 befriet, af en bombe eller en kugle i hovedet.<\/p>\n Tidligt om morgenen – ved 4-tiden, gik tyskerne over den danske gr\u00e6nse. Den danske h\u00e6r havde ikke f\u00e5et lov til at g\u00f8re nogen som helst forberedelser, selv om man vidste at det kunne\/ville ske. Derfor m\u00e5tte de danske soldater tage opstilling p\u00e5 den bare mark eller asfalt, uden s\u00e5 meget som et skyttehul. Medens soldaterne k\u00e6mpede under helt urimelige forhold i S\u00f8nderjylland, og de tyske flyvere kredsede over K\u00f8benhavn, samledes regeringen med kongen 1 spidsen og vedtog at kapitulere uden modstand. Inden ordren om at indstille skydningen n\u00e5ede frem til afdelingerne i S\u00f8nderjylland, var der faldet 14 unge m\u00e6nd. Norge valgte at k\u00e6mpe, de havde vel ogs\u00e5 fordelen af deres fjelde, engl\u00e6nderne n\u00e5ede frem og hjalp i en kort krig. Nordm\u00e6ndene selv holdt ud ca. en m\u00e5ned, dobbelt s\u00e5 l\u00e6nge som Frankrig, der var nedk\u00e6mpet p\u00e5 ca. 14 dage, sammen med Holland, Belgien og Luxemburg. Meget hurtigt efter den 9ende april 1940.(m\u00e5ske allerede om aftenen) kom der luftangreb p\u00e5 flyvepladsen i \u00c5lborg. Vel for at genere tyskernes forsyningslinjer til Norge. Disse luftangreb kunne ses fra mit hjem – der er vel ca. 40km. I luftlinje til flyvepladsen. Tyskerne havde nogle k\u00e6mpem\u00e6ssige lyskastere, som p\u00e5 grund af dis eller krudtr\u00f8g kunne ses fra mit hjem i Vrensted. N\u00e5r tyskerne sk\u00f8d med lystsporprojektiler, kunne det ses, som en perler\u00e6kke p\u00e5 nattehimmelen. Det kunne ligne et k\u00e6mpem\u00e6ssigt fyrv\u00e6rkeri. Engl\u00e6nderne havde endnu ikke krigslykken p\u00e5 deres side og de mistede mange maskiner og deres unge piloter, under disse luftangreb.<\/p>\n Udover rationering og varemangel m\u00e6rkede vi ikke meget til krigen, her i landet. Regeringens samarbejde med tyskerne gjorde, at livet gik nogenlunde normalt i mods\u00e6tning til i Norge hvor befolkningen gjorde modstand lige fra starten. Den norske konge H\u00e5kon d. 7ende, som var bror til den danske kong Christian d. X flygtede til England sammen med kronprinsen. Her oprettedes en eksilregering, som opildnede nordm\u00e6ndene til modstand. Modsat den danske, som opfodrede til at anmelde sabotagehandlinger til myndighederne, den samme regering som efter krigen vedtog love, med tilbagevirkende kraft, og som gjorde, at disse angivere blev straffet strengt.<\/p>\n Varemanglen blev mere og mere udpr\u00e6get, som krigen skred frem. Alt overs\u00f8isk vareimport oph\u00f8rte, ogs\u00e5 de indenlandske varer blev hurtigt rationeret. Sukker og sm\u00f8r var p\u00e5 rationeringsm\u00e6rker. Kaffe kunne ikke l\u00e6ngere f\u00e5s, vi m\u00e5tte n\u00f8jes med surrogat, s\u00f8det med sakkarin, (et kunstigt s\u00f8demiddel). Kaffesurrogat bestod for st\u00f8rstedelen af br\u00e6ndt korn, (rug) tilsat lidt cikorierod. Te lavedes af forskellige blade fra og enhver dyrkede selv tobak, jeg dyrkede ogs\u00e5 lidt tobak, jeg havde dog ikke helbred til selv at ryge det! Dansk tobak er meget st\u00e6rk, fordi den ikke f\u00e5r tid til at modne ordentlig i den danske sommer. Vi havde heller ikke kendskab til hvordan den skulle behandles inden brugen. Nogle supplerede deres ration ved at k\u00f8be cigaretter at de tyske soldater. Jeg ved ikke om de havde en st\u00f8rre tildeling, det havde de nok. De der ikke r\u00f8g jo kunne bruge deres ration til at skaffe sig dansk m\u00f8nt, s\u00e5 de kunne k\u00f8be sig varer, der var mangel p\u00e5 i Tyskland og sende hjem til familien. En lille anekdote om den tids tobak: Der sad to m\u00e6nd i en togkupe. Den ene fandt sin tobakspung og pibe frem, og stoppede omhyggelig sin pibe med den tids tobak. Da han havde f\u00e5et ild i tobakken, bredte der sig en “duft\u201d af krigstobak i kupeen. Medpassageren beklagede sig over “duften”. Jamen. Sagde rygeren: “det er en meget fin blanding der hedder Lord Hammilton”. N\u00e5 jo, sagde medpassageren.” Tror du s\u00e5 ikke man har glemt at putte Hammilton i.<\/p>\n Et andet problem var cykelgummi. Slangerne kunne langt hen af vejen lappes, s\u00e5 de til sidst var lap p\u00e5 lap. D\u00e6kkene er ikke n\u00e6r s\u00e5 lette at lappe, s\u00e5 man satte det ene opslidte d\u00e6k uden p\u00e5 det andet, s\u00e5ledes at de gennemslidte steder var forskubbede i forhold til hinanden. Det blev jo frugttr\u00e6er. Mest \u00e6bleblade tror jeg. Det smagte ikke grimt i mods\u00e6tning til kaffesurrogater. Manglen p\u00e5 tobak var et meget st\u00f8rre problem. Rationeringen foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at k\u00f8bmanden, skulle fordele hans tildeling, til sine kunder i forhold til hvad de havde k\u00f8bt \u00e5ret forud. Det blev i nogen grad til en tildeling, efter hvor gode kunder folk var eller, hvor gode kunder de kunne forventes at blive efter krigen, n\u00e5r der igen var varerigelighed. Tobakken var af meget forskellig kvalitet. Den bedste kvalitet, den der var mindst af, kom fra sydeurop\u00e6iske lande. Den n\u00e6stbedste kom fra Fyn. Fabrikanterne\/ distribut\u00f8rerne. – i Jylland unds\u00e5 sig! ikke for at kalde fynsk tobak for overs\u00f8isk tobak. Frugttr\u00e6sblade og kartoffelblade blev ogs\u00e5 brugt til rygning, nogle gange blandet med hjemmeavlet tobak. Alle efterh\u00e5nden helt umuligt at lappe et s\u00e5dan halv eller hel r\u00e5ddent d\u00e6k. S\u00e5 m\u00e5tte man ty til andre l\u00f8sninger, nogle fyldte de gamle d\u00e6k op med: Reb, h\u00f8 eller halm. S\u00e5dan et d\u00e6k blev hurtigt fladt og bredt, s\u00e5 cyklen blev uhyre tung at tr\u00e6de. Jeg fik sat fast gummi p\u00e5 min cykel. Smed Simoni Pedersens opfinderevner kom mig til gode, han skar en strimmel ud af et bild\u00e6k, denne strimmel blev b\u00f8jet u formet p\u00e5 langs og sat i sp\u00e6nd i f\u00e6lgen. Det var meget h\u00e5rdt at k\u00f8re p\u00e5 og n\u00e6sten umuligt at tr\u00e6de igennem p\u00e5 sandveje, p\u00e5 asfalt gik det helt godt. Nye d\u00e6k og slanger eller nye cykler eksisterede ikke mere. Et andet problem var bekl\u00e6dningen. Man kunne kun f\u00e5 t\u00f8j af meget d\u00e5rlig kvalitet. Noget hed maksimalt\u00f8j. Jeg tror navnet henviser til prisen, der var maksimalpriser p\u00e5 mange ting. Varemanglen pressede priserne op, derfor maksimalpriser, fastsat af regeringen. Meget t\u00f8j var fremstillet af celluld – hvad er nu det? – jeg tror det var lavet af fibre, som var fremstillet af cellulose alts\u00e5 en slags kunststof. N\u00e5r man kender de moderne kunster stoffer, kan man n\u00e6ppe forestille sig, hvor elendigt celluld var. For voksne mennesker var problemet ikke s\u00e5 stort, som for os der voksede op under krigen, de havde jo deres gode t\u00f8j af f\u00f8r krigskvalitet – ingen kan i dag forestille sig hvor mange og hvor store lapper, der kan v\u00e6re p\u00e5 et par bukser. Jeg var 11 \u00e5r da krigen begyndte og 16 da den sluttede, s\u00e5 jeg kunne ikke bruge noget af mit gode f\u00f8rkrigst\u00f8j, og det varede endda lang tid inden man kunne f\u00e5 ordentligt t\u00f8j efter krigen. Mange rationeringer blev opretholdt, af hensyn til valutabalancen. Der var mange m\u00e5der at lave restriktioner p\u00e5. N\u00e5r import\u00f8rerne blev tildelt et bestemt bel\u00f8b i fremmed valuta til at hjemk\u00f8be varer for, s\u00e5 skelede de ikke s\u00e5 meget til hvad der var brug for, mere til hvad der var st\u00f8rst fortjeneste p\u00e5, g\u00e5r uden ordentligt t\u00f8jindk\u00f8b er lang tid. Fodt\u00f8j var ogs\u00e5 et problem. N\u00e5r man arbejder p\u00e5 landet, og skal g\u00e5 efter et spand heste i den l\u00f8se muld i 10 timer om dagen, s\u00e5 var det rart at have haft et par gummist\u00f8vler Her havde de voksne ogs\u00e5 en fordel, gummist\u00f8vler kan lappes eller vulkaniseres, s\u00e5 de kan holde i flere \u00e5r. Der var ikke andet at f\u00e5 end tr\u00e6skost\u00f8vler, de var nu heller ikke i fri handel, l\u00e6deret skulle vel bruges til milit\u00e6rst\u00f8vler til tyske soldater. Tr\u00e6skost\u00f8vler er velegnede i frostvejr; men n\u00e5r man traver dagen lang efter et plovspand i regnvejr, s\u00e5 er det et elendigt fodt\u00f8j. L\u00e6dermangelen gav sig ogs\u00e5 udslag i skoproduktionen. Jeg har l\u00e6st og h\u00f8rt at man lavede “overl\u00e6der” til sko af r\u00f8dsp\u00e6tteskind. S\u00e5dan et par sko har jeg aldrig ejet og heller aldrig set. Derimod husker jeg tydeligt pigernes fodt\u00f8j. De kunne h\u00f8res langt omkring p\u00e5 deres klip-klap. Det var sommersko lavet af en tr\u00e6s\u00e5l med et par remme over, vist altid rode de kaldtes klip – klap, ste mode i en lang helt \u00e5benbart navngivet efter deres lyd. De var h\u00f8jeperiode. Det var ikke den eneste mode krigen medf\u00f8rte, jeg t\u00e6nker p\u00e5 en kysagtig hovedbekl\u00e6dning, som pigerne brugte, bagstykket endte i en lang spids, som drengene havde deres spas med at tr\u00e6kke i. Kysen hed en pipaluk. Det lyder gr\u00f8nlandsk, ligeledes var et andet modef\u00e6nomen sikkert gr\u00f8nlandsk inspireret. Det var en stor hjemmestrikket tr\u00f8je, som var mere eller mindre besat med sm\u00e5 nister “lus\u201d, derfor kaldtes den en “lusekofte”. For oven og forneden havde den et gr\u00f8nlandsk inspireret m\u00f8nster. Netop i dag s\u00e5 jeg i fjernsynet “Det gr\u00f8nne rejsehold” at gartneren der var if\u00f8rt en s\u00e5dan “lusekofte\u201d. Jeg selv havde en helt hvid strikketr\u00f8je, den var lavet af uld jeg havde k\u00f8bt i min plads p\u00e5 landet. (Det var nok den m\u00e5de de fleste tr\u00f8jer blev til). Der var en kone (Jens Madsens kone), som havde en rok og hun kunne bruge den, en kunst der var ved at g\u00e5 i glemmebogen. Efter at ulden var kartet og spundet, strikkede min s\u00f8ster en tr\u00f8je til mig. Den havde et tovm\u00f8nster, og den var helt hvid, og meget varm. Hvordan den var blevet s\u00e5 hvid ved jeg ikke, jeg har i hvert fald aldrig set et f\u00e5r der var s\u00e5 hvid. Netop s\u00e5danne hjemmestrikkede tr\u00f8jer var h\u00f8jeste mode. Det var ikke kun tr\u00f8jerne og pipalukkerne der var gr\u00f8nlandsk inspirerede, det var vintrene ogs\u00e5! Der var lange perioder med omkring 20 gradefrostgrader omr C, enkelte gange under 300 graders frost. Og der var utrolige m\u00e6ngder sne. Et andet modef\u00e6nomen var: Royal air force huer, huer der var h\u00e6klede i Royal air forces farver: r\u00f8d, hvid og bl\u00e5. De var forbudt og derfor skulle alle unge mennesker have s\u00e5dan en. Efter at politiet, blev interneret i september 44, var der vist ingen fare ved at g\u00e5 med Royal air force huer, tyskerne gad vist ikke rende efter de unge mennesker. Der var ogs\u00e5 andre ting der var forbudt, og popul\u00e6re i h\u00e5b om at drille tyskerne. Der var en r\u00e6kke sange, som man havde lavet sm\u00e6devise p\u00e5 melodierne til. En af dem var Lili Marleen, oprindelig en af de popul\u00e6reste sange blandt de tyske soldater (senere ogs\u00e5 blandt de engelske). En af sm\u00e6deviserne der gik p\u00e5 melodien til Lili Marleen l\u00f8d omtrent s\u00e5dan: F\u00f8rst s\u00e5 tager vi Hitler, ved hans vingeben Ogs\u00e5 tager vi G\u00f8ring og slynger mod en sten Og s\u00e5 tager vi G\u00f8bbels og h\u00e6nger op ved siden af von Ribbentrop. Der h\u00e6nger de til grin de fire nazisvin, som sidder i Berlin Og drikker br\u00e6ndevin Vi kn\u00e6gte syntes vi var nogen “grumme k\u00e5el”. N\u00e5r vi turde synge s\u00e5dan noget, – det var vi m\u00e5ske ogs\u00e5, da tyskerne gjorde sig den ulejlighed at forbyde det. En anden vise der \u00e5benbart generede tyskerne. Gik p\u00e5 Edvard Persons:” Jeg er en lille vogterdreng fra heden”, fra filmen.” Landevejs kro”. Fra 1942, tror jeg. En svensk film, som \u00e5benbart kunne vises i danske biografer p\u00e5 det tidspunkt. Jeg s\u00e5 den sammen med Evald en af mine medtjenere, det m\u00e5 have v\u00e6ret i 43. Edvard Person og hans sange var meget popul\u00e6re. Det var melodierne man forb\u00f8d ikke sm\u00e6deviserne, vel fordi s\u00e5 ville man bare digte en ny dagen efter. Originalteksten til Edvard Persons melodi l\u00f8d omtrent s\u00e5dan: Jeg er en lille vogterdreng fra heden P\u00e5 bare ben s\u00e5 f\u00f8ler jeg mig tryg Og t\u00e6nk Dem, i lyngen dr\u00f8mte jeg forleden At gasen kom og tog mig p\u00e5 sin ryg Vi fl\u00f8j om kap med skyerne deroppe Og h\u00f8rte suset i den klare luft B\u00e5de s\u00f8 og skov og strand Er et eventyrets land. N\u00e5r man ser det s\u00e5dan lidt fra oven. “Gendigtningen\u201d kom til at lyde nogenlunde s\u00e5dan: Jeg er en lille nazidreng fra Tyskland I lange st\u00f8vler foler jeg mig tryg Og t\u00e6nk Dem i et bomberum forleden Dr\u00f8mte jeg at Hitler tog mig p\u00e5 sin ryg Vi fl\u00f8j om kap med briterne deroppe Og h\u00f8rte Mussolinis klare r\u00f8st Leipzig, Bremen og Berlin Er en rygende ruin N\u00e5r man ser det s\u00e5dan lidt fra oven Det f\u00f8rste \u00e5r eller halvandet forl\u00f8b uden ret meget modstand mod bes\u00e6ttelsesmagten. Da tyskerne angreb Rusland i juni 1941, forlangte tyskerne at man arresterede de kommunistiske ledere. Den danske regering n\u00f8jedes ikke med det. Man havde nemlig et register over alle der var medlem af det kommunistiske parti. Man sendte s\u00e5 politiet ud for at arrestere dem. En del havde forudset det og var “g\u00e5et under jorden”. Men et stort antal blev interneret, f\u00f8rst i lejre i Danmark, senere i Tyskland. De kommunister der var undsluppet organiserede en modstandsbev\u00e6gelse, der lavede sabotage mod tyskerne og mod virksomheder, der arbejdede for tyskerne. Engl\u00e6nderne organiserede nedkastning af v\u00e5ben og spr\u00e6ngstoffer, og efterh\u00e5nden var der medlemmer fra alle politiske partier med i modstandsbev\u00e6gelsen. Regeringen fortsatte sin samarbejdspolitik l\u00e6nge endnu. Wilhelm Buhl, der blev statsminister ved Th. Staunings d\u00f8d i 1942, opfordrede til at angive de terrorister, der \u00f8delagde dansk ejendom. Disse virksomheder skulle jo nok bombes, og s\u00e5 var naboerne, sikkert bedre tjent med, at sabot\u00f8rer gjorde det, end at engl\u00e6nderne, skulle g\u00f8re det fra luften. Bomber fra luften rammer ikke kun deres m\u00e5l. Samtidig \u201ck\u00f8rte” den danske regering en hvervekampagne til de frivillige korps, der k\u00e6mpede sammen med tyskerne i Rusland. Dem der meldte sig blevet lovet, at den rang de opn\u00e5ede i tysk tjeneste, ville de beholde i den danske h\u00e6r efter krigen P\u00e5 grund af manglen p\u00e5 udenlandsk br\u00e6ndsel, lavede regeringen, en aftale med tyskerne om at vi kunne f\u00e5 kul fra Tyskland, i det omfang vi selv leverede arbejdskraften. De danske arbejdsm\u00e6nd, var ikke meget for at forlade familien, og tage til Tyskland for at bryde kul. Da der var stor arbejdsl\u00f8shed, kunne man tvinge dem til det, ved at fratage dem underst\u00f8ttelsen, hvis de ikke ville arbejde il Tyskland. Efter afslutningen af krigen, vedtog man s\u00e5 nogle s\u00e6rlove, som de kaldtes, med tilbagevirkende kraft. Disse s\u00e6rlove forb\u00f8d, angiveri, (det var nu ogs\u00e5 den allermest utiltalende ferm for samarbejde med tyskerne). De blev da vist henrettet, – (Det blev ogs\u00e5, dem, som de havde angivet). – Deltagelse i tysk krigstjeneste, samt arbejde for tyskerne, blev gjort strafbart. Mange blev henrettet efter disse s\u00e6rlove, for forbrydelser beg\u00e5et i et land, der ikke havde d\u00f8dsstraf, og beg\u00e5et p\u00e5 et tidspunkt, hvor det ikke var forbudt, da forbrydelsen fandt sted. S\u00e5 travlt havde regering og folketing med at vise at vi var en god allieret. Efterh\u00e5nden, som krigen skred frem tiltog sabotagevirksomheden. Her i Jylland, var det nok mest jernbanesabotage, for at genere tyskernes forsyningslinjer til Norge. Over alt i landet blev virksomheder, der arbejdede for tyskerne spr\u00e6ngt i luften. Som modv\u00e6gt spr\u00e6ngte nazisterne danske virksomheder i luften, ikke n\u00f8dvendigvis virksomheder, der havde generet tyskerne; men virksomheder, det ville genere danskerne at undv\u00e6re, F.eks. spr\u00e6ngte de Vendsyssel Tidende i luften. Det var en gruppe der hed Schalburg korpset, der foretog den slags handlinger. Det blev derfor kaldet Schalburgtage, og var modsat rettet, sabotage. Schalburg korpset bestod af danske nazister i tysk tjeneste. En anden gruppe var Peter gruppen, (der var flere grupper). Ogs\u00e5 en nazistisk gruppe i tysk tjeneste. De k\u00f8rte rundt i landet og foretog det de kaldte clearingmord, d.v.s. geng\u00e6ldelsesmord p\u00e5 kendte danskere, som geng\u00e6ld for sabotagehandlinger eller likvidering af stikkere, jo mere kendt des bedre. (P\u00e5 lignende vis, som israelernes henrettelse af kendte pal\u00e6stinensere) F.eks. Blev digterpr\u00e6sten Kai Munk hentet i Veders\u00f8 pr\u00e6steg\u00e5rd og kort til H\u00f8rbylunde ved Silkeborg, skudt og efterladt i vejgr\u00f8ften. Den slags mord, var hverdagsl\u00e6sning i aviserne. Et andet mord jeg husker, var mordet p\u00e5 dyrl\u00e6ge M\u00f8ller og hans assistent, det var dyrl\u00e6gerne fra Br\u00f8nderslev. Disse mord var foruden at v\u00e6re geng\u00e6ldelseshandlinger, beregnet p\u00e5 at skabe frygt, alts\u00e5 terrorhandlinger. Flere gange blev der indf\u00f8rt undtagelsestilstand og udgangsforbud efter kl. 20. I visse omr\u00e5der blev der af tyskerne indf\u00f8rt “sikkerhedszoner”, hvor man skulle b\u00e6re legitimation altid, efter man var fyldt 15 \u00e5r. Jeg husker en lille h\u00e6ndelse, der blev fortalt, engang der var udgangsforbud, den var blevet observeret fra k\u00f8bmanden i Vrensted by: Det var en kone der var kommet lidt sent p\u00e5 hjemvejen. Hun kom p\u00e5 sin cykel. (n\u00e5r d\u00e6kkene er tilstr\u00e6kkelig d\u00e5rlige kan slangen bane sig vej ud gennem d\u00e6kket og danne en lille ballon) Det skete her. Hun k\u00f8rte meget forsigtigt, s\u00e5 det l\u00f8d, bum bum bum, s\u00e5 fik hun \u00f8je p\u00e5 to tyske soldater, Nu havde hun jo nok ingen ur, S\u00e5 hun var bange for at kl. var blevet 20. De tyske soldater sagde noget til hende, s\u00e5 tr\u00e5dte hun hurtigere til, nu l\u00f8d det bum — bum – – bum, de sagde noget mere til hende, s\u00e5 t\u00e6nkte hun: – m\u00e5ske?! -nu er kl. 20, s\u00e5 nu skal jeg sikkert skydes, hun tr\u00e5dte endnu hurtigere til, s\u00e5 nu l\u00f8d det – bum – bum – bum-kabum! Slangen eksploderede. Tyskerne vendte sig grinende, og gik den anden vej. Konen hoppede af cyklen og lob alt hvad hun kunde, hjem ved siden af cyklen. Det vil fik at vide om udgangsforbuddet, var at der ville blive skudt. ligeledes ved overtr\u00e6delse af forbuddet mod at mere end fem var forsamlede p\u00e5 \u00e5ben gade. Udgangsforbuddet blev indf\u00f8rt for at komme frihedsk\u00e6mperne til livs. De blev opfattet, som det amerikanerne i dag kalder ulovlige kombattanter”, de blev ogs\u00e5 behandlet som s\u00e5danne. De blev torturerede, for at f\u00e5 mest muligt at vide, inden de blev interneret i koncentrationslejre, lejre hvor de fik en elendig behandling, (meget arbejde, lidt og d\u00e5rlig ern\u00e6ring). De der torturerede og mishandlede dem, blev naturligvis straffet efter krigen. D\u00f8mt for forbrydelser mon menneskeheden. N\u00e5r befolkningen havde udgangsforbud, kunne man g\u00e5 ud fra, at de, der var ude var i ulovligt \u00e6rinde, (terrorister som man kaldte dem). Det var nok ikke v\u00e6rnemagtsoldater, der foretog disse operationer, som konen med den punkterede cykel troede. Det var Gestapo og Hipo der forestod opretholdelse af lov og orden. Gestapo var vist statspoliti og Hipo hj\u00e6lpepoliti, hielfspolizei, (hed det vist, ellers m\u00e5 jeg sige undskyld mit tysk). V\u00e6rnemagtsoldater vrimlede det med overalt i rutebiler i tog og p\u00e5 vejene. N\u00e5r man m\u00f8dte dem, var de altid h\u00f8flige og belevne. P\u00e5 vejene s\u00e5 man ofte store koloner marcherer syngende af sted. Der var garnisoner og forl\u00e6gninger alle vegne, i Br\u00f8nderslev i L\u00f8kken i Stenum i Vr\u00e5 og i perioder ogs\u00e5 nogle f\u00e5 i Vrensted.<\/p>\n En aften efter m\u00f8rkets frembrud. Da jeg var ude at hente hesten hjem til natten, kom der en m\u00e6rkelig flyver, – den fl\u00f8j lavt og den kunne skifte retning pludseligt. Den havde en skarp projektor, som man afs\u00f8gte markgr\u00f8fterne med.<\/p>\n Da hesten blev urolig, slukkede man projekt\u00f8ren, da de s\u00e5 var passeret, t\u00e6ndte man igen projekt\u00f8ren, og svingede brat til venstre ved smedens plankev\u00e6rk, og afs\u00f8gte omr\u00e5det ved plankev\u00e6rket, jeg tror de var p\u00e5 udkig efter en desert\u00f8r. Senere har jeg f\u00e5et, at vide, at fart\u00f8jet var en gyrokopter. Mange \u00e5r senere, s\u00e5 jeg et lignende fart\u00f8j, fra det danske redningsv\u00e6sen, nu hed det en helikopter.<\/p>\n I tiden op til invasionen i Frankrig. f\u00f8rst i juni 1944, var der travlhed med opbygningen af “Vestvolden\u201d, som tyskerne kaldte det f\u00e6stningsv\u00e6rk, der strakte sig fra Nordnorge og til Sydfrankrig. Helt ude i klitr\u00e6kkerne byggede man bunkers og kanonstillinger, med metertykke v\u00e6gge. Disse er tilsyneladende uforg\u00e6ngelige, nogle ligger stadigv\u00e6k p\u00e5 sin plads, (2003), andre er blevet undermineret af havet og er havnet p\u00e5 stranden eller helt ude i havet, hvor de ligger, tilsyneladende up\u00e5virkelige af tidens tand. L\u00e6ngere inde i landet gravede man en kanal, der skulle virke som kampvognsf\u00e6lde. Denne kanal var et par meter dyb og en fire – seks meter bred, l\u00e6ngden ved jeg ikke noget om. Al den jord skulle flyttes med h\u00e5ndkraft, skovle og trilleb\u00f8r. Der skulle jo et utal af m\u00e6nd til at lave det stykke arbejde. Jeg tror de fleste af de arbejdsm\u00e6nd kom fra K\u00f8benhavn i hvert fald fra Sj\u00e6lland. Disse arbejdere blev tvangsindkvarteret p\u00e5 g\u00e5rde og ejendomme langt inde i landet. Det er klart, at alle disse mennesker satte sit pr\u00e6g p\u00e5 de sm\u00e5 landsbysamfund. I forvejen var der masser af unge mennesker p\u00e5 landet dengang. Jeg tjente p\u00e5 en g\u00e5rd p\u00e5 68 tdr. land (Jens Bonnerup), en lille g\u00e5rd i dag. Vi var 4 unge tjenestekarle fra ca. 14 – ca. 20 \u00e5r. Foruden var der to tjenestepiger i samme alder; men s\u00e5 lavede manden og konen heller ikke noget. Manden lavede sommetider lidt i de travle perioder, s\u00e5 tid, roeudtynding, h\u00f8h\u00f8st, kornh\u00f8st, kartoffelh\u00f8st og roebjergning. Der var ca. 200.000 landbrug p\u00e5 den tid, og mere end halvdelen af landets befolkning var besk\u00e6ftiget ved landbruget. S\u00e5 der var liv, og sommetider glade dage p\u00e5 landet. N\u00e5r s\u00e5 hver g\u00e5rd fik et par arbejdere indkvarteret, ja s\u00e5 blev der ikke mere stille. Jeg tror nok, mange af pigerne havde en travl periode, nogle af dem skulle jo ogs\u00e5 tage sig af de tyske soldater. Efter invasionen i Frankrig, var faren for invasion i Jylland drevet over, og “fremmedarbejderne”, tog tilbage til Sj\u00e6lland. Efterh\u00e5nden bestod bes\u00e6ttelsesstyrkerne hovedsagelig af “konfirmander” og “pensionister”, og afdelinger, der var p\u00e5 rekreation fra \u00f8stfronten. Der m\u00e5tte jo naturligvis opst\u00e5 arbejdskraftmangel i Tyskland, det l\u00f8ste man med arbejdskraft fra de besatte lande, deriblandt fra Danmark, ogs\u00e5 krigsfanger blev brugt til at holde krigsindustrien i gang. Tidligt under bes\u00e6ttelsen, blev politistyrken for\u00f8get, og landbetjentene blev tildelt et “f\u00f8l\u201d. Dette “f\u00f8l” var en ung v\u00e6rnepligtig, som var indkaldt, som C.B. betjente, der var flere slags C.B.ere. C.B.U. var civil beskyttelses udryknings koloner. De blev efter krigen afl\u00f8st af C, F.. C.B.erne var dem der popul\u00e6rt kaldtes “\u00f8l, fordi de ikke havde nogen politiuddannelse; men blot fulgte en betjent, ligesom et f\u00f8l, sin moder. C.B.U.erne, var i funktion ved brande, almindelige s\u00e5vel som brande for\u00e5rsaget ved krigshandlinger. Rigtigt milit\u00e6r havde vi ikke mere efter at tyskerne, stormede de danske kaserner den 29-08- 43, hvor en del danske soldater blev dr\u00e6bt og resten interneret. De blev igen frigivet, da man internerede de danske j\u00f8der, meddelelsen om de to begivenheder kom samtidig, vel fordi tyskerne mente at det sure lettere gled ned sammen med det s\u00f8de.<\/p>\n I september tog tyskerne s\u00e5 det danske politi og internerede dem i koncentrationslejre i Tyskland, her tilbragte de s\u00e5 resten af krigen, eller indtil de blev hentet hjem af de hvide busser. Det var en svensk grev Bernadotte der stod for, og havde arrangeret disse transporter sammen med “Rode Kors Jeg ved ikke om han var chef for “R\u00f8de Kors eller hvordan hans forbindelse til “R\u00f8de Kors” var. En del af betjentene kom aldrig hjem. D\u00f8deligheden var stor i de tyske koncentrationslejre, p\u00e5 grund af sygdom og d\u00e5rlig ern\u00e6ring. Der bliver altid stor d\u00f8delighed, hvor mange mennesker stuves sammen p\u00e5 for lidt plads. N\u00e4r s\u00e5 de sanit\u00e6re forhold er elendige, og maden uden tilstr\u00e6kkeligt n\u00e6ringsindhold, s\u00e5 g\u00e5r det helt galt. Efter at politiet blev interneret, kom der en lovl\u00f8s tid indtil befrielsen. Derfor oprettede man private vagtv\u00e6rn. Det var folk, som p\u00e5tog sig den opgave i deres fritid. Virksomheder der f\u00f8lte sig udsatte for sabotagerisiko, ansatte deres eget vagtv\u00e6rn, “sabotagevagter”. Hvis tyskerne ikke havde s\u00e5 stor interesse i dem, at de lod dem bevogte af den tyske v\u00e6rnemagt Nu var det tydeligt at krigen n\u00e6rmede sig sin afslutning. Engl\u00e6ndere og amerikanere n\u00e6rmede sig fra vest og russerne n\u00e6rmede sig fra \u00f8st, og tyske flygtninge str\u00f8mmede ind i Danmark. Ved krigens slutning var der 250.000 tyske flygtninge i Danmark. Sidst p\u00e5 vinteren og f\u00f8rst p\u00e5 for\u00e5ret, var vi sp\u00e6ndt p\u00e5 hvem der ville n\u00e5 den danske gr\u00e6nse f\u00f8rst. Alle forventede at tyskerne skulle fordrives med magt. Derfor gravede man beskyttelsesrum ved huse og ejendomme, hvor der ikke var en k\u00e6lder, der kunne forst\u00e6rkes med sands\u00e6kke. Hver husstand havde f\u00e5et deres forholdsordre. Jeg var beordret til at forlade g\u00e5rden sammen med kvinder og b\u00f8rn, jeg var kun 16 \u00e5r. Jeg var g\u00e5rdens fodermester, og gjorde s\u00e5ledes voksen mands arbejde, og f\u00f8lte mig voksen jeg var meget forn\u00e6rmet over den forholdsordre jeg syntes ogs\u00e5, jeg havde det st\u00f8rste ansvar for dyrene, selvom manden og forkarlen var beordret til at blive og passe dyrene. Ingen havde vist t\u00e6nkt sig at f\u00f8lge disse forholdsordrer. Vi s\u00e5 en st\u00f8rre fare, ved at ende p\u00e5 vejen, drevet foran fronten. I stedet t\u00e6nkte vi os, at blive og s\u00f8ge den d\u00e6kning vi kunne f\u00e5, medens fronten passerede, det gik hurtigt i de dage, kunne man se nede i Europa. Det var da ogs\u00e5 helt umuligt at se, hvor myndighederne ville k\u00f8re dem hen, som de havde beordret skulle evakueres. “Fjenden\u201d kom jo sydfra, s\u00e5 meget hurtigt ville alle Danmarks kvinder og b\u00f8rn st\u00e5 alleryderst p\u00e5 Skagens gren. Heldigvis blev det ikke aktuelt. Om aftenen den fjerde maj 1945, var de andre folk p\u00e5 g\u00e5rden taget hjem. Det var sj\u00e6ldent, der var s\u00e5 mennesketom p\u00e5 g\u00e5rden. Klokken var ikke mere end syv. s\u00e5 de var k\u00f8rt lige s\u00e5 snart de havde spist. Jeg passede dyrene og m\u00e5ske derfor, havde jeg ikke kunnet slippe mit arbejde lige p\u00e5 klokkeslaget. Da Jens Bonnerup, som g\u00e5rdejeren hed s\u00e5, at jeg var der endnu, kom han og sagde, at han havde p\u00e5 fornemmelsen, at der ville ske et eller andet i aften, s\u00e5 han syntes at jeg skulle tage hjem, og h\u00f8re radioen. Han havde lige h\u00f8rt svensk radio. Engl\u00e6nderne stod lige syd for den danske gr\u00e6nse, og det forlod at de. tyskerne, sloges indbyrdes i \u00c5benr\u00e5. Jeg cyklede s\u00e5 hjem, jeg mener at huske at vi n\u00e5ede at hore en dansksproget udsendelse fra Sverige. BBC sendte p\u00e5 dansk kl. 8 (kl. 20). Den udsendelse husker jeg som det var i g\u00e5r. Den begyndte med forskellige rygter og forlydende, et af dem var at, russerne skulle have landsat tropper nord for Dyrehaven,” Disse rygter savner ethvert grundlag”, blev der sagt efter opl\u00e6sningen af en r\u00e6kke rygter. Pludseligt blev der stille i \u00e6teren – – En pause der var ladet med sp\u00e6nding – – Vi fornam, at der ville komme noget betydningsfuldt, s\u00e5 kom speakerens stemme: “I dette \u00f8jeblik meddeles det fra Montgommerys hovedkvarter, at de tyske styrker i Nordvesttyskland, Holland og i Danmark — har overgivet sig! – – – krigsfaren var slut for vores vedkommende.<\/p>\n Bornholm l\u00e5 \u00f8st for en linje, som de tre store havde trukket p\u00e5 Yalta konferencen. Denne linje delte deres interessesf\u00e6rer i \u00f8st og vest. Uheldigvis ville den tyske kommandant p\u00e5 Bornholm ikke overgive sig til en russer, som nazisterne ans\u00e5 for at v\u00e6re “undermennesker\u201d. Han ville kun overgive sig til en engelsk gentleman. Ingen var kvikke nok til at sende en engelsk officer til Bornholm for at modtage tyskerens overgivelse. Tyskland fortsatte krigen mod Rusland i endnu ca. 14 dage. Derfor var det naturligt! at russerne bek\u00e6mpede tyskerne der hvor de nu var. Derfor blev Bornholm bombet af russerne medens resten af Danmark fejrede befrielsen.<\/p>\n Retsopg\u00f8ret efter befrielsen, er et kapitel danmarkshistorien, som ikke er helt kl\u00e6deligt. Man var alt for ivrig efter at slette indtrykket fra samarbejdspolitikken, og vedtog love, med tilbagevirkende kraft, og genindf\u00f8rte d\u00f8dsstraf. (vel mere for at g\u00f8re indtryk p\u00e5 omverdenen, end fordi man frygtede en gentagelse af forbrydelsen) Illegitimt foregik der ogs\u00e5 et opg\u00f8r. Nazister, sympatis\u00f8rer og de der havde solgt \u00e6g, sm\u00f8r og fl\u00e6sk til tyskerne. De fik malet store hagekors p\u00e5 deres huse om natten, store hagekors der gik fra sokkel til tag, malet i tj\u00e6re med bred pensel. Disse hagekors var sv\u00e6re at fjerne helt, selv om man kalkede huset om flere gange blev de synlige igen n\u00e5r muren blev v\u00e5d i regnvejr. Tyskerpigerne havde hele tiden haft deres problemer; men nu da deres beskyttere var sat ud af spillet, kunne de ikke g\u00e5 uden for huset uden at blive indfanget og klippet – b\u00e5de her og der. “der” blev de s\u00e5 smurt ind i blym\u00f8nje, et rustbeskyttelsesmiddel, som ikke kan vaskes af; men skal slides af – det gik vel ogs\u00e5 s\u00e5 l\u00e6nge tyskerne var i landet.<\/p>\n Nu til dags h\u00f8rer og ser man ofte i radio og fjernsyn, om de problemer, efterladte landminer er for legende b\u00f8rn og for landmand, selv mange \u00e5r efter krigsafslutningen. De problemer fik man ikke her i landet; selvom tyskerne havde lagt masser af minefelter inde bag klitterne langs vestkysten. Man mente at dem der havde lagt dem, var de n\u00e6rmeste til at fjerne dem. Det satte man s\u00e5 tyske min\u00f8rer til. For at sikre at de gjorde deres arbejde ordentligt, skulle de g\u00e5 skulder ved skulder gennem det ryddede minefelt, f\u00f8r de fik deres arbejde godkendt. En del tyske min\u00f8rer blev dr\u00e6bt under dette arbejde.<\/p>\n Et andet efterspil fra krigen, var de tyske flygtninge, som blev stuvet sammen i lejre, hvor mange af dem d\u00f8de, – det g\u00f8r mennesker n\u00e5r de bliver stuvet sammen og ern\u00e6ring og forplejning ikke er p\u00e5 toppen. – Senere har jeg h\u00f8rt, i en fjernsynsudsendelse, at i det f\u00f8rste \u00e5r var der en b\u00f8rned\u00f8delighed p\u00e5 80 % i f\u00f8rste leve\u00e5r p.g.a l\u00e6gemangel. Der var ikke mange danske l\u00e6ger, der ville tilse dem. Disse flygtninge var gamle m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn, da unge og midaldrende m\u00e6nd var ved fronten. Flygtningene var syge, pjaltede og udhungrede da de ankom. N\u00e5r man stuver mange mennesker eller dyr sammen p\u00e5 for lidt plads, bliver d\u00f8deligheden stor, og i mange \u00e5r var der store afsnit af de danske kirkeg\u00e5rde, der var belagt med flygtningegrave hvorp\u00e5 der blot stod et tr\u00e6kors. Der gik ca. tre \u00e5r inden de sidste flygtninge kunne sendes hjem, eller rettere til Tyskland, for hjem kom de nok aldrig, fordi de \u00f8stlige provinser var blevet indlemmet i Polen og i Rusland. Der skulle g\u00e5 mange \u00e5r f\u00f8r forholdene var normale. Rationeringerne blev opretholdt, fordi staten manglede udenlandsk valuta, det skulle sm\u00f8r og sukker v\u00e6re med til at skaffe. Sm\u00f8rrationeringen blev oph\u00e6vet da Hedtoft “gled i sm\u00f8rret”, oktober 1950. Han blev afl\u00f8st af venstremanden Erik Eriksen. Sukker og Kafferationeringerne blev f\u00f8rst oph\u00e6vet i 1952 eller 53.<\/p>\n <\/p>\n Ind i de voksnes r\u00e6kker<\/p>\n Uanset, rationering, m\u00f8rkl\u00e6gning, vareknaphed og krigstider, skulle livet g\u00e5 videre. Jeg var begyndt i “store\u201d klasse, den gang Danmark blev besat. Jeg var ogs\u00e5 begyndt, at interessere mig for hvad der foregik i skolen. Dansk og regning, faldt mig forholdsvis let. S\u00e5 jeg sad \u00f8verst, sidste periode af “lille” klasse og sidste \u00e5r i “store klasse. Jeg har tidligere fortalt om l\u00e6rerens stolthed over at Ernst og mig kunne regne de eksamensopgaver han havde givet os. Ja man kunne nok l\u00e6re noget i en lille landsbyskole! Efter konfirmationen skulle vi alle ud at tjene p\u00e5 landet. De af os der ikke allerede var kommet ud at tjene, som 12 \u00e5rige. Jeg havde egentlig haft lyst til noget andet, det blev jeg ikke st\u00f8ttet i af min far. Jeg havde n\u00e6vnt at jeg kunne t\u00e6nke mig at blive elektriker. Inspireret af mine eksperimenter med mine hjemmelavede elektriske apparater, som jeg havde haft hj\u00e6lp til af smeden og Anders Jensen. Men min far havde ikke den store tiltro til sine b\u00f8rns evner, s\u00e5 han lod tydelig forst\u00e5, at det var jeg ikke klog nok til. Siden har jeg erfaret, at ikke alle elektrikere er overbegavede. Far lovede mig s\u00e5 hen til Kresten Thomsen, som var son af Hans Thomsen. Ham f\u00f8lte far sig i taknemmelighedsg\u00e6ld til, fordi Hans Thomsen havde kautioneret for et lille l\u00e5n. Den taknemmelighedsg\u00e6ld havde far nu for l\u00e6ngst betalt, ved at arbejde billigt for ham i de travle perioder gennem 15 \u00e5r. Denne Kresten Thomsen var en galsindet stodder, som man havde h\u00f8rt ville sl\u00e5 sine kn\u00e6gte. Min f\u00e6tter S\u00f8ren havde tjent hos ham, jeg tror han somme tider fik kl\u00f8. Det sagde S\u00f8ren nej til – det er da ogs\u00e5 ydmygende at f\u00e5 kl\u00f8, og man tror vel ogs\u00e5, det er fordi man er en d\u00e5rlig medhj\u00e6lp. S\u00e5 kom” sk\u00e6bnen” mig til hj\u00e6lp. En dag – jeg tror, min far var p\u00e5 sygehuset, og mor ude og bes\u00f8ge ham -I hvert fald, jeg var alene hjemme, og i f\u00e6rd med at rage h\u00f8 ned til kreaturerne, da der stod en stor mand med en meget ret ryg neden for. Han hilste og spurgte “v\u00e6 do hv\u00e6m a er”. “Nej de v\u00e6 a godt nok ent”. Sagde jeg. “Jow a hj\u00e6r Jens Bonnerup”.”N\u00e5e jow”. “Hwae ku do tenk d\u00e6, \u00e5 kom hen te m\u00e6 \u00e5 tien”. “Ja -jow de ka a nok”.- N\u00e5. men han syntes vi skulle snakke om det sammen med mine for\u00e6ldre, det aftalte vi s\u00e5, jeg tror ikke jeg vidste noget om Jens Bonnerup. Jo en af Jens S\u00f8rensens drenge havde tjent der. Jeg t\u00e6nkte nu nok, alt andet end Kren Thomsen – Dagen vi havde aftalt, oprandt. Jens Bonnerup blev vel modtaget, med kaffe og kage, som det sig h\u00f8r bor. Jeg tror ikke, jeg havde snakket med mine for\u00e6ldre, om hvad vi skulle forlange i lon. Far sagde 400kr, jeg var imponeret, skulle jeg virkelig v\u00e6re 4ookr. v\u00e6rd for en sommer? (jeg sagde selvf\u00f8lgelig ingenting) Jens Bonnerup syntes ogs\u00e5 det var rigelig De endte med at blive enige om 350kr. For sommeren. Mariuses Vagner, som var et \u00e5r \u00e6ldre skulle have 3ookr. I sin plads. Far forlangte ikke nogen stor l\u00f8n for sit eget arbejde, s\u00e5 det forbavsede mig noget at han satte s\u00e5 stor pris p\u00e5 mit. M\u00e5ske havde han h\u00e5bet at Jens Bonnerup ville sige nej, s\u00e5 han kunne holde sit l\u00f8fte til Kren Thomsen. Det tror jeg dog ikke, meget snarere gik hans tanker i retning af, “Kren Thomsen vil ha vrejen s\u00e6 s\u00e5 grumme m\u00f8j ve \u00e5 skul \u00e5 m\u00e6 s\u00e5 manne peng”. Nu havde han noget at sige til Kren Thomsen. Det f\u00f8rste far gjorde, da Jens Bonnerup var g\u00e5et, var at l\u00e5ne smedens telefon, og ringe til Kren Thomsen og fort\u00e6lle at kn\u00e6gten havde f\u00e6stet sig til, Jens Bonnerup for 350kr., og det kunne han da ikke s\u00e5dan s\u00e6tte sig imod. Mit indtryk var at far var rigtig godt tilfreds med at det blev som det blev. Jeg blev konfirmeret i marts 1943 jeg mener at huske det var den 28 – 3 – 43. og at jeg begyndte i min plads den 5-4 – 43, der skulle lige v\u00e6re tid til efterkonfirmation. Vi havde g\u00e6ster et par aftener til kaffe, til dem der havde givet gave. Jeg fik da nogle gaver og en kolossal masse telegrammer, mange af dem indeholdt penge to-tre kroner og enkelte fem kroner. Mine for\u00e6ldre m\u00e5 have haft mange bekendte. Der var et utal af husmandssteder, og mindre landbrug, p\u00e5 Vrensted \u00f8ster hede, og p\u00e5 Kongsengene, som alle sammen gav lidt. Det blev til et p\u00e6nt samlet bel\u00f8b, jeg husker ikke hvor stort. Men der blev nok til et par bukser og et lommeur. Lommeure var dyre p\u00e5 den tid, endda var der penge tilovers. Lommeuret blev nogle \u00e5r senere udskiftet med et armb\u00e5ndsur og min mor opbevarede mit konfirmationsur sammen med min fars gamle lommeur. Jeg ville gerne have haft dem begge to efter mine for\u00e6ldres d\u00f8d; men begge ure var v\u00e6k! – Gad nok vide hvem der har f\u00f8lt sig mere berettiget til mit konfirmationsur, end mig!?