1.generation \u2013 Simon Jacobsen<\/strong><\/p>\n 2.generation \u2013 mor – Ester Marie Thomsen<\/strong> Simon Jacobsen har skrevet en beretning om sin oldefar Ole Christian Jacobsen, han var skovfoged i Pajhede Skov. ‘Skovfoged i Pajhede’ blev publiceret i Vendsyssels \u00c5rbog 2014.<\/p>\n Simon Jacobsens for\u00e6ldre ejede hans f\u00f8dehjem Mellemgaard fra 1946 til 1966 hvorefter de flyttede til L\u00f8kken. B\u00e5de p\u00e5 Mellemg\u00e5rd og i L\u00f8kken satte de pr\u00e6g p\u00e5 det \u00e5ndelige liv i over 60 \u00e5r.<\/p>\n Simon Jacobsen har skrevet en beretning om livet p\u00e5 Mellemg\u00e5rd ‘Fra f\u00e6steg\u00e5rd til base for evangelisk og karismatisk v\u00e6kkelseskristendom’, den blev\u00a0publiceret i Egnssamlingen Saltum\u00b4s \u00e5rsskrift 2018.<\/p>\n \u00c6gteparret Jacobsens virke i Apostolsk Kirke i\u00a0L\u00f8kken bliver beskrevet i Simon Jacobsens L\u00f8kken Kirkehistorie, der publiceres senere.<\/p>\n 3.generation \u2013 mormor \u2013 Maren Eriksen<\/strong> Livet p\u00e5 Eriksminde da Simon Jacobsens mor voksede op og om hans bedstefar, handelsmanden Hans Thomsens liv, har Simon Jacobsen beskrevet i en beretning som findes her p\u00e5 webben.<\/p>\n 4. generation – oldemor – Helene Eleonora S\u00f8rensen<\/strong> G\u00e5rden Eriksminde, \u00e6gteparret Eriksens liv har Simon Jacobsen beskrevet i ‘Oldefar og tre af hans br\u00f8dre overtog hver sin g\u00e5rd der var f\u00e6steg\u00e5rd under B\u00f8rglum Kloster’, som publiceres senere. Eriksminde har v\u00e6ret i familiens eje i over 125 \u00e5r og er i dag p\u00e5 st\u00f8rrelse med et gods eller herreg\u00e5rd. Simon Jacobsens kusine, Hanne Birthes, s\u00f8n Ole Vingaard Olesen, der er 5. generation har udvidet g\u00e5rden ved tilk\u00f8b af jord og nabog\u00e5rde. I dag h\u00f8rer der ca. 250 ha. til Eriksminde og Ole driver derudover ca. 80 ha, som han forpagter, i alt 330 ha. 5.generation – tipoldefar – Albert Vilhelm S\u00f8rensen<\/strong> 6.generation – tip-tipoldemor – Helene Eleonora Rafn<\/strong> 7.generation – Otto Caspersen Rafn<\/strong> Albertine Abel var datter af kgl. fiskemester ved Frederiksborg Slot, Albert Abel og dennes hustru, Anne Marie Ebbesen. Hendes bror Frederik Joachim Abel var cand.theol. Og fik han plads som husl\u00e6rer p\u00e5 Boller Hovedgaard ved T\u00e5rs hos Christen Schaarups enke Anne Cathrine Bering i 1803 og kort tid efter gift med hende og blev derved ejer af Boller Hovedgaard, der dengang var en anseelig g\u00e5rd med over 1000 t\u00f8nder land til selve Otto Caspersen Rafn var kapellan hos sin far i Volstrup fra 19. september 1794. Den 13.\u00a0maj 1796 blev han kaldet til sognepr\u00e6st i Harritslev. Han d\u00f8de 20.oktober 1836.<\/p>\n 8.generation – Helene Dorothea Andersdatter Gleerup<\/strong> Biskop Broder Brorson, Aalborg og bror til salmedigter Brodersen, som skrev om Caspar Conrad Rafns far Christian Hansen Rafn, at han pr\u00e6dikede bev\u00e6get og evangelisk og han var dygtig til at undervise. I 1864 sagde biskop Brorson at Caspar Conrad Rafn gik i sin faders fodspor og biskoppen gav ham til stedse gode skudsm\u00e5l (Vendsyssel \u00c5rbog 1920, s. 207-209). Litteratur om provst Rafn: Nyeste Skilderie af Kj\u00f8benhavn XV 1811 s. 32.\u00a0Aalborg Skoleprogram 1840. s. 108. Universitetsmatriklen III, s. 55-61. H. Ehrencron\u0002M\u00fcller, Forfatterlexikon VI, s. 389-390. 9. generation – Anders J\u00f8rgensen Gleerup<\/strong> Efter brylluppet flyttede Anders og Johanne ind p\u00e5 Lundergaard og de gik i gang med at ombygge hovedbygningens midterfl\u00f8j. Herreg\u00e5rden blev ogs\u00e5 for\u00f8get ved tilk\u00f8b af flere g\u00e5rde, s\u00e5 Anders J\u00f8rgensen Gleerup var en virksom mand. Desv\u00e6rre blev han alt for tidlige svagelig, det n\u00e6vnes i 1743 at han i halve \u00e5r ad gangen ikke kom ud. Til trods for denne svaghed, fik godsejer Gleerup en \u00e6resbevisning i 1750, hvor han bliver udn\u00e6vnt til Kancelliassessor. I en alder af 65 \u00e5r d\u00f8de Anders J\u00f8rgensen Gleerup den 4. september\u00a01759, som den st\u00f8rste lodsejer i sognet. Kort tid f\u00f8r sin d\u00f8d 29. august 1759 overdrog Anders J\u00f8rgensen Gleerup Lundergard til sin \u00e6ldste s\u00f8n Jens Gleerup for 32.000 Rigsdaler grov kurant. Foruden herreg\u00e5rden medfulgte tiender og b\u00f8ndergods, henholdsvis 23, 76 og 428 t\u00f8nder hartkorn. 10.generation – Else Catrine Hansdatter Andersen<\/strong> J\u00f8rgen Jensen Gleerup blev f\u00f8dt den 24. april 1653 i Vesterb\u00f8lle, \u00c5lestrup, Viborg som s\u00f8n af Jens Glerup (f\u00f8dt \u00e5r 1600 i Gj\u00f8rup, Ulbjerg sogn \u2013 d\u00f8de \u00e5r 1660 i Vesterb\u00f8lle sogn). Navnet Glerup stammer fra landsbyen Glerup i Vesterb\u00f8lle Sogn.<\/p>\n J\u00f8rgen Jensen Gleerup f\u00f8rste Hustru d\u00f8de p\u00e5 Sebber Kloster 1682 i barselseng sammen med barnet. \u00c5ret efter giftede han sig i Aalborg med Else Hansdatter. Hun f\u00f8dte ham 13 b\u00f8rn, af hvilke de 8 overlevede for\u00e6ldrene. De fik en god opdragelse og kom alle i gode livsstillinger.<\/p>\n I 1697 k\u00f8bte k\u00f8bmand Anders Madsen Kl\u00e6strup Sebber Kloster, han boede i Aalborg og lod herreg\u00e5rden bestyre af J\u00f8rgen Jensen Gleerup. Hos den tidligere ejer havde Gleerup v\u00e6ret godsforvalter og senere forpagtet godset. Da Kl\u00e6strups hustru, Agnete Verkmester, d\u00f8de 1706 uden de havde f\u00e5et b\u00f8rn, oprettede han en kontrakt med Gleerup. If\u00f8lge kontrakten havde Gleerup ret til at k\u00f8be Herreg\u00e5rden efter Kl\u00e6strups d\u00f8d. Gleerup havde i tidens l\u00f8b betalt Kl\u00e6strup forpagtningsafgift p\u00e5 i alt ca. 5000\u00a0Rigsdaler, hvilket svarede til 5\/14 af k\u00f8besummen for Sebber Kloster. Arvingerne skulle havde den resterende del af K\u00f8besummen, 9000 Rigsdaler. Endvidere skulde Gleerup, ligesom hidtil, have halvdelen af godsets Indt\u00e6gter og betale halvdelen af udgifterne. Som et monument over deres kompagniskab oprettede Kl\u00e6strup og Gleerup et legat, hvis renter oprindelig skulde anvendes til fattige b\u00f8rns undervisning p\u00e5 Sebber Klosters Herreg\u00e5rden Sebber Kloster og klosterkirken som Glerup familien ejede Sebber Kloster er i dag en hovedg\u00e5rd ved Sebbersund. Det samlede areal udg\u00f8r 650 t\u00f8nder land. Hovedbygningen, der er opf\u00f8rt i 1959-60 efter en brand. Sebber Kloster n\u00e6vnes allerede i 1268, da det h\u00f8rte under Viborg bispestol og var nonnekloster for Benediktiner-Ordenen. Af de oprindelige bygninger er kun kirken tilbage. Ved reformationen kom klosteret under kronen der i 1537 forlenede g\u00e5rd og gods til Christian Friis, og senere til fru Anne Glob, enke efter J\u00f8rgen Urne. I 1581 mageskiftede Frederik II Sebber Kloster tit Oluf Brockenhuus, hvorefter g\u00e5rden var i Brockenhuus’ernes eje indtil 1697, da den solgtes til Anders Kl\u00e6strup, hvis arvinger afh\u00e6ndede g\u00e5rden til J\u00f8rgen Gleerup i 1708.