<\/p>\n
Min bedstemor\/farmor, Grethe Jensen, \u00e5bnede i 1962 slikforretningen skr\u00e5t over for S\u00f8ndergades Skole. Hun blev hurtigt blandt omr\u00e5dets b\u00f8rn og unge kendt som Slikmutter. Og s\u00e5 snart klokken ringede ud til frikvarter, var butikken fyldt med elever. Nogle kom for at k\u00f8be lidt snolder og f\u00e5 sig en hyggesnak. Andre igen kom for at f\u00e5 luftet deres problemer.<\/p>\n
I bogen Slikmutter \u2013 Min Bedstes fort\u00e6lling fort\u00e6ller hun om et langt liv i Br\u00f8nderslev, hvor slikforretningen fyldte en betydelig del af hendes voksenliv. Samtidigt er det fort\u00e6llingen om, hvordan det var at vokse op i en stor s\u00f8skendeflok uden en far. Skolegang i 30`erne. Bes\u00e6ttelsen. Arbejdet p\u00e5 Carstensens Kl\u00e6defabrik. K\u00e6rligheden. Familiefor\u00f8gelse. De f\u00f8rste udlandsferier og meget mere. Samtidigt giver bogen et lokalhistorisk portr\u00e6t af Br\u00f8nderslevs udvikling gennem en menneskealder<\/p>\n
Min Bedstes store evne til at lytte og hendes tro p\u00e5 mennesker gjorde hende til en sj\u00e6les\u00f8rger for en stor del af de elever, der ikke altid havde det nemt med for\u00e6ldrene, skolen eller kammeraterne. Her kan du l\u00e6se afsnittet:<\/p>\n
Den f\u00f8rste morgen, jeg \u00e5bnede d\u00f8ren til butikken i vores nye hjem i S\u00f8ndergade 24, kendte jeg kun nogle f\u00e5 af eleverne p\u00e5 S\u00f8ndergades Skole, hvilket hovedsageligt var Uffe og Henriks legekammerater fra Glentevej. Der gik dog ikke mange dage, inden jeg kom til at kende mange af eleverne p\u00e5 skolen. Fra f\u00f8rste dag kom mange en tur forbi butikken for at sige hej og k\u00f8be lidt snolder, og efter et par dage var butikken fuld, s\u00e5 snart klokken havde ringet til pause. De unger, som kom her tit, havde ofte et eller andet p\u00e5 hjertet, de gerne vil fort\u00e6lle mig, eller noget som de ville h\u00f8re min mening om. En af dem var Kim Jensen, der i en periode var assistenttr\u00e6ner p\u00e5 kvindelandsholdet i h\u00e5ndbold.<\/p>\n
Kim kom ofte en tur forbi for at fort\u00e6lle eller h\u00f8re en historie, og en aften de i familien havde siddet og diskuteret et eller andet over spisebordet, ringede han for at f\u00e5 mit besyv med. Diskussionen var tilsyneladende g\u00e5et i h\u00e5rdknude, og de havde derfor besluttet sig for at bruge mig som en tredjepart.<\/p>\n
Mange af historierne, ungerne kom og fortalte, var historier, de ikke kunne fort\u00e6lle derhjemme. De \u00e5bnede sig over for mig og fortalte om problemer p\u00e5 skolen, med for\u00e6ldrene eller med andre elever, og jeg lyttede til, hvad de havde p\u00e5 hjertet. Mange af b\u00f8rnene havde ikke andre voksne at fort\u00e6lle deres problemer til og slet ikke deres for\u00e6ldre. Hvis for\u00e6ldrene vidste, hvad deres b\u00f8rn gik og fortalte mig, vil de nok have tabt b\u00e5de n\u00e6se og mund. Det var ikke sm\u00e5ting!<\/p>\n
Langt hen ad vejen var det sk\u00f8nt at hj\u00e6lpe disse b\u00f8rn, men andre gange har det ogs\u00e5 taget h\u00e5rdt p\u00e5 mig. Det var ikke altid lige sjovt at h\u00f8re p\u00e5 alle deres historier, da det godt kunne v\u00e6re ret s\u00e5 ubehageligt, hvad de fortalte mig.<\/p>\n
Andre gange, n\u00e5r de s\u00e5 kom og fortalte mig en positiv historie, som hvis \u00e9n der havde g\u00e5et med nogle problemer, var begyndt at f\u00e5 det bedre, – ja, s\u00e5 var det det hele v\u00e6rd. Jeg kan ikke sige, hvorfor eleverne knyttede sig s\u00e5 meget til mig, men et eller andet m\u00e5 der have v\u00e6ret, og for mange af b\u00f8rnene blev jeg en slags sj\u00e6les\u00f8rger.<\/p>\n
