{"id":39504,"date":"2022-09-18T11:26:31","date_gmt":"2022-09-18T09:26:31","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=39504"},"modified":"2023-04-06T12:19:36","modified_gmt":"2023-04-06T10:19:36","slug":"sport-og-musik-af-laerer-soeren-noergaard","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=39504","title":{"rendered":"Sport og musik – l\u00e6rer S\u00f8ren N\u00f8rgaard"},"content":{"rendered":"
\"\"
S\u00f8ren N\u00f8rgaard<\/figcaption><\/figure>\n

\u00a0<\/strong>Dannebrogsgade<\/strong><\/p>\n

Jeg voksede op i Dannebrogsgade i 50\u2019erne og gik p\u00e5 Skolegades skole. Jeg voksede vel egentlig op i nordbyen, for der var ikke langt op til Markedsvej, og p\u00e5 den anden side af Markedsvej var der ingen beboelse endnu, kun marker.<\/p>\n

Der var mange b\u00f8rn i omr\u00e5det dengang. Alle klar til at spille fodbold, spille kantsten, lege b\u00f8tten er v\u00e6ltet eller cowboy og indianer i l\u00e6b\u00e6lterne omkring Markedspladsen, hvis vi da ikke klatrede i tr\u00e6er i fors\u00f8gshaverne i Knudsgade. Hvis man var rigtig ferm, kunne man klatre i tr\u00e6er fra Dannebrogsgade til Frederiksgade uden at r\u00f8re jorden. Alts\u00e5, hvis man var rigtig ferm. Jeg var ikke.<\/p>\n

\"\"
Min lillebror Jens og mig.<\/figcaption><\/figure>\n

T\u00e6nk, hvis vi b\u00f8rn havde haft en computer dengang, var vi g\u00e5et glip af alt det. Fjernsyn skulle vi heller ikke bruge tid p\u00e5. Der blev sendt fjernsyn f\u00e5 timer om ugen. Jeg tror, vi fik fjernsyn, fordi der var VM i fodbold i Sverige. Jeg har ladet mig fort\u00e6lle, at stuen var fyldt, for naboerne kom for at se finalen, Brasilien mod Sverige. Det kan jeg bare ikke erindre. Det f\u00f8rste jeg kan huske, jeg har set i fjernsynet, er Henry Froms tyggegummi p\u00e5 stolpen. Det var i 1960. Sort\/hvid selvf\u00f8lgelig, men en fantastisk oplevelse.<\/p>\n

Farver var der til geng\u00e6ld, n\u00e5r Gunnar Nu Hansen kommenterede landskampe i radioen. Han kunne om nogen skabe farver p\u00e5 nethinden, n\u00e5r han beskrev det vejrende r\u00f8de Dannebrog p\u00e5 en skyfri bl\u00e5 himmel, og de bl\u00e5 gule svenskere og de r\u00f8d hvide danskere l\u00f8be ind p\u00e5 gr\u00f8nsv\u00e6ren i Idr\u00e6tsparken. Han skulle ikke bruge 3 timers optakt med 4 eksperter i studiet. Optakten var St\u00e6vnets Orkester med nationalmelodierne og Gunner NU med: \u201dDanmark starter med bolden og angriber m\u00e5let nede mod hockeybanen.\u201d<\/p>\n

Fodbold<\/strong><\/p>\n

\"\"
S\u00f8ren<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg ville selvf\u00f8lgelig g\u00e5 til fodbold, da jeg blev gammel nok. Om det var Harald Nielsen effekten eller fordi der ikke var s\u00e5 meget at v\u00e6lge i mellem, husker jeg ikke. Men jeg var tidlig blevet bidt af en bold.<\/p>\n

Jeg husker tydeligt min allerf\u00f8rste kamp. Endda p\u00e5 kampbanen. Kampbanen var noget s\u00e6rligt. Den havde uden tvivl Danmarks fornemste gr\u00e6st\u00e6ppe. Der var ikke noget med at skyde genvej over kampbanen for at komme over op tr\u00e6ningsbanerne. Det s\u00f8rgede Anker for. Vi m\u00e5tte den lange vej uden om. Der var respekt om den bane, og nu skulle jeg spille med f\u00f8rste kamp lige netop der. Jeg scorede i min f\u00f8rste kamp. Et hj\u00f8rnespark ind over til mit hoved. M\u00e5lmanden have ikke en chance. Vi tabte 1-0.<\/p>\n