<\/p>\n F\u00f8rst i april begyndte jeg s\u00e5 i min nye plads, det var en omv\u00e6ltning. I vore dage hedder det vist endda et kulturchok. Op om morgenen kl. 4,30, nogle ville kalde det om natten. Ud at muge ud ved grisene, det var der i 12 time til. Kl. 6,00 var der morgenmad, der var afsat 12 time til at spise. Det var et tungt arbejde for en 14\u00e5rig kn\u00e6gt at k\u00f8re trilleb\u00f8ren op p\u00e5 m\u00f8ddingen af en smal fj\u00e6l. Det havde altid v\u00e6ret den yngste “mands\u201d opgave at muge ved grisene, ingen t\u00e6nkte p\u00e5 at selv om, der var samme antal grise som f\u00f8rhen, s\u00e5 var m\u00e6ngden af m\u00f8g m\u00e5ske fordoblet, fordi det ikke mere var det engelske marked man producerede til, men det tyske. Det engelske marked forlangte, lige som nu sm\u00e5 magre svinekroppen, medens det tyske marked forlangte store tunge fede svin uden nogen \u00f8vre v\u00e6gtgr\u00e6nse. Derfor var der penge i at producere svin der var ca. dobbelt s\u00e5 store, som man plejede, det gav naturligvis ogs\u00e5 dobbelt s\u00e5 meget m\u00f8g, for lille spinkle mig at triller op p\u00e5 m\u00f8ddingen. Disse tunge svin producerede i alt fald en masse m\u00f8g, Efter morgenmaden skulle vi i marken kl. 6.30, og det skulle v\u00e6re pr\u00e6cist. Selv om der skulle l\u00e6gges selet\u00f8j p\u00e5 hestene, og de skulle kobles sammen, s\u00e5 skulle man v\u00e6re p\u00e5 vej ud af g\u00e5rdsleddet tre minutter over halv syv. Et n\u00e6sten umuligt forlangende. Jeg har aldrig selv f\u00e5et p\u00e5tale for at v\u00e6re for sent, men jeg har flere gange set bonden i g\u00e5rdsleddet med uret i h\u00e5nden, det var forkarlen der fik en r\u00f8ffel, hvis vi f\u00f8rst var p\u00e5 vej ud kl. 6.35. Vi andre skulle bare s\u00f8rge for at v\u00e6re i halen p\u00e5 forkarlen, s\u00e5 var vi fredet. S\u00e5 var det ud at trave efter et spand heste i 5 timer, hvis man var heldig, for det at arbejde med heste var det letteste arbejde p\u00e5 en g\u00e5rd, i mods\u00e6tning til at skulle knokle med et redskab, skovl, greb, spade, eller hakke. Kl. 11.30 var der s\u00e5 middagsmad og pause til kl. 13.00, i pausen fik vi en lille middagslur, forkarlen passede hestene, s\u00e5 hans middagslur blev lidt kortere, heste bruger ca. 11\/2 time for at fylde vommen. Vi andre kunne spise s\u00e5 meget hurtigere, s\u00e5 vi fik! lidt l\u00e6ngere tid p\u00e5 \u00f8jet. Vi fik nu ogs\u00e5 vommen fyldt, f\u00f8rst fik vi en gr\u00f8dret – en ordentlig tallerkenfuld, derefter kartofler med sovs og sul, k\u00f8d, fl\u00e6sk eller fisk. Marie Bonnerup var en dygtig husmor, der s\u00f8rgede godt for sine folk. Jeg har spist mange steder, Marie, st\u00e5r for mig, som den bedste madmor af dem alle. Man har nok l\u00e6st og h\u00f8rt om d\u00e5rlige madsteder, det har jeg aldrig oplevet. Man levede godt p\u00e5 landet, vi havde ogs\u00e5 brug for en kraftig ern\u00e6ring. Kl. 12.50 var der s\u00e5 en kop eftermiddagskaffe. S\u00e5 skulle vi igen v\u00e6re p\u00e5 vej ud af g\u00e5rdsleddet kl. 13.03 igen 5 timer bag efter hestene. Kl. 18 var der s\u00e5 fyraften, aftensmad kl. 18.30 s\u00e5 var det med at f\u00e5 vommen fyldt godt op, for der var jo l\u00e6nge til vi fik noget igen. Forkarlen havde stadig ikke fri han skulle fodre og vande heste, afh\u00e6ngig af \u00e5rstiden, for om sommeren skulle de bare tr\u00e6kkes p\u00e5 gr\u00e6s. Der havde v\u00e6ret tidlig for\u00e5r det \u00e5r. Alt kornet var s\u00e5et. Det f\u00f8rste arbejde jeg blev sat til at tromle kornmarken i rigtig aprilsvejr. Der var i grads varme og bl\u00e6sevejr. N\u00e5r man tromler, skal man sidde p\u00e5 tromlen for at give den v\u00e6gt. Det var en kold omgang. Noget ordentlig varmt t\u00f8j havde man ikke. Nu havde jeg altid f\u00e5et skyld for at v\u00e6re en frossenpind. Jeg fr\u00f8s altid om t\u00e6erne om vinteren nar der var 15 – 20 graders frost. Jeg havde nu aldrig noget ordentligt vintert\u00f8j. Fodt\u00f8jet var gummist\u00f8vler – tit for sm\u00e5. Jeg voksede hurtigt, og man kunne ikke f\u00e5 nyt, selv om man havde haft penge. Dengang brugte man ikke kemiske ukrudtsbek\u00e6mpelsesmidler, derfor m\u00e5tte ukrudtsbek\u00e6mpelsen foreg\u00e5 mekanisk, med en ukrudtsharve inden kornet spirede frem. Der er en periode p\u00e5 knap 14 dage til denne ukrudtsbek\u00e6mpelse, s\u00e5 det var et job mere til yngste manden, det var et fint job, og det skulle jo foreg\u00e5 i t\u00f8rvejr. Senere skulle der l\u00e6gges kartofler, da var vejret igen hundekoldt, det var dog lettere at holde varmen end ved tromlearbejdet. Der skulle l\u00e6gges kartofler i tdr. land d.v.s. 27500\u00a0kvadratmeter -syvogtyvetusindeogfemhundrede kvadratmeter. Man brugte i stor udstr\u00e6kning kartofler til opfedning af de store Tysklandsgrise s\u00e5 store svin kan ford\u00f8je en del grovfoder. Alt det grovfoder gav en masse g\u00f8dning – hvem var det nu der skulle trille det op p\u00e5 toppen af m\u00f8ddingen? N\u00e5r der ikke var travlt andre steder, hjalp jeg Jens Bonnerup, med at passe kreaturerne. Eller s\u00f8lvr\u00e6vene. Han havde en lille r\u00e6vefarm n\u00e6r ved g\u00e5rden, det gav en del arbejde med at g\u00f8re rent ved dem, hakke foder, og enkelte gange afl\u00f8se med fodringen. Det var til dagligt Jens Bonnerup, der fodrede dem, det kr\u00e6vede en vis indsigt at tildele den helt rigtige foderm\u00e6ngde, s\u00e5 det var ingen anden betroet til dagligt, kun n\u00e5r han skulle noget vigtigt. blev enten Evald eller mig sat til det. Parringen af dyrene gav ogs\u00e5 en del arbejde ikke kun for r\u00e6vene). Dyrene gik jo i lukkede bure. Jens Bonnerup, var den der styrede avlsarbejdet, som i store tr\u00e6k gik ud p\u00e5 at vurdere, hvilke dyr der tilsammen ville give det bedste afkom. Hvis et dyr havde en svaghed p\u00e5 et omr\u00e5de, gjaldt det om at finde et at parre det med, som havde sin styrke p\u00e5 netop samme omr\u00e5de. R\u00e6ve er nogen meget nerv\u00f8se dyr, som ikke uden videre parrer sig n\u00e5r der er fremmede til stede, og de skal overv\u00e5ges for at sikre at parringen finder sted. Ellers f\u00e5r man ikke unger nok til at sikre \u00f8konomien. S\u00e5 i parringstiden var det kun Jens Bonnerup der kom i farmen. I pelsnings s\u00e6son var der ogs\u00e5 ekstra arbejde i r\u00e6vefarmen, selv om vi ikke selv forestod selve pelsningen. Det var Evald eller mig der k\u00f8rte de aflivede r\u00e6vekroppe til et pelseri i L\u00f8kken. En gang lige i begyndelsen, mens jeg var der, spurgte Jens Bonnerup, om min bedstemor havde fortalt mig at vi var i familie, det havde hun jo godt nok. “Ja din bedstemor og min mor var kusiner”. Jeg har h\u00f8rt en del om hans r\u00f8dh\u00e5rede mor, Annine Bonnerup, som hun hed. Hun var d\u00f8d p\u00e5 ret tidspunkt, hvor jeg var der. Men hun var ikke glemt p\u00e5 egnen. Nogle gange lod det: “Sa sagde Annine Bonnerup”, s\u00e5 kom der en lun eller humoristisk, m\u00e5ske endda en sarkastisk bem\u00e6rkning. Desv\u00e6rre husker jeg ikke lige et eksempel; men lune havde hun, Jens Bonnerup havde arvet hendes humoristiske sans, det kom os alle til gode i tilspidsede situationer. Det var ogs\u00e5 mig der blev sendt, af sted med en ungtyr, han havde solgt til Hans Thomsen. Min ordre l\u00f8d. Du skal tr\u00e6kke ud af Ingstrupvejen, s\u00e5 m\u00f8der du en mand, der skal have ham. Jeg gjorde som beskeden l\u00f8d, trak ud af Ingstrupvejen, ingen havde sagt hvor langt, trak troligt af sted med tyren. Jeg var kun 14 \u00e5r, og ikke vant til selv at tage initiativer, eller handle pr intuition eller konduite. Efterh\u00e5nden var jeg nok klar over at noget var galt. Ingstupvejen er en lang str\u00e6kning, ca. fem kilometer, med enge p\u00e5 begge sider, ikke et eneste hus. S\u00e5dan var det dengang i alle fald, jeg har ikke v\u00e6ret der i fyrre \u00e5r. Ikke et menneske m\u00f8dte jeg. Hvad kunne det heller have hjulpet, det var jo l\u00e6nge f\u00f8r mobiltelefonens tid, og fastnet! telefonen var heller ikke s\u00e6rlig almindelig. Men jeg havde brug for at r\u00e5dsp\u00f8rge hos et voksent menneske. Jeg n\u00e5ede til Ingstrup. I udkanten af byen var der en g\u00e5rd, jeg trak ind i g\u00e5rden, trak et par ture rundt p\u00e5 g\u00e5rdspladsen, og pr\u00f8vede at banke p\u00e5 en d\u00f8r i stuehuset. Der var tilsyneladende ingen hjemme. S\u00e5 jeg s\u00e5 ingen andre udveje end at traske tilbage, 6 kilometer, til en omgang sk\u00e6ldud, som jeg den dag i dag synes var ufortjent, du kunne da have ringet, sagde han, jeg ved ikke hvorfra, han s\u00e5 vist ikke situationen for sig. Nu vidste han jo hvor tyren skulle hen. det blev jeg f\u00f8rst klar over nogle dage senere. Da Jens Bonnerup kom og sagde, at jeg skulle hen og aflevere den tyr. Manden havde glemt det f\u00f8rste gang. “Nu skal du bare tr\u00e6kke op i Vesterg\u00e4rd, s\u00e5 kommer manden og henter ham der”. Jeg trak tyren op til Vesterg\u00e5rd ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen, kiggede rundt, ingen mand. Efter lidt tid s\u00e5 jeg Hans Thomsen, gennem det andet g\u00e5rdsled, jeg kunne se han interesserede sig for hvad jeg foretog mig. Han reagerede ikke p\u00e5 noget, jeg ventede jo en mand, nu ved jeg ikke hvorfor Jens Bonnerup ikke havde sagt Hans Thomsen, s\u00e5 havde jeg ogs\u00e5 vidst at han havde en eng lige uden for Vrensted by! Der skulle tyren g\u00e5 som hegnsstyr sammen med en flok kvier. Hans Thomsen blev holdende med sin cykel, lige midt p\u00e5 banelegemet, som udgjorde skellet mellem Vrensted og Ingstrup. Banen mellem L\u00f8kken og \u00c5bybro, som eksisterede frem til 1963. Det var nu underligt at han stod der. Nu var det n\u00e6sten altid Hans Thomsen, der formidlede den slags handler. S\u00e5 jeg besluttede, at tr\u00e6kke de ca. 18 skridt hen for at sp\u00f8rge, hvor manden mon blev af. Hans Thomsen gav en lyd fra sig der l\u00f8d som uu-u. Han sagde ikke et ord, tog rebet og trak af sted med b\u00e6stet. Lige netop det sted, var stedet hvor jeg skulle have m\u00f8dt en “mand” f\u00f8rste gang, jeg var ude at tr\u00e6kke med tyren, det syntes jeg nok Jens Bonnerup kunne have sagt lidt mere om. Der havde selvf\u00f8lgelig ingen problemer v\u00e6ret, hvis bare manden havde husket sin aftale. Hans Thomsens tv\u00e6re optr\u00e6den, forst\u00e5r jeg ikke, m\u00e5ske han var blevet bebrejdet sin glemsomhed. S\u00e5 nu holdt han sig strengt til det aftalte sted, havde jeg nu holdt mig lige strengt til min ordre, s\u00e5 havde Hans Thomsen aldrig f\u00e5et nogen hegnstyr. Hans Thomsen har tit siddet hos mine for\u00e6ldre og f\u00e5et en kop kaffe, og jeg har lyttet til hans samtale med far, deraf fremgik det tydeligt, at han syntes, at han var en del klogere end andre mennesker. Han havde dog en mening, som fik mig til at tvivle p\u00e5, om han var s\u00e5 klog. Han havdede, at jorden selvf\u00f8lgelig var flad. Det stod i bibelen, og den troede han p\u00e5. Jeg husker ikke mere hvor i bibelen det st\u00e5r. Jeg har sl\u00e5et det op, han har ret, det kan ikke udl\u00e6gges p\u00e5 andre m\u00e5der. P\u00e5 den tid bibelen blev skrevet, var ingen vel i tvivl, og hvis man var gjorde man klogest i at tie. Mit kendskab til de gamle gr\u00e6kere, eller hvem det nu var, er meget st\u00e6rkt begr\u00e6nset. Men jeg husker, fort\u00e6llingen om en, der blev tvunget til at sv\u00e6rge, at hans p\u00e5stand om, at jorden var rund, var forkert, m\u00e5ske hed han Galali. Under afl\u00e6ggelsen af eden p\u00e5st\u00e5s det, han hviskede den er nu alligevel rund. Efter opsendelsen af den f\u00f8rste russiske satellit i 1956 burde ikke engang Hans Thomsen have v\u00e6ret i tvivl, -det var han heller ikke. Det var det s\u00e6dvanlige kommunistiske sludder jorden er flad! Jens Bonnerup var selv fodermester de f\u00f8rste 11\/2 \u00e5r jeg var der. Hele den f\u00f8rste vinter hjalp jeg ham i stalden. Malkningen foregik med h\u00e5nden, der var 21 -22 k\u00f8er. Vi var i reglen 4 om at malke, en malkekone malkede de 10 eller m\u00e5ske var det 12, Jens Bonnerup malkede selv fire, den \u00e6ldste af pigerne malkede ogs\u00e5 fire. I begyndelsen malkede jeg kun to, jeg var jo nybegynder. Disse tal passer nok sj\u00e6ldent med de rigtige tal fordi der for det meste var k\u00f8er der var golde. K\u00f8er skal gerne have en goldperiode p\u00e5 seks uger inden n\u00e6ste k\u00e6lvning. Hvis man regner p\u00e5 det vil 22 k\u00f8er have i alt 132 golduger, fordelt p\u00e5 \u00e5rets 52 uger, vil det sige at der gennemsnitlig var 21\/2 goldko hele tiden; k\u00e6lvninger skete mest efter\u00e5r, vinter og for\u00e5r, s\u00e5 tallene bliver lige s\u00e5 forkerte som anden statistik. Jeg husker ikke hvordan man fordelte malkningen s\u00f8ndag eftermiddag, n\u00e5r den \u00e6ldste pige havde fri. Den yngste pige malkede ikke, s\u00e5 det m\u00e5 have v\u00e6ret Jens Bonnerup og malkekonen der tog over. Malkekonen hed Dagmar Jensen, kaldet Kr\u00e5wer Dagmar fordi hun boede i det gamle kr\u00e5wer (den gamle kro). Hun var gift med Kr\u00e4wer Harald (Harald Jensen). S\u00f8ndag morgen\/formiddag lavede man det s\u00e6dvanlige morgenarbejde, malkning, mugning eller hestepasning. Derefter lavede man i f\u00e6llesskab det s\u00e6dvanlige staldarbejde f\u00e6rdigt. Derefter skiftedes man til at passe dyrene, og da vi var 4 om sommeren var det hver fjerde s\u00f8ndag, man havde hjemtur, om vinteren var vi kun tre, og vi skulle s\u00e5ledes have hjemtur hver tredje sondag. Der var kun to piger s\u00e5 de havde hjemtur hver anden s\u00f8ndag. Arbejdstiden var 12 time, i syv morgener + 10 timer om dagen i seks dage, i alt 70\/2 time + 1 times tid i stalden s\u00f8ndag formiddag og nogle timer den s\u00f8ndag vi havde hjemtur. Om vinteren var arbejdstiden 8 timer i stedet for 10, alligevel var der m\u00f8rkt n\u00e5r vi tog i marken og igen n\u00e5r vi k\u00f8rte hjem.<\/p>\n G\u00e5rdens tjenestefolk: Forkarlen Asger Hansen, Andenkarlen Ejvind, tredjekarlen Ewald J\u00f8rgensen og balsen\/hjorddrengen Valdemar Pigerne var \u00e6ldstepigen\/kokkepigen Gudrun J\u00f8rgensen og bettepigen\/barnepigen\/stuepigen Magda Nielsen. Ewald og Magda havde jeg g\u00e5et i skole sammen med.\u00a0Ewald var ca. et \u00e5r \u00e6ldre end mig. Magda var et lille \u00e5r yngre end mig og vi var konfirmeret sammen og havde g\u00e5et til pr\u00e6st sammen. Ewald og Gudrun var s\u00f8skende, s\u00e5ledes kendte de fleste hinanden i forvejen. Magda havde jeg g\u00e5et i skole sammen, fra f\u00f8rste da selv om jeg n\u00e6sten var et \u00e5r \u00e6ldre. Jeg var kommet i skole et senere end normalt, enten fordi jeg var s\u00e5 fork\u00e6let, eller fordi, som min mor sagde, fordi, hun havde v\u00e6ret s\u00e5 meget syg, og derfor ikke havde haft tid til at tage sig s\u00e5 meget af mig. Underforst\u00e5et at jeg! derfor var senere udviklet. Dengang skulle man kende bogstaverne og kunne t\u00e6lle til hundrede f\u00f8r man kom i skole. Ejvind var vist 19 \u00e5r, Asker 21 \u00e5r Gudrun vist 19 \u00e5r. Det var vist kun Gudrun og Ewald der fulgtes med mig n\u00e5r vi skulle et eller andet i forsamlingshuset, p\u00e5 sportspladsen (som tilskuere), eller i biografen. Mest blev det naturligvis sammen med Ewald. Gudrun ville da ikke f\u00f8lges med os, n\u00e5r hun mente, der var chance for at finde en k\u00e6reste, n\u00e5 det kunne hun nu ogs\u00e5 have held med, selv om hun fulgtes med “drengene”. Ejvind var 18 \u00e5r, og han havde allerede en fast k\u00e6reste p\u00e5 over 20 \u00e5r, s\u00e5 han havde slet ikke tid til os. Magda, – ja, hun havde ogs\u00e5 travlt – det havde hun, – det meste af tiden havde hun vist, travlt med sin k\u00e6reste, og n\u00e5r hun ikke havde nogen, – ja, s\u00e5 havde travlt med at finde en. Pigerne var meget tidligt seksuelt aktive den gang, m\u00e5ske fordi de tidligt kom ud at tjene og dermed var uden for mors opsyn. Jeg kendte flere der allerede i 12 – 13 \u00e5rs alderen havde en noget \u00e6ldre k\u00e6reste. Jeg kendte to piger, der i 12 \u00e5rs alderen, havde en fast k\u00e6reste i zo \u00e5rs alderen, og som kom i deres hjem. Forkarlen asker, f\u00f8lte sig vist for voksen til at f\u00f8lges med os kn\u00e6gte.. Han tog mere ud at spille kort hos nogen der var \u00e6ldre end ham, og gifte, s\u00e5 det gav vel ogs\u00e5 en kop kaffe. Hvis man kunne kalde det kaffe, det man drak p\u00e5 den tid. Rigtig kaffe var for l\u00e6ngst en saga blot. S\u00e5 Ewald og mig fulgtes for det meste, ogs\u00e5 nogle gange med et par af nabokarlene. Jo – vi var da ogs\u00e5 interesseret i pigerne; men vi turde alts\u00e5 ikke! Det var m\u00e5ske heldigt nok for b\u00e5de os og pigerne. Det var jo l\u00e6nge f\u00f8r p-pillernes tid. Hvad s\u00e5 med andre former for pr\u00e6vention? Jeg ved ikke; men n\u00e5r man nu ved at der ikke var r\u00e5varer til cykeld\u00e6k, og til st\u00f8vler, s\u00e5 – ja – jeg ved ikke. Der f\u00f8dtes ogs\u00e5 mange b\u00f8rn i de \u00e5r. N\u00e5 men der findes nu ogs\u00e5 andre former for morskab n\u00e5r man kun er 14 – 16 \u00e5r. Vi kunne da altid \u00f8ve os i at snakke med pigerne. Da den meste persontransport foregik p\u00e5 cykel, var der da rig mulighed for kontakt. Hvis vi s\u00e5 et par sommerkjoler forude, s\u00e5 tr\u00e5dte vi bare lidt h\u00e5rdere i pedalerne, og m\u00e5ske fordi pigerne s\u00e5 os – nej det ville de da aldrig indr\u00f8mme – men tilf\u00e6ldigvis s\u00e6nkede de farten, s\u00e5 meget at vi altid kunne komme i snak med dem. Det der i dag hedder scorebem\u00e6rkninger, var endnu ikke opfundet i hvert tilf\u00e6lde ikke af os! Det var nu heller ikke s\u00e5 vigtigt, hvad vi sagde, hvis de ville i snak med os, s\u00e5 gik det endda. En “scorebem\u00e6rkning” brugte vi flere gange, f\u00f8rste gang vi h\u00f8rte svaret p\u00e5 den, blev vi mundlamme. Bem\u00e6rkningen var ikke s\u00e6rlig opfindsom, den led.” Hvor gamle er i svar. “Gamle nok”. N\u00e6ste gang vi kom i samme situation, havde vi overvejet gensvaret det lod undrende:<\/p>\n Til hvad”. Pigerne reagerede med et par generte fnis, – og vi f\u00f8lte os igen som situationens herren Mobning er vist noget den yngste p\u00e5 g\u00e5rden altid bliver udsat for, jeg var da heller ingen undtagelse. Ejvind var den der f\u00f8rte an. I begyndelsen var Ewald ogs\u00e5 godt med, han var vist glad at han ikke l\u00e6ngere var den yngste. Ewald og mig delte kammer og blev nogenlunde hurtigt s\u00e5 gode venner at Ewald kun deltog i l\u00f8jerne for et syns skyld, han kunne jo ikke g\u00f8re sig upopul\u00e6r hos de “\u00e6ldre”. Ejwind kunne ogs\u00e5 sagtens mobbe alene, og jeg pr\u00f8vede at mobbe igen, det resulterede i at det hele udartede. Han h\u00e6ldte olie i mine tr\u00e6sko, heldigvis opdagede jeg det i tide jeg havde et andet par, som jeg s\u00e5 trak i. De olierede tr\u00e6sko kom til at st\u00e5 i vejen for Jens Bonnerup, da han s\u00e5 ville flytte dem, fik han fingrene i vognsm\u00f8relse, han blev stjernetosset m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget over fingrene, som over \u00f8del\u00e6ggelsen af et par gode tr\u00e6sko. Jeg tror nok det var Ewald, der fortalte Jens Bonnerup, hvis tr\u00e6skoene var og hvem der havde h\u00e6ldt vognsm\u00f8relse i dem. Ejvind fik en omgang sk\u00e6ldud, som han ikke glemte, og dermed oph\u00f8rte mobningen. Den 01-11-43. flyttede Ejvind, og om vinteren var vi tre karle, begge piger blev ogs\u00e5 i pladsen i det nye \u00e5r. Jeg husker, da Jens Bonnerup spurgte om jeg ville blive der til n\u00e6ste \u00e5r, og jeg sagde, da kom han med en bem\u00e6rkning om, n\u00e5 s\u00e5 vil du ikke v\u00e6re “rovklasker.” Det mente jeg ikke lige jeg havde evner og kundskaber til. Det kan du jo ikke vide, jeg er da sikker p\u00e5 Br\u00f8chner – Hansen vil l\u00e6se med dig s\u00e5 du best\u00e5r optagelsespr\u00f8ven. Det tvivlede jeg nu lidt p\u00e5, at jeg havde evnerne til. Da jeg n\u00e6vnede det over for mine for\u00e6ldre, blev jeg ikke opmuntret til at g\u00e5 videre med tanken. Det er da bare for sjov han siger s\u00e5dan noget. Jeg tror heller ikke jeg havde lysten til at undervise b\u00f8rn. “J\u00e6vne” folk ans\u00e5 dengang n\u00e6rmeste l\u00e6rere for at v\u00e6re en slags overmennesker. “R\u00f8vklasker” var en ikke s\u00e5 ualmindelig ben\u00e6vnelse for skolel\u00e6rere dengang, hvor man m\u00e5tte sl\u00e5 for at opretholde disciplinen. Jeg husker et relateret \u00f8genavn, fra min soldatertid, en der var l\u00e6rer og hed Rasmussen, blev ikke kaldt andet end Rism\u00e5sen. Om vinteren hjalp jeg Jens Bonnerup med at passe kreaturerne. Jeg tror at han syntes at jeg havde evne for at omg\u00e5s dyr, i hvert fald var det mig han kaldte p\u00e5 n\u00e5r der var problemer med et dyr, eller et dyr skulle f\u00f8de. Det gjorde han i al den tid jeg var hos ham, ogs\u00e5 enkelte gange da han havde voksen fodermester (19 – 20 \u00e5r). Det var som om Jens Bonnerup bedst kunne lide at arbejde sammen med mig, n\u00e5r det gjaldt kreaturerne. M\u00e5ske kunne han lide mig, det har han da nu aldrig givet udtryk for! Jeg husker, engang, det var den f\u00f8rste sommer, jeg var ansat der. Naboen, Pilg\u00e5rd, havde v\u00e6ret syg, og d\u00f8de. Enken ansatte en bestyrer. Han hed Olsen, og han var nok i familie til den kendte sagf\u00f8rer Olsen. Han talte by sprog Jens Bonnerup “pralede” med Olsen troede at Valdemar var min sen”, han sagde: S\u00f8nnen kan sandelig nok tage fat, jeg ser han kan f\u00f8lge med de voksne karle i h\u00f8starbejdet.” – Det er da muligt Jens Bonnerup, fortalte det for at give mig en anerkendelse, ros h\u00f8rte vi ikke s\u00e5 meget af. – Olsen havde set, at jeg fulgtes med Jens Bonnerup, n\u00e5r vi skulle noget med kreaturerne ude i k\u00e6ret eller i engen, han havde ogs\u00e5 talt med mig engang jeg var alene ude for at tilse kvierne. Jeg omtalte dem, som vores kvier og vores far, m\u00e5ske deraf fejltagelsen.<\/p>\n Da for\u00e5ret kom, og konfirmationerne var overst\u00e5et, fik vi en ny kn\u00e6gt\/b\u00e6ls\/hjoerdreng, han hed Wilhelm Gade. Han var betydeligt mere frisk\/fr\u00e6k end vi andre Jens Bonnerup var ikke helt tilfreds med hans m\u00e5de at svare p\u00e5. Nogle gange kunne han dog nok ikke lade v\u00e6re med at more sig over ham; men det skjulte han godt. Wilhelm havde en vane med i nogle situationer kun at sige, n\u00e5. Det irriterede Jens Bonnerup, han ville have, at vi svarede, jow – til n\u00e6sten alverdens ting. Jens Bonnerup: “Do goer lig hen \u00e5 jier kallen mjalk” Wilhelm: “N\u00e5 Jens Bonnerup: “Det hj\u00e6r int n\u00e5 det hj\u00e6er jow” “Jow”, sagde Wilhelm. Wilhelm var stor og st\u00e6rk, og kunne nok vende h\u00e6nderne til at f\u00e5 noget arbejde fra h\u00e5nden, s\u00e5 han var alligevel vellidt, selv om han aldrig l\u00e6rte at vise Jens Bonnerup den respekt, som han \u00f8nskede. Wilhelm blev der kun den ene sommer, han kom senere i h\u00e5ndv\u00e6rkerl\u00e6re. Det var den sommer Jens Bonnerup, kom farende da vi var p\u00e5 vej i roerne efter middagspausen, og fortalte at han havde h\u00f8rt i radioen at engl\u00e6nderne og amerikanerne, var g\u00e5et i land p\u00e5 en halv\u00f8 i Frankrig, og “De har vist bidt sig fast”. Det var s\u00e5dan noget som den. 4. eller 6. juni 1944.<\/p>\n Det \u00e5r blev malkningen mekaniseret, p\u00e5 g\u00e5rden. Vi fik installeret malkemaskine sidst p\u00e5 sommeren 1944. Jens Bonnerup fik vist lyst til at sove l\u00e6nge om morgenen. Han ansatte mig som fodermester, fra den 1 – 11 44, selv om jeg kun lige var fyldt 16 \u00e5r, den 30 – 8 – 44. Senere har jeg, som kontrolassistent bl.a. Truffet mange fodermestre, dog! aldrig nogen p\u00e5 hverken 16 eller 17 \u00e5r. Det gav en god l\u00f8n plus procenter af m\u00e6lkem\u00e6ngden. Ewald, som var et \u00e5r! \u00e6ldre end mig fik nogle hundrede kroner mindre end mig p\u00e5 \u00e5rsbasis. Jeg tror han var f\u00e6stet for 1100 kr. hundrede og jeg for 1650 kr. plus procenter. Den forskel udlignede Jens Bonnerup, ved at for\u00e6re Ewald nogle ekstra hundrede kroner i l\u00f8bet af \u00e5ret, derved undgik han misundelse og! utilfredshed. Selvf\u00f8lgelig har Ewald ogs\u00e5 kunnet tjene dem. ellers ville Jens Bonnerup ikke “smide om sig med hundredekronesedler. Man har tit h\u00f8rt at malkemaskinen, var en af dette \u00e5rhundredes st\u00f8rste opfindelser, og jeg er enig! S\u00f8nnen fra “Knudsg\u00e5rd” sagde at: \u201cDet elektriske hegn og malkemaskinen, var de st\u00f8rste opfindelser i hans tid\u201d. Vi var enige; men ikke med de gamle k\u00f8er, hvad angik malkemaskinen. De kunne simpelthen holde m\u00e6lken tilbage, indtil malkepigen kom og malkede efter. Det var min s\u00f8ster der var malkepige den vinter. Hun havde overtaget jobbet pr. 1 – 11 efter Gudrun. Det var et h\u00e5rdt job, s\u00e6rligt i begyndelsen. Efterh\u00e5nden v\u00e6nnede k\u00f8erne sig mere til maskinen og ca. 10 k\u00f8er blev udskiftet med kvier i l\u00f8bet af vinteren. Kvierne havde jo ikke kendt andet, s\u00e5 de ville ikke rigtig kendes ved eftermalkeren. Det var heller ikke n\u00f8dvendigt, maskinen malkede kvierne helt rene, s\u00e5 malkemaskinen efterh\u00e5nden blev en enorm lettelse.. de fleste af de gamle k\u00f8er “skiftede sind”, da de kom p\u00e5 gr\u00e6s eller efter k\u00e6lvningen, hvor de fik mere m\u00e6lk, og derfor st\u00f8rre trang til at blive malket. Efter at k\u00f8erne kom p\u00e5 gr\u00e6s var jeg alene om malkningen, og der blev aldrig mere, mere end en om malkningen. Tilv\u00e6nningen til malkemaskine var nu p\u00e5 plads.<\/p>\n <\/p>\n Verden, andedammen, nye tider.<\/p>\n \u00c5ret nov. 44 – 45 var begivenhedsrigt og skels\u00e6ttende for mig og for hele verden. Ja ogs\u00e5 for min s\u00f8ster Margrethe. For verden ved de store begivenheder i Stillehavsomr\u00e5det i Asien og Europa, begivenheder, der f\u00f8rte til Tysklands og Japans fald. Det f\u00f8rte alt sammen til en udvikling, som helt sikkert aldrig f\u00f8r er set i menneskehedens historie. I min skoletid skrev vi p\u00e5 en skiffertavle med griffel, i dag sidder jeg ved en computer, F\u00f8r krigen var der nogle f\u00e5 biler. Vejene var fyldt med cykler og en del hestek\u00f8ret\u00f8jer. Nu foreg\u00e5r n\u00e6sten alt transport i biler, som nu er hvermandseje. Jeg siger ikke at de n\u00e6vnte begivenheder er proportionale. Men her m\u00e5 man t\u00e6nke p\u00e5 hvad. Storm P., ham var det vist, der sagde: “Det generer mig ulige mere at jeg har hul p\u00e5 storet\u00e5en i mine sokker, end at Mussolini invaderer Abessinien”. Ja der er rimeligvis stor forskel p\u00e5, hvad vi alle er optaget af. Inden for landbruget er der ogs\u00e5, sket store fremskridt\/forandringer fra i min barndom, hvor man levede godt af nogle f\u00e5 tdr. land, til i dag hvor der skal mindst hundrede tdr. land til at brodfode en familie, s\u00e5 skal konen endda helst v\u00e6re sygeplejerske, l\u00e6rerinde eller kassedame og n\u00e5r man s\u00e5 desuden f\u00e5r nogle tusinder i hektarst\u00f8tte fra EU, s\u00e5 g\u00e5r det lige. Man kan s\u00e5 filosofere over om det virkelig er fremskridt? Jo det er det nok, – F\u00f8devarerne er blevet billige, alle – ogs\u00e5 b\u00f8rnene f\u00e5r en god sund ern\u00e6ring. Engelsk syge, som f\u00f8rhen invaliderede mange, og en r\u00e6kke andre sygdomme er blevet udryddet. Meget af det skyldes den bedre ern\u00e6ring. Jeg ved nok noget om l\u00e6gevidenskabens fremskridt! Jeg ved ogs\u00e5 noget om b\u00f8rn der blev fodret op med puddersukkermadder. Hvis man ikke ser for langt uden for Europa, s\u00e5 har vi f\u00e5et det godt siden midten af fyrrerne, hvor jeg synes de nye tider begyndte. For mit eget vedkommende synes jeg at jeg blev “voksen” i det \u00e5r. Det skal der nok ikke filosoferes for meget over – – man kunne komme til det resultat at; Voksen er jeg nok aldrig blevet! Jeg ved ikke hvordan ordet voksen defineres? – N\u00e5 men jeg syntes at jeg modnedes i det \u00e5r, og det syntes jeg, fordi jeg f\u00f8lte, at et stort ansvar blev lagt p\u00e5 mine skuldre, og jeg gjorde mit allerbedste, for at leve op til det ansvar. Jeg f\u00f8lte ansvar for at “mine” k\u00f8er og “mine” ungkreaturer og “mine” kalve trivedes og havde det godt. Endvidere er det da et ansvar, at forvalte over halvdelen af g\u00e5rdens indt\u00e6gter, og jeg syntes at jeg kunne se p\u00e5 “mine” dyr, at arbejdet lykkedes. Jens Bonnerup var vist ikke meget for at rose sine folk. Enkelte gange sagde han dog! nogle anerkendende ord. For min eneste og allerbedste s\u00f8ster Margrethe var det ogs\u00e5 et skels\u00e6ttende og frugtbart \u00e5r. Jeg s\u00e5 nok at hun og forkarlen Asger s\u00e5 lidt langt efter hinanden. Jeg syntes ogs\u00e5, at Asger blev flinkere og nemmere at omg\u00e5s. Han havde nu heller ikke mere noget at sige over mig, nu da jeg var fodermester. Min overordnede var nu, kun Jens Bonnerup og ingen anden, s\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de var vi ligem\u00e6nd. Der var nok en aldersforskel p\u00e5 ca. 5 \u00e5r jeg var 16, s\u00e5 den jeg var sammen med i fritiden, var stadig Evald. I l\u00f8bet af vinteren begyndte Asger at komme med hjem, jeg tror ogs\u00e5 han var vellidt af mine for\u00e6ldre. Tidligt p\u00e5 sommeren fortalte min mor, hvordan det stod til”, vel for at forebygge uventede drillerier. Den gang var det nok ikke helt i orden med mave, f\u00f8r man var gift. Men jeg er sikker p\u00e5, at det kun er blevet n\u00e6vnt over for mig en gang. I h\u00f8sten skulle den \u00e6ldste af pigerne “stikke op\u201d, lange kornnegene op p\u00e5 vognen, til karlen der k\u00f8rte, det var ogs\u00e5 Margrethes job. Om aftenen fortalte Evald mig n\u00e6rmest lidt chokeret, hvad han havde lagt m\u00e6rke til. N\u00e5r hun strakte sig for at lange negene op, kunne han se, at der var en lille rund mave. Jeg blev lidt forbavset, over at han ikke havde set det for, for mig, der vidste det, var det let at se. Det var nu ikke det, jeg sagde til ham. Jeg spillede en lille smule komedie, og svarede med ord som: Na – aj, mon? Tror du, det skal jeg nu nok f\u00e5 at vide, N\u00e6ste gang der var lejlighed til det, sagde jeg til Evald: “Du havde godt nok ret, og de skal snart forloves”. Derefter blev det betragtet som en naturlig ting. Der blev i hvert fald ikke talt mere om det, s\u00e5 vidt jeg husker. Jeg tror, jeg k\u00f8rte tr\u00e6t i arbejdet som fodermester og m\u00e5ske af ansvaret. I alle fald, da Jens Bonnerup spurgte, om jeg ville blive der til n\u00e6ste \u00e5r, sagde jeg: “Ja men ikke som fodermester”, senere kom han igen og sagde, at han ville da gerne beholde mig, det var da g\u00e5et godt. Jeg tror, at han allerede havde et andet emne, som fodermester og bare ville have det her klart. Han var da forberedt p\u00e5 mit nej, og foreslog at jeg blev der som anden karl, Evald ville pr\u00f8ve noget andet. Det ville jeg gerne. Vinteren er en god tid p\u00e5 landet, selv om det var f\u00f8r mejet\u00e6rskernes tid, s\u00e5 der skulle t\u00e6rskes korn n\u00e6sten hver dag. Arbejdstiden er kortere i den m\u00f8rke tid, medens fodermesterens er l\u00e6ngere, n\u00e4r k\u00f8erne skal fodres inde. Jens Bonnerup fortalte snart efter, at han havde f\u00e4stet en p\u00e5 19 \u00e5r som fodermester, han hed Harry og skulle v\u00e6re en meget dygtig karl, han havde dog ikke v\u00e6ret fodermester for. Jeg havde set og h\u00f8rt om Harry. Han havde som sagt ord for at v\u00e6re meget dygtig. Han tjente hos Hans Thomsen, deres karle havde det med. at v\u00e6re meget dygtige eller n\u00e6rmest uduelige, efter Maren Thomsen mening. Hans Thomsen var altid ude og handle. og havde nok ingen mening om g\u00e5rdens drift. Det m\u00e6rkelige var, at de dygtige ikke blev l\u00e6nge, men de uduelige blev der i \u00e5revis. Som forkarl f\u00e6stede Jens Bonnerup en som hed Richard, han var n\u00e6rt besl\u00e6gtet med Melle Kristian, (min “onde \u00e4nd”). Jeg tror han var Melle Kristians nev\u00f8, det er jeg ikke helt sikker p\u00e5, generationerne i den familie var vist lidt “forskubbede\u201d i forhold til hinanden. Jeg kender ikke forklaringen her; men hvis der var 10 b\u00f8rn, med et par \u00e5rs forskel, er vi da hurtigt oppe p\u00e5 20 \u00e5rs aldersforskel p\u00e5 yngste og \u00e6ldste barn. Jeg har da kendt nogle, der havde sm\u00e5b\u00f8rn og ammede ved s\u00f8lvbrylluppet, s\u00e5 er der vel ca. 25 \u00e5rs aldersforskel p\u00e5 yngste og \u00e6ldste barn. Allerede Richards n\u00e6re sl\u00e6gtskab med Melle Kristian, v\u00e6kkede jo nok min modvilje. Denne Richard havde langt hjem (Thise), s\u00e5 han bes\u00f8gte tit Melle Kristians om aftenen. Hvad de snakkede om, ved jeg jo ikke. Men n\u00e5r jeg nu ved, at Melle Kristian ikke kunne n\u00e6re sig for, at fort\u00e6lle min svigerfar hvor dum og fork\u00e6let jeg var, s\u00e5 kan jeg da forestille mig, at det ikke var p\u00e6ne ting Melle Kristian pr\u00e6parerede Richard med. Kendsgerning: Jeg kom aldrig godt ud af det med Richard, og Melle Kristian kunne ikke tale, at det gik godt, og jeg fik en god l\u00f8n hos Jens Bonnerup. Melle Kristians egen datter, som var enebarn, og som s\u00e5dan godt fork\u00e6let, skiftede plads flere gange. Det beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re noget forkert i, at se sig rundt, nogle gange l\u00e6rer man mere ved at se forskellige forhold. Jeg tror, at Melle Anna allerede den gang havde problemer med psyken. Hun var dog en flink pige, n\u00e5r man traf hende rundt om. Dog et par \u00e5r senere, blev man klar over, at hun havde en sindssygdom. Nu i min h\u00f8je alderdom, med tingene p\u00e5 afstand, 58 \u00e5rs afstand! Kan jeg jo nok se, at jeg ikke var helt uskyldig i det d\u00e5rlige forhold. Ville jeg have v\u00e6ret klogere i dag? Jeg ville ikke have v\u00e6ret glad for en, der sad og sladrede med Melle Kristian. Ricard talte meget om hvor klog og god, Melle Kristian var. Det fremgik ogs\u00e5 j\u00e6vnligt, at jeg blev omtalt. Jeg er noget usikker p\u00e5 min egen rolle i det forhold. Jeg var kun 17 \u00e5r og ikke klog nok til, at skjule min uvilje mod hverken Kristian eller mod Richard. Karlene p\u00e5 landet var ikke altid lige s\u00f8de mod hinanden, og det var Richard heller ikke mod mig. Han var i tyverne og jeg sytten. Jeg kan huske et eksempel p\u00e5 min tr\u00e6skhed” Jeg lavede et nummer med ham. Et nummer som de \u00e6ldre karle kunne finde p\u00e5 at lave med de yngre. Den “historie vil jeg fort\u00e6lle, som min mor h\u00f8rte den i rutebilen til L\u00f8kken. Hun spidsede \u00f8ren, da de k\u00f8rte forbi Jens Bonnerups, og chauff\u00f8ren sm\u00e5grinende begyndte, nu skal i lige hore: ” Det kan jo v\u00e6re, at forkarlen deroppe har lavet s\u00e5 mange numre med knejten, og det skulle havnes. De andre karle og naboens karlevar orienteret om “kupplanen”, s\u00e5 de hjalp til med at dreje samtalen ind p\u00e5 emner, som gjorde det naturligt, at komme med forslag til folgende v\u00e6ddem\u00e5l. (Richard var glad for udsigten til lettjente penge) Knejten sagde:” Nu er vi godt nok mange her i aften, s\u00e5 jeg t\u00f8r godt v\u00e6dde en femmer p\u00e5, at du ikke kan vise din r\u00f8v frem Richard”! Forkarlen: “Tror du jeg er genert”? Knejten: “Det ved jeg da ikke; men jeg t\u00f8r vadde p\u00e5, at du ikke kan” Forkarlen: Jow, er i alle sammen vidner” “ja” forkarlen; “S\u00e5 giver vi h\u00e5ndslag” “top”. Forkarlen trak bukserne ned, og stak omtalte legemsdel tilbage. Forkarlen hoverende: “Ku i s\u00e5 se, jeg ku”. Der lod nogle spage nejer rundt om, Forkarlen: “Hvad s\u00e5\u201d? Knejten: jae, men du viste den jo tilbage Forkarlen blev “s\u00e5 r\u00f8d som et dryppende blod” Skyndte sig at betale femmeren. Og h\u00e5bede s\u00e5ledes at have lagt l\u00e5g over sagen”. Jeg havde nu ikke troet, at rygtet om den lille tildragelse ville spredes s\u00e5 hurtigt og n\u00e5 s\u00e5 vidt omkring, Christian, rutebilehaufforen, havde heller ikke talt alt for sagte. Alle passagererne lo. Jeg er heller ikke i tvivl om, at mor morede sig lidt. Hun gav mig dog et hint” om at det jo nok ikke virkede fremmende p\u00e5 mit “gode forhold til Richard Juleaftensdag var jeg i gang med at hugge kvas til at t\u00e6nde op i komfuret (Flaskegas var endnu ikke kommet frem, det kom vist f\u00f8rst omkring 1950) et dejligt uforpligtende arbejde i forhold til at passe kreaturer, som kreaturpasser\/fodermester var man foruden dyrenes velf\u00e6rd, ogs\u00e5 ansvarlig for vistnok mere end halvdelen af g\u00e4rdens indt\u00e6gt. Medens jeg huggede kvas, blev jeg r\u00e5bt op af Pigerne Ellen og Anna, g\u00e5rdens d\u00f8tre, de var vel 5 og 7 \u00e5r. Valdemar – du er blevet onkel! Grethe har f\u00e5et en lille pige – din mor har lige ringet – tillykke! Juleaftensdag om eftermiddagen havde vi for s\u00e5 vidt fri. Juleaften fejredes p\u00e5 g\u00e5rden, familien og folkene sammen. Fodermesteren havde jo samme arbejde jul eller ikke. De foreg\u00e5ende ar havde Evald og mig fodret k\u00f8erne sammen. Jeg syntes det var en god skik, Evald havde indf\u00f8rt – at hj\u00e6lpe fodermesteren f\u00e6rdig! S\u00e5 jeg gik over i kostalden og hjalp Harry f\u00e6rdig. Normalt f\u00e5r k\u00f8erne halm ved den sidste fodring om eftermiddagen. Evald og mig havde altid v\u00e6ret enige om at k\u00f8erne da ogs\u00e5 skulle m\u00e6rke at det var jul, s\u00e5 vi gav dem h\u00f8, som en slags julenadver. Jeg ved ikke hvad man gjorde i Evalds hjem, men min far gav altid ho juleaften. Nu havde vi jo f\u00e5et en voksen fodermester, han s\u00e5 mere rationelt p\u00e5 det. De skulle fodres som s\u00e6dvanligt. jeg argumenterede med, at det jo kun er jul en gang i \u00e5ret. Harry syntes ikke diskussionen f\u00f8rte nogen steder, s\u00e5 han gik til Jens Bonnerup og spurgte om kreaturerne virkeligt skulle have h\u00f8 fordi det var juleaften! Sa\u201d sagde Jens Bonnerup. “Det tenker a nok, de skal, hvis do vil ha Valdemar til \u00e5 hj\u00e6lp dal Dermed var k\u00f8ernes julenadver reddet endnu engang. 1 – 11 – 45 var Margrethe og Asger flyttet hjem til vores for\u00e6ldre. Barselsorlov var et ukendt begreb dengang. S\u00e5 det var p\u00e5 egen eller for\u00e6ldrenes regning. Asger havde f\u00e5et arbejde p\u00e5 en g\u00e5rd i Thise, hvor han tidligere havde tjent og v\u00e6ret vellidt. Det var nok for koldt, at komme op og cykle helt til Thise, han havde heller ikke varmt t\u00f8j at cykle i. T\u00f8j kunne stadig n\u00e6sten ikke f\u00e5s, jeg tror heller ikke Asger havde penge, at k\u00f8be for. Det var meningen at de skulle giftes. Det var som om han ikke kunne forlade sengen s\u00e5 l\u00e6nge, at han kunne f\u00e5 papirerne ordnet. Far og mor, som var vant til at s\u00f8rge for sig selv, blev mere og mere irriteret p\u00e5 ham, og mor blev til sidst s\u00e5 gal, at hun smed ham ud. Far var temmelig syg af sit maves\u00e5r p\u00e5 samme tidspunkt. Mor kunne ikke t\u00e5le, at far en syg mand, sled med at k\u00f8re roer ind i vinterkulden og banke hul p\u00e5 en frossen roekule, medens der l\u00e5 en frisk ung mand inde i sengen og “fes den af. Margrethe m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re blevet tr\u00e6t af, at vente p\u00e5 ham, ellers kunne hun vel have taget sagen i egen h\u00e5nd, fundet en lejlighed, og sparket manden p\u00e5 arbejde. Jeg ved ikke hvad, der foregik i Asgers hoved, jeg forstod, at han ikke havde det godt med ikke, at kunne tage sig sammen tage sig selv i nakken og f\u00e5 ting sat i system. Der var ikke noget med drikkeri, eller andet som kan forklare, hvorfor han gik i st\u00e5. Jeg tror der findes mennesker, der skal have et spark en gang i mellem, for at holde sig i gang. Asger blev senere gift med en anden, der kom aldrig rigtig gang i ham, og han blev syg af kr\u00e6ft og d\u00f8de ganske ung, vist i femogtredive\u00e5rs alderen. Men jeg tror da ikke, sygdommen p\u00e5virkede ham dengang. Den m\u00e5 da v\u00e6re opst\u00e5et senere. Det har jeg ingen foruds\u00e6tning for at vurdere. Jens Bonnerup spurgte en gang, om det var os, der havde forandret Asger. Det tror jeg ikke han mente alvorligt. Han, Jens Bonnerup, havde m\u00f8dt Asgers tidligere husbond fra Thise, og da f\u00e5et en overhaling og blev beskyldt for helt at have edelagt Asger. Jeg m\u00e5tte sige til Jens Bonnerup, at jeg ikke vidste af andet, end han havde f\u00e5et en god behandling, og jeg troede, det var et eller andet psykisk. “Na-jow”, sagde Jens Bonnerup, “S\u00e5 er der nok ingen af os, der forst\u00e5r noget”. (Nu har jeg s\u00e5 givet en lang forklaring, som nogle ville have klaret med: “Han viste sig at v\u00e6re en dum skid, som ikke duede til noget”) Far og mor havde vist en slags d\u00e5rlig samvittighed. De t\u00e6nkte vel, om de nu kunne have gjort andet, om de m\u00e5ske var skyld i, at det gik som det gik. Det artede sig p\u00e5 den m\u00e5de, at de ikke ville have b\u00f8rnepenge fra Asger. Senere fortalte mor at de var begyndt at have b\u00f8rnepengene og s\u00e6tte dem ind p\u00e5 en s\u00e6rlig konto til Mona, som hun var blevet d\u00f8bt. Mona Elisabeth Hansen et flot klingende navn synes jeg, og med en masse vokaler, som pastor Stevns sagde. Han havde vist talt med sin ven, fra modstandsbev\u00e6gelsen pastor Westergaard-Nielsen, om dette navn. Da Karl Nielsen og Viola i Aasted, mine senere svigerfor\u00e6ldre, adopterede en lille pige, skulle hun have et s\u00e6rligt navn, som hun ikke m\u00f8dte til hverdag og l\u00f8d godt. De spurgte pr\u00e6sten til r\u00e5ds. Han havde lige h\u00f8rt om en pige, der var d\u00f8bt Mona Elisabeth. Det var det smukkeste pigenavn han havde h\u00f8rt, og det var s\u00e5 langt v\u00e6k, at de aldrig ville m\u00f8de hinanden. Ja pr\u00e6ster sp\u00e5r, men S\u00e5ledes – formoder jeg, gik det til at min kone hedder Mona Elisabeth Margrethe blev g\u00e5ende hjemme l\u00e6nge. Da jeg i 1947 flyttede til Gert Haugaard pr. 1 – 11, havde hun nogle timers arbejde der vinteren i gennem, jeg tror, det var det f\u00f8rste arbejde, hun havde efter f\u00f8dslen. Der er ikke tvivl om, at bedstefor\u00e6ldrene havde stor gl\u00e6de af, at have den lille pige i huset i alle \u00e5rerne. De kom naturligvis til at holde lige s\u00e5 meget af hende, som af deres egne b\u00f8rn. Jeg tror da ogs\u00e5 at Mona havde en lige s\u00e5 tryg og glad barndom, som hun ville have f\u00e5et hos sine egne for\u00e6ldre. Da hun var syv \u00e5r, kom hun ud for en bilulykke, som chokerede os alle, og jeg tror hele egnen. Dagen da avisen var udkommet. Var det f\u00f8rste, faster Marie foretog sig, at tage toget og komme til Vrensted fra S\u00f8nderlev, for om muligt at v\u00e6re til tr\u00f8st. Hun var altid et f\u00f8lsomt, varmt og medlevende menneske, som vi ogs\u00e5 havde stor gl\u00e6de af som sm\u00e5, under mors sygdomsperioder. Mona havde f\u00e5et et stort \u00e5bent kraniebrud. Heldigvis slap hun uden v\u00e6sentlige varige men, og uden skade p\u00e5 de intellektuelle evner. \u00c5ret gik, med lidt sm\u00e5k\u00e6vlen med Richard. Jeg husker bedst et tilf\u00e6lde om sommeren. Hestene skulle hentes hjem fra engen eller N\u00f8rk\u00e6ret om morgenen inden morgenmaden. Det var forkarlens arbejde, med hj\u00e6lp fra yngste manden. En morgen sov Richard for l\u00e6nge, det var m\u00e5ske ikke sket f\u00f8r. Klokken var ca. 6, spisetid! Richard sendte s\u00e5 mig og Svend, som yngste manden hed ud efter hestene, og gik s\u00e5 selv ind at spise. Da vi kom med hestene, var klokken over 6,30, og arbejdstiden begyndt, s\u00e5 ville han have sendt os i marken uden morgenmad! – 5 timer i marken uden v\u00e5dt eller t\u00f8rt – ikke mig, og s\u00e5 p\u00e5 grund af Richards forseelse – nej. Vi gik ind og spiste vores morgenmad med god samvittighed selvf\u00f8lgelig. Jens Bonnerup gav os en skideballe af de store, da der blev lidt Muft” sagde vidste det. Jens Bonnerup drejede bare rundt p\u00e5 h\u00e6len og gik, vi fik aldrig nogen forklaring, p\u00e5 hvad Richard havde bundet ham p\u00e5 \u00e6rmet. Han s\u00e5 bare lidt undrende p\u00e5 os, inden han drejede rundt. N\u00e5r han ikke gav nogen forklaring, kan det skyldes, at han vidste, den forklaring ville forv\u00e6rre forholdet mellem Richard og mig. Han vidste, at jeg ikke kunne tage luskeri, l\u00f8gn og bagtalelser. Jens Bonnerup var selv et reelt menneske. Den der troede, at han kunne vinde noget, ved at sladre til ham gik galt i byen. Den nye fodermester, Harry fors\u00f8gte engang, h\u00f8rte jeg tilf\u00e6ldigt, da mit arbejde f\u00f8rte mig forbi, hvor de stod, uden at i alt fald Harry havde set mig. N\u00e5r man h\u00f8rer sit navn n\u00e6vnt, er det sv\u00e6rt\/umuligt, at lade v\u00e6re med at spidse \u00f8rer. Det var mandag morgen, jeg havde haft “hjemtur” s\u00f8ndag. Der er altid ting, der skal tages hensyn til, og som man skal vide, for at tage dette hensyn, og som den der passer dem til daglig ved. Harry n\u00e6vnte nogle ting, som var blevet overset. Han var helt \u00e5benbart i gang med at bevise, at han var en bedre fodermester end mig. Jens Bonnerup blev i stedet rasende. og fortalte ham, at han kendte Valdemar s\u00e5 godt, at han vidste, at han gjorde arbejdet s\u00e5 godt, som han kunne, og det var fodermesterens opgave, at fort\u00e6lle den der havde hjemtur om de ting, der var at tage hensyn til for tiden, s\u00e5 det kunne kun falde tilbage p\u00e5 Harry selv, hvis der var jeg, at s\u00e5 m\u00e5tte han give besked aftenen forud. hvis vi skulle hente hestene, s\u00e5 vi kunne stille v\u00e6kkeuret. Vi var ikke f\u00e6stet til at v\u00e5gne selv: men vi kunne godt, bare vi vidste det. noget, der ikke var helt i orden. Jens Bonnerup vidste m\u00e5ske, at jeg var i n\u00e6rheden. Men det kan ikke v\u00e6re derfor, han tog mit parti. Harry var der dog ogs\u00e5. Hvis han mente, at Harry havde noget ret, ville han nok have kaldt, og sagt det her skal du h\u00f8re, for en anden gangs skyld. Harry var ellers til daglig en flink fyr, som jeg kom godt ud af det med. Det vidste Jens Bonnerup, og det var m\u00e5ske lidt derfor, at hans “falskneri” harmede Jens Bonnerup. Harry var stor og st\u00e6rk og atletisk bygget. Han pralede, eller gjorde tit opm\u00e6rksom p\u00e5 sine mange kr\u00e6fter, og hvis der var brug for dem, var han altid parat. Engang jeg kom hjem ved ellevetiden om aftenen, h\u00f8rte jeg noget rumstere ude i laden n\u00e6r ved kostalden, s\u00e5 jeg v\u00e6kkede da fodermesteren. Han ville ikke op, jeg lokkede for ham, der var ikke koldt, han skulle bare i et par bukser, det gad han ikke. Han ville jeg skulle g\u00e5 der ud alene, det blev jeg klar over, at jeg ikke turde, og sagde det. \u201dDu skal bare g\u00e5 derud, og hvis der er noget, r\u00e5ber du bare p\u00e5 mig”, sagde Harry “S\u00e5 kommer jeg med det samme”. Da tvivlede jeg for f\u00f8rste gang p\u00e5 Harrys mod. – S\u00e5 m\u00e5 man jo l\u00e5se d\u00f8ren “tr\u00e6kke dynen op over hovedet” Jeg havde gennem \u00e5rene sammen med Evald, som var meget mindre og yngre end Harry, v\u00e6nnet mig til at hvis en havde h\u00f8rt noget us\u00e6dvanlig s\u00e5 kaldte han p\u00e5 den anden, og vi fulgtes ad ud, for at unders\u00f8ge sagen. Den tanke, at vi var m\u00f8rker\u00e6dde, strejfede os vist ikke, det var vel heller ikke rigtigt, det vi var, vi var trygge, n\u00e5r vi var to, og vi brugte ikke at l\u00e5se d\u00f8ren! Selv om der, mens jeg var sammen med Evald, var urolige tider med daglige drab, rundt om os. N\u00e5r vi s\u00e5 unders\u00f8gte sagen, viste det sig altid, at det enten var et dyr, der var sluppet l\u00f8s, eller en af pigerne, der havde f\u00e5et en ny k\u00e6rest. S\u00e5 kunne vi g\u00e5 roligt i seng, og f\u00e5 en god nats s\u00f8vn. Episoden med den “modige\u201d Harry, drejede sig om, at nogen havde klaget over at hunden strejfede. Jens Bonnerup havde s\u00e5 bundet den i laden, det var den ikke vant til, og derfor var den urolig. Det var hvad jeg havde h\u00f8rt om aftenen. Jeg l\u00e6rte en ting af episoden – jeg l\u00e6rte vist to – aldrig at g\u00e5 i seng uden f\u00f8rst at unders\u00f8ge eventuelle m\u00e6rkelige lyde eller andre foreteelser, hellere unders\u00f8ge sagen alene end bare “tr\u00e6kke dynen op over hovedet”. S\u00e5 f\u00f8ler man sig som “I grumme k\u00e5l”, det g\u00f8r man ikke med dynen over hovedet. At l\u00e5se d\u00f8ren om natten, l\u00e6rte jeg f\u00f8rst langt senere. Den anden ting jeg l\u00e6rte, var aldrig at tro p\u00e5 folks mod eller andre fortr\u00e6ffeligheder, n\u00e5r de har behov for selv at fort\u00e6lle om dem. Det gav mig nu ogs\u00e5 mere selvtillid, at erfare at det ikke kun var mig der var usikker overfor livets mangeartede foreteelser, det var de med n\u00e6sen i sky, de store falbelader og de overlegne attituder ogs\u00e5. Sidst p\u00e5 sommeren, allerede i august – september, s\u00f8rgede Jens Bonnerup for at f\u00e5 f\u00e6stet de folk han skulle bruge til november, her 1 – 11 – 46. Harry sagde at han havde fundet ud af, at han ikke var s\u00e6rlig god som fodermester, s\u00e5 han ville noget andet. Han havde deltaget i en fodermesterkonkurrence uden noget s\u00e6rligt godt resultat, han havde lige f\u00e5et resultatet af denne, og han var skuffet. Selv om der i perioden, medens han var fodermester, var blevet muligt at fodre med udenlandsk proteinfoder igen, s\u00e5 var m\u00e6lkeydelsen ikke steget meget, sammenlignet med krigs \u00e5r, hvor vi m\u00e5tte klare os med hjemmeavlet foder, der ikke indeholder nok protein til en stor m\u00e6lkeydelse. Det var jeg temmelig stolt af, uden dog at fort\u00e6lle det til nogen, undtagen lige min far, han tr\u00e6ngte til at h\u00f8re s\u00e5dan noget. Det m\u00e5 have tr\u00f8stet