<\/p>\n Da J\u00f8rgen Jensen Gleerup d\u00f8de i 1727 og EIse Hansdatter fire \u00e5r senere, blev alle deres efterlevende b\u00f8rn i forening ejere af Sebber Kloster, men allerede i 1732 solgte de \u00f8vrige s\u00f8skende deres arveparter til den yngste bror, Bagge J\u00f8rgensen Gleerup, som var f\u00f8dt i \u00e5ret 1700. \u00c5ret efter at han blevet eneejer, giftede han sig med Henrikke Margrethe Holst, der var f\u00f8dt i Aalborg 1702. Han d\u00f8de allerede 1750, mens hustruen overlevede ham i 42 \u00e5r.<\/p>\n Bagge Gleerups \u00e6ldste s\u00f8ster, Karen, var gift med Mathias Olufsen M\u00f8rch til Ky\u00f8. Da hun d\u00f8de som enke i 1748, k\u00f8bte Gleerup dette gods. Bagge Gleerup d\u00f8r i 1780, hvorefter enken Henricha Margrethe Holst i 1781 s\u00e6lger g\u00e5rden. I 1805 solgtes g\u00e5rd og gods af baron Chr. Fr. Iuul-Rysensteen til Lundb\u00e6k, som afh\u00e6ndede det meste af f\u00e6stegodset.<\/p>\n Sl\u00e6gten Gleerup, hvis stamfader var J\u00f8rgen Jensen Gleerup, var i lang tid Vendsyssels m\u00e6gtigste godsejersl\u00e6gt og f\u00f8lgende herreg\u00e5rde, hovedg\u00e5rde og propriet\u00e6rg\u00e5rde har v\u00e6ret i sl\u00e6gtens eje:<\/p>\n R\u00f8dslet Hovedg\u00e5rd ved Vadum, Bj\u00f8rum Hovedg\u00e5rd ved Vadum, Bj\u00f8rnk\u00e6r – gammel kongsg\u00e5rd ved Biersted, herreg\u00e5rden Lundergaard i Jetsmark, \u00d8ster\u00e5g\u00e5rd ved Hals, Vang Hovedg\u00e5rd ved Sulsted, S\u00f8nder Elk\u00e6r Hovedg\u00e5rd ved Sulsted, Haven Hovedg\u00e5rd ved H\u00f8rby, herreg\u00e5rden Knudseje ved Sk\u00e6ve, Dybvad Hovedg\u00e5rd, Ormholt Hovedg\u00e5rd ved\u00a0\u00d8stervr\u00e5, herreg\u00e5rden Hejselt ved Torslev, herreg\u00e5rden Baggesvogn ved Sindal, Klavsholm ved \u00d8rum, herreg\u00e5rden N\u00f8rre Ravnstrup ved \u00d8rum, Aastrup Hovedg\u00e5rd ved Hj\u00f8rring, Villerup Hovedg\u00e5rd ved Skallerup, Eget eller Jeget ved Sk\u00e6rum – en af de\u00a0mindste herreg\u00e5rde i Vendsyssel, Birkumgaard p\u00e5 Gj\u00f8l, Julianeholm ved Sulsted, N\u00f8rg\u00e5rd ved Kvissel, herreg\u00e5rden Knivholt ved Frederikshavn, Engg\u00e5rden S\u00f8nderskov ved Hj\u00f8rring, Julianeholm ved Sulsted.<\/p>\n 11. generation – Margrethe Lauritsdatter Suur<\/strong> Hendes mor d\u00f8de allerede 25. november 1644, da Margrethe var 4 \u00e5r. Margrethe var opkaldt efter hendes mormor, den rige borgmester Laurtits Th\u00f8gersens datter. Faderen\u00a0d\u00f8de 9. oktober 1649 og den for\u00e6ldrel\u00f8se pige vokser op hos hendes moster Ingeborg, der var gift med sognepr\u00e6sten ved Budolfi Kirke Jacob Hansen Brun. Kun 16 \u00bd \u00e5r gammel 14.juni 1657 blev hun viet i Budolfi Kirke til den 35-\u00e5rige fra Ribe, Hans\u00a0Andersen, der var handelsmand og senere forpagter p\u00e5 Ky\u00f8 Hovedg\u00e5rd. Hans Andersen var f\u00f8dt 8. marts 1622 og d\u00f8de 23. august 1671.<\/p>\n Ky\u00f8 var allerede hovedg\u00e5rd omkring 1400 og p\u00e5 et tidspunkt en herreg\u00e5rd med 1.000 t\u00f8nder land med egen kirke. Hans Andersen var forpagter p\u00e5 Ky\u00f8 for Ulrik Seefeld fra herreg\u00e5rden Visborgg\u00e5rd i tiden 1650’erne og sikkert til din d\u00f8d i 1671.<\/p>\n Hans Andersens barnebarn Karen Gleerup flyttede ind p\u00e5 Ky\u00f8 Hovedg\u00e5rd 1718, da hendes mand propriet\u00e6r Mathias Olufsen M\u00f8rck k\u00f8bte hovedg\u00e5rden for 15.800 rigsdaler. Efter hans d\u00f8d beholdt Karen Gleerup g\u00e5rden til hun d\u00f8de i 1748. Bagge J\u00f8rgensen Gleerup, Sebber Kloster erhvervede derefter hovedg\u00e5rden p\u00e5 auktion og den blev i Gleerup sl\u00e6gtens eje frem til 1797.<\/p>\n Karen Gleerup, datter af J\u00f8rgen Jensen Gleerup, Sebber Kloster, sk\u00e6nkede i 1742 Store Aistrup kirke en flot dreven s\u00f8lvoblat\u00e6ske, som stadig bruges ved nadver i kirken.<\/p>\n 12.genaration – Laurits Lauritsen Suur<\/strong> 13.generation – Laurits Jensen Suur<\/strong> Datteren Karen blev gift med borgmester Christoffer De Hemmer.<\/p>\n Borgmester Laurids Jensen Suur blev optaget i K\u00f8bmands- og handelsforeningen Guds Legems Laug 28. maj 1584. Medlemmerne var indflydelsesrige m\u00e6nd i \u00c5lborg. Guds Legeme Lav havde ogs\u00e5 tilnavnet Papeg\u00f8jegildet, som det i daglig tale kaldtes p\u00e5 grund af den \u00e5rlige skyden “Papeg\u00f8jen af stagen”, som foregik ved hj\u00e6lp af en armbr\u00f8st. Vinderen, der sk\u00f8d fuglen ned, blev k\u00e5ret til papeg\u00f8jekonge, hvilket gav visse rettigheder, men som ogs\u00e5 kr\u00e6vede, at denne gav lavets medlemmer fire t\u00f8nder \u00f8l ‘anden dag efter pinse’. Med v\u00e6rdigheden fulgte i embedsperioden en s\u00f8lvpapeg\u00f8jek\u00e6de der skulle h\u00e6nges om halsen og b\u00e6res under lavets m\u00f8der. Aalborg borgmesteren Peter Ilfars\u00f8n oprettede i 1431 lavet hvor k\u00f8bm\u00e6ndene samledes for dels at dr\u00f8fte merkantile\u00a0interesser, men sandelig ogs\u00e5 for at deltage i de l\u00f8jer, som foregik, n\u00e5r der var fest. Lavsthuset var indtil 1506 bag nuv\u00e6rende Gravensgade, hvor blev\u00a0 mageskiftet med M\u00f8nterg\u00e5rden ved \u00d8ster\u00e5.<\/p>\n Ikke blot danske k\u00f8bm\u00e6nd blev optaget i lavet, men ogs\u00e5 tyske k\u00f8bm\u00e6nd var repr\u00e6senteret. For de tyske k\u00f8bm\u00e6nd var lavslokalerne et samlende midtpunkt under opholdet i det fremmede. Men ogs\u00e5 mange fra middelaldersamfundets ledende kredse samledes i lavet, for b\u00e5de gejstlige og adelige havde interesser i skibe, ejendomme og handel, s\u00e5 derfor kombinerede man det behagelige med det n\u00f8dvendige og lod lavet\u00a0danne rammen om de forskellige handler og transaktioner. N\u00e5r lavets medlemmer m\u00f8dtes, har snakken g\u00e5et flittigt, godt hjulpet af det st\u00e6rke, tyske \u00f8l.<\/p>\n Aalborg fik sine k\u00f8bstadsprivilegier i 1342, og fra da af havde byen borgmestre og r\u00e5dm\u00e6nd. Fra 1438 regeredes Aalborg af 2 borgmestre ad gangen. Dette varede indtil 1794, hvorefter man n\u00f8jedes med en borgmester. Fra 1438 indtil omkring \u00e5r 1600 havde Aalborg 12 r\u00e5dm\u00e6nd af gangen. Herefter skar man det ned til 10, for fra omkring 1682 til kun 3.<\/p>\n R\u00e5dhuset hvor borgmester Laurids Jensen Suur havde sit virke blev bygget p\u00e5 1500-tallet. Det l\u00e5 p\u00e5 samme grund, som det nye r\u00e5dhus blev bygget p\u00e5 i 1762 og indtil 1912 dannede rammen om Aalborg Kommunes administration.<\/p>\n 14. generation – Anne Marine Clementsdatter Munk<\/strong> 15.generation – Skipper Clement Andersen Munk<\/strong> I 1525 tr\u00e5dte Skipper CIement offentlig frem som viceadmiral i kong Frederik den F\u00f8rstes tjeneste. Efter kongens ordre skulle han med fire skibe sejle nogle kommiss\u00e6rer over til Gotland. De skulle modtage Visborg, som Iensmanden S\u00f8ren Norby ved et forlig m\u00e5ttet afst\u00e5 til kongen. Men kommiss\u00e6rerne kom ikke til Gotland. Skipper Clement narrede dem ved at samle mandskab, gods og skyts fra de tre skibe over p\u00e5 det st\u00f8rste skib\u00a0“Peter van Hull” og sejle bort med det, inden de fornemme herrer kom ombord. Sagen var den, at Clement var tilh\u00e6nger af den fordrevne, bonde venlige kong Kristian den Anden og derfor ikke unds\u00e5 sig for at narre hans efterf\u00f8lger, den adelsvenlige Frederik den F\u00f8rste.