![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/01B3723B-14D4-4A20-BD66-DF708AAADB49-600x349.jpeg\")
<\/p>\n
Oldefar og tre af hans br\u00f8dre overtog hver sin g\u00e5rd, der var f\u00e6steg\u00e5rde under B\u00f8rglum Kloster.<\/h6>\n
Min mors f\u00f8dehjem, Eriksminde, var den f\u00e6steg\u00e5rd, som oldefar Erik Eriksen<\/em>, en af de fire Eriksen-br\u00f8dre, overtog af godsejer Christian Michael Rottb\u00f8ll i 1883. Min morfar, handelsmanden Hans Thomsen, overtog 37 \u00e5r senere g\u00e5rden, og Eriksminde har nu v\u00e6ret i sl\u00e6gtens eje i over 130 \u00e5r.<\/strong><\/p>\n Alle g\u00e5rde og huse i Vrensted, p\u00e5 n\u00e6r et par stykker, har v\u00e6ret f\u00e6steg\u00e5rde under eller ejet af B\u00f8rglum Kloster.<\/strong> <\/em><\/p>\n I begyndelsen af 1800-tallet var der ca. 50 g\u00e5rde i Vrensted Sogn. Kravet om afvikling af f\u00e6stev\u00e6senet blev rejst politisk af partiet Bondevennerne, men det lykkedes dem ikke at f\u00e5 kravet med i grundloven af 1849. Derimod blev der i 1850\u2019erne gennemf\u00f8rt en lov, der skulle tilskynde godsejerne til frivilligt at s\u00e6lge deres f\u00e6steg\u00e5rde. Det blev godsejer Christian Michael Rottb\u00f8ll, som k\u00f8bte B\u00f8rglum Kloster i 1835, der solgte f\u00e6steg\u00e5rdene fra herreg\u00e5rden.<\/p>\n De fik fem s\u00f8nner, min oldefar Erik samt Jens, Mads, Anton og Chresten.<\/p>\n Oldefar Erik<\/strong> overtog Eriksminde i 1883 af godsejer Rottb\u00f8ll.<\/p>\n Jens<\/strong> overtog g\u00e5rden Kr\u00e6mmerg\u00e5rd i Vrensted i 1897 efter sin svigerfar Niels Andersen, der k\u00f8bte g\u00e5rden i 1868 af Rottb\u00f8ll.<\/p>\n Mads<\/strong> overtog\u00a0g\u00e5rden Rykind i Vrensted i 1891 efter sin svigerfar Christian Christensen, der ogs\u00e5 k\u00f8bte g\u00e5rden af Rottb\u00f8ll i 1868.<\/p>\n Anton<\/strong> k\u00f8bte g\u00e5rden N\u00f8rg\u00e5rd i Vrensted i 1868 af Rottb\u00f8ll og.<\/p>\n Chresten<\/strong> overtog hjemmet, Eriksminde i Vester Hjermitslev i 1925; den havde da v\u00e6ret i familiens eje siden 1645.<\/p>\n Den st\u00f8rste af disse g\u00e5rde, der fik navnet Tofteg\u00e5rd, var p\u00e5 105 t\u00f8nder land, og den mindre g\u00e5rd Eriksminde<\/strong> var p\u00e5 80 t\u00f8nder land. Tofteg\u00e5rd blev k\u00f8bt af Niels Larsen M\u00f8ller i 1865 af C. M. Rottb\u00f8ll. Denne g\u00e5rd kom i sl\u00e6gtens eje 1916, da Thomas Drivsholm, der var gift med Maren Eriksen, datter af oldefars bror, Jens Eriksen fra Kr\u00e6mmerg\u00e5rd, k\u00f8bte Tofteg\u00e5rd.<\/p>\n Da Christian V blev konge, iv\u00e6rksatte han en reform af h\u00e6ren. I 1670 oprettede han fem nationale rytterregimenter p\u00e5 hver 1000 mand. For at underholde dette rytteri blev en v\u00e6sentlig del af krongodset underlagt disse regimenter. I 1715 besluttede kongen at lade 3. Regiments gods i Aalborg Stift borts\u00e6lge ved offentlig Auktion. Auktionen blev berammet til den 28. maj og holdt den 4. juni i kongens n\u00e6rv\u00e6r. Ved auktionen over ryttergodset blev Eriksminde solgt for 583 rigsdaler til Jens Godsen, der var pr\u00e6st i Ingstrup. Da pr\u00e6sten d\u00f8de i 1735, blev den overtaget af hans datter Anne Katrine Godsen, der d\u00f8de i 1760 som ejer af herreg\u00e5rden Kettrupg\u00e5rd i Ingstrup og forpagter af herreg\u00e5rden Gammel Hammelmose; hun var enke efter major Johan Moritz EiIert von Statl\u00e4nder. G\u00e5rden kom under B\u00f8rglum KIoster, da Anne Katrine Godsen d\u00f8de. P\u00e5 den anden side levede bonden i et landsbyf\u00e6llesskab, hvor stort set alle i landsbyen havde lige vilk\u00e5r, hvor det sociale sikkerhedsnet var omfattende, og hvor kollektive beslutninger gav den sociale organisation et pr\u00e6g af lighed. Gruppemods\u00e6tninger indenfor landsbyen fandtes tilsyneladende ikke, og bondebefolkningen blev opfattet som \u00e9n stor homogen gruppe. Oldefar Erik Eriksen overtog g\u00e5rden S\u00f8ndertofte arvef\u00e6steg\u00e5rdmand<\/strong> Oldefar byggede nye bygninger i 1885 og opf\u00f8rte ogs\u00e5 en ny vindm\u00f8lle p\u00e5 midterfl\u00f8jen af den trel\u00e6ngede g\u00e5rd, der var str\u00e5t\u00e6kket. Det var her, min mormor, Maren, der blev f\u00f8dt i Ejersted ved Saltum 1881, voksede op og boede p\u00e5 Eriksminde, indtil hun blev gift i 1903. Hun var den \u00e6ldste af en stor flok s\u00f8skende p\u00e5 elleve.<\/p>\n Oldefar Erik Eriksen blev ogs\u00e5 andelshaver i Lykkens Pr\u00f8ve, men det var ikke lykken for ham. Han meldte sig ud af mejeriet igen, hvorfor han blev anklaget for at misligholde kontrakten. Det blev en langvarig strid mellem parterne, og den endte med, at der f\u00f8rst blev afsagt dom i B\u00f8rglum Herreds Ret den 7. september 1893, hvor oldefar blev frikendt. Mejeriet p\u00e5ankede s\u00e5 sagen til Landsretten i Viborg, hvor underretsdommen blev stadf\u00e6stet den 24. december 1894.<\/p>\n Den forbitrede bestyrelse tog h\u00e6vn over oldefar ved at indf\u00f8je en ny paragraf i vedt\u00e6gterne for andelsmejeriet, som blev vedtaget p\u00e5 n\u00e6ste generalforsamling. Paragraf 27 havde f\u00f8lgende ordlyd: \u201dG\u00e5rdejer Erik Eriksen kan ikke blive medlem af mejeriet Lykkes Pr\u00f8ve.\u201d<\/p>\n Mange af landets aviser skrev om dette i 1905, da oldefar s\u00f8gte at blive andelshaver i mejeriet igen. Aarhus Stiftstidende skrev den 23. januar 1905: \u201dErik Eriksen og hans \u00a7. \u2013 Hvorledes b\u00f8nderne h\u00e6vner sig. Vi har set mange m\u00e6rkelige lovparagraffer; en af de m\u00e6rkeligste er fra Vrensted i Vendsyssel. G\u00e5rdejer Erik Eriksen i Vrensted var for nogle \u00e5r siden medlem af mejeriet Lykkens Pr\u00f8ve i Vrensted. Han kom snart i strid med bestyrelsen, og der opstod en langvarig proces, som endte med, at Eriksen vandt. Under processen var han tr\u00e5dt ud af mejeriet, og de over processens udfald forbitrede interessenter vedtog som h\u00e6vn over Eriksen og alt, hvad hans var, p\u00e5 en generalforsamling f\u00f8lgende tilf\u00f8jelse til lovene: \u00a7 27 – \u201dG\u00e5rdejer Erik Eriksen kan ikke blive medlem af mejeriet Lykkes Pr\u00f8ve.\u201d<\/p>\n I \u00e5renes l\u00f8b er Erik Eriksen kanske blevet af et mindre stridbart temperament; muligvis kan det ogs\u00e5 have voldt ham vanskelighed at f\u00e5 m\u00e6lken lavet til sm\u00f8r. I hvert tilf\u00e6lde forel\u00e5 der p\u00e5 generalforsamlingen nu forleden et andragende fra Erik Eriksen om at blive optaget i mejeriet. Og p\u00e5 en betingelse af, at han indbetaler 50 kr. vedtog s\u00e5 generalforsamlingen at slette \u00a7 27 af lovene. Og Erik Eriksen bliver atter medlem, men uden stemmeret; thi helt kan vrenstedboerne aldrig glemme processen med ham.\u201d<\/p>\n Skruebr\u00e6kker<\/strong> \u201dEn skruebr\u00e6kker i en dansk landsbys ban \u2013 De blev ikke mulkterede eller straffede \u2013 Det antisociale individ.<\/p>\n Det er nogle \u00e5r siden, at Vrensted Mejeriforening afholdt generalforsamling. P\u00e5 den stillede formanden forslag om at tilf\u00f8je en paragraf til lovene af f\u00f8lgende indhold: \u201dG\u00e5rdejer Erik Eriksen kan ingensinde blive optaget som medlem af Vrensted Mejeriforening.\u201d Denne paragraf vedtoges enstemmigt, og foreningen opretholder den endnu.