Jeg m\u00e5 have v\u00e6ret s\u00f8nderknust, men husker det ikke. Efter den kamp spillede jeg kun i angrebet.<\/p>\n

Det blev til mange s\u00e6soner, men det var hurtigt klart, at jeg ikke havde evnerne eller viljen til mere end at blive en habil spiller i serierne langt fra divisionerne.<\/p>\n

Fodbold var anderledes dengang. Nu om stunder er man ikke i tvivl om, at selv unge spillere har styr over fodboldtermerne. De snakker om clean sheet, overlap, falsk 9\u2019er og 4-4-2. Det var slet ikke udtryk, vi besk\u00e6ftigede os med. Clean sheet? Vores m\u00e5lmand havde heller ikke et eneste. Men han var vores m\u00e5lmand, og vi ville ikke have andre. Overlap? Vi kunne sagtens spille en helt s\u00e6son uden at have et eneste. Falsk 9\u2019er? Nej, vi var den \u00e6gte vare.<\/p>\n

Jeg kan fra hele min fodboldkarriere ikke huske et eneste taktikm\u00f8de. Vi m\u00f8dte bare op til kampen s\u00e5 tidligt, at vi kunne n\u00e5 at kl\u00e6de om. Dvs. jeg m\u00f8dte lidt tidligere end de andre for at f\u00e5 fat i tr\u00f8je nummer 7. George Best, you know, og s\u00e5 var det ellers uden benskinner og sokkerne ned om anklerne. Opvarmning? Ja, kunne vi lige f\u00e5 bolden ind over til en helflugter, s\u00e5 var vi helt klar. Uden taktikm\u00f8de, selvf\u00f8lgelig. Jeg spillede kun med begavede spillere. De vidste, at vi skulle score i den ene ende, og modstanderen skulle ikke score i den anden. Hvor sv\u00e6rt kunne det lige v\u00e6re. Ikke en eneste gang kludrede vi i overgangen fra 4-4-2 til 3-4-3, for vi spillede ikke nogen af systemerne. Vi spillede bare. Vi spillede efter geh\u00f8r. Hold op hvor var vi gode.<\/p>\n

\"\"
bagerst f.v. S\u00f8ren N\u00f8rgaard, Ove Christensen, Henrik Mathiasen, Frits Thorslund, Jens N\u00f8rgaard, forrest f.v. Bruno, Per og Hugo S\u00f8rensen<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

H\u00e5ndbold<\/strong><\/p>\n

Da Br\u00f8nderslev Hallen kom, begyndte jeg at spille h\u00e5ndbold. Jeg spillede det meste af en s\u00e6son p\u00e5 1. holdet. Som fyld. Jeg var slet ikke en af de b\u00e6rende kr\u00e6fter, men syntes da det var stort at l\u00f8be ind til pr\u00e6sentation i en stopfyldt hal. H\u00e5ndboldinteressen var enorm dengang. Min sidste 1. holdskamp kom flere \u00e5r senere. Det var den sidste kamp i s\u00e6sonen. Kampen var i Nyk\u00f8bing Mors, og der var indl\u00f8bet et del afbud. S\u00e5 sammen med Erik Jensen, Hal-Erik, blev jeg bedt om at tage med. Det var en kamp helt uden betydning, men der en v\u00e6sentlig grund til, at jeg lige n\u00e6vner den. Der var to overraskende topscorere i den kamp. Der er garanteret kun to mennesker i hele verden, der kan huske det. Den anden er Hal-Erik.<\/p>\n

Selvom det er lidt sejt at kunne skrive 1. holdspiller p\u00e5 mit CV med mine evner, er det ikke den s\u00e6son, jeg husker bedst. Det er de s\u00e6soner jeg spillede med Bruno S\u00f8rensen, Bo Skotte, Birger Pedersen, Keld Rydder for blot at n\u00e6vne nogle af dem. Forbandet godt selskab b\u00e5de p\u00e5 og uden for banen. Ingen af os var p\u00e5 noget tidspunkt p\u00e5 tale til landsholdet, men vi har dygtige nok til at vinde flere kampe, end vi tabte. P\u00e5 n\u00e6r, selvf\u00f8lgelig, den s\u00e6son hvor vi tabte alle kampe.<\/p>\n