Mit forhold til eleverne var noget helt specielt, og vi n\u00e6rede en gensidig respekt for hinanden. Jeg kunne eksempelvis sende dem ned i banken med penge eller lade dem v\u00e6re alene i butikken, hvis nu jeg skulle ned efter et eller andet i k\u00e6lderen. De holdt \u00f8je med hinanden, s\u00e5 der ikke var nogen der stjal, n\u00e5r jeg ikke var der – har jeg da f\u00e5et at vide. Eleverne m\u00e5 have kunnet m\u00e6rke en tillid ved, at jeg stolede p\u00e5 dem, s\u00e5 de ogs\u00e5 kunne stole p\u00e5 mig. Samtidigt bet\u00f8d det ogs\u00e5, at jeg ville behandles ordentligt af dem.<\/p>\n
P\u00e5 et tidspunkt blev det forbudt for eleverne t\u00e6t p\u00e5 skolen at cykle til skole. En morgen var der nogle elever, der havde f\u00e5et den fikse id\u00e9 at parkere deres cykler op langs vores h\u00e6k. Det ville jeg dog ikke finde mig i, og jeg l\u00f8snede derfor ventilen p\u00e5 samtlige cykler, og siden den dag stillede ingen deres cykler op af h\u00e6kken igen. De kunne godt forst\u00e5, hvorfor jeg havde gjort det, og der var ingen sure miner, da de med h\u00e6ngende hoveder traskede hjem med deres flade cykler.<\/p>\n
Som jeg kom til at l\u00e6re eleverne bedre og bedre at kende, vidste jeg ogs\u00e5 s\u00e5 nogenlunde, hvor meget de hver is\u00e6r havde med at snolde for. Nogle havde kun en ti\u00f8re, andre en krone og andre igen havde endnu mere. De f\u00f8rste b\u00f8rn, der kom ind i butikken om morgenen, var b\u00f8rnene ude fra mosen, og om det s\u00e5 stod ned i st\u00e6nger eller bl\u00e6ste en orkan, s\u00e5 cyklede de frem og tilbage hver eneste dag.<\/p>\n
Dem, jeg husker bedst fra mosen, var et tvillingepar, der boede hos deres Bedstefar. Tvillingerne havde aldrig rigtig nogle penge med, og det havde gjort mig lidt gal p\u00e5 bedstefaren. Jeg stod jo og s\u00e5 p\u00e5 dem dag efter dag, hvordan de m\u00e5tte st\u00e5 og kigge langt efter de andre b\u00f8rn, som k\u00f8bte for meget mere end dem selv. De fik m\u00e5ske for en 10-\u00f8re, hvad der var meget lidt selv dengang, og en dag det var blevet for meget at se p\u00e5, sagde jeg til drengen, at de skulle hilse deres bedstefar og sige, at han skulle give nogle flere lommepenge.<\/p>\n
F\u00e5 dage efter troppede bedstefaren op i butikken for at h\u00f8re, hvad jeg havde sagt til hans b\u00f8rneb\u00f8rn. \u201dVil du nu ogs\u00e5 til at bestemme over mine b\u00f8rn?\u201d sagde han bryskt. Det kunne bare ikke passe, at de skulle have s\u00e5 lidt i forhold til de andre, n\u00e5r de nu kom fra et godt hjem. Han grinte lidt af det og gav efterf\u00f8lgende lidt flere lommepenge til b\u00f8rneb\u00f8rnene.<\/p>\n
B\u00f8rnene fra mosen kom n\u00e6sten altid p\u00e5 de samme tidspunkter, hvilket ogs\u00e5 gjorde sig g\u00e6ldende for eleverne fra Thise. De kunne jo ikke s\u00e5 nemt tage turen hjem i deres fritimer, s\u00e5 de stod som regel inde i butikken og snakkede med mig, og vi var derved kommet til at have et t\u00e6t forhold til hinanden. En af de dage jeg gik og ventede p\u00e5 dem, h\u00f8rte jeg klokken ringe nede i butikken, samtidigt med at jeg var p\u00e5 vej p\u00e5 toilettet. Jeg tog derfor til at r\u00e5be til dem. \u201dI er sgu n\u00f8dt til at vente. Jeg kan da vel f\u00e5 lov til at komme p\u00e5 t\u00f8nden<\/em>.\u201d<\/p>\n Det passede lige med det tidspunkt, de plejede at komme, s\u00e5 jeg var sikker p\u00e5, at det var dem, men i stedet stod der to granvoksne betjente, der var kommet for at tjekke min slikv\u00e6gt. Den ene af betjentene fortalte mig, hvordan de havde lagt m\u00e6rke til, at alle vinduerne p\u00e5 skolen stod vidt \u00e5bne. Alle p\u00e5 skolen, elever som l\u00e6rere, skulle \u00e5benbart se, hvad der skete hos slikmutter.