ham lidt, at det gik godt, n\u00e5r han nu var overbevist om at “knejten” var helt uduelig, til alt andet. Jens Bonnerup ville godt have beholdt Harry. “Man skal l\u00e6re, f\u00f8r man kan blive god,” sagde Jens. Jeg var til stede under deres sidste samtale om f\u00e6stem\u00e5l. Jens Bonnerup sluttede med at sige, noget i retning af: “N\u00e5r nu ikke Harry vil blive, s\u00e5 kan vi vel snakke om, hvad vi skal Valdemar”? “Men vi venter til i morgen”. N\u00e6ste dag kom han og sagde, at han havde t\u00e6nkt p\u00e5, at nu jeg ikke var helt vild med at v\u00e6re fodermester: “Kan vi s\u00e5 ikke byttes, s\u00e5 du er fodermester om vinteren og jeg om sommeren”. “Jow, men jeg vil da hellere omvendt”, ow, men synes du, det er h\u00e5rdere at v\u00e6re fodermester om vinteren, end det er av\u00e6re karl. “jow. det synes jeg “jow, s\u00e5 vil jeg ogs\u00e5 godt give lidt mere i l\u00f8n”, jow hvor meget”. “Jeg synes lige, du skal sige, hvad du kunne t\u00e6nke dig”, “ja men jeg vil t\u00e6nke til i morgen”. “jow”. Jens han gik, – jeg tror 25 skridt – mere og mere langsomt – s\u00e5 stod han lidt – kom tilbage og sagde “Jow jeg vil give 2600 kr.” “Jow, jeg vil have 270okr. “N\u00e5”. Jeg kl\u00f8ede mig lidt under kasketten, han var holdt op med at sige jow, hvad mon det bet\u00f8d. Jeg kiggede p\u00e5 hans ansigt og \u00f8jne, han s\u00e5 venlig ud! S\u00e5 sparkede han lidt til en jordknold og sagde: “Jens Drivsholm, det er den st\u00f8rste g\u00e5rd i Vrensted (m\u00e5ske bortset fra “Holmen”), han gav sidste \u00e5r sin forkarl 3000 kr. Det er den st\u00f8rste l\u00f8n jeg har h\u00f8rt om. Han er over 30 du er lige fyldt 18. Nu var jeg usikker. Kiggede lidt p\u00e5 Jens, han havde fundet det store smil frem, og sagde, “S\u00e5 er vi vel enige om 2650 kr.” Ja det var s\u00e5 hvad vi blev enige om. Til spisetid, om det var aften eller middag husker jeg ikke, fortalte jeg de andre, at jeg var blevet f\u00e6stet til n\u00e6ste \u00e5r. Richards reaktion var: “Det passer ikke det v\u00e6 a” (en reaktion jeg har h\u00f8rt nogle gange siden fra en i den n\u00e6rmeste familie). Jeg ville s\u00e5 vide, hvordan han kunne v\u00e6re s\u00e5 sikker p\u00e5 det. “Jow, for nogen dage siden spurgte Jens Bonnerup, om jeg ville blive her til n\u00e6ste \u00e5r, og jeg sagde, at hvis du skulle v\u00e6re her, s\u00e5 ville jeg ikke”:”N\u00e5, jamen s\u00e5 var han da ogs\u00e5 n\u00f8dt til, at finde ud af om jeg skulle blive, ikke?” “Jeg ved, at han ikke hellere vil beholde dig end mig” sagde Richard. Han lignede en der havde f\u00e5et en spand vand i hovedet, s\u00e5 han troede mig jo nok alligevel. De andre sad og sm\u00e5flirede. Harry godtede sig p\u00e5 en eller anden m\u00e5de, han havde heller ikke haft det s\u00e5 godt med Richard. En gang sloges de og Harry slog Richard i jorden, det er nok ikke let, at blive gode venner efter s\u00e5dan en tur. Richard troede fra starten, at han kunne give fodermesteren ordrer, det er jo ikke meningen. Manden og fodermesteren bruger en del tid p\u00e5 at snakke, om hvilken planer manden har for bes\u00e6tningen, fodermesteren kommer m\u00e5ske med forslag, til hvordan man n\u00e5r de m\u00e5l ejeren har. N\u00e5r man nu er s\u00e5 ung, som jeg var, er det naturligvis mere et “l\u00e6rlingeforhold”, men snakket blev der, og vi kendte hinandens tanker og indstilling til opgaven\/arbejdet. Ved samme lejlighed, hvor jeg fortalte at jeg var blevet f\u00e6stet til n\u00e6ste \u00e5r, spurgte Harry, hvor meget jeg skulle have i l\u00f8n. Han var f\u00e6stet til f\u00f8r omtalte Jens Drivsholm, fortalte han. Han blev lidt\/meget misundelig p\u00e5 min l\u00f8n, han skulle have under de omtalte 2ooo kr. jeg tror bestemt det var 28ookr. Richard var g\u00e5et ud, da det gik op for ham, at jeg talte sandt, med ordene: “Jeg vil ikke h\u00f8re mere p\u00e5 dine legne”. Senere blev der ikke talt mere om det, – ikke med Richard i hvert fald. Pigerne i \u00e5ret 45 – 46 var f\u00f8rst Edel. Nikolajs \u00e6ldste datter, hun var en 4 – 5 \u00e5r \u00e6ldre end mig, s\u00e5 det var ikke meget jeg kendte til hende i forvejen, 4 – 5 \u00e5r er en stor aldersforskel i barne\u00e5rene. Hun var forlovet med, jeg har glemt hans fornavn han hed Dybro og var fra B\u00f8rglum, hvor de ogs\u00e5 bosatte sig efter deres gifter m\u00e5l, og boede til pensionsalderen. Hvor de k\u00f8bte hus i Vrensted by, et hus som Chr. Rykind-Eriksen havde ladet bygge til sit otium. Lillepigen hed Katrine, hun var 15 \u00e5r, og ikke nem at komme i snak med., jeg har vist ikke h\u00f8rt hende sige andet end ja eller nej, s\u00e5 hun levede helt op til bibelens ord: “Jeres tale skal v\u00e6re ja-ja og nej-nej”, Edel derimod snakkede jeg noget med. Nikolajs kone Signe s\u00f8rgede nogle gange for, at vi fulgtes hjem om aftenen i vinterm\u00f8rket. Edel var lidt utryg ved at f\u00e6rdes alene i m\u00f8rke p\u00e5 landevejen, hendes k\u00e6reste havde plads i B\u00f8rglum stadigv\u00e6k og kunne ikke altid ledsage hende. Signe sagde, at Edel ikke selv kunne f\u00e5 sig til at sp\u00f8rge, det tror jeg nu nok, hun gjorde, efter at Signe havde lavet den f\u00f8rste aftale. Edel var ikke s\u00e5 let at l\u00f8be om hj\u00f8rner med, p\u00e5 nogle m\u00e5der havde hun sine egne meninger om tingene, det oplevede jeg! engang, vi k\u00f8rte korn ind. Det er \u00e6ldste pigens job, at forke negene op til karlen i vognen. Medens vi var i gang med arbejdet, kom det til at regne, jeg vidste, at Jens Bonnerup ville have fuldt l\u00e6s uanset regn eller ikke regn. Edel ville hjem, hun var ikke den der k\u00f8rte korn i regnvejr. Jeg k\u00f8rte hjem – hvad andet kunne jeg g\u00f8re? Medens vi k\u00f8rte hjem, fortalte jeg Edel, at Jens Bonnerup kunne finde p\u00e5 at sige, “Vorherre bestemmer hvorn\u00e5r det skal regne; men jeg bestemmer, hvorn\u00e5r der skal k\u00f8res korn. Da vi s\u00e5 kom ind i laden, vendte Edel bare ryggen til Jens Bonnerup, og sagde til mig: “S\u00e5 kan du bare fort\u00e6lle ham, at jeg bestemmer, om der skal langes korn op i regnvejr”, s\u00e5 gik hun bare ind. Jens Bonnerup sagde ingenting. Han fornam vist, at her var det hverken ham eller Vorherre der bestemte. Jeg tror nok at Edel var vellidt i pladsen af b\u00e5de “herskab og tjenestefolk”. Der er nogen, der lettere end andre f\u00e5r deres synspunkter igennem, uden at f\u00e5 ballade med nogen. Den evne havde Edel vist. Jeg tror heller ikke, hun ville have v\u00e6ret bange for at tage balladen. – Det er m\u00e5ske netop en foruds\u00e6tning for at undg\u00e5 ballade. November 46 blev hele mandskabet, undtagen mig udskiftet. Pigerne blev Elly Andersen, som jeg vist ikke havde set f\u00f8r, hun var ogs\u00e5 ca. 5 \u00e5r \u00e6ldre end mig. Hendes far var broder til Nikolajs Signe og hendes mor s\u00f8ster til Jens Christiansen, som var gift med fars kusine, Martine. Lillepigen blev Gerda Frederiksen, som jeg havde g\u00e5et i skole sammen med, hun var ca. et \u00e5r yngre end mig, det husker jeg fordi Marie Bonnerup sagde, da hun blev ringforlovet, at det da var tidligt, n\u00e5r hun kun var 17 \u00e5r. Det var Richard Hall hun blev forlovet med, ham kunne vi ikke lade v\u00e6re med at drille<\/p>\n og chikanere en lille smule gemme hans cykel f.eks. Han stak Ferdinand, den nye forkarl, en p\u00e5 kassen, det skulle han ikke have gjort, og han truede os alle med bank, n\u00e5r han traf os enkeltvis, det skulle han heller ikke have gjort, ikke engang hvis det var noget han kunne fuldf\u00f8re. Han ville jo gerne bes\u00f8ge sin k\u00e6rest, og der var vi s\u00e5 alle tre. Det h\u00e6ndte nok, der var den slags problemer p\u00e5 landet. Pigernes k\u00e6rester forebyggede det, ved at g\u00e5 ind og f\u00e5 en hyggesnak med g\u00e5rdens karle, bare om vind og vejr, s\u00e5 man blev bekendt med hinanden. Nogle n\u00e6vnede endda at vi m\u00e5ske ville se hans cykel somme tider, og det h\u00e5bede han da ikke der var nogen problemer i. Bank er der kun Richard, der har truet med, det virkede ikke fremmende p\u00e5 forst\u00e5elsen. F\u00f8rst da Gerda tog sagen op, og j\u00e6vnede ud, han ville selvf\u00f8lgelig ikke banke nogen o.s.v. Richard holdt lav profil resten af tiden, men ingen af os kom nogen sinde til at kunne tale med ham, som man havde kunnet med andre pigers k\u00e6rester.<\/p>\n Den nye forkarl Ferdinand Simonsen var ca. et \u00e5r \u00e6ldre end mig. Vi havde ogs\u00e5 g\u00e5et i skole sammen, dengang var han st\u00f8rre end mig, alligevel kunne jeg banke ham, det gjorde jeg s\u00e5, i skolen alts\u00e5! Nej – vi kom godt ud af det sammen, jeg havde n\u00e5et ham i h\u00f8jden, vi var begge 180cm. Hoje, det var ikke klogt at true os med bank, selv om man var nogle \u00e5r \u00e6ldre. Anden karlen hed Knud Andersen, og var fra Hybohusene ved T\u00f8mmerby. Han var 18 \u00e5r lige som mig, han var lille og spinkel, og kunne ikke helt det samme som vi andre, jeg tror ikke vi nogensinde helt var p\u00e5 “b\u00f8lgel\u00e6ngde” S\u00e5 han tog i byen, s\u00e5 snart han havde spist til aften og “danderede den” sammen med nogle “r\u00f8dder”, hvoraf de to var hans br\u00f8dre. Vinteren 46 – 47 blev en meget h\u00e5rd vinter, som \u00f8delagde gr\u00e6smarkerne, kl\u00f8verbestanden var helt v\u00e6k. S\u00e5 gr\u00e6sning blev der ikke meget af den sommer. Vi havde rigeligt med vinterfoder, til kreaturerne hos Jens Bonnerup. S\u00e5 da der var lidt gr\u00e6s, kom k\u00f8erne f\u00f8rst p\u00e5 gr\u00e6s den f\u00f8rste juni. S\u00e5 sent har det sikkert ikke v\u00e6ret hverken f\u00f8r eller siden.. Det er normalt, at de kommer ud omkring f\u00f8rste maj. Alle andre g\u00e5rde havde k\u00f8erne p\u00e5 gr\u00e6s l\u00e6nge f\u00f8r. N\u00e5 i kostalden begynder sommeren, den dag k\u00f8erne kommer p\u00e5 gr\u00e6s, S\u00e5 jeg blev fodermester en m\u00e5ned l\u00e6ngere end forudset. Jens Bonnerup k\u00f8bte en del roer, for at spare det \u00f8vrige vinterfoder, som der var rigeligt af. F\u00f8rst i juni er det ogs\u00e5 tid at tynde roer, det har jeg ganske vist aldrig v\u00e6ret s\u00e6rlig hurtig til. Men Jens Bonnerup ville s\u00e5 nok hellere passe k\u00f8er end hakke roer. Skiftet kunne nu ogs\u00e5 d\u00e5rligt uds\u00e6ttes l\u00e6ngere, s\u00e5 han lod sommeren starte den 1 – 6 47. Ved skiftedag, f\u00f8rste maj, blev der skiftet piger, fordi Elly blev gift, og Gerda overtog jobbet som \u00e6ldste pige. Derfor fik vi en ny lillepige. Signe Christiansen fra B\u00f8rglum klostermark. Hun var kun 15 \u00e5r. En s\u00f8d lille “ting” som jeg var noget optaget af, og vi tilbragte en del af fritiden sammen, og vi havde mange hyggelige stunder sammen, uden at der var tale om k\u00e6resteri. Det var ingen af os vel gamle nok eller parate til, 18 og 15 \u00e5r! Interessen for piger kunne endnu ikke f\u00e5 bugt med min generthed. Kort efter Jens Bonnerup havde overtaget tjansen, som fodermester, s\u00e5 jeg han l\u00e6ssede en trilleb\u00f8r med kraftfoder og k\u00f8rte ud i et trug p\u00e5 marken, (det var ikke normalt at fodre med kraftfoder n\u00e5r k\u00f8erne var p\u00e5 gr\u00e6s). \u201cDet m\u00e5 jeg vide mere om\u201d t\u00e6nkte jeg. S\u00e5 mig hen for at h\u00f8re. “Jamen jeg kan da ikke v\u00e6re bekendt, at k\u00f8erne s\u00e6tter m\u00e6lken, efter jeg er blevet fodermester”. Sagde Jens. Jeg opfattede hans bem\u00e6rkning, som en slags ros til mig. Han roste ikke meget. Den st\u00f8rste “ros” jeg har f\u00e5et, var vist engang han bebrejdede mig en dumhed, dem laver man en del af i den alder, han afsluttede “skideballen” med: “Brug p\u00e6ren, ikke bare lade den lyse som en 60 Watt n\u00e5r nu det er en 120 watt Sommeren 47 var meget tor (nok ogs\u00e5 grunden til Jens Bonnerups fodring med kraftfoder). Sikkert den t\u00f8rreste man har oplevet i Vendsyssel nogen sinde. Det og den ekstremt kolde vinter, der havde \u00f8delagt gr\u00e6s og andre vinterafgr\u00f8der, bevirkede at der blev mangel p\u00e5 foder den kommende vinter. Mange m\u00e5tte s\u00e6lge ud af deres dyr, og endda k\u00f8be str\u00e5foder fra andre dele af landet. Man indskr\u00e6nkede ogs\u00e5 folkeholdet, s\u00e5 at ikke alle unge fik plads til f\u00f8rste november 47. De der ikke fik plads ved landbruget fandt noget andet – l\u00e6replads til eksempel. Da det s\u00e5 blev for\u00e5r stod man og manglede arbejdskraft til markarbejdet. Man fandt hurtigt ud af, at en lille Ferguson traktor kunne pl\u00f8je lige s\u00e5 meget p\u00e5 en time, som en karl med et spand heste kunne p\u00e5 ti timer. De ekstreme vejrforhold i 47 gav helt tydeligt et skub til den kommende mekanisering. Mange frygtede at mekanisering ville give st\u00f8rre arbejdsl\u00f8shed. Ved udlicitering af kommunale arbejder, blev den enkelte gang stillet som betingelse at arbejdet udf\u00f8rtes uden anvendelse af moderne teknik. Men i takt med at mekaniseringen tog til, faldt arbejdsl\u00f8sheden. Det f\u00e6nomen har man s\u00f8gt at forklare med en anekdote om en “borgerfrue”, der fort\u00e6ller om de elektriske maskiner hun har f\u00e5et: “Vaskemaskine, t\u00f8rretumbler, elektrisk rulle, opvaskemaskine, foodprocessor, st\u00f8vsuger o.s.v. “S\u00e5 har vi ogs\u00e5 fyret pigen og ansat to elektrikere i stedet”. Forleden k\u00f8rte et asfalthold forbi, der var en 4 – 5 mand, der lagde asfalt p\u00e5 efterh\u00e5nden, som de k\u00f8rte frem. Jeg mindedes min barndom. Da lagde man asfalt p\u00e5 vejen ved mit hjem, nogle f\u00e5 km. En flok arbejdsm\u00e6nd havde brugt vinteren p\u00e5 at sl\u00e5 skarver, nu brugte de sommeren p\u00e5 at lave vejen og bel\u00e6gge den med asfalt, – lange r\u00e6kker af m\u00e6nd, med trilleb\u00f8re og skovle. Alle disse m\u00e6nd, st\u00e5r de nu lunt inden d\u00f8re, og laver asfaltbel\u00e6gningsmaskiner, traktorer, biler, st\u00f8vsugere, foodprocessorer o.s.v.? Selv om “borgerfruen” ikke direkte har ansat de to elektrikere, s\u00e5 st\u00e5r de m\u00e5ske alligevel rundt om p\u00e5 fabrikkerne og laver elektriske apparater til hende?<\/p>\n November 47 blev ogs\u00e5 \u00e5ret, hvor jeg tog “det store skridt ud i den vide verden’ Fire og et halvt \u00e5r, giver da nogle bindinger til folk, dyr og de vante omgivelser. Jeg fik plads hos Gert Haug\u00e5rd i “Haug\u00e5rd”,<\/p>\n der ligger nogle f\u00e5 hundrede meter fra mit hjem. Jens Bonnerups l\u00e5 ca. to kilometer l\u00e6ngere v\u00e6k. Gert var en flink og rar mand. Dygtig til at spare penge op. Han var ungkarl og havde overtaget g\u00e5rden efter sine for\u00e6ldre, som havde k\u00f8bt hus i Vrensted by. Gert var ikke specielt intelligent – det var han lykkeligt uvidende om, han besad en stor viden om markbrug. Han var rigtig godt skolet, og havde v\u00e6ret p\u00e5 h\u00f8jskoler, landbrugsskole og v\u00e6ret elev p\u00e5 store g\u00e5rde. Hans forst\u00e5else for dyrehold var meget begr\u00e6nset. Det forbavsede mig, fordi jeg havde set hans broder Gunnars kreaturer. En bestand af gode velplejede dyr. Det var ikke en interesse Gert delte. Hans store interesse var penge, jeg tror nu ogs\u00e5, man kunne tjene penge p\u00e5 et velpasset kreatur hold. Han sparede penge, hvor han kunne, og ogs\u00e5 hvor det s\u00e5 h\u00e5bl\u00f8st ud at spare mere. “A d\u00f8ver noe m\u00e6 og foe te \u00e5 go rundt” sagde Gert da vi forhandlede l\u00f8n. En af hans hushj\u00e6lpere fortalte, at han engang havde glemt at l\u00e6gge sparekassebogen tilbage i skuffen. Hun kunne ikke n\u00e6re sig for at kigge deri, der stod 70.000 kr. p\u00e5 bogen, en enorm sum dengang. N\u00e5, men Gert syntes ikke, det gik for godt med \u00f8konomien, s\u00e5 der skulle spares en karl og l\u00f8n til husbestyrerinde om vinteren. Gert Haug\u00e5rds g\u00e5rd var p\u00e5 46 tdr. land medens Jens Bonnerups var p\u00e5 68 tdr. land. S\u00e5 der var en voldsom forskel p\u00e5 bemandingen, om vinteren is\u00e6r. Jeg fik s\u00e5 300 kr. mere i l\u00f8n og skulle s\u00e5 spise middagsmad hjemme hos mine for\u00e6ldre, morgenmaden hos Gert, aftensmaden husker jeg ikke om vi spiste, som t\u00f8rkost hos Gert eller jeg spiste hjemme, indtil vi fik husbestyrerinde om for\u00e5ret hos Gert. Gert spiste s\u00e5 hjemme hos sine for\u00e6ldre, der blev han s\u00e5 siddende til langt ud p\u00e5 eftermiddagen. Nogle gange kom han slet ikke, s\u00e5 m\u00e5tte jeg s\u00f8rge for der blev fodret og malket, jeg fik ingen besked i forvejen, s\u00e5 jeg m\u00e5tte holde \u00f8je med om han kom. Ellers havde jeg fuldt op at g\u00f8re, med at t\u00e6rske hans korn, et arbejde det ikke er let at v\u00e6re alene om. Man er normalt tre eller fire om det arbejde, en til at smide negene ned p\u00e5 “br\u00e6ttet til ham der l\u00e6gger i maskinen, en til at tage korn fra og b\u00e6re s\u00e6kkene op p\u00e5 kornloftet, en fjerde til at tage halmen fra og “lade” den op i halmgulvet, nogle steder har man indrettet s\u00e5ledes, at en kan n\u00e5 b\u00e5de, at tage korn og halm fra. Det g\u00e5r, n\u00e5r der ikke er ret langt, og det er en hurtig mand. Jeg skulle klare alle fire funktioner, s\u00e5 det m\u00e5tte jo blive noget med evindelige stop og genopstart af maskinen, medens jeg ryddede korn og halm v\u00e6k og fik raget en dynge ned som jeg s\u00e5 tog af, og lagde i maskinen, det er langt mere besv\u00e6rlig, at tage af s\u00e5dan en dynge, end n\u00e5r der er en, der langer negene ned enkeltvis. Gert var s\u00e5 heldig, at han ikke kunne t\u00e5le t\u00e6rskest\u00f8v, s\u00e5 der var da ingen grund til at han var til stede! Jeg har spurgt hvad der ville ske med ham, hvis han blev udsat for t\u00e6rskest\u00f8v. Det tror jeg ikke han vidste, han var bare overbevist om, at det ikke var godt for ham. Det var meget langsommeligt at t\u00e6rske sommerens afgr\u00f8de ene mand, selv efter sommeren 47, hvor negene var korte. Der var stort set liges\u00e5 mange af dem. N\u00e5, men fritiden var den v\u00e6rste, at sidde alene p\u00e5 et koldt v\u00e6relse eller inde i stuen og kigge p\u00e5 Gert, der ikke havde f\u00e5et udsovet om eftermiddagen hjemme hos sin mor. Jeg var jo vant til, at der altid var folk at snakke med. Selv vinteren 1948 fik ende, og om for\u00e5ret ansatte han en kn\u00e6gt p\u00e5 14 \u00e5r, der lige var blevet konfirmeret og ikke havde en “dyt forstand p\u00e5 landbrug, jeg ved ikke om han kendte forskel p\u00e5 en hest og en kalkun, og en h\u00f8ne havde han da vist aldrig set f\u00f8r. Ham havde jeg ikke megen gl\u00e6de af, jeg syntes han var n\u00e6svis, uopdragen og dum, og jeg tager ikke helt fejl i min bed\u00f8mmelse. Jeg havde s\u00e5 ikke t\u00e5lmodigheden, til at s\u00e6tte ham ind i tingene. Det var hurtigere at g\u00f8re det selv end at forklare ham, hvordan man g\u00f8r. Jeg var helst fri for hans “hj\u00e6lp”, s\u00e5 han kom til at f\u00f8lges meget med Gert, jeg ved ikke om han syntes bedre om ham end jeg gjorde, eller han havde en st\u00f8rre t\u00e5lmodighed. Nu var det jo ogs\u00e5 Gert, der havde f\u00e6stet ham, og ville jo s\u00e5 have det bedst mulige ud af l\u00f8nkronerne. Nu var han ogs\u00e5 meget uheldig, den samme Gert, om vinteren kunne han ikke hj\u00e6lpe til, fordi han ikke t\u00e5lte t\u00e6rskest\u00f8v. Om sommeren kunne han ikke hj\u00e6lpe til, fordi han havde forstuvet foden tidligt om for\u00e5ret. Selv om jeg selvf\u00f8lgelig spurgte deltagende, hvordan det kunne g\u00e5 til, s\u00e5 kunne han ikke rigtig forklare, pludselig fik han ondt, – da vi skulle begynde for\u00e5rsarbejdet. Desv\u00e6rre holdt smerterne sig til hen p\u00e5 efter\u00e5ret, da den v\u00e6rste travlhed var overst\u00e5et for den sommer, da gik han til l\u00e6gen, som sendte ham i r\u00f8ntgen. De fandt ikke noget. Han ansatte ogs\u00e5 en husbestyrerinde, der kom lige fra husholdningsskolen, og havde l\u00e6rt alt om sund ern\u00e6ring. Det kan alts\u00e5 ogs\u00e5 blive for sundt. Gert havde, som den moderne mand han var en stor m\u00e6ngde asparges, det var ellers ikke noget man dyrkede i landbohaver p\u00e5 den tid. Gert ville gerne v\u00e6re foregangsmand. Det var han ogs\u00e5 p\u00e5 af, jeg syntes han var n\u00e6svis, uopdragen og dum, og jeg tager ikke helt fejl i min bed\u00f8mmelse. Jeg havde s\u00e5 ikke t\u00e5lmodigheden, til at s\u00e6tte ham ind i tingene. Det var hurtigere at g\u00f8re det selv end at forklare ham, hvordan man g\u00f8r. Jeg var helst fri for hans “hj\u00e6lp”, s\u00e5 han kom til at f\u00f8lges meget med Gert, jeg ved ikke om han syntes bedre om ham end jeg gjorde, eller han havde en st\u00f8rre t\u00e5lmodighed. Nu var det jo ogs\u00e5 Gert, der havde f\u00e6stet ham, og ville jo s\u00e5 have det bedst mulige ud af l\u00f8nkronerne. Nu var han ogs\u00e5 meget uheldig, den samme Gert, om vinteren kunne han ikke hj\u00e6lpe til, fordi han ikke t\u00e5lte t\u00e6rskest\u00f8v. Om sommeren kunne han ikke hj\u00e6lpe til, fordi han havde forstuvet foden tidligt om for\u00e5ret. Selv om jeg selvf\u00f8lgelig spurgte deltagende, hvordan det kunne g\u00e5 til, s\u00e5 kunne han ikke rigtig forklare, pludselig fik han ondt, – da vi skulle begynde for\u00e5rsarbejdet. Desv\u00e6rre holdt smerterne sig til hen p\u00e5 efter\u00e5ret, da den v\u00e6rste travlhed var overst\u00e5et for den sommer, da gik han til l\u00e6gen, som sendte ham i rontgen. De fandt ikke noget. Han ansatte ogs\u00e5 en husbestyrerinde, der kom lige fra husholdningsskolen, og havde l\u00e6rt alt om sund ern\u00e6ring. Det kan alts\u00e5 ogs\u00e5 blive for sundt. Gert havde, som den moderne mand han var en stor m\u00e6ngde asparges, det var ellers ikke noget man dyrkede i landbohaver p\u00e5 den tid. Gert ville gerne v\u00e6re foregangsmand. Det var han ogs\u00e5 p\u00e5 nogle punkter. Jeg synes bare at han gik for meget op i sine asparges og senere sine gr\u00f8nk\u00e5l. Gr\u00f8nk\u00e5len vil jeg omtale senere. Husbestyrerinden s\u00e5ede s\u00e5 en del b\u00f8nner og \u00e6rter, og hvad ved jeg – hun var lige s\u00e5 moderne som Gert. Det jeg husker bedst\/v\u00e6rst var de store m\u00e6ngder asparges, hun fyldte i os ved hvert m\u00e5ltid. Jeg fik udslet over hele kroppen, og maven kunne ikke tage alle de gr\u00f8ntsager. Jeg m\u00e5tte s\u00e5 fort\u00e6lle hende, at sund kost ikke bare var vitaminer, og at n\u00e5r man arbejdede h\u00e5rdt, ogs\u00e5 havde brug for en m\u00e6ngde kulhydrater, og det f\u00e5r man nemmest gennem br\u00f8d og kartofler. Jeg var en splejs der vejede 66kg, da hun begyndte at “fede mig op”, Jeg m\u00e5ler 180cm. S\u00e5 jeg beh\u00f8vede ikke at komme p\u00e5 slankekost. Der er ikke mange der t\u00e5ler kritik, s\u00e5 jeg gik lidt varsomt frem, men det skulle siges, og jeg blev lidt forbavset over, hvor p\u00e6nt hun tog det. Jeg fik lidt det indtryk, at Gert pressede p\u00e5 for at f\u00e5 sine asparges udnyttet, kartofler koster penge (hans store altoverskyggende lidenskab). Hans n\u00e6righed var s\u00e5 stor, at han kritiserede hvis man brugte en spand vand for meget til reng\u00f8ring af malkerum og malkemaskine. Jeg troede at vand var gratis, n\u00e5r man har egen br\u00f8nd, og der var nok af det. Det var ikke gratis i Gerts \u00f8jne, der skal bruges str\u00f8m til at pumpe det op. Anna, som hun hed. var meget forst\u00e5ende overfor min kritik, og hun lagde kosten om, s\u00e5 jeg kunne blive mat. Aspargesen fik vi i en sk\u00e5l for sig, kunne vi tage efter behag – det varede lidt, inden det behagede mig. Gert havde s\u00e5 muligheden for selv at \u00e6de sine asparges. Hun viste sig at v\u00e6re i stand til at lave b\u00e5de god sund og n\u00e6rende mad. Anna var 32 \u00e5r og s\u00e5ledes lidt over den giftef\u00e6rdige alder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun kom med en stor forh\u00e5bning om at komme n\u00e6rmere Gert, end hun kom. Gert var et sted i fyrrerne og s\u00e5ledes ogs\u00e5 giftef\u00e6rdig. Mange har fors\u00f8gt, b\u00e5de f\u00f8r og efter Anna. Han var nok bange for, at det skulle blive for dyrt, med kone og b\u00f8rn. P\u00e5 sine gamle dage fandt han en som han boede sammen med i nogle \u00e5r. – Ikke andet, m\u00e5ske? – Hun var over den f\u00f8dedygtige alder, s\u00e5 det var begr\u00e6nset hvad han risikerede, at det ville koste ham. Andre mener, han slet ikke havde de lyster, og kun var interesseret i en billig husbestyrerinde. Noget kunne tyde p\u00e5 det sidste, da hun ville tiltage sig for meget magt, fyrede han hende! “A permenterede hende” sagde Gert. Ens sengekammerat fyrer man vel ikke, s\u00e5 sl\u00e5r man op, g\u00f8r det forbi, elle hvad man siger, permentere dem har jeg ikke h\u00f8rt nogen kalde det. Hun har nok bare v\u00e6ret en billig hushj\u00e6lp. Anna beklagede sig et par gange over, at hun skulle sove alene: “Jamen Gert?” sagde jeg kunne du ikke snakke med ham”? Haj vel ent” sagde Anna, s\u00e5 hun havde vel spurgt. Jeg tror da nok, hun mente, at jeg da m\u00e5tte kunne hj\u00e6lpe med hendes problem. Der havde altid v\u00e6ret et slags frisprog, piger og karle imellem p\u00e5 landet, s\u00e5 jeg opfattede! ikke hendes tilbud\/andragende, som v\u00e6rende utidigt, unaturligt eller uh\u00f8visk. Jeg var kun 19 og ikke velbevandret i det med pigerne, rettere sagt slet ikke bevandret. Det er der ikke alle, der er i den alder. Jeg s\u00e5 for nylig en unders\u00f8gelse i tv fra Norge. Den omhandlede unge m\u00e6nds debutalder p\u00e5 det seksuelle omr\u00e5de den: Konkluderede at n\u00e5r man spurgte rigtigt, og uden navn, viste det sig, at “kun” 20 % af de norske v\u00e6rnepligtige havde haft deres seksuelle debut. Jeg ved s\u00e5 ikke hvor meget, jeg var bagud for andre unge m\u00e6nd. – Nu er det da ogs\u00e5 for sent at \u00e6rgre sig! – Man kan s\u00e5 undre sig over hvorfor, drengene er s\u00e5 meget bagefter pigerne, som har s\u00e5 meget mere at risikere! For at hj\u00e6lpe eller m\u00e5ske for at “slippe” for Annas “beklagelser”, spurgte jeg, da vi skulle have hjemmeslagter, om hun kendte hjemmeslagteren. Det gjorde hun ikke. Jeg fortalte s\u00e5 at han var ugift ikke helt ung, et ordentligt menneske og en flink mand, s\u00e5 vidt som jeg nu kendte ham. Hun l\u00f8d interesseret. Der blev ikke! snakket mere om det. Nogle m\u00e5neder senere, – efter jeg var flyttet, – fik jeg at vide at de var blevet gift. Hvad kan man dog f\u00e5 p\u00e5 sin samvittighed? – Jeg har m\u00f8dt dem siden: De hilste da b\u00e5de p\u00e6nt og venligt p\u00e5 mig. Det var til Holms s\u00f8lvbryllup, jeg talte lidt med dem begge to. jeg f\u00f8lte ikke at nogen af dem bar nag. Min eventuelle medvirken blev ikke omtalt, jeg kan endda ikke v\u00e6re helt sikker p\u00e5 om, de m\u00e5ske kendte hinanden, da jeg omtalte manden. S\u00e5 jeg ved ikke om det er min skyld eller det er Annas lidt direkte facon, der lykkedes. I efter\u00e5ret var det igen muligt at tage til udlandet, i hvert tilf\u00e6lde til Sverige. Det skulle Gert lige pr\u00f8ve. Der var stadig mange varer, vi ikke kunne f\u00e5 her i landet, ikke i fuld udstr\u00e6kning i hvert fald. Rationeringen var stadig i kraft p\u00e5 t\u00f8j og andre dagligvarer. Gert tog en hel uge til Sverige, s\u00e5 skulle jeg passe k\u00f8erne i den uge. Nu var der et problem, vi havde et nyt udl\u00e6g af kl\u00f8ver. Her var Gerts dygtighed, som markbruger rigtig kommet til sin ret. Aldrig har jeg hverken f\u00f8r eller siden, set et s\u00e5dant lag kl\u00f8ver i september m\u00e5ned, den var gocm. H\u00f8j og t\u00e6t. K\u00f8ernes ford\u00f8jelsessystem er s\u00e5dan indrettet, at de faktisk kan \u00e6de sig ihjel i en s\u00e5dan kl\u00f8vermark. K\u00f8er kan \u00e6de en enorm m\u00e6ngde, n\u00e5r de f\u00e5r noget de kan lide. Nyt kl\u00f8verudl\u00e6g er noget de kan lide. En kl\u00f8vermark som den omtalte bliver ikke t\u00f8r i dagens l\u00f8b i september m\u00e5ned. Den indeholder en passende m\u00e6ngde fugtighed til at s\u00e6tte gang i g\u00e6ringen i koens vom. Vi kender det slag g\u00e6ring, fra n\u00e5r nogen brygger vin, der kommer en r\u00e6kke sm\u00e5 “blop”. Forg\u00e6ring af kl\u00f8ver giver en lang r\u00e6kke af store “blop”, der skal slippe ud som “r\u00e6beluft”. Desv\u00e6rre danner forg\u00e6ringen ogs\u00e5 en del skum. som sp\u00e6rrer for denne “r\u00e6beluft”. S\u00e5ledes at vommen svulmer op, og bliver stram som et trommeskind. F\u00e6nomenet kaldes da ogs\u00e5 trommesyge. Hvis der ikke gribes ind i tide, kan vommen til sidst spr\u00e6nges af den dannede gas, og dyret d\u00f8r, en sikkert smertefuld d\u00f8d. Det f\u00e6nomen kender alle kv\u00e6gavlere, ogs\u00e5 Gert! Jeg vidste fra Jens Bonnerup, at man kun kunne forebygge ved f\u00f8rst at lade k\u00f8erne fylde vommen med str\u00e5foder, helst h\u00f8. Vi havde h\u00f8 nok, syntes jeg. Men det ville Gert gemme til vinterfoder, og i stedet fodre k\u00f8erne med guler\u00f8dder, som er sv\u00e6re at opbevare til vinteren. S\u00e5 en rigtig fornuftig \u00f8konomisk betragtning, n\u00e5r man ikke tager risikoen for trommesyge med i kalkulen. Holm, der var tilstedet, mente, at jeg havde ret. Men n\u00e5r Gert ville spare str\u00e5 foderet, s\u00e5 skulle k\u00f8erne ud inden de havde taget den sidste bid. Den betragtning rummer en forst\u00e5else for koens natur, som jeg ved, er rigtig; men ikke kan forklare. Gert lo af Holm, da han var g\u00e5et, han ans\u00e5 Holm for at v\u00e6re dum. Men hvad ang\u00e5r forst\u00e5else for dyr, s\u00e5 n\u00e5ede Gert ham ikke til sokkeholderne.<\/p>\n Gert tog til Sverige. Jeg fodrede med guler\u00f8dder, som jeg jo skulle, og t\u00e6nkte: “Hellere v\u00e6re ulydig end sl\u00e5 k\u00f8erne ihjel. S\u00e5 jeg fodrede ogs\u00e5 med en smule str\u00e5foder, og jeg gennede k\u00f8erne ud hurtigst mulig, efter Holms r\u00e5d, s\u00e5 de ikke n\u00e5ede at f\u00f8le den store sult, og derfor \u00e5d mindre m\u00e6ngder ad gangen. – efterh\u00e5nden som sulten meldte sig, af den farlige nykl\u00f8ver. Det gik fint hele ugen, jeg s\u00e5 til dyrene flere gange i dagens l\u00f8b, fordi jeg var bange for at min og Holms forst\u00e5else for kreaturhold m\u00e5ske ikke var nok. Men der var aldrig tendenser til trommesyge! Gert kom hjem, og han var nu helt tryg ved at slippe k\u00f8er ud i kl\u00f8vermarken. “De har v\u00e6nnet sig til det sagde\u201d Gert. Det g\u00f8r de ikke! Hele processen skyldes g\u00e6rceller, dem findes der masser af i naturen. De har en helt utrolig hurtig formeringsevne, under de rette betingelser, varme og passende fugtighed, plus selvf\u00f8lgelig et passende n\u00e6ringssubstrat og det er kl\u00f8ver, vi kender processen fra h\u00e6vning af br\u00f8d. Der bliver nok en rest celler tilbage i koens vom, de fungerer s\u00e5 som en slags “surdej”, n\u00e6ste gang koen fylder vommen med fugtig kl\u00f8ver, og udviklingen af gas og af nye g\u00e6rceller begynder med det samme. Der er dog en fordel ved at de har gr\u00e6sset p\u00e5 kl\u00f8veren i en uge. K\u00f8erne har \u00e6dt det aller bedste og kan ikke n\u00e5 at fylde vommen lige s\u00e5 hurtigt. Gert var ikke den mand, der tog mod gode r\u00e5d fra dumslinge som Holm og mig. F\u00f8rste dag gik det godt. N\u00e6ste dag var det koldt og Gert kom ikke op af l\u00e6nestolen f\u00f8r ved middagstid, og genne k\u00f8erne p\u00e5 gr\u00e6s. Her overtr\u00e5dte han s\u00e5ledes Holms gode r\u00e5d, nu var dyrene sultne igen. Om eftermiddagen opdagede han at de havde trommesyge, – hele flokken, der var en 17 – 18 koer! Gert ringede efter Thomas Drivsholm og s\u00f8nnen Jens. Redningen i den situation er at punktere koens vom udefra med et s\u00e5kaldt trommespyd. Et kort spyd med et metal skede. Man punkterer vommen gennem den bl\u00f8de trekant foran hoftebenet, metal skeden bliver s\u00e5 siddende, for at holde \u00e5bningen fri, s\u00e5 gassen kan slippe ud. Der findes ogs\u00e5 en havde dummet sig. Han turde ikke mere benytte den omtalte kl\u00f8vermark, ikke f\u00f8r n\u00e6ste \u00e5r. Gert var en respekteret mand p\u00e5 egnen, og han var i bestyrelsen for blandt andet mejeriet gennem mange \u00e5r. Et par \u00e5r efter, at jeg havde v\u00e6ret der, byggede han nye avlsbygninger i r\u00f8de sten, de flotteste avlsbygninger, man havde set p\u00e5 den tidjeg ved ikke hvor meget det slankede hans sparekassebog, han kunne ganske sikkert betale alt kontant. Han var p\u00e5 mange m\u00e5der en m\u00e6rkelig mand. En af hans s\u00e6rheder var at han ikke kunne fordrage husm\u00e6nd. Han var ivrig venstremand, og der var valg i det \u00e5r, jeg var der. Jeg var kun nitten, og der var mange \u00e5r til jeg fik valgret, alligevel kunne han ikke lade v\u00e6re med at propagandere for sine politiske synspunkter. Han p\u00e5stod, at socialisterne og de radikale havde til hensigt at odel\u00e6gge dansk landbrug. De propaganderede for at nedl\u00e6gge de store g\u00e5rde, og udstykke dem til sm\u00e5 husmandsbrug af en st\u00f8rrelse, som kunne br\u00f8df\u00f8de en familie. Statshusmandsbmg af den st\u00f8rrelse blev der oprettet mange af i trediverne og frem til halvtredserne. Man havde gode argumenter, fordi de store g\u00e5rde gav underskud. (Det gor de nok endnu, hvis ikke de f\u00e5r deres EU tilskud.) N\u00e5r man udstykkede en g\u00e5rd p\u00e5 3900 tdr. land, kunne man f\u00e5 200 husmandssteder, som hver kunne bradfode en familie. Gert var meget forarget over den politik. Han var sikker p\u00e5metalarmeret slange som f\u00f8res ned gennem halsen, og slipper gassen den vej ud, en mere sk\u00e5nsom metode. De havde ikke instrumenter, eller mandskab nok, til at redde alle de syge dyr. Da jeg kom hjem l\u00e5 der tre d\u00f8de k\u00f8er uden for. Jeg sagde ikke noget, men jeg husker at jeg var forarget over ikke at v\u00e6re blevet tilkaldt. Det kunne aldrig v\u00e6re h\u00e6ndt hos Jens Bonnerup, for det f\u00f8rste var han for klog til, at dette kunne ske, for det n\u00e6ste tilkaldte han altid mig, n\u00e5r der var problemer med et dyr og tit ogs\u00e5 Evald. Det kunne v\u00e6re for at vi skulle l\u00e6re af det vi s\u00e5, men jeg er sikker p\u00e5 han ogs\u00e5 havde nytte af vores hj\u00e6lp. Vi havde begge to en fornemmelse for at omg\u00e5s dyr, p\u00e5 en god og rolig m\u00e5de. Dette havde Gert ikke engang evnen til at se. Han troede at en propriet\u00e6r og hans s\u00f8n var den bedste hj\u00e6lp han kunne f\u00e5. En dyrl\u00e6ge var der ikke r\u00e5d til. Han kunne have tilkaldt alle egnens dyrl\u00e6ger for det en ko kostede. Jeg kan jo ikke vide om en dyrl\u00e6ge kunne have reddet en ko mere. Det har han da foruds\u00e6tningen for. Gert omtalte aldrig episoden selv om den kostede en stor del af hans bes\u00e6tning livet, han var vel klar over, at han at Haug\u00e5rd med sine 46 tdr. land nu var i farezonen. Han p\u00e5stod at Melle Kristian og Nikolaj havde v\u00e6ret henne og m\u00e5le op, hvor meget de ville have af Haug\u00e5rd efter valget. Socialdemokratiet vandt det valg. – Haug\u00e5rd best\u00e5r endnu! Nogle \u00e5r senere kautionerede Gert for et l\u00e5n til en fattig vognmand, s\u00e5 han blev i stand til at udkonkurrere husm\u00e6ndene i udliciteringen af m\u00e6lketurene, jeg er sikker p\u00e5, at det var fordi han ikke kunne t\u00e5le husm\u00e6nd, og han var overbevist om, at de ville tage Haug\u00e5rd eller dele af den fra ham. Min p\u00e5stand kan jeg underbygge. Medens jeg tjente hos ham, var der en af hans tidligere karle, der bad ham kautionere for et l\u00e5n til at starte en vognmandsforretning. Gert kunne ikke lige f\u00e5 sig til at sige nej. S\u00e5 han sagde: “Ja hvis du kan f\u00e5 Simoni Pedersen (smeden) til at kautionere s\u00e5 vil jeg ogs\u00e5”. Gert vidste nok hvad Simoni ville sige, – troede han! Simoni var nabo til karlens for\u00e6ldre, og han var lige s\u00e5 udspekuleret som Gert. S\u00e5 han sagde: “Ja selvf\u00f8lgelig, hvis du kan f\u00e5 Gert til at kautionere, s\u00e5 vil jeg ogs\u00e5”. N\u00e5r man nu er s\u00e5 glad for penge som nu Gert og Simoni, s\u00e5 m\u00e5 regnskabets time jo komme. S\u00e5 de gik sammen hos Gert, for at planl\u00e6gge. hvordan de slap ud af kniben. Henry, som han hed (det! gjorde for omtalte vognmand ogs\u00e5) ville jo nu, da han havde l\u00f8fte fra dem begge, have sagen ordnet, han gik ind til smedens og spurgte efter Simoni, Han havde nok bare sagt til Ruth at han var k\u00f8rt hen til Gert. “N\u00e5 fint”. T\u00e6nkte Henry sikkert: “S\u00e5 kan jeg snakke med dem begge to p\u00e5 en gang”. Da vi s\u00e5 h\u00f8rte Henry kom, blev de to herrer forlegne, hvad g\u00f8r man s\u00e5: jo Gert vidste r\u00e5d, ikke verdens viseste r\u00e5d, for smedens bil stod i g\u00e5rden: “Valdemar”, sagde Gert: “G\u00e5 lige ud og sig til ham, at vi ikke er til stede i aften, du ved ikke hvor vi er”. Jeg m\u00e5tte s\u00e5 aflevere deres l\u00f8gn. Henry var jo heller ikke dummere end han forstod. Alene det at han blev modtaget i d\u00f8ren viste jo, at han ikke m\u00e5tte komme ind. De slap for flere henvendelser fra ham. Da jeg s\u00e5 kom ind og fortalte at redningsaktionen var lykkedes, sagde Gert til smeden; Skal vi have et glas vin p\u00e5 det. Missionsmanden Simoni Pedersen takkede s\u00e5 meget. Gert bestilte glas hos Anna, husbestyrerinden, og han sagde til mig: “Valdemar skal du ikke ud og se til hestene”. “Nej, de er fodret af for i aften” sagde jeg.; “Men jeg skal nok g\u00e5 ud”. P\u00e5 vejen ud m\u00f8dte jeg Anna med tre glas: “Hvor skal du hen?”. “Jeg blev sendt ud”. “N\u00e5 jeg troede ellers det var dig, der havde tjent vin ved, at g\u00e5 ud til Henry og stikke en l\u00f8gn for dem\u201d. Sagde Anna! Huset var ikke st\u00f8rre en den ene kunne h\u00f8re hvad den anden sagde. Men Gert t\u00e6nkte jo p\u00e5 sin sparekassebog, et glas vin til 27 \u00f8re, eller hvor meget det nu var, er sparet og fortjent. Den anden Henry, som han kautionerede for, var ikke mere sikker end ham, jeg her omtalte, det gik ikke for godt med hans \u00f8konomi, selom han fik m\u00e6lketurene, ved Gerts hj\u00e6lp. Jeg mener ogs\u00e5 han gik fallit, om Gert tabte penge, ved jeg ikke. Gert var i bestyrelsen for andelsmejeriet p\u00e5 det tidspunkt, vist nok formand. Gert var, som sagt en flink og omg\u00e6ngelig mand. Jeg arbejdede for ham i n\u00e6sten et \u00e5r, inden jeg s\u00e5 ham gal. S\u00e5 gik den heller ikke l\u00e6ngere. Vi havde en del guler\u00f8dder, som blev brugt som suppleringsfoder til k\u00f8erne om efter\u00e5ret, der var blandet gr\u00f8nk\u00e5lsfre i gulerodsfr\u00f8ene, disse gr\u00f8nk\u00e5l var udviklet sig til en enorm afgr\u00f8de. Der var gr\u00f8nk\u00e5l nok til hele Vrensted og n\u00e6rmeste omegn. Nu var der ogs\u00e5 gang i et draningsarbejde for enden af samme mark, s\u00e5 man ikke kunne k\u00f8re til enden af marken n\u00e5r man hentede guler\u00f8dder til k\u00f8erne, man var n\u00f8d til at vende vognen og k\u00f8re tilbage. Jeg s\u00e5 en \u00e5bning mellem gr\u00f8nk\u00e5len, hvor jeg lige kunne k\u00f8re vognen igennem, troede jeg. Den gik ikke, det ene hjul ramte en k\u00e5lplante og kn\u00e6kkede den. Jeg lod den bare ligge, der altid var travlt, jeg skulle stort set g\u00f8re samme arbejde som han f\u00f8r havde to til. Da Gert s\u00e5 den v\u00e6ltede gr\u00f8nk\u00e5lsplante blev han stjernetosset, jeg skulle have gravet den op og flyttet den et andet sted hen. (medens jeg s\u00e5 havde gjort det, kunne hesten vel have adt! to planter). Jeg kunne jo have smidt den knakkede plante op i vognen og ladet k\u00f8erne \u00e6de den: Gert ville aldrig have savnet sin k\u00e5lplante. Jeg synes det er utroligt, at jeg kunne arbejde der i et helt \u00e5r, og det s\u00e5 skulle v\u00e6re den st\u00f8rste fejl jeg har beg\u00e5et. Hvis det var tilf\u00e6ldet, synes jeg han skulle have b\u00e5ret over med mig. Der var vist tre dage til jeg skulle flytte s\u00e5 han er nok kommet i tanke om han lige manglede, at give mig en omgang, inden jeg flyttede. Manden var s\u00e5 stolt af sine gr\u00f8nk\u00e5l, s\u00e5 det m\u00e5 have v\u00e6ret et sk\u00e5r i gl\u00e6den, at se den kn\u00e6kkede k\u00e5l. Jeg bad min far holde lidt \u00f8je med, hvad han nu fik ud af alle de k\u00e5l! Jeg havde t\u00e6nk, han m\u00e5ske ville s\u00e6lge dem til et hotel til jul, Men hotellerne i L\u00f8kken er ikke lige til juleg\u00e6ster, og der har nok ikke v\u00e6ret mangel p\u00e5 k\u00e5l til jul. Far fortalte at k\u00e5len stod og pyntede hele vinteren, (ingen kunne se der manglede en plante). Om for\u00e5ret blev de s\u00e5 bare pl\u00f8jet ned. Det er mest de negative ting jeg husker, fra min tid hos Gert, jeg ved da godt, at der ogs\u00e5 var gode stunder. N\u00e5r nu jeg kunne arbejde for ham s\u00e5 l\u00e6nge uden nogen sammenst\u00f8d, kan det ikke v\u00e6re g\u00e5et helt galt. Men jeg tror ikke rigtig p\u00e5, at en ung mand p\u00e5 nitten, kan arbejde et helt \u00e5r uden at lave st\u00f8rre fejl end, at kn\u00e6kke en gr\u00f8nk\u00e5lsplante.<\/p>\n <\/p>\n \u201dHvad solskin er for den sorte muld, er sand Oplysning for muldens fr\u00e6nder”<\/p>\n Femte kapitel erindringsbilleder<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt, medens jeg tjente hos Gert, begyndte min far, at bearbejde” mig for, at f\u00e5 mig til at tage et 5 m\u00e5neders h\u00f8jskole ophold. Det havde jeg ikke rigtig forst\u00e5else for i begyndelsen. Far havde da heller ikke selv v\u00e6ret p\u00e5 h\u00f8jskole, tanken havde nok heller aldrig strejfet ham – ja, hvad ved jeg! Jeg troede, at det m\u00e5ske var Holms Anna eller m\u00e5ske Anna Christensen, der havde luftet tanken. Jeg var jo kommet meget hos Holms, og jeg er ikke i tvivl om, at begge de to damer interesserede sig for nu. I dag, hvor man jo g\u00e5r i skole i 9 – 10 \u00e5r, har man ikke s\u00e5 meget brug for de teoretiske skolefag, som regning og skrivning, som man havde dengang, hvor vi gik i en toklasset skole i syv \u00e5r. Min r\u00e5dgivning viste sig ikke helt at v\u00e6re p\u00e5 toppen. R\u00e5dgiverne var, min far, Gert og Br\u00f8chner – Hansen. Jeg kunne ikke rigtig f\u00e5 noget tilskud fra staten, fordi jeg havde tjent en p\u00e6n l\u00f8n \u00e5ret forud, alle andre fik deres ophold betalt af staten. G\u00e5rdm\u00e6ndenes s\u00f8nner, fordi de havde arbejdet hjemme p\u00e5 g\u00e5rden, og derfor ikke havde nogen indt\u00e6gt – p\u00e5 papiret. Dem der, ligesom mig, tjente deres br\u00f8d ved at arbejde for andre, de ventede til efter milit\u00e6rtjenesten. Der fik man 1 kr., og 50 \u00f8re om dagen det f\u00f8rste halve \u00e5r og derefter 1 kr. og 75 \u00f8re det n\u00e6ste. Derfor var man berettiget til at f\u00e5 sit h\u00f8jskoleophold fuldt betalt af staten. Jeg tog mit ophold \u00e5ret f\u00f8r milit\u00e6rtjenesten, s\u00e5 jeg fik halvandet \u00e5r, med udgifter i stedet for indt\u00e6gter, og nu havde jeg ikke s\u00e5 meget, at “g\u00f8re godt med,” fordi jeg havde l\u00e5nt mine for\u00e6ldre 5000 kr. af min opsparede l\u00f8n, for at de kunne k\u00f8be jord til, s\u00e5 far ikke beh\u00f8vede at slide for andre. Han var ret frisk efter sin operation, det skulle ikke gerne \u00f8del\u00e6gges igen ved h\u00e5rdt slid. Jeg l\u00e5nte dem nu s\u00e5 tit sm\u00e5bel\u00f8b, det holdt mor n\u00f8je regnskab med, og hun s\u00f8rgede for, at de blev betalt tilbage hver en \u00f8re, med till\u00e6g af de renter, som jeg ville have f\u00e5et hvis de stod i mit velf\u00e6rd N\u00e5! Manden kunne da ogs\u00e5 t\u00e6nke selv. Jeg husker, at han brugte argumenter som: “Du vil sikkert f\u00e5 noget der, som vil f\u00f8lge dig resten af livet, og som du m\u00e5ske ikke siden hen ved kommer derfra.” Jeg havde en sikker fornemmelse af, at han med “noget,” mente selvtillid. Derfor forst\u00e5r jeg ikke, hvorfor han altid pillede den selvtillid af mig, som jeg havde tilegnet mig! Han fik mig overbevist om, at jeg ville have gavn af et s\u00e5dant ophold. Dengang var h\u00f8jskole noget helt andet end sparekassen. Mine r\u00e5dgivere var m\u00e5ske ikke vant til “kasset\u00e6nkning.” Ved at bruge reglerne til egen fordel, kunne jeg nok have sparet et par tusinde, p\u00e5 mit h\u00f8jskoleophold. Det har m\u00e5ske v\u00e6ret pengene v\u00e6rd fordi, jeg l\u00e6rte noget om min egen form\u00e5en.