\"\"
Bruno, S\u00f8ren, Bo, Leif, Henning, Hans J\u00f8rgen, Poul Erik, Keld, Finn<\/figcaption><\/figure>\n

Vi var desv\u00e6rre rykket op i serie 1. Sort uheld. Vi havde ellers meget smart spillet os til en tredjeplads i serie 2 for ikke at rykke op. Men nummer 1 og 2 i kredsen havde forbrudt sig mod reglerne, s\u00e5 oprykningen gik til os. Vi valgte at k\u00e6mpe for sagen. Vi havde 3 tr\u00e6ningspas om ugen. Et pas onsdag. 2 timers h\u00e5ndboldtr\u00e6ning i hallen. To pas fredag. F\u00f8rst 2 timers h\u00e5ndbold i hallen efterfulgt af 2 timers rafling ved vores s\u00e6dvanlige bord p\u00e5 \u201dDet bette Apotek.\u201d<\/p>\n

Vi var ikke favoritter i en eneste kamp. Men vi var dygtige nok til at kunne drille et par hold og vinde f\u00f8rste halvleg. Selvom vi spillede mange angreb af overordentlig sk\u00f8nhed, kunne vi glade og tilfredse forlade banen efter 2.\u00a0 halvleg, som klare tabere. Tredje halvleg vandt vi altid. 18 kampe. 0 point.<\/p>\n

Sk\u00e6bnen ville s\u00e5, at vi ogs\u00e5 n\u00e6ste s\u00e6son igen kom til spille i serie 1. Vi fortsatte, hvor vi slap og tabte de 9 f\u00f8rste kampe i den nye s\u00e6son. F\u00f8rst da fik vi gavn af den h\u00e5rde tr\u00e6ning med 3 tr\u00e6ningspas om ugen. Man skal aldrig tvivle p\u00e5 raflings betydning. Vi vandt de sidste 9 kampe i s\u00e6sonen. \u00a0Det er i hvert tilf\u00e6lde den historie, jeg fort\u00e6ller mine b\u00f8rneb\u00f8rn.<\/p>\n

Golf<\/strong><\/p>\n

Golf skulle selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 pr\u00f8ves. Jeg inds\u00e5 dog hurtigt, at det er sv\u00e6rt at blive verdens bedste golfspiller, n\u00e5r man ogs\u00e5 vil spille fodbold, v\u00e6re fodbolddommer, spille h\u00e5ndbold og musik, have en k\u00e6reste, have b\u00f8rn, passe sit arbejde eller v\u00e6re sammen med vennerne. Det blev jeg da heller ikke. Men jeg n\u00e5ede da at spille p\u00e5 hold med S\u00f8ren Kjeldsen. Ogs\u00e5 det er der selvf\u00f8lgelig plads til p\u00e5 CV\u2019et. Mit alts\u00e5, ikke Kjeldsen.?<\/p>\n

Klaver<\/strong><\/p>\n

Jeg er fra et hjem med klaver, s\u00e5 det var helt naturligt, at jeg startede til klaverundervisning hos Vammen i Vesterg\u00e5rdsgade. Det kr\u00e6vede 1 times \u00f8vning om dagen. Det har jeg siden haft utrolig megen gl\u00e6de af, men dengang var der da dage, n\u00e5r solen skinnede, og kammeraterne stod ude p\u00e5 gaden med en bold under armen, at det var rigtigt tr\u00e6ls. Min bror valgte at spille harmonika, knapharmonika. Jeg valgte jo klaver, for der er ingen grund til at g\u00f8re ting mere besv\u00e6rlige end h\u00f8jst n\u00f8dvendig. Da vi senere begyndte at spille i PM-orkestret, som det hed dengang, valgte jeg af samme bekvemmelige grund at spille trompet\u00a0 –\u00a0 3 knapper. Jens valgte saxofon \u2013 100 knapper.<\/p>\n

Trommer og guitar og pigtr\u00e5d<\/strong><\/p>\n

Jeg blev ogs\u00e5 grebet af al den nye musik, der kom fra England. Beatles og Rolling Stones. Man kan godt spille Satisfaction p\u00e5 klaver, men det lyder jo ikke rigtigt. Nu blev det trommer og guitar, jeg brugte adskillige timer p\u00e5. Den \u00e6ldre generation dengang rystede p\u00e5 hovedet over al den larm og var helt overbevist om, at den nye st\u00f8jende musik kun var en fase. Det gik over.\u00a0 Det kan godt v\u00e6re, de f\u00e5r ret, men det er ikke g\u00e5et over endnu.<\/p>\n