<\/p>\n Hvad var nu \u00e5rsagen til det ekstraordin\u00e6re skridt fra de organiserede landboers side? Jo, Erik Eriksen var en d\u00e5rlig kollega, som ved flere lejligheder havde ladet h\u00e5nt om det lille samfunds interesser, som han tilh\u00f8rte. S\u00e5 st\u00f8dte man Eriksen uden for samfundet, br\u00e6ndem\u00e6rkede ham for vendelboernes \u00f8jne. Der var ingen, som r\u00f8rte p\u00e5 sig i den anledning. Bladene noterede paragraffen som et faktum, og myndighederne lod selvf\u00f8lgelig Eriksens sag v\u00e6re hans egen private aff\u00e6re.<\/p>\n Det blev dr\u00f8je \u00e5r for den d\u00e5rlige kammerat. Overalt, hvor man m\u00f8dte ham, veg man til side for ham, og h\u00e5nende bem\u00e6rkninger l\u00f8d ofte for hans \u00f8rer. Der blev ikke id\u00f8mt mulkt eller straf til nogen. De jyske b\u00f8nder tog deres klasseh\u00e6vn uden politiets indblanding, og dog var der ikke fattige eller pur ubemidlede folk blandt dem, som lukkede Erik Eriksen ude.<\/p>\n Hvor ganske anderledes tager ikke pressen, politiet og myndighederne p\u00e5 sagen, hvor det drejer sig om arbejdere. Alle sure klasseinstinkter slippes l\u00f8s mod arbejderne, som v\u00e6rger deres interesser og deres \u00e6re. Tusinder af j\u00e6vne middelstandsfolk l\u00f8fter deres h\u00e5nd mod arbejdere, som ser sig forr\u00e5dte og svegne, og sandheden er dog den, at st\u00f8rstedelen af middelstanden kan takke arbejdernes stigende sammenhold for deres eksistens. Om flertallet af de danske arbejdere havde tilh\u00f8rt den foragtede og lave strejkebryderklasse, havde intet betydeligt socialt fremskridt fundet sted.<\/p>\n Forherligelsen af anarkiet og den rene egoisme. R\u00e5dede strejkebrydermoralen, eksisterede intet samfund, the s\u00e5 havde dem mest, som mest m\u00e5tte gribe. Med fuld ret ford\u00f8mmer professor H\u00f8ffding i sin sociale skrift strejkebryderen som et antisocialistisk individ. Afd\u00f8de inspekt\u00f8r Kraft ved Horsens Tugthus g\u00f8r i sine studier over forbrydere opm\u00e6rksom p\u00e5, at den professionelle forbryder ofte praler af at have v\u00e6ret skruebr\u00e6kker.<\/p>\n Skruebr\u00e6kkerforherligelsen afsl\u00f8rer en stor del af samfundets m\u00e6gtige som blottede for den mindste gnist af samfundsf\u00f8lelse over for deres arbejdende landsm\u00e6nd.\u201d<\/p>\n Retssag om arvef\u00e6stesk\u00f8det<\/strong> Godsejer Rottb\u00f8ll d\u00f8de, inden oldefar underskrev sk\u00f8det, s\u00e5 det var godsforvalteren, der sags\u00f8gte oldefar ved B\u00f8rglum Herreds Ret den 10. januar 1895 for at f\u00e5 sk\u00f8det underskrevet. Oldefar ankede afg\u00f8relsen til Landsretten i Viborg, som stadf\u00e6stede dommen den 18. december 1895. Han skulle betale dagb\u00f8der p\u00e5 2 kr., indtil sk\u00f8det blev underskrevet.<\/p>\n Overretssag i Viborg den 19. september 1904<\/strong> Ved B\u00f8rglum Herreds ordin\u00e6re Rets dom blev Olesens p\u00e5stand taget til f\u00f8lge, hvorfor oldefar d\u00f8mtes til at betale sagens omkostninger. Overretten frifandt derimod oldefar p\u00e5 grund af, at Olesen havde manglende kompetence til at indkr\u00e6ve den omtalte fordring, og Olesen var forpligtiget at godtg\u00f8re oldefar processens omkostninger for begge rettet med 70 kr.<\/p>\n Dom ved Viborg Overret p\u00e5 grund af 12 kr.<\/strong> Den 15. august samme \u00e5r blev der holdt en udl\u00e6gsforretning p\u00e5 Eriksminde efter Rottb\u00f8lls beg\u00e6rende om det resterende bel\u00f8b med tillagte renter, i alt 12 kr. plus procesomkostninger 15 kr. 83 \u00f8re, befordringsomkostninger og di\u00e6ter til hans sagf\u00f8rer 15 kr. og endelig sagf\u00f8rerens sal\u00e6r for m\u00f8de under udl\u00e6gsforretningen 3 kr. plus gebyr for forretningen 4 kr. og 93 \u00f8re, i alt 38 kr. og 76 \u00f8re.<\/p>\n Oldefar var ikke hjemme, og da oldemor erkl\u00e6rede, at hun ikke havde bemyndigelse til at betale bel\u00f8bet, fandt fogeden f\u00f8lgende genstande p\u00e5 ejendommen: fodpose 16 kr., k\u00f8rekappe 6 kr., overfrakke 6 kr., jakke 6 kr., benkl\u00e6der 6 kr., to s\u00e6kke med uld 15 kr. og en plat de menage med glas 5 kr.<\/p>\n Denne udl\u00e6gsforretning indankede oldefar for Overretten, idet han ben\u00e6gtede at skylde Rottb\u00f8ll noget og nogen sinde at have gjort dette. Han \u00f8nskede at blive frifundet og udl\u00e6gsforretningen oph\u00e6vet. Den 31. august 1908 var der en ny retssag ved Overretten i Viborg, hvor oldefar beg\u00e6rede en erstatning af godsejer Rottb\u00f8ll p\u00e5 1000 kr. for tort, tab og kreditspilde p\u00e5 grund af en udl\u00e6gsforretning. Oldefar skyldte if\u00f8lge Rottb\u00f8ll 1385 kr. og 1 \u00f8re, som blev inddrevet ved en udl\u00e6gsforretning.<\/p>\n Overretten stadf\u00e6stede udl\u00e6gsforretningen, og oldefar forpligtedes til at betale Rottb\u00f8ll processens omkostninger for Overretten skadesl\u00f8st, hvorhos han, der tidligere af Overretten er mulkteret for un\u00f8dig tr\u00e6tte, id\u00f8mmes en b\u00f8de af 100 kr. til justitskassen for \u201dat have brugt kendelige udflugter for at stille modparten ved sin ret.\u201d<\/p>\n Klage over skatten<\/strong> Damsigg\u00e5rd i Stride ved Vester Hjermitslev<\/strong> Retssag med smeden i Vester Hjermitslev<\/strong> Ved Overretten i Viborg blev oldefar d\u00f8mt den 22. august 1898 til at betale 110 kr. med renter p\u00e5 5 % fra den 5. februar 1897, indtil betaling sker.<\/p>\n Injuriesag ved Overretten i Viborg<\/strong> Ved dommen blev de p\u00e5klagede udtalelser mortificerede og oldefar id\u00f8mt en b\u00f8de p\u00e5 50 kr. til statskassen, subsidi\u00e6rt simpelt f\u00e6ngsel i 8 dage, og til at betale Poulsen 10 kr. i sagsomkostninger.<\/p>\n Retssag om vej- og markfred.<\/strong> Retssag om mursten fra G\u00f8lstrup Teglv\u00e6rk<\/strong> Selv oldefars sagf\u00f8rer sags\u00f8gte ham for at f\u00e5 sine sal\u00e6rer m.v.<\/strong> Under udl\u00e6gsforretningen p\u00e5stod oldefar at have betalt bel\u00f8bet til overretssagf\u00f8rer S\u00f8rensen og fremviste to postkvitteringer af henholdsvis den 5. og 11. januar, men overretssagf\u00f8reren havde n\u00e6gtet at modtaget hans tilgodehavende, da det ikke blev betalt p\u00e5 en gang. Fordringen var desuden overgivet til en sagf\u00f8rer i Hj\u00f8rring til inddrivelse. Oldefar havde antaget, at overretssagf\u00f8reren ved tilbagesendelen af bel\u00f8bene havde til hensigt at give ham en julegave.<\/p>\n Dommen blev stadf\u00e6stet, oldefar skulle betale bel\u00f8bet og derudover betale overretssagf\u00f8reren 20 kr. i procesomkostninger for Overretten. Derudover skulle oldefar betale en b\u00f8de p\u00e5 40 kr. til justitskassen for un\u00f8dig tr\u00e6tte.<\/p>\n Retssag om levering af kunstg\u00f8dning<\/strong> Ved Overretten blev der besluttet, at oldefar skulle betale en b\u00f8de p\u00e5 40 kr. til justitskassen for un\u00f8dig tr\u00e6tte.<\/p>\n Retssag om sal\u00e6r om bl.a. udlevering af fem k\u00f8er.<\/strong><\/p>\n Overretssag den 11. december 1912. Dette m\u00e5 v\u00e6re oldefars sidste retssag, inden han d\u00f8de den 14. juli 1913. Under sagen protesterede oldefar mod betaling af hele det inds\u00f8gte bel\u00f8b under anbringelse af, at Bruun ikke havde nogen bemyndigelse til at udf\u00f8re kontrasagen, men at denne var f\u00f8rt for hans egen regning, hvorfor oldefar ikke mente sig forpligtiget at betale sal\u00e6r for denne.