<\/p>\n Skipper Clement drog p\u00e5 egen h\u00e5nd i flere \u00e5r p\u00e5 kaperi, lovligt s\u00f8r\u00f8veri, rundt om i de danske farvande. Kristian den Anden sendte ham nyt\u00e5rsaften 1925 et brev med tak for de tjenester han med skibet “Peter van Hull” havde gjort for ham. Nogle gange var Skipper Clement uheldig, han kom for sent til et s\u00f8slag, strandede ved Jyllands vestkyst\u00a0og forliste ved den skotske kyst med skibet “Peter van Hull”.<\/p>\n I sommeren 1532 var Skipper Clement med kong Kristian den Anden p\u00e5 togt til Norge. To gange forhandlede han med den svenske kong Gustav Vasa, der gerne ville have den dristige skipper i sin\u00a0 tjeneste, men Clement ville ikke tjene kong Kristian den Andens bitre modstander.<\/p>\n I 1534 udbr\u00f8d Grevens Fejde, den krig hvor Skipper Clement fik ber\u00f8mmelse som bondeh\u00f8vding. Baggrunden til denne uhyggelig krig var den uro der herskede i landet efter kong Fredrik den f\u00f8rste d\u00f8de i 1533. Der var religi\u00f8s og social uro indadtil og\u00a0udadtil kunne Danmark blive inddraget i en handelskrig. Indadtil stod to kirkelige partier i skarp mods\u00e6tning, nemlig det gamle katolske parti og det nye lutherske. Et opg\u00f8r og en afg\u00f8relse m\u00e5tte til, inden der kunne blive ro i kirken. B\u00f8nderne stod i et skarpt mods\u00e6tningsforhold adelen, der havde erhvervet sig store fordele og megen magt og\u00a0indflydelse p\u00e5 landets styrelse.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 stor uenighed om det nye kongevalg mellem katolikkerne og lutheranerne. Den afd\u00f8des \u00e6ldste s\u00f8n Kristian, som var hertug i Holstein var ivrig lutheraner, hvorfor en del af adelen og den katolske kirke modarbejdede hans valg. De \u00f8nskede den tolv\u00e5rige pris Hans til konge, i h\u00e5b om, at han skulle forbliv katolik. P\u00e5 grund af denne uenighed blev kongevalget udsat, og rigsr\u00e5det styrede landet. B\u00f8nderne og borgerne i byerne var utilfredse med m\u00e5den rigsr\u00e5det styrede landet p\u00e5 og \u00f8nskede at hj\u00e6lpe Kristian den Anden ud af S\u00f8nderborg f\u00e6ngsel og g\u00f8re ham til konge igen. Fra Vendsyssel bredte opstanden sig til de n\u00e6rliggende dele af Jylland, Hanherred, Thy, Himmerland, Salling, Viborg og Randers. P\u00e5 herredstingene blev der opl\u00e6st et brev fra Skipper Clement, som truede enhver med galgen, som ikke ville f\u00f8lge ham. Da det s\u00e5 ud til, at turen kom til de sydjyske adel, besluttede de sig for at forhindre b\u00f8ndernes videre fremgang. P\u00e5 et m\u00f8de i Aarhus sidst i september 1534 blev der planlagt et angreb p\u00e5 de nordjyske b\u00f8nder.<\/p>\n Anf\u00f8rt af lensmanden p\u00e5 Kal\u00f8, Erik Banner, drog en h\u00e6r p\u00e5 600 mand til hest mod Aalborg. De var sikre p\u00e5 en sejer over de u\u00f8vede bonder skarer ved Aalborg. H\u00e6ren slog lejr for natten den 15. oktober ved Svenstrup syd for Aalborg. De troede ikke\u00a0bondeh\u00e6ren var nogen trussel og t\u00e6nkte ikke p\u00e5 at bes\u00e6tte h\u00f8jdedragene nord for byen og \u00e5en. Skipper Clement var tidlig p\u00e5 f\u00e6rde n\u00e6ste morgen. Allerede f\u00f8r dag br\u00f8d han op fra Aalborg med 6.000 m\u00e6nd, d\u00e5rligt bev\u00e6bnede, men kampivrige. De besatte h\u00f8jderne nord for Svenstrup f\u00f8r adelen var klar til kamp. Adelsm\u00e6ndene jernkl\u00e6dte ryttere ville ride hen over engdraget ved \u00e5en og angribe b\u00f8nderne. Efter\u00e5rsregnen havde gjort jorden bl\u00f8d, s\u00e5 hestene sank i engen. Denne situation udnyttede b\u00f8nderne der rykkede ned i engen som de let l\u00f8b hen over og slog l\u00f8s p\u00e5 rytterne med deres spyd og k\u00f8ller. Adelen led et nederlag mod Skipper Clement.<\/p>\n Fra Svenstrup drog b\u00f8nderne videre ned gennem Himmerland hvor de nedbr\u00e6ndte nogle herreg\u00e5rde. Da adelen h\u00f8rte om nederlaget forbedrede de bef\u00e6stningen af Randers. Skipper Clements folk drak sig fulde i \u00f8l de fandt i g\u00e5rdene uden for Randers. I en \u00f8lrus angreb de byen med deres k\u00f8ller og spyd, men blev sl\u00e5et tilbage. Clement og hans hj\u00e6lpere inds\u00e5, at her kunne de intet udrette og trak sig tilbage til Aalborg by. Krigslykken var ikke l\u00e6ngere med Skipper Clement, hans kloge r\u00e5dgiver Jens Flinke d\u00f8de og der blev uenighed i bondepartiet. Der kom ingen unds\u00e6tning fra grev Kristoffer og Skipper Clement blev den 9. september 1536 henrettet p\u00e5 Viborg Landsting.<\/p>\n 16.generation – Anders Clementsen Munk<\/strong> Anders Clementsen var selvejer og ejede Vedstedgaard ved \u00c5bybro. F\u00f8r i tiden blev g\u00e5rden kaldt Skipper Clements g\u00e5rd, ligesom g\u00e5rden s\u00e5 langt tilbage, som det har v\u00e6ret\u00a0muligt at f\u00f8lge den, v\u00e6ret den st\u00f8rste g\u00e5rd i Vedsted.<\/p>\n 17. generation – Klement Andersen<\/strong> 18.generation – Anders Pedersen Due<\/strong> Glimmingehus er Nordens bedst bevarede middelalderborg og Sveriges nationalborg. Borgen blev opf\u00f8rt af danskeren Jens Holgersen Ulfstand, som var ridder, rigsr\u00e5d,\u00a0lensherre p\u00e5 Gotland (som dengang var dansk) og admiral i den danske fl\u00e5de. Byggeriet af Glimmingehus gik i gang i 1499, og i knap 50 \u00e5r blev borgen anvendt som bolig for familien Holgersen Ulfstand. Herefter l\u00e5 Glimmingehus hen som kornmagasin i omkring 400 \u00e5r\u00a0Anders Pedersen Due var fra Skaber\u00f8 Slot ved Malm\u00f8 og mageskiftede med Torkil Hval hvor han overtog Vedsted Gods i 1415. Han var v\u00e6bner, en titel som blev brugt i middelalderen. Oprindelig var det en udrustet kriger, som til geng\u00e6ld for tjeneste, havde skattefrihed.<\/p>\n 19.generation – Peder Andersen Due<\/strong> Noget tyder p\u00e5, at Peter Andersen Due’s bror Henrik Andersen Due ejede Skabersj\u00f6 Slott efter deres fars d\u00f8d i 1349. Peter Andersen Due overtog slottet i 1391 og ejede det frem\u00a0til 1431, hvor broderen Truid Nielsen Due overtog det.<\/p>\n I 1445 kom slottet ved \u00e6gteskab ind i den rige og magtfulde familie Ulfstands besiddelse da Truid Nielsen Due datter Kirsten gifter sig med Jep Henriksen Ulfstand og Skabersj\u00f6 forblev i familiens eje indtil 1609.<\/p>\n Tage Ottesen Thott overtog Skabersj\u00f6 Slott 1609 og det har v\u00e6ret i sl\u00e6gten Thotts eje\u00a0indtil nu. Slottet ligger omkring 12 km syd \u00f8st for Malm\u00f8. Jeg fik kontakt med den nuv\u00e6rende ejer og bes\u00f8gte slottet i 2014.<\/p>\n 20. generation – Anders Nielsen Due<\/strong> 21.generation – Niels Andersen Due<\/strong> 22.generation – Anders Nielsen Due<\/strong> Anders Nielsen af Sj\u00e6lland, testamenterede ved hans d\u00f8d i 1279 en Gaard i Lyderup til Sor\u00f8 Kloster.