Jeg kom med i en gruppe, der hed The Amblers, p\u00e5 trommer. Det var pigtr\u00e5d, og det var sikkert h\u00f8jt. Det var i hvert tilf\u00e6lde h\u00f8jere end Bror Kalles Kapel. En enkelt gang, hvor vi var ude at spille p\u00e5 en lille kro, blev vi bedt om at skrue ned, ellers kunne vi f\u00e5 et par p\u00e5 hovedet. Pigtr\u00e5d m\u00e5tte derfor v\u00e6re skadeligt b\u00e5de for musikerne og publikum. \u00a0Det syntes skolel\u00e6gen formodentlig ogs\u00e5, s\u00e5 i en periode indkaldte Signe Engb\u00e6k mig og min bror til regelm\u00e6ssige h\u00f8repr\u00f8ver. Jeg h\u00f8rer stadig udm\u00e6rket.<\/p>\n

\"\"
The Swagmen: Jeppe Arild Jensen, Knud Erik Vestenb\u00e6k, Freddi Christiansen, S\u00f8ren N\u00f8rgaard<\/figcaption><\/figure>\n

Senere manglede The Swagmen en trommeslager. De spurgte, og jeg sagde ja. Vi \u00f8vede hver l\u00f8rdag p\u00e5 Tipsmarks Maskinfabrik. Jeg ved ikke, hvor meget Rolling Stones fik for en koncert, men vi fik 500 kroner for en hel aften. Ikke per mand, men til deling, og vi var fem. N\u00e5r vi spillede i Silkeborg eller Tinglev, slugte benzinen ogs\u00e5 en del af hyren.\u00a0 De lange ture gjorde selvf\u00f8lgelig, at jeg et par gange kom sent hjem. N\u00e5r jeg kom sent hjem, syntes jeg selvf\u00f8lgelig, at det ville v\u00e6re uforsvarligt at sende mig i skole. Jeg var jo tr\u00e6t. Men nej, den gik ikke. Mor sendte mig i skole. Kun en gang forbarmede hun sig over mig. Vi havde spillet i Ringk\u00f8bing en s\u00f8ndag aften. P\u00e5 vej blev vi ramt af b\u00e5de uheld med bilen og himmelbet\u00e6ndt rajfog. Det var allerf\u00f8rst p\u00e5 morgenen, inden vi var hjemme. Da sagde mor for en gang skyld, at jeg hellere m\u00e5tte g\u00e5 i seng og f\u00e5 udsovet efter den tur. Men nej, jeg ville i skole. Jeg syntes selvf\u00f8lgelig, at det var lidt sejt at komme i skole og fort\u00e6lle om, hvad jeg havde v\u00e6ret udsat for. Jeg tror egentlig, mine skolekammerater var ligeglade.<\/p>\n

The Swagmen stoppede, da de andre skulle ind som soldat, men vi n\u00e5ede da at spille med bl.a. Herman\u00b4s Hermits i Holstebro og The Hollies p\u00e5 Ph\u00f8nix. Det var store navne dengang.<\/p>\n

Trompet<\/strong><\/p>\n

Min bror og jeg begyndte at spille med i PM-Orkesteret, senere Br\u00f8nderslev Brassband og Br\u00f8nderslev Harmoniorkester. \u00a0Jeg spillede f\u00f8rst euphonium og senere trompet. Det var ganske forn\u00f8jeligt at pr\u00f8ve at spille noget andet musik end det, jeg var vokset op med, og da jeg samtidig fik nogle gode 1. stemmer, var det ekstra sjovt at \u00f8ve. Men det er sv\u00e6rt at holde trompeten ved lige, n\u00e5r man har sm\u00e5 b\u00f8rn, der skal sove, og man ogs\u00e5 har mange andre interesser.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det blev en ond cirkel. N\u00e5r jeg ikke \u00f8vede det, der var n\u00f8dvendigt, blev jeg d\u00e5rligere, og n\u00e5r jeg blev d\u00e5rligere til at spille, var det ikke s\u00e5 sjovt at \u00f8ve l\u00e6ngere, derfor \u00f8vede jeg endnu mindre. Lysten til \u00f8veaftenerne forsvandt ogs\u00e5 lidt efter lidt. Til sidst manglede man mine stemmer i orkesteret. Dem gav man s\u00e5 til en, som man kunne regne med, og det var helt fair. Jeg fik s\u00e5 udleveret en 2. stemme eller 3. stemme. Stemmer, der ogs\u00e5 er vigtige for orkesteret, men bare ikke s\u00e5 sjove at spille. Derefter \u00f8vede jeg endnu mindre, og blev til sidst helt v\u00e6k fra \u00f8veaftnerne. Til sidst hentede orkestret uniformen. Det var nogle rigtige gode \u00e5r, men jeg savner det ikke.<\/p>\n