<\/p>\n Overretten i Viborg d\u00f8mte imidlertid oldefar til at betale hele bel\u00f8bet, da Bruun havde godtgjort sin bef\u00f8jelse til at udf\u00f8re kontrasagen for ham, og oldefar i \u00f8vrigt ikke havde fremsat nogen indsigelse mod det beregnede sal\u00e6rs st\u00f8rrelse. Oldefar blev ogs\u00e5 forpligtet til at betale procesomkostninger for begge retter med 60 kr.<\/p>\n Pr\u00f8vevalg til sogner\u00e5det i Vrensted<\/strong> Sogner\u00e5dsformanden, Jens Chr. Pilgaard, \u00e5bnede m\u00f8det og udtalte, at det var meningen valget skulle foreg\u00e5 uden at foresl\u00e5 nogen. Da der allerede havde v\u00e6ret et pr\u00f8vevalg i den \u00f8stre del af sognet, anbefalede formanden, at der blev lavet en liste med kandidater. L\u00e6rer Jensen blev valgt til ordstyrer. Han takkede for hvervet og omtalte de rolige og gode forhold, som sogner\u00e5det var kommet til at arbejde under. Han mente, at det var et forhold, som v\u00e6lgerne burde p\u00e5sk\u00f8nne.<\/p>\n Oldefar havde en helt anden opfattelse og kendte ikke disse gode og rolige forhold, som l\u00e6reren omtalte. Han mindede om den bitre og hidsige valgkamp ved sidste valg, der blev f\u00f8rt p\u00e5 en s\u00e5 ufin m\u00e5de, da et mindretal af de h\u00f8jst beskattede i Vrensted allierede sig med thiseboer for at r\u00e5de over, hvem der blev valgt ind i Vrensted. Efter oldefars mening havde sogner\u00e5dsformanden handlet provisorisk, idet han bevilgede, at der blev k\u00f8rt sten i vejen fra Vrensted og \u00f8stp\u00e5 uden at sp\u00f8rge de andre medlemmer. Derudover fremf\u00f8rte han ogs\u00e5 et par andre forhold, som efter hans mening var urimelige.<\/p>\n Ordstyreren omtalte oldefars angreb p\u00e5 sogner\u00e5det og formanden som us\u00f8mmeligt og uv\u00e6rdigt for v\u00e6lgerne. For f\u00f8lgerne m\u00e5tte oldefar selv st\u00e5 til ansvar.<\/p>\n Oldefar mente, at n\u00e5r han ikke kunne se de rolige forhold, som Jensen omtalte, m\u00e5tte han vel have den samme ret til at udtale sig som ordstyreren.<\/p>\n Sogner\u00e5dsformanden im\u00f8degik oldefars angreb og n\u00e6vnte, at syv r\u00e5dsmedlemmer havde opfordret ham til at f\u00e5 vejstykket stenbelagt, endog klagerens egen bror.<\/p>\n Der udveksledes endnu nogle ret skarpe replikker, inden ordstyreren kunne f\u00e5 ro til at gennemf\u00f8re afstemningen, som gav f\u00f8lgende resultat: Lars Bonerig 57, Mads \u00d8stergaard 56, Jens Eriksen, Kr\u00e6mmergaard, 43, Ole K\u00e6rgaard 34, Chr. Jensen, Vestergaard, 31 og endelig oldefar, der fik 26 stemmer, plus fem andre kandidater.<\/p>\n Klage over, at en v\u00e6lger blev afvist<\/strong> Hertil bem\u00e6rkede sogner\u00e5det, at den p\u00e5g\u00e6ldende v\u00e6lger, efter opdagelsen, af bestyrelsen straks endnu p\u00e5 valgdagen havde modtaget underretning om, at han var berettiget til at stemme. I den til sogner\u00e5det indgivne klage over valget var der ikke anket over den sene bekendtg\u00f8relse.<\/p>\n Amtsr\u00e5det misbilligede, at bekendtg\u00f8relsen ikke havde fundet sted i rette tid, men fandt i \u00f8vrigt ikke grund til at foretage sig videre i sagen.<\/p>\n Dom som selvskyldnerkautionist<\/strong> Hj\u00f8rring Amts Skytteforening<\/strong> Oldefar d\u00f8de den 14. juli 1913<\/strong> Fem \u00e5r hvor Eriksminde er p\u00e5 ‘fremmede h\u00e6nder’<\/strong><\/p>\n Oldemor Helene Eriksen havde g\u00e5rden i 21\u20442 \u00e5r, efter at hendes mand d\u00f8de, og solgte den derefter til Peder Pedersen, der k\u00f8bte g\u00e5rden den 13. januar 1916. Pedersen solgte den videre et \u00e5r efter til Albrecht Albrechtsen og V. Selchau den 11. januar 1917. Godt et \u00e5r senere blev den solgt til Chr. Andersen Stride den 7. marts 1918.<\/p>\n Morfar Hans Thomsen sikrede, at Eriksminde kom tilbage i familiens eje<\/strong> I 1968 overtog min kusine Hanne Birte og hendes mand, B\u00f8rge Vingaard Olesen, Eriksminde. Han udvidede landbruget ved at k\u00f8be jord til; f\u00f8rst k\u00f8bte han jord flere steder i klosterengene og bl.a. det lille stykke jord p\u00e5 Ingstrupvej, hvor Ingstrup S\u00f8 tidligere l\u00e5, det h\u00f8rte til mit f\u00f8dehjem, Mellemg\u00e5rd i Ingstrup. Derefter k\u00f8bte han jorden til Lindeg\u00e5rden p\u00e5 Pilg\u00e5rdsvej af Knud \u00d8sterg\u00e5rd. Det sidste, han k\u00f8bte kort tid f\u00f8r sin d\u00f8d, var ejendommen p\u00e5 Kongsengene 42, hvor bygningerne senere blev solgt fra. Desv\u00e6rre d\u00f8de B\u00f8rge i en alt for tidlig alder i 1996, kun 57 \u00e5r gammel. Min kusine Hanne Birte drev Eriksminde videre med hj\u00e6lp af s\u00f8nnen Ole indtil 2004, hvor han overtog g\u00e5rden. Hanne Birte er det medlem af Eriksen-familien, der har boet l\u00e6ngst tid p\u00e5 Eriksminde, i 57 \u00e5r, fra hendes far overtog g\u00e5rden i 1947 og indtil 2004.<\/p>\n Eriksminde er i dag p\u00e5 st\u00f8rrelse med en herreg\u00e5rd<\/strong> Godset Eriksminde i dag med 410 hektar.<\/strong> Eriksminde med sine 410 ha = 750 t\u00f8nder land og en r\u00e6kke ejendomme kan med historiske briller betegnes som et gods, hvor der \u00e5rligt bliver der produceret 14.000 slagtesvin. Oldemor Helene Eleonora Eriksens sl\u00e6gt g\u00e5r tilbage til Skipper Clement<\/strong> Glimt fra livet p\u00e5 Eriksminde, da min mor voksede op<\/strong> Bedstemor havde som en lille pige p\u00e5 4 \u00e5r hjulpet med at sl\u00e6be mursten, da hendes for\u00e6ldre byggede g\u00e5rden op i 1885. Nu var det hende og hendes familie, der arbejdede h\u00e5rdt for at forbedre b\u00e5de jorden og bygningerne. Der kom liv i stalden med mange gode malkek\u00f8er, ungkv\u00e6g og kalve. Bedstefar k\u00f8bte to spand gode heste og nogle plage. Der var ogs\u00e5 flere stier til svin, s\u00f8er og grise i mange st\u00f8rrelser samt nogle f\u00e5r og kyllinger.<\/p>\n Der blev bygget et nyt h\u00f8nsehus. Stuehuset blev renoveret med blandt andet nye d\u00f8re og vinduer. Der kom en havemand fra Stenum og anlagde en prydhave med blomster og en stor gr\u00e6spl\u00e6ne med flagstang i midten. Endvidere blev der plantet frugttr\u00e6er, b\u00e6rbuske og gr\u00f8nsagshave.<\/p>\n Eriksminde var min mor Esthers f\u00f8dehjem, hvor hun og hendes s\u00f8skende Anna, Agnes, Ella, Chresten og Simon havde de fleste af deres barndoms- og ungdomsminder fra. Mor blev f\u00f8dt i 1922, hendes s\u00f8skende blev f\u00f8dt f\u00f8r de kom til Eriksminde, Anna var 14 \u00e5r, Agnes 13 \u00e5r, Ella 10 \u00e5r, Chresten 9 \u00e5r og Simon 2 \u00e5r.<\/p>\n Bedstefar var meget hjemmefra som kreaturhandler, s\u00e5 bedstemor, karlene og b\u00f8rnene m\u00e5tte arbejde i stalden og ude p\u00e5 marken. En del \u00e5r stod morbror Chresten for landbruget, og da han blev gift, kom morbror Simon til at st\u00e5 for det daglige arbejde p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n P\u00e5 Eriksminde var det bedstemor, som hjalp bedstefar med at slagte – oldemor havde jo l\u00e6rt ham det. Slagtningen foregik i laden, og engang kom eleverne fra skolen, som l\u00e5 p\u00e5 modsatte side af vejen, for at se en stor tyrekalv p\u00e5 ca. 500 kg blev sl\u00e5et for panden og slagtet. Den blev hejst op i en bj\u00e6lke og gjort i stand. Dagen efter blev den parteret og pakket i tr\u00e6kasser. Bedstefar k\u00f8rte til Br\u00f8nderslev med kasserne, og de blev s\u00e5 sendt til kv\u00e6gtorvet i K\u00f8benhavn. Senere blev dyrene slagtet p\u00e5 et lille slagteri i Br\u00f8nderslev og sendt med k\u00f8levogn til K\u00f8benhavn.