<\/p>\n 23.generation – Niels Alexandersen Falster Hvide Due<\/strong> Han var kongelig staldmester. I f\u00f8lge Falsterlisten ejede han jord i Tingsted.<\/p>\n 24.generation – Alexander Pedersen Hvide<\/strong> 25.generation – Ingefred Assersdatter Hvide<\/strong> Ingefred Assersdatter Hvide var eneste kendte s\u00f8ster til Esbern Snarre.<\/p>\n 26.generation – Asser Skjalmsen Rig Hvide<\/strong> Asser Rig var h\u00f8vdingen, der drog i leding og var med i, hvad der r\u00f8rte sig i Danmark, han virkede udadtil. Han var en af sin tids mest magtfulde m\u00e6nd med t\u00e6t tilknytning til kongemagten. Fru Inge var en hjemmets kvinde; n\u00e5r Asser Rig var borte fra hjemmet, var det hende, der ledede arbejdet hjemme. Medens Asser Rig var i leding, skulle hun fuldende den nye kirke, der skulle afl\u00f8se den gamle tr\u00e6kirke som Asser Skjalmsen Rig opf\u00f8rte i tilknytning til sin g\u00e5rd Fjenneslevlille i Fjenneslev ved Ringsted. Denne opgave l\u00f8ste hun s\u00e5ledes, at Fjenneslev kirke h\u00f8rer til en af Danmarks smukkeste landsbykirker, en perle blandt vore middelalderkirker.<\/p>\n Asser Rig og fru Inge byggede kirken, der b\u00e5de kunne v\u00e6re til Herrens \u00e6re og Hvidesl\u00e6gten v\u00e6rdig. Kirkens navnkundighed skyldes de to t\u00e5rne, vidt bekendt er sagnet om, hvorledes det gik til, at kirken fik to t\u00e5rne. Imedens Asser Rig og fru Inge var ved at\u00a0bygge den nye kirke, blev Asser Rig kaldet i krig, og fru Inge m\u00e5tte alene bygge kirken f\u00e6rdig. Idet han steg til hest, b\u00f8jede han sig ned og hviskede til hende: H\u00f8r du k\u00e6re fru Inge, f\u00f8der du mig en s\u00f8n s\u00e5 bold, da bygger du kirken med et t\u00e5rn, f\u00f8der du mig en datterlil, da s\u00e6tter du kun et spir! Da Asser Rig ved hjemkomsten fra den gr\u00f8nne brink skuede de to t\u00e5rne, forstod han, at hans hustru havde sk\u00e6nket ham to s\u00f8nner.<\/p>\n 27.generation – Toke Tryllne Palnesen<\/strong> 28.generation – Gunhild Haraldsdatter<\/strong> From English Historical Fiction Authors. Drawing by A. Pearge.<\/p>\n 29.generation \u2013 kong Harald Bl\u00e5tand Gormsen<\/strong> Harald den 1. ‘Bl\u00e5tand’ var konge af Danmark fra 958. Kong Harald regerede f\u00f8rst sammen med sin far, kong Gorm den Gamle, og efter hans d\u00f8d alene. P\u00e5 dette tidspunkt rejste hans s\u00f8n, Svend den 1. ‘Tvesk\u00e6g’, et opr\u00f8r, der f\u00f8rte til kong Haralds d\u00f8d i vikingeborgen Jomsborg p\u00e5 \u00f8en Wollin i 987, som i dag er en halv\u00f8 p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Tyskland og Polen. Harald Bl\u00e5tand blev begravet i en tr\u00e6kirke i Roskilde han selv havde bygget i 980’erne, der hvor Roskilde Domkirke ligger i dag.<\/p>\n P\u00e5 den store Jellingsten kundg\u00f8r Harald, at han har erobret hele Danmark og Norge. I l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r, fra 979 til 981, opf\u00f8rte han en r\u00e6kke st\u00f8rre bygningskomplekser, der formodentlig m\u00e5 s\u00e6ttes i forbindelse med den p\u00e5st\u00e5ede rigssamling: udbygningen af Dannevirke, broen over Ravning Enge og de store ringborge, bl.a. Trelleborg.<\/p>\n Endvidere tilskrives opf\u00f8relsen af den \u00e6ldste stavkirke i Jelling ogs\u00e5 kong Harald, sandsynligvis som gravminde over sin far Gorm den Gamle.<\/p>\n Kong Harald havde ligesom flere tidligere danske konge haft indflydelse i Sydnorge og gennem sin jarl, H\u00e5kon Sigurdsson fra Tr\u00f8ndelagen, m\u00e5ske i mere af landet.<\/p>\n I indskriften p\u00e5 den store Jellingsten, som ogs\u00e5 tilskrives kongen, st\u00e5r der, at Harald\u00a0gjorde danerne kristne. Haralds egen omvendelse til kristendommen ved mission\u00e6ren Poppos jernbyrd er omtalt i Widukind af Corveys Sakserkr\u00f8nike; Haralds d\u00e5b dateres til ca. 965.<\/p>\n Tilnavnet Bl\u00e5tand forekommer f\u00f8rst i Roskildekr\u00f8niken fra ca. 1140 og m\u00e5 sigte til, at Harald havde en i\u00f8jnefaldende bl\u00e5 (eller sort) tand. 30.generation – Kong Gorm Den Gamle – Gormsen<\/strong> Kong Gorm blev konge 934 og d\u00f8de i vinteren 964. Han har muligvis ikke v\u00e6ret konge\u00a0over hele Danmark, men i hvert fald tyder det p\u00e5, at han r\u00e5dede over Jylland og S\u00f8nderjylland. Han blev begravet i Thyras H\u00f8j (Nordh\u00f8jen) i Jelling, senere overflyttet til kirken.<\/p>\n Udover at v\u00e6re far til Harald Bl\u00e5tand havde Gorm den Gamle to b\u00f8rn, Knud Dane-Ast, som blev dr\u00e6bt under et vikingetogt, og Gunhild, f\u00f8dt ca. 900 og if\u00f8lge overleveringen\u00a0myrdet p\u00e5 Harald Bl\u00e5tands foranledning.<\/p>\n 31.generation \u2013 kong Knud Hardeknud Sigurdsson<\/strong> Knud 1. Hardeknud var konge i dele af Danmark fra omkring 917 til omkring 948, forud for s\u00f8nnen Gorm den gamle som betragtes som Danmarks f\u00f8rste officielle konge. Hardeknud betragtes som grundl\u00e6ggeren af Jellingdynastiet. Den danske rige eksisterede l\u00e6nge f\u00f8r Hardeknuds tid.<\/p>\n 32.generation \u2013 Kong Sigurd Orm i Auga Ragnarsson<\/strong> Sigurd Orm i Auga Ragnarsson var en av s\u00f8nnerne til den legendariske vikingh\u00f8vding Ragnar Lodbrok og hans hustru, den liges\u00e5 legendariske \u00c5slaug Sigurdsdatter, ogs\u00e5 kalt 33.generation \u2013 \u00c5slaug Sigurdsdatter<\/strong> 34.generation \u2013 Brynhild Budlasdatter<\/strong> 35.generation \u2013 Budli Lenindisson<\/strong> 36.generation \u2013 Leinfni Allipsson<\/strong> 37.generation \u2013 Attip Budiasson<\/strong> 38.generation \u2013 Budli Halfdansson<\/strong> 39.generation \u2013 Halfdan \u2018den Gamle\u2019 Hringsson<\/strong> 40.generation \u2013 Kong Hring Raumsson<\/strong> 41.generation \u2013 Raum den Gamle, konge af Alfheim Norsson<\/strong> 42.generation \u2013 Nor Thorsson<\/strong> 43.generation \u2013 Kong Thorri Sn\u00e6rsson<\/strong> 44.generation \u2013 Sn\u00e6r Frostason<\/strong> 45.generation \u2013 Kong Frosti J\u00f8kull Karasson<\/strong> 46.generation \u2013 kong Kari \u2019Wind\u2019 Fornjotsson<\/strong> 47.generation \u2013 kong Fornjot Fornjotursson<\/strong> 48.generation \u2013 kong Fornjotur 1.<\/strong> Kvenland er stedet hvor de f\u00f8rste kongelige i Europa blev f\u00f8dt Kvenland ogs\u00e5 kendt som Cwenland, Qwenland, K\u00e6nland eller lignende stavem\u00e5der i middelalderlige kilder, er et gammelt navn for et ikke pr\u00e6cist defineret omr\u00e5de i Klik p\u00e5 nedenst\u00e5ende link:<\/p>\n
\nEster Marie Thomsen blev f\u00f8dt 4. februar 1922 p\u00e5 Eriksminde som datter af Hans Pedersen Thomsen og Maren Eriksen. Hun blev gift med Christian Jacobsen fra Jerslev og d\u00f8de 4. september 2014.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/39B40AD3-AA9E-47D7-ABF1-01A2A4B54A48-600x335.jpeg\")
<\/p>\n
\nMaren Eriksen blev f\u00f8dt 17. september 1881 p\u00e5 Damsiggaard som datter af Erik Eriksen og Helene Elenora S\u00f8rensen. Hun blev gift med Hans Pedersen Thomsen 15. november 1903 og d\u00f8de 11. oktober 1958. De ejede Eriksminde fra 1920 til 1947.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/F35FEC79-6590-4B6C-ADB9-9ED6CEFFCA17-600x300.jpeg\")