<\/p>\n Det er sv\u00e6rt for mig at sige, hvem af de mange elever gennem tiden, jeg har knyttet de st\u00e6rkeste b\u00e5nd til, men \u00e9n af dem er helt sikkert Jens. Jens var den nydeligste dreng, men et eller andet m\u00e5 der have v\u00e6ret i vejen med ham, siden han boede ude p\u00e5 Statshospitalet, samtidigt med at han gik p\u00e5 S\u00f8ndergades Skole. Dengang var tilbuddene begr\u00e6nsede for en dreng som Jens, s\u00e5 n\u00e5r han havde fri fra skole, var han overladt til folkene p\u00e5 Statshospitalet. Jeg havde en aftale med personalet om, at Jens kom over til mig, n\u00e5r han var f\u00e6rdig i skole, og jeg skulle s\u00e5 sende ham af sted ned til busstationen, n\u00e5r det passede med afgangene.<\/p>\n En tidlig morgen ringede telefonen, \u201dGodmorgen, det er overl\u00e6ge Olsen fra Statshospitalet.<\/em>\u201d Jeg havde endnu ikke helt f\u00e5et benene ud af sengen og t\u00e6nkte derfor straks det v\u00e6rste. \u201dSkulle min mand virkelig have fors\u00f8gt at f\u00e5 mig indlagt?<\/em>\u201d Det viste sig dog hurtigt ikke at v\u00e6re tilf\u00e6ldet, men overl\u00e6ge Olsen ringede derimod for at h\u00f8re, om jeg havde noget at sige ang\u00e5ende Jens, der var g\u00e5et hen og blevet lidt af et problem for personalet. De vidste, jeg snakkede med ham hver dag, og at jeg bet\u00f8d meget for ham, s\u00e5 de ville gerne have mig med p\u00e5 r\u00e5d.<\/p>\n Overl\u00e6ge Olsen spurgte derfor, om jeg kunne komme i tanke om noget, der kunne hj\u00e6lpe dem med at hj\u00e6lpe Jens. Jeg kunne kun sige, at Jens var den h\u00f8fligste dreng, n\u00e5r han var her, men hvis jeg skulle sige noget til gavn for Jens, ville det v\u00e6re at give ham et v\u00e6relse for sig selv. Han boede hele tiden sammen med et par \u00e6ldre m\u00e6nd, og det var ikke ligefrem noget for en ung fyr.<\/p>\n Nogle uger efter jeg havde talt med overl\u00e6ge Olsen, ringede de igen fra Statshospitalet. Jens havde da f\u00f8dselsdag og ville invitere mig ud til kaffe og kage p\u00e5 Statshospitalet. Samtalen, jeg havde haft med overl\u00e6gen, havde b\u00e5ret frugt, og Jens havde f\u00e5et sit eget v\u00e6relse med en seng og en lille kommode.<\/p>\n V\u00e6relset var ikke noget s\u00e6rligt, men det var hans eget, og han var meget glad for det. F\u00f8dselsdagsbordet var fint d\u00e6kket med M\u00e5gestellet, som jeg ogs\u00e5 havde derhjemme.<\/p>\n Jens blev en helt anderledes dreng, efter han fik sit eget v\u00e6relse, og efter skolen kom han ud at bo for sig selv i N\u00f8rresundby, og han fik ogs\u00e5 et arbejde p\u00e5 Kj\u00e6rs M\u00f8lle. Efter Jens flyttede til N\u00f8rresundby, s\u00e5 jeg ikke s\u00e5 meget til ham l\u00e6ngere, men han er da kommet her nogle gange siden hen p\u00e5 cykel fra N\u00f8rresundby.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Introduktion til Kasper Tvedens bog SLIKMUTTER Min Bedstes fort\u00e6lling Min bedstemor\/farmor, Grethe Jensen, \u00e5bnede i 1962 slikforretningen skr\u00e5t over for S\u00f8ndergades Skole. Hun blev hurtigt blandt omr\u00e5dets b\u00f8rn og unge kendt som Slikmutter. Og s\u00e5 snart klokken ringede ud til frikvarter, var butikken fyldt med elever. Nogle kom for at k\u00f8be lidt snolder og … L\u00e6s videre “Slikmutter var sj\u00e6les\u00f8rger”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-39501","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39501","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=39501"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39501\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":39502,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39501\/revisions\/39502"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=39501"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=39501"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=39501"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}