<\/p>\n Der var marked i Br\u00f8nderslev hver mandag, og mange gange trak min morbror Simon helt alene en ko eller to til Br\u00f8nderslev. Det var en lang tur for en dreng p\u00e5 10-12 \u00e5r. N\u00e5r han s\u00e5 kom derned, traf det, at bedstefar sagde til ham: \u201dDu m\u00e5 g\u00e5 hen til bageren og k\u00f8be en stor j\u00f8dekage.” Ofte havde bedstefar s\u00e5 k\u00f8bt et dyr, som min morbror skulle tr\u00e6kke 12 km hjem til Eriksminde. Min oldemor Thomsen, bedstefars mor, havde boet hos bedstefar og bedstemor, siden de flyttede fra bedstefars f\u00f8dehjem p\u00e5 Stenum Hede. De sidste 17 \u00e5r af sit liv var hun sengeliggende. Hun blev syg to \u00e5r efter, at hun kom til Eriksminde, og gik i seng; det var sikkert den spanske syge, en influenzaepidemi. Oldemor blev rask igen, men blev i sengen, til hun d\u00f8de. Hun havde en lys stue p\u00e5 Eriksminde ved siden af sovev\u00e6relset og spisestuen. Hun fik megen god pleje af bedstemor. Hver formiddag var hun oppe og sad p\u00e5 en stol, mens hun blev vasket og gjort i stand. Mor og hendes s\u00f8stre elskede at bringe hende en favnfuld rent t\u00f8j fra t\u00f8rresnoren, s\u00e5 hun kunne lugte det. Hvad end der blev lavet, om det var h\u00e5ndarbejde, bagv\u00e6rk eller andet, s\u00e5 skulle oldemor i sengen se det.<\/p>\n N\u00e5r der blev k\u00f8bt eller f\u00f8dt et lam, en kalv et f\u00f8l eller hest, men ogs\u00e5 kyllinger og \u00e6llinger, s\u00e5 tog min mor eller en af hendes s\u00f8skende dem med ind i oldemors stue eller de fik dyret s\u00e5 t\u00e6t til vinduet, at hun kunne se det. En sommer var der et f\u00f8l, som blev ualmindelig tamt, som blev taget med ind i oldemors stue. Det var jo nok lidt risikabelt, men det gik fint. Hun var altid en del af dagliglivet, og der var altid et familiemedlem eller en af tjenestefolkene hjemme hos hende, n\u00e5r familien var p\u00e5 en tur. N\u00e5r der kom nye karle, kom de med ind for at hilse p\u00e5 oldemor, og der var flere af dem, som blev ved med at g\u00e5 ind og tale med hende. Hun elskede b\u00f8rnene, og de elskede Bedste. Hun var syg de sidste to uger, inden hun d\u00f8de.<\/p>\n Mor blev en dygtig malkepige og deltog to gange i Br\u00f8nderslev og Omegns Landboforenings malkekursus i 1936 og 1939, hvor hun fik et flot malkediplom med en anbefaling som en s\u00e6rdeles dygtig, hurtig og forst\u00e5ende malker. Mors store \u00f8nske var dog ikke at malke, men at blive k\u00f8bmand. I skolen var hun den dygtigste elev til regning og havde stor lyst til handel, som hendes yngste bror, min morbror Simon, var optaget af. Bedstefar syntes dog, at mor skulle blive p\u00e5 Eriksminde og arbejde i marken og stalden, hvilket hun s\u00e5 gjorde, indtil hun blev gift med far, Christian Jacobsen.<\/p>\n Oldemor Helene Eleonora Eriksen d\u00f8de i Br\u00f8nderslev lige til jul 1946-47. Det var en meget h\u00e5rd vinter, og vejene var lukket af sne mange steder. Min morbror Chresten og morbror Simon hentede kisten med oldemor p\u00e5 en sl\u00e6de. Flere steder m\u00e5tte hesten med sl\u00e6den ud over markerne for at komme til Vrensted, hvor hun blev begravet.<\/p>\n Bedstefar – handelsmanden Hans Thomsen<\/strong> Efter at han var ude at \u2019tjene\u2019 p\u00e5 forskellige g\u00e5rde, blandt andet 3 \u00e5r p\u00e5 \u00d8sterg\u00e5rd, kom han hjem for at hj\u00e6lpe oldefar og oldemor. For at tjene til livets ophold for familien arbejdede bedstefar derforuden som daglejer. Et \u00e5r havde han akkord p\u00e5 at rense et langt stykke af en stor b\u00e6k op. Den dannede kommuneskel mellem Stenum og B\u00f8rglum. En del af b\u00e6kken blev kaldt Klostergr\u00f8ften, og den l\u00f8b ud i Furreby B\u00e6k. N\u00e5r han begyndte at grave kl. 4 om morgenen, kunne han tjene 2 kr. om dagen. En dag kom han i snak med en mand fra B\u00f8rglum, som spurgte, om han ville k\u00f8be en slagtekalv. Bedstefar k\u00f8bte kalven og fik 4 kr., da han solgte den. Han fandt da ud af, at der var flere penge at tjene som handelsmand end ved at grave gr\u00f8fter.<\/p>\n Min oldemor l\u00e6rte bedstefar at slagte, og han k\u00f8rte ud med hestevogn og solgte k\u00f8d. Fjedervognen blev gjort ren. Der blev lagt et lagen oven p\u00e5 halmen, hvorp\u00e5 k\u00f8det l\u00e5, og det blev d\u00e6kket med endnu et lagen. Da han ikke var s\u00e6rlig glad for den form for salg, begyndte han nu at handle med sm\u00e5grise og k\u00f8rte til Aalborg med hestevogn.<\/p>\n Bedstefar blev gift med Maren Eriksen den 28. november 1903, og de flyttede ind p\u00e5 husmandsstedet, som bedstefar havde overtaget fra oldefar i 1901. Bedstefars for\u00e6ldre blev boende p\u00e5 ejendommen, der var hans f\u00f8dehjem, sammen bedstefar og bedstemor. I 1907, da bedstefar var 26 \u00e5r, d\u00f8de oldefar kun 47 gammel. Oldefar Thomsen havde deltaget i den 2. Slesvigske Krig, der blev udk\u00e6mpet mellem p\u00e5 den ene side Tyskland og \u00d8strig og p\u00e5 den anden Danmark fra den 1. februar til den 20. juli 1865. Krigen f\u00f8rte til, at Danmark mistede hertugd\u00f8mmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig helt op til Konge\u00e5en.<\/p>\n Det blev efterh\u00e5nden s\u00e5dan, at bedstefar solgte husm\u00e6ndenes og g\u00e5rdejernes dyr til slagteriet i Br\u00f8nderslev. Ofte kom han hjem med nogle kalve- eller kviehaler til familiens aftensmad. Senere begyndte bedstefar at rejse til Aalborg Marked \/ Kv\u00e6gtorvet hver uge. Han cyklede til Br\u00f8nderslev og tog toget til Aalborg. Men det viste sig at v\u00e6re en d\u00e5rlig ide.<\/p>\n Min bedstefar begyndte at spille kort med de andre handelsm\u00e6nd i toget. Tit endte det med, at de tog p\u00e5 v\u00e6rtshus i Br\u00f8nderslev, n\u00e5r arbejdsdagen var forbi, og han kom ofte fuld hjem. Det blev nogle h\u00e5rde og vanskelige \u00e5r for min bedstemor, der nu havde 3 b\u00f8rn, og ventede det fjerde. Min oldemor boede ogs\u00e5 hos bedstefar og bedstemor.<\/p>\n V\u00e6rtshuset var sikkert Hotel Br\u00f8nderslev, der l\u00e5 lige over for baneg\u00e5rden.<\/strong><\/p>\n Det var ikke blot dyr, bedstefar handlede med. Han solgte flere gange det hus eller den ejendom, familien boede i. Bedstemor m\u00e5tte pakke og flytte ret ofte, s\u00e5 ind imellem blev al flyttegodset slet ikke pakket ud. De flyttede ni gange de f\u00f8rste 17 \u00e5r af deres \u00e6gteskab.<\/p>\n Min oldemor og min bedstefars s\u00f8ster, Anna, samt fru Rasmussen, som bedstefar kaldte \u2019den gudfrygtige kvinde\u2019, bad meget for ham. En dag i 1910, da han var p\u00e5 vej hjem fra v\u00e6rtshuset i Br\u00f8nderslev, standsede Gud ham ved Tolstrup Kirke og sagde h\u00f8jt og tydeligt: \u201dDin s\u00f8ster beder for dig. Det er nu eller aldrig.\u201d Bedstefar fortalte, at han godt vidste, hvilken s\u00f8ster det var, der bad for ham. Det var s\u00f8ster Anna, der var bestyrer p\u00e5 Metodistkirkens b\u00f8rnehjem i Frederikshavn.