(det kunne jeg vel ogs\u00e5 have l\u00e6rt \u00e5ret efter soldatertiden) Jeg begyndte p\u00e5 Vr\u00e5 Folkeh\u00f8jskole til november 48. Det var da en omv\u00e6ltning, fra at v\u00e6re enekarl hos Gert Haug\u00e5rd, til at v\u00e6re nogen og fyrre at omg\u00e5s i det daglige, for \u00f8vrigt et lille hold, ca. ti af dem var fra Sydslesvig. Nogle endnu pr\u00e6get af deres oplevelser under deltagelse i krigen, selv nu tre \u00e5r efter. Mine samtaler med specielt en af dem, ham delte jeg! v\u00e6relse med, overbeviste mig om at krig, uanset hvilken undskyldning man finder p\u00e5, er en forbrydelse, ikke m\u00e5ske s\u00e5 meget mod dem der bliver dr\u00e6bt eller legemligt leml\u00e6stet, som mod dem der overlever og skal leve med mareridt og genoplevelser af r\u00e6dslerne til deres dages ende. T\u00e6nk bare p\u00e5 hvad vi har h\u00f8rt i fjernsynet om modstandsfolkenes mareridt. Jeg tror ikke deres oplevelser st\u00e5r m\u00e5l med en frontsoldats oplevelser. Eller t\u00e6nk p\u00e5 hvad vi har h\u00f8rt, om de danske soldater i det tidligere Jugoslavien, nogle blev psykisk syge af at h\u00f8re et par skud t\u00e6t ved, andre af at have v\u00e6ret under beskydning. De tyske \u00f8stfrontsoldater, havde oplevet beskydning i lange tider. Hvad med vore soldater i Irak, senere vil vi nok komme til at h\u00f8re om deres psykiske problemer. Nej krig er ikke for mennesker, og de opst\u00e5r kun fordi uforstandige mennesker, regerer verden og ikke kan finde fredelige l\u00f8sninger p\u00e5 deres selvskabte problemer. De sender bare unge m\u00e6nd ud at d\u00f8 uden mindste samvittighedskval. Hvem husker ikke billederne af Hitler, der klapper drengene p\u00e5 kinden inden de sendes ud i kamp, som folkestorms “tropper.” Det er et billede af Hitler – ja, det kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re et billede af vor tids krigsherrer: Fogh Rasmussen, Blair eller Bush. Forsvarskrige ser jeg ikke helt s\u00e5dan p\u00e5. Men dem kan der jo ikke mere blive brug for. Mit udbrud her m\u00e5 da have stoppet alle angrebskrige!!<\/p>\n H\u00f8jskoleopholdet blev p\u00e5 mange m\u00e5der en god tid, b\u00e5de fordi det gav en pause, en slags ferie fra det daglige slid, og fordi der var god lejlighed til at sammenligne sine kundskaber, og sammenligne sine intellektuelle evner med andre unge landboere. En del af dem havde mellemskole og nogle realeksamen.<\/p>\n Men de havde ikke alle sammen bedre skolekundskaber end den, der kom fra den “str\u00e5t\u00e6kte.” Det fik jeg aldrig lejlighed til at fort\u00e6lle Br\u00f8chner – Hansen. Jeg ved det ville have gl\u00e6det ham. Han kunne ikke fordrage, at folk tog deres b\u00f8rn ud af den toklassede skole for, at s\u00e6tte dem i “realen.” Man kunne tro at han havde en slags mindrev\u00e6rds f\u00f8lelse over for mellem- og reaskolen. Det burde han ikke have, de to skoleformer, mellem og realskole kontra den toklassede skole, er da usammenlignelige st\u00f8rrelser P\u00e5 h\u00f8jskolen f\u00e5r man jo ikke karakterer, alligevel kunne jeg sk\u00f8nne, at mine danskkundskaber var p\u00e5 h\u00f8jde med de bedste p\u00e5 skolen. I regning klarede jeg mig ogs\u00e5 blandt de bedste. Jeg formoder at realisterne kunne noget matematik, som vi andre ikke anede en pind om, og som der heller ikke rigtig var brug for i h\u00f8jskolens regnebog. Desuden formoder jeg, at de kunne noget sprog. Det l\u00e6rte vi ikke noget af i den toklassede. Men jeg s\u00e5 dem aldrig snakke med sydslesvigerne, der kunne de ellers have \u00f8vet deres tysk. Kun en ting, syntes jeg, kastede en skygge over mit h\u00f8jskoleophold. Det sydslesvigske sp\u00f8rgsm\u00e5l! Forstanderen Arne Brandt-Pedersen, var besat af tanken om, at Danmark nu skulle have Sydslesvig tilbage, som man efter f\u00f8rste verdenskrig, fik Nordslesvig (S\u00f8nderjylland) tilbage. Han holdt tidligt og silde foredrag for os om det sydslesvigske sp\u00f8rgsm\u00e5l, og Sydslesvigs traditionelle tilh\u00f8rsforhold til Danmark. Jeg husker ikke hvem det var, der efter nederlaget i 1864 lovede dem, der da kom under tysk regime: “I skal ikke blive glemt”. Det l\u00f8fte gentog Brandt-Pedersen igen og igen, og forklarede hvor vigtigt det var, at det l\u00f8fte blev holdt. (De der havde modtaget l\u00f8ftet l\u00e5 for l\u00e6ngst b\u00e5de gemt og glemt under mulde). Havde han \u00f8jnet en chance, ville han sikker ogs\u00e5 have haft Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge, tilbage. De helt samme argumenter ville da kunne bruges. Der var elendige forhold i Tyskland, lige efter krigen, og dermed ogs\u00e5 i Sydslesvig, I k\u00f8lvandet p\u00e5 de d\u00e5rlige forhold opstod der en “Danskhedsb\u00f8lge” i Sydslesvig. Den b\u00f8lge, var der mange der mente, skulle udnyttes, til at holde en folkeafstemning i Sydslesvig, som man havde holdt det i Nordslesvig efter f\u00f8rste verdenskrig, hvor Nordslesvig stemte sig tilbage til Danmark. Der var ikke flertal i rigsdagen, for at holde en s\u00e5dan folkeafstemning. Brandt-Pedersen troede vel at “Danskhedsb\u00f8lgen,” ville holde sig, til vi fik stemmeret ca. fem \u00e5r senere. Som venstremand gik han ikke ind for, at unge mennesker var modne nok til at have stemmeret. Der var f\u00f8r 1953, to ting (kamre hed det) i rigsdagen, folketing og landsting. Der var forskellig valgretsalder til de to ting, h\u00f8jest til landstinget, jeg husker ikke om det var 30 eller 35 \u00e5r. Til folketinget var valgretsalderen meget lavere, jeg husker ikke om den var 25 eller 27 \u00e5r. Den blev \u00e6ndret flere gange f\u00f8r den omkring 1970 endte p\u00e5 18 \u00e5r. De to ting udgjorde rigsdagen. Der var m\u00e5ske en enkelt af eleverne, der havde stemmeret. S\u00e5 man kunne mene at Brandt Pedersen spildte sit propagandakrudt med sine foredrag. Senere har man h\u00f8rt kritik af de venstreorienterede lejesvende, n\u00e5r socialistiske l\u00e6rere har luftet deres synspunkter i klasserne. Han var sikkert ikke i stand til at se, at det her var propaganda, fordi det her var som han s\u00e5 verden og derfor den eneste sandhed. P\u00e5 samme m\u00e5de tror jeg at de “socialistiske lejesvende overhovedet ikke anede, at de propaganderede, de fortalte bare hvordan verden s\u00e5 ud fra deres synsvinkel, at den kunne ses fra en anden vinkel faldt hverken dem eller Brandt-Pedersen ind. Ben\u00e6vnelsen lejesvende var ren propaganda. Ham der opfandt den ben\u00e6vnelse, (Erhardt Jakobsen) var en velbegavet mand, der godt vidste, at ingen fik betaling for at fremf\u00f8re deres synspunkter, og uden betaling er ben\u00e6vnelsen lejesvende meningsl\u00f8s. Engang var der nogle af eleverne, der beklagede sig til en anden l\u00e6rer Niels Mand\u00f8, der var s\u00f8nderjyde, som navnet antyder, over at vi altid skulle h\u00f8re om Sydslesvig. Niels Mand\u00f8 var n\u00e6sten lige s\u00e5 besat af sp\u00f8rgsm\u00e5let som forstanderen var. Han havde ogs\u00e5 timer med os. Han viste billeder, der skulle vise, at de danske byggetraditioner, blev benyttet langt ned i Nordtyskland. Det skulle bevise tilknytningen til Danmark, og vores ret til disse landomr\u00e5der. Netop synspunkter, der overalt i verden har f\u00f8rt til ufred og krige. (Ingen anden verdenskrig uden sudetertyskere – Esahe. Loraine og korridoren gennem det nu polske Danzig). S\u00e5 Mando gik til forstanderen med deres beklagelser. Forstanderen skulle have os til noget andet i n\u00e6ste time. Det kunne v\u00e6re godt, at h\u00f8re ham tale om andet end Sydslesvig. S\u00e5dan blev det s\u00e5 ikke. Forstanderen var ret s\u00e5 eksalteret over, at nogen havde ytret sig om, at de var tr\u00e6tte af, at h\u00f8re al den Sydslesvig- snak. \u00abS\u00e5 har i ikke h\u00f8rt nok om Sydslesvig”, sagde han. “Det m\u00e5 vi r\u00e5de bod p\u00e5.” S\u00e5 han str\u00f8g dagens emne og gav os en ekstra time i oplysning om Sydslesvig. Der sad vi s\u00e5, med tungen langt ud af halsen af Sydslesvig-lede. – Sikke dog en psykologi. Han vandt sikkert ikke en eneste for Sydslesvig-sagen i vinterens l\u00f8b snarere tv\u00e6rtimod. I dag hvor Tyskland har samme eller h\u00f8jere materiel status som Danmark, synes Sydslesvig sagen, at v\u00e6re s\u00e5 uendelig ligegyldig – i hvert fald for sydslesvigerne, -og Arne Brandt-Pedersen lever ikke mere. Vr\u00e5 Folkeh\u00f8jskole havde ogs\u00e5 landbrugsundervisning, og desuden kursus til uddannelse af kontrolassistenter. Som “gammel kreaturmand\u201d var det naturligt, at melde mig til et s\u00e5dan kursus. Der l\u00e6rer man en del om rationel fodring og f\u00e5r indsigt i kv\u00e6gavl, alt sammen viden som kunne komme mig og fremtidige arbejdsgivere til gode. Min far var ikke rigtig glad for at h\u00f8re, at jeg havde tilmeldt mig dette kursus. Han syntes s\u00e5 ikke jeg skulle fort\u00e6lle det til nogen! Jeg troede at han ville synes, at det var flovt, n\u00e5r nu jeg skulle fort\u00e6lle at jeg var dumpet! Men efter at have talt om det, fik snarere det indtryk, at han syntes det var flovt, at jeg var s\u00e5 dum, at jeg gjorde mig forh\u00e5bninger om at best\u00e5! Man beh\u00f8ver nu ikke at v\u00e6re overbegavet for at blive kontrolassistent. Det er bare en fordel at kunne t\u00e6nke selvst\u00e6ndigt, og det er n\u00f8dvendigt at kunne regne. Jeg havde ikke ambitioner om at blive kontrolassistent, jeg ville bare tilegne mig lidt mere viden, om pasning af kreaturer, og om kv\u00e6gavl. Da jeg s\u00e5 bestod med f\u00f8rste karakter og ug? i gennemsnit, s\u00e5 lavede far en aftale med formanden for Tholstrup – Stenum Kontrolforening, at han ville fors\u00f8ge at udvirke, at formanden fik en samtale med mig om en eventuel ans\u00e6ttelse der, n\u00e5r jeg var f\u00e6rdig med milit\u00e6rtjenesten. Det lykkedes for ham ca. halvandet \u00e5r senere. H\u00f8jskoleopholdet gav mig mange gode oplevelser, b\u00e5de med kammerater, og med undervisningen, s\u00e6rlig skriftlig dansk, mest stilskrivning, det gav mig en slags gl\u00e6de at “lege” med ordene, og jeg h\u00f8stede megen ros for mine stile. Flere gange har l\u00e6reren skrevet under stilen, det er en god stil b\u00e5de sprogligt og indholdsm\u00e6ssigt. Jeg har dog ikke haft ret meget brug for de evner, som jeg har troet p\u00e5, at jeg besad, men bare ikke haft lejlighed til at opleve. Derfor har jeg nu besluttet, at skrive lidt ned fra et langt liv, m\u00e5ske til gl\u00e6de for mine efterkommere, og i hvert fald til gl\u00e6de for mig selv. Det er da en god besk\u00e6ftigelse her i den kolde vintertid. Hvis det blot bliver halvt s\u00e5 l\u00e6sev\u00e6rdigt som jeg selv tror, s\u00e5 skal det nok blive l\u00e6st af andre! Ogs\u00e5 sammen med kammeraterne p\u00e5 h\u00f8jskolen, var der oplevelser, som jeg husker. Jeg delte v\u00e6relse med en af de sydslesvigske elever, Momme Andersen hed han. Han var friser, og som s\u00e5dan ret s\u00e5 enig med mig i mine synspunkter ang\u00e5ende det sydslesvigske sp\u00f8rgsm\u00e5l, han gik ind for et selvst\u00e6ndigt Frisland. Han var et \u00e5rstid \u00e6ldre end mig, og han havde v\u00e6ret i krig p\u00e5 \u00f8stfronten som 16\u00e5rig. Derfra sl\u00e6bte han rundt p\u00e5 nogle oplevelser, som han tr\u00e6ngte til at snakke om. Lyset skulle v\u00e6re slukket kl. 10 p\u00e5 v\u00e6relserne, det blev det ikke altid. Vi havde brug for lys for at kunne forst\u00e5 hinanden, og tale nogenlunde ordentlig sammen. Ansigtsudtryk og h\u00e5ndbev\u00e6gelser, kropssprog i det hele taget, var n\u00f8dvendig for forst\u00e5elsen. I begyndelsen havde vi meget store vanskeligheder med sproget, jeg kunne ikke et ord tysk. Fra starten kunne han ikke et ord dansk. Sydslesvigerne havde nogle timers danskundervisning hver dag. Min v\u00e6relseskammerat fik efterh\u00e5nden problemer med at overs\u00e6tte fra tysk til dansk, i disse dansktimer, fordi han blandede en del vendelbogloser ind. Han m\u00e5tte v\u00e6re noget af et sproggeni, han blev bedre end de fleste til at beg\u00e5 sig! p\u00e5 dansk, jeg regner s\u00e5 ogs\u00e5 vendelbom\u00e5l for at v\u00e6re dansk! Han l\u00e6rte et rimeligt dansk p\u00e5 de 5 m\u00e5neder opholdet varede. Nogle gange n\u00e5r der var et ord eller en s\u00e6tning jeg ikke kunne forst\u00e5, s\u00e5 kunne han finde p\u00e5 at skrive eller udtale dem langsomt p\u00e5 tysk, frisisk eller plattysk, der er ord, der p\u00e5 de tre sprog, ligner dansk nok til at l\u00f8se op for forst\u00e5elsen, ellers m\u00e5tte vi i nogen udstr\u00e6kning n\u00f8jes med forst\u00e5elsen af helheden, n\u00e5r han fortalte om sine oplevelser som frontsoldat. Det var ikke heltegerninger han pralede med, tv\u00e6rtimod. Det var en beskrivelse af angsten, r\u00e6dselen, skr\u00e6kken, sulten, udmattelsen, kulden og alle t\u00e6nkelige strabadser for de unge 16 \u00e5rige frontsoldater i den sidste tid p\u00e5 \u00f8stfronten. Hans sidste oplevelse, var under tyskernes flugt i de sidste dage. Hans afdeling havde foretaget et langt tilbagetog, og havde nu lagt ret lang afstand til de forreste russere, ingen vidste hvor lang. Nu blev Momme og en kammerat sendt lidt tilbage, (Frem i forreste linie). For at holde vagt, og melde tilbage, s\u00e5 snart de s\u00e5 de f\u00f8rste fjender, de fik ingen telefon eller andet kommunikationsudstyr med, s\u00e5 det var en rigtig Uriaspost, de to kn\u00e6gte var sat p\u00e5. Meningen med vagten var, at resten af afdelingen, s\u00e5 ville blive varskoet, n\u00e5r man h\u00f8rte skudvekslingen n\u00e5r de to tog kampen op mod den R\u00f8de H\u00e6r. Ingen kan forestille sig den r\u00e6dsel, der greb de to drenge, efterh\u00e5nden som det gik op for dem, at de nok var ladt i stikken. De var blevet fyldt med r\u00e6dselsberetninger om hvordan “bolhcevikkerne” behandlede deres krigsfanger. (Ligesom russerne var fyldt med r\u00e6dselsberetninger om tyskernes behandling af deres fanger). Noget var rigtigt, alt blev overdrevet helt ekstremt, for at skr\u00e6mme soldaterne fra at overgive sig. – – Jeg forestiller mig, at n\u00e5r en frontsoldat, har modtaget melding om at hans gamle bedstemor, eller hans kone eller b\u00f8rn er blevet spr\u00e6ngt i stumper og stykker, eller bare leml\u00e6stet af fjendens bomber, s\u00e5 vil han nok ikke altid v\u00e6re kultiveret nok til at tage venligt imod en repr\u00e6sentant for den magt der har \u00f8delagt hans hjem eller familie. – – De to 16\u00e5rige drenge havde alle disse beretninger om tortur og mishandling i hovedet, alt imens de var sat p\u00e5 vagt for f\u00e6drelandet. Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, kn\u00e6gtene blev mere og mere urolige ved situationen, og mere og mere sultne. Jeg ved ikke hvor l\u00e6nge det var siden, de havde f\u00e5et mad. Alt var kaos, og ingen havde overblik over hvem der fik forsyninger, eller over om der var transportmidler til at f\u00e5 forsyninger frem. Her vidste gutterne r\u00e5d, alle huse var forladt, og dyrene overladt til sig selv. Der var et forladt husmandssted med en flok h\u00f8ns, og i bryggerset var der en gruekedel, og vand i pumpen. Nu drejede de s\u00e5 halsen om p\u00e5 nogle h\u00f8ns, og fyldte gruekedlen op med vand og h\u00f8ns, nu skulle de rigtig have festmad. Det var mit indtryk at de ikke fik de h\u00f8ns kogt ordentligt, inden de begyndte at spise. De blev m\u00e6tte, og s\u00f8vn havde de ikke f\u00e5et meget af i dagevis. Nu kr\u00e6vede naturen sin ret, kn\u00e6gtene faldt i s\u00f8vn, indtil de v\u00e5gnede ved motorst\u00f8j, de l\u00f8ftede hovedet og s\u00e5 soldaterne havde russiske hj\u00e6lme p\u00e5. S\u00e5 skete der noget som Momme gav de lidt ukogte h\u00f8ns skylden for, jeg n\u00e6vnte de russiske hj\u00e6lme. “Ja du skulle lige vide” sagde Momme kun. Det m\u00e5 have v\u00e6ret ganske ubehageligt at l\u00f8be tilbage til deres afdeling, som ikke l\u00e6ngere var der, den havde m\u00e5ske fortsat flugten, efter et lille hvil hvor drengene holdt vagt. De blev i stedet stoppet af russere, der bare lo af de to kn\u00e6gtes forfatning. Nu troede de jo deres sidste time var kommet, de blev derfor lidt forbavset over at f\u00e5 rakt et par t\u00f8rre bukser hver, samtidig med at der blev peget p\u00e5 en plads hvor de kunne vaske sig. De blev behandlet langt bedre end de var blevet den sidste tid i den tyske h\u00e6r. Jeg blev ikke klar over hvor lang tid der gik, om det var to eller flere dage. Men de blev udleveret til amerikanerne, russerne og amerikanerne var m\u00f8dtes p\u00e5 dette sted, hvorfor amerikanerne overtog fangerne ved jeg ikke, men de h\u00f8rte jo hjemme i det senere Vesttyskland. Tyskerne havde overgivet sig til amerikanerne, medens de fortsatte krigen mod russerne nogle dage endnu. Momme mente de blev behandlet meget bedre end de ville v\u00e6re blevet i den allerf\u00f8rste tid af krigen. Fordi det var friske udhvilede elitesoldater de var blevet taget til fange af. Disse f\u00f8lte sig sikre og overlegne overfor den sidste rest af, den f\u00f8r s\u00e5 m\u00e6gtige tyske h\u00e6r. Den der er ovenp\u00e5, har m\u00e5ske bedre “r\u00e5d til at vise “storsind”, her ganske almindelig medmenneskelighed.<\/p>\n Vi der kandiderede til at blive kontrolassistenter blev p\u00e5 skolen nogle dage mere end de andre. Selve eksamenen tog vist en dag. Ingen dumpede, men der var tre betegnelser for dem der bestod: 1. s\u00e6rdeles velegnet til at varetage en kontrolassistents gerning (den betegnelse fik jeg)…- – 2. velegnet — 3. egnet, denne karakter blev der ogs\u00e5 brug for.<\/p>\n <\/p>\n Himmelbjergturen<\/p>\n Efter h\u00f8jskoleopholdet f\u00f8lte jeg trang til at se lidt mere af af Jylland. Vel ogs\u00e5 af den store verden. Det blev nu aldrig til mere end Silkeborg. Efter at have set en annonce i Vendsyssel Tidende, hvor en s\u00f8gte landmandss\u00f8nner til en store g\u00e5rd p\u00e5 Silkeborg egnen, skrev jeg et brev, jeg havde f\u00e5et lov til at opgive smedens telefonnummer, som kan benyttes efter et par dage blev jeg s\u00e5 kaldt til telefonen. En Hans Chr. Thomsen ville ans\u00e6tte mig for sommeren, det blev vi s\u00e5 enige om. Der var for \u00f8vrigt problemer med langdistance telefonsamtaler dengang (for\u00e5ret 48). Telefonnettet var nok ikke blevet vedligeholdt og udbygget under og efter krigen. Dengang hang telefontr\u00e5dene p\u00e5 p\u00e6le langs vejene, og de var meget udsatte for beskadigelser af vind og vejr og m\u00e5ske uartige kn\u00e6gte. Tr\u00e5dene var u isolerede og var fastgjort til porcel\u00e6ns isolatorer. Disse porcel\u00e6nsisolatorer var m\u00e5l for os drenges stenkast p\u00e5 vejen hjem fra skolen, enkelte gange var vi “uheldige ramme en. Der var ogs\u00e5 gr\u00e6nser for, hvor mange e der kunne h\u00e6nge pa p\u00e6lene, og der skulle to tr\u00e5de til hver telefon. Dette net var naturligvis mest s\u00e5rbart for bl\u00e6st og trafikuheld. Ak det bet\u00f8d, at der var restriktioner p\u00e5 brugen af telefon. En langdistance samtale m\u00e5tte h\u00f8jest tage tre minutter. Hans Chr. Thomsen havde i forvejen sikret sig tre gange tre minutter. Nu skulle jeg jo fort tilkaldes og l\u00f8be ind i smedens telefon, der var ikke s\u00e5 meget tid til aftale af selve f\u00e6stem\u00e5let. Telefondamens “Tre minutter” var ogs\u00e5 at distraherende element. Da hun sidste gang sagde tre minutter begyndte Thomsen at r\u00e5be endnu h\u00f8jere: “Jeg m\u00e5 have tre minutter mere”. Det kunne ikke bevilges. Han r\u00e5bte: “Det er s\u00e5 en aftale at.” Her blev stikket hevet ud, s\u00e5 han r\u00e5bte ikke h\u00f8jt nok til at jeg h\u00f8rte, at han r\u00e5bte “Jeg skriver. Jeg tog til Silkeborg p\u00e5 den datos jeg mente var aftalt. Det var nok s\u00f8ndag, s\u00e5 jeg kunne begynde mit nye arbejde mandag morgen. Mandag, kom s\u00e5 ogs\u00e5 brevet fra Thomsen, s\u00e5 mine for\u00e6ldre vidste godt, at jeg m\u00e5tte v\u00e6re dukket noget uventet op. Jeg ankom til baneg\u00e5rden i Silkeborg, efter m\u00f8rkets frembrud, jeg husker ikke noget om klokkesl\u00e6ttet. Jeg kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re dumpet ned midt i London — ja-ja her kunne jeg sproget. Det var uoverskueligt, jeg var vant til Vrensted \u00d8sterhede den kunne jeg overse. Jeg havde ingen kort over byen. Heldigvis havde jeg v\u00e6ret hos manufakturhandler Frederik Christensen for at k\u00f8be arbejdst\u00f8j for de k\u00f8bekort, der var tr\u00e5dt i kraft indenfor det halve \u00e5r, jeg var p\u00e5 skole. Frederik Christensens kone havde tjent i Silkeborg og vist v\u00e6ret p\u00e5 skole der. Nu var der det ved Frederik Christensen, at han snakkede og snakkede og spurgte man ham, kom man ikke fra ham f\u00f8r, man havde “aflagt fuld tilst\u00e5else om hvad man havde foretaget sig siden sidst og hvad man agtede, at foretage sig i den n\u00e6rmeste fremtid. Som den nysgerrige, snakkesalige og hj\u00e6lpsomme mand han ogs\u00e5 var, s\u00e5 kaldte han p\u00e5 konen. Hun fortalte om Silkeborg og om \u00d8ster Kjelstrup, som g\u00e5rden hed, og vejen derud, fra baneg\u00e5rden. Jeg havde fuldt tjek p\u00e5 vejen, over \u00e5en, gennem S\u00f8lyst og Alderslyst og videre mod \u00d8ster Kejlstrup. Der gik nok ikke flere rutebiler den aften s\u00e5 jeg m\u00e5tte ride hele den lange vej til \u00f8ster Kjelstrup p\u00e5 apostlenes heste. Jeg husker ikke grunden, for jeg havde cyklen med, m\u00e5ske den var punkteret, da jeg kom op p\u00e5 grusvejen, m\u00e5ske jeg havde for meget bagage til at cykle. S\u00e5 jeg travede og travede, bele tiden med den tanke i baghovedet: “Er jeg kommet for langt? Skal jeg vende om? Der var ikke huse langs vejsiden mere, s\u00e5 jeg kunne g\u00e5 ind og sp\u00f8rge, hvis jeg nu er p\u00e5 rette vej. s\u00e5 bliver turen jo meget l\u00e6ngere af at g\u00e5 tilbage og sp\u00f8rge. “Jeg kommer vel ogs\u00e5 til bebyggelse igen” t\u00e6nkte jeg, “Ja men s\u00e5 er der bare endnu l\u00e6ngere tilbage-det bliver sent, inden jeg n\u00e5r ind til min nye plads!” Det var s\u00e5 m\u00f8rkt nu, at jeg ikke kunne se hvad mit lommeur viste! – S\u00e5 pludseligt skiltes skyerne en smule, og gennem det tyndere skylag mellem de tunge sorte skyer lyste m\u00e5nen en smule, og jeg s\u00e5 tydeligt de savtakkede gavle p\u00e5 \u00d8ster Kejlstrups hovedbygning skr\u00e5t til venstre for mig. Der s\u00e5 \u00f8de ud. “Er de allerede g\u00e5et i seng” t\u00e6nkte jeg finder jeg ingen, s\u00e5 l\u00e6gger jeg mig alts\u00e5 til at sove i stalden!” – Jeg fik revet en t\u00e6ndstik, lommeuret viste ni, n\u00e5ede jeg at se, inden t\u00e6ndstikken bl\u00e6ste ud. Nu skilte skyerne lidt mere, fordi det var begyndt at bl\u00e6se en smule. Jeg kiggede mig omkring. – t\u00e6nkte at jeg da ogs\u00e5 snart skulle have n\u00e6se for, hvor pigev\u00e6relserne var placeret-eller, n\u00e5 ja – bare en slags mennesker, det m\u00e5tte der vel ogs\u00e5 v\u00e6re, selv om jeg var langt fra Vendsyssel. Det var en stor g\u00e5rd, meget st\u00f8rre end jeg var vant til, her – her er en d\u00f8r, jeg m\u00e5 kunne f\u00e5 pigen til, at rede en seng til mig, jeg var ikke stolt ved tanken om, eventuelt at ligge i h\u00f8et eller i stalden i morgen tidligt-n\u00e5r g\u00e5rdens folk v\u00e5gnede \u2013 som en farende svend. Jeg \u00e5bnede d\u00f8ren, og kom ind i en lang gang med flere d\u00f8re, kan det v\u00e6re V\u00e6relser alle sammen? Jeg pr\u00f8ver at v\u00e6kke en.” T\u00e6nkte jeg. Jeg kunne h\u00f8re en tr\u00e6kke vejret, det l\u00f8d ikke som nogen pige, og en vendelbo var det vel ikke; men en slags menneske vel nok. Jeg vovede mig ind v\u00e6kkede hende, hun viste sig at hedde Egon, og var en flink og hj\u00e6lpsom fyr, som var g\u00e5et tidligt i seng. Han mente nok at pigerne var v\u00e5gne, og nu skulle han nok kalde p\u00e5 en: “Der st\u00e5r en ledig seng inde ved siden af.\u00a0 Pigerne\u00a0 \u00a0ved sikkert hvor der er en dyne s\u00e5 g\u00e5r det vel for i nat.” Karen Margrethe, som hun hed, havde tjek p\u00e5 det med senget\u00f8jet, hun kunne bare ikke finde en hovedpude – jeg m\u00e5tte dog ikke l\u00e5ne hendes – der er en skr\u00e5pude i sengen, den m\u00e5 du klare dig med. Det med f\u00e6lles hovedpude glemmer vi for i aften. Vi havde allerede fundet en jargon, pigerne her var \u00e5benbart ikke vidt forskellige fra vendelbopigerne. Vi talte rigtig godt sammen alle tre: Egon, Karen Margrethe og mig. Det er altid vigtigt med et godt f\u00f8rsteh\u00e5nds indtryk. Nu fortalte de videre: “Der kom en ny karl i aftes, en flinke fyr (vil jeg da tro de sagde). Han hedder Valdemar vi kaldte ham bare Valde, det havde han vist ikke noget imod. N\u00e6ste dag blev jeg et par gange m\u00f8dt med ordene: Goddag det er dig der hedder Valde ikke? Det viste sig at herskabet, var p\u00e5 familiebes\u00f8g, de kom hjem sent p\u00e5 aftenen, Karen Magrethe vidste godt, om den afbrudte telefonsamtale. Men Thomsen mente ikke, jeg kom f\u00f8r onsdag, den dag skulle der ogs\u00e5 komme en, der hed Frank Pedersen fra K\u00f8benhavn. Denne Frank skulle vise sig, at blive Son Karen Margrethe kom til at dele hovedpude med. Hver person p\u00e5 g\u00e5rden viste sig at have sit eget sprog En der var lidt interesseret i egnen og sprogene, fortalte mig engang om \u00e5rsagerne til forskelligheden i sproget netop p\u00e5 det sted.<\/p>\n Der var den, som i tidligere tider var en n\u00e6sten uoverstigelig barriere. Sproget havde sk udviklet sig forskelligt pi hver side af Gudenken, og der var skovene og bakkerne, som man kun n\u00f8dig vovede sig igennem. Nars Karen Margrethe Johnsen var fra mols, Frank Pedersen fra K\u00f8benhavn, Verner Poulsen fra Ikast, stuepigen fra Fundet, forkarlen fra Balle, fodermesteren fra Them fodermesterkonen fra Bording, og jeg var fra Vendsyssel, ja s\u00e5 var der brug for at \u00e5bne \u00f8rene, hare efter og tale tydeligt, og eventuelt moderere sine vendelboudtryk. Den f\u00f8rste dag til middag l\u00e6rte jeg lidt om sprogforbistring – folks hj\u00e6lpsomhed – eller m\u00e5ske deres humoristiske sans. Da jeg bad om “Vajkajen, rakte en mig kartoflerne, en anden sovsekanden, en tredje fl\u00e6sket en fjerde br\u00f8dbakken. Mon det var tilf\u00e6ldigt, at ingen rakte mig vandkanden, for jeg kaldte den det?<\/p>\n Egon var der ikke ret lange, han skulle ind som soldat i begyndelsen af maj. Det faste mandskab bestod af forkarlen Jens Lauersen, andenkarlen Verner Poulsen tredjekarlen Valdemar S\u00f8rensen, fjerdekarlen Holger<\/p>\n femtekarlen Frank Pedersen, fodermesteren kaldte vi aldrig andet end fodermesteren, jeg har m\u00e5ske aldrig haft hans navn! Staldkarten Wilhelm, en \u00e6gte omg\u00e6ngelig mand, han havde en eller anden skavank intellektuelt, han fik ikke rigtig nogen l\u00f8n, jeg er n\u00e6sten sikker p\u00e5, at jeg husker rigtigt med en krone og halvtreds \u00f8re om dagen, nu fik han jo ogs\u00e5 kost og logi, ligesom vi andre. Fodermesteren var gift, det var Holger ogs\u00e5. Frank var lige hjemvendt fra milit\u00e6rtjeneste ved den danske styrke i Itzeho i Nordtyskland, han gjorde tjeneste ved milit\u00e6rpolitiet. det glemte han ikke at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5. Han var s\u00e5ledes ca. 1 \u00bd \u00e5r \u00e6ldre end mig. Wilhelm var venlig overfor g\u00e5rdmanden, forkarlen, fodermesteren og mig. En eller anden spurgte engang forkarlen Jens, hvorfor mon Wilhelm, havde kastet sin fork\u00e6rlighed p\u00e5 Valde, Jens sagde: “Wilhelm siger, at man kan stole p\u00e5 Valde, det han siger det passer. Der er nok nogen, der tager lidt gas p\u00e5 Wilhelm.” Han havde lige f\u00e5et en moderne trilleb\u00f8r med gummihjul, den ville de andre gerne l\u00e5ne, n\u00e5r der var brug for en trilleb\u00f8r. Wilhelm var tidligt oppe, og han var for l\u00e6ngst f\u00e6rdig med at bruge trilleb\u00f8ren, n\u00e5r normal arbejdstid begyndte s\u00e5 nogen troede, at de bare lige kunne g\u00e5 ind og l\u00e5ne Wilhelms trilleb\u00f8r, s\u00e5 blev de meget klogere, Wilhelm kom farende med m\u00f8ggreben i h\u00e5nden og r\u00e5bte: Den lader du bare st\u00e5” Ingen turde r\u00f8re Wilhelms trilleb\u00f8r. Da vi en dag lavede noget arbejde, hvor der skulle flyttes jord. (det er h\u00e5rdt arbejde at flytte jord med en gammeldags trilleb\u00f8r) s\u00e5 n\u00e6vnte jeg Wilhelms trilleb\u00f8r, da fik jeg at vide hvor vanskelig, han var med sin nye trilleb\u00f8r, der stod vasket og ren p\u00e5 sin plads. “Han sl\u00e5r dig ned med m\u00f8ggreben” sagde de “N\u00e5 – jeg kan da sp\u00f8rge” sagde jeg. (trilleb\u00f8ren var selvf\u00f8lgelig g\u00e5rdens ejendom). Men nu forstod jeg, at ingen havde t\u00e6nkt p\u00e5 at sp\u00f8rge en gammel s\u00e6r mand p\u00e5 65. Men m\u00e5ske han netop satte pris p\u00e5 lidt respekt fra de unge fl\u00f8se. N\u00e5 jeg vovede fors\u00f8get, og fandt Wilhelm i gang med at reparere noget selet\u00f8j. Jeg satte mig et \u00f8jeblik og sagde: “N\u00e5 du slider som s\u00e6dvanligt. jeg t\u00e6nkte, om jeg m\u00e5ske kunne l\u00e5ne din trilleb\u00f8r.” Wilhelm kiggede op og sagde: “Selvf\u00f8lgelig, du s\u00f8rger bare for at stille den p\u00e5 plads. vasket og i orden som den st\u00e5r nu.” De andre m\u00e5bede lidt, da jeg kom med den, efter at jeg havde fortalt, hvordan jeg havde f\u00e5et lov, blev vi enige om at vise lidt mere respekt i fremtiden, Hestestalden med tilbeh\u00f8r var Wilhelms lille kongerige, og her skulle and vise ham den respekt, som stillingen og alderen berettigede ham til, og som alle mennesker har krav p\u00e5. Wilhelm havde aldrig penge, han brugte dem p\u00e5 snustobak. Jeg antager, at han udover de 1.30 kr. ogs\u00e5 fik t\u00f8j fra arbejdsgiver eller forsorg, ellers kunne det ikke h\u00e6nge sammen. N\u00e5r jeg var hos k\u00f8bmanden efter tobak, h\u00e6ndte det nogle f\u00e5 gange, at se tog en \u00e6ske snus med og gav Wilhelm, han gjorde mig af og til nogle sm\u00e5tjenester, det tog han ikke mod betaling for, derfor spurgte jeg forkarlen, jeg s\u00e5 han fik samme behandling, som mig han vidste at Wilhelm sagtens kunne bruge en \u00e6ske snus i ny og n\u00e6. Wilhelm viste sig at v\u00e6re glad for p\u00e5sk\u00f8nnelsen, s\u00e5dan em en \u00e6ske snus til m\u00e5ske 75 \u00f8re var godt givet ud. Thomsen var en bestemt herre, som ingen slap godt fra at sige imod. Der var et kildev\u00e6ld, oppe i bakkerne, det var indrettet, med et h\u00e6vertsystem, som gennem em en r\u00f8rledning leverede vand til kreaturvanding. N\u00e5r kreaturerne gr\u00e6ssede syd for pladen, skulle vandet transporteres det sidste stykke i 2 store 1400 liters t\u00f8nde, det tog ca. 20 minutter, at sp\u00e6nde selet\u00f8j p\u00e5 hestene sp\u00e6nde for vognen, k\u00f8re den og ud og t\u00f8mme den, s\u00e6tte den p\u00e5 plads igen, s\u00e5 den var klar til n\u00e6ste aften, og aflevere hestene i stalden. Wilhelm Thomsen ville \u00e5benbart have mest ud af sine folk, for han kom ca. 5 minutter f\u00f8r fyraften og sagde. “Du skal lige hen at k\u00f8re vand ud til k\u00f8erne. F\u00f8rste gang. t\u00e6nkte jeg: “Tiden m\u00e5 vist v\u00e6re l\u00f8bet fra ham.”<\/p>\n Dagen efter: “N\u00e5 det er da vist med vije.” Der skete en 3 – 4 dage hvor jeg s\u00e5ledes gjorde 20 minutters gratis overarbejde, hver dag. Derfor spurgte jeg Thomsen, da han kom 5 minutter f\u00f8r fyraften og sagde: “Du skal lige hen og k\u00f8re vand ud til k\u00f8erne”. “Skal jeg k\u00f8re vand hver dag . Jeg skal nok sige, n\u00e5r du skal k\u00f8re vand” sagde Thomsen – “Det er i orden” sagde jeg. “S\u00e5 vil jeg bare gerne vide det s\u00e5 tidligt, at jeg kan n\u00e5 det inden fyraften”. S\u00e5 k\u00f8rte jeg selvf\u00f8lgelig vandet ud, og Thomsen sagde ikke mere, N\u00e6ste dag var jeg sp\u00e6ndt p\u00e5, om Thomsen kom i god tid og sagde, at jeg skulle k\u00f8re vand. Der kom ingen Thomsen. Da det blev fyraften, s\u00e5 jeg at Frank knoklede med vandt\u00f8nden, det gjorde han et par dage. Wilhelm skulle jo tage sig af hestene, s\u00e5 han fik jo og senere fyraften. Men han havde h\u00f8rt, hvad jeg sagde til Thomsen, s\u00e5 Wilhelm gik til forkarlen og sagde: “Det er alts\u00e5 for d\u00e5rligt, at Frank k\u00f8rer vand efter fyraften, n\u00e5r nu Valde lige har n\u00e6gtet det” Jens gik s\u00e5 til Frank og foreholdt ham det ukammeratlige i det, og n\u00e5r nu Valde kunne sige nej, m\u00e5tte han da ogs\u00e5 kunne. S\u00e5 dagen efter sagde Frank bare nej, til at k\u00f8re\u00a0vand eller fyraften, da Thomsen kom, og sagde skulle k\u00f8re vand til k\u00f8erne. S\u00e5 den aften m\u00e5tte Thomsen selv k\u00f8re vand efter fyraften, det f\u00f8lte ha vist lidt ydmygende, han var blevet s\u00e5 gal, som Thomsen kunne blive. Frank spurgte, hvordan i alverden jeg var sluppet godt fra at sige nej. Det fortalte jeg ham s\u00e5. Hans reaktion var at fort\u00e6lle at Han havde f\u00e5et undervisning i lidt psykologi under sin tjeneste som korporal ved milit\u00e6rpolitiet, det glemte hans s\u00e5 at bruge i den situation, men Jens forlangte, at jeg sagde nej. Thomsen var berygtet for sine velplastrede” galskabs\/vredesudbrud, han blev noget s\u00e5 stjernegal og fyrede folk med ordene” Du kan g\u00e5 p\u00e5 med det samme!” det skete, med dem vi kaldte l\u00f8sarbejdere, tre fire gange i l\u00f8bet af sommeren, de blev \u00e5benbart s\u00e5 forskr\u00e6kkede, at de gik uden at forlange at f\u00e5 l\u00f8n til dato. Jeg forst\u00e5r ikke hvordan Thomsen kunne “glemme” at afregne! Dem jeg har kendt siden sagde, n\u00e5r de fyrede folk: “Do ka kom mi ej f\u00e5 din peng no” . Thomsen fors\u00f8gte ikke at fyre nogen af de faste, medens jeg var der. Vi talte selvf\u00f8lgelig om, hvad vi ville g\u00f8re, hvis den situation skulle opst\u00e5. Jeg husker, at jeg luftede den tanke, at en stor del af hans galskab var skuespil, beregnet p\u00e5 at skr\u00e6mme, iser n\u00e5r han r\u00e5bte Du kan g\u00e5 g\u00e5 med det samme! Vi enedes om<\/p>\n ikke, at lade os skr\u00e6mme, og roligt fort\u00e6lle at det helt uberettiget, og vi derfor havde krav p\u00e5 l\u00f8n for resten af \u00e5ret, Jens- forkarlen blev spurgt: “Hvorfor f\u00e5r Valde ikke lige s\u00e5 mange sk\u00e6ldud som vi andre Det havde jeg ikke selv lagt m\u00e6rke til). “Det er der en nem forklaring p\u00e5” sagde Jens “Hver gang Valde kn\u00e6kker en skovl eller, der sker et andet uheld, s\u00e5 siger han det, og tingene bliver repareret, inden de skal bruges igen, i andre gemmer dem fordi i er bange for sk\u00e6ldud af Thomsen, s\u00e5 ligger de der ubrugelige n\u00e6ste gang vi skal bruge dem, og arbejdet bliver forsinket, s\u00e5 er der god grund til et raserianfald. I kan ogs\u00e5 v\u00e6re for bange for en gal stodder.” Fritiden i egnen ved Silkeborg var interessant p\u00e5 mange m\u00e5der. Hverken Frank eller mig havde let ved at komme hjem i en weekend, s\u00e5 vi tilbragte vores fridage i omegnen omkring Silkeborg. Vi tog nogle cykelture i omegnen. B\u00e5de plante og dyrelivet var forskelligt, fra det jeg kendte fra Vendsyssel. Jeg tror n\u00e6sten, det mest betagende var at se et egern for f\u00f8rste gang. Dengang var der ikke egern i Vendsyssel. de kom vist f\u00f8rst omkring 1970. Det at sidde stille under en pause p\u00e5 cykelturen, og betragte de sm\u00e5 dyr springe fra gren til gren var en oplevelse – n\u00e5r man aldrig havde set s\u00e5dan et dyr undtagen p\u00e5 billedlotterikortene. Jeg tror stadig, der er egern p\u00e5 billedlotterikortene!<\/p>\n Franks far var kaptajn i handelsfl\u00e5den, s\u00e5 Frank han var sejlkyndig nok til, at vi kunne leje en b\u00e5d og ro til Himmelbjerget. Det er en lang ro tur, og jeg blev nogenlunde ferm til at ro. Dengang var der ikke tale om sv\u00f8mmevest, eller andet redningsudstyr, og ingen af os kunne sv\u00f8mme. Guden\u00e5en og Silkeborgs\u00f8erne er dybe, s\u00e5 vi m\u00e5tte bare v\u00e6re forsigtige, n\u00e5r vi skulle skifte plads for, at skiftes til at ro. Det var n\u00f8dvendigt, at lade kanoen l\u00f8be op p\u00e5 en lille \u00f8 eller ind i bredden, ellers kunne man ikke komme forbi hinanden, uden at kanoen k\u00e6ntrede. Ogs\u00e5 p\u00e5 \u00e5en og i s\u00f8erne var der et fugleliv, som man ikke ser i Vendsyssel, eksempelvis husker jeg et par arter af lappedykkere. Firben og flagermus havde jeg heller aldrig set heroppe, flagermusene er her vel stadigv\u00e6k ikke. Frank blev hurtigt interesseret i Karen Margrethe. Hun var nu ogs\u00e5 b\u00e5de s\u00f8d og flink, og nem at snakke med. Allerede dagen efter min ankomst, s\u00e5 jeg jo den lille r\u00f8dh\u00e5rede stuepige. Hun var 16 \u00e5r. I den alder tager man det hele med, nu m\u00e5 hun v\u00e6re 72 \u00e5r, jeg er sikker p\u00e5, hun ikke n\u00e6vner det halve \u00e5r mere. Hun var datter fra en g\u00e5rd p\u00e5 218 tdr. land, som hed Abildskovg\u00e5rd, hun hed Gudrun Christoffersen. Det varede ikke l\u00e6nge f\u00f8r vi fire, Frank, Karen Margrethe, Gudrun og mig brugte en del af vores aftener p\u00e5 traveture i omegnen og p\u00e5 g\u00e5rdens omr\u00e5de. Der var ca 350 tdr, land med skov, bakker og slugter, et meget varieret landskab, skabt af istidens glatetschere og smeltevand, ja der var og tid til, at se sk\u00f8nheden i landskabet omkring os. Vi fulgtes normalt alle fire ogs\u00e5 n\u00e5r vi skulle i biografen i tivoli, til bal, til sommerfester eller bare gik p\u00e5 konditori for at drikke en kop varm chokolade med en teskefuld fl\u00f8deskum og et stykke fl\u00f8deskumskage til. Vi roede ogs\u00e5 nogle ture p\u00e5 s\u00f8erne sammen med pigerne, hvert par i sin to mands kano, og tog os nogle sv\u00e6rmeture p\u00e5 sm\u00e5\u00f8erne i s\u00f8erne, her s\u00e5 jeg ogs\u00e5, noget for mig us\u00e6dvanligt, en Sankt Hansorm et selvlysende insekt, der ogs\u00e5 sv\u00e6rmede i m\u00f8rkningen. Vi m\u00e5tte lave en specialaftale med b\u00e5dudlejeren, jeg tror vi skulle v\u00e6re inde til kl. ti. B\u00e5dudlejeren havde en forpligtigelse til at sl\u00e5 alarm, hvis en kano savnedes ved lukketid, s\u00e5 vi lavede en aftale til kl. elleve. P\u00e5 s\u00f8ndage har vi flere gange taget turen til Himmelbjerget, med de sm\u00e5 ruteb\u00e5de, der sejlede fra Silkeborg til Himmelbjerget. Jeg mener ikke der var mere end to. den \u00e6ldste var fra 1864 mener jeg at huske, den hed Hjejlen, den er VIS! Kendt af alle og var den mest popul\u00e6re at sejle med. Det var en hjuldamper den eneste eksisterende Danmark. (Senere er der kommet en nyere hjulb\u00e5d p\u00e5 Mariager fjord). Den anden hed Ternen og var en almindelig skruedrevet b\u00e5d. Jeg har set dem siden i fjernsynet, s\u00e5 de sejler sikkert endnu begge to. Nogle n\u00e5r der ikke var tr\u00e6ngsel, tog vi bare med for turens skyld, og tog bare n\u00e6ste afgang tilbage. Efterh\u00e5nden ville Frank og Karen Margrethe helst v\u00e6re alene-for det meste. De begyndte at komme i hinandens hjem. Frank kom i hvert fald med Karen Margrethe hjem. Det var ikke lige s\u00e5 let at komme til K\u00f8benhavn p\u00e5 en s\u00f8ndag. Det gav umiddelbart nogle problemer, fordi de unge piger skulle forklare overfor fruen, hvor de skulle hen, og hvem de skulle f\u00f8lges med, n\u00e5r de bad om fri om aftenen, de kunne ikke bare g\u00e5, n\u00e5r de var f\u00e6rdige med deres arbejde. Der var ingen b\u00f8rn i familien, s\u00e5 det var ikke derfor. Det kunne s\u00e5 kun v\u00e6re, fordi fruen f\u00f8lte et ansvar overfor sine unge piger. Hidtil havde Gudrun bare sagt, at hun skulle f\u00f8lges med Karen Margrethe, s\u00e5 var der ingen problemer. Nu sagde Karen Margrethe s\u00e5, at hun skulle f\u00f8lges med Frank. S\u00e5 var Gudrun i den situation, at det ikke var muligt at lyve, – s\u00e5 er der jo kun sandheden tilbage. Jeg havde inviteret Gudrun med til en revy i Alderslyst, hvor der var bal bagefter. Gudrun ville gerne med, s\u00e5 hun spurgte fruen om lov. Fruen sagde: “Nu ved jeg at Karen Margrethe skal til Ebeltoft i aften, jeg vil ikke give dig lov til tage til bal alene, er der nogen du kan f\u00f8lges med?”-“Ja jeg skal<\/p>\n f\u00f8lges med Valde”, “Det synes jeg da er i orden, det m\u00e5 du gerne.” Sagde fruen. S\u00e5 kom Gudrun stolt og fortalte, at hun for f\u00f8rste gang havde f\u00e5et lov at ta i byen uden Karen Margrethe. Vi havde mange hyggelige timer i sommerens l\u00f8b. Der var dog en slange i paradiset – jalousi – N\u00e5r jeg cyklede til k\u00f8bmanden efter en pakke tobak fredag aften, s\u00e5 kunne det nemt ske, at en af pigeme fra en af nabog\u00e5rdene gjorde den samme tur, og var parat til at f\u00f8lges hjemad. N\u00e5r Gudrun s\u00e5 det eller p\u00e5 anden m\u00e5de fik det at vide, s\u00e5 blev hun s\u00e5 sur p\u00e5 mig, at hun ikke ville tale til mig i nogen dage. Alligevel sagde hun, at vi var alt for unge til at v\u00e6re k\u00e6rester, det var selvf\u00f8lgelig rigtig set. Det blev ogs\u00e5 jalousi, der blev afslutningen p\u00e5 bekendtskabet. Naboens pige var fra \u00c5lborg, og hun skulle lige som mig afslutte sin tjeneste f\u00f8rste november, hun spurgte en dag hvordan jeg s\u00e5 ville komme til Vendsyssel, jeg vidste ikke endnu hvorn\u00e5r tog eller rutebil gik. Hun havde lige k\u00f8bt en tog og rutebilplan, s\u00e5 det ville hun fort\u00e6lle mig, n\u00e5r hun fik set p\u00e5 planen. Det blev s\u00e5 Karen Margrethe hun traf, hun bad Karen Margrethe sige til Valde, at der gik kun en rutebil og det var kl. 15, s\u00e5 kan vi lige s\u00e5 godt f\u00f8lges. For at undg\u00e5 at “f\u00f8lges kunne jeg jo bare taget toget, men der var dog en del af sl\u00e6be ind til baneg\u00e5rden i Silkeborg, rutebilen lige uden for d\u00f8ren. Gudrun talte ikke til mig, siden hun fik det at vide, hun gav lige h\u00e5nden til farvel, da hun skulle afsted. Bare fordi jeg skulle med samme rutebil som Elly var hun blevet s\u00e5 jaloux. Det er Lise der ikke forst\u00e5r mig p\u00e5. Men jeg tror, at jeg engang senere er truffet p\u00e5 samme form for jalousi: Naboens kone ville gerne snakke, n\u00e5r hun gik tur med hunden, s\u00e5 vi tog en lille sludder engangimellem. En dag stod jeg p\u00e5 den anden side af vejen, der kunne manden f\u00f8lge med og se os fra vinduet, jeg havde da bare t\u00e6nkt, at der kunne v\u00e6re problemer i det, men hun sagde: “Jeg er n\u00f8dt til at g\u00e5, manden kan se os.” S\u00e5 n\u00e6nnede jeg jo ikke at fort\u00e6lle hende, at jeg slet ikke havde planer om at g\u00f8re noget ved hende, som manden ikke m\u00e5tte se. N\u00e5 det havde hun selvf\u00f8lgelig heller ikke forventet! Men manden var \u00e5benbart jaloux, at han ikke kunne t\u00e5le at se, at hun talte med naboen.