dWaynes<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

S\u00f8ren Poulsen og Finn Findinge, som jeg spillede med i The Amblers, var med til at starte dWaynes i 1991. Det var ikke min ide. Det var deres. Jeg havde for sjovt skrevet en sang, der hedder \u201dMin ungdomshelt\u201d. Den sang og et par stykker til skrev jeg for at give S\u00f8ren og Finn en ide og et skub til selv at pr\u00f8ve at skrive. Det var kun demoer og absolut kun skrevet for sjov. S\u00e5 kunne de bruge ideen eller lade v\u00e6re. De lod v\u00e6re, men de ville gerne spille mine sange sammen med mig, hvis jeg havde tid. Det mente de helt sikkert, jeg havde, jeg var jo l\u00e6rer.<\/p>\n

Det var ikke dWaynes, der var blevet dannet. Det var bare tre gode venner, der sad omkring et k\u00f8kkenbord. Vi spillede lidt, drak tre \u00f8l og sluttede aftenen af med en wustere mellemmad. N\u00e5r vi s\u00e5 havde l\u00e6rt de f\u00f8rste par sange, s\u00e5 kunne jeg jo bare skrive et par stykker til, mente S\u00f8ren og Finn.<\/p>\n

En dag fik vi et engagement. Nu var vi n\u00e6sten n\u00f8dt til at finde p\u00e5 et navn til gruppen. Det blev dWaynes. Opkaldt efter John Waynes, som \u201dMin ungdomshelt\u201d handler om. Engagementet var i Tinghallen i Viborg. Tinghallen er et stort sted. Tinghallen er et sted, hvor blandt andet Beach Boys har spillet med al deres udstyr, og der stod vi, 1 sanger og 2 spanske guitarer. Vi overlevede, men stod det klart, at skulle vi igen f\u00e5 et engagement i et rum, der var st\u00f8rre end et almindeligt samtalek\u00f8kken, havde vi brug for mere volumen p\u00e5 b\u00e5de sang og instrumenter. Og vi fik igen et st\u00f8rre engagement. Bj\u00f8rn Afzelius p\u00e5 Idr\u00e6tsh\u00f8jskolen. Heldigvis kendte jeg Hans J\u00f8rgen Andersen og Poul Vejby. De sagde henrykte ja tak, da jeg bad dem hj\u00e6lpe. Jeg tror ikke, de var s\u00e5 henrykte for at komme med i dWaynes, men fordi de hurtigt regnede ud, at nu kom de gratis ind til koncerten. Ogs\u00e5 den aften overlevede vi, og nu var vi fem omkring k\u00f8kkenbordet.<\/p>\n