<\/p>\n Da bedstefar kom hjem, b\u00f8jede han kn\u00e6 og gav sit liv til Jesus. Det blev en s\u00e5dan radikal omvendelse, at han aldrig siden smagte hverken spiritus, vin, \u00f8l eller kaffe. Det var ogs\u00e5 slut med tobak og skr\u00e5. Jeg husker, at bedstefar altid drak kogt vand med sukker og betalte nogle af sine b\u00f8rneb\u00f8rn for ikke at drikke kaffe, f\u00f8r de fyldte 21. Bedstemor gav ogs\u00e5 sit liv til Jesus kort tid efter.<\/p>\n Bedstefar fortalte mig, at det var om natten, han b\u00f8jede kn\u00e6 ved sengen og gav sit liv til Jesus. N\u00e6ste nat v\u00e6kkede bedstemor ham, hun bad ham om hj\u00e6lp, da Gud nu kaldte p\u00e5 hende. Han sagde, at hun skulle st\u00e5 op og b\u00f8je kn\u00e6, for s\u00e5dan havde han gjort. Det var jo ikke nogen stor hj\u00e6lp, tilf\u00f8jede han med et smil, men mere kendte han jo ikke selv til.<\/p>\n Alle, der kendte Hans Thomsen, s\u00e5, hvordan han havde \u00e6ndret sin livsstil, og spurgte ham: \u201dHans, er du blevet hellig.\u201d Bedstefar fik p\u00e5 den m\u00e5de mulighed for at fort\u00e6lle alle om sin frelse og m\u00f8det med Gud ved Tolstrup Kirke.<\/p>\n Bedstefar begyndte at g\u00e5 til m\u00f8der, og en af de f\u00f8rste pr\u00e6dikanter, han h\u00f8rte, var Skovg\u00e5rd Pedersen. Han l\u00e6ste ogs\u00e5 gerne Skovg\u00e5rd Pedersens b\u00f8ger. Bedstefar og bedstemor blev d\u00f8bt i Vesterhavet af pr\u00e6dikanten J. Santon 1918.<\/p>\n Min bedstefar kom ogs\u00e5 i kontakt med den kendte grosserer Blom fra K\u00f8benhavn, som udgav bladet Kirkeklokken, som bedstefar abonnerede p\u00e5 i en menneskealder. Bedstefar bestilte mange eksemplarer af Kirkeklokkens julenummer, som han cyklede hen med til udvalgte personer.<\/p>\n Der blev ogs\u00e5 holdt m\u00f8der hos bedstefar og bedstemor, og mange kendte pr\u00e6dikanter og mission\u00e6rer har talt Guds ord i deres hjem. Til tider blev der ogs\u00e5 holdt b\u00f8rnem\u00f8der hos bedstefar og bedstemor. De indb\u00f8d, gerne igennem min kusine Karen, en hel flok b\u00f8rn fra skolen i Vrensted.<\/p>\n Ofte cyklede bedstefar til m\u00f8de i L\u00f8kken. Da han fik bil, k\u00f8rte moster Agnes ham til sommerm\u00f8de i klitterne ved L\u00f8kken. Om sommeren havde han altid sin str\u00e5hat p\u00e5, akkurat som skagensmalerne. Bedstefar kom overalt, hvor Guds ord blev forkyndt, da han havde en dyb l\u00e6ngsel efter at kende Jesus mere. Bedstefar var en person med markante meninger, ogs\u00e5 n\u00e5r det drejede sig om \u00e5ndelige ting. Et af hans mest anvendte bibeltekster var Johannes Evangeliet kapitel 17:21: \u201dAt de alle m\u00e5 v\u00e6re \u00e9t.\u201d<\/p>\n Moster Agnes k\u00f8rte ogs\u00e5 ham og bedstemor til de \u00e5rlige m\u00f8der p\u00e5 Nyborg Strand med Poul Madsen. Bedstefar kom ogs\u00e5 til \u2019Hvide Marker-m\u00f8derne\u2019 i Kompagnihuset i Aalborg og lyttede til Poul Madsen og hans hustru, Thyra. Bedstefar havde bil i mange \u00e5r, men der var altid nogen, der skulle k\u00f8re for ham, for han kunne ikke se, n\u00e5r det blev m\u00f8rkt, og k\u00f8rte aldrig selv. Det er underligt at t\u00e6nke p\u00e5, at han aldrig s\u00e5 stjernerne p\u00e5 grund af, at han var natteblind.<\/p>\n Han kunne ikke synge, men gjorde det alligevel af karsken b\u00e6lg. Naturligvis for at udtrykke gl\u00e6de over sangens indhold \u2013 og til stor morskab for os b\u00f8rneb\u00f8rn, mens de, der k\u00f8rte ham til m\u00f8de, sad og klemte t\u00e6erne sammen i skoene.<\/p>\n Bedstefar levede virkelig det kristne liv ud i hverdagen. Alt for mange er blot \u2019kristne\u2019 to timer hver s\u00f8ndag formiddag. Han var en reel og bund\u00e6rlig handelsmand, som havde en stor kundekreds af landm\u00e6nd, lige fra husm\u00e6nd til den store propriet\u00e6r.<\/p>\n Han var en h\u00e6dersmand, \u00e9n man kunne regne med. Det er blevet fortalt, at han var den f\u00f8rste kreaturhandler, der handlede i kommission. Det bet\u00f8d, at landmanden bad bedstefar om at s\u00e6lge sine dyr for den bedste pris, og s\u00e5 fik han et bel\u00f8b for at have dyrene i kommission.<\/p>\n Han var frimodig og fortalte gerne om sit m\u00f8de med Jesus, og hvad det bet\u00f8d for ham i hans hverdag. N\u00e5r han rejste med toget til Aalborg, fortalte han sine medrejsende om sin tro og det evige liv. Bedstefar fortalte, hvorledes han ligefrem holdt \u2019bedem\u00f8de\u2019 i toget p\u00e5 vej fra Aalborg til Br\u00f8nderslev.<\/p>\n P\u00e5 Kv\u00e6gtorvet i Aalborg var der en restaurant, hvor handelsm\u00e6ndene k\u00f8bte et m\u00e5ltid mad eller fik sig en t\u00e5r over t\u00f8rsten. Bedstefar var fast g\u00e6st. Hver m\u00e5ned kom nogle piger fra Frelsens H\u00e6r og solgte Krigsr\u00e5bet. De kom altid hen til bordet, hvor bedstefar sad. Bedstefar \u00f8nskede ikke blot selv at f\u00e5 Krigsr\u00e5bet, men han s\u00e5 en mulighed for at give de andre handelsm\u00e6nd et ord med p\u00e5 vejen. Han rejste sig op og slog p\u00e5 glasset for at f\u00e5 opm\u00e6rksomhed: \u201dNu kommer Frelsens H\u00e6r-pigerne rundt til jer alle med et blad, og hvis I ikke betaler, s\u00e5 betaler jeg.\u201d Der var respekt om min bedstefar, s\u00e5 alle tog imod bladet. Selv de mest ugudelige handelsm\u00e6nd hostede op med penge. De ville ikke v\u00e6re bekendt, at bedstefar skulle betale for dem.<\/p>\n En dag p\u00e5 vej hjem fra markedet i Aalborg, sad han i sin hvide kittel og l\u00e6ste i Krigsr\u00e5bet. En medrejsende i toget spurgte, om han tilh\u00f8rte Frelsens H\u00e6r. Bedstefar svarede: \u201dDet kan alle k\u00f8be for 25 \u00f8re. \u201dLidt efter t\u00e6nkte han, at det var et kort svar, s\u00e5 han tilf\u00f8jede: \u201dMen jeg ved, at Jesu Kristi Guds s\u00f8ns blod renser for al synd.\u201d Det tror jeg ogs\u00e5, s\u00e5 m\u00e5 vi kunne tale godt sammen, svarede hans medrejsende. Disse bem\u00e6rkninger \u00e5bnede op for en lang samtale om \u00e5ndelige ting. Da toget n\u00e5ede Br\u00f8nderslev, gav bedstefar sin samtalepartner h\u00e5nden og sagde: \u201dFarvel, jeg er kreaturhandler Hans Thomsen!\u201d Den medrejsende svarede: \u201dJeg er pr\u00e6st i en forstad til K\u00f8benhavn!\u201d<\/p>\n Troen p\u00e5 Gud som l\u00e6ge havde bedstefar gennem alle \u00e5rene. Min mor har fortalt mig, hvorledes hun oplevede bedstefars st\u00e6rke tro p\u00e5 b\u00f8n og Guds indgreb. Hun plejede at v\u00e6re ude i F\u00e6lleden for at malke k\u00f8er sammen med min morbror Chresten. En aften v\u00e6ltede en ko hende pludselig bagover og tr\u00e5dte hende i mellemgulvet. Morbror Chresten k\u00f8rte hende\u00a0hjem. Bedstemor ville ikke tilkalde l\u00e6gen, f\u00f8r bedstefar kom hjem. Da han kom hjem, gik han ind til mor og sagde: \u201dMin pige, skal vi ringe til l\u00e6gen, eller skal vi bede til Jesus!\u201d Mor sagde, at de skulle bede til Jesus. N\u00e6ste morgen var hun oppe og malke igen. I mange \u00e5r k\u00f8rte bedstefar sammen med morbror Simon til marked i Aalborg. En dag han gik over gaden, blev han p\u00e5k\u00f8rt af en scooter. En betjent kom og spurgte bedstefar: \u201dHar De drukket?\u201d Ja, svarede han lunt, men det er 50 \u00e5r siden. Rent rutinem\u00e6ssigt blev han k\u00f8rt p\u00e5 skadestuen. Da han skulle forlade sygehuset, sagde en sygeplejerske til ham: \u201dN\u00e5r De kommer hjem, m\u00e5 De hellere g\u00e5 til Deres l\u00e6ge.