<\/p>\n Arbejde p\u00e5 en stor en g\u00e5rd, var noget forskelligt fra at arbejde p\u00e5 de sm\u00e5 g\u00e5rde, som jeg hidtil var vant til, at for det f\u00f8rste arbejdstiden, den var kun ni timer de s\u00e6dvanlige ti plus morgenarbejde, her bestod morgenarbejdet kun i at strigle sit eget spand heste og l\u00e6gge selet\u00f8j p\u00e5 dem, og det kun i de perioder, hvor der skulle bruges heste, og n\u00e5r de g\u00e5r p\u00e5 gr\u00e6s, er de korth\u00e5rede og rene, s\u00e5 der er ikke meget at g\u00f8re med anden at strigle og kard\u00e6sk. En anden fordel er de st\u00f8rre maskiner og de meget st\u00f8rre marker, noget af det allerf\u00f8rste jeg var med til var, at l\u00e6gge kartofler i en mark p\u00e5 25 tdr. land. Det foregik med maskine, jeg havde aldrig f\u00f8r set en kartoffell\u00e6ggermaskine. Foruden vores egne 25 tdr. land lagde vi ogs\u00e5 kartofler i nogle sm\u00e5marker for to eller tre naboer. Vi avlede kartofler for SAJYKA, det st\u00e5r for samvirkende jyske kartoffelavlere. (man stavede alts\u00e5 jyske med d dengang, men det tillader pc’erens stavekontrol ikke). Vi avlede b\u00e5de spise og l\u00e6ggekartofler, de sidste blev kontrolleret flere gange i l\u00f8bet af sommeren. Det n\u00e6ste arbejde, jeg husker lidt om, er roerudtyndingen, jeg blev sendt ene mand ud p\u00e5 en mark p\u00e5 25 tdr. land, og en kilometer fra den ene ende til den anden. Nu har jeg aldrig v\u00e6ret en \u00f8rn til roerudtynding. Min manglende hurtighed skyldes dels manglende h\u00e5ndelag for netop det arbejde dels en alt for stor omhyggelighed. Ingen har anset mig for helt uduelig til det arbejde fordi: \u201dDet ser godt ud det du laver\u201d sagde de. Mere beh\u00f8vede de jo heller ikke at sige, resten vidste jeg godt. Jeg ved ikke om jeg har havde tabt modet ved synet af de uendelige r\u00e6kker, og der var vist 250 af dem, eller om det mere var, for Thomsen var en ut\u00e5lmodig mand. Da jeg havde hakket et par timer, kom Thomsen – jeg var selv ganske tilfreds med det jeg havde n\u00e5et – det var Thomsen ikke. Men han virkede ikke sur, heller ikke flintrende gal, som ellers var hans s\u00e6dvanlige hum\u00f8r. Han kl\u00f8ede sig lidt i nakken, s\u00e5 lidt frem og tilbage ad det stykke jeg havde n\u00e5et og sagde: “Ved du hvad Valde, det her kan du alts\u00e5 ikke tjene f\u00f8den med”. Jeg fors\u00f8gte at v\u00e6re lidt vittig nu da han s\u00e5 ud til at v\u00e6re i godt hum\u00f8r og sagde: “Nej jeg gik ogs\u00e5 lige og t\u00e6nkte p\u00e5 det er da godt at man f\u00e5r b\u00e5de l\u00f8n og kost og log” – “Der har du ret” mente Thomsen, “Hvad s\u00e5 kan du radrense. “Ja ja jeg kan lave et p\u00e6nt stykke arbejde med en radrenser ogs\u00e5” sagde jeg “Det tvivler jeg ikke p\u00e5, men s\u00e5 er det delvis hesten, der bestemmer farten, sagde Thomsen. “L\u00e6g nu Roehakken, hent David og sp\u00e6nd ham for radrenseren”. Det blev sidste gang jeg blev sendt i marken med roehakken. Det var s\u00e6dvanligvis forkarlens arbejde at k\u00f8re radrenseren, hvor jeg tidligere havde v\u00e6ret, s\u00e5 jeg f\u00f8lte det slet ikke som en degradering. Thomsen tog det vist som en naturlig ting Der er nogen (mange) der aldrig bliver hurtige til.<\/p>\n Til roerudtyndingen antog han s\u00e5 et hold l\u00f8sarbejdere, dem fik forkarlen at holde tilsyn med, han skulle bare spille forvalter, og han f\u00f8lte sig heller ikke degrader. N\u00e5r der i sommerens l\u00f8b var brug for et spand heste var det n\u00e6sten altid mig og mit spand. Det var ogs\u00e5 g\u00e5rdens bedste og hurtigste heste, – man kan godt tale om hurtighed, selv om det var et par tunge belgiere, to unge vallakker, der hed Hans og David. De havde ry for at ville l\u00f8be l\u00f8bsk, det havde de gjort mange gange. Det gjorde de ikke medens jeg var kusk. Jeg havde lidt d\u00e5rlige erfaringer med heste fra min tid hos Jens Bonnerup. Jeg blev overbevist om at det er heste tager gas p\u00e5 de unge kn\u00e6gte. Det ene spand, hos jens Bonnerup var ikke til at drive af sted, n\u00e5r jeg k\u00f8rte dem, og det andet spand l\u00f8b l\u00f8bsk, n\u00e5r de s\u00e5 en lejlighed til det. N\u00e5r Ewald korte, var det omvendt. dem jeg ikke kunne drive af sted, l\u00f8b l\u00f8bsk for ham, og dem der l\u00f8b l\u00f8bsk med mig, kunne han n\u00e6sten ikke drive af stedet. Hestene havde \u00e5benbart f\u00e5et forskelligt indtryk af de to unge uerfarne kuske. (Jeg tror p\u00e5 at hestene morede sig over os, hvorfor skulle heste ikke have humoristisk sans?). Engang jeg var ude at k\u00f8re bos Jens Bonnerup, l\u00f8b hesten “l\u00f8bsk” Holm Jensen der nar ude at cykle. (Det almindelige transportmiddel dengang), han streg op p\u00e5 siden af vognen, og instruerede mig i hvordan, jeg skulle forholde mig, og takle situationen, Essensen af Holms instruktion Vesten rangle til at fore sig, og gerne ville have en rask l\u00f8betur. Jeg brugte Holms instrukser, p\u00e5 mit ophold p\u00e5 \u00f8ster Kjelstrup med suses. En dag ved morgenbordet sagde Thomsen: “Nu har jeg fundet ud hvorfor Hans og David ikke l\u00f8ber l\u00f8bsk mere, i formiddag troede jeg, at nu er den gal igen, da s\u00e5 det gik hurtigst, gav Valde dem et rap bagi, n\u00e5 s\u00e5 i vil l\u00f8be, jamen s\u00e5 lad os se, hvor st\u00e6rkt i kan l\u00f8be, det Var de hurtigt tr\u00e6tte af, de kunne ikke holde det tempo, Valde forlangte ret l\u00e6nge. De fors\u00f8gte ikke at tage gas” p\u00e5 kusken igen lige straks. Jens Bonnerup havde god forstand p\u00e5 kreaturer, ikke p\u00e5 heste, der overgik Holm ham. Vi havde masser af l\u00f8sarbejdere i perioder: Roeudtynding, kornh\u00f8st, kartoffelh\u00f8st. Engang blev jeg sendt rundt til nogle adresser i Silkeborg, for at tilsige dem om at mode p\u00e5 arbejde mandag morgen, Hvis Thomsen ringede til fagforeningen mandag, ville de f\u00f8rst kunne made til middag, og det blev s\u00e5 m\u00e5ske ikke dem, Thomsen foretrak. Jeg blev noget chokeret, over at se de forhold menneskerne levede under i slummen i Silkeborg. Arbejdsl\u00f8shedsunderst\u00f8ttelsen var vist ikke noget at r\u00e5be hurra for, og de havde nok ikke ret meget mere arbejde, end n\u00e5r Thomsen havde brug for dem. De mine da altid komme, n\u00e5r de blev tilsagt, selv om det var i travle perioder, han havde brug for dem.<\/p>\n Under turen rundt blev jeg klar over, at der fandtes et andet Danmark, end det jeg hidtil havde kendt og man kunne m\u00e5ske forestille sig, at de stort set havde v\u00e6ret siden brunkulslejerne lukkede efter krigen. Under kornh\u00f8sten havde vi ogs\u00e5 en flok l\u00f8sarbejdere en af dem k\u00f8rte et spand heste, fra om morgenen til aftenen. Tilf\u00e6ldigvis blev denne mand den sidste med det sidste l\u00e6s. Vi sp\u00e6ndte fra efterh\u00e5nden, som de kom hjem og fik l\u00e6sset af. Ham der “stak op” gik hjem tv\u00e6rs over marken. S\u00e5 sidstemanden var alene i den store vide verden. Desv\u00e6rre v\u00e6ltede han med l\u00e6sset, den slags ting sker, nu han var alene, var der ingen til at stikke kommet op igen. Han m\u00e5tte s\u00e5 k\u00f8re hjem med tom vogn. Han fortalte mig om sit problem, jeg sad og spiste, s\u00e5 jeg opfordrede ham til at s\u00e6tte sig og f\u00e5 en bid med, s\u00e5 k\u00f8rer vi ud og henter det l\u00e6s. “Nej jeg vil v\u00e6k, inden jeg m\u00f8der den sk\u00f8re stodder, sagde han, jeg ved ikke hvorfra han kendte Thomsen for ham var det jo han talte om. “Det undg\u00e5r du da ikke, du skal da ind og have dine penge for en hel dag plus overarbejde” – “Nej pengene er lige meget, han bliver tosset.” Jeg sagde: “Ja men vi henter det l\u00e6s, kom f\u00f8rst til. S\u00e5 skal han da v\u00e6re meget urimelig, hvis han er tosset, det er da en dagl\u00f8n plus overarbejde det drejer sig om. Han var fuldst\u00e6ndig ligeglad, bare han undgik at m\u00f8de Thomsen. Jeg ville knap tro, at Thomsen kunne sk\u00e6lde ud, n\u00e5r manden kom og med s\u00e5 god samvittighed fortalte, at han havde haft et uheld. Men nu havde Valde hjulpet ham med at rydde op. Hvis en mand kan sk\u00e6lde ud i den situation, s\u00e5 kender jeg kun et r\u00e5d, og det lyder: H\u00f8r p\u00e5 ham, helt uimponeret \u00a0– indtil gassen er sevet ud, sig s\u00e5: “Det fiek en rejti fat i, ku do ent lig seje ijen?” Thomsen var en flink mand i fritiden, derfor tror jeg, at en del af hans vredesudbrud var skuespil. Der var en lille flyveplads p\u00e5 en del af g\u00e5rdens jord. Den blev brugt til sv\u00e6veflyvning og til sm\u00e5 motordrevne maskiner, de fleste af dem vi s\u00e5 der, var de sm\u00e5 “L\u00e6rken” fra det danske firma, Kramer og Zeulen, ogs\u00e5 kaldet kz maskiner, Thomsen havde certifikat til at flyve dem, men ikke rigtig brug for det, s\u00e5 han skulle have nogle vedligeholdelsestimer med mellemrum for at beholde sit certifikat, s\u00e5 tog han Frank og mig med en halv time hver, det var da en oplevelse at se egnen omkring Silkeborg fra oven. N\u00e5r der var rundflyvning, kostede 5 minutter vist 25 kr. Det er ikke meget man ser p\u00e5 5 minutter, s\u00e6rligt da det er f\u00f8rste gang, man er i luften, en halv time gratis er da s\u00e5 meget bedre. Han tog ogs\u00e5 folkene med til dyrskue i, jeg tror det var Herning det \u00e5r. Folkene vil sige, dem der kunne v\u00e6re i bilen: Jens, Verner, Frank og mig: I de situationer var det umuligt at se, at han kunne forvandle sig til en br\u00f8lende l\u00f8ve. Jeg havde siden vinteren haft min indkaldelsesordre liggende, jeg skulle m\u00f8de p\u00e5 Viborg kasserne den 11\/11-49. S\u00e5 jeg m\u00e5tte takke nej, da Thomsen spurgte, om jeg ville blive til n\u00e6ste \u00e5r. Jens, forkarlen tog p\u00e5 landbrugsskole, Verner blev der s\u00e5 som forkarl i stedet. Frank og Karen Margrethe flyttede ud i n\u00e6rheden af hendes hjem. Gudrun forblev, som Stuepige. Wilhelm var fast inventar, han var “arvet fra den tidligere ejer af g\u00e5rden. Fodermeste ogs\u00e5.<\/p>\n Vi er bare brikker i det store dumme spil,<\/p>\n uden spor betydning — men!<\/p>\n <\/p>\n Hjemrejsen fra Silkeborg til Alborg foregik uden de helt store eller dramatiske h\u00e6ndelser – og dog – Jeg sad og blev mere og mere tissetr\u00e6ngende, Jeg syntes ikke jeg kunne r\u00e5be gennem bussen til chauff\u00f8ren, at n\u00e6ste gang du holder: “S\u00e5 goer a alts\u00e5 uk \u00e5 pes” – nej, men det var f\u00f8rste november og flyttedag. S\u00e5 der skulle en masse kufferter og et par kommoder med. Pilekrattet der er som plantet for min skyld. Det vil tage nogen tid at l\u00e6sse her, de cykler der skal vel ogs\u00e5 med. Jeg ville ikke prikke Elly p\u00e5 skulderen, og bede hende passe p\u00e5, at chauff\u00f8ren ikke k\u00f8rer, for jeg har tisset af, nu snakker hun ogs\u00e5 s\u00e5 godt med pigen foran, der er ogs\u00e5 god tid. Ud af bagd\u00f8ren, Ind bag pilekrattet — a-a-h, sikken lettelse, den sidste knap knappes,– s\u00e5 starter bussen og k\u00f8rer, jeg vinker som en skibbruden i havsn\u00f8d, bussen k\u00f8rer – ca. 20 meter. S\u00e5 er der en behjertet, medlevende og sikkert munter sj\u00e6l, der siger til chauff\u00f8ren: “Vi tabte vist en” syy lange spring ind af bagd\u00f8ren, chauff\u00f8ren siger: “Du kunne da ogs\u00e5 bare have sagt det” – “Tak fordi du holdt” sagde jeg, og satte mig igen tilrette p\u00e5 bags\u00e6det, meget lettet og en lille smule flov, lagde armene over kors, kiggede op i loftet, uden at \u00e6nse de sm\u00e5 latterudbrud og de muntre glimt i de mange pige\u00f8jne.<\/p>\n Inden jeg modtog min indkaldelsesordre, havde jeg seri\u00f8st overvejet at blive milit\u00e6rn\u00e6gter og havde ogs\u00e5 modtaget papirer til underskrift. Man skulle p\u00e5 tro og love erkl\u00e6re, at det var uforeneligt med ens samvittighed at b\u00e6re v\u00e5ben. Det kunne da sikkert bringe de fleste i tvivl. Havde man spurgt, om det var uforeneligt med min samvittighed at blive sendt til fremmede lande for at sl\u00e5 folk ihjel, s\u00e5 var jeg ikke i tvivl. Men bliver ens n\u00e6rmeste, familie, venner, bekendte overfaldet eller bragt i fare, s\u00e5 vil man da sikkert v\u00e6re parat til at forsvare dem og sig selv med v\u00e5ben i h\u00e5nd, i den situation er der kun de to muligheder, enten gemme sig under dynen eller tage kampen op. Risikoen for et skulle man tro de overfald p\u00e5 Danmark, var til stede ansvarlige og den antirussiske propaganda— Den lange tjenestetid som milit\u00e6rn\u00e6gter i Grib skov fjernede nok den sidste tvivl. Jeg ville aftjene min v\u00e6rnepligt som soldat, med v\u00e5ben i h\u00e5nd! Jeg m\u00f8dte s\u00e5 til milit\u00e6rtjeneste p\u00e5 Viborg kasserne den 11\/11 1949, ved 3. regiments 20 bataljons tredje kompagnis f\u00f8rste deling som rekrut 811<\/p>\n S\u00f8rensen. Hele systemet begyndte ved 8oo, s\u00e5 jeg var brik nr. 811. Udleveringen af uniformer, hjelme, v\u00e5ben og andet udstyr foregik under r\u00e5ben og skrigen, sk\u00e6ldsord, eder og forbandelser. S\u00e5 mit f\u00f8rste indtryk af befalingsm\u00e6nd var, at de var underudviklede, primitive og ubegavede. Hele sceneriet gik uden tvivl ud p\u00e5, at vise os hvor ubetydelige vi var. Mit syn p\u00e5 befalingsm\u00e6nd blev dog mere nuanceret efterh\u00e5nden, som jeg l\u00e6rte dem at kende. Men mange tilh\u00f8rte ikke de h\u00f8jest begavede i vores samfund. Allerede efter to tre dage skulle jeg v\u00e6re stuevagt, man var begyndt ved 801, jeg husker s\u00e5 ikke om der var to tre eller fire stuevagter ad gangen. Disse stuevagter blev her i starten udnyttet af korporalerne, det valgte jeg at overse, man m\u00e5 jo lige “akklimatisere” sig, inden man overhovedet markerer sine gr\u00e6nser. “Stikke fingeren i jorden” mener jeg, “Se hvad vej vinden bl\u00e6ser. Korporalerne satte bare deres st\u00f8vler eller sko uden for d\u00f8ren og r\u00e5bte: “Stuevagt!” S\u00e5 skulle vi bare pudse for dem, det valgte vi at g\u00f8re. Men de af rekrutterne, der havde en mellemskole eksamen, de troede, at de kunne udnytte de dumme bondekarle, s\u00e5 m\u00e5tte vi da l\u00e6re dem, at vi m\u00e5ske ikke var dummere end eksempelvis en k\u00f8bmandskommis. Jeg havde lagt m\u00e6rke til dem de foreg\u00e5ende dage, og jeg var helt p\u00e5 det rene med. at det skulle jeg nok v\u00e6nne dem af med, s\u00e5 derfor havde jeg et halvt \u00f8je med, hvem der satte deres fodt\u00f8j ud og r\u00e5bte: Stuevagt.” Jeg ved ikke hvordan mine stuevagtkammerater klarede det, jeg havde hurtigt en rotte i f\u00e6lden. (Nu var vi samme dag blevet instrueret i at fodt\u00f8jet med j\u00e6vne mellemrum skulle have l\u00e6derfedt, s\u00e5 bliver de ganske vist ikke s\u00e5 blanke de n\u00e6ste gange man pudser dem). En der var uddannet kommis, og lige s\u00e5 hoven, som han mente denne uddannelse berettigede har til. Han satte sine p\u00e6ne sko ud og r\u00e5bte: “Stuevagt de her skal v\u00e6re f\u00e6rdige om et kvarter.” Jeg gik hen tog skoene, kiggede kritisk p\u00e5 dem, mumlede halvh\u00f8jt: “De er godt nok t\u00f8rre, de tr\u00e6nger sandelig til noget l\u00e6derfedt”. Nogen havde h\u00f8rt, hvad jeg mumlede om l\u00e6derfedt, det var da ogs\u00e5 meningen, de fortalte s\u00e5 kommisen hvad de havde h\u00f8rt. bondetampen var alts\u00e5 endnu dummere, end selv kommisen havde troet. Jeg t\u00f8vede lidt, for skoene var p\u00e6ne, det var da en skam, syntes jeg alligevel. S\u00e5 kom kommisen farende, jeg begyndte med et meget tyndt lag under svangen, kommisen overfaldt mig med knytn\u00e6veslag, – nok var han udl\u00e6rt kommis, men boxer var han ikke, dog f\u00f8lte jeg det n\u00f8dvendigt at mobilisere lidt “forsvarsvilje”., jeg tildelte ham et enkelt slag, inden hans stuekammerater sl\u00e6bte ham v\u00e6k. Jeg var lidt ked af, at det endte p\u00e5 den m\u00e5de, jeg skulle dog leve sammen med de her fyre n\u00e6sten et \u00e5r. Det varede ikke l\u00e6nge, inden de f\u00f8rste kom og fortalte, at han havde f\u00e5et et ordentligt bl\u00e5t \u00f8je. De l\u00f8d n\u00e6rmest triumferende. Han kom til at g\u00e5 med et flot bl\u00e5t \u00f8je i en halv snes dage, alle og enhver, ogs\u00e5 befalingsm\u00e6ndene, vidste hvor han havde f\u00e5et det. Det viste sig at sympatien helt var p\u00e5 min side, og da hans bl\u00e5<\/p>\n je havde fortaget sig, viste han sig at v\u00e6re en flink fyr, og jeg h\u00f8rte aldrig mere om at han pr\u00f8vede at spille smart overfor andre. Der gik nogle dage f\u00f8r ledelsen ville slippe os ud i byen, vi m\u00e5tte ikke engang g\u00e5 ned p\u00e5 KFUM’s soldaterhjem, f\u00f8r vi kunne opf\u00f8re os “milit\u00e6risk\u201d vi var jo kun forkl\u00e6dte civilister. Vores civile t\u00f8j var deponeret, indtil tjenestetiden var forbi. Dengang m\u00e5tte vi ikke tr\u00e6kke i civilt t\u00f8j, heller ikke n\u00e5r vi var p\u00e5 orlov. Da dagen oprandt, hvor vi kunne g\u00e5 ud i byen som “frie m\u00e6nd,” havde vi sikkert samme f\u00f8lelse som Egon Olsen i Olsen banden, n\u00e5r han blev lukket ud fra Vestre. “Modtagelseskomiteen” var ogs\u00e5 klar, dog ikke vinkende med dannebrog, som Benny og Keld, – en k\u00f8drand af piger, som alle sammen var blevet ledige, da forrige hold soldater var blevet hjemsendt til civil. Jeg ved ikke om de havde st\u00e5et der siden den 11\/11, eller om de vidste af erfaring, hvorn\u00e5r de nye rekrutter blev sluppet ud. Jeg er heller ikke klar over, om de alle blev afsat allerede den f\u00f8rste aften, det blev de nok. Jeg tror jeg havde brug for en “tr\u00f8stek\u00e6reste”, jeg fandt en lille s\u00f8d en som hed Jenny, vi kom fint ud af det en lille tid, jeg fortr\u00f8d hurtigt, jeg ved ikke hvad hun gjorde. Den ene soldat var vist lige s\u00e5 god som den anden. Der manglede meget i at vi var p\u00e5 “b\u00f8lgel\u00e6ngde.\u201d Forl\u00f8bet husker jeg ikke, det var vist heller ikke nogen stor sorg for hende, da det var slut. Det varede ikke mange dage inden jeg s\u00e5 hende med en anden. Efter godt et par m\u00e5neder blev vi forlagt til Nymindegab. Et lille bysamfund syd for Ringk\u00f8bing fjord, der hvor gabet havde v\u00e6ret mellem Vesterhavet og Ringk\u00f8bing fjord. Jeg mener ikke, der var noget gab mere, vi kunne g\u00e5\/marchere ud p\u00e5 Holmslands klit, og jeg husker ikke nogen bro. Lejren var bygget af tyskerne under krigen, og var spredt over et meget stort omr\u00e5de. Alle bygninger var opf\u00f8rt som danske bondeg\u00e5rde, med str\u00e5tag p\u00e5 de fleste. Alt sammen for at vildlede de engelske flyvere, havde de anet, at der var mennesker, og ikke dyr i de stalde, ville de have j\u00e6vnet skidtet med jorden. Stuerne, vagtstuen alt undtagen administrationsbygninger og messen var kakkelovnsfyret, sm\u00e5 bitte kakkelovne der skulle fyres med t\u00f8rv, – de gav ikke meget varme. Jeg fik hurtigt en fork\u00f8lelsessygdom, som satte sig p\u00e5 stemmeb\u00e5ndene, s\u00e5 jeg faktisk var uden stemmens brug i mindst en uge. Den f\u00f8rste officer jeg traf, efter at have mistet stemmen om natten, tiltalte jeg med f\u00f8lgende velvalgte ord, efter f\u00f8rst at have klappet h\u00e6lene sammen, og gjort beh\u00f8rig honn\u00f8r: “uhj byf \u00e6o ho han svarede omg\u00e5ende: “N\u00e5 s\u00e5 De vil til l\u00e6gen, hvorfor vil De det? Er De syg?” Med et drillende smil p\u00e5 l\u00e6ben. Der var ikke l\u00e6ge i Nymindegab hver dag, jeg tror det var en gang om ugen. De f\u00e5 tilf\u00e6lde af akut sygdom, der opst\u00e5r blandt unge mennesker kunne s\u00e5 transporteres til n\u00e6rmeste l\u00e6ge. Denne dag var der en l\u00e6ge fra en af omegnsbyerne, en civil l\u00e6ge, der hurtigt var kommet ind i den milit\u00e6re omgangstone. Eller han var m\u00e5ske af dem, der tror at jo mere de sk\u00e6lder ud jo mere f\u00e5r man indtryk af, at de har tjek p\u00e5 tingene. Hvis han talte liges\u00e5dan til sine patienter i sin praksis, s\u00e5 forst\u00e5r jeg godt, at han havde tid til den milit\u00e6re forl\u00e6gning ogs\u00e5. Sygehj\u00e6lperen var i hvert fald bange for ham. Sygehj\u00e6lperen var milit\u00e6rn\u00e6gter, han ville ikke bare v\u00e5ben, men \u00e5benbart nok uniform. Han var \u00e5benbart bange for den vredladne l\u00e6ge. Jeg skulle pensles i halsen med s\u00f8lvnitrat, l\u00e6gen kaldte p\u00e5 sygehj\u00e6lperen: “Se her det kan De godt g\u00f8re hver morgen kl. ni\u201d. Sygehj\u00e6lperen sagde ja, og det var da let nok, han turde ikke sige, at han var usikker. Jeg blev fritaget for tjeneste i nogle dage, den f\u00f8rste pensling havde hjulpet s\u00e5 meget, at jeg kunne g\u00f8re mig nogenlunde forst\u00e5elig n\u00e6ste dag. Jeg m\u00f8dte op i l\u00e6gev\u00e6relset”, til den aftalte tid. Der var ingen sygehj\u00e6lper, langt om l\u00e6nge fandt jeg ham sovende i sin seng, der var \u00e5benbart ingen opgaver for sygehj\u00e6lperen for tiden, jo der var det vigtigste af alt i denne verden nemlig min hals, syntes jeg! Sygehj\u00e6lperen ville alts\u00e5 ikke ud af sengen, for at pensle mig i halsen, ikke tale om. (Han skulle nok have fortalt mig, at han aldrig havde pr\u00f8vet at pensle nogen i halsen og ikke turde.) Nu fik jeg det indtryk, at han bare ikke gad rejse sig, s\u00e5 jeg var lidt fort\u00f8rnet over ikke at f\u00e5 den foreskrevne behandling. Derfor meldte jeg p\u00e5 kontoret, at jeg ikke havde f\u00e5et den behandling, som l\u00e6gen havde foreskrevet. Resultatet var, at kaptajnen aflagde bes\u00f8g p\u00e5 sygeafdelingen, hvor han traf sygehj\u00e6lperen, som ikke ville hilse eller st\u00e5 ret, som milit\u00e6r anstand kr\u00e6ver, den m\u00e5 man dog f\u00f8lge, n\u00e5r man er i uniform. Da han fik ordre p\u00e5, at st\u00e5 ret n\u00e5r han blev tiltalt af en overordnet, n\u00e6gtede han, og blev indberettet for lydighedsn\u00e6gtelse. Han blev id\u00f8mt sk\u00e6rpet arrest, jeg h\u00e5ber at han fik l\u00e6rt at st\u00e5 ret – min hals blev der aldrig sagt mere om, og aldrig gjort mere ved. Nogle dage senere havde jeg “D\u00f8gnvagt” en opgave der aldrig blev n\u00e6rmere defineret. Befalingsm\u00e6ndene mente, at det nok var en slags brandvagt – der var dog ikke noget brandslukningsudstyr – s\u00e5 man kunne da bare sl\u00e5 alarm til brandv\u00e6senet, hvis der opstod brand. De sm\u00e5 kakkelovne var da et faremoment, rent brandteknisk. P\u00e5 denne “d\u00f8gnvagt” blev jeg tildelt den opgave at hente mad til arrestanten. Ordren l\u00f8d p\u00e5 at han kun m\u00e5tte f\u00e5 vand, br\u00f8d, m\u00e6lk og kartofler, intet tilbeh\u00f8r, som sovs eller k\u00f8d, intet! Det foreskriver den milit\u00e6re straffelov ved den form for straf, som han var id\u00f8mt. Jeg gik ind i kostforplejningen og bestilte det beordrede hos en stor kraftig dame, der ikke s\u00e5 ud til at have levet af vand, br\u00f8d, kartofler og skummetm\u00e6lk. Hun s\u00e5 strengt p\u00e5 mig. (som om det var mig, der havde id\u00f8mt ham denne straf) og sagde p\u00e5 vestjysk: “S\u00e5dan noget serverer jeg ikke – basta!” Jeg t\u00e6nkte et \u00f8jeblik og sagde: “N\u00e5 – nej det g\u00f8r jeg da vist heller ikke. Men s\u00e5 m\u00e5 du l\u00e6gge et kl\u00e6de over, der bl\u00e6ser s\u00e5 let sand i det her ude ved kysten.” Det gik glat, jeg fik hverken sand i maden eller blev opdaget af vagtkommand\u00f8ren. Arrestanten viste sig at v\u00e6re en gammel bekendt, nemlig sygehj\u00e6lperen. – “Dagens ret, ribbenssteg og frugtgr\u00f8d\u201d sagde jeg. “Det m\u00e5 jeg slet ikke f\u00e5\u201d sagde sygehj\u00e6lperen. \u201cDet er en ordre fra damen i kostforplejningen.” Sagde jeg. “Hende vil jeg godt g\u00f8re honn\u00f8r for” sagde sygehj\u00e6lperen. “S\u00e5 smider jeg benene fra stegen i kakkelovnen, s\u00e5 bliver du ikke r\u00f8bet.” Han havde levet af: kartofler br\u00f8d og skummetm\u00e6lk i nogle dage, s\u00e5 det her var et festm\u00e5ltid. Senere fortalte han s\u00e5 om sit sammenst\u00f8d med kaptajnen. Kaptajnen h\u00f8rte heller ikke til mine gode venner, han havde udset sig nogle f\u00e5 syndebukke, som han s\u00e5 h\u00e6ldte hele “spanden\u201d i hovedet p\u00e5, vistnok for at de andre s\u00e5 skulle blive bange og anstrenge sig des mere for ikke at f\u00e5 den samme tur. Vi var i lang tid placeret i Nymindegab, senere Oxsb\u00f8l og Borris.<\/p>\n N\u00e5r man er placeret s\u00e5 langt hjemmefra, bliver man lovm\u00e6ssigt tildelt, en forl\u00e6nget weekend en gang om m\u00e5neden. Men det vidste kaptajn C. O. Pedersen r\u00e5d for. N\u00e5r man havde f\u00e5et en disciplin\u00e6rstraf: Omstilling eller ekstravagt. S\u00e5 blev orloven inddraget ogs\u00e5 den ekstraordin\u00e6re, som var politisk bestemt. C. O. Pedersen kunne \u00e5benbart nok huske hvorn\u00e5r, jeg s\u00e5 skulle have omstilling, for at han kunne inddrage den ekstraordin\u00e6re orlov. Jeg har nogle gange m\u00f8dt ham, hvor han indledte med: “De er indberettet” n\u00e5r han s\u00e5 kom n\u00e6rmere, kiggede han rundt, var der en knap der ikke var knappet, s\u00e5 var det hvad jeg var indberettet for. Ellers havde han et tag, med at tage en knap mellem to fingre, og med et hurtigt snuptag rive den af: “Den knap sad l\u00f8s, De er indberettet”. Flere af os kom ud for, n\u00e5r vi havde den f\u00f8rste omstilling mandag, s\u00e5 sagde vagthavende: “Jeg har ordre p\u00e5, at De skal have omstilling hver aften i den her uge, s\u00e5 De kan selv bestemme, hvad jeg skal skrive Dem for, ellers skal vi b\u00f8vle med at tage hele udrustningen frem.” S\u00e5 fik han et eller andet med et sandkorn p\u00e5 gev\u00e6rkolben eller p\u00e5 st\u00f8ttebenet til rekylgev\u00e6ret. “Sikke dog noget svineri, de har omstilling i morgen samme tid”. S\u00e5 gik han ellers ned i officersmessen. Kaptajnen troede vel s\u00e5 den slags skabte respekt: Men han fik st\u00f8rre og st\u00f8rre problemer med at opretholde disciplinen, som tiden gik. Det lader sig ikke g\u00f8re at opretholde Disciplinen blandt 150 mand i 11 m\u00e5neder ved tilf\u00e6ldige afstraffelser, man finder ud af at det er lige meget hvad man g\u00f8r, s\u00e5 liges\u00e5 godt lade ham rase. Min delingsf\u00f8rer har et par gange s\u00f8rget for, at jeg fik den forl\u00e6ngede orlov, som jeg havde krav p\u00e5. N\u00e5r kaptajnen havde orlov, aftalte delingsf\u00f8reren et eller andet med officianten og den vagthavende officer, om at jeg bare tog! p\u00e5 orlov.(det var m\u00e5ske kun n\u00e5r delingsf\u00f8reren selv var vagthavende officer) Jeg ved ikke om vagthavende s\u00e5 noterede mig som v\u00e6rende tilstedet. Det meste af kompagniet var stationeret i K\u00f8benhavn i en to tre m\u00e5neder. F\u00f8rste deling som jeg tilh\u00f8rte, blev tilbage i Nymindegab for at passe vagten. Der var vist 7 mand der havde vagt samtidig, delingen bestod af ca. 30 mand, s\u00e5 vi var p\u00e5 vagt ca. hver fjerde dag. I den tid jeg var fri for min plage\u00e5nd, havde jeg ikke en eneste omstilling og ikke en eneste ekstravagt. (Problemet med ekstravagt var at orloven blev inddraget n\u00e6ste weekend) Der sker ikke ret meget i en by som Nymindegab, ikke engang om sommeren, der var dog badeg\u00e6ster, p\u00e5 hotellet og i sommerhusene, dengang var det kun for rige folk, i hvert fald ikke nogen soldaterne s\u00e5 noget til. Da der s\u00e5 kom et nyt hold rekrutter, et kompagni ingeni\u00f8r soldater, da s\u00e5 vi s\u00e5 en chance for lidt morskab, vi huskede nok, hvor forvirrede vi selv var de f\u00f8rste dage. Vi snakkede lidt om hvad vi kunne hitte p\u00e5, det blev mit forslag, der vandt st\u00f8rst tilslutning, det var ogs\u00e5 det mest uskyldige. Vi lavede en lille alarmerings\u00f8velse, der var kun fire mand, der turde deltage aktivt i spasen, resten ville bare v\u00e6re tilskuere. Fire mand er i underkanten til at lede 150 forvirrede rekrutter p\u00e5 natman\u00f8vre. Derfor begr\u00e6nsede vi “\u00f8velsen” til det allern\u00e6rmeste omr\u00e5de omkring blokken, (Hver “Bondeg\u00e5rd” blev kaldt en blok), der blev dog tid til en lille l\u00f8betur i de sk\u00f8nne omr\u00e5der i lejren. (Det var p\u00e5 det n\u00e6rmeste m\u00f8rkt, kl. var jo over soldaternes sengetid, som er kl. 10). Da blev vi klar over at der var blevet lys hos deres befalingsm\u00e6nd, s\u00e5 var det bare med at f\u00e5 “\u00f8velsen” afbl\u00e6st, og f\u00e5 gutterne lagt i seng igen, f\u00e5 benene p\u00e5 nakken og ind i seng. Soldater skal befinde sig i deres senge kl.22. Det her var i weekenden, hvor en stor del havde orlov. Jeg valgte at tage den n\u00e6rmeste vej skr\u00e5t over mark og fyrrebevoksning, medens de andre valgte de ordin\u00e6re veje gennem lejren, der var en del l\u00e6ngere. Jeg skulle gennem lidt fyrrekrat og lidt sm\u00e5skov. Enten var det ikke den n\u00e6rmeste vej jeg havde valgt, eller ogs\u00e5 kom jeg p\u00e5 afveje gennem skoven, for jeg var sidste mand og m\u00e5tte lige vente i skovkanten, fordi der kom nogle officerer, sammen med vores vagthavende. Nu skulle de bare v\u00e6re hurtige, s\u00e5 skulle de nok opklare hvem synderne var, der var ikke g\u00e5et mange minutter, siden vi afsluttede “\u00f8velsen.” jeg havde ladet et vindue st\u00e5 s\u00e5 meget \u00e5bent, at jeg hurtigt kunne smutte ind og under dynen. Men nu gik d\u00f8ren op, og officererne kom ind, s\u00e5 det var for sent, det ville da v\u00e6re det allermest uheldige tidspunkt at dukke op p\u00e5, jeg dukkede mig under vinduet, selv om jeg jo ikke kunne v\u00e6re i tvivl om hvordan, det her ville ende. Jeg fulgte begivenhederne fra min post under vinduet, alle var n\u00e5et i seng, og svarede s\u00f8vndrukkent, n\u00e5r deres navn blev r\u00e5bt op. Af tomme senge var der de der var p\u00e5 vagt, hvis man ville, kunne man kontrollere om de nu ogs\u00e5 var p\u00e5 vagt. Plus de der var p\u00e5 orlov, de kunne jo kun kontrolleres p\u00e5 vagthavendes skema, det var vel fortrolig, det viste han ikke til nogen. De kom s\u00e5 til en seng hvor der stod 811, vores vagthavende knipsede p\u00e5 sit papir og sagde “811 p\u00e5 orlov.” Officererne gik s\u00e5 ned i messen, og beordrede et par \u00f8ller og snapse p\u00e5 bordet, selv om det nok ogs\u00e5 var over officersmessens lukketid. Fra dem der serverede i messen, fik vi senere en beretning om, hvad de havde h\u00f8rt. De mente ikke, der var den store vilje til at opklare “sagen,” og at visitationen om natten, mest var for at have ryggen fri, hvis de senere skulle blive afkr\u00e6vet en forklaring om nattens h\u00e6ndelser.<\/p>\n Maden ja hvad skal jeg ellers kalde det i Nymindegablejren var det elendigste hunde\u00e6de jeg nogensinde er blevet budt, is\u00e6r den dag om ugen, hvor man serverede “v\u00e6ltet lokum”, en slags hachis (jeg er ikke han kan lide).” S\u00e5dan gik det til at bageren pludseligt dukkede op p\u00e5 vagtstuen med et par honningmadder og en kop kaffe til mig. Han gik bare gennem vagten, ingen gad unders\u00f8ge om der stod noget i vagtregulativet om bagere, honningmadder og kaffe til frivagten. Den slags oplevelser varmede nok til at g\u00f8re kaptajn C, 0. Pedersen betydningsl\u00f8s. Kompagniet blev flyttet en del rundt, et par uger i Hevring p\u00e5 skyde\u00f8velse, en m\u00e5ned eller mere i Borris og en tid i Oksb\u00f8l, her m\u00f8dte jeg en \u00e6ldre dame, som havde en kiosk, hvor hun solgte cigaretter, br\u00f8d og hvad soldater ellers har brug for. Hun m\u00f8dte mig med ordene (p\u00e5 uforfalsket vendelbom\u00e5l) \u00c6re d\u00e6 der hj\u00e6r Valdemar” Lidt forbavset: “Ja det \u00e6re” – “A er s\u00f8ster te Jakob Jensen, de hae sit d\u00e6i ettemeje.” – “A sov nok noen der vinke, men a vil int lig trov det var Jakob Jensens” – “jov, no ska do sit de l\u00e5 i 10 st\u00f8ks te d\u00e6” – “ka do hj\u00e6lsen \u00e5 sej tak, det var sj\u00f8vt at de lieg f\u00e6k yev p\u00e5 m\u00e6.” Jeg tror det var fra Borris, at vi pludseligt blev flyttet til den milit\u00e6re flyveplads i Gedved (Karup hedder den). Alt dansk milit\u00e6r var pludselig i h\u00f8jeste alarmberedskab, p\u00e5 grund af udbruddet af krigen i Korea. H\u00f8jeste alarmberedskab betyder, at mandskabet sover med alt udstyret ogs\u00e5 hjelme p\u00e5. En del af transporten til flyvepladsen foregik med tog. Under ventetiden p\u00e5 en lille jernbanestation, var der et par \u00e6ldre damer, der spurgte en soldat: “Hvor skal i hen?” Ubet\u00e6nksom, som unge mennesker tit er, svarede han: “Til Korea” De gamle damer br\u00f8d i gr\u00e5d. Vi havde ikke haft mulighed for at f\u00f8lge med i radio eller aviser, s\u00e5 vi vidste ikke hvor alvorligt pressen havde fremstillet situationen, det v\u00e6re sagt til den ubet\u00e6nksomme soldats undskyldning. Vi m\u00e5tte heller ikke fort\u00e6lle nogen hvor vi skulle hen under en s\u00e5dan transport. Det kunne han s\u00e5 have sagt, om det s\u00e5 ville have beroliget nogen?<\/p>\n Det hele virkede temmelig dramatisk, hele bataljonen samlet p\u00e5 et sted med skarpladte v\u00e5ben. Vi fandt ud af, at s\u00e5dan var det p\u00e5 alle landets milit\u00e6re flyvepladser. Hvis nogen troede p\u00e5 et fjendtligt angreb, kunne man godt tvivle p\u00e5 ledelsens visdom. Man ville m\u00e5ske sikre sig at det blev en kort krig. Infanteri kan jo ikke stille noget op mod fjendtlige flyvere. Det f\u00f8rste der sker i en krig er bombning af flyvepladser, og der havde man anbragt landets infanteristyrker, der ville sikkert ikke have v\u00e6ret en eneste overlevende, til at tage imod fjendens landstyrker, n\u00e5r man havde ment, at vi var modne til at blive invaderet med landstyrker. Hele farsen afsluttedes med en k\u00e6mpem\u00e6ssig landsd\u00e6kkende \u00f8velse. Senere blev den ordin\u00e6re efter\u00e5rsman\u00f8vre afholdt, som en slags eksamen for<\/p>\n officerer og befalingsm\u00e6nd.<\/p>\n Den niende september 1950 tr\u00e5dte vi s\u00e5 af til civil og m\u00e5tte omstille os til et normalt liv igen. Jeg kom straks i arbejde p\u00e5 Tofteg\u00e5rd”, hos Thomas Drivsholm med kartoffeloptagning. Derefter ringede Peder Bonnerup og spurgte, om jeg ville arbejde hos ham til november. P\u00e5 det tidspunkt var jeg f\u00e6stet som kontrolassistent, ved Tholstrup – Stenum kontrolforening og skulle begynde der til f\u00f8rste november. Hos Peder Bonnerup var jeg n\u00e6rmest redskabskarl, jeg tror kun jeg brugte heste en enkelt dag hvor jeg afl\u00f8ste s\u00f8nnen Niels Bonnerup, der havde fri den dag. Min milit\u00e6re “karriere var dog ikke slut endnu, da vi m\u00e5tte p\u00e5regne en genindkaldelse, for at blive omskolet til mere moderne v\u00e5ben til afl\u00f8sning af de gamle og helt udslidte, vi havde modtaget fra Sverige og England efter krigen.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n En farende svend!<\/p>\n F\u00f8rste november 1950 begyndte jeg s\u00e5 som kontrolassistent i Tholstrup – Stenum kontrolforening, en forening med i n\u00e6rheden af 600 k\u00f8er fordelt p\u00e5 over 50 bes\u00e6tninger, som skulle bes\u00f8ges og kontrolleres 13 gange i l\u00f8bet af \u00e5ret. Der findes tre former for kontrol a, b og c kontrol. A kontrol betyder at kontrolassistenten foretager kontrolvejning og pr\u00f8veudtagning af m\u00e6lken hver gang. B kontrol betyder at kontrolassistenten foretager kontrolvejning og pr\u00f8veudtagning af m\u00e6lken hver anden gang og ejeren selv hver anden gang. C kontrol betyder at ejeren foretager kontrolvejning af m\u00e6lken hver gang. Kontrolassistenten foretager s\u00e5 fedtprocentbestemmelse (gerberering) af alle udtagne pr\u00f8ver hver gang, og han foretager beregning af den ydede m\u00e6lkem\u00e6ngde samt fedt! og sm\u00f8r m\u00e6ngde for den forl\u00f8bne periode og for \u00e5ret til dato og s\u00e6tter k\u00f8erne i foderklasser. Det er et system hvorefter man tildeler k\u00f8erne foder f\u00f8rst og fremmest det dyre udenlandske proteintilskudsfoder i forhold til k\u00f8ernes ydelse. Der var arbejde nok til en u\u00f8vet nybegynder. Foruden det n\u00e6vnte arbejde skulle jeg rundt og skrive p\u00e5 staldtavler p\u00e5 op til 4 ejendomme samme dag, derforuden flytning til n\u00e6ste plads (p\u00e5 cykel) og fordeling af glas og andet pr\u00f8veudstyr til dem der selv udtog pr\u00f8ver, Alt regnskab og alle beregninger foregik i h\u00e5nden, der fandtes ikke transportable regnemaskiner p\u00e5 den tid. Det tunge pr\u00f8veudtagnings udstyr flyttede landm\u00e6ndene. Medens regnskabsb\u00f8ger, pr\u00f8vemalkningsb\u00f8ger og andre papirer transporteredes p\u00e5 cykel. Der var store afstande i den forening, fordi der var to foreninger i det samme omr\u00e5de, det var ikke fordelt geografisk. Men s\u00e5ledes at den anden fortrinsvis havde de st\u00f8rre g\u00e5rde. Medens jeg fortrinsvis havde de mindre g\u00e5rde og alle husm\u00e6ndene. Det giver naturligvis st\u00f8rre arbejde og mere transport, med mange sm\u00e5 bes\u00e6tninger. Et andet moment, der ogs\u00e5 m\u00e5 tages i betragtning, er at alle ville have en lille snak med kontrolassistenten, ofrer man s\u00e5 bare et kvarter p\u00e5 hver, s\u00e5 er der hurtigt g\u00e5et en time med snak. Snak undg\u00e5s ikke, n\u00e5r samarbejdet skal fungere. Apropos snak: vogt jer for sladderk\u00e6llinger! N\u00e5r man nu opholder sig et helt d\u00f8gn p\u00e5 hver ejendom og sidder i stuen om eftermiddagen, s\u00e5 vil konen gerne snakke. Det letteste og mest interessante emne er uden tvivl nabokonerne. Jeg er en forsigtig mand og var straks klar over, at her var en faldgrube. Det skal dog siges, at de klogeste overhovedet ikke fors\u00f8gte at udsp\u00f8rge. De n\u00e6st klogeste tav efter at have forst\u00e5et mit synspunkt. Medens de tredjeklogeste blev sur p\u00e5 mig, jeg husker en af den type. Et tilf\u00e6lde efter hukommelsen: En familie havde haft et problem, som jeg dog ikke vidste noget rigtigt om. Men nabokonen var nysgerrig og spurgte og spurgte. (nutidens tv journalister kan have l\u00e6rt deres sp\u00f8rgeteknik af hende). “Jeg spurgte s\u00e5 hende: Hvis nu jeg fort\u00e6ller l\u00f8s om naboen til dig vil du s\u00e5 f\u00f8le dig tryg, n\u00e5r jeg tager videre til det n\u00e6ste sted?” – “Der er vel ikke noget at fort\u00e6lle om mig”, sagde hun forn\u00e6rmet. Pigen p\u00e5 en af g\u00e5rdene fortalte om en episode, da de havde nogle naboer til kaffe. Ingenting forhindrer folk i at sladre om kontrolassistenten. Jeg ved ikke hvad der var sagt forud. Men konen p\u00e5 g\u00e5rden sagde noget om, at her synes vi han er en behagelig ung mand, det er da ikke alle, vi har v\u00e6ret lige glade for at have boende. Hende jeg satte i den tredje kategori sagde: “Jeg synes nu nok han kunne v\u00e6re lidt nemmere at snakke med, han er jo ikke til at f\u00e5 et ord ud af. En tredje kone, som jeg ikke husker om, h\u00f8rte til f\u00f8rste eller anden kategori. Nu siger jeg s\u00e5 ikke at jeg tror hun havde lidt med nerverne – s\u00e5 ryger jeg jo bare ned i en fjerde kategori – jeg vil bare sig, som sandt er: “Hun var et varmt og f\u00f8lsomt menneske.” Hun rejste sig op rystende over hele kroppen og sagde: “Der er ogs\u00e5 nogen der snakker for meget, dem h\u00f8rer du vist til, jeg har aldrig kunnet fordrage sladderk\u00e6llinger Manden sagde stille: “Camilla skal vi g\u00e5 hjem.” En fjerde kone lagde h\u00e5nden p\u00e5 hans arm, kiggede p\u00e5 Camilla og sagde: “Nej det synes jeg nemlig ikke i skal. Dermed var det emne uddebatteret. Nu vil jeg tilf\u00f8je: “Jeg har altid haft ord for – og ikke med urette – at v\u00e6re stille og genert. S\u00e5 tredje kategoridamen havde jo ret, jeg var ikke god til at finde alternative samtaleemner med hende jeg var kun 22|| \u00e5r hun var en \u00e6ldre kvinde med voksne b\u00f8rn, s\u00e5 jeg synes jeg kunne have forventet at hun kunne have ledet en samtale om neutrale emner, det kunne mange andre. Men for hende var der nok ikke andre emner end sladder. Aret forl\u00f8b ellers uden de store sindsoprivende begivenheder. Den st\u00f8rste var vist at jeg for f\u00f8rste og hidtil sidste gang kom i konflikt med dansk lovgivning. Det var f\u00e6rdselslovens paragraf?? Jeg havde “glemt at tande cykellygten. Det var blevet ud p\u00e5 natten, og jeg troede ikke der var politi p\u00e5 vejene p\u00e5 det tidspunkt. Der var netop cykellygterazzia. Jeg havde fulgt en pige hjem i udkanten af Vr\u00e5 og ville sk\u00e5ne hende for at for\u00e6ldrene eller naboerne s\u00e5 en cykel forlade ejendommen p\u00e5 den tid af d\u00f8gnet. Jeg havde erfaring med at kontrolforeningsformanden \u00e5bnede mine breve, derfor opgav jeg min adresse til mit hjem p\u00e5 Vrensted esterhede, derfor blev det sognefoged S\u00f8ren Nielsen, der afhentede de 10 kr. det kostede i b\u00f8de jeg havde troet, at man bare sendte en opkr\u00e6vning. S\u00f8ren Nielsen kunne jo nok se, at adressen var forkert. Men manden var ikke umulig at snakke med, og han kunne da godt forst\u00e5, at der kunne v\u00e6re en grund til, at ingen skulle se et brev fra politiet, hvor der stod; “Delinkventen blev antruffet, p\u00e5 xxxgade ud for nr. xx kl. x den x\/x 1951 uden t\u00e6ndt cykellygte. Jeg fik aldrig at vide hvad straffen for, at opgive falsk adresse til politiet var. Den 21-5-1951 m\u00e5tte jeg s\u00e5 m\u00f8de ved milit\u00e6ret i Borris til omskoling til de nye v\u00e5ben, som harmonerede med Natos bev\u00e6bning. Det tog tre uger af min tid som kontrolassistent. Arbejdet skulle alligevel g\u00f8res f\u00e6rdig inden 1-11 efter reglerne om 13 kontrolbes\u00f8g \u00e5rligt. Nu var der s\u00e5 ved at opst\u00e5 tidsn\u00f8d. Med lidt mere erfaring og rutine ville det v\u00e6re g\u00e5et, der kom til at mangle et par timers arbejde med \u00e5rsopg\u00f8relsen, som jeg s\u00e5 betalte en tidligere kontrolassistent for at lave f\u00e6rdig, han var i \u00f8vrigt medlem af kontrolforeningens bestyrelse. Jeg kunne selvf\u00f8lgeligt have gjort det f\u00e6rdig om aftenen i mit nye job: men jeg syntes det ville se noget utiln\u00e6rmelig ud, at dykke ned i regnskaberne de f\u00f8rste aftener, hvor jeg skulle l\u00e6re mine nye medtjenere at kende, og der var ingen steder hvor man kunne sidde for sig selv, dengang var karlekamrene ikke opvarmet, loven forlangte kun at der var en opvarmet f\u00e6llesstue, kaldet folkestuen hvor folkene s\u00e5 kunne opholde sig til sengetid, derp\u00e5 ud i et uopvarmet v\u00e6relse. Det skal v\u00e6re sundt, det er jeg ikke sikker p\u00e5 fugtigheden er, og t\u00f8j og andre ejendele har nu bedst af at blive opbevaret i et opvarmet v\u00e6relse. Arbejdet som kontrolassistent var da interessant p\u00e5 mange m\u00e5der. Der var p\u00e5 den tid rigtig kommet gang i avlsarbejdet, p\u00e5 grund af de nye tyrestationer, hvor tyrene blev brugt til kunstig befrugtning, og de bedste tyre s\u00e5ledes kunne bruges til et utal af k\u00f8er. Indf\u00f8relse af hollandske tyre til det gamle jyske kv\u00e6g bet\u00f8d, at det gennemsnit lige v\u00e6gt af k\u00f8erne p\u00e5 ret kort tid steg fra gennemsnitlig 5ookg. til omkring 6ookg., ogs\u00e5 m\u00e6lkeydelsen steg enormt i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r. P\u00e5 disse omr\u00e5der har kontrolassistentens engagement ogs\u00e5 betydning, ved at f\u00f8lge med i, og fort\u00e6lle om hvilken egenskaber de forskellige tyre har, og hvad man har haft held med andre steder “Underholdningsv\u00e6rdien” af at flytte fra sted til sted skal da ogs\u00e5 lige n\u00e6vnes. Der var mange folk p\u00e5 landet dengang, s\u00e5 der var da altid liv. Jeg har lige pr\u00f8vet at t\u00e6lle efter, og kom til det resultat at der var ca. 50 piger p\u00e5 de ejendomme hvor jeg kom, fra 15 \u00e5r og et stykke over den giftef\u00e6rdige alder. Min tilbageholdenhed forhindrede mig i at f\u00e5 ret meget ud af den situation. Jeg opf\u00f8rte mig ikke lige som mange kontrolassistenter – som en vild mink der er sluppet ind i h\u00f8nsehuset, den bider dem alle samme, uden rigtig at ville noget med dem. Jeg har altid v\u00e6ret h\u00e6mmet og genert, is\u00e6r overfor piger, det har fulgt mig hele livet. Der var mange hyggelige hjem og mange rare, venlige og hjertelige mennesker. Der var to steder hvor jeg befandt mig bedre end andre, det var Langesg\u00e5rd i T\u00f8mmerby og Vangg\u00e5rd i Stenum. Begge steder var der masser af unge mennesker, b\u00e5de g\u00e5rdenes egne folk og om aftenen folk fra nabog\u00e5rdene. P\u00e5 Langesg\u00e5rd var der desuden husets frue Petrea og hendes s\u00f8ster Krista, de kunne fort\u00e6lle historier, b\u00e5de selvoplevede sm\u00e5 pudsige episoder og andre – ikke altid helt stuerene anekdoter. Et par stykker skal alligevel fort\u00e6lles. Til jul fortalte Petrea at de, Ludvig Holm og hende selv, havde v\u00e6ret i Br\u00f8nderslev for, at se p\u00e5 juleudstilling, og m\u00e5ske f\u00e5 ideer til julegaver og til \u00f8nskesedlen. Nu var det 6 \u00e5r efter krigen og endeligt ved at v\u00e6re noget ordentligt t\u00f8j i butikkerne. Petrea faldt i staver ved en t\u00f8jbutik med masser af dejligt t\u00f8j til mor og hendes tre d\u00f8tre, efter en tid kom hun i tanker om Ludvig – det her m\u00e5tte da kede Ludvig – n\u00e5 der stod han lige ved siden af hende en statelig mand for resten – stadigv\u00e6k. Petra stikker h\u00e5nden under mandens arm, og de begynder at g\u00e5. Petrea stadig lidt distraheret, af alt det dejlige t\u00f8j hun havde set, hun lagde derfor ikke m\u00e6rke til, at manden s\u00e5 lidt forundret, men vel ikke utilfreds p\u00e5 sin nye ledsagerinde, f\u00f8rst da hun s\u00e5 Ludvig st\u00e5 p\u00e5 den anden side af gaden ved v\u00e6rkt\u00f8jsvinduet og storgrine, slap hun mandens arm, uden at sige et ord, og som om hun havde br\u00e6ndt sig. Det m\u00e5 have set komisk ud for Ludvig, som aldrig er til sl\u00e5 bare et lille smil af lo s\u00e5 det klukkede.