Tuborg eller Hof?<\/strong><\/p>\n

Efterh\u00e5nden havde vi s\u00e5 mange sange, at tanken om at f\u00e5 dem indspillet dukkede op. Der var ingen pladeselskaber, der stod i k\u00f8, s\u00e5 vi dannede vores eget. Det blev pladeselskabet WHEPS. Det st\u00e5r for W<\/strong>ort H<\/strong>elt E<\/strong>get P<\/strong>ladeS<\/strong>elskab. Det var dyrt at indspille en CD, men vi fik pengene samlet sammen og indspillede CD\u2019en \u201dTuborg eller Hof?\u201d i Hj\u00f8rring. For at g\u00f8re lidt reklame sendte vi CD\u2019en rundt til mange lokalradioer. Det var m\u00e5ske dumt, for det var f\u00f8r internettet. Derfor vi havde ingen chance for at finde ud af, om vores musik blev spillet, eller om CD\u2019en r\u00f8g direkte i sm\u00e5t br\u00e6ndbart. \u00a0TV Nord gav dog lyd fra sig, og inviterede os ind en s\u00f8ndag eftermiddag til et direkte show. Vi spillede et par numre \u2013 playback, og publikum klappede \u2013 ikke playback. Det er ikke noget, vi er specielt stolte af, for det er der s\u00e5 mange, der har pr\u00f8vet. Men sidst i udsendelsen gik dWaynes igen p\u00e5. Denne gang live og vi spillede Bryllupsvalsen for Kresten Poulsg\u00e5rd. Det er vi heller ikke s\u00e5 stolte af, men det er der alligevel ikke mange, der har pr\u00f8vet.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Et par uger efter ringede Danmarks Radio og sagde, at vi blev spillet p\u00e5 Dansktoppen. De havde valgt at spille \u201dMin ungdomshelt\u201d. Alts\u00e5, den sang jeg bare skrev for sjovt, l\u00e5 nu p\u00e5 Dansktoppen. Det var lidt forn\u00f8jeligt, selvom det blev et kort visit.<\/p>\n

I 1995 blev der igen brug for \u201dTuborg eller Hof?\u201d. Joakim og Alexandra skulle giftes. Det skulle fejres, s\u00e5 vi sendte det lykkelige par en CD, s\u00e5 havde de ogs\u00e5 noget at danse til, n\u00e5r Livgarden blev tr\u00e6t. Vi vedlagde et brev med vore hjerteligste lyk\u00f8nskninger og information til prinsen om, at det for \u00f8vrigt var ulovligt at kopiere CD\u2019en til hele hoffet og M\u00f8gelt\u00f8nder, skulle prinsen f\u00e5r den tanke. Fandt vi ud af at det alligevel var sket, ville vi sladre til hans mor. Nu kan vi jo ikke bevise noget. Det er kun indicier, men efter vi sendte den CD til M\u00f8gelt\u00f8nder, gik salget af \u201dTuborg eller Hof?\u201d fuldst\u00e6ndig i st\u00e5 i S\u00f8nderjylland. Ja, vi kan tage hele Slesvig-Holstein med for den sags skyld.<\/p>\n

Mit Californien<\/strong><\/p>\n

I 2008 indspillede vi CD nummer to: \u201dMit Californien\u201d. Sten Fuglsang var nu kommet med p\u00e5 bas. Med Sten og Poul, som havde spillet sammen i Pretenders, som vandt \u201dToppen af Poppen\u201d i 1968, var vi nu i st\u00e6rkeste opstilling. S\u00f8ren slog nu trommer og de spanske guitarer blev skiftet ud med elektriske guitarer. CD\u2019en blev indspillet i en svinesti hos Kaspar Wester\u00e5, som havde et fint nyt studie, og han ville gerne have nogen at \u00f8ve sig p\u00e5.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Igen sendte vi mange kopier rundt i landet, men nu havde vi gjort vores forarbejde ordentligt. Vi sendt kun til stationer, der havde hitlister. Nu var internettet ogs\u00e5 til r\u00e5dighed, s\u00e5 vi kunne let kontrollere om, vi blev spillet, eller vores nye CD igen r\u00f8g i sm\u00e5t brandbart. Vi blev heldigvis spillet meget, og vi klarede os fornemt p\u00e5 mange lokale hitlister. Syv forskellige numre fra CD\u2019en fandt vej til hitlisterne. Allerbedst klarede nummeret \u201dBare\u201d sig. 13 uger p\u00e5 hitlisten hos Storb\u00e6lts Radio i Sk\u00e6lsk\u00f8r. Heraf 10 uger som nummer 1. Jo, CD\u2019en blev spillet. dWaynes skulle ogs\u00e5 have fortsat med at spille, men sygdom skabte desv\u00e6rre en al for lang pause, og vi kom aldrig i gang igen. Men dWaynes er ikke opl\u00f8st, s\u00e5 hvem ved?<\/p>\n