\u201d \u201dMin l\u00e6ge, det er overl\u00e6gen i Himlen, men hvis du synes, kan jeg godt g\u00e5 hen og hilse p\u00e5 doktor S\u00f8rensen i Vrensted,\u201d svarede min bedstefar. Det var det eneste l\u00e6gebes\u00f8g, bedstefar havde i sit liv. Han kunne l\u00e6se sin Bibel uden briller, til han d\u00f8de, 97 \u00e5r gammel.<\/p>\n Der kom mange og bes\u00f8gte ham, ikke blot venner og familie, men ogs\u00e5 handelsm\u00e6nd og g\u00e5rdejere. Selv om mange af datidens verdensbegivenheder blev dr\u00f8ftet, var det centrale emne altid troen p\u00e5 Gud. Bedstefar havde altid et Guds ord til den bes\u00f8gende. Bibelen l\u00e5 inden for hans r\u00e6kkevidde, og han kendte skriften ud og ind. Ofte bes\u00f8gte bedstefar ogs\u00e5 mennesker rundt om i landsdelen. Det kunne v\u00e6re nogle af hans tidligere kunder, husm\u00e6nd, g\u00e5rdejere, propriet\u00e6rer og godsejere.<\/p>\n Om et bes\u00f8g p\u00e5 herreg\u00e5rden Knivholt ved Frederikshavn forlyder det: Godsejeren b\u00f8d bedstefar til bords sammen med nogle andre. Der var sodavand p\u00e5 bordet til bedstefar, mens de andre fik \u00f8l. Da bedstefar havde en bem\u00e6rkning til det, sagde godsejeren: \u201dJeg ved godt, du er en kristen og ikke drikker \u00f8l.\u201d Hvo til bedstefar straks sagde: \u201dDet kan du ogs\u00e5 blive.\u201d Senere bes\u00f8gte godsejeren bedstefar, og jeg er sikker p\u00e5, at han delte Guds ord med ham og bad for ham. Bedstefar var til hj\u00e6lp og opmuntring for mange mennesker.<\/p>\n S\u00e5 l\u00e6nge jeg kan huske, var hele familien samlet p\u00e5 Stationsvej hjemme hos bedstefar og bedstemor f\u00f8rste juledag. Det var virkelig en festdag, hvor vi m\u00f8dte hele familien. Mens min bedstemor levede, havde hun pyntet juletr\u00e6 for b\u00f8rneb\u00f8rnene. Bedstemor havde ofte strikket sokker til os b\u00f8rn, og bedstefar delte 100-kronesedler ud til b\u00e5de store og sm\u00e5. Der var en meget stor spisestue, og hele familien var samlet om et festligt julebord med g\u00e5sesteg og is. N\u00e5r vi var b\u00e6nket ved bordet, blev der delt sangb\u00f8ger ud: \u2019Trosstrid og Strengeleg\u2019 med Santons 77 evangeliske sange. Efter flere sange l\u00e6ste bedstefar juleevangeliet, holdt en pr\u00e6diken, bad til slut og velsignede familien.<\/p>\n Jeg bes\u00f8gte bedstefar regelm\u00e6ssigt gennem alle \u00e5rene, da han boede i Vrensted og senere p\u00e5 plejehjemmet i Vr\u00e5.<\/p>\n Da bedstemor levede, fyrede de i kakkelovn. Jeg husker, at bedstefar ofte sad med f\u00f8dderne p\u00e5 l\u00e5gen. Han n\u00f8d varmen og sad tilbagel\u00e6net i stolen, som vippede p\u00e5 to ben. Det skete, at han r\u00e5bte til bedstemor: \u201dMaden br\u00e6nder p\u00e5 ude i k\u00f8kkenet.\u201d Bedstemor m\u00e5tte s\u00e5 konstatere, at det ikke var middagsmaden, der lugtede br\u00e6ndt, men at bedstefars sokker stod n\u00e6sten i lys lue.<\/p>\n Ved hvert bes\u00f8g stillede bedstefar mig altid 3 sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvordan g\u00e5r det i Hj\u00f8rring? Hvordan har du det med Jesus? Er der v\u00e6kkelse i Hj\u00f8rring? Sidste gang, jeg bes\u00f8gte ham, var den 12. december 1978, aftenen f\u00f8r han d\u00f8de. Min mor sad og holdt ham i h\u00e5nden, da han stille og roligt drog det sidste \u00e5ndedrag og rejste hjem til bedstemor i Himlen i en alder af 97 \u00e5r. Han var m\u00e6t af dage efter et langt og virksomt liv og \u00f8nskede nu at m\u00f8de sin k\u00e6re frelser Jesus.<\/p>\n Bedstefar kom til m\u00f8der i forskellige kirker og menigheder. Han gjorde meget ud af, at han aldrig havde tilh\u00f8rt noget parti, hvor med han nok mente, at han aldrig havde meldt sig ind i en frikirke. I en periode var han dog tilknyttet Frimissionen (Missionsforbundet) i Stenum, men ellers var han medlem af Folkekirken indtil sin d\u00f8d. Han kunne godt lide, n\u00e5r sognepr\u00e6sten kom p\u00e5 bes\u00f8g – s\u00e5 fik de en god snak om tingene. Bedstefar var et fantastisk eksempel, og de fleste i familien er frelst. Hans s\u00f8skende og familie var tilknyttet forskellige kirker og menigheder i Vendsyssel. Min mor og hendes s\u00f8skende er ogs\u00e5 fulgt i bedstefars fodspor og har valgt at leve livet som kristne. Mange af hans b\u00f8rneb\u00f8rn og oldeb\u00f8rn er i dag aktive i kirker rundt om i Danmark.<\/p>\n Klik p\u00e5 nedenst\u00e5ende link:<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/E33E89AA-9CBB-427A-BE1E-FE77CBD751B7-600x377.jpeg\")
Min tipoldefar Erik Eriksen<\/strong> var f\u00e6steg\u00e5rdmand og senere selvejer af g\u00e5rden Eriksminde i Vester Hjermitslev; han blev gift med min tipoldemor Maren Eriksdatter fra Vrensted.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/612C6CBA-48B6-4EB1-B9D2-EC959DCB29E5-600x294.jpeg\")
Eriksminde, blev kaldt S\u00f8ndertofte, inden Eriksen-sl\u00e6gten overtog den<\/strong>
\nG\u00e5rden hed oprindelig ‘Gaarden’ og var ejet af kronen (staten). Lensmanden, der administrerede kronens ejendom i Nordjylland, boede p\u00e5 Aalborghus Slot. Det var en forarmet g\u00e5rd som blev drevet af f\u00e6stebonden Mads Pedersen fra 1662. I 1683 blev g\u00e5rden rytterg\u00e5rd til 3. Jyske Regiment, og Mads Pedersen fortsatte som f\u00e6stebonde under rytterordningen.
\nIf\u00f8lge ‘Matriklen 1844’, en fortegnelse over landets faste ejendomme, bestod ‘Gaarden’ af to g\u00e5rde, som blev drevet sammen (den f\u00f8rste matrikel i Danmark blev udarbejdet i 1662. Nutidens ejendomsmatrikulering hviler fortsat p\u00e5 matriklen af 1844.)<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/A12C3DCD-16C0-4FE3-B272-E60B4F949910-600x307.jpeg\")
<\/p>\n
\nRytterordningen bet\u00f8d, at f\u00e6stebonden skulle holde en rytter klar til at ride for 3. Jyske Regiment og g\u00e5 i krig. Rytteren kunne v\u00e6re bonden selv, en s\u00f8n eller m\u00e5ske en karl. Han skulle v\u00e6re udstyret med uniform, v\u00e5ben og hest. Dette bet\u00f8d en \u00f8konomisk fordel for f\u00e6stebonden, at han s\u00e5 var fritaget for at betale landgilde (skatter og afgifter) og ud\u00f8ve hoveri. Men der var ogs\u00e5 ulemper, at f.eks. mistede en del ryttere livet i slaget ved Lund i Sk\u00e5ne 1676 mod svenske ryttere. Det bet\u00f8d, at mange blev enker, og at g\u00e5rde blev f\u00e6steledige. Derfor begyndte man da ogs\u00e5 at lade hvervede soldater afl\u00f8se dem. De hvervede soldater skulle s\u00e5 i fredstid have deres kost og logi p\u00e5 rytterg\u00e5rdene. Nogle steder fik de deres eget lille hus, andre steder et v\u00e6relse hos f\u00e6stebonden.<\/p>\n
\nDet traditionelle billede af landbosamfundet i 1700-tallet omfatter p\u00e5 den ene side den udpinte f\u00e6stebonde, som tr\u00e6llede for godset i et utidssvarende dyrkningssystem. Her forel\u00e5 ingen individuelle incitamenter, hvorfor han spildte tiden p\u00e5 uhensigtsm\u00e6ssig m\u00e5de med hoveri og um\u00e5deholdent druk.<\/p>\n
\nDette stereotype billede er siden blevet korrigeret p\u00e5 mange fronter, og der hersker efterh\u00e5nden enighed om, at beboerne p\u00e5 landet n\u00e6ppe p\u00e5 noget tidspunkt har udgjort en s\u00e5 ensartet gruppe, som ovenfor beskrevet. Landsbyen i 1700-tallet var gruppeinddelt efter \u00f8konomi og stand, og det var landsognet i 1800-tallet ogs\u00e5.