<\/p>\n Familien Ludvig Holm talte flere ivrige kortspillere. Ved en familiesammenkomst skulle Rigmor den \u00e6ldste datter, som jeg for \u00f8vrigt er konfirmeret sammen med, lidt tidligere af sted, hun boede i K\u00f8benhavn. Da hun og hendes mand s\u00e5 gik rundt og gav h\u00e5nden til farvel, kom de til et bord med et par, der m\u00e5ske havde s\u00e6rligt gode kort. De gav sig ikke tid til at se op fra kortene, stak bare h\u00e5nden ud og fik fat i hinandens h\u00e6nder, rystede dem hjerteligt og \u00f8nskede god tur, og spillede videre uden at opdage fejltagelsen: “Da lo Ludvig h\u00f8jt” sagde Petrea; “Du ved det skal der meget til”<\/p>\n En tredje historie, som ikke er selvoplevet, og det er mere end tvivlsomt, om den i det hele taget er oplevet. Jeg vil alligevel fort\u00e6lle den til gl\u00e6de for dem, der har kendt dyrl\u00e6ge Lassen fra L\u00f8kken. Jeg vil pr\u00f8ve at beskrive dyrl\u00e6ge Lassen (som i \u00f8vrigt nok hed Larsen). Han var en forholdsvis lille, rund og noget mere end trivelig mand, med meget store runde og fyldige kinder, hvilket ogs\u00e5 vil forst\u00e5s af det f\u00f8lgende. Jeg har tidligere n\u00e6vnt banen mellem \u00c5bybro -L\u00f8kken – Hj\u00f8rring, den gik over Ingstrup enge. I de her sm\u00e5 tog var der intet toilet! (Jeg ved ikke om den p\u00e5stand er rigtig, den er n\u00f8dvendig for historien). Det bragte en dame i forlegenhed, nu var der ikke andre i kupeen end hende og hendes mand. De blev enige om at det m\u00e5tte kunne ordnes gennem vinduet, han holdt i h\u00e5nden og st\u00f8ttede hende, her var jo ikke andet end de \u00f8de enge, s\u00e5 hun stak numsen ud af vinduet. Det gik da ogs\u00e5 helt efter planen, ingen af dem s\u00e5 de to bondem\u00e6nd, der var ude for at se til deres kreaturer. S\u00e5 siger den ene bondemand til den anden: “Det var m\u00e6rkeligt, men det var da dyrl\u00e6ge Lassen der var med toget.” Den anden protesterede: “Nej, ham her havde fipsk\u00e6g, det har Lassen da aldrig haft.” Hos br\u00f8drene Vanggaard var der ogs\u00e5 altid liv, der var tre br\u00f8dre og en, tit to s\u00f8stre, de fem var fra et par og tredive og ned til ca. 18, der var flere, de andre var gift og de \u00e6ldste havde b\u00f8rn p\u00e5 min alder. Jeg husker ikke lige nogen historier herfra, blot at der altid var hyggeligt og muntert. I \u00f8vrigt fulgtes jeg med Herluf Vanggaard og et par stykker andre fra egnen til ungskue i Randers. Vi lejede en rutebil, s\u00e5 der m\u00e5 have v\u00e6ret mere end et par stykker mere. Men ikke alle h\u00f8rte til min bekendtskabskreds, tror jeg. Tilv\u00e6relsen som kontrolassistent var fyldt med sjove historier og events. Jeg er ikke sikker p\u00e5 at alle vil v\u00e6re glade for at se dem p\u00e5 skrift, og jeg ved ikke helt hvor mange af personerne der er blandt de levendes tal. Alligevel blev jeg tr\u00e6t af den evindelige flytten rundt. S\u00e5 derfor tog jeg plads som fodermester hos Herluf Jensen \u00d8sterg\u00e5rd, Vester Linderup ved Tholstrup, hvor jeg s\u00e5 tiltr\u00e5dte 1 – 11 – 1951.<\/p>\n Mine h\u00e6nder har jeg vasket, og min aftenb\u00f8n har jeg bedt, og det tror jeg, ganske sikkert han har set.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n F\u00f8rste november 1951 tiltr\u00e5dte jeg s\u00e5 min nye plads som fodermester p\u00e5 \u00d8sterg\u00e5rd.<\/p>\n Bes\u00e6tningen var p\u00e5 32 malkek\u00f8er. Mit f\u00f8rste indtryk var ikke det allerbedste, der l\u00e5 d\u00f8de kalve overalt. Det var det f\u00f8rste jeg m\u00e5tte tage h\u00e5nd om. Hvad kunne \u00e5rsagen v\u00e6re? Jeg har f\u00f8r set tilf\u00e6lde af sp\u00e6dekalved\u00f8d. N\u00e5r en s\u00e5dan epidemi optr\u00e6der, siger man at det er “kalvesyge\u201d en slags influenza, som er meget smitsom. De gange jeg var st\u00f8dt p\u00e5 “kalvesyge\u201d havde, jeg haft mine tvivl, og troet at fejlen l\u00e5 i selve fodringen. Nu havde jeg chancen for at afpr\u00f8ve min antagelse. Her var det ikke kun sp\u00e6dekalve men ogs\u00e5 et par lidt st\u00f8rre kalve. Det forvirrede mig noget, kalve i den alder plejer at v\u00e6re nemme at passe og holde liv i. P\u00e5 den anden side, mente jeg at vide at “kalvesyge\u201d kun ramte sp\u00e6dekalve. Det f\u00f8rste jeg gjorde var, at tage en snak med Herluf, det viste sig, at han aldrig selv havde passet kalve og ikke vidste ret meget om det. Det eneste us\u00e6dvanlige var at fodermesteren var stoppet nogle dage f\u00f8r den f\u00f8rste november, og det derfor var en anden der havde passet dem den sidste tid. Men man var vant til at have mange kalved\u00f8dsfald p\u00e5 g\u00e5rden. Herluf mente, at der var “kalvesyge\u201d i bes\u00e6tningen, og at de s\u00e6rlig mange d\u00f8dsfald nu m\u00e5ske nok skyldtes alle sammen, et par stykker var over tyve \u00e5r. Bes\u00e6tningen p\u00e5 \u00d8sterg\u00e5rd viste sig at v\u00e6re s\u00e6rdeles gode malkek\u00f8er. I tiden frem til nyt\u00e5r, havde den en meget h\u00f8j m\u00e6lkeydelse, endda betydeligt h\u00f8jere end man var, vandt til p\u00e5 g\u00e5rden. I efter\u00e5ret 1951 opstod der en omfattende epidemi af den frygtede kv\u00e6gsygdom mund og klovesyge. Jeg begyndte straks efter ans\u00e6ttelsen, at fors\u00f8ge at overtale Herluf til at ofre de penge, det kostede at f\u00e5 hele bes\u00e6tningen vaccineret, jeg kendte sygdommen fra mit hjem, der havde vi sygdommen under epidemien i 1938, det lykkedes ogs\u00e5 at overtale ham; men vi var ikke de eneste, der havde f\u00e5et den ide, s\u00e5 der var blevet mangel p\u00e5 vaccine og lang ventetid p\u00e5 at f\u00e5 vaccineret. Vi n\u00e5ede at f\u00e5 kreaturerne og vist ogs\u00e5 svinene vaccineret; men et par dage efter vaccinationen br\u00f8d sygdommen ud. Det er det allerv\u00e6rste der kan ske, at sygdommen starter lige netop, som dyrene er sv\u00e6kket af vaccinen, de f\u00f8rste der blev syge, blev da ogs\u00e5 meget h\u00e5rdere angrebet end normalt. Det var malkek\u00f8erne, der blev f\u00f8rst angrebet, medens ungkreaturerne, som bedre t\u00e5ler sygdommen, blev angrebet sidst, hvor vaccinen var begyndt at virke. Det var en af de f\u00f8rste juledage, at sygdommen blev konstateret. Ved udbrud af mund og klovesyge bliver g\u00e5rden sat i karant\u00e6ne i 6 uger, hvor ingen m\u00e5 forlade g\u00e5rden. Det gav et nyt problem for mig, fordi mine for\u00e6ldre havde s\u00f8lvbryllup i juleugen det \u00e4r. Jeg havde indstillet mig p\u00e5, at det ikke kunne lade sig g\u00f8re at komme til s\u00f8lvbryllup. Der var strenge straffe for overtr\u00e6delse af karant\u00e6nebestemmelserne, og jeg tjente hos sognefogeden, som var den stedlige politimyndighed p\u00e5 landet dengang. Her kom s\u00e5 arvefjenden Melle Kristian til hj\u00e6lp, han ringede til Herluf, jeg er ikke klar over om han vidste, at Herluf var sognefoged, det blev han s\u00e5 klar over. Melle Kristian argumenterede s\u00e5 godt for sine synspunkter, og forklarede hvor synd det var for min mor, hvis jeg ikke kom med. Herluf b\u00f8jede sig eller hvad det nu kaldes. Han kom ud og sagde, at det her ville han ikke vide noget om p\u00e5 forh\u00e5nd. Men n\u00e5r jeg er g\u00e5et ind, siger Valdemar til jer, at han forsvinder i nattens l\u00f8b. Og s\u00e5 m\u00e5 i tage jer af malkningen i morgen tidligt, og passe kreaturerne i morgen, og blev der vr\u00f8vl s\u00e5 vidste Herluf ingenting, han ville ikke engang opdage, at der manglede en mand, det m\u00e5tte s\u00e5 have v\u00e6ret den dag han l\u00e5 i sengen med influenza, hvis man var sikker p\u00e5, Valdemar havde v\u00e6ret v\u00e6k. Jeg m\u00f8dte s\u00e5 op til s\u00f8lvbrylluppet og var tilstedet ved morgenfrokosten. Efter frokosten var vi nogle stykker, der stod uden for kostalden i mine for\u00e6ldres hjem, der var to af mine farbr\u00f8dre, og min kusines mand fra B\u00f8rglum. Nu troede jeg, at alle vidste, at der var mund og klovesyge i den bes\u00e6tning, som jeg passede, fordi alle de karant\u00e6neramte bes\u00e6tninger blev offentliggjort i aviserne. Min kusines mand Henrik vidste det \u00e5benbart ikke. Han foreslog, at vi skulle g\u00e5 ind i stalden og se dyrene, det g\u00f8r man normalt p\u00e5 landet, n\u00e5r der er lejlighed til det, og han vidste at jeg var interesseret i dyr og f\u00f8rst og fremmest i malkek\u00f8er. Jeg m\u00e5tte til at sige det: “Nej, ligefrem at g\u00e5 ind i kostalden, det vil jeg ikke, det er dristigt nok af mig at komme, n\u00e5r nu vi har sygdommen hvor jeg tjener”, Henrik r\u00f8g tre fire skridt tilbage. Laurits og Jens, mine to farbr\u00f8dre lo lidt ad ham, Jens sagde: “Han er nok ikke smittefarlig, det t\u00f8j der bruger han nok ikke i stalden; Men du skal da ikke risikere, at g\u00e5 ind i stalden her.” Henrik faldt da ogs\u00e5 til ro, og vovede sig hen p\u00e5 siden af mig og sludrede videre, nu var det nok mund og klovesygen, der var samtaleemnet, vi havde ikke haft sygdommen l\u00e6nge nok til, at jeg havde set hvor alvorligt, den udviklede sig.<\/p>\n Det blev en god dag for mine for\u00e6ldre og deres g\u00e6ster. Der var spisning om aftenen i forsamlingshuset. Der blev holdt mange gode taler b\u00e5de om morgenen i hjemmet og om aftenen i forsamlingshuset. Der blev sagt mange p\u00e6ne ting om mine for\u00e6ldre, det g\u00f8r der da ved den slags lejligheder. Mange af disse p\u00e6ne ting genkendte jeg fra mine for\u00e6ldres v\u00e6rem\u00e5de, derfor tror jeg p\u00e5, at de var ment, som de var sagt. Til en aftalerne slog min humoristiske sans ikke helt til, det burde den ellers n\u00e5r jeg bet\u00e6nker hvem der holdt den. Melle Kristian havde holdt flere taler i dagens l\u00f8b, nu syntes han det var p\u00e5 tide, at holde en for b\u00f8rnene. Den indledte han: “Det er nogen sk\u00f8nne b\u00f8rn de har, – s\u00e6rligt Grethe” S\u00e5 fortsatte han med en lang tale til Grethe uden med et ord at n\u00e6vne Valdemar. Jeg s\u00e5 Anna Holm Jensen og hendes mor Anna Christensen “rynkede panden”, begge to kunne holde taler, men jeg tror de var vrede og derfor ikke mente, at de kunne slippe elegant nok fra at sige, det de syntes skulle siges. Det blev Br\u00f8chner-Hansen, der holdt en ekstra tale, han indledte n\u00e6sten som Melle Kristian: “Det er nogen sk\u00f8nne b\u00f8rn de har, og her vil jeg bestemt ikke fremh\u00e6ve den ene for den anden”. Han fortsatte noget med: “Som mesteren er, s\u00e5 f\u00f8lge hans svende”, jeg tror ikke han n\u00e6vnte navne, bare noget med at lige s\u00e5 flinke og stilf\u00e6rdige for\u00e6ldrene var, lige s\u00e5 flinke og stilf\u00e6rdige var b\u00f8rnene. Adressen til Melle Kristians tale, var ingen i tvivl om. Det blev hverdag igen. En meget h\u00e5rd hverdag, p\u00e5 grund af kv\u00e6gpesten. Der burde have v\u00e6ret sat ekstra mandskab ind i de f\u00f8rste to tre uger, for at pleje de syge dyr. Det ville sognefoged Herluf Jensen ikke, han fandt en paragraf i karant\u00e6nebestemmelserne, som han p\u00e5stod, forb\u00f8d, at besk\u00e6ftige flere i stalden under sygdommen, end f\u00f8r sygdommen opstod. Jeg husker ikke ordlyden af paragraffen, men jeg forstod den n\u00e6sten modsat. Jeg knoklede det allerbedste jeg kunne, med at passe syge dyr. Men jeg var slet ikke tilfreds med resultatet. En af k\u00f8erne d\u00f8de, det var der nok ingenting der havde kunnet forhindre. Jeg forlangte at f\u00e5 dyrl\u00e6ge tilkaldt for at aflive den. Sognefoged Herluf Jensen ville se om ikke den kunne leve til karant\u00e6nen var overst\u00e5et, s\u00e5 kunne den leveres til slagtning. Der var nok kun et par dage til karant\u00e6nen oph\u00f8rte. Dyret klagede sig hele tiden, det var uudholdeligt at h\u00f8re p\u00e5. S\u00e5 jeg m\u00e5tte sp\u00f8rge sognefogeden, om han ikke kunne finde en paragraf i dyrev\u00e6rnsloven, der p\u00e5b\u00f8d, at lade dyrl\u00e6gen afg\u00f8re, hvad der skulle ske med dyret. S\u00e5 ringede han efter dyrl\u00e6gen og p\u00e5lagde ham at give den noget smertestillende, s\u00e5 den kunne leve til, karant\u00e6nen var forbi. Dyrl\u00e6gen gav den en st\u00e6rkt bed\u00f8vende vaske direkte i blod\u00e5ren. Jeg spurgte, om s\u00e5 k\u00f8det kunne bruges til menneskef\u00f8de, det fik jeg ikke svar p\u00e5. Han gav mig en flaske af den samme v\u00e6ske, og sagde: “Hvis den nu er levende i morgen tidligt, s\u00e5 giver du den det her gennem munden”. Koen gik straks ind i en dyb s\u00f8vn og levede ikke til midnat. Herluf Jensen p\u00e5stod at dyrl\u00e6gen havde aflivet den! Grunden til at han ikke ville have flere folk i kostalden var enten at han var dum, eller fordi han ville bruge mandskabet i svinestalden, (Der var vel en lille times arbejde der). Skulle de nu over i kostalden, s\u00e5 ville de n\u00e6ppe kunne undg\u00e5 at bringe smitten over i svinestalden inden vaccinationen virkede. Han kunne jo have nejedes med en hvert sted, s\u00e5 kunne han endda stadigv\u00e6k selv v\u00e6re sluppet for at hj\u00e6lpe til, og kv\u00e6gbes\u00e6tningen var sluppet med mindre skader – m\u00e5ske -, det ved dog ingen. Men jeg havde mange ekstra timer, og Herluf troede, at det var den egentlige \u00e5rsag til at jeg ville have mere hj\u00e6lp, det havde vel ogs\u00e5 v\u00e6ret grund nok. Enten forstod han ikke situationen, eller ogs\u00e5 stolede han p\u00e5, at jeg nok skulle klare det p\u00e5 bedste m\u00e5de. Selv viste han sig aldrig i kostalden i den tid sygdommen varede. Han var en ung mand p\u00e5 45, s\u00e5 jeg syntes, at han selv kunne passe de grise. Men dengang var det meget normalt, at g\u00e5rdmanden beholdt h\u00e6nderne i lommen eller i \u00e6rmegabet. Det lykkedes at undg\u00e5 at f\u00e5 grisene smittet. Grise er heller ikke lige s\u00e5 modtagelige for smitte som kv\u00e6g, der er eksempler p\u00e5, at i stalde hvor der er grise i den ene side og kreaturer i den anden, der har det kun v\u00e6ret kreaturerne der har f\u00e5et sygdommen.<\/p>\n Vores pige Anna var forsvundet ved nattetide, og der kom straks en anden, der var der endnu kortere tid. Karl Ages lilles\u00f8ster Elly var kommet hjem fra K\u00f8benhavn ved juletid. hun kiggede ind af og til, efter at karant\u00e6nen var oph\u00e6vet. Hun var rigtig en s\u00f8d lille sag, og jeg var forelsket igen. Hun flyttede ind som ung pige i huset, efter at pige nr. to havde forladt os, hun blev den pige, der var der l\u00e6ngst det \u00e5r m\u00e5ske nogen sinde. Nu havde vi allerede f\u00f8r hun flyttede ind foretaget de allermest “element\u00e6re indlednings\u00f8velser”. Jeg vil ikke g\u00f8re n\u00e6rmere rede for det forl\u00f8b, jeg var dog glad for at fodermesterens tid var tilrettelagt, s\u00e5 der var tid til en god middagss\u00f8vn. P\u00e5 samme tid var min mor indlagt p\u00e5 sygehus i Br\u00f8nderslev, hun var indlagt, sammen med en gift datter fra nabog\u00e5rden, de fandt s\u00e5 ud af jeg var fodermester p\u00e5 nabog\u00e5rden til hendes hjem. Da s\u00e5 tjenestepigen fra hendes hjem kom p\u00e5 bes\u00f8g, spurgte damen hende: “Ser du noget til \u00d8sterg\u00e5rds fodermester\u201d. Pigen sagde: “Nej han har alt for travlt, med \u00d8sterg\u00e5rds pige til, at l\u00e6gge m\u00e6rke til mig. Det havde de moret sig meget over. Nogle \u00e5r senere var min mor p\u00e5 sygehuset, da jeg bes\u00f8gte hende, fortalte hun, at hende der l\u00e5 overfor, var Karl \u00c5ges og Ellys mor, og at hun havde haft bes\u00f8g af en datter, der var s\u00e5 fed, at hun n\u00e6sten ikke kunne komme op af en l\u00e6nestol, der havde arml\u00e6n af tr\u00e6, der var vist to d\u00f8tre i familien. Da jeg kendte Elly, var hun ualmindelig tynd og spinkel. Elly boede hele sit liv en tre fire kilometer nord for Vr\u00e5 by, fortalte Karl \u00c5ge en gang, jeg m\u00f8dte ham tilf\u00e6ldigt. Elly var d\u00f8d ret ung omkring fyrre\u00e5rsalderen vistnok. Jeg havde nogle problemer med at f\u00e5 luft gennem n\u00e6sen dengang. L\u00e6gen syntes jeg skulle unders\u00f8ges hos en pre, n\u00e6se og halsspecialist, som s\u00e5 igen syntes jeg skulle opereres for en n\u00e6seskillev\u00e6g, der var slap og sk\u00e6v. Jeg blev s\u00e5 indlagt p\u00e5 Hj\u00f8rring sygehus. Operationen kr\u00e6vede indl\u00e6ggelse i tre dage, det gik ikke s\u00e5 let, p\u00e5 grund af nogle voldsomme bl\u00f8dninger, der var sv\u00e6re at standse helt, blev indl\u00e6ggelsen p\u00e5 fjorten dage. Disse bl\u00f8dninger var ret ubehagelige, kunne man se bort fra det, s\u00e5 var et sygehusophold, n\u00e6sten en behagelig oplevelse. Der var ikke mangel p\u00e5 sygeplejersker dengang, og der var 5 unge sygeplejeelever, som alle tog sig k\u00e6rligt af mig. Dengang skulle de sige De og Hr. S\u00f8rensen ellers risikerede de at blive fyret. Br\u00f8chner – Hansens datter Inger var elev p\u00e5 en anden afdeling, hende havde jeg jo kendt altid, hun var veninde med pr\u00e6stens datter Hanne Stevns, der var elev p\u00e5 den afdeling jeg l\u00e5 p\u00e5. Hun fortalte s\u00e5 Inger om ham der Hr. S\u00f8rensen: “Ham m\u00e5 du jo kende”. Inger syntes s\u00e5 lige hun ville se, om der var en chance for, at jeg overlevede. Hanne Stevns var nok nysgerrig, hun opholdt sig i hvert fald p\u00e5 sygestuen, s\u00e5 l\u00e6nge bes\u00f8get varede, hun bebrejdede Inger at hun sagde du og Valdemar. “Det kan du blive fyret for” sagde fr\u00f8ken Stevns, som vi skulle sige. Inger forklarede at det kun gjaldt i uniform, og at hun havde fri og var p\u00e5 almindeligt sygebes\u00f8g. Det er da derfor jeg skiftede til mit eget t\u00f8j, hvad mon Valdemar ville sige hvis jeg kom og spurgte, n\u00e5 hvordan har De det s\u00e5 Hr. S\u00f8rensen.” Ja alt godt f\u00e5r en ende jeg blev jo rask igen. Jeg har flere gange senere v\u00e6ret indlagt, sidst da jeg var 70 \u00e5r. Nu ved jeg jo ikke om det skyldes mangel p\u00e5 sygeplejersker eller hvordan. Bevares jeg blev da behandlet godt og venligt, og jeg kan ikke finde p\u00e5 noget at klage over. Kun den ene ting er bedre, man siger du til hinanden, og i reglen fornavn. Alligevel har jeg aldrig f\u00e5et s\u00e5 god en forplejning, som da jeg som treogtyve \u00e5rig var indlagt p\u00e5 \u00f8re, n\u00e6se og halsafdelingen p\u00e5 Hj\u00f8rring sygehus. Det var da ogs\u00e5 godt at komme hjem til arbejdet med dyrene og hjem til Elly. Hun var nok lidt af det John Mogensen kaldte en rullesten. Hun ville giftes til november, nu er jeg ikke af dem der forhaster mig. Men hun mente det \u00e5benbart alvorligt, jeg tror ikke hun lige blev gift til november, det var t\u00e6t p\u00e5. Elly forsvandt ogs\u00e5 fra pladsen p\u00e5 \u00d8sterg\u00e5rd i nattens mulm Jeg var orienteret, og det var hendes bror Karl-\u00c5ge ogs\u00e5. Vi n\u00e5ede at have tre piger mere inden november, de to af dem forsvandt liges\u00e5dan uden varsel. Et par dage efter at den ene forsvandt, kom hendes far sammen med to granvoksne m\u00e6nd og hentede hendes ting, og de s\u00f8rgede nok ogs\u00e5 for at hun fik den sidste del af hendes l\u00f8n. N\u00e6ste \u00e5r ville de (Herluf og Edith) s\u00e5 pr\u00f8ve at have gift fodermester og ikke s\u00e5 mange folk p\u00e5 kost, s\u00e5 mente de, at de kunne undv\u00e6re tjenestepige. Jeg havde haft en del vr\u00f8vl med ryggen og det ene ben (Iskias), det var \u00e5benbart for h\u00e5rdt for ryggen at v\u00e6re fodermester, s\u00e5 jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle til november, derfor havde jeg ikke f\u00e5et s\u00f8gt nogen anden plads. Herluf havde heller ikke f\u00e5et mere end en karl, han havde altid haft to, s\u00e5 jeg fortsatte som l\u00f8sarbejder efter den f\u00f8rste november. Jeg troede at der var brug for mig vinteren over. Men efter at roeh\u00f8st og pl\u00f8jning var overst\u00e5et, blev jeg fyret, og Herluf ville klare sig med en karl og lidt l\u00f8sarbejdere i perioder, fremover. Lidt f\u00f8r jul blev jeg ledig, min ryg tr\u00e6ngte ogs\u00e5 til lidt rekreation, det var jo ikke rigtig muligt, sygedagpenge og den slags var ukendte begreber dengang. I f\u00f8rste omgang var der ogs\u00e5 nok at se til derhjemme, fordi Jens A. Jensen og Simoni Pedersen og mine for\u00e6ldre var i gang med et st\u00f8rre kloakprojekt, som bestod af en lang hovedledning til n\u00e6rmeste vandl\u00f8b og tre stikledninger, af forskellig l\u00e6ngde, en til hver ejendom: Jeg gravede i nogle dage og tjente vel til f\u00f8den s\u00e5 l\u00e6nge. Sidste dag, under det sidste gravearbejde, havde far og min s\u00f8ster sat sig til at regne ud, hvad hver enkelt skulle betale. Regne kan de nu nok de to, nu ved jeg ikke, om nogen havde tvivlet p\u00e5 deres andet resultat end de to. Nu har far aldrig kunnet t\u00e5le, at man ikke var enig med ham, han bliver ikke sur, nej han bliver stjernetosset, og parat til hvad som helst, for at lukke munden p\u00e5 den formastelige, s\u00e5 jeg blev h\u00e5net, af de to, fordi jeg kom til et andet resultat, uden at de ville se hvordan jeg kom frem til mine tal. Jens Jensen, som havde s\u00e5 langt den l\u00e6ngste stikledning, ham fik jeg regnet ud til, at skulle betale lidt mere end de to havde regnet ud. De kunne, eller ville ikke, forklare deres meget indviklede udregninger: “Du kan da nok forst\u00e5, at s\u00e5 enkelt som du g\u00f8r det til, kan det da ikke v\u00e6re, og vi er to der er kommet til samme resultat.” De vidste ikke, hvad man i \u00f8vrigt har erfaret mange gange under skolearbejde, at to der regner sammen, kan sidde og bekr\u00e6fte hinanden i deres fejlregninger. Hvis jeg havde lavet en regnefejl, burde de nok have vist mig den, man kan ikke bare p\u00e5st\u00e5, at n\u00e5r du ikke har samme resultat som os, s\u00e5 er det forkert, s\u00e5 var der ingen grund til, at jeg regnede efter. Jeg har senere haft lejlighed udregning, for de bad lige mig regne det igennem. Regnestykket var da nogenlunde enkelt: En hovedledning delt med tre plus hver ejendom sin stikledning betalt i forhold til l\u00e6ngden fra hovedledning til det enkelte hus. Jeg fik et til, at sammenligne mine evner til at gennemskue et problem med andres, der faldt jeg ikke igennem. Det kommer jeg tilbage til ca. 25\u00e5r senere. Tiden fra nyt\u00e5r og frem til for\u00e5ret er ikke nogen god tid at s\u00f8ge arbejde i, s\u00e5 der var god tid til at l\u00e6se b\u00f8ger, jeg var derfor en “god kunde” p\u00e5 biblioteket. L\u00e6sning var en interesse, som jeg delte med min far. Jeg husker aldrig, at han selv hentede b\u00f8ger p\u00e5 biblioteket; men han ville gerne l\u00e6se dem, vi andre l\u00e5nte. Nu havde jeg en slags h\u00e6ngeparti med bogl\u00e6sning. P\u00e5 h\u00f8jskolen havde Brandt Pedersen gennemg\u00e5et forskellige b\u00f8ger med os, en af dem var Niels Anesens Altid Ungdommen. Nu er det over 50 \u00e5r siden, at jeg l\u00e6ste den. Den var god og sp\u00e6ndende, det syntes far ogs\u00e5. Nu ved lidt efterrationalisering, var den da vist noget af det mest pladderromantiske \u00e6vl man kan t\u00e6nke sig. Den indeholdt vist alle de elementer, som Brandt Pedersen advarede imod hos Str\u00f8mbergs og Morten Korchs b\u00f8ger. Disse b\u00f8ger advarede han meget imod, de var urealistiske, og de endte altid godt. Det samme gjaldt alts\u00e5 Altid Ungdommen. Den passede bare s\u00e5 godt med Brandt Pedersens menneskesyn, som venstremand og blind beundrer af Grundtvig. N\u00e5r bare man ikke var bange for at tage fat og bestille noget, s\u00e5 ville alt ende lykkeligt. (Enhver er sin egen lykkes smed, det er da et sundt synspunkt, det holder bare ikke i alle forhold) Altid Ungdommen handlede om en ung mand, der blev tr\u00e6t af det overfladiske liv ungdommen f\u00f8rte. Ved udt\u00f8rringen af et omr\u00e5de i Danmark, k\u00f8bte han et st\u00f8rre jordstykke. (Dengang var det helt ideelt at omdanne v\u00e5domr\u00e5der til god landbrugsjord). Dette omr\u00e5de blev i bogen kaldt Gr\u00e5vig, Han s\u00e5r rug i det hele og bliver selvf\u00f8lgelig rig og lykkelig i l\u00f8bet af nul komma nul. Der er s\u00e5 puttet et par piger ind i historien, som boller rundt og skifter og bytter k\u00e6rester efter lyst og behag. Det m\u00e5 s\u00e5 v\u00e6re disse piger, der g\u00f8r den til en socialrealistisk roman, her husker jeg Katrine, der sagde: \u201cMan fortryder altid, n\u00e5r man elsker en, man ikke elsker.” Det var nok bogens egentlige morale, og st\u00f8rste visdomsord. Nu blev der s\u00e5 en gammel forfalden ejendom til salg, jeg tror jeg s\u00e5 det som mit Gr\u00e5vig. Der var 81\/2 tdr. land til og tre k\u00f8er og vel et par kalve og nogle h\u00f8ns. Den kostede 23,500 kr. Jord kostede p\u00e5 den tid fra 3000 kr. pr. td. Land og lidt op ad, s\u00e5 prisen burde v\u00e6re i orden. Dog blev det aldrig noget Gr\u00e5vig. Ejendommen l\u00e5 p\u00e5 Vrensted N\u00f8rrek\u00e6r, hvor n\u00e6sten alle g\u00e5rde havde en lille jordlod, der l\u00e5 langt fra g\u00e5rden. Her kunne man forestille sig, at der var gode muligheder for at k\u00f8be jord til. Det hele bestod af d\u00e5rligt afvandet jord. Den handel anser jeg for mit livs aller st\u00f8rste dumhed, og der er dog nogle at v\u00e6lge imellem. Ingen besindige mennesker advarede mig, n\u00e5 jeg var ogs\u00e5 24 \u00e5r og skulle v\u00e6re i stand til at tr\u00e6ffe egne beslutninger. Jeg havde brug for et l\u00e5n p\u00e5 10,000 kr. dem kautionerede min far og min s\u00f8ster for. Desforuden havde jeg brug for en hest, en vogn og nogle redskaber, til det l\u00e5nte jeg 2500 kr. af min s\u00f8ster, dem fik hun f\u00f8rst tilbage, da jeg 71\/2 \u00e5r senere solgte ejendommen, selvf\u00f8lgelig med till\u00e6g af sparekassens rente for den forl\u00f8bne tid. Jeg blev hurtigt klar over, at det vist ikke var verdens allerbedste ide, jeg her havde f\u00e5et. Nu kunne jeg s\u00e5 have v\u00e6ret resolut, solgt dyrene, s\u00e5et korn i hele molevitten og taget et arbejde h\u00f8stet kornet i min fritid og taget den fortjeneste der var blevet. Jeg havde stadig i perioder vr\u00f8vl med min iskias, jeg husker ikke, om det havde indflydelse p\u00e5 mit valg. Jeg valgte at fors\u00f8ge at f\u00e5 det hele til at l\u00f8be rundt – det kunne det lige netop, men der blev aldrig plads i \u00f8konomien til at lave nogle af de mange forbedringer, der var brug for. Endnu var der ingen der kunne se den udvikling, der var i gang, og som gjorde, at de sm\u00e5 landbrug om ganske f\u00e5 \u00e5r blev helt urentable, endnu byggede man nye statshusmandsbrug. F\u00f8rst i 1960 inds\u00e5 jeg – eller fik jeg lejlighed til at tage konsekvensen af, hvad jeg vel for l\u00e6ngst havde indset, at situationen var udsigtsl\u00f8s. Jeg solgte s\u00e5 til min nabo Anker Gade, som byggede st\u00f8rre og endnu mere urealistiske luftkasteller end jeg havde gjort. Han fik hest og vogn med, medens jeg beholdt kreaturerne, som jeg solgte til min far. Yderligere fik Anker Gade avlen med, den stod moden og parat til at blive h\u00f8stet og solgt. Der var en virkelig god kornh\u00f8st det \u00e5r og han fik det bjerget under de allerbedste forhold, s\u00e5 selv jeg troede at manden fik en god start. Anker var ikke mere velfunderet \u00f8konomisk, end vi alle m\u00e5tte kautionere for ham, s\u00e5 han havde til udbetalingen og jeg m\u00e5tte lade 8,500 kr. blive st\u00e5ende, ingen tabte dog penge p\u00e5 det arrangement. Min far gav 4000 kr. for kreaturerne, en pris jeg ogs\u00e5 kunne have f\u00e5et til slagtning; men det var gode kreaturer b\u00e5de malkek\u00f8er, kvier og kalve. Derfor kunne de indbringe langt mere n\u00e5r de kom n\u00e6rmere p\u00e5 k\u00e6lvningen. P\u00e5 et tidspunkt hvor der endnu var et par kalve eller kvier tilbage, da fortalte mor at nu havde de solgt dyr for 7000 kr. Far ville altid give det udseende af at det var en skidt forretning han havde lavet og det da KUN var for at g\u00f8re mig en tjeneste. Nu havde han ogs\u00e5 r\u00e5d til at for\u00e6re en ko v\u00e6k, ganske f\u00e5 \u00e5r forinden havde han mistet en ko, da m\u00e5tte naboerne samle ind for at han kunne k\u00f8be en ny.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n N\u00f8rrek\u00e6ret<\/p>\n En tanketorsk –Et stjerneskud!<\/p>\n Omkring 1. marts 1953 overtog jeg s\u00e5 Kr\u00f8ll Peters hus p\u00e5 N\u00f8rrek\u00e6ret i Vrensted.<\/p>\n Det var ikke det allermest moderne landbrug jeg havde set. Kr\u00f8l Peter havde ern\u00e6ret sig som daglejer og havde ikke haft magt til at passe jorden, og han havde ingen hest, derfor l\u00e5nte han et spand heste for\u00e5r og efter\u00e5r, uden rigtig at f\u00e5 tid til at lave ordentligt arbejde, han skulle jo ogs\u00e5 passe sit arbejde som daglejer, s\u00e5 arbejdet p\u00e5 hans egen ejendom skulle klares s\u00f8ndag eftermiddag. Der var dengang et utal af disse sm\u00e5 husm\u00e6nd med nogle f\u00e5 tdr. land, de var n\u00f8dt til at levere billig arbejdskraft til g\u00e5rdene rundt om, s\u00e5 fik de til geng\u00e6ld lov til at l\u00e5ne heste og redskaber om s\u00f8ndagen, s\u00e5 de kunne ordne deres egen lille jordlod, og der tjene s\u00e5 meget at de kunne br\u00f8df\u00f8de deres mange b\u00f8rn. Det var sikkert g\u00e5et godt nok for Kr\u00f8l Peter, s\u00e5 l\u00e6nge han kun havde 41\/2 tdr. land, de sidste par \u00e5r havde han 4tdr. land mere, de var tilk\u00f8bt fra Laurits Thomsen, der gennem mange \u00e5r havde ladet det hele gro til med senegr\u00e6s, skr\u00e6pper og gr\u00e5bynke. Det st\u00f8rste problem var dog bygningerne, der var stadig str\u00e5tag p\u00e5 en del, det udskiftede jeg med asbesttag. Stalden blev udbygget s\u00e5 der var plads til en hest og nogle grise, – Kr\u00f8l Peter havde ikke avlet grise, – s\u00e5 skulle jeg ogs\u00e5 have en vogn, den byggede Simoni Pedersen. Han havde en del hjul fra hans “bilslagteri” under krigen, – pris 850 kr. P\u00e5 den tid var det en moderne vogn, det var endnu ikke almindeligt med vogne p\u00e5 gummihjul. Men det kom netop indenfor de n\u00e6ste par \u00e5r. Halvdelen af stalden blev anvendt til h\u00f8nsehus. Der havde igennem nogle \u00e5r v\u00e6ret god \u00f8konomi i h\u00f8nsehold, det var der ikke mere! Et eksempel fra de gode tide med h\u00f8nsehold: Min mor havde gennem en del \u00e5r ca. 50 \u00e6gl\u00e6ggende h\u00f8ner, de kunne betale k\u00f8bmandsregningen, plus at de ogs\u00e5 betalte, det indk\u00f8bte tilskudsfoder, som h\u00f8ns skulle have, for at f\u00e5 protein nok til en stor \u00e6gproduktion. N\u00e5r vi havde g\u00e6ster, blev der altid sagt, i bliver da og spiser til aften, s\u00e5 var der et par kok kyllinger der mistede knoppen. N\u00e5r vi havde g\u00e6ster fra L\u00f8kken, (Mors familie) s\u00e5 h\u00e6ndte det nok, at de fik et par kok kyllinger med hjem, s\u00e5 – nogen tid senere kom der sommetider en kasse r\u00f8dsp\u00e6tter fra L\u00f8kken. Det var f\u00f8r dybfrysernes tid, s\u00e5 det var meget praktisk, at kunne hente friske kyllinger fra h\u00f8nsehuset. Mor henkogte ogs\u00e5 en del, mest svinek\u00f8d – vistnok, jeg elskede henkogt k\u00f8d, det har nok ikke v\u00e6ret s\u00e5 salt, som det der blev hentet fra saltkarret. Saltning var n\u00e6sten den eneste brugte konserveringsmetode p\u00e5 den tid, ja fisk kunne t\u00f8rres, men med en masse salt. Efter dette lille sidespring tilbage til h\u00f8ns i 1953. Nu var \u00f8konomien i h\u00f8nsehold i bund, og den er vist aldrig blevet nogenlunde god igen, ikke noget der ligner de tider i alle fald. Den del af kostalden, som Kr\u00f8l Peter havde brugt til h\u00f8ns, lavede jeg nu om til svinestier, med beh\u00f8rig isolering i bunden. Der var ikke plads til en eneste gris, da jeg overtog det. Nu skulle der gang i produktionen. F\u00f8rste vinter viste det sig s\u00e5, at stalden var s\u00e5 d\u00e5rlig, at der ikke engang kunne holdes t\u00f8vejr inde i stalden. Det var en ret umulig situation for b\u00e5de dyr, og ham der havde ansvar for dem. S\u00e5 satte jeg nyt loft op, fordi jeg mente, at varmen forsvandt op gennem de r\u00e5dne loftsbr\u00e6dder, det hjalp en del, men slet ikke som forventet. Nu var \u00f8konomien s\u00e5 langt nede, som den kunne t\u00e5le at komme — det havde den faktisk v\u00e6ret hele tiden. Om sommeren hjalp min far mig med at bygge yderv\u00e6ggene om, ingen af os var s\u00e6rlig dygtige som murere, og vi opn\u00e5ede slet – slet ikke at skabe et indeklima der gjorde det muligt med et rentabelt svinehold om vinteren. De f\u00f8rste vintre fors\u00f8gte jeg at isolere med halmknipper for d\u00f8re, og hvor det kunne lade sig g\u00f8re, det m\u00e5 have v\u00e6ret en ren brandf\u00e6lde! Heldigvis skete der ikke noget i den retning. Men resultatet var kun sygdomme og \u00f8konomisk tab, s\u00e5 svinehold m\u00e5tte begr\u00e6nses til nogle s\u00f8er om sommeren, det gav da en smule penge. Men svineholdet kom aldrig til at k\u00f8re blot for halv kraft. Det eneste lyspunkt var kreaturerne. K\u00f8erne var virkelig gode malkere og af et eksteri\u00f8r, som man ikke forventer af husmands k\u00f8er, det skyldtes nok, at der var to naboer, der havde elitebes\u00e6tninger, Kr\u00f8l Peter havde nok gennem generationer “l\u00e4nt” tyren herfra, Kr\u00f8l Peter havde haft ejendommen i ca. 40 \u00e5r. Kreaturer beh\u00f8ver langtfra s\u00e5 meget varme som grise, de beholder en god del af pelsen afh\u00e6ngig af temperaturen, de klarede sig fint. S\u00e5 m\u00e5tte jeg bare s\u00f8rge for, at roerne ikke fr\u00f8s, det var umuligt at te dem op igen. I de \u00e5r det her drejer sig om, var der stadig kolde vintre. Eneste l\u00f8sning p\u00e5 de problemer, var at bygge nyt. Mine beregninger viste hvor usikre de end m\u00e5tte v\u00e6re – at hvis det i det hele taget kunne l\u00f8be rundt, s\u00e5 ville der ikke blive sm\u00f8r p\u00e5 br\u00f8det til mig. Jeg var endnu ikke klar over, at tiden var ved at rinde ud for s\u00e5 sm\u00e5 landbrug, og at der fremover ikke ville v\u00e6re \u00f8konomi i dem.<\/p>\n Et andet problem var vejforholdene, der var lange str\u00e6kninger med markveje, som af de andre landbrug blev brugt til markk\u00f8rsel, og de blev eet stort \u00e6lte b\u00e5de for\u00e5r og efter\u00e5r, og om vinteren var de lukket af sne, fordi det var privatveje og ingen havde brug for dem om vinteren. At bygge nye huse i et hul med disse tilk\u00f8rselsforhold ville! v\u00e6re halsl\u00f8s gerning. Ret hurtigt lavede jeg lidt jordfordeling, med naboen Jens \u00c5g\u00e5rd og to mere, resultatet var, at jeg efter mageskiftet havde i alt 10 tdr. land, og vi fik jorden samlet. Fra starten l\u00e5 min jord tre forskellige steder, nu blev det samlet p\u00e5 hver sin side af vejen. Fordi jeg fik mere jord kostede det mig ca. 3000 kr. Jeg pr\u00f8vede flere gange at s\u00e6lge, men jeg var ikke parat til at s\u00e6tte mine investerede sparepenge over styr, nu bagefter ser jeg nok, at det havde v\u00e6ret klogere, dem kunne jeg hurtigt have tjent ind ved almindeligt arbejde, jeg husker ikke helt hvor meget min elendige ryg spillede ind i min mangel p\u00e5 resolut beslutningstagen. Jeg led en del af iskias, det blev man senere klar over skyldtes en s\u00e5kaldt diskusprolaps, som igen skyldtes en medf\u00f8dt misdannelse af nederste ryghvirvel. Jeg er f\u00f8dt med en ekstra ryghvirvel, som ikke er f\u00e6rdigdannet, den har en s\u00e5kaldt spina bifida, det er en \u00e5bning eller revne i hvirvlen. I de perioder hvor det har givet problemer, har jeg ikke v\u00e6ret parat til at tage nye udfordringer op. F\u00f8rst efter 742 \u00e5r inds\u00e5 jeg, at nu skulle det v\u00e6re slut koste hvad det koste ville. Jeg var ogs\u00e5 k\u00f8rt tr\u00e6t af at g\u00e5 alene, jeg har aldrig v\u00e6ret god til at knytte nye bekendtskaber, stedet, hvor jeg boede, gjorde det ikke lettere. For\u00e5r og efter\u00e5r kunne jeg ikke forlade stedet uden at v\u00e6re if\u00f8rt lange gummist\u00f8vler. Lange gummist\u00f8vler med mudder til midt p\u00e5 skafterne, er ikke det mest uimodst\u00e5elige scoreantr\u00e6k, man kan t\u00e6nke sig, et par piger traf jeg dog; men n\u00e5r de s\u00e5 mit hus, faldt entusiasmen lidt.<\/p>\n En lille pigehistorie som jeg bar har lyst til at fort\u00e6lle. Min far havde engang k\u00f8bt en red hest af en mand p\u00e5 Vollerup egnen, da jeg s\u00e5 kom p\u00e5 de kanter, som kontrolassistent opdagede jeg, at manden ogs\u00e5 havde r\u00f8dh\u00e5rede piger, der var to, som jeg sludrede lidt med, den ene var tjenestepige p\u00e5 en af de g\u00e5rde jeg kom p\u00e5. Hende var jeg s\u00e5 kommet i snak med ved en sommerfest p\u00e5 egnen, vi m\u00f8dtes nogle gange og havde aftalt et st\u00e6vnem\u00f8de. P\u00e5 netop den dag var det s\u00e5 blevet h\u00f8stvejr, mine for\u00e6ldre hjalp med at k\u00f8re kornet i stak, der var ikke mere nogen lade, fordi det hele var indlemmet i stalden, s\u00e5dan en stak skulle g\u00f8res f\u00e6rdig inden man kunne holde fyraften. Mit st\u00e6vnem\u00f8de var aftalt til kl. 21, et tidspunkt man normalt sagtens kan n\u00e5. Jeg havde store problemer, fordi jeg ikke plejede, at indvi nogen i mine st\u00e6vnem\u00f8der, det blev jeg n\u00f8dt til nu. Mine for\u00e6ldre ville hellere end gerne ordne det sidste l\u00e6s alene, jeg tror de gl\u00e6dede sig over, at jeg nu havde det problem. alligevel, hun ville i hvert fald cykle mig i m\u00f8de, hun holdt p\u00e5 B\u00f8rglum Klosterbakke, her var tre veje, de to af dem kunne v\u00e6re en mulighed, s\u00e5 det var sikrest at vente. Vi havde ikke alt for travlt, fordi hun ikke lige var indstillet p\u00e5 at made mine for\u00e6ldre, jeg forstod at hun havde skyndt sig for at komme s\u00e5 langt, at jeg blev n\u00f8dt til at vise hende hvordan jeg boede. Bekendtskabet varede to – tre m\u00e5neder, hun syntes at jeg skulle rage det skidt ned, og fylde i nogle af de huller, der var i vejen derud. Der var en mere af dem jeg havde kendt, da jeg var kontrolassistent, der bes\u00f8gte mig. Hun havde tjent p\u00e5 en g\u00e5rd p\u00e5 Vr\u00e5 -Hj\u00f8rring egnen, der var man g\u00e5et fallit, s\u00e5 nu var hun ledig, og hun var blevet 20 \u00e5r og parat til at g\u00f8re en forandring i livet. Hun kendte Koldk\u00e6rs pige, og hun havde sagt: “Jeg ved da godt, hvor Valdemar bor, skal vi bes\u00f8ge ham?” S\u00e5 de to bes\u00f8gte mig Sk\u00e6rtorsdag, og den omtalte pige igen Langfredag, vi var ogs\u00e5 i biografen en eller to gange. Jeg ved ikke hvor langt vi var i “forhandlingerne”; men jeg husker hun sagde: “S\u00e5 vil jeg godt nok hellere bo i en lejlighed i byen”. Der er en klar og! tydelig tendens til, at pigerne fylder mere i min erindring end de gjorde i det virkelige liv. I det virkelige liv fyldte l\u00e6ngslen efter piger mere end tilstedev\u00e6relsen af dem.<\/p>\n Denne l\u00e6ngsel f\u00f8rte mig ind p\u00e5 et nyt spor, hvor hverken lange pl\u00f8rede gummist\u00f8vler, tilbageholdenhed, eller generthed, var en hindring – kontaktannoncer. Jeg har skrevet med en del, og m\u00f8dtes med de fleste. Det at skrive sammen med en pige er slet ikke nogen dum besk\u00e6ftigelse, man bliver grebet af det p\u00e5 samme m\u00e5de som de unge nu bliver grebet af at chatte p\u00e5 Internettet eller p\u00e5 sms. Nogen forsigtighed og omtanke g\u00f8r man klogt i at udvise, – s\u00e6rligt pigerne. En jeg traf, var da v\u00e6ldig s\u00f8d – og meget ivrig. – Jeg s\u00f8gte at sl\u00e5 koldt vand i blodet, b\u00e5de hos mig selv og hende. Hun havde ingen arbejde for tiden, s\u00e5 hun ville flytte ind med det samme. Det kunne jeg da have meget gavn af, hun var da bedre til at lave sovs end mig. Det viste sig at det ikke bare var sovsen hun ville hj\u00e6lpe med. Jeg forklarede, hvad jeg mente, om prognosen for et s\u00e5dant forhold. Hendes svar var: “Du er da et mandfolk jeg er 21 og jeg synes det er p\u00e5 tide, med netop den oplevelse.” I den situation kan man vel ikke fort\u00e6nke en ensom ungkarl i at t\u00e6nke som s\u00e5: “Hvad s\u00e5, en m\u00f8dom fra eller til, det er vel ogs\u00e5 bare brikker i det store dumme spil, uden spor betydning – og n\u00e5r nu pigen gerne vil – -. “Ok – forholdet varede 14 dage, og vi skiltes uden hverken gr\u00e5d eller t\u00e6nders gnidsel, jeg dog ihukommende Katrines ord fra Niels Anesens roman Altid Ungdommen: “Man fortryder altid n\u00e5r man elsker en, man ikke elsker.”<\/p>\n “Af k\u00e6rlighed og kildevand, man ej alene leve kan.\u201d Det kunne man nu heller ikke af N\u00f8rrek\u00e6rets fede muld, s\u00e5 jeg fik p\u00e5 et tidspunkt en lille m\u00e6lketur, som kunne k\u00f8res med en hest og min lille vogn, det gav en lille indt\u00e6gt, som var n\u00f8dvendig til det daglige br\u00f8d. Den m\u00e6lketur gav mig da ogs\u00e5 nogle oplevelser, og kontakt med andre mennesker, og b\u00e5de hunden og hesten var \u00e5benbart ogs\u00e5 glade for den oplevelse turen gav dem. Det er m\u00e6rkeligt at se; men der opst\u00e5r tit et slags venskab mellem hest og hund. Den hund her havde nu ogs\u00e5 sine egne ideer, han holdt sig lige foran hesten, \u00e5benbart for at g\u00f8re klar bane til befordringen, hvis der kom noget eller nogen lige foran hesten, s\u00e5 gav hunden dem et lille nap bagi. Det havde Jens \u00c5g\u00e5rd lidt spas med. Engang han havde bes\u00f8g af sin svigers\u00f8n, som k\u00e6lede med hunden, han havde f\u00f8r set hunden og vidste hvor k\u00e6len han var. Jens \u00c5g\u00e5rd fortalte s\u00e5 svigers\u00f8nnen, at det ikke nyttede at v\u00e6re gode venner med hunden. \u201cHvis du g\u00e5r foran hesten, s\u00e5 f\u00e5r du et nap i r\u00f8ven.” Svigers\u00f8nnen troede ham ikke, det var da sj\u00e6ldent at m\u00f8de s\u00e5 k\u00e6len en hund, og han havde da k\u00e6let med ham s\u00e5 tit “I kan da nok se, s\u00e5dan en hund han bider ikke” Jens \u00c5g\u00e5rd sagde: “S\u00e5 lad os se, a har pr\u00f8vet” Svigers\u00f8nnen m\u00e5tte til at bevise sin p\u00e5stand, og gik hen foran hesten. Det hele gik s\u00e5 hurtigt, at jeg kun h\u00f8rte svigers\u00f8nnens: “Av for da satan!”. En anden tildragelse der forekommer meget mere m\u00e6rkelig, vil jeg da ogs\u00e5 lige n\u00e6vnes, at det er en tilf\u00e6ldighed, er jeg da ikke i tvivl om -;men. Det var en hanhund, jeg havde, s\u00e5 en dag da egnens t\u00e6ver var i l\u00f8betid, havde hunden alts\u00e5 ikke lige tid til m\u00e6lketuren, han kunne jo g\u00e5 glip af noget, der var jo ogs\u00e5 andre hanhunde p\u00e5 egnen. Da jeg s\u00e5 holdt ved perronen p\u00e5 mejeriet, kom der en mand hen foran hesten, hurtigt gav hesten ham et nap bagi, som om den t\u00e6nkte: N\u00e5r nu ikke hunden har tid, ja s\u00e5 m\u00e5 jeg jo til det”. Det er jo at till\u00e6gge dyret en n\u00e6sten menneskelig tankegang. Den hest har bare ikke bidt nogen hverken f\u00f8r eller siden.<\/p>\n \u00d8konomien blev lidt bedre, ogs\u00e5 noget fordi jeg havde evner som kv\u00e6gavler og for rationel kreaturpasning. K\u00f8erne af eget avl var endnu bedre end Kr\u00f8l Peters gode dyr. Marken ydede ogs\u00e5 efterh\u00e5nden noget mere, fordi rodukrudtet, alligevel hurtigt var udryddet, ved at bruge b\u00e5de mekaniske og kemiske midler.