Skolegades Skole<\/strong><\/p>\n

Jeg startede p\u00e5 seminariet i 1970. I 1974 blev jeg f\u00e6rdig som l\u00e6rer med musik og engelsk som linjefag. Min f\u00f8rste stilling fik jeg i \u00c5rs og Bl\u00e6re. Min f\u00f8rste m\u00e5nedsl\u00f8n var p\u00e5 3000 kroner. Jeg var kun ansat i et \u00e5r, da jeg manglede at aftjene min v\u00e6rnepligt. V\u00e6rnepligten blev aftjent p\u00e5 Br\u00f8nderslev B\u00f8rnebibliotek. Ud over at stemple b\u00f8ger til udl\u00e5n, k\u00f8rte jeg rundt til de andre filialer i kommunen og viste film et par gange om m\u00e5neden.\u00a0 \u201dMuldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort p\u00e5 dens hoved\u201d var et hit.<\/p>\n

Jeg havde skrevet en ans\u00f8gning til Br\u00f8nderslev Skolev\u00e6sen. En dag blev den pillet ud af stakken af ans\u00f8gninger. Det skete en dag, jeg var ude og spille med PM-orkesteret. Mens vi marcherede gennem Jernbanegade, nu Algade, forbi mine for\u00e6ldres forretning, kom min mor op p\u00e5 siden af mig og r\u00e5bte, mens jeg fors\u00f8gte at koncentrere mig om en af Sousas marcher, at Elis Frederiksen p\u00e5 Skolegades Skole gerne ville snakke mig, s\u00e5 snart jeg havde truttet af.\u00a0 Stadig if\u00f8rt orkesterets bl\u00e5 uniform gik jeg op p\u00e5 skolen og blev ansat p\u00e5 Skolegades Skole. Jeg blev ikke pr\u00e6senteret for et \u00f8nskeskema. Ingen musik eller engelsk. Kun to timers fag. Fag mine kommende kollegaer ikke var s\u00e5 interesserede i. H\u00e5rdt arbejde, men jeg ville have sagt ja tak til hvad som helst.<\/p>\n

Skolegades Skole blev derefter min arbejdsplads de n\u00e6ste 37 \u00e5r. Da jeg forlod Skolegades Skole, var det en helt moderne undervisningsinstitution. Interaktive tavler i alle undervisningslokaler, kopimaskiner, internet og dermed fri adgang til oceaner undervisningsprogrammer og materialer og computer til alle. Det n\u00e5ede jeg ogs\u00e5 at f\u00e5 forn\u00f8jelsen af. Men inden det kom s\u00e5 langt, skulle jeg s\u00e5 grueligt meget igennem. Spritduplikatoren for eksempel. De kopier blev aldrig s\u00e6rlig gode eller egnede, og n\u00e5r jeg udleverede dem, mange med mine fingeraftryk p\u00e5 grund af stensil sv\u00e6rten, bredte der sig en salig duft af sprit i lokalet. Jeg skulle ogs\u00e5 l\u00e6re at bruge filmfremviseren. Film skulle bestilles hjem. N\u00e5r man endelig var klar og havde rigget fremviseren til, var det sp\u00e6ndende om filmen var blevet spolet tilbage af sidste bruger. Skulle man f\u00f8rst til at spole filmen tilbage, og den ofte slidte film s\u00e5 bristede, mistede selv den mest rolige elev, t\u00e5lmodigheden. Det var kun en m\u00e5de, at man kunne redde den lektion p\u00e5: RUNDBOLD!!<\/p>\n

Med alt det nye og mere driftsikre udstyr i den moderne skole, tror jeg ikke, at der l\u00e6ngere bliver spillet s\u00e5 meget rundbold som da jeg startede som l\u00e6rer. En skam, egentlig, for rundbold er da et sjovt spil.<\/p>\n

\"\"
Samme sted 65 \u00e5r senere<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Dannebrogsgade Jeg voksede op i Dannebrogsgade i 50\u2019erne og gik p\u00e5 Skolegades skole. Jeg voksede vel egentlig op i nordbyen, for der var ikke langt op til Markedsvej, og p\u00e5 den anden side af Markedsvej var der ingen beboelse endnu, kun marker. Der var mange b\u00f8rn i omr\u00e5det dengang. Alle klar til at spille fodbold, … L\u00e6s videre “Sport og musik – l\u00e6rer S\u00f8ren N\u00f8rgaard”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-39504","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39504","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=39504"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39504\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":43740,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39504\/revisions\/43740"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=39504"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=39504"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=39504"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}