\nFor g\u00e5rdmandsstanden var f\u00e6steforholdene under omformning i sidste halvdel af 1800- tallet. Nogle blev selvejere og andre arvef\u00e6steg\u00e5rdm\u00e6nd. Arvef\u00e6ste kan n\u00e6sten sidestilles med selveje, f\u00e6stebrevsaftalen bortfaldt, og arvef\u00e6steg\u00e5rdmanden fik i stedet et sk\u00f8de p\u00e5 g\u00e5rden med betingelser for erhvervelsen. Arvef\u00e6ste blev ikke ubetinget betragtet som et gode, da godsets st\u00f8tte ville bortfalde i tilf\u00e6lde af n\u00f8d i krisetider.<\/p>\n
\nOldefar Erik Eriksen overtog f\u00e6steg\u00e5rden S\u00f8ndertofte (g\u00e5rdens tidligere navn) af godsejer Christian Michael Rottb\u00f8ll, B\u00f8rglum Kloster, den 19. september 1883. Til g\u00e5rden h\u00f8rte 80 t\u00f8nder land, hvoraf de 50 t\u00f8nder land var samlet ved g\u00e5rden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/F53F9A0C-D6EC-4D1D-9894-72BAD732A235-600x413.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/02FC89D2-A914-4781-8FDE-FBC9677EFD5C-600x329.jpeg\")
<\/p>\n
\nAndelsmejeriet Lykkens Pr\u00f8ve<\/strong>
\nI Vrensted sogn blev man enige om at oprette et andelsmejeri i 1890. Dette bet\u00f8d, at landm\u00e6ndene nu kunne undg\u00e5 det store arbejde med at skumme m\u00e6lken og k\u00e6rne sm\u00f8r af fl\u00f8den. Tidligere blev sm\u00f8rret ofte solgt til Sm\u00f8rkr\u00e6mmeren i L\u00f8kken, der s\u00e5 udskibede det fra L\u00f8kken til Norge. Mejeriet fik navnet Lykkens Pr\u00f8ve og eksporterede i mange \u00e5r sm\u00f8r til England.<\/p>\n
\nSagen om oldefars strid med andelsmejeriet kom frem i medierne seks \u00e5r senere, hvor flere aviser henviste til sagen, blandt andet Vestjyllands Social Demokrat i Esbjerg, der skrev f\u00f8lgende den 28. august 1911:<\/p>\n
\nNoget tyder p\u00e5, at oldefar ikke var tilfreds med vilk\u00e5rene i sk\u00f8det, som godsejer Rottb\u00f8ll fik udf\u00e6rdiget. F\u00f8rst blev der f\u00f8rt retssag om selve sk\u00f8det og senere om betaling af afdrag m.m.<\/p>\n
\nDer blev afsagt dom i Overretten i Viborg i en sag, hvorunder godsforvalter, sagf\u00f8rer Anders Olsen i N\u00f8rresundby havde sags\u00f8gt oldefar, arvef\u00e6steg\u00e5rdsmand Erik Eriksen i Vrensted, til betaling af 160 kr. som skyldig arvef\u00e6steafgift til B\u00f8rglum Kloster.<\/p>\n
\nDen 4.august 1904 blev oldefar d\u00f8mt ved B\u00f8rglum Herreds Ret. Godsejer Jens Rottb\u00f8ll havde sags\u00f8gt ham for et bel\u00f8b p\u00e5 208 kr. og 40 \u00f8re som rest p\u00e5 arvef\u00e6steafgiften for \u00e5ret 1903. Oldefar indankede sagen til Overretten, da han havde betalt 208 kr. i to afdrag. Sagen blev dog afvist i dom af den 8. maj 1905.<\/p>\n
\nDer blev afsagt ny dom ved Overretten i Viborg den 23. juli 1906, som gav oldefar medhold i, at der ikke burde v\u00e6re gjort udl\u00e6g for befordringsgodtg\u00f8relse og di\u00e6ter til Rottb\u00f8lls sagf\u00f8rer, men han fik ingen erstatning for udl\u00e6gsforretningen og m\u00e5tte betale det udest\u00e5ende bel\u00f8b til Rottb\u00f8ll.<\/p>\n
\nHj\u00f8rring Amtsr\u00e5d behandlede oldefars klage over hans skat p\u00e5 sit m\u00f8de den 29. \u2013 30. maj 1896. Skatten blev nedsat med 15 taxter.<\/p>\n
\nOldefar ejede ogs\u00e5 min oldemors f\u00f8dehjem, Damsigg\u00e5rd i Stride ved Vester Hjermitslev. Han overtog denne g\u00e5rd den 6. oktober 1897 og drev begge g\u00e5rde indtil den 24. april 1913, da han solgte Damsigg\u00e5rd til Niels Knudsen Nielsen for 30.500 kr.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/B0824475-8E4B-4853-A3B8-396F3DA0BE94-600x266.jpeg\")
<\/p>\n
\nSmed Jens Christensen i Vester Hjermitslev indst\u00e6vnede oldefar for et mellemv\u00e6rende p\u00e5 220 kr. ved B\u00f8rglum Herreds Ret den 10. februar 1898, hvor han blev d\u00f8mt til at betale 20 kr., men i \u00f8vrigt blev frifundet for tiltale.<\/p>\n
\nViborg Overret stadf\u00e6stede en dom over oldefar afsagt af Hvetbo Herred Politiret den 2. april 1903. G\u00e5rdejer J\u00f8rgen Poulsen havde anklaget oldefar for injurier i anledning af, at han sidste sommer, mens Poulsen assisteret af to andre var besk\u00e6ftiget med et af ham i henhold til licitation overtaget arbejde ved oprensning af et vandl\u00f8b, der gik hen over oldefars ejendom i Stride, kom hen mod dem og r\u00e5bte: \u201dI tyve og r\u00f8vere, hvad g\u00f8r I her\u201d, hvorefter han, da han var kommet n\u00e6rmere, forb\u00f8d dem at arbejde og tilf\u00f8jede: \u201dVed I, hvad I er, I er i forbindelse med hor, bedrageri, mord, vold og mened.\u201d<\/p>\n
\nOldefar sags\u00f8gte g\u00e5rdejer Laurits Olesen, Tofteg\u00e5rd i Vrensted, ved B\u00f8rglum Herreds Politiret den 15. december 1899 ang\u00e5ende erstatning i henhold til mark- og vejfred. Olesen blev d\u00f8mt til at betale 30 kr. plus renter. Sagen blev anket til Viborg Overret, som stadf\u00e6stede dommen den 28. maj 1900.<\/p>\n
\nInteressentskabet G\u00f8lstrup Teglv\u00e6rk sags\u00f8gte oldefar ang\u00e5ende betaling af forskellige mindre partier mursten til en pris af 456 kr. og 8 \u00f8re. Ved B\u00f8rglum Herreds Ret blev han d\u00f8m til at betale 416 kr. 10 \u00f8re, s\u00e5fremt han aflagde en n\u00e6rmere betegnet ed. I modsat fald skulle han betale 453 kr. 71 \u00f8re. Overretten i Viborg d\u00f8mte ham til betaling af 434 kr. 81 \u00f8re den 17. december 1901.<\/p>\n
\nViborg Overret d\u00f8mte oldefar i en p\u00e5anket dag den 10. december 1904. Sagen havde f\u00f8rst v\u00e6ret behandlet af B\u00f8rglum Herreds Fogedret den 14. marts samme \u00e5r. Overretssagf\u00f8rer J. P. S\u00f8rensen, Viborg, holdt udl\u00e6gsforretning, ved hvilken der blev gjort udl\u00e6g for et S\u00f8rensen ved dom tilkendt bel\u00f8b, som han havde til gode i sal\u00e6r og for udl\u00e6g til gebyrer m.v., i alt 34 kr. foruden renter og omkostninger, dels en ligeledes p\u00e5 hans bop\u00e6l den 3. maj samme \u00e5r holdt en auktionsforretning, tilligemed en samme dag foretagen kontamination af udl\u00e6gsforretningen af den 14. marts.<\/p>\n
\nViborg Overret stadf\u00e6stede en dom den 13. juli 1905, som B\u00f8rglum ordin\u00e6re Ret havde afsagt, hvorved oldefar blev d\u00f8mt til at betale handelsfirmaet Winther & Andersen i Br\u00f8nderslev, der solgte kunstg\u00f8dning, restbel\u00f8bet af en veksel med oprindelig p\u00e5lydende 630 kr. 3 \u00f8re med 330 kr. 3 \u00f8re tillige med procesomkostninger.<\/p>\n
\nSagf\u00f8rer Chr. Bruun fra Br\u00f8nderslev f\u00f8rte en retssag ved B\u00f8rglum Herreds Ret, hvorunder han sags\u00f8gte oldefar til at betale 325 kr. som rest for udl\u00e6g og sal\u00e6r for udf\u00f8relse af en retssag om udlevering af fem k\u00f8er m.m. og en dertil h\u00f8rende kontrasag samt sk\u00f8nssag og vidnesag.<\/p>\n
\nDen 16. april 1909 havde sogner\u00e5det i Vrensted indbudt beboerne til pr\u00f8vevalg. Det var f\u00f8rste gang, der var forholdstalsvalg, og ligeledes f\u00f8rste gang, at hele sogner\u00e5det var p\u00e5 omvalg.<\/p>\n
\nDa valget til sogner\u00e5det var vel overst\u00e5et sidst i april, klagede oldefar over, at en v\u00e6lger var blevet afvist som uberettiget til at stemme, sk\u00f8nt hans navn stod opf\u00f8rt p\u00e5 valglisten. Ligeledes over at valgbestyrelsens tilsyn med valghandlingen i det hele taget ikke var fyldestg\u00f8rende, og over, at liste C ikke var rettidigt indleveret, og at kandidaterne ikke var blevet bekendtgjort i bladene f\u00f8r aftenen f\u00f8r valget.<\/p>\n
\nOldefar havde anket en sag ved Overretten den 1. april 1909, som stadf\u00e6stede afg\u00f8relsen ved B\u00f8rglum Herreds Ret. Det blev fremf\u00f8rt, at han havde kautioneret for et l\u00e5n, som landpostbud Jens Anton Nielsen fra L\u00f8kken havde optaget i Spare- og L\u00e5nekassen for L\u00f8kken og Omegn. Oldefar skulle betale 150 kr. if\u00f8lge en selvskyldnerkaution. Afg\u00f8relsen var afh\u00e6ngig af oldefars ed, s\u00e5ledes at han, der p\u00e5stod, at hverken han selv eller nogen anden person med hans samtykke havde skrevet hans navn p\u00e5 det omhandlede g\u00e6ldsbevis, blev frifundet, s\u00e5fremt han redeligt bekr\u00e6ftede denne p\u00e5stand, mens han i modsat fald tilpligtedes at betale det inds\u00f8gte bel\u00f8b.<\/p>\n
\nOldefar var medlem af Hj\u00f8rring Amts Skytteforening og blev den 17. maj 1909 valgt som medlem af foreningens 4. hovedkreds, som bestod af byerne Vr\u00e5, Harken, Rakkeby, Smidstrup, Stenum, Tolstrup, Br\u00f8nderslev, Jerslev, Sterup, Serritslev, Thise, Vester Hjermitslev, Ingstrup, Vrensted, Tovbro og L\u00f8kken.<\/p>\n
\nEfter at oldefar Erik Eriksen d\u00f8de den 14. juli 1913 p\u00e5 Hj\u00f8rring Sygehus, overtog oldemor, Helene Eleonora Erikse,n g\u00e5rden, og navnet p\u00e5 g\u00e5rden \u00e6ndredes til Eriksminde til minde om min oldefar Erik. Da oldemor overtog g\u00e5den, havde den en bes\u00e6tning p\u00e5 20 k\u00f8er, 16 stk. ungkv\u00e6g og kalve, en jysk sortbroget tyr, fem heste, tre plage og et f\u00f8l samt fire f\u00e5r. \u00c5ret f\u00f8r solgtes 45 fedesvin. Oldemor fortsatte med at betale en \u00e5rlig afgift til B\u00f8rglum Kloster, som oldefar havde gjort, siden han k\u00f8bte g\u00e5rden. S\u00f8nnerne Marius 22 \u00e5r, Jens 20 \u00e5r og Anton 14 \u00e5r, der var hjemmeboende, hjalp deres mor med at drive g\u00e5rden, indtil hun solgte den og flyttede til Br\u00f8nderslev.<\/p>\n
\nMin morfar Hans Pedersen Thomsen k\u00f8bte Eriksminde den 1. marts 1920 af Chr. Andersen Stride. Morbror Chresten Johannes Thomsen fik sk\u00f8de p\u00e5 Eriksminde den 4. februar 1948<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/88562635-E46A-4646-A8CF-3D5FE9D16BA8-600x359.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/50248B65-FF81-4B70-AF25-20C3AC618BCA-600x341.jpeg\")
<\/p>\n
\nEriksminde har nu v\u00e6ret i familiens eje i over 130 \u00e5r. Ole Vingaard Olesen har fortsat med at udvide g\u00e5rden ved tilk\u00f8b af mere jord. Nabog\u00e5rden Tofteg\u00e5rd k\u00f8bte Ole af Jens Drivsholm, og derved blev de to g\u00e5rde, Eriksminde og Tofteg\u00e5rd, samlet igen som tilbage i tiden, da de var \u00e9n g\u00e5rd, rytterg\u00e5rden Gaarden. Haug\u00e5rd, som Jens Haug\u00e5rd ejede, er ogs\u00e5 blevet tilk\u00f8bt. Krogholt i Ingstrup, som B\u00f8rge havde forpagtet i en \u00e5rr\u00e6kke, har Ole k\u00f8bt af fru Wolf, og ligeledes Hugo Holms ejendom p\u00e5 Kongsengene har Ole k\u00f8bt. Endelig overtog han i 2014 \u00c5g\u00e5rd i Vrensted, som er p\u00e5 ca. 80 ha. I dag h\u00f8rer der ca. 340 ha til Eriksminde, og Ole driver derudover 70 ha jord, som han forpagter af flere g\u00e5rde i Vrensted og omegn.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/42C3D277-DF33-4014-8FD7-71E32BC84276-600x304.jpeg\")
<\/p>\n
\nGennem \u00e5rhundreder har ejendomme i Danmark v\u00e6ret opdelt i husmandssteder, under 15 t\u00f8nder land og under \u00e9n t\u00f8nde hartkorn. Boelsmandssteder, under 3 t\u00f8nder hartkorn, men st\u00f8rre end de egentlige husmandsteder. Halvg\u00e5rde, 3-5 t\u00f8nder hartkorn, de mindste bondeg\u00e5rde. Helg\u00e5rde, 6-11 t\u00f8nder hartkorn, de st\u00f8rste bondeg\u00e5rde. Propriet\u00e6rg\u00e5rde, 12-23 t\u00f8nder hartkorn (100-200 t\u00f8nder land). Herreg\u00e5rde, 24 t\u00f8nder hartkorn eller mere.