<\/p>\n
\nHelene Eleonora S\u00f8rensen blev f\u00f8dt den 29. oktober 1860 p\u00e5 Damsiggaard som datter af Albert Vilhelm S\u00f8rensen og Inger Marie Madsdatter. Hun blev gift med Erik Eriksen 21. november 1879 og d\u00f8de 31. december 1947. De ejede Eriksminde fra 1883 til 1915 og Damsiggaard fra 6. oktober 1897 til 23. april 1913.<\/p>\n
\nTil sammenligning har B\u00f8rglum Kloster 436 ha.<\/p>\n
\nAlbert Vilhelm S\u00f8rensen blev f\u00f8dt 9. juni 1821 i Harritslev sogn som s\u00f8n af S\u00f8ren Poulsen og Helene Eleonora Rafn. Han blev gift med Inger Marie Madsdatter og d\u00f8de 17. november 1900. Albert Vilhelm S\u00f8rensen overtog Damsiggaard ved Auktionssk\u00f8de 7. marts 1855 og ejede Damsiggaard til 6. oktober 1897, hvor svigers\u00f8nnen Erik Eriksen overtog den.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/423B84E0-A25D-4B12-AE9D-0BAE1E326CBE-600x297.jpeg\")
<\/p>\n
\nHelene Eleonora Rafn blev f\u00f8dt 9. januar 1798 p\u00e5 Harritslev pr\u00e6steg\u00e5rd som datter af Otto Rafn og Albertina Abel. Hun blev gift med S\u00f8ren Poulsen 27. december 1820 og d\u00f8de 10. oktober 184S\u00f8ren Poulsen var f\u00f8dt 1795 som s\u00f8n af Poul Michelsen. S\u00f8ren Poulsen blev f\u00e6stebonde p\u00e5 Damsiggaard 1815 under Madam Cathrine Hastrup, herreg\u00e5rden Lundergaard. S\u00f8ren og Helene var f\u00e6steb\u00f8nder under Helenes grandkusine. Madam Cathrine Hastrup solgte Damsiggaard den 11. februar 1834 til Christian Pedersen Vestergaard. Han solgte igen g\u00e5rden 12. juni 1840 til S\u00f8ren Poulsen Bundgaard. Svigers\u00f8nnen Albert Vilhelm S\u00f8rensen overtog g\u00e5rden 7. marts 1855. Damsiggaard var i familiens eje fra 1733 til 1775 da min tip-5-oldefar Anders J\u00f8rgensen Gleerup og hans s\u00f8n Jens Gleerup ejede Lundergaard. I 1803 kom Damsiggaard igen i familien eje, da Lundergaarg igen kom familien Gleerups eje. Denne gang kancelir\u00e5d \u00a0Severin Gleerup til Vang, der var barnebarn af min tip-6-oldefar J\u00f8rgen Jensen Gleerup, Severin Gleerup bortforpagtde Lundergaard til sin svigers\u00f8n, Mads Hastrup, der i 1810 k\u00f8bte g\u00e5rden. Han d\u00f8de i 1817 og enken madam Cathrine Hastrup ejede herreg\u00e5rden indtil 1838, hvorefter hendes \u00e6ldste s\u00f8n, Laurits Hastrup overtog den.<\/p>\n
\nOtto Caspersen Rafn blev f\u00f8dt 12. februar 1769 p\u00e5 Volstup pr\u00e6steg\u00e5rd ved Dronninglund som s\u00f8n af Carper Conrad Rafn og Helene Dorothea Andersdatter Gleerup. Otto Caspersen Rafn blev gift f\u00f8rste gang med Albertine Abel i H\u00f8rsholm 1. november 1796. Hun blev f\u00f8dt 1771 p\u00e5 Frederiksborg Slot og d\u00f8de 1802. Han blev gift med hustru nr. 2,\u00a0Sidsel Holm Aagaard, i 1803.<\/p>\n
\nhovedg\u00e5rden, og dertil kom 224\u00bd td. hartkorn b\u00f8nderf\u00e6stegods.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/5A3CEB27-F546-4D01-AA77-92AD9FD5A4C7-600x408.jpeg\")
<\/p>\n
\nHelene Dorothea Andersdatter Gleerup der blev f\u00f8dt 5. marts 1737 p\u00e5 herreg\u00e5rden Lundergaard. Helene Dorothea Andersdatter Gleerup blev gift i 1759 med Caspar Conrad Rafn, blev f\u00f8dt 20. september 1727 i Volstrup pr\u00e6steg\u00e5rd ved Dronninglund som s\u00f8n af\u00a0Christian Hansen Rafn og Bodin S\u00f8rensdatter Lunge. Hun d\u00f8de 17. marts 1802. Caspar Conrad Rafn var en h\u00f8jt begavet mand med fine eksaminer. F\u00f8rst var han\u00a0hj\u00e6lpepr\u00e6st for sin far i Volstrup. Derefter blev han pr\u00e6st i Understed-Karup for til sidst at blive sognepr\u00e6st i Volstrup. Caspar Conrad Rafn var en br\u00e6ndende pr\u00e6st, han skrev, at nogle af hjertet omvendte sig til Herren og at andre var vagt til at begynde, og at helligdagsarbejdet var aftagende. Caspar Conrad Rafn havde 9 b\u00f8rn, 2 af s\u00f8nnerne \u00a0blev pr\u00e6ster og kapellaner hos ham og 3 d\u00f8tre blev gift med pr\u00e6ster. Han blev udn\u00e6vnt til provst for B\u00f8rglum Herred i 1765 resignerede som s\u00e5dan 1799. Caspar Conrad Rafn d\u00f8de h\u00f8jt agtet efter 56 \u00e5rs pr\u00e6stetjeneste den 7. december 1810.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/83C5A453-0E47-4FD6-90E5-5117413B60E2-600x417.jpeg\")
<\/p>\n
\nProvst Rafn udgav f\u00f8lgende: Landemodes-Pr\u00e6diken over Matth. XXVIII, 20 (Aalborg 1768). \u201dFortegnelse over pr\u00e6sterne udi Wolstrup, efter den forklaring, som derom haves deels af et gammelt Manuscript, deels og af en Optegnelse i bemeldte Kirke\u201d i Jydske Efterretninger 1769,2. 445-47. Og \u201dEfterretninger om Oldsager udi Volstrup og H\u00f8ibye (H\u00f8rbye) sogn\u201d i Antiquariske Annaler II, 1815, s. 358-364.<\/p>\n
\nAnders J\u00f8rgensen Gleerup var f\u00f8dt 23. august 1694, som s\u00f8n af J\u00f8rgen Jensen Gleerup og Else Hansdatter. Han blev gift med Johanne Marie Hessel, fra kongsg\u00e5rden Bj\u00f8rnkj\u00e6r i Biersted, den 12. maj 1733.
\nDen 18. april 1733 k\u00f8bte Anders J\u00f8rgensen Gleerup herreg\u00e5rden Lundergaard, Jetsmark sogn, Hvetbo herred. Der var p\u00e5 omtrent 500 t\u00f8nder land, hvoraf 100 t\u00f8nder land var eng, 16 t\u00f8nderland med planter og have og resten agerjord. Ved g\u00e5rden var et teglv\u00e6rk. B\u00e5de hovedbygningen og de \u00f8vrige bygninger var opf\u00f8rt i mur og bindingsv\u00e6rk. Der var\u00a0anlagt lysthave, frugthave og k\u00f8kkenhave. Foruden selve herreg\u00e5rden h\u00f8rte ogs\u00e5 husmandssteder og f\u00e6steg\u00e5rde i K\u00e5s, Jetsmark, Hune, Saltum og Hjermitslev under Lundergaard. Prisen var 15.750 Rigsdaler grov kurant. Den kurante rigsdaler erstattede i begyndelsen af 1700-tallet den tidlige krone-rigsdaler, hvis s\u00f8lvindhold var blevet for\u00a0lavt.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/E89E9FE8-7076-46AF-B743-2B58E202899F-600x328.jpeg\")
<\/p>\n
\nJens Glerup var f\u00f8dt 13. november 1735, s\u00e5 han var kun 23 \u00e5r da han blev godsejer. Han fortsatte i faderens fodspor med at forbedre g\u00e5rdens bygninger og byggede hovedbygningens sidefl\u00f8je og ladeg\u00e5rden. Alle bygningerne p\u00e5 Lundergaard blev under Gleerup’erne renoveret eller nybyggede med holdbart ege- og mur-bindingsv\u00e6rk, hugge sten som sokkel og t\u00e6kket med tegl. Den anlagde smukke have var g\u00e5rdens pryd. Der var god harejagt og al slags fuglevildt, is\u00e6r vild\u00e6nder og urh\u00f8ns, som fandtes i m\u00e6ngder, n\u00e6ppe et b\u00f8sseskud fra g\u00e5rden. Ligeledes var der overfl\u00f8dighed af ferskvandsfisk af\u00a0forskellig slags i g\u00e5rdens damme og s\u00f8er. Det fort\u00e6lles han ejede ti komplette jordegodser (st\u00f8rre g\u00e5rde) hvoraf den en l\u00e5 p\u00e5 Gj\u00f8l. Han f\u00f8rte et selskabeligt hus og kom meget ud til egnens propriet\u00e6rer og pr\u00e6ster samt til skudehandlerne i Blokhus. Gleerup stod ogs\u00e5 ofte fadder, hvilket kan ses i herredets kirkeb\u00f8ger. Han blev ogs\u00e5 udn\u00e6vnt til\u00a0krigsr\u00e5d, som var en af datidens \u00e6restitler.