<\/p>\n Gennem mange m\u00e5neder skrev jeg sammen med en pige fra Lolland, det kunne man nok synes var udsigtsl\u00f8st; men der var en slags sympati. Hendes breve vidnede om at hun var en velbegavet pige, hun havde kun 7 \u00e5rs skolegang, ligesom mig. Vi havde en del til f\u00e6lles, og vi fattede sympati for hinanden, s\u00e5 meget at hun turde flytte fra sin familie p\u00e5 Lolland og op til det mere barske Vendsyssel. Hun var kun 20 \u00e5r, og havde allerede v\u00e6ret gift, og hun havde en dreng p\u00e5 22 \u00e5r. Hun havde allerede v\u00e6ret separeret i 2 \u00e5r. Hendes for\u00e6ldre var ansat p\u00e5 \u00c5lholm gods p\u00e5 Nystedegnen. Jeg forstod, at det var et helt andet milj\u00f8 end jeg kendte. S\u00e5 selv om vi intelligensm\u00e6ssigt og p\u00e5 andre omr\u00e5der var i samklang, s\u00e5 viste det sig, at en omplantning fra Lolland til det barske Vendsyssel ikke var mulig. Med for\u00e6ldre og s\u00f8skende og sviger familie p\u00e5 Lolland, kom hun efter kort tid til at lide af hjemve. Hun ankom til N\u00f8rrek\u00e6ret f\u00f8rst i marts 1955. Jeg var straks betaget af hende, og hendes lille dreng var et ekstra krydderi p\u00e5 dagligdagen. Han kunne allerede sige Valdemar, det kan en dreng p\u00e5 21\/2 \u00e5r ikke uden at have \u00f8vet p\u00e5 det. Han er den eneste jeg har truffet der kunne sige mit navn, i den alder. Forelskelsen slog hurtigt ud i lys lue, sympatien var der i forvejen – ellers flytter man ikke s\u00e5 langt v\u00e6k fra familien. Alt var idyl, og vi var sikre p\u00e5 at vi skulle leve sammen til vore dages ende, som i alle andre eventyr. P\u00e5 grund af vores ungdommelige letsind, blev hun straks gravid, – ingen problemer i det – f\u00f8r hjemveen meldte sig. Der var ingen mulighed for at tale hende fra det, nu ville hun tilbage til sin familie. Et bes\u00f8g kunne ikke klare det, hun ville hjem for at blive, det var hun helt afklaret med. F\u00f8rst 11\/2 \u00e5r senere h\u00f8rte jeg igen fra hende gennem politiet, der k\u00f8rte en faderskabssag, hun havde f\u00f8dt tvillinger. En noget kompliceret sag. Fordi hun kun var separeret, betragtedes \u00e6gtemanden automatisk som v\u00e6rende fader til de b\u00f8rn der kommer, det ville han ikke rigtig vedkende sig, da han ikke havde set pigen i et par \u00e5r, da hun blev gravid. Desuden havde hun en k\u00e6rest en tid, indtil hun flyttede op til mig, ham havde hun optaget forbindelsen med, da hun var kommet hjem. Denne k\u00e6rest var ikke i tvivl om, at det var ham der var fader til tvillingerne, han var ogs\u00e5 ligeglad, han ville have hele familien. Det forhindrede loven i f\u00f8rste omgang, s\u00e5 l\u00e6nge skilsmissepapirerne ikke var i orden, i anden omgang, fordi hun vidste det var mig. (Hendes vasket\u00f8j, f\u00f8rstegang hun vaskede hos mig tydede p\u00e5, at hun havde ret.) Blodpr\u00f8ver kunne ikke l\u00f8se sagen. Problemet blev l\u00f8st ved at de giftede sig og han i kirkebogen blev opf\u00f8rt som fader. Noget kan s\u00e5ledes tyde p\u00e5 at jeg har et par tvillinges\u00f8nner p\u00e5 \u00f8erne i sydhavet. Ihukommende Katrines ord fra Niels Anesens roman Altid Ungdommen, vil jeg bare sige at jeg aldrig fortr\u00f8d, at jeg elskede Jenny. Lige f\u00f8r h\u00f8st 1960 solgte jeg ejendommen til Anker Gade. Han havde ligesom mig store planer med den. Han var en 15 – 20 \u00e5r \u00e6ldre end mig, s\u00e5 han kunne ikke helt tilskrive de store planer ungdommeligt dr\u00f8mmeri. Hans planer lykkedes ikke bedre end mine. De sm\u00e5 landbrugsejendommes tid var forbi.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n P\u00e5 farten igen!<\/p>\n Hvor tindrer nu min stjerne!<\/p>\n Hvor d\u00f8lger sig min skat!<\/p>\n Efter N\u00f8rrek\u00e6ret havde jeg ikke helt mit liv p\u00e5 skinner besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssigt. Et eller andet, der var lidt mere sk\u00e5nsomt end landbrugsarbejde, skulle det v\u00e6re. Jeg brugte s\u00e5 lidt tid p\u00e5, at tage k\u00f8rekort til lastbil og almindelig bil, det gik ret let, jeg bestod i hvert fald f\u00f8rste gang b\u00e5de teori og praktisk pr\u00f8ve, jeg husker, at lederen af k\u00f8reskolen sagde, at jeg var hans eneste lyspunkt den dag, han havde 7 til k\u00f8repr\u00f8ve den dag, de andre kun til lille vogn, jeg var den eneste der bestod. Jeg havde egentlig troet at det var et lettere arbejde at sidde i en lastbil, men ryggen kunne bedre slide” bev\u00e6gelse og forskellige arbejdsstillinger. Nu begyndte min far igen p\u00e5 at pr\u00f8ve, at overtale mig til at g\u00f8re mig gode venner med Jens og Laurits. Han havde flere gange talt med mig om, at jeg skulle da overtage deres gamle hjem. Jens havde da ogs\u00e5 sagt det b\u00e5de til far og mig, fordi jeg nu var den eneste landmand i familien. Jeg havde altid kunnet lide Jens og Laurits og havde da ogs\u00e5 bes\u00f8gt dem j\u00e6vnligt. Nu ville de gerne have min hj\u00e6lp til t\u00e6rskearbejdet i en periode. Jens kunne ikke l\u00e6ngere tale t\u00e6rskest\u00f8v. Der var jo ikke grundlag for at besk\u00e6ftige tre mand p\u00e5 den ejendom, der var vist 30 tdr. land. Jeg m\u00e5tte s\u00e5 i gang med at finde et eller andet. Der var ved at komme gang i industrien, og der var brug for flere folk, medens landbruget rationaliserede og mekaniserede, og immerv\u00e6k havde brug for f\u00e6rre folk. Jeg s\u00e5 mig derfor lidt rundt; men jeg fandt ikke noget industriarbejde, der tiltalte mig, og som samtidig kunne passe for min efterh\u00e5nden oftere v\u00e6rkende ryg. Jeg havde k\u00f8bt en lille bil s\u00e5 jeg kunne komme rundt, og se p\u00e5 forholdene p\u00e5 cementst\u00f8berier, maskinsnedkerier, maskinv\u00e6rksteder og forskellige sm\u00e5industrier, der efterh\u00e5nden var opst\u00e5et i Vendsyssel. Alligevel endte jeg med at tage plads som kontrolassistent ved Understed – Volstrup kontrolforening, det var ikke s\u00e5 let at afskrive min gamle interesse for kv\u00e6gavl. Fordelene for en ungkarl var indlysende. – som industriarbejder m\u00e5tte man selv s\u00f8rge for mad og alt andet efter fyraften – medens kontrolassistenten fik alt serveret p\u00e5 g\u00e5rden, bare s\u00e6t dig til bordet – v\u00e6r s\u00e5 god og spis. Der var ogs\u00e5 andre fordele, fordi den her forening bestod af st\u00f8rre g\u00e5rde, modsat Tholstrup – Stenum, der var folk p\u00e5 g\u00e5rdene, piger og karle, Efter at have g\u00e5et alene p\u00e5 N\u00f8rrek\u00e6ret i 7 1\/2 \u00e5r, n\u00e6sten uden at tr\u00e6ffe en pige s\u00e5 var Understed et helt eldorado, her var piger – masser af unge k\u00f8nne piger, og jeg var jo ikke mere end 32 endnu. Jeg var stadig ikke som den omtalte mink i h\u00f8nsehuset, der bliver grebet af vildskaben og bider alt uden formal, – nej, men et enkelt nap! Jeg kommer i tanke om en lille tildragelse – den kom der dog ikke noget “nap” ud af, men jeg synes den var sjov. N\u00e5r man arbejder med dyr, kan man ikke altid slippe det hele p\u00e5 klokkesl\u00e6t, og n\u00e5r fodermesteren er forsinket, s\u00e5 er kontrolassistenten det ogs\u00e5, grunden til forsinkelsen husker jeg ikke mere – der kan sommetider komme et par kalvef\u00f8dsler ind, som forsinker malkningen, her var jeg blevet ret meget forsinket, de andre var f\u00e6rdige med spisningen, s\u00e5 for at s\u00e6tte lidt kul\u00f8r p\u00e5 det, der var tilbage, ville pigen spejle et \u00e6g. Fruen, som var en fin dame og ikke s\u00e5 ud til, at have ret meget humoristisk sans altid gik op og satte sig i stuen efter spisningen. Nu da vi troede os alene, syntes pigen da godt, at hun kunne v\u00e6re lidt dristig, s\u00e5 hun sagde: “Du kan da godt bruge to puel \u00e6g Valdemar\u201d. Her stak fruen s\u00e5 hovedet ind af d\u00f8ren, som stod p\u00e5 klem og sagde: “Det hedder alts\u00e5, pulle\u00e6g Jytte.” Jytte blev lidt r\u00f8d i hovedet. Nu var jeg blevet 32, og h\u00e5rpragten var efterh\u00e5nden r\u00f8get, pigerne syntes at forst\u00e5, at der er andet her i livet end l\u00e6kkert h\u00e5r – en flot bil for eksempel! N\u00e4r jeg var til et eller andet i forsamlingshuset, var der en tendens til at pigernes cykler punkterede, eller en eller anden piftede dem, jeg ved ikke – mon det kunne v\u00e6re dem selv? N\u00e5r de nu spurgte om der kunne v\u00e6re en damecykel i min varevogn, s\u00e5 var jeg da altid parat til at hj\u00e6lpe. Der var ikke mange af de unge m\u00e6nd der havde bil p\u00e5 den tid – unge n\u00e5 ja – \u00e6ldgammel var jeg da heller ikke. Understedborgerne st\u00e5r for mig som de allerflinkeste mennesker jeg har m\u00f8dt, de havde endda en vis lighed med hinanden. Det var som om hele egnen var besl\u00e6gtet br\u00f8dre, s\u00f8stre, f\u00e6tre og kusiner. Disse f\u00e6tre og kusiner var i flere tilf\u00e6lde gift med hinanden, det var som om hele egnen bestod af en stor familie af flinke mennesker. Kun kontrolforeningsformanden, var af en anden sl\u00e6gt, flink mand ellers, men n\u00e6sten umulig at f\u00e5 l\u00f8n af, den skulle blive st\u00e5ende til november, m\u00e5ske troede han, at jeg ville l\u00f8be af pladsen, hvis han udbetalte for meget af min l\u00f8n. “Der er vel ingen grund til, at du f\u00e5r s\u00e5 mange penge nu” var altid den besked jeg fik, bortset fra den s\u00e6rhed var jeg godt tilfreds med pladsen. Til november s\u00f8gte jeg arbejde i en anden kontrolforening: \u00c5sted Sk\u00e6rum, som var noget st\u00f8rre og ogs\u00e5 gav en st\u00f8rre l\u00f8n, her blev jeg indtil jeg blev gift og et \u00e5r frem. Jeg blev gift den 18\/10 1963 med Mona Elisabeth Nielsen datter af Karl og Viola Nielsen Sonder Elsig \u00c5sted. Vi fik hurtigt de tre f\u00f8rste barn, den 16\/11 63 Arni Birgit S\u00f8rensen, 4\/6 65 Inger Lis S\u00f8rensen, den 20\/2 67 Birthe Elisabeth S\u00f8rensen, den fjerde lod vente lidt p\u00e5 sig han blev f\u00f8dt den 23\/1 74 Bent S\u00f8rensen. Den f\u00f8rste kommentar jeg fik, efter jeg var blevet gift var fra den gifte fodermester i Nr. Budde i \u00c5sted han sagde, efter at have \u00f8nsket tillykke: “Det skal du ikke v\u00e6re s\u00e5 glad ved, – – det er kun det f\u00f8rste \u00e5r, det er sjovt” Efter at vi var f\u00e6rdige med malkningen, m\u00f8dte jeg g\u00e5rdejeren selv, han \u00f8nskede ogs\u00e5 tillykke, han sagde: ‘Det skal du nu ikke v\u00e6re s\u00e5 ked af, – – det er kun det f\u00f8rste \u00e5r, det er slemt, s\u00e5 har man v\u00e6nnet sig til det” Jeg er endnu ikke sikker p\u00e5 om nogen af dem helt pr\u00e6cist slog hovedet p\u00e5 s\u00f8mmet, – man kan vel nok mist\u00e6nke dem for, at have aftalt hvad de ville sige. Vi havde lejet et lille hus i Mejling, hvor vi boede et par \u00e5r: Mejling er et stort omr\u00e5de, uden nogen by, n\u00e5r jeg blev spurgt hvor i Mejling jeg boede, svarede jeg lige midt i “byen”: S\u00e5 blev der svaret: “S\u00e5 ved jeg hvor det er”, der l\u00e5 tre huse samlet, vi boede i det midterste. Det sidste \u00e5r jeg var kontrolassistent, havde jeg sv\u00e6re problemer med ryggen i lange perioder. Derfor kunne jeg ikke fuldt ud passe mit arbejde, som s\u00e5 blev fors\u00f8mt i nogle perioder. Det var selvf\u00f8lgeligt ikke tilfredsstillende for hverken mig eller medlemmerne, s\u00e5 jeg opsagde mit job pr. 1-11 – 1964. Hvor skulle jeg dog nu placere min “stjerne” hvorfra ville den funkle klart og tindre lystigt? Valget blev igen det forkerte, i hvert fald p\u00e5 kort sigt. Min tanke var ammunitionsarsenalet i Elling, der beh\u00f8vede ingen at “knokle”. Selvf\u00f8lgelig var der ogs\u00e5 et arbejde, der skulle passes, men m\u00e5ske ikke med overbelastning af ryggen til f\u00f8lge. Jeg henvendte mig s\u00e5 personligt p\u00e5 ammunitionsarsenalet og fik ogs\u00e5 straks bevilget en samtale med den personaleansvarlige. Det blev en l\u00e6ngere samtale, det burde jeg have tolket positivt; men jeg havde ingen erfaring med at s\u00f8ge job p\u00e5 denne m\u00e5de, og manden sagde, at der ikke var udsigt til noget job der forel\u00f8big. Jeg var lige kommet i fagforening og var ikke berettiget til at f\u00e5 underst\u00f8ttelse f\u00f8r om et \u00e5r, s\u00e5 jeg kunne ikke vente med at f\u00e5 arbejde. Jeg kunne da nok forst\u00e5 at manden p\u00e5 arsenalet ikke var uinteresseret, jeg havde da ogs\u00e5 fine soldaterpapirer, og jeg havde v\u00e6ret i hjemmev\u00e6rnet, hvilket man lagde stor v\u00e6gt p\u00e5, at man ville v\u00e6re. Jeg havde mine eksamenspapirer, som kontrolassistent med de kan heller ikke v\u00e6re bedre. Men det der. “Ikke brug for nogen nu’ det kunne jo v\u00e6re langt ud i fremtiden. Jeg reflekterede derfor p\u00e5 en annonce i en avis, hvor en stor murermester fra Frederikshavn s\u00f8gte en medhj\u00e6lp til sin nyopf\u00f8rte minkfarm i Elling. Nu var jeg ikke minkkyndig; men jeg mente at have evnen til hurtigt at s\u00e6tte mig ind i og tilpasse mig nye forhold. Det lykkedes mig at overbevise manden om, at netop jeg var den rigtige til det job. Jeg blev s\u00e5 ansat for et \u00e5r, p\u00e5 samme m\u00e5de som man ans\u00e6tter folk ved landbruget, mundtligt og uden et ord skriftligt. Alle dem jeg hidtil havde kendt, mig selv og b\u00f8nderne indbefattet, har altid anset en s\u00e5dan aftale for bindende. Det g\u00f8r murermestre i Frederikshavn ikke. Dagen f\u00f8r jeg skulle begynde hos denne murermester, kom manden fra ammunitionsarsenalet, og bad mig begynde p\u00e5 mandag, p\u00e5 arsenalet i Elling. Jeg f\u00f8lte at jeg var n\u00f8dt til at takke nej, p\u00e5 grund af min aftale med murermesteren, det var jeg ret ked af, fordi jeg ans\u00e5 stillingen p\u00e5 ammunitionsarsenalet for at v\u00e6re en “livsstilling” P\u00e5 trods af min antimilitaristiske indstilling. (Der blev sikker ogs\u00e5 lavet lige mange granater, om jeg var med eller ikke, behovet for at tjene det daglige br\u00f8d, gjorde mig villig til dette lille kompromis)<\/p>\n Ved samtalen med murermesteren blev det blev antydet, ja mere end antydet, at det var en afl\u00f8ser for den nuv\u00e6rende bestyrer, der var brug for p\u00e5 sigt, fordi som der blev sagt, at han ikke var i stand til at vokse med opgaven. Manden havde store planer med sin farm og havde investeret mange penge i den. P\u00e5 landet som fodermester eller svinepasser, l\u00e6gger man selv sit arbejde til rette, og passer det efter bedste evne, mere var heller ikke n\u00f8dvendigt for at passe mink, og b\u00e5de bestyreren og mig var vant til at arbejde p\u00e5 landet, og s\u00e5ledes selv at tage vores beslutninger. Ejeren havde ikke mere forstand p\u00e5 mink end vi havde, og han blandede sig da heller ikke ret meget. Alt gik fint indtil julen kom. Vi begyndte noget f\u00f8r om morgenen, og lagde arbejdet til rette, s\u00e5 vi kunne v\u00e6re tidligt f\u00e6rdige til at holde juleaften, vi str\u00e6bte efter at blive f\u00e6rdige til klokken tolv cirka. Ejeren var taget p\u00e5 fiskeauktion i h\u00e5bet om at finde noget billig fisk til, at fylde frysehuset op med, uden at aftale eller sige noget til os. Nu juleaftensdag var fiskefabrikkerne lukkede, og hvor skulle man skille sig af med den sidste fisk inden julen. Han k\u00f8bte en vognladning fisk som s\u00e5 skulle fryses inden jul, han havde set, at vi var tidligere f\u00e6rdige. Han mente at n\u00e5r vi var p\u00e5 fast l\u00f8n s\u00e5 skulle vi ogs\u00e5 arbejde til normal fyraften, vi skulle bare pakke dem, og k\u00f8re dem ind i frysehuset inden vi k\u00f8rte hjem for at holde jul. Jeg har aldrig oplevet en lignende situation, n\u00e5r den nu opstod, burde den daglige leder – bestyreren – da forklare manden det urimelige i at p\u00e5l\u00e6gge os ekstraarbejde, fordi vi var begyndt 2-3 timer tidligere. Det var han ikke mand for, s\u00e5 jeg syntes at jeg var ned til at tage aff\u00e6re. Der er ting man ikke kan lade sig byde, for sin selvrespekts skyld, og hvis man vil f\u00f8le sig som et menneske bagefter. Det er muligt at bestyreren, var godt tilfreds med, at det var mig der tog skraldet, han havde vist en anelse om at jeg m\u00e5ske kunne true hans stilling jeg havde allerede opn\u00e5et et st\u00f8rre h\u00e5ndelag i at omg\u00e5s dyrene end han havde. Da jeg s\u00e5 forklarede murermesteren det urimelige i at ofre vores tid inden juleaften, p\u00e5 at fryse hans fisk, s\u00e5 blev han mere og mere ophidset, hans fisk ville r\u00e5dne ogs\u00e5 videre. Da jeg s\u00e5 anf\u00f8rte at skulle vi bruge vores julefrihed p\u00e5 hans fisk, s\u00e5 ville vi da have overtidsbetaling, for de timer vi var begyndt f\u00f8r om morgenen. S\u00e5 r\u00e5bte manden og bandede, som kun en gal murermester fra Frederikshavn kan bande, det var ren pengeafpresning!! Bare fordi du ved at fisken r\u00e5dner, hvis jeg ikke punger ud, det skal du ikke f\u00e5 held af. Jeg husker ikke hvad jeg svarede; men jeg husker at han sagde at s\u00e5dan var der aldrig nogen der havde vovet, at tale til ham f\u00f8r. Han kom lidt ned igen, og han forklarede noget om, at han<\/p>\n ikke var vant til at have folk ansat p\u00e5 fast l\u00f8n, dem han havde ansat i murerfirmaet, de skrev bare timer p\u00e5, og dem var der s\u00e5 en tredjemand der skulle betale. Jeg \u00f8nskede begge de herrer en gl\u00e6delig jul og k\u00f8rte hjem. P\u00e5 grund af hans pengeafpresningssnak, var jeg ikke oplagt til at fryse fisk – hverken med eller uden ekstrabetaling. Hvorfor havde denne mand ikke sagt til os? “H\u00f8r lige her jeg kan m\u00e5ske tjene en del penge ved at fylde frysehuset den 24 – 12 n\u00e5r fiskefabrikkerne er lukket og ikke byder p\u00e5 fisken, hvis i vil, s\u00e5 f\u00e5r i selvf\u00f8lgelig jeres betaling for at fryse dem. Vi havde da fundet ud af det, selv om vi da ikke var begejstret for at arbejde ti kl. 17 – 18 juleaften. Fiskene l\u00e5 p\u00e5 det kolde gulv i foderrummet til efter jul, det havde de ikke taget skade af. Der blev ikke flere sammenst\u00f8d; men jeg havde en fornemmelse af, at bestyreren bagtalte mig overfor ejeren. Han var en sladderhank den bestyrer, det fik han senere problemer med. Nu f\u00f8lte han sig ikke alt for sikker i sin stilling, (han slog ikke helt til, og overbegavet var han ikkeslet ikke), den usikkerhedsf\u00f8lelse viste sig senere ikke at v\u00e6re ubegrundet. Omkring f\u00f8rste marts blev jeg fyret, fordi de i f\u00e6llesskab havde fundet en anden, s\u00e5 nu var jeg overfl\u00f8dig. Jeg pr\u00f8vede at g\u00f8re g\u00e6ldende at jeg da var ansat til f\u00f8rste november. Det var jo kun en mundtlig aftale, som ejeren h\u00e6vdede ikke var juridisk bindende. (Det ville den da have v\u00e6ret, hvis bestyreren havde v\u00e6ret parat til at sige sandheden i retten. Det syntes jeg slet ikke der var grund til at sp\u00f8rge ham om! S\u00e5 jeg kunne kun replicere at jeg da aldrig nogensinde havde haft andet end mundtlige aftaler, og det da heller ikke var n\u00f8dvendigt mellem reelle mennesker. Jeg ville da godt have beholdt jobbet, til jeg kunne have opn\u00e5et underst\u00f8ttelse fra fagforeningen. F\u00e5 m\u00e5neder efter at jeg var flyttet fra minkfarmen, blev jeg ops\u00f8gt af den nu tidligere bestyrer, fra minkfarmen. Ejeren murermesteren havde anlagt en injuriesag mod ham og hans broder. Nu ville de gerne have mig som vidne De var jo ikke i tvivl om, at jeg var sur endnu p\u00e5 min tidligere arbejdsgiver, de kunne \u00e5benbart ikke se, at jeg nok var mere sur p\u00e5 bestyreren, som jeg syntes skulle have givet mig mere st\u00f8tte i mine uoverensstemmelser med ejeren. Jeg skulle nok f\u00e5 betaling. Jeg skulle ingenting have. “jeg ved at hvis jeg bliver indkaldt som vidne s\u00e5 giver retten vidnegodtg\u00f8relse” “Ja men der er jo ulejligheden og det koster benzin, at k\u00f8re til retten” Jeg sagde: “Nej det her m\u00e5 der ikke v\u00e6re penge i Det blev vi enige om, og han mente noget i retning af, at du m\u00e5 da ogs\u00e5 v\u00e6re godt gal p\u00e5 ejeren. Han forstod ikke, at nok var jeg gal p\u00e5 ejeren. Men ham ans\u00e5 jeg for en dum skid, han kunne ikke skuffe mig. Det kunne derimod min medtjener, som ikke havde givet mig st\u00f8tte hverken ved min uoverensstemmelse med ejeren juleaften eller i fyringssituationen. Jeg kunne da love ham, at holde mig helt til sandheden. Nu var jeg s\u00e5 heldig at jeg ikke kendte noget til sagen, udover at jeg havde h\u00f8rt de samme rygter, som de to herrer stod anklaget for at have bragt til torvs. Jeg kunne i retten kun omtale det som rygter, da jeg ikke vidste hvordan de var opst\u00e5et. Det viste sig at regnskabsf\u00f8reren kunne g\u00f8re rede for de forhold, det drejede sig om. (Beskyldninger om bedrageri\/tyveri overfor en st\u00f8rre virksomhed, som murermesteren arbejdede for). Min medtjener den tidligere bestyreres fyringssag var der ikke brug for mine kommentarer til, da han havde en skriftlig ans\u00e6ttelses kontrakt. Murermesteren havde allerede p\u00e5 det tidspunkt skiftet sine fastansatte folk ud flere gange. Selve injuriesagen endte i ingenting, udover at de to herrer skulle erkl\u00e6re at de havde viderebragt rygter som der ikke var bel\u00e6g for.<\/p>\n Efter fyringen fra minkfarmen – for \u00f8vrigt eneste gang jeg har m\u00e5ttet forlade en plads i utide, p\u00e5 grund af utilfredshed med min indsats fik jeg arbejde p\u00e5 et cementst\u00f8beri i nogle uger, det var alts\u00e5 ikke lige mig, jeg tror heller ikke, at jeg blev anset for at v\u00e6re nogen \u00f8rn til det job. P\u00e5 et tidspunkt, i 1964 var det vist, var vi p\u00e5 bes\u00f8g hos mine for\u00e6ldre. Mona havde i lang tid haft en k\u00e6rest, Tage Nielsen, han var selvf\u00f8lgelig verdensmester inden for alt lige fra damspil til landbrug. Der var helt bestemt ikke noget at uds\u00e6tte p\u00e5 ham, og nu var de \u00e5benbart kommet i giftetanker. Tage havde det helt rigtige tag p\u00e5, at smiske sig ind hos min far, et tag jeg aldrig har haft. Far havde stadig ikke tillid til, at hans eget afkom kunne du til noget. Far var fuld af beundring for den unge mand, der som sagt heller ikke satte sit lys under en sk\u00e6ppe. Under det omtalte bedstefar havde skabt skulle forblive i familiens eje. Jeg ved da godt, at det kun er en nostalgisk f\u00f8lelse hos dem, der har kendt bedstefar. Men alligevel synes jeg, at n\u00e5r man bruger det argument, for at overtage billigt, s\u00e5 b\u00f8r man da ogs\u00e5 unders\u00f8ge om nogen i familien er interesseret jeg ved der er en der er interesseret i landbrug, og som har den \u00f8konomiske kapacitet til at have afl\u00f8st Tage.<\/p>\n F\u00f8rst i april 1965 var man i gang med udbygningen af fjernvarmen i Frederikshavn. Nu s\u00e5 jeg s\u00e5 en mulighed for at slippe ud af cementst\u00f8beriet, og jeg fik ans\u00e6ttelse ved det entrepren\u00f8rfirma, der forestod det arbejde, det var akkordarbejde og gav gode penge; men det var s\u00e6sonarbejde, og jeg ville hellere have et fast arbejde \u00e5ret rundt, i en lukket fabrikshal, ikke udsat for vind og vejr. Nu s\u00f8gte Plastm\u00f8bler i \u00d8stervr\u00e5 folk. Det m\u00e5tte v\u00e6re noget for mig, s\u00e5 jeg s\u00f8gte og fik ans\u00e6ttelse. Jeg havde dog ikke h\u00f8rt at virksomheden allerede var g\u00e5et fallit et par gange, det er heller ikke sikkert at det havde afskr\u00e6kket mig.<\/p>\n Netop p\u00e5 det tidspunkt gik der en film i biografen, jeg husker ikke, om det var biografen her i \u00d8stervr\u00e5. Dens titel var: “Regnvejr og ingen penge\u201d. Den titel svarede ganske n\u00f8je til vores situation p\u00e5 virksomheden, der blev ogs\u00e5 sagt nogle mere eller mindre d\u00e5rlige (galgenhumoristiske) morsomheder i den forbindelse. Efter f\u00e5 uger var vi f\u00e6rdige med den foreliggende ordre, det var denne ordre, der var blevet ansat folk til for at f\u00e5 f\u00e6rdig til den aftalte tid. Nu var ordrebogen tom, s\u00e5 om fredagen fik vi vores l\u00f8n til dato og! besked p\u00e5 at tage hjem p\u00e5 sommerferie fra mandag. Det passede ikke mig at tage ferie lige dengang, jeg havde vel heller ikke nogen feriepenge jeg har aldrig senere henvendt mig i firmaet, jeg er aldrig blevet fyret og har heller ikke sagt op, s\u00e5 jeg har vel stadig sommerferie derfra. Firmaet k\u00f8rte videre i nogle \u00e5r indtil det endelig blev afviklet efter en ny konkurs.<\/p>\n Medens jeg endnu var ansat hos Plastm\u00f8bler fik vi barn nummer to nemlig Inger. Det var i pinsen, og netop i de dage var der ikke regnvejr og ingen penge, i hvert fald ikke regnvejr, der var str\u00e5lende sol i den pinse, Inger blev f\u00f8dt den fjerde juni, Mona kan endnu finde p\u00e5 at tale om hvor varmt det var at ligge i sengen dengang vi fik Inger. Anni var meget utilfreds med ikke mere at v\u00e6re enebarn, hun hylede og skreg og ville slet ikke falde i s\u00f8vn, s\u00e5 min s\u00f8ster og mig m\u00e5tte k\u00f8re hende en tur i bilen, nu var hun godt tr\u00e6t, og da hun ikke mere kunne se lilles\u00f8ster, faldt hun straks i s\u00f8vn, bilk\u00f8rsel har vist ogs\u00e5 en beroligende effekt p\u00e5 sm\u00e5b\u00f8rn. Da hun s\u00e5 igen v\u00e5gnede op l\u00e5 det der bette skravl jo stadig der og kr\u00e6vede al mors opm\u00e6rksomhed. P\u00e5 et tidspunkt m\u00e5tte far s\u00e5 fort\u00e6lle, at nu har Tage k\u00f8bt det gamle hjem. “Men a h\u00e5r alts\u00e5 ent hat noe m\u00e6e \u00e5 j\u00f8r”. Margrethe byggede hus et par gange og handlede hus en gang imellem. Hver gang forsikrede far: “A h\u00e5r alts\u00e5 ent hat noe m\u00e6e \u00e5 j\u00f8r”. Han kunne da ikke undg\u00e5 at vide, at den slags blev tinglyst og at tinglysning er = med offentligg\u00f8relse. Vi ville jo ogs\u00e5 gerne have et lille hus, det vi havde lejet i Mejling, var umuligt at varme op. Jeg havde troet, at far alligevel ville have kautioneret for et lille l\u00e5n, som vi kunne k\u00f8be for. Jeg havde af og til l\u00e5nt dem en smule penge og uden mine fem tusinde kr. havde de ikke kunnet k\u00f8be jord til i sin tid da far efter operationen gerne ville skabe sig en lettere tilv\u00e6relse. Jeg spurgte ham og han ville gerne kautionere. S\u00e5 skulle vejen da v\u00e6re \u00e5ben for, at k\u00f8be et beskedent hus. Da jeg s\u00e5 henvendte mig i Sparekassen, fik jeg den besked at de ikke kunne bruge ham som kautionist, da han havde s\u00e5 store kautionsforpligtigelser i forvejen. S\u00e5 vi m\u00e5tte k\u00f8be et lille kampestenshus p\u00e5 55 kvadratmeter. Det kostede 12,000 kr. det var lige hvad vi kunne klare. P\u00e5 den tid var det umuligt at l\u00e5ne penge uden kautionister udover hvad der kunne l\u00e5nes i kreditforeningen. N\u00e5r nu far ikke havde kautioneret for nogen i familien, s\u00e5 var der kun kautionen for Anker Gade, fra dengang han overtog ejendommen p\u00e5 N\u00f8rrek\u00e6ret, der kunne binde ham. Det unders\u00f8gte jeg s\u00e5 n\u00e6ste gang, der var lejlighed til at k\u00f8be et hus til en overkommelig pris. Men den kautionsforpligtigelse var oph\u00f8rt, enten fordi Anker Gade havde solgt igen eller fordi han havde omlagt sine l\u00e5n. N\u00e6ste gang jeg fors\u00f8gte, var der en der var fallit med et hus p\u00e5 15-20 \u00e5r, det kunne k\u00f8bes for 35,000 kr. det var sidste gang man kunne k\u00f8be huse i den prisklasse. Da jeg s\u00e5 fortalte far at sparekassen i Lendum ikke kunne bruge ham som kautionist blev han gal, og sagde at s\u00e5 kunne jeg l\u00e5ne dem i L\u00f8kken: “De kan nok bruge mig det ved jeg” – hvor mon han vidste det fra – Det kunne de s\u00e5 ikke mere, de sagde det var for langt v\u00e6k! Desv\u00e6rre steg huspriserne enormt i de \u00e5r, og vi m\u00e5tte vente til vi kunne k\u00f8be et hus uden fars hj\u00e6lp. Det kom vi til at betale 75,000 kr. for og det var stadigt i den klasse der kunne kaldes “Gammelt mogv\u00e6rk\u201d Det var i 1972. Vi havde tre piger nu Birthe var f\u00f8dt i 1967 piger var s\u00e5ledes 9 – 7 og 5 \u00e5r, og der var ikke mere ordentlig plads til 5 mennesker.<\/p>\n F\u00f8rste dag i min “sommerferie” fra Plastm\u00f8bler i \u00d8stervr\u00e5, tog jeg min madpakke med og k\u00f8rte ned p\u00e5 havnen i Frederikshavn. Jeg ville v\u00e6re sikker p\u00e5 at kunne starte med det samme, hvis der var en der kunne bruge en ledig arbejdsmand. Det f\u00f8rste sted jeg syntes der s\u00e5 travlt ud hed Frederikshavns Skibsbyggeri. Et lille v\u00e6rft der byggede fiskekuttere i tr\u00e6, mest sm\u00e5 kuttere i 20 tons klassen, desuden var der en reparationsafdeling, hvor der netop var travlt her f\u00f8rst p\u00e5 sommeren. Kutterne skulle op og have bunden renset for begroning, males og have bundet smurt med en patenteret maling der virkede h\u00e6mmende p\u00e5 begroning. Jeg kiggede mig lidt omkring, og s\u00e5 en mand der m\u00e5ske kunne se ud til at have noget at sige. Jeg gik hen og fortalte hvem jeg var og hvad jeg ville, han pr\u00e6senterede sig som Christian Madsen, driftsleder: “Jamen s\u00e5 m\u00e5 vi have fat i Hans Christian, han er formand her i beddingen” — “HANS CHRISTIAN – – der er en der vil snakke med dig”. Efter at Christian Madsen havde forklaret hvad jeg ville, sagde Hans Christian: “Jo vi har da travlt lige nu, men fast arbejde skal du ikke regne med, hvis du vil, kan vi bruge dig i en ca. tre uger”. Det indvilgede jeg da i, selv om jeg hellere ville have haft fast arbejde, jeg var endnu ikke berettiget til underst\u00f8ttelse, s\u00e5 jeg m\u00e5tte tage det jeg kunne f\u00e5. De tre uger gik jo hurtigt, men der kom stadig kuttere ind til reparation, kalfatring, maling og s\u00e5 videre. Det var et meget varieret arbejde, det var nok derfor min ryg befandt sig godt her. Sommeren forl\u00f8b uden at nogen havde v\u00e6ret stille perioder ind imellem, hvor man plejede at fyre l\u00f8sarbejderne, og s\u00e5 antage nye n\u00e5r der igen blev travlt. Heller ikke ved den naturlige efter\u00e5rsfyring” kom jeg i betragtning, selvom jeg var den sidst ankomne. Der var da af og til reparationer p\u00e5 beddingen. Men sommers\u00e6sonens travlhed med maling og s\u00e5 videre var forbi. Der var ikke mere nogen der satte mig i arbejde om morgenen. Beddingsformanden havde \u00e5benbart ikke fantasi til at s\u00e6tte system i oprydningen, ingen havde ryddet helt op og kommet til bunds i dyngerne, indenfor de seneste 10-20 \u00e5r. Nu er jeg langtfra nogen ordensmand. Men her havde v\u00e6ret nogle som langt overgik mig som roder. Jeg var fra mine tidligere job vant til selv at disponere min tid, s\u00e5 det fandt jeg ud af, n\u00e5r der ikke var “akutte” reparationer p\u00e5 beddingen. Oprydningsarbejde f\u00e5r ogs\u00e5 ende, mit var slut den f\u00f8rste morgen med frost og snestorm. Da m\u00e5tte jeg hen og snakke lidt med mesteren i nybygningsafdelingen, Oscar hed han. Her havde man det ogs\u00e5 med at smide h\u00f8vlsp\u00e5ner, tr\u00e6stykker, madpapir, og endda v\u00e6rkt\u00f8j, hvor som helst, s\u00e5 man kunne g\u00e5 og falde over det. Efter at have f\u00e5et lov til at rydde det v\u00e6rste af vejen, holdt Oscar mig besk\u00e6ftiget resten af vinteren, n\u00e5r der ikke var arbejde i beddingen, og det var der ikke ret meget af i vintertiden. Oscar satte mig til at impr\u00e6gnere tr\u00e6 indvendig i nybygningerne, og passe fyret til dampning! af planker til nybygningerne, disse planker skal dampkoges for at blive smidige nok til at kunne f\u00f8lge skibsskrogets facon. Hele “rumlen” gentog sig \u00e5r efter \u00e5r i 42 \u00e5r uden, at jeg havde v\u00e6sentlige problemer med ryggen.<\/p>\n Beddingsarbejder, det var nu aldrig mit dr\u00f8mmejob. Jeg er ikke l\u00e6ngere klar over om jeg havde anet den kommende v\u00e6rftskrise; men jeg var klar over at “vores” v\u00e6rft havde sv\u00e6re vanskeligheder, det h\u00f8rte ikke til de mest velfunderede. Der blev ofret utroligt mange penge p\u00e5 at g\u00f8re det til en moderne arbejdsplads. Rygter og selvoplevede begivenheder gjorde at jeg ikke l\u00e6ngere troede at v\u00e6rftet havde en fremtid. Desv\u00e6rre fik jeg ret. Fem m\u00e5neder efter at jeg havde forladt v\u00e6rftet gik det fallit. Jeg havde en lille oplevelse som jeg syntes var morsom. En gang, hvor man ville l\u00e5ne penge p\u00e5 det gr\u00e5 marked, da ankom en r\u00e6kke fine herrer, som alle var til m\u00f8de med v\u00e6rftets spidser, da de havde beset v\u00e6rftet gik flokken ind i kontorlokalerne, og jeg var alene, og i gang med at bundsm\u00f8re en fiskekutter, s\u00e5 kom der en \u00e6ldre mand i en kr\u00f8llet lidt snusket habit og et par tr\u00e6sko hen til mig og sagde: “Du kan vel godt tr\u00e6nge til en lille pause, nu er de fine g\u00e5et ind, skal vi s\u00e6tte os her og sludre lidt” Jeg ans\u00e5 ham for en slags ligemand, eller m\u00e5ske en fisker, da jeg s\u00e5 kom ind til frokost sagde en af t\u00f8mrerne: “N\u00e5 du fik nok en god sludder med Thorsen”, jeg kendte ikke Thorsen, men han var Frederikshavner og hans navn G.A.L. Thorsen kendte jeg, han var meget kendt over hele landet, lige som hans s\u00f8n byggematadoren Kurt Thorsen er det i dag. G.A.L. Thorsen eller Gale Thorsen som han tit blev kaldt, blev styrtende rig af at lave k\u00f8kkenvaske og radiatorer, han var den f\u00f8rste der fandt p\u00e5 at presse en k\u00f8kkenvask ud af et stykke. Det kunne ikke lade sig g\u00f8re if\u00f8lge ingeni\u00f8rer og andre kloge hoveder. Thorsen vidste ikke, at det var en umulighed, og i l\u00f8bet afkort tid havde han en blomstrende virksomhed. Men penge havde han nok ikke forstand p\u00e5, de forsvandt i hvert fald. Jeg ved ikke hvorfor denne mangemillion\u00e6r (det var han p\u00e5 det tidspunkt) hellere ville sludre med mig end at deltage i forhandlingerne med de h\u00f8je herrer, det var dog hans penge de forhandlede om. Han f\u00f8lte sig nok bedre tilpas blandt “almindelige” mennesker!<\/p>\n Jeg havde s\u00f8gt optagelse p\u00e5 specialarbejderskolen i Frederikshavn, hvor jeg tog forskellige kurser i vinterens l\u00f8b. Jeg tog et forskallingst\u00f8mrerkursus p\u00e5 14 uger og derefter et kloakkursus p\u00e5 2 uger, dette kloakkursus, er den teoretiske del af kloakmesteruddannelsen, dette kursus sammen med mindst 12 m\u00e5neders praktisk arbejde hos en kloakmester giver adgang til optagelse til kloakmesterpr\u00f8ven. Da disse kursus var overst\u00e5et, fik jeg job hos en entrepren\u00f8r, som arbejdede med kloakopgaver. Her vendte mine rygproblemer tilbage med fuld styrke, jeg fik lange perioder p\u00e5 sygedagpenge. Om efter\u00e5ret tog jeg igen p\u00e5 specialarbejderskolen i Frederikshavn p\u00e5 et motorkursus. Senere tog jeg nogle svejserkursus p\u00e5 specialarbejderskolen i Hj\u00f8rring. Derefter fik jeg arbejde som svejser forskellige steder. Nogle m\u00e5neder p\u00e5 maskinfabrikken Goliat i H\u00f8rby, her blev jeg afskediget sammen med et par andre p\u00e5 grund af ordremangel. Derefter fik jeg arbejde p\u00e5 en beholderfabrik i Bindslev, der lavede gennemstr\u00f8mningsvandvarmere til fjernvarme, vi lavede forskelligt andet som underleverand\u00f8r for Chlorius. Her var jeg et lille \u00e5rs tid, indtil her ogs\u00e5 var en periode med ordremangel, p\u00e5 grund af afmatningen i byggeriet p\u00e5 landsplan. S\u00e5 fik jeg arbejde hos en smed i Hj\u00f8rring, han leverede forskellige dele og udstyr til HMAK i Hj\u00f8rring som netop var flyttet hertil fra K\u00f8benhavn. Smedemesteren havde netop vundet en licitation p\u00e5 en stor ordre til Arsenalet i Hj\u00f8rring K\u00e6rt barn har mange navne: Hmakken, H, M.A:K. De \u00e6ldre kaldte det fortsat Arsenalet. Vi fik fornyede ordrer flere gange, det var ordrer p\u00e5 en 7500 enheder pr. gang. Efter et par \u00e5r her blev mine rygproblemer uudholdelige, og jeg blev indlagt flere gange p\u00e5 sygehuset i Hj\u00f8rring, og en gang p\u00e5 Kommunehospitalet i \u00c5rhus, med henblik p\u00e5 en vurdering af om en operation ville kunne hj\u00e6lpe mig. Efter en grundig vurdering foretaget af professor Malmros. (Faderen til den lige s\u00e5 ber\u00f8mte filminstrukt\u00f8r Niels Malmros) Fik jeg besked p\u00e5 at de ikke ville operere, fordi prognosen for et heldigt udfald ikke var gode, de sagde 33 1\/3 % chance for at jeg fik det bedre 33 1\/3 % chance for at det forblev uforandret og 33 1\/3 % risiko for at det blev v\u00e6rre. Senere har jeg f\u00e5et at vide, at en ikke alt for sandf\u00e6rdig person i den n\u00e6rmeste familie, fort\u00e6ller at da de s\u00e5 kom med kniven, sprang jeg op fra lejet og l\u00f8b alt hvad jeg kunne og tog hjem, det skulle s\u00e5 v\u00e6re grunden til, at jeg ikke blev opereret! Vedkommende kan ikke have haft stor forst\u00e5else for min situation, for p\u00e5 det tidspunkt kunne jeg ikke l\u00f8be nogen steder. Jeg tror at dem der har set en person med akut diskusprolaps vil kunne forst\u00e5 det. Som langtidssyg oplever man meget som man i situationen kun kan opfatte som ondskab. P\u00e5 lidt afstand forst\u00e5r man at det er en form for uforstand og mangel p\u00e5 indlevelsesevne. De sociale myndigheder og selv dele af behandlingssystemet, m\u00f8der en med mistro, fordi de tror at alle er ude p\u00e5 at udnytte systemet Ingen har t\u00e6nkt den tanke at det er ubehageligt og nedv\u00e6rdigende at v\u00e6re afh\u00e6ngig af offentlig fors\u00f8rgelse. Man bliver m\u00f8dt med en nedladenhed og arrogance, som kun kan skyldes manglende evne og vilje til at s\u00e6tte sig ind i klientens situation. “Du kan bare tage noget sort arbejde. med at rydde sne p\u00e5 folks fortove”, er jeg blevet foresl\u00e5et af en socialr\u00e5dgiver. Nu vidste jeg at det ikke nyttede at sige noget om at snerydning ikke var nogen god ide med en diskusprolaps, eller at man endnu ikke havde truffet nogen der kunne leve af at rydde sne. (Igen de evindelige beklagelser). S\u00e5 jeg gjorde hende bare opm\u00e6rksom p\u00e5, at socialafdelingen netop havde anklaget en fra \u00d8stervr\u00e5 for socialt bedrageri, fordi han havde nogle timers arbejde om ugen til 3 kr. i timen. “N\u00e5 ja det er jeg da ogs\u00e5 selv ked af. Men jeg var jo n\u00f8dt til det, fordi vi fik en anmeldelse” (Hun virkede forlegen). N\u00e5 men s\u00e5 droppede vi det med sort arbejde, for jeg ville da ikke g\u00f8re hende mere ked af det. Senere blev min sag overdraget til amtets revalideringsafdeling. Jeg gl\u00e6dede mig til, at der kom professionelle folk p\u00e5 sagen. Deres professionalisme kunne v\u00e6re p\u00e5 et meget lille sted, viste det sig. I l\u00f8bet af ca. 7 \u00e5r fik jeg 2 tilbud, det ene var tr\u00e6bearbejdning\/m\u00f8belsnedkeri, som meget hurtigt viste sig at v\u00e6re uforeneligt med mine rygproblemer, det andet var svejsning, helt samme type arbejde, som jeg havde haft hos maskinfabrikken Goliat i H\u00f8rby, ved beholderfabrikken i Bindslev og ved smeden i Hj\u00f8rring. Medarbejderne ved revalideringsinstituttet var hurtigt til at give folk pr\u00e6dikatet! “invalidepensionsfikseret” Et udtryk der \u00e5benbart er opfundet, for at have en god undskyldning, n\u00e5r deres arbejde ikke lykkedes, og det gorde det ikke tit. De p\u00e5stod at der kun var de tre tilbud, som de havde p\u00e5 Reva i Hj\u00f8rring. Der var smedev\u00e6rkstedet, t\u00f8mrerv\u00e6rkstedet og systuen. Loven \u00e5bnede mulighed for mange andre tilbud, og uddannelser, de var nok for dyre. Jeg havde n\u00e6vnt invalidepension, flere gange n\u00e5r, de sagde, kan du ikke klare det her, s\u00e5 kan du komme ind p\u00e5 systuen. (En ut\u00e6nkelig tanke, p\u00e5 det sted og p\u00e5 den tid, der havde aldrig v\u00e6ret en mand p\u00e5 systuen). Jeg havde fra starten flere gange foresl\u00e5et, at man gav mig mulighed for at tage en eller anden uddannelse, – uden at man derfor beskyldte mig for at v\u00e6re “uddannelsesfikseret\u201d- Det sagde de at jeg bare skulle sl\u00e5 ud af hovedet. “Det vil du aldrig kunne klare, det siger vores erfaring, det bliver altid en skuffelse, vi har haft mange der er 20 \u00e5r yngre end dig. Du har ikke brug for et s\u00e5dant nederlag”. Det er bare nogle af de udtalelser jeg h\u00f8rte, n\u00e5r jeg pr\u00f8vede at tale min sag. Bare jeg \u00e5bnede munden, s\u00e5 startede “grammofonen” igen, samme “sang” om og om igen og ingen h\u00f8rte hvad jeg sagde. Det er da utroligt, at jeg lod dem k\u00f8re i samme rille i 7 \u00e5r, bare fordi de hele tiden talte om deres erfaring og professionalisme. P\u00e5 et tidspunkt var jeg blevet bevilget laveste invalidepension jeg var stadig ikke tilfreds. Efter et m\u00f8de med chefen for revalideringen i Nordjylland, hvor jeg flere gange s\u00f8gte at komme til orde, uden held, hun k\u00f8rte ogs\u00e5 pladen om vores store erfaring, lige s\u00e5 professionelt som jeg kendte det. Da jeg kom hjem, skrev jeg et brev til hende, her kunne jeg endelig fort\u00e6lle, uden at nogen lukkede munden p\u00e5 mig., Her gjorde jeg rede for sagens forl\u00f8b, gennem 7 lange \u00e5r, og hvordan jeg havde oplevet m\u00f8det med chefen.<\/p>\n Hun fik mit h\u00e5ndskrevne brev, renskrevet p\u00e5 maskine, og sendte det videre til dem der havde haft sagen mellem h\u00e6nderne og bem\u00e6rkede, at hun var overrasket over at have modtaget et langt velskrevet brev fra mig – en arbejdsmand. Hun n\u00e6vnte muligheden af, at sagen var blevet fejlbehandlet gennem \u00e5rene. Videre foreslog hun at man foretog en slags test, der skulle vise om jeg var egnet til at tage en uddannelse, og hvad jeg havde evner for., en s\u00e5kaldt psykoteknisk pr\u00f8ve, fordi hun f\u00f8lte sig sikker p\u00e5, at jeg selv havde skrevet brevet, og der fik hun et helt andet indtryk af mig end fra journalerne. Det fort\u00e6ller mere om fordomme end man bryder sig om at erfare!<\/p>\n Den f\u00f8rste der skrev i journalen, havde nok ikke mere end en almindelig kontoruddannelse, det beh\u00f8vedes heller ikke, hun sad jo overfor en almindelig arbejdsmand, (Ergo ikke alt for godt begavet). Han har lidt ondt i ryggen, og kan ikke passe og fastholde et almindeligt arbejde, (Ergo lidt underbegavet). Jeg har ikke l\u00e6st hvad de skrev i journalerne. Men jeg har da oplevet deres nedladenhed, og overb\u00e6rende tone, en tone jeg har forst\u00e5et p\u00e5 andre, at man anvendte overfor sociale klienter. Jeg tror ikke engang man selv var klar over, at man talte ned til folk. Det faldt da helt naturligt for dem med deres h\u00f8je intelligens og store erfaring og viden p\u00e5 omr\u00e5det. Ingen t\u00e6nkte p\u00e5 at deres indstilling sp\u00e6rrede for nyt\u00e6nkning, n\u00e5r de havde behov for det. Man enedes om at jeg skulle gennemg\u00e5 en psykoteknisk pr\u00f8ve, som blev foretaget i for\u00e5ret eller sommeren 1977, tror jeg helt bestemt det var. Nu har jeg aldrig haft den helt store tillid til den slags pr\u00f8ver, den her faldt i den grad ud til min fordel, at jeg vel nok burde \u00e6ndre indstilling! Jeg mener pr\u00f8ven mest er beregnet p\u00e5 unge mennesker. Jeg var 49 \u00e5r og jeg er sikker p\u00e5 at livserfaring t\u00e6ller lige s\u00e5 meget som skolel\u00e6rdom. Man kunne ikke bed\u00f8mme resultatet ud fra de normer man bruger for dem der er g\u00e5et ud af syvende klasse, derefter pr\u00f8vede man at bed\u00f8mme resultaterne ud fra realeksamensniveau, det kunne heller ikke lade sig g\u00f8re, s\u00e5 jeg kom s\u00e5ledes til at fremst\u00e5 som overbegavet! Det har jeg ikke turdet fort\u00e6lle nogen! S\u00e5 er jeg sikker p\u00e5, at jeg ville blive betragtet, som en stor l\u00f8gnhals.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n R\u00e6ven g\u00e5r derude mor, vi l\u00e5ser vores gang.