\nEt gods er et st\u00f8rre kompleks af ejendomme.<\/p>\n
\nTil sammenligning har B\u00f8rglum Kloster et jordtilliggende p\u00e5 436 ha.<\/p>\n
\nDet en meget specielt at f\u00f8lge sl\u00e6gten tilbage i tiden, og faktisk er jeg 11. gange tipoldebarn til Skipper Clement. Sl\u00e6gtsb\u00e5ndet g\u00e5r fra min mor, Esther Marie Thomsen, til mormor Maren Eriksen og videre til oldemor Helene Eleonora S\u00f8rensen – tipoldefar Albert Vilhelm S\u00f8rensen – tiptipoldemor Helene Eleonora Rafn – tip-3-oldefar, sognepr\u00e6st i Harritslev Otto Rafn – tip-4-tipoldemor Helene Dorothea Andersdatter Gleerup – tip-5- oldefar godsejer Anders J\u00f8rgensen Gleerup, hovedg\u00e5rden Lundergard, Jetsmark – tip-6- oldemor Else Hansdatter – tip-7-oldemor Margrethe Lauridsdatter Suur – tip-8-oldefar Laurids Lauridsen Suur – tip-9-oldefar Laurids Jensen Suur – tip-10-oldemor Anne Clementsdatter – tip-11-oldefar Clement Andersen Munk (Skipper Clement), k\u00f8bmand i Aalborg og senere skipper og viceadmiral under kong Christian 2. Vi er endda af kongelig \u00e6t, idet Skipper Clement var 13. sl\u00e6gtled fra kong Gorm den Gamle.<\/p>\n
\nDer var masser for hele familien af tage fat p\u00e5, da bedstefar Hans Thomsen k\u00f8bte Eriksminde i 1920. Nok havde oldefar bygget nye bygninger i 1885, men efter 35 \u00e5r tr\u00e6ngte de til en hj\u00e6lpende h\u00e5nd. Jorden var ogs\u00e5 meget udpint, s\u00e5 naboerne sagde til min mors \u00e6ldre s\u00f8stre, mine mostre Anna p\u00e5 14 \u00e5r, Agnes 13 \u00e5r og Ella 10 \u00e5r, at de ikke kunne h\u00f8ste mere korn, end de kunne b\u00e6re hjem i deres forkl\u00e6der. Nogle af b\u00e5sene i kostalden var fyldt af frosne, r\u00e5dne kartofler, og der var kun to eller tre tynde malkek\u00f8er og kalve. Maskiner var der heller ikke mange af.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Billede1-600x396.png\")
\nBedstefar var natteblind, dvs. at han aldrig har set stjernehimlen. P\u00e5 den tid af \u00e5ret, hvor det blev tidligt m\u00f8rkt, spurgte bedstemor altid, hvilken vej han cyklede. N\u00e5r bedstefar ikke var kommet hjem f\u00f8r m\u00f8rkets frembrud, tog bedstemor en lampe i h\u00e5nden og gik ham i m\u00f8de. Bedstemor vidste jo, hvad vej han skulle komme fra. S\u00e5 kom bedstefar tr\u00e6kkende med cyklen i den ydre side af vejen – med cyklen mellem sig og gr\u00f8ften, som der jo var de fleste steder dengang.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/86F79970-90E1-4F93-B8E9-932F4893AEB6-600x252.jpeg\")
<\/p>\n
\nMin bedstefar Hans Pedersen Thomsen blev f\u00f8dt den 20. november 1881 i et husmandssted p\u00e5 Stenum Hede. Ejendommen havde v\u00e6ret i familiens eje siden 1846, hvor min tiptipoldefar Hans Pedersen k\u00f8bte den. Han solgte den til svigers\u00f8nnen, min oldefar Anders Christian Thomsen i 1872. Mine oldefor\u00e6ldre Anders Christian Thomsen og Karen Hansdatter fik 11 b\u00f8rn, og bedstefar Hans Thomsen var nr. 8 ud af en s\u00f8skendeflok p\u00e5 11. To af hans \u00e6ldre br\u00f8dre hed ogs\u00e5 Hans, men var begge d\u00f8de, inden bedstefar blev f\u00f8dt, s\u00e5 han var Hans Pedersen Thomsen III. Der var trange k\u00e5r i hjemmet p\u00e5 grund af, at min oldefar var syg. Bedstefar reddede dem fra at komme p\u00e5 fattigg\u00e5rden i T\u00f8mmerby.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/B71F9E4B-B0A1-4BDE-8474-5E0C1AA04C6D-600x439.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/5C4996FD-8E15-41D6-A2CE-99E5F020E187-600x314.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/7A09B26E-4DB4-4676-80D9-24748C66A0C4-600x324.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/F880E05A-A32E-4D6D-9EB8-F943F94668FE-600x445.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/5209C079-57C0-444A-97CA-52397D4D82BF-600x329.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/1C4196C4-90B8-4C0C-98EA-7B9E3F6FC3DD-600x454.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/ABA4A505-C47D-4D4E-B3CC-B6BB456D12BD-292x600.jpeg\")
<\/p>\n
\nJeg husker min bedstefar p\u00e5 hans gamle dage, da han boede alene i huset p\u00e5 Stationsvej i Vrensted, sige: \u201dHan kom og plagede mig i nat, men s\u00e5 stod jeg op og lukkede vinduet op og sagde: \u201dVil du s\u00e5 kom ud, Satan, i Jesu navn.\u201d Derefter lukkede han vinduet og sov videre. Bedstefar kendte Gud og kraften i Jesu navn. Der var ingen tvivl hos bedstefar om, hvor plager og sygdom kom fra. Han vidste, at Jesus havde besejret dj\u00e6velen, og han m\u00e5tte forlade ham i Jesu navn.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/4AAA31DB-E4AB-4401-9BA9-DF7FEC36A134-600x297.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/F93628B3-3C39-4376-B19C-508886F46ACC-600x536.jpeg\")
<\/p>\n
\nHan var meget interesseret i, hvorledes jeg og min familie havde det. Men det, som virkelig l\u00e5 ham p\u00e5 hjerte, var, hvorledes vi havde det med Jesus. Bedstefar ville v\u00e6re sikker p\u00e5, at hans familie kom i Himlen. Han bad for hele familien hver dag. Ofte l\u00f8ftede han h\u00e5nden og citerede et bibelvers om, at Jesu blod renser fra al synd. N\u00e5r vi havde talt sammen, og jeg havde besvaret de tre obligate sp\u00f8rgsm\u00e5l, tog bedstefar sin Bibel og l\u00e6ste et stykke af Guds ord og bad for mig og familien. Derefter sluttede vi altid bes\u00f8get med at synge: \u201dBefal du\u00a0dine veje.\u201d Hvorefter bedstefar sagde: \u201dTak, fordi du kom, og hvis du vil have en sodavand, kan du tage \u00e9n ude i k\u00f8kkenet.\u201d<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/609AC906-6015-46C6-A0B7-D344D4ABF038-600x499.jpeg\")
<\/p>\n