\nJens Gleerup ejede Hune kirke og for\u00e6rede en oblat\u00e6ske som b\u00e6rer denne indskrift: \u201cTil Huune Kirche for\u00e6ret af vel\u00e6dle Hr. Jens Gleerup til Lundergaard 1760\u201d. Denne \u00e6ske bruges endnu, n\u00e5r der er nadver i Hune kirke. Krigsr\u00e5d Gleerup lod en af sine f\u00e6steb\u00f8nder inds\u00e6tte i Viborg tugthuse, fordi han en nat havde s\u00e5et sin nabos mark til med ukrudtsfr\u00f8. Han blev almindeligvis kaldt broder Jig\u00a0(eg), fordi han i sin tid havde stj\u00e5let et stykke egetr\u00e6. Jig beboede en halvg\u00e5rd, der ligger n\u00e6st vest for \u00d8stergaard i N\u00f8rre Saltum. Da broder Jig efter straffetidens udl\u00f8b begav sig tilbage til sit hjem, m\u00f8dte han tilf\u00e6ldigvis p\u00e5 Aalborg f\u00e6rgebro, krigsr\u00e5det, som han straks kendte, men uden dog at v\u00e6re genkendt. Derp\u00e5 henvendte han sig til ham om en lille rejseskilling. Gleerup spurgte, hvem han var, og hvor han skulle hen. Han svarede: “Jeg er en stakkels fattig mand, som kommer fra tugthuset. Jeg har ingen verdens ting gjort, men min husbond, som er en stor skj\u00e6lm og tr\u00e6ring. De kender ham m\u00e5ske, han hedder krigsr\u00e5d Gleerup – har sat mig ind, Gode Herre! Han kan da give mig et par skillinger; A kan si, hans f\u00e5er h\u00e5 w\u00e5t en grumme rig mand, sien han h\u00e5r hat r\u00e5 te s\u00e5en \u00e5 l\u00e6 ham ukvemsord gav Gleerup den p\u00e5tr\u00e6ngende broder nogle skillinger, hvorefter denne takkede med den tilf\u00f8jelse, at s\u00e5dan en god herre kunne et \u00f8nske at have til husbond i stedet for bondeplageren p\u00e5 Lundergaard. Der var en kendt tr\u00e6arbejder i Saltum, som blev kaldt Jakob B\u00f8dker. Han var t\u00f8mrer, b\u00f8dker, m\u00f8llebygger og tillige en stor spasmager. En dag arbejdede han hos krigsr\u00e5d\u00a0Gleerup p\u00e5 Lundergaard, og kom til at tale med en vogterdreng, som fik kost og kl\u00e6der p\u00e5 g\u00e5rden, men var meget pjaltet. Derover beklagede han sig til Jakob, som s\u00e5 fik drengen til h\u00f8jt at synge f\u00f8lgende vers: “Af dybens n\u00f8d r\u00e5ber jeg til dig, hr. Glerup, vil\u00a0du mig h\u00f8re, min bare r\u00f8v jeg vender til dig, du lader mig et par bukser gj\u00f8re, dertil en kjortel og en hat, o herre, jeg har ingen skjorte.” Drengen blev straks taget i forh\u00f8r af krigsr\u00e5den og bekendte, at Jakob havde l\u00e6rt ham verset. Han fik derefter en fuldst\u00e6ndig ny kl\u00e6dning, og Gleerup tog ikke Jakob spasen ilde op. Skudehandler Peder Christensen Krat og skudehandler Svend Jensen Bondrup var blandt\u00a0Glerups st\u00f8rste kreditorer. Ved et gilde hos Svend Bondrup i Blokhus, hvor man som s\u00e6dvanlig spillede kort, fort\u00e6lles det, at hans medspillere fik ham anbragt s\u00e5ledes, at de i et spejl kunne se hans kort. Det bet\u00f8d selvf\u00f8lgeligt, at Jens Gleerup havde uheld
\nmed sig i spillet. Hans kusk, som l\u00e6nge havde holdt udenfor med den forsp\u00e6ndte vogn, kom tilf\u00e6ldigvis\u00a0ind for at tale med sin husbond og opdagede bedrageriet. Kusken berettede derefter i enrum godsejer Gleerup hvad der var sket, hvorefter de tog hjem. Hans tab var den aften s\u00e5 stort, at han ikke kunne blive ved Lundergaard. Det gik et rygte, at det eneste han fik med sig, da han forlod g\u00e5rden, var en bl\u00e5gr\u00e5 hest, som hans kreditorer gav ham. Hvorvidt fort\u00e6llingen er sand eller ej, vides ikke, men 6. maj 1775 tingl\u00e6stes Jens Gleerups opbudsdeklaration, efter at han 28. april 1775 havde givet sin svoger, pastor Berg i Vr\u00e5 pant i l\u00f8s\u00f8re til bel\u00f8b 2860 Rigsdaler, som Bergs hustru havde til gode af sin\u00a0arv, samt ligeledes givet krigsr\u00e5d Jens Gleerup til R\u00f8dslet pant for 1550 Rigsdaler. Jens Gleerup forlod kort tid efter egnen og tog til Viborg, og senere blev han efter at have l\u00e6st til dansk jurist herredsfoged i Aars og Slet Herreder. Han boede p\u00e5 Toftebjerg i\u00a0Vilsted sogn, og druknede 1786, idet han med hest og vogn sank igennem isen p\u00e5 fjorden.
\nI 1803 er der igen en Gleerup der ejede Lundergaard, idet Jens Gleerups f\u00e6tter Severin Gleerup overtog herreg\u00e5rden med sin svigers\u00f8n som forpagter. Svigers\u00f8nnen Mads Hastrup overtog Lundergaard i 1810 og da han d\u00f8de i 1817 var det enken Cathrine\u00a0Hastrup der ejede herreg\u00e5rden indtil 1838, hvorefter hendes \u00e6ldste s\u00f8n, Laurits Hastrup overtogden og ejede den frem til 1845.<\/p>\n
\nElse Catrine Hansdatter blev f\u00f8dt 24. december 1661 p\u00e5 Ky\u00f8 Hovedg\u00e5rd som datter af Hans Andersen og Margrete Lauritsdatter Suur. Else Hansdatter blev gift med J\u00f8rgen Jensen Gleerup 22. maj 1683 p\u00e5 Waar Hovedgaard ved Farstrup. Hun d\u00f8de 12. marts 1731.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/37C983C4-20CF-4E12-9BC0-D524BBB28C1A-600x272.jpeg\")
<\/p>\n
\nAllerede \u00e5ret efter d\u00f8de Kl\u00e6strup, kun 59 \u00e5r gammel, og i overensstemmelse med kontrakten gav hans arvinger i 1708 Gleerup sk\u00f8de p\u00e5 hele Sebber Kloster g\u00e5rd og gods.<\/p>\n
\ngods i Sebber Sogn, men senere blev uddelt som julehj\u00e6lp til enker og gamle sammesteds. Kapitalen, 600 Slettedaler skulle indest\u00e5 i godset og forrentningen af den p\u00e5hvile det som en fast h\u00e6ftelse.
\nI \u00e5rene 1713-20 for\u00f8gedes Sebber Klosters gods betydeligt, idet Gleerup erhvervede Ovtrup Kongetiende og Kirketiende til ejendom med kaldsret til Ovtrup Kirke og desuden k\u00f8bte han af kronen ca. 50 t\u00f8nder hartkorn b\u00f8ndergods i Aalborg Stift. I de 30 \u00e5r, A. M. Kl\u00e6strup og J. J. Gleerup ejede Sebber Kloster, voksede g\u00e5rdens f\u00e6stegodstilliggende
\nfra ca. 100 t\u00f8nder hartkorn til det tredobbelte og tiendehartkornet fra 3 t\u00f8nder til 23, medens hovedg\u00e5rdstaksten forblev uforandret.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/B6CDACA0-D4CC-4719-A14F-7F0CCA734E39-600x265.jpeg\")
<\/p>\n
\nMargrethe Lauritsdatter Suur blev f\u00f8dt 4. november 1640 i Aalborg som datter af Laurits Lauritsen Suur og Else Baggesdatter.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/166FB3F9-BEC3-43A5-9555-ACD3FBA173E3-600x342.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/AF9F84B1-6736-4150-8667-9D0689C5974D-600x440.jpeg\")
Margrethe Lauridsdatter Suur blev forpagterske p\u00e5 Ky\u00f8. Hun blev gift 2. gang med husbondens fuldm\u00e6gtig Rasmus Jensen 29. august 1674. Rasmus Jensen var forpagter af Waar Hovedg\u00e5rd i 1677, hvor de bosatte sig og der d\u00f8de Margrethe 1680, kun 40 \u00e5r\u00a0gammel. Waar Hovedg\u00e5rd blev opf\u00f8rt som et af de st\u00f8rste herreg\u00e5rdanl\u00e6g i Nordjylland, med 3 fl\u00f8je og i 3 etager, med t\u00e5rn, voldgrav og vindebro.\u00a0 Jordtilliggende var p\u00e5 10.000 ha.<\/p>\n
\nLaurits Lauritsen Suur blev f\u00f8dt 1605 som s\u00f8n af Laurits Jensen Suur og Johanne Laursdatter Guldsmed. Gift 1. gang 1630 med Else Baggesdatter, datter af k\u00f8bmand og r\u00e5dmand Bagge Pedersen fra Ribe. Laurids Lauritsen Suur sl\u00e6gt var r\u00e5dm\u00e6nd og Johanne Laursdatter Guldsmed sl\u00e6gt var ogs\u00e5 r\u00e5dm\u00e6nd og borgmestre tilbage til 1511. Laurits Lauritsen Suur var k\u00f8bmand og blev r\u00e5dmand i Aalborg 1. marts 1636, han d\u00f8de i 1649 og blev begravet 9. oktober.<\/p>\n
\nLaurits Jensen Suur blev f\u00f8dt i Aalborg 1564 som s\u00f8n af Jens Suur og Anne Clementsdatter. Han blev gift med Johanne Lauridsdatter Guldsmed. Laurits Jensen Suur var k\u00f8bmand, r\u00e5dmand og 2.borgmester i Aalborg fra 1618 – 1632, i den tid hvor Jens Bang byggede sit stenhus p\u00e5 \u00d8ster\u00e5gade. Laurits Jensen Suur d\u00f8de 1. marts 1632.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/C0802E6D-A512-4738-890A-688A49445887-600x506.jpeg\")
<\/p>\n
\nAnne Marine Clementsdatter Munk blev f\u00f8dt \u00e5r 1521 p\u00e5 Kappelgaard ved \u00c5bybro, som datter af Clement Andersen Munk og Marine S\u00f8rensdatter Munk. Hun blev gift med Jens Jensen Suur f\u00f8dt 1510 som var borgmester i Aalborg. Hun d\u00f8de 1610.<\/p>\n
\nClement Andersen Munk, kaldet Skipper Clement, blev f\u00f8dt p\u00e5 Vedstedgaard, Vedsted Aaby Sogn i den 13. november 1485 som s\u00f8n af Anders Clementsen Munk og Anne Andersdatter Kjerulff. Han blev gift med Marina S\u00f8rensdatter. Skipper Clement, Clement Andersen Munk, var en agtet og meget velhavende mand. Han var skibsredder, stork\u00f8bmand, kaperskipper, bondeopr\u00f8rsf\u00f8rer og viceadmiral under kong Christian 2. Clements fl\u00e5de af skibe besejlede \u00d8sters\u00f8en til blandt andet L\u00fcbeck ,Riga og Tallinn. I Nords\u00f8en til England, Nederland, Frankrig og Spanien.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/45A3BBA5-A6C4-4A68-B127-B019D6F3553E-473x600.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/DD46674A-073E-4DA8-9ACF-BFEDB0867ADD-600x407.jpeg\")
<\/p>\n
\nI juni m\u00e5ned 1534 landede en h\u00e6r af l\u00fcbeckere p\u00e5 Sj\u00e6lland, anf\u00f8rt af grev Kristoffer af Oldenborg. Efter ham kaldtes krigen grevens fejde. For at vinde borgernes gunst erkl\u00e6rede l\u00fcbeckere, at de kom for at hj\u00e6lpe Kristian den Anden tilbage p\u00e5 tronen, til\u00a0trods for han i sin tid som konge havde v\u00e6ret deres bitre fjende. De danske borgeres ledere sluttede sig til l\u00fcbeckere i h\u00e5b om af f\u00e5 deres ven og beskytter tilbage som konge. I l\u00f8bet af kort tid var Sj\u00e6lland, Sk\u00e5ne og Fyn i grev Kristoffers magt. Adelen\u00a0underkastede sig ham for at redde deres ejendomme.