<\/p>\n Familiem\u00e6ssigt skete der en del i de samme \u00e5r. I maj 1973 flyttede vi til \u00d8stervr\u00e5, \u00d8stergade 28 hed det. Det var lige i kommunesammenl\u00e6gningens tid, s\u00e5 det varede ikke l\u00e6nge, inde det blev omd\u00f8bt til Hj\u00f8rringvej 417. Vi var blevet “indlemmet” i S\u00e6by kommune, og der havde de allerede en \u00d8stergade. Birthe er f\u00f8dt med en talefejl, derfor begyndte hun som ca. 5\u00e5rig p\u00e5 taleinstituttet i \u00c5lborg. Det viste sig hurtigt, at Inger havde en ret sv\u00e6r h\u00f8reneds\u00e6ttelse, som man ikke kunne g\u00f8re noget effektivt ved, hun fik gentagne tilf\u00e6lde af mellem\u00f8rebet\u00e6ndelse, som det var n\u00f8dvendigt at s\u00f8ge behandling for hos \u00f8rel\u00e6gen, mellem\u00f8rebet\u00e6ndelse er meget smertefuldt, og hun var n\u00e6rmest totalt d\u00f8v, n\u00e5r mellem\u00f8ret var v\u00e6skefyldt. Udover behandlingen for mellem\u00f8rebet\u00e6ndelsen, s\u00e5 tror jeg hun havde v\u00e6ret bedre tjent, uden de behandlinger \u00f8rel\u00e6gen foretog. Vi f\u00f8lte os ikke 100 % sikre p\u00e5, hvorn\u00e5r behandlingen blev foretaget af hensyn til \u00f8rel\u00e6gens bankkonto, eller hvorn\u00e5r det var af hensyn til Ingers velf\u00e6rd. B\u00e5de Anni og Inger havde g\u00e5et i skole i Lendum en tid, inden de kom til \u00d8stervr\u00e5, her blev de s\u00e5 udsat for mobning, af den allermest ondskabsfulde art jeg har aldrig erfaret, at nogen af l\u00e6rerne gjorde noget for at stoppe det. Jeg har flere gange omtalt det ved for\u00e6ldrekonsultationer, L\u00e6rerne ved skolen, mente at mobning var noget, som den mobbede selv var skyld i, uden at de dog kunne forklare hvorledes, de gjorde sig fortjent til at blive mobbet. Det var tydeligt, at l\u00e6rerne ikke turde g\u00f8re sig uvenner med de “etablerede\u201d familier i byen. \u00d8stervr\u00e5borgerne er opdelt i en r\u00e6kke sekter, der hver is\u00e6r anser sig selv for at v\u00e6re gode mennesker, der st\u00e5r over andre i menneskev\u00e6rd, jeg har aldrig kunnet forst\u00e5, hvordan disse gode\/selvgode mennesker kunne tillade deres b\u00f8rns ondskab overfor de nye svage elever. Jeg er klar over, at i hvert fald en del af for\u00e6ldrene vidste besked om problemet. Da s\u00e5 Birthe kom i skole her i byen, tog ondskaben rigtig fat p\u00e5 grund af hendes talehandicap, ondskaben havde en karakter som skolens g\u00e5rdvagt ikke kunne v\u00e6re uvidende om. Jeg f\u00f8lte mig svigtet fuldst\u00e6ndig af det sociale system med hensyn til Birthe, man ville ikke ofre noget som helst, for at give hende taleundervisning. De p\u00e5stod at der intet fandtes, n\u00e5r f\u00f8rst hun var i den skolepligtige alder, Jo hun deltog i en sprogklasse p\u00e5 Fjordskolen i en sommerferie. Ellers var den hj\u00e6lp hun fik, en talep\u00e6dagog, som ogs\u00e5 tog sig af de elever, der skulle l\u00e6re at sige s eller a rigtigt, Jeg tror ikke han var kompetent til at hj\u00e6lpe Birthe tilstr\u00e6kkeligt. Jeg ved ikke helt hvad der fandtes den gang afhj\u00e6lp i dette tilf\u00e6lde. Senere har jeg endda erfaret, at de sociale myndigheder i deres journaler taler om for\u00e6ldrenes omsorgssvigt, uden at det er muligt at f\u00e5 oplyst, hvad der menes pr\u00e6cist. Udtrykket omsorgssvigt ser for mig ud til at v\u00e6re indf\u00f8jet, for at de sociale myndigheder ville have ryggen fri, hvis det ikke lykkedes for dem, kunne de altid sige, ja men for\u00e6ldrene har jo ogs\u00e5 svigtet. N\u00e5r de vidste hvad de fik brug for, kunne de altid “s\u00e6tte ked” p\u00e5 ordet omsorgssvigt. Skulle hun engang v\u00e6re m\u00f8dt i skole uden at have husket at b\u00f8rste t\u00e6nder – ja m\u00e5ske; men de sociale myndigheders omsorgssvigt er langt – langt alvorligere, og de vil f\u00f8lge hende hele livet. N\u00e5r jeg p\u00e5talte disse ting overfor de sociale myndigheder, sagde de noget i retning af: N\u00e5 ja nu er Birthe jo ogs\u00e5 din \u00f8jesten, det f\u00f8lte jeg ikke som nogen forklaring. Nu var Birthe altid den svageste, og jeg havde nok en tilb\u00f8jelighed til at v\u00e6rne om hende og tage hendes parti, n\u00e5r der var behov for det. Det er jeg ikke sikker p\u00e5 hun lagde m\u00e6rke til eller sk\u00f8nnede p\u00e5. Allerede inden vi flyttede til \u00d8stervr\u00e5, havde Mona vist tegn p\u00e5 en begyndende depression. Det var jeg ikke opm\u00e6rksom p\u00e5 f\u00f8r langt senere, fordi jeg ikke vidste noget om den slags lidelser, og heller ikke havde nogen som helst forst\u00e5else for det. Her undskylder jeg mig selv med at jeg havde masser af problemer med min egen sygdom, jeg ved dog ikke om jeg havde forst\u00e5et noget hvis jeg havde v\u00e6ret rask. Den 23. januar 1974 fik vi det fjerde barn en dreng, som blev d\u00f8bt Bent S\u00f8rensen. P\u00e5 det tidspunkt var jeg under revalidering p\u00e5 “Reva” i Hj\u00f8rring. Jeg syntes jo begivenheden skulle fejres, s\u00e5 jeg k\u00f8bte en pakke cerutter, og bad kantinedamen, dele dem rundt ved eftermiddagskaffen, ogs\u00e5 til dem i den “anden ende\u201d. Den anden ende var jo der hvor lederen og de andre funktion\u00e6rer sad. Lederen kom s\u00e5 og \u00f8nskede tillykke, han havde ikke vidst noget, f\u00f8r han blev budt p\u00e5 cigar, det havde han aldrig v\u00e6ret ude for f\u00f8r, s\u00e5 m\u00e5tte jeg jo p\u00e5st\u00e5 eller forklare, at det fandt jeg da naturligt, n\u00e5r jeg de gange det var blevet en pige havde budt p\u00e5 en cigaret til eftermiddagskaffen, s\u00e5 kunne lederen da godt se at det ikke kunne v\u00e6re anderledes. Der er ingen tvivl om at drengen blev mere fork\u00e6let, end pigerne var blevet, og det b\u00e5de af sine for\u00e6ldre og af sine tre stores\u00f8stre. Han fik ogs\u00e5 et lettere liv i skolen end, hans s\u00f8skende havde haft, det skyldtes vist at han fra starten blev betragtet som h\u00f8rende til her. Nogle kendte ham fra sp\u00e6d, andre var kommet til hen ad vejen. Han var ikke det nye ukendte barn, der bare dukkede op i klassen en dag. I et tidligere afsnit har jeg omtalt f\u00f8lgerne af at “tr\u00e6kke dynen op over hovedet n\u00e5r man er bange. Jeg tror n\u00e6sten at Anni h\u00f8rer til dem, der ikke t\u00f8r st\u00e5 ansigt til ansigt med det der ligner en modstander, men “tr\u00e6kker dynen op over hovedet” n\u00e5r verden ser faretruende ud. Hun ville f\u00e5 et lettere liv ved at st\u00e5 op og aftvinge sig respekt – det kan man godt – man bevarer i hvert fald sin selvrespekt, ved at st\u00e5 op mod “de onde magter”. Inger har vist et st\u00f8rre mod p\u00e5 at fort\u00e6lle hvad hendes forventninger er til hendes omgivelser. Birthe har i for h\u00f8j grad ladet de sociale myndigheder, styret hedes liv og ikke s\u00f8gt st\u00f8tte hos sine gamle for\u00e6ldre. Hun har i h\u00f8j grad v\u00e6ret udsat for socialarbejdere, af samme type som jeg kender, de snakker bare l\u00f8s efter devisen “vi alene vide” uden at mene, at de ogs\u00e5 b\u00f8r lytte til hvad deres klienter \u00f8nsker.<\/p>\n Monas depression udviklede sig, til sidst kunne selv jeg se at noget var galt. L\u00e6gerne gav tabletter, som ikke l\u00f8ste nogen problemer for hende, tabletterne virkede nok sl\u00f8vende, og skabte nye og st\u00f8rre problemer. Svigermor Viola Nielsen d\u00f8de pludseligt, i 1976 m\u00e5 det have v\u00e6ret. Hendes d\u00f8d fik ligesom skylden for Monas depression, det m\u00e5 v\u00e6re en misforst\u00e5else, det var en helt naturlig sorg, der kom oveni en tilstedev\u00e6rende depression. Det medf\u00f8rte, at hun tilbragte nogle uger p\u00e5 et rekreationshjem i Hammel ved \u00c5rhus sammen med Bent. Jeg husker ikke r\u00e6kkef\u00f8lgen, men hun var ogs\u00e5 indlagt nogle uger p\u00e5 statshospitalet i Hj\u00f8rring. Jeg modtog p\u00e5 det tidspunkt invalidepension og havde ingen arbejde, s\u00e5 jeg havde god tid til at passe barnet. Det var et problem for sundhedsplejersken. Jeg husker ikke helt bestemt; men jeg tror hun kom hver dag, hun havde ingen kritik og ingen gode r\u00e5d, alt gik fint, (det havde hun det \u00e5benbart ikke helt godt med). Der gik ikke mange dage, f\u00f8r l\u00e6gen fortalte mig, at sundhedsplejersken og en medarbejder fra social og sundhedsforvaltningen, ville m\u00f8des med ham hos mig p\u00e5 et bestemt klokkesl\u00e6t. “Nu skal du bare tage det her helt roligt, du var her jo i forg\u00e5rs til b\u00f8rneunders\u00f8gelse med Bent, s\u00e5 jeg ved at de damer ikke har noget” Damerne ankom noget f\u00f8r l\u00e6gen. Jeg var vel noget overf\u00f8lsom i den situation, men jeg fik den opfattelse, at de allerede ans\u00e5 en fjernelse af barnet for at v\u00e6re en kendsgerning. L\u00e6gen ankom, han ville foretage en l\u00e6gelig unders\u00f8gelse af barnet, og sundhedsplejersken skulle hj\u00e6lpe ham, og f\u00f8lge med s\u00e5 hun kunne g\u00f8re ham opm\u00e6rksom p\u00e5 de klagepunkter hun havde, for han havde lige haft ham til b\u00f8rneunders\u00f8gelse, og der havde han ikke fundet noget. Sundhedsplejersken havde heller ikke noget, men det var f\u00f8rste gang hun havde oplevet, at en mand var alene med et sp\u00e6dbarn. P\u00e5 det tidspunkt havde kvindebev\u00e6gelsen\/r\u00f8dstr\u00f8mperne gang i en kampagne om ligeberettigelse, m\u00e6ndene skulle tage del i opvask og b\u00f8rnepasning. L\u00e6gen kunne alle de vendinger r\u00f8dstr\u00f8mperne bruge i deres kampagne og ironiserede en del over, at de nu var bet\u00e6nkelige, ved at deres krav og \u00f8nsker her blev f\u00f8rt ud i virkeligheden. F\u00f8rst stod medarbejderen fra social og sundhedsforvaltningen af og gav l\u00e6gen ret, og n\u00e5r nu barnet trivedes og s\u00e5 videre – sundhedsplejersken var ikke lige til sinds at g\u00e5 sluk\u00f8ret hjem endnu, og nu var hun bekymret for Eli Valdemar, som jeg blev kaldt hos de sociale myndigheder. “Han har jo s\u00e5dan en d\u00e5rlig ryg” L\u00e6gen replicerede noget om, at han f\u00e5r da kun en af de laveste pensioner, og hvis ikke i tror han er i stand til at skifte en ble, s\u00e5 m\u00e5 i da sandelig udvirke, at han f\u00e5r en h\u00f8jere pension. Videre \u201cN\u00e5r nu det er Eli Valdemar i er bekymret for, s\u00e5 synes jeg, at i skal bevilge en vuggestueplads nogle timer dagligt, de f\u00f8rste 5 ugedage, s\u00e5 har Eli Valdemar mulighed for at k\u00f8be ind og forberede madlavningen. Det synes jeg, og s\u00e5 er vores eftermiddag! ikke spildt” De to damer havde \u00e5benbart kompetence til p\u00e5 st\u00e5ende fod, at bevilge en vuggestueplads. Det gjorde de og Bent begyndte i vuggestuen dagen efter. Han fortsatte derefter i b\u00f8rnehaven indtil skolealderen, derfor havde han en del bekendte og venner da han begyndte i skolen. Selv er jeg ikke i tvivl om, at jeg gav Bent den allerbedste pasning noget barn kan f\u00e5. Hvad de halvstore piger angik, var jeg mere i tvivl. Jeg f\u00f8ler mig sikker p\u00e5, at de havde problemer, som de ikke indviede mig i, og som jeg m\u00e5ske hverken havde evner eller overskud til at hj\u00e6lpe dem med. Muligvis kommer pr\u00e6dikatet omsorgssvigt fra den periode eller m\u00e5ske fra Monas d\u00e5rlige perioder. Jeg har altid ment at m\u00f8dre er f\u00f8dt med en instinktiv fornemmelse for, hvordan deres b\u00f8rn skal passes. Efter at have v\u00e6ret alene med et lille barn, er jeg sikker p\u00e5 at f\u00e6dre er f\u00f8dt med samme intuition for yngelpleje. Hvad de store piger angik, havde jeg heller ikke forventet nogen st\u00f8tte fra samfundet, jeg ved ikke hvad jeg ville have \u00f8nsket mig, og ingen andre t\u00e6nkte p\u00e5 det.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Mens solen stiger af jorden<\/p>\n Imellem okseres horn!<\/p>\n 13 afsnit af erindringsbilleder.<\/p>\n Kort efter en psykoteknisk pr\u00f8ve blev jeg kaldt op p\u00e5 socialkontoret til noget jeg vil kalde et “Hvad g\u00f8r vi nu mode” Jeg husker ikke det f\u00f8rste der blev sagt, m\u00e5ske det er for l\u00e6nge siden, eller nok n\u00e6rmere fordi jeg var for distr\u00e6t, jeg husker at damen p\u00e5 et tidspunkt sagde: “Og s\u00e5 viser det sig at du er s\u00e5 overbegavet” “Nu m\u00e5 jeg vist hellere h\u00f8re efter\u201d t\u00e6nkte jeg “Det her lyder til at blive interessant\u201d. Nu sagde hun: “Vi plejer ikke at fort\u00e6lle klienterne hvad der st\u00e5r i de her konklusioner, her er jeg ikke bange for at g\u00f8re en undtagelse” (Dengang var der ikke noget der hed aktindsigt) Derefter l\u00e6ste hun h\u00f8jt af det skriftlige materiale, som man havde modtaget om udfaldet af den psykotekniske pr\u00f8ve. Jeg husker kun nogle l\u00f8se brokker, som: fejlbehandling, uegnet revalideringsindsats, stor regnehastighed, us\u00e6dvanlig lav fejlprocent, (Det kan jeg alt sammen tilskrive, min rutine fra min tid som kontrolassistent) Kommunen havde stadigv\u00e6k bet\u00e6nkeligheder, eller ogs\u00e5 arbejdede man bare langsomt. Jeg mener at huske at man havde bet\u00e6nkeligheder p\u00e5 grund af min alder, og der var jo stadig stor arbejdsl\u00f8shed i Nordjylland, ogs\u00e5 blandt de unge, det var nok mest det bet\u00e6nkeligheden gik p\u00e5, for det kostede ikke kommunen ret meget, n\u00e5r jeg havde min invalidepension. Det var stort set kun nogle beger det drejede sig om. Hele sagen skulle alligevel gennem \u00f8konomiudvalget, Sagsbehandleren bad om at f\u00e5 lov til at angive min stillingsbetegnelse, som kontrolassistent, hun mente det var lettere at f\u00e5 bevillingen igennem, end hvis der stod arbejdsmand! Der gik nogen tid uden at der skete mere, derfor meldte jeg mig til et voksenundervisningskursus under VUC, som det hedder i dag, dengang hed det N\u00d8F, Nord\u00f8stvendsyssels forberedelseskursus, det kursus startede lige efter sommerferien, og jeg fik hurtigt udleveret skoleb\u00f8ger fra socialforvaltningen, noget senere kom s\u00e5 den egentlige bevilling fra \u00f8konomiudvalget. Man kan mene at jeg ikke var syg nok til at modtage invalidepension, det havde jeg da ment hele tiden ikke fordi jeg havde nogen som helst problemer med at modtage offentlig fors\u00f8rgelse, det synes jeg er helt i orden n\u00e5r man ikke f\u00e5r andre muligheder p\u00e5 grund af sygdom eller arbejdsl\u00f8shed. Den smule penge det kostede det offentlige at give mig en uddannelse, dem har de f\u00e5et igen mange gange gennem mine skatter, for ikke at n\u00e6vne den sparede invalidepension. Men det s\u00e5 jo ud til at det offentlige ikke rigtig \u00f8nskede at jeg “br\u00f8d ud”. S\u00e5 det var da helt for min egen skyld, at jeg \u00f8nskede en uddannelse jeg havde brug for noget at g\u00e5 op i. Hvad jeg ville bruge uddannelsen til stod ikke helt klart endnu. Min sygdom var inde i en periode hvor det langsomt blev bedre \u00e5r for \u00e5r, ikke en forbedring der kunne m\u00e6rkes uge for uge eller m\u00e5ned for m\u00e5ned; men en langsom forbedring. Efter at jeg var begyndt i niende klasse udvidede, viste det sig at kommunen skulle betale mig en revalideringsydelse, som er lovbestemt og som jeg skulle have uanset \u00f8konomiudvalgets indstilling og uanset om jeg kaldte mig arbejdsmand eller kontrolassistent. Der var flere niende klasser p\u00e5 Teknisk skole i Frederikshavn hvor N\u00d8F havde lejet sig ind, jeg kom i en klasse hvor der kun var 12 i starten, jeg tror vi var 14 det meste af tiden. Til nogle af timerne var der flere elever, fordi kurserne bestod af enkeltfag, s\u00e5ledes at dem der ville det kunne stykke deres uddannelse sammen gennem flere \u00e5r, det var der nogle stykker der benyttede sig af. Vi var s\u0103 en 12 – 14 stykker der tog s\u00e5 mange enkeltfag, at de tilsammen udgjorde en komplet 9 klasses udvidet afgangangseksamen. Disse fag var dansk, engelsk, tysk, regning – matematik, fysik – kemi, endvidere havde jeg et EDB og et maskinskrivningskursus. Jeg var ikke den alleryngste p\u00e5 holdet, det var derimod et par piger en p\u00e5 17 og en p\u00e5 18, i tiende kom der en dreng tilegen skyld, at jeg \u00f8nskede en uddannelse jeg havde brug for noget at g\u00e5 op i. Hvad jeg ville bruge uddannelsen til stod ikke helt klart endnu. Min sygdom var inde i en periode hvor det langsomt blev bedre \u00e5r for \u00e5r, ikke en forbedring der kunne m\u00e6rkes uge for uge eller m\u00e5ned for m\u00e5ned; men en langsom forbedring. Efter at jeg var begyndt i niende klasse udvidede, viste det sig at kommunen skulle betale mig en revalideringsydelse, som er lovbestemt og som jeg skulle have uanset \u00f8konomiudvalgets indstilling og uanset om jeg kaldte mig arbejdsmand eller kontrolassistent. Der var flere niende klasser p\u00e5 Teknisk skole i Frederikshavn hvor N\u00d8F havde lejet sig ind, jeg kom i en klasse hvor der kun var 12 i starten, jeg tror vi var 14 det meste af tiden. Til nogle af timerne var der flere elever, fordi kurserne bestod af enkeltfag s\u00e5ledes, at dem der ville det kunne stykke deres uddannelse sammen gennem flere \u00e5r, det var der nogle stykker der benyttede sig af. Vi var s\u0103 en 12 – 14 stykker der tog s\u00e5 mange enkeltfag, at de tilsammen udgjorde en komplet 9 klasses udvidet afgangs- eksamen. Disse fag var dansk, engelsk, tysk, regning – matematik, fysik – kemi, endvidere havde jeg et EDB og et maskinskrivningskursus. Jeg var ikke den alleryngste p\u00e5 holdet, det var derimod et par piger en p\u00e5 17 og en p\u00e5 18, i tiende kom der en dreng til p\u00e5 14, N\u00e5r man er under 18 skal man have kompensation for at g\u00e5 p\u00e5 voksenundervisnings skole, jeg tror de havde haft en eller anden art problemer i folkeskolen. De havde ingen problemer her, jeg har haft gruppearbejde sammen med de to yngste i dansk, den allerf\u00f8rste gang var ham p\u00e5 14 lige ved at f\u00e5 problemer med aldersforskellen. Han stoppede op midt i en talestr\u00f8m og sagde: \u201cNej det m\u00e5 du alts\u00e5 undskylde Valdemar, jeg glemte at du er 35 \u00e5r \u00e6ldre end mig” Og pigen sagde. \u201dDet glemmer Valdemar da selv. Det jeg skulle undskylde, var vel at han f\u00f8rte ordet fordi vi talte om noget der interesserede ham. Pigens bem\u00e6rkning skyldtes vel at jeg lyttede interesseret til kn\u00e6gtens beretning. Det er jo netop meningen med gruppearbejde, at ingen skal overtage f\u00f8ringen, s\u00e5 risikerer man let at det kun er den ene i gruppen der kommer til at g\u00f8re hele arbejdet: Gruppearbejdet foregik vistnok kun i dansk, hvor vi skulle analysere en novelle eller et tekststykke, og forel\u00e6gge det for klassen og l\u00e6rerinden, jeg lod altid de unge sige deres mening om stykket f\u00f8rst, det kom der tit noget interessant ud af. Hvis jeg var startet, var det sikkert kun min mening der var kommet frem Den \u00e6ldste i klassen – nej den n\u00e6st\u00e6ldste – var i 35 \u00e5rs alderen. Det kunne godt give anledning til debat, n\u00e5r jeg var i gruppe med et par damer i den aldersklasse. Lige meget hvad en roman eller novelle handlede om s\u00e5 skulle de nok finde anledning til at blande noget r\u00f8dstr\u00f8mpesnak og kvindepolitik ind i det. Det kunne hurtigt tage en form og v\u00e6re s\u00e5 provokerende at jeg f\u00f8lte anledning til at sige dem imod, lidt mere end jeg selv ville have st\u00e5et inde for hvis ikke jeg syntes at de gik over stregen. Vi var tre voksne mandfolk i klassen, jeg var i reglen den mest stilf\u00e6rdige af os. Men n\u00e5r nu kvinderne blev for selvglade, s\u00e5 var der kun mig der kunne s\u00e6tte dem p\u00e5 plads. Kvinderne var ikke bange for at sige tingene n\u00f8jagtig som de t\u00e6nkte. Her husker jeg et tilf\u00e6lde, som jeg ans\u00e5 for rent pjat. Men i l\u00f8bet af samme dag, l\u00f8d det over hele skolen: “Og s\u00e5 sagde Valdemar – – -” efterfulgt af latterudbrud. Det m\u00e5 skyldes at man tog sit skolearbejde meget alvorligt, og derfor havde brug for alle de sm\u00e5 smil, man kunne samle op. Det startede med at jeg f\u00f8lte mig udenfor samtalen, der var kommet til at dreje sig om brystst\u00f8rrelser og faconer, den yngste af pigerne siger: “Jeg er ogs\u00e5 ked af at jeg ikke har st\u00f8rre bryster” (Jeg t\u00e6nkte: “Det kan da komme endnu\u201d) Den n\u00e6ste af pigerne sagde: *Det skal du da ikke v\u00e6re ked af, s\u00e5 kommer de da ikke til at h\u00e6nge n\u00e5r du har f\u00e5et b\u00f8rn\u201d (Jeg stadig udenfor funderer: “Mon man kan v\u00e6re sikker p\u00e5 det?) Den tredje pige: “Jeg har da et barn, men mine h\u00e6nger da ikke” (Jeg t\u00e6nker: “N\u00e5e – nej, nej nej\u201d) Den fjerde pige vipper lidt og siger: “Jeg har to b\u00f8rn, der er stadig ikke noget her der h\u00e6nger” (Jeg ser stadig ingen mulighed for at komme i samtalen, t\u00e6nker da hun vipper: ” Imponerende abenbart helt uden st\u00f8ttemidler”) Den femte pige l\u00e6gger skuldrene godt tilbage: “I skal da ikke prale se her, jeg har tre b\u00f8rn, hvad siger i s\u00e4\u201d.(“Sikke dog en selvgl\u00e6de” t\u00e6nkte jeg, “Det m\u00e5 kunne overg\u00e5s\u201d) Jeg kiggede p\u00e5 pige nr. seks, som jeg vidste, havde fire b\u00f8rn, s\u00e5 blev jeg klar over at nu havde jeg chancen for at komme ind i samtalen, og jeg udbr\u00f8d: “Jeg har fire b\u00f8rn og jeg er heller ikke blevet h\u00e6nge- (jeg valgte den p\u00e6ne version)brystet. Hele klassen l\u00e6rerinden inklusive br\u00f8d i latter, den der sidst stoppede var hende med de fire b\u00f8rn. Da danskl\u00e6rerinden igen kunne sige noget var det “Nu kan vi godt holde frokostpause”. Efter frokostpausen skulle vi have engelsk. Engelskl\u00e6rerinden s\u00e5 allerede glad ud da hun kom. Vi slog op p\u00e5 den side vi blev bedt om, s\u00e5 skulle jeg lige se hvordan hende med de fire b\u00f8rn havde det, (Jeg havde for lagt m\u00e6rke til at hun var ret lattermild). Hun havde samme tanke, da vore \u00f8jne m\u00f8dtes, kom hun f\u00f8rst med nogle m\u00e6rkelige undertrykte fnis, s\u00e5 br\u00f8d hun sammen i latter og det samme gjorde resten af klassen. L\u00e6rerinden lo med lige s\u00e5 meget som hende med de fire b\u00f8rn. Engelskl\u00e6rerinden fortalte s\u00e5 at hun godt vidste hvorfor hum\u00f8ret var s\u00e5 h\u00f8jt. Dansk l\u00e6rerinden havde fortalt p\u00e5 l\u00e6rerv\u00e6relset om hvordan Valdemar havde t\u00f8rret de der selvglade k\u00e6llinger. Bagefter tanker man: “S\u00e5 sjovt var det da heller ikke, n\u00e6rmere plat\u201d Grunden til at virkede s\u00e5 sjovt var vel “De selvglade k\u00e6llinger og en overraskende bem\u00e6rkning fra en uventet kant. “De selvglade k\u00e6llinger” var helt opslugt af deres diskussion. Senere har jeg h\u00f8rt udtrykket “brystfikseret” (S\u00e6dvanligvis om m\u00e6nd). Aldrig har jeg dog! truffet nogen s\u00e5 brystfikseret som “De selvglade k\u00e6llinger”<\/p>\n N\u00e5r solen g\u00e5r ned som et luende b\u00e5l Bag lynghedens vidtstrakte flade, Jeg retter min ryg og jeg skimter et m\u00e5l. Under skolegangen f\u00f8lte jeg mig undertiden i pagt med min bedstefar, der opdyrkede en bid af Borup hede. Under skolegangen m\u00e5 man sige at der blev “opdyrket” nogle bidder af “Lynghedens vidtstrakte flade”. Der blev blotlagt vidder der hidtil havde ligget uopdyrket og “lyngbegroet” hen. – – S\u00e5 nu — h\u00f8rer jeg Willy Heinz: “Du er en dr\u00f8mmer Valdemar” eller “Valdemar nu dr\u00f8mmer du igen” Det har han sagt mange gange, under vores h\u00f8jskoleophold, det l\u00f8d ikke anerkendende, men det var sagt i den allerbedste mening. — lad mig komme tilbage til det jordn\u00e6re!<\/p>\n Fra starten af niende klasse foruds\u00e5 jeg store problemer, med de to fremmedsprog: Engelsk og tysk, i landsbyskolen havde vi ikke haft spor fremmed sprog. Mine klassekammerater havde alle i et eller andet end jeg havde. Nogle havde mellemskoleeksamen, og nogle havde niende og\/eller tiende klasse, vel nok en anden slags niende og tiende end vi havde. Den vi havde svarede til realeksamen, og afl\u00f8ste denne i 77 eller i 78. For at b\u00f8de p\u00e5 mine manglende sprogkundskaber fik jeg b\u00f8rnene til at l\u00e4ne nogle let l\u00e6ste engelskb\u00f8ger svarende til ottende og niende klassetrin, og jeg k\u00f8bte selv et par stykker. Det resulterede i at jeg allerede inden jul kunne sk\u00f8nne at jeg ikke var den aller d\u00e5rligste til engelsk. I bunden var vi nu en tre fire stykker, som jeg f\u00f8lte mig p\u00e5 linje med. Tysk tog det noget l\u00e6ngere tid med at f\u00e5 rigtig hul p\u00e5, det var grammatikken for de tyske ord ligner da mere de danske end de engelske g\u00f8r, Alligevel fik jeg 7 i \u00e5rskarakter i tysk og 8 i pr\u00f8vekarakter. I engelsk fik jeg 8 i b\u00e5de \u00e5rs- og pr\u00f8vekarakter. I dansk og i regning i fysik-kemi fik jeg lutter topkarakterer, dog ingen trettentaller, men gennemsnitskarakteren inklusive fremmedsprogene blev 10.<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt blev jeg af en journalist spurgt, om hvilke planer, (S\u00e5dan en gammel steder) havde med den uddannelse. Med andre ord hvad jeg ville v\u00e6re n\u00e5r jeg blev “stor” Eller hvad s\u00e5dan en gammel torsk ville med en niendeklasses eksamen, det var dog ikke hans ordvalg; men betydningen af ordene var vist rigtig nok. For ikke at giveomfang, haft b\u00e5de engelsk og tysk. De havde alle haft l\u00e6ngere skolegang! indtryk af at her spildte det offentlige nok deres penge, skyndte jeg mig at fort\u00e6lle at jeg tidligere havde v\u00e6ret kontrolassistent, og var vant til glas og kolber, s\u00e5 jeg havde t\u00e6nkt mig at blive industrilaborant. Jeg tror ikke jeg havde gjort mig helt klart hvad, jeg ville, det kunne da ogs\u00e5 blive afg\u00f8rende hvilke karakterer jeg nu fik. Jeg pr\u00f8vede at f\u00e5 noget r\u00e5dgivning. Der var \u00f8jensynligt kun tre muligheder for en kortere uddannelse nemlig: Teknisk assistent, teknisk tegner eller industrilaborant. Industrilaborant blev jeg p\u00e5 det bestemteste frar\u00e5det fordi, her vat frafalds og dumpeprocenten 46 og det er jo ikke lettere i 50 \u00e5rs alderen. N\u00e5r nu de unge piger der kommer lige fra en studentereksamen, har s\u00e5 store vanskeligheder – s\u00e5! Der er en meget stor arbejdsl\u00f8shed inden for det fag, s\u00e6rligt her i Vendsyssel, fordi vi har den stor laborantskole i Frederikshavn, s\u00e5 hele omr\u00e5det er overforsynet med laboranter. Pigerne der kommer udenbys fra, finder en k\u00e6reste og bliver boende, det er derfor at hver anden reng\u00f8ringsassistent i Frederikshavn er uddannet industrilaborant! Teknisk assistent eller teknisk tegner derimod – her er der ingen der dumper, det vil du kunne klare, arbejdsl\u00f8sheden inden for de to fag kunne jeg ikke f\u00e5 noget at vide om. Her var der jo ogs\u00e5 en stor skole i Frederikshavn, og hvis uddannelsen var s\u00e5 meget lettere kunne man vel slutte sig til at arbejdsl\u00f8sheden var st\u00f8rre her. Det er ikke altid let at rade mig, jeg kommer tit til den modsatte slutning, som min r\u00e5dgiver. Jeg forh\u00f8rte mig dog lidt rundt omkring, og fandt ud af at chancen for at f\u00e5 arbejde, som teknikker n\u00e6rmest var o. S\u00e5 er det ikke meget ved at det er let at best\u00e5. Jeg ans\u00e5 selv at chancen for at best\u00e5 laboranteksamen for at v\u00e6re 100 %. Jeg fortsatte i tiende udvidet og resten af forl\u00f8bet var der ingen tvivl n\u00e5r jeg blev spurgt: “Jeg vil v\u00e6re industrilaborant.” S\u00e5dan blev det s\u00e5! Tiende klasse var noget lettere end niende, vel fordi jeg var g\u00e5et ud af syvende, og derfor skulle jeg gennem b\u00e5de ottende og niende klasses pensum p\u00e5 et \u00e5r. Jeg tror ogs\u00e5 at det med at l\u00e6re, suge viden til sig er noget der skal l\u00e6res i sig selv, det er ikke bare at tage en bog og l\u00e6se hvad der st\u00e5r i den, det er mere noget med at leve sig ind i stoffet. Det var da heller ikke bare slid og sl\u00e6b jeg m\u00e5tte da ogs\u00e5 drille pigerne lidt, det g\u00f8r enhver skolekn\u00e6gt da! En dag betroede den n\u00e6styngste af pigerne i klassen mig at hun var blevet forelsket, hun var ogs\u00e5 kommet i snak med ham sommetider. Hun spillede h\u00e5ndbold, det var vist der hun m\u00f8dte ham. Nu ville hun gerne have et godt r\u00e5d for at lokke ham i “f\u00e6lden”. Nu var hun ikke uden humor, og vi snakkede godt sammen. Det her var alvor til en vis grad – kunne hun nu f\u00e5 et tip! Jeg sagde som man s\u00e5 tit h\u00f8rer at vejen til mandens hjerte g\u00e5r gennem maven: “Inviter ham hjem giv ham noget godt at spise”. Hun var interesseret i mit forslag: “Hvad skal jeg invitere ham hjem p\u00e5?” – “Snak mad med ham, n\u00e6vn dine livretter, hvis ikke han selv siger det, s\u00e5 sp\u00f8rg efter hans Nogle dage senere fortalte hun at nu havde hun fundet ud af hvad han kunne lide, det var en eller anden slags b\u00f8f som jeg ikke kendte, og en eller anden almindelig dessert, som hun vidste at hun kunne lave til alles tilfredshed. Da hun fik at vide hvad det var han kunne lide, sagde hun: “Det er lige mine specialiteter, og i n\u00e6ste uge skal mine for\u00e6ldre til K\u00f8benhavn i weekenden, s\u00e5 har jeg k\u00f8kkenet for mig selv kunne du ikke t\u00e6nke dig at komme og spise med\u201d. Det ville han gerne, s\u00e5 nu var hun g\u00e5et i skarp tr\u00e6ning med at \u00f8ve sig p\u00e5 at lave b\u00f8f stroganoff tror jeg n\u00e6sten det hed. Hendes mor var ogs\u00e5 engageret i projektet og meget interesseret, ja hendes far var ogs\u00e5 med i projektet, han skulle spise det, s\u00e5 nu ville han efterh\u00e5nden gerne have noget andet; men nu var hun ogs\u00e5 s\u00e5 god at hun turde servere det for den udk\u00e5rne. Da det blev mandag efter den store weekend, s\u00e5 m\u00e5tte jeg alts\u00e5 have at vide hvordan det var g\u00e5et. “joe” – sagde hun. “Mor har altid advaret mig om, at mandfolk kun har en ting i tankerne, nu har jeg fundet ud af hvad det er”. – “(\u00c5 – t\u00e6nkte jeg bare nu hun ikke r alt for skuffet)” og kiggede deltagende p\u00e5 hende, s\u00e5 kom det: “Det er mad! Jeg tror bestemt hun lavede god mad, lige s\u00e5 l\u00e6nge som jeg ved besked om. En gang snakkede hun som om der var en lille kurre p\u00e5 tr\u00e5den. Han ville skifte bil, og s\u00e5 havde han f\u00e5et et godt tilbud p\u00e5 den gamle, og solgt den. “Det er godt nok tr\u00e6ls\u201d, sagde hun, “Nu vil jeg alts\u00e5 ud og finde en fyr med en flot bil”. Det var da helt oplagt at jeg tilb\u00f8d mig; men hun kiggede lidt skeptisk p\u00e5 mig, s\u00e5 sagde hun: “Nej, Valdemar jeg har set din bil – du m\u00e5 vente til jeg s\u00f8ger en flot fyr med en bil\u201d Ja som det kan siges, jeg tror n\u00e6sten de fleste bare havde sagt: “Nej du kan lige tro nej\u201d Det gl\u00e6dede mig n\u00e6rmest, at hun fandt det ulejligheden v\u00e6rd at svare i samme \u00e5nd, som tilbuddet var givet i. \u00c5ret gik til ende og jeg bestod med endnu lidt bedre karakterer end i niende, tysk og engelsk blev best\u00e5et med lidt over gennemsnitskarakterer, nemlig 8 og 9. Jeg blev optaget p\u00e5 laborantskolen, og begyndte der, efter sommerferien. Det var jo en noget anderledes skole, end folkeskolen, omkring halvdelen af tiden var teori, resten praktiske opgaver, med b\u00e5de synteser og analyser, kvalitative og kvantitative analyser. Da vi skulle l\u00e6re gerberering gik instrukt\u00f8ren idet han sagde, hvis i kommer i tvivl s\u00e5 sp\u00f8rg Valdemar det her ved han mere om end vi andre. N\u00e5r man har arbejdet med det i 5 \u00e5r ved man vel ogs\u00e5 hvad der er at vide om gerberering. \u00a0Da vi fik vores utensilier udleveret, m\u00f8dte jeg for f\u00f8rste gang en navnebroder eller s\u00f8ster. Vore navne blev r\u00e5bt op efterh\u00e5nden som vi var blevet indskrevet da der s\u00e5 blev last Eli Valborg S\u00f8rensen, s\u00e5 var jeg da ikke i tvivl om at det var en fejll\u00e6sning og sagde ja, at det vakte munterhed forstod jeg f\u00f8rst da der meldte sig en lille bornholmerpige der hed Eli Valborg S\u00f8rensen, Hendes ophold p\u00e5 skolen blev i \u00f8vrigt kort fordi hendes forlovede d\u00f8de af lungebet\u00e6ndelse, f\u00e5 dage efter starten. Da vi s\u00e5 kom til Eli Valdemar S\u00f8rensen, sagde opl\u00e6seren: “Na ja s\u00e5 forst\u00e5r jeg da bedre” Da vi stod og ventede, var der en ganske ung mand der beklagede sig: “Uha et helt \u00e5r her” jeg kunne ikke lade v\u00e6re med at fort\u00e6lle han at. “S\u00e5dan et \u00e5r det g\u00e5r da hurtigt, f\u00f8r du t\u00e6nker over det s\u00e5 st\u00e5r vi her og afleverer vores grej igen” Det ville han ikke h\u00f8re “Et \u00e5r er langt” En dag stod vi der igen, Hans Christian havde ikke glemt hvad jeg sagde, s\u00e5 nu kom det:<\/p>\n *Ja<\/p>\n du havde alligevel ret i det du sagde forleden” Vores klasse var den der havde st\u00f8rst, “overlevelsesprocent vi var 22 da vi begyndte og 14 der bestod, vi var den st\u00f8rste flok jeg husker ikke tallene i de andre, der var 5 klasser i alt. Jeg fik en rigtig god eksamen, dengang brugte man endnu den gamle 7 skala p\u00e5 de tekniske skoler, jeg dik 4,54 tror i hvert fald noget der svarede til et ni tal p\u00e5 trettenskalaen, gennemsnittet for hele lande var 4 p\u00e5 den skala. Ved udleveringen, af eksamensbeviserne blev der af f\u00f8rstel\u00e6reren holdt en speciel tale for mig. Det var jeg meget stolt af, fordi jeg fik tildelt en bankbog p\u00e5 100 kr. som blev tildelt den bedste kammerat, efter afstemning sagde han blandt l\u00e6rere og elever. I talen blev det n\u00e6vnt at jeg nok var den \u00e6ldste elev der havde best\u00e5et eksamen p\u00e5 skolen. Jeg blev rost for min evne til at falde ind og omg\u00e5s de langt yngre kammerater. Min stolthed skyldtes ikke mindst den klapsalve jeg fik da han udn\u00e6vnte mig til den bedste kammerat. (Den dygtigste elev fik en bog magen til, og en klapsalve n\u00e6sten lige s\u00e5 stor som min), hun havde et vistnok rent 7 tal, en stor sj\u00e6ldenhed. Efter endt eksamen skal man have et \u00e5rs praktik, der fik jeg et problem fordi staten gav tilskud til l\u00f8nnen til dem der var under 25 \u00e5r. Jeg var ikke den eneste der havde det problem, der var nogle stykker, blandt andet en p\u00e5 40 \u00e5r. Der blev skrevet et utal af ans\u00f8gninger, af os alle sammen i de sidste m\u00e5neder inden eksamen. Det er klart at dem der ingen familiem\u00e6ssige forpligtigelser havde og var parat til at flytte hen hvor som helst, de fik job f\u00f8rst, og de der ingen l\u00f8ntilskud kunne f\u00e5 de fik ingenting, Derfor var der oprettet noget de kaldte Milj\u00f8teknisk v\u00e6rkstedsskole i Frederikshavn. Den var oprettet for penge som var doneret af en kendt mangemilliard\u00e6r. Hans datter der var industrilaborant, var omkommet ved en trafikulykke, derfor havde han oprettet en mindefond, som blev brugt p\u00e5 denne m\u00e5de. I begyndelsen var Milj\u00f8teknisk v\u00e6rkstedsskole fuldt besat. Men efterh\u00e5nden fik de yngste – dem med l\u00f8ntilskud arbejde – der forsvandt et par stykker af og til. Til aller sidst var vi vist kun 4 eller 5, som s\u00e5 skulle ud og s\u00f8ge arbejde p\u00e5 det vendsysselske arbejdsmarked. Der var kun mig der fik permanent arbejde som laborant, dog ikke lige med det samme. Jeg skrev mere end hundrede ans\u00f8gninger, om stillinger som laborant, p\u00e5 arbejdspladser her i Vendsyssel. Jeg husker kun at jeg blev kaldt til samtale i tre tilf\u00e6lde; men en del af alle disse ans\u00f8gninger var ogs\u00e5 sendt uopfordret, nogle gange afleverede jeg ans\u00f8gningen personligt, i de tilf\u00e6lde fik jeg da en lille samtale uden at det kunne kaldes en ans\u00e6ttelsessamtale. P\u00e5 et tidspunkt, i december 1981, havde en slagterivirksomhed i \u00c5lborg en annonce i Vendsyssel Tidende. De s\u00f8gte fire laboranter. Virksomheden hed Meatcut og l\u00e5 i Bonnesensgade. (Der ligger stadig en slagterivirksomhed med et andet navn) Denne virksomhed leverede en stor del af deres produkter til det arabiske marked, alle oksek\u00f8dsprodukter gik til det arabiske marked, vist mest \u00c6gypten, her havde man f\u00e5et en meget stor ordre, derfor var man n\u00f8dt til at k\u00f8re i toholdsskift. Man var mere vestlig orienteret end man havde v\u00e6ret tidligere. Det var den \u00e6gyptiske pr\u00e6sident, Anvar Sadat, der var moderne og vestlig orienteret, det var ikke lige velset overalt i den arabiske verden, Anvar Sadat blev dr\u00e6bt ved et attentat i slutningen af 1981. Meatcuts ledelse havde troet at deres kontrakt stod ved magt. (Det gjorde den vel ogs\u00e5 juridisk). Men efter at jeg var ansat der et par m\u00e5neder, gik handelen i vasken, og virksomheden, m\u00e5tte nyans\u00e6tte b\u00e5de<\/p>\n afskedige<\/p>\n de<\/p>\n arbejdsholdene<\/p>\n og<\/p>\n laboranterne.<\/p>\n Da jeg var til ans\u00e6ttelsessamtale p\u00e5 Meatcut, stillede jeg som betingelse for ans\u00e6ttelsen, at det blev p\u00e5 aftenholdet, en at de ansatte anden \u00d8stervr\u00e5borger, (En k\u00f8benhavner) Han hed Per Henning F\u00e6no Jespersen, og var f\u00e6rdiguddannet samtidig med mig.<\/p>\n og<\/p>\n Der er jo store k\u00f8rselsudgifter forbundet med at arbejde i \u00c5lborg, derfor stillede jeg de betingelser, s\u00e5 var vi to til at dele k\u00f8rselsudgifterne, og aftenholdsarbejde giver en del mere i l\u00f8n, og alt i alt var vi rigtig godt tilfredse med arbejdet. Vi havde ikke v\u00e6ret ansat der mange dage inden vi blev klar over at der var opst\u00e5et problemer med, ordren til araberne, og at vores job s\u00e5ledes kunne v\u00e6re i fare. I international ret er det \u00e5benbart ikke nok at hav retten p\u00e5 sin side, man skal ogs\u00e5 have den \u00f8konomiske form\u00e5en til at gennemf\u00f8re en retssag.<\/p>\n De n\u00e6ste m\u00e5neder lagde jeg m\u00e6rke til at man kunne k\u00f8be billigt oksek\u00f8d i supermarkederne, oksek\u00f8d med arabiske skrifttegn, og udsk\u00e5ret og pakket p\u00e5 Meatcut i \u00c5lborg, s\u00e5 man havde nok ikke engang f\u00e5et afsat det, der blev produceret medens vi var ansat, p\u00e5 det arabiske marked. Ans\u00e6ttelsen p\u00e5 Meatcut gav ogs\u00e5 andre fordele: Man kunne k\u00f8be billigt ind i deres butik, som kun m\u00e5tte handle med de ansatte, men den havde mange andre varer end k\u00f8d. Butikken l\u00e5 bag virksomhedens indhegnede omr\u00e5de, og kunne ikke bes\u00f8ges af udefrakommende, – jeg ved ikke om der var momsm\u00e6ssige fordele – eller hvorfor de kunne handle billigere end andre. Jeg k\u00f8bte vores k\u00f8dvarer der med de fordele, de ansatte havde, prism\u00e6ssigt og betalingsm\u00e6ssigt, med betalingsm\u00e6ssige fordele mener jeg rentefri kredit til n\u00e6ste l\u00f8nudbetaling, hvor det blev trukket.<\/p>\n Efter ans\u00e6ttelsen p\u00e5 Meatcut kom der s\u00e5 en arbejdsl\u00f8shedsperiode p\u00e5 ca. et \u00e5r, hvor der ikke var andre lyspunkter end turene til arbejdsformidlingen i S\u00e6by, sammen med Per med det lange navn Jespersen. Bes\u00f8gene p\u00e5 arbejdsformidlingen foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at man bare stillede op i k\u00f8en, fulgte med frem, vendte den rigtige side afkortet frem, arbejdsformidleren bankede et stempel ned: “N\u00e6ste” Jeg holdt kortet lukket og forlangte at tale med en arbejdskonsulent, s\u00e5 kiggede man bare m\u00e6rkeligt p\u00e5 mig og sagde: \u201dDet kan ikke lade sig g\u00f8re”, Jeg spurgte enfoldigt om det ikke var arbejdsformidlingen: “Jo men der er alts\u00e5 ingen arbejde” – De slap ikke f\u00f8r jeg havde talt med arbejdskonsulenten, s\u00e5 de l\u00e6rte hurtigt, at den letteste m\u00e5de at slippe af med mig p\u00e5 var, s\u00e5 snart de s\u00e5 mig r\u00e5be: “J\u00f8rgen nu kommer Valdemar De havde ingen ledige job lige meget hvor meget vi snakkede. Grunden til min “opf\u00f8rsel” var at man j\u00e6vnligt h\u00f8rte i ty at bare de arbejdsl\u00f8se selv gjorde noget s\u00e5 skulle de nok komme i arbejde, ogs\u00e5 folk fra arbejdsformidlingen kom med den slags udtalelser. Derfor m\u00e5tte jeg ind og fort\u00e6lle hvad jeg havde gjort siden sidst, og sp\u00f8rge “Hvad har i s\u00e5 gjort?” Der bliver ikke et eneste job mere fordi de ledige, g\u00e5r fra sted til sted og tigger om arbejde. Nogle steder bliver man ogs\u00e5 m\u00f8dt med irritation: “Vi har ikke s\u00f8gt nogen” eller: “Hvis vi skal bruge en s\u00e5 ringer vi til arbejdsformidlingen”. Eller denne: “Skal vi bruge nogen s\u00e5 s\u00e6tter vi en annonce i avisen”. For s\u00e5 til aften i tv avisen at sige noget som: “Der er altid arbejde nok til dem der vil arbejde Arbejdskonsulenten J\u00f8rgen han tog det med hum\u00f8r, gav en cigaret og sagde s\u00e6t dig lidt. Han var sikkert glad for at hele flokken i k\u00f8en ikke var som mig. Da der s\u00e5 blev et barselsvikariat ledigt p\u00e5 S\u00e6by renseanl\u00e6g, s\u00e5 s\u00e5 J\u00f8rgen en chance for at slippe for mig lidt. Eller som han selv sagde: “Jeg synes at du har fortjent det, du er vist den der har gjort mest for at skaffe dig arbejde, du er i hvert fald den eneste der har fortalt mig om det”. Statistisk bliver der jo ikke flere der f\u00e5r arbejde ved at man l\u00f8ber fra Herodes til Pilatus. Men det er m\u00e5ske nogle andre der f\u00e5r det.<\/p>\n Slut……<\/p>\n Bent Thylkj\u00e6r Olsen:<\/span><\/p>\n Denne bog er skrevet af min k\u00e6re Far, Valdemar Eli S\u00f8rensen. En bog han lagde megen energi og k\u00e6rlighed i. Den er skrevet i den sidste del af hans liv, efter et langt og sp\u00e6ndene liv der bestemt ikke har manglede udfordringer. Et liv der starter sidst i 1920erner og sluttede i 2008 efter et langt sygdomsforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n Bogen beskriver et liv hvor der skulle k\u00e6mpes for det meste, Syg kone, b\u00f8rn der var t\u00e6t p\u00e5 tvangsfjernelse og umulig k\u00e6rlighed.<\/span><\/p>\n Jeg har efter bedste evne rettet trykfejl, min far havde kun 20 procent syn tilbage da han skrev bogen i 2004, den gang lykkedes det ikke at f\u00e5 den udgivet, men nu f\u00e5r min far et af sine st\u00f8rste \u00f8nsker opfyldt, at f\u00e5 sine erindringer udgivet.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Erindringer fra \u00d8ster Heden m.m. af Valdemar Eli S\u00f8rensen Indholdsfortegnelse: \u00a0FORORD Erindringsbilleder Optakt til krig Ind i de voksnes r\u00e6kker Verden, andedammen, nye tider. Hvad solskin er for den sorte muld, er sand Oplysning for muldens fr\u00e6nder Himmelbjergturen Vi er bare brikker i det store dumme spil, uden spor betydning – – men! En farende … L\u00e6s videre “Fra \u00d8sterheden i Vrensted m.m.-En sp\u00e6ndende beretning”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[33,6],"tags":[],"class_list":["post-41449","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-levnedsbeskrivelser","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/41449","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=41449"}],"version-history":[{"count":30,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/41449\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":44469,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/41449\/revisions\/44469"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=41449"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=41449"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=41449"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Erindringsbilleder<\/strong><\/h5>\n
Optakt til krig<\/strong><\/h5>\n
Ind i de voksnes r\u00e6kker<\/strong><\/h5>\n
Verden, andedammen, nye tider.<\/strong><\/h5>\n
Hvad solskin er for den sorte muld, er sand Oplysning for muldens fr\u00e6nder<\/strong><\/h5>\n
Himmelbjergturen<\/strong><\/h5>\n
Vi er bare brikker i det store dumme spil, uden spor betydning – – men!<\/strong><\/h5>\n
En farende svend!<\/strong><\/h5>\n
N\u00f8rre k\u00e6ret<\/strong><\/h5>\n
P\u00e5 farten igen!<\/strong><\/h5>\n
R\u00e6ven g\u00e5r derude mor, vi l\u00e5ser vores gang<\/strong><\/h5>\n
Mens solen stiger af jorden<\/strong><\/h5>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/5-600x413.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1-600x412.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/3-600x446.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/3C23DD88-45EB-44E7-B950-4B19CF1DA34C-600x353.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/B606B58A-D9A0-4C63-9925-A750BDBDF5C5-600x372.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/403BD5A4-7C3D-4B6A-A0EE-E20ECAADF620-600x402.jpeg\")
<\/p>\n\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/73BC86FB-8189-4C75-B7C2-C6DFC9F0C961-600x378.jpeg\")
<\/p>\n\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/152B6037-10B1-4A25-8C6E-A6F0621A788C-600x372.jpeg\")
<\/p>\n\n
\n
\n
\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/EE45E709-0EC9-445E-A367-A77032916378-600x382.jpeg\")
<\/p>\n\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/9E2AA61D-762B-40D0-ACEF-7830DA81A800-600x390.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/B8BA9B4C-B9D8-4917-A3E8-CA4D15F71418-600x445.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/05BF1AA8-298A-4F38-A3C9-F55F6B0C6405-600x307.jpeg\")
<\/p>\n\n
\n