\nSkipper Clement blev bondeh\u00f8vding og p\u00e5 sin magts tinde havde han underlagt sig 49 jyske herreder. Af hensyn til hans ven Kristian den Anden og b\u00f8ndernes kamp mod adelen tr\u00e5dte Skipper Clement i grev Kristoffers tjeneste efter en forhandling i Malm\u00f8.\u00a0Greven \u00f8nskede at han skulle f\u00e5 de nordjyske b\u00f8nder til at g\u00f8re opr\u00f8r mod herrem\u00e6ndene. Den 14. september 1534 ankom Skipper Clement med 2 skibe og nogle af grevens krigsfolk. P\u00e5 kort tid lykkedes det ham at indtage slottet Aalborghus og lensmanden og hele Vendsyssel var snart p\u00e5 opr\u00f8rernes parti. B\u00f8nderne \u00f8delagde og br\u00e6ndte mange herreg\u00e5rde nord for Limfjorden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/7D071C3D-2B32-4E72-BB90-9B1160BF967F-575x600.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/A127C804-E3F2-4C82-9877-509AD3C31013-407x600.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1A65B53F-5377-4FF5-BB09-D432D1DAE0A5-600x493.jpeg\")
<\/p>\n
\nAnders Clementsen Munk f\u00f8dt i Vedsted 1450 som s\u00f8n af Klement Andersen og Anna Pallesdatter Kirt. Gift med Anne Andersdatter Kj\u00e6rulff fra storbonde- og adelssl\u00e6gten Kj\u00e6rulff, som datter af herredsfoged i K\u00e6r Herred Anders Kj\u00e6rulff.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/0ADEAF6F-6EA0-49B2-B558-A4D521DBE747-600x298.jpeg\")
<\/p>\n
\nKlement Andersen var s\u00f8n af Anders Pedersen Due og Christence Henriksdatter Ulfstand. Gift med Anna Pallesdatter Kirt. Klement Andersen var bonde og ejer af Vedsted Gods. Vedstedg\u00e5rd gennem tiden har\u00a0v\u00e6ret den st\u00f8rste g\u00e5rd i Vedsted og har derfor blevet ben\u00e6vnt som et gods. If\u00f8lge en gammel latinsk vise solgte og sk\u00f8det Klement Andersen, salig Anders Pedersens s\u00f8n sit Gods i Vedsted til Vor Frue Alter i Aalborg 1453. Erik Eriksen lensmand p\u00e5 Aalborghus og h\u00f8vedsmand i Vendsyssel, indstiftede et alter til\u00a0Sankt Anna ved Vor Frue kirke i Aalborg 23. april 1426. Noget tyder p\u00e5, at Skipper Clements farfar Klement Andersen sk\u00e6nkede sit gods i Vedsted til Den Katolske Kirke i Aalborg 1453.<\/p>\n
\nAnders Pedersen Due f\u00f8dt p\u00e5 Skabersj\u00f6 Slott \u00e5r 1365 som s\u00f8n af Peter Andersen Due og N. N. Pedersdater. Han var v\u00e6bner og gift med Christence Henriksdatter Ulfstand, datter af Henrik Gertsen Ulfstand ejede af borgen Glimm\u00edngehus. Hendes halvbror Jep Henriksen Ulfstand ejede Skabersj\u00f6 Slott.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/F6AA907F-3293-42C8-A436-C911E17F546C-600x374.jpeg\")
<\/p>\n
\nPeder Andersen Due blev f\u00f8dt \u00e5r 1380 s\u00f8n af Anders Nielsen Due og Jensdatter Galen. Gift med N.N. Pedersdatter, til Boserup, Luggude, Skaane, Sverige. Peder Andersen Due til Skaberjs\u00f6 og Boserup, Lundgude herred, gav 1393 gods til Lund Domkirke for sin hustrus fader Peder Eskildsens sj\u00e6l, solgte 1401 alt sit arvegods efter Peder Laxmand til\u00a0Dronning Margrethe.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/AF534F23-1CF0-4085-AFA3-34268A4000CD-600x231.jpeg\")
<\/p>\n
\nAnders Nielsen Due var s\u00f8n Niels Andersen Due og gift med N. N. Jensdatter Galen, datter af ridder Jens Nielsen Galen, N\u00e4sbyholm slot i Sk\u00e5ne. Anders Nielsen Due af Ingelstorp, Ingelstad Herred og Skabersj\u00f6 Herred, var korsridder og ejer af Skabersj\u00f6 Slott, som han ejede fra 1349 til 1389.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/F4FA85AB-9E7A-4DC2-A6A1-F617BE6CFA19-600x302.jpeg\")
<\/p>\n
\nNiels Andersen Due f\u00f8dt \u00e5r i Tubetorm, Sm\u00f8rum ved K\u00f8benhavn 1260 som s\u00f8n af Anders Nielsen Due og Cecilie Tokesdatter Saltensee af Tystofte. Gift med Eline Jensdatter Capellegord. Niels Andersen Due var ridder og ejer af Skabersj\u00f6 Slott. Slottet er kendt som et bef\u00e6stet sted siden 1290 og Niels Andersen Due har sikkert ejet slottet siden da og indtil s\u00f8nnen overtog det i 1349.\u00a0 Niels Andersen Due beseglede i 1326 det Hr. Ludvig Albertsen givne lensbrev p\u00e5\u00a0Almindsyssel og alts\u00e5 da h\u00f8rte til Kong Valdemars parti, men 1328 sluttede sig til Kong Christoffer, som han atter m\u00e5 have forladt, da han 1332 ved Forliget i Kiel n\u00e6vnes p\u00e5 Grev Gerts side.<\/p>\n
\nAnders Nielsen Due f\u00f8dt 1222 som s\u00f8n af Niels Alexandersen. Gift med Cecilie Tokesdatter Saltensee af Tystofte. Korsridder Anders Nielsen ben\u00e6vnes \u201caf Sj\u00e6lland\u201d og kaldes 1267 \u201cDominus\u201d og tilholdt\u00a0sig da gods, som en vis fru Estrid havde givet til Skt. Claras Kloster i Roskilde. Han beseglede 1279 til vitterlighed et til samme kloster udstedt gavebrev, men kaldes da ikke Dominus, hvad han derimod kaldes i 1285, da han var medudsteder af et vidne om\u00a0Als, hvorunder hans segl endnu er bevaret. V\u00e5ben: Falk med udbredte vinger. Anders staves ogs\u00e5 Andreas. N\u00e6vnes som ridder 1267-85.<\/p>\n
\nNiels Alexandersen Falster Hvide Due f\u00f8dt 1190 i Borup ved Roskilde som s\u00f8n af Alexander Pedersen Hvide. Gift med Cecile Alexandersen Faster.<\/p>\n
\nAlexander Pedersen Hvide f\u00f8dt 1160 i Borup ved Roskilde som s\u00f8n af Ingefred Assersdatter Hvide og Peder Nielsen \u00d8m af Borup. Gift med Margrethe.
\nAlexander Pedersen Hvide var korsridder. Ogs\u00e5 kaldet Grev Absalon af Sj\u00e6lland. Han var h\u00e6rf\u00f8rer ved erobringen af Camin 1185\/86. Kendt fra det mislykkede danske fors\u00f8g p\u00e5 at tilslutte sig 3. korstog 1188-92, hvor han selv stillede med skib. Han optr\u00e5dte i 1201 som sekret\u00e6r for sin d\u00f8ende onkel biskop Absalon, og blev indsat i hans testamente som\u00a0den, der skulle s\u00f8rge for, at testamentets bestemmelser skulle f\u00f8res ud i livet.<\/p>\n
\nIngefred Assersdatter Hvide f\u00f8dt 1130 i Fjenneslev som datter af Asser Skjalms\u00f8n Rig Hvide og Inge Eriksdatter. Gift med Peder Nielsen \u00d8rn af Borup s\u00f8n af Niels Thorbens\u00f8n.<\/p>\n
\nAsser Skjalmsen Rig Hvide f\u00f8dt \u00e5r 1075 i Fjenneslev. S\u00f8n af Toke Tryllne Palnesen. Gift med Inge Eriksdatter, en datterdatter af Knud den Hellige.
\nEfter Skjalm Hvides d\u00f8d arvede Asser Skjalmsen Rig f\u00e6dreneg\u00e5rden. Om dette hjem kan man med rette bruge digterordet, at tit bar et enkelt hjem et helt land, sj\u00e6ldent har et hjem betydet s\u00e5 meget for et land som dette, b\u00e5de ved sin egen indsats og ved den\u00a0betydning, som deres to s\u00f8nner Esbern Snare og Absalon og deres fosters\u00f8n Valdemar den Store, fik for Danmark. De tre lagde grunden til Danmarks storhedstid i middelalderen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/8AB3ED9C-5AD4-4551-B29E-5FBE46A039CC-600x381.jpeg\")
<\/p>\n
\nToke Tryllne Palnesen blev f\u00f8dt \u00e5r 1011 i Devon, England som s\u00f8n af Palne Slau Tokeson og Prinsesse Gunhild Haraldsdatter. Gift med Ingeborg Palnesen, f\u00f8dt Thorkildsdatter. Han d\u00f8de \u00e5r 1086.<\/p>\n
\nPrinsesse Gunhild Haraldsdatter blev f\u00f8dt i Jelling \u00e5r 956 som datter af kong Harald Bl\u00e5tand og dronning Gyritha. Hun blev gift med Palne Slau Tokeson, jarl i Devonshire. De blev dr\u00e6bt i massakren ‘Danemordet’ i England i Danemordet 13.november 1002.
\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/4665D03D-E883-403F-B69A-F2F3B5D12F00-600x502.jpeg\")
<\/p>\n
\nKonge Harald Bl\u00e5tand Gormsen f\u00f8dt i Skinnerup 918 som s\u00f8n af kong Gorm Den Gamle og Dronning Thyra Dannebod. Gift med Gyrith Olavsdatter.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/6E84C019-F253-443E-8FA6-C5DB1C43240A-600x462.jpeg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/B3F9A71E-CA4A-42CA-953A-5138806A215A-367x600.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/3292ED12-7EE5-4B54-A5B9-19069C8CE9A5-600x600.jpeg\")
<\/p>\n
\nKong Gorm Den Gamle var f\u00f8dt \u00e5r 885 som s\u00f8n af Hardeknud. Han blev gift med Dronning Thyra Den St\u00e6rke Danebod. Dannebod datter af jarl Klakharald fra Jylland. Thyra var en dejlig og forstandig kvinde, og hun var den m\u00e6gtigste af alle kvinder i de\u00a0nordiske lande.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/9CA9C1FA-9FC9-4C38-8DB1-69F455342F39-600x377.jpeg\")
<\/p>\n
\nKnud den 1. Hardeknud blev f\u00f8dt i Hord, Jylland \u00e5r 814 som s\u00f8n af Sigurd Orm i Auga Ragnarsson og dronning Heluna (Bleja) Ellasdotter Ragnarsson, f\u00f8dt Prinsesse Av Northumbria I Engeland.<\/p>\n
\nSigurd Ragnarsson f\u00f8dt \u00e5r 783 i Hord, Jylland som s\u00f8n af Ragnar Lodbrok og \u00c5slaug Sigurdsdatter. Han var gift med dronning Heluna (Bleja) Ellasdatter Ragnarsson, f\u00f8dt\u00a0 Prinsesse af Northumbria i England. Han d\u00f8de \u00e5r 853.<\/p>\n
\nfor Kraka. Sigurd var bror til Ivar Beinlause, Halvdan Kvitserk, Bj\u00f8rn Jernside, Eirik Vindhatt med flere. Sigurd og hans br\u00f8dre var historiske skikkelser, som spillede en betydelig rolle i sm\u00e5konged\u00f8mmerne rundt om Nords\u00f8en, det vil sige Norge, Sverige,\u00a0Danmark, England og til dels ogs\u00e5 Irland p\u00e5 slutningen af 700-tallet og begyndelsen af 800-tallet.<\/p>\n
\n\u00c5slaug Sigurdsdatter med tilnavnet Kraka = Krage blev f\u00f8de \u00e5r 765, datter af Sigurd F\u00e5vnesbane og valkyrien Brynhild Budasdatter. Hun var gift med Regnar Lodbrog i \u00e5r 783 og fik fem s\u00f8nner, Ivar Benl\u00f8s, Bj\u00f8rn Jernside, Hvids\u00e6rk, Ragnvald og Sigurd Orm-i-\u00d8je.<\/p>\n
\nBrynhild Budlasdatter blev f\u00f8dt ca. 738 i Norge som datter af Budli Lenindisson. Hun var gift med Sigurd “Fafnisbana” Sigmundsson og fik datteren Aslaug Sigurdsdotter.<\/p>\n
\nBudli Leinfnisson blev f\u00f8dt \u00e5r 712 som s\u00f8n af Leinfni Atti(o)psson. Hustru er ukendt, de fik syv b\u00f8rn Brynhild Sigmundsson (f\u00f8dt Budlisdottir), Brynhild Vingulmork Bundlasdatter og fem andre b\u00f8rn. Budli d\u00f8de \u00e5r 762, i en alder af 50 \u00e5r.<\/p>\n
\nLeinfni Allipsson blev f\u00f8dt den 2. september 692 i Buskerud, Buskerud, Norway, som s\u00f8n af Hans Attip Budiasson<\/p>\n
\nAttip Budiasson blev f\u00f8dt \u00e5r 565 i Ringerike, Buskerud, Norge. som s\u00f8n af Budli Halfdansson. Han d\u00f8de \u00e5r 624 i Ringerike, Buskerud.<\/p>\n
\nBudli Halfdansson blev f\u00f8dt \u00e5r 502 som s\u00f8n af Halfdan \u2019the old\u2019 Hringsson og Almveigu the Old Hringsson, f\u00f8dt Eymundatter, prinsesse af Rusland.<\/p>\n
\nHalfdan Hringsson blev f\u00f8dt \u00e5r 450, i Ringerike, Buskerud som s\u00f8n af Kong Hring Raumsson. Halfdan den Gamle skulle if\u00f8lge flere sagn v\u00e6re den danske kongesl\u00e6gts \u00e6ldste stamfader. Han er m\u00e5ske identisk med sagnkongen kong Dan.<\/p>\n
\nHring Raumsson blev f\u00f8dt \u00e5r 406 i Ringerike, Buskerud som s\u00f8n af Raum den Gamle konge af Alfheim Norsson. Gift med N.N. Vifilsdatter, dronning af Ringerike. Han d\u00f8de \u00e5r 499 i Ringerike, Buskerud.<\/p>\n
\nRaum den Gamle blev f\u00f8dt ca. 370 i Alfheim, Norge, som s\u00f8n af Nor Thorsson. Gift med Hildur Gudraudsdatter. Han d\u00f8de ca. 450 i Alfheim, Norge i en alder af ca. 80 \u00e5r.<\/p>\n
\nNor Thorsson blev f\u00f8dt \u00e5r 245 som s\u00f8n af Thorri Snaersson. Gift med Trym Thorsson, f\u00f8dt Jotun.<\/p>\n
\nThorri Sn\u00e6rsson blev f\u00f8dt ca. 320 i Kvenland, Finland som s\u00f8n af Sn\u00e6r Frostason. Thorri var konge af Finland. Han d\u00f8de \u00e5r 395 i Romsdal, Hedmark.<\/p>\n
\nSn\u00e6r Frostason blev f\u00f8dt \u00e5r 234 i Kvenland, Finland, som s\u00f8n af Frosti J\u00f8kull Karasson, konge af Kvenland Karasson og dronning Dottir Karasson. Han d\u00f8de \u00e5r 293 i Raumsdal, Norge.<\/p>\n
\nFrosti J\u00f8kull Karasson blev ca. 240 i Finland som s\u00f8n af Kari Fornjotsson. Han var konge af Kvenland. Han d\u00f8de ca. 274 i Finland.<\/p>\n
\nKong Kari ”Wind” Fornjotsson, af Kvenland blev f\u00f8dt ca. \u00e5r 189 i Kvenland og d\u00f8de ca.240, hvor han blev begravet i Finland. Han var s\u00f8n af Fornjot “the Ancient Giant”, konge af Kvenland og N.N. Hustru: Endill Fornjotsson.<\/p>\n
\nF\u00f8dt ca. \u00e5r 160 i Finland som s\u00f8n af Fornjotur af Kvenland. Gift med Gonnor Gorrettsdottir. Fornjot Den Gamle var den f\u00f8rste konge af Kvenland, Nordfinland. Han d\u00f8de ca. \u00e5r 210 i Finland.<\/p>\n
\nF\u00f8dt ca. \u00e5r 130 i Finland. Konge af Finland, Kvenland og Gotland.<\/p>\n
\nFennoskandinavien og Skandinavien.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/298E4C1F-75E3-4B1B-9F82-E7CF40D3F62E-600x467.jpeg\")
<\/p>\n