{"id":39460,"date":"2022-09-18T10:15:58","date_gmt":"2022-09-18T08:15:58","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=39460"},"modified":"2022-09-18T10:15:58","modified_gmt":"2022-09-18T08:15:58","slug":"mit-liv-i-broenderslev-herunder-jobbet-som-kvindelig-pantefoged-af-lissi-lindboeg-madsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=39460","title":{"rendered":"Mit liv i Br\u00f8nderslev, herunder jobbet som kvindelig pantefoged – af Lissi Lindb\u00f8g Madsen"},"content":{"rendered":"
\"\"
Lissi Lindb\u00f8g Madsen<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg er et krigsbarn, mine for\u00e6ldre blev gift i 1942, og det fort\u00e6ller lidt om tiden, at der var en notits i avisen om, at en tr\u00e6kvogn blev brugt som brudekaret<\/em>. Mine for\u00e6ldre havde f\u00e5et lejlighed p\u00e5 1. sal i Fredensgade 11 i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n

Jeg blev f\u00f8dt en torsdag den 30. september 1943 klokken 18.40, den 21. nov. samme \u00e5r blev jeg d\u00f8bt i Br\u00f8nderslev kirke af provst Kr\u00f8gholt kl. 17.30, mon altid en d\u00e5bsgudstjeneste var s\u00e5 sent, eller havde det noget med bes\u00e6ttelsen at g\u00f8re. Der var 12 familiemedlemmer til d\u00e5bsfest og af min oldemor var d\u00e5bsgaven 2 kroner, min morbror og hans k\u00e6reste gav mig 6 kroner, ellers var gaverne en s\u00f8lvgaffel, en s\u00f8lvskubber og et krus af s\u00f8lv.<\/p>\n

Lejligheden i Fredensgade 11 bestod af stue, sovev\u00e6relse, k\u00f8kken og et lille WC ude p\u00e5 trappeafsatsen. Opvarmning var kakkelovn i stuen. Badning foregik i en balje i k\u00f8kkenet, men min far var maskinarbejder p\u00e5 A\/S Peder Nielsen, og om l\u00f8rdagen kunne medarbejdere p\u00e5 fabrikken tage deres familie med til f\u00e6llesbadning.<\/p>\n

I 1946 blev jeg stores\u00f8ster.<\/p>\n

Min far og mor havde i nogle \u00e5r haft en have i Vestergade 51, og i 1949 begyndte min far med hj\u00e6lp af min bedstefar, som var murermester, at bygge hus til os i den have, huset var f\u00e6rdigt og vi flyttede ind samtidig med, at jeg den 1. april 1950 begyndte i f\u00f8rste klasse p\u00e5 \u201dDen lille skole\u201d i Tygelsgade. Min klassel\u00e6rer var frk. Petra Poulsen, som var nyuddannet l\u00e6rerinde. I 3.4.5. klasse gik jeg p\u00e5 Skolegades skole.<\/p>\n

\"\"
\u00a0 1.klasse\u00a0 1950 Den lille skole i Tygelsgade<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
5b Skolegades skole 1955<\/figcaption><\/figure>\n

Ved S\u00f8ndergades skoles start 1. april 1955 blev min far ansat som pedel p\u00e5 den nybyggede skole, og vi som familie skulle forlade Vestergade, da der dengang var bop\u00e6lspligt for pedellen p\u00e5 byens skoler. Lejligheden, som vi skulle bo i, var ovenp\u00e5 pigernes gymnastiksal, men den bygning var dog ikke f\u00e6rdig f\u00f8r til februar 1956. Huset i Vestergade blev solgt, og vores familieliv blev derp\u00e5 t\u00e6t forbundet med skolens liv.<\/p>\n

\"\"
Indvielse af S\u00f8ndergades skole 1955<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

Jeg startede i 1.mellem ved skolens start, og vi var 36 elever i klassen.<\/p>\n

N\u00e5r man ser klasselokalerne nu, forst\u00e5r man godt, at der skulle v\u00e6re lidt disciplin. Vi stillede op i skoleg\u00e5rden p\u00e5 to r\u00e6kker bag markerede streger, g\u00e5rdvagten gik ned langs r\u00e6kkerne, og man gik p\u00e6nt p\u00e5 r\u00e6kke op p\u00e5 gangen, hvor vi stillede op uden for klassev\u00e6relset, indtil l\u00e6reren kom.<\/p>\n

Ved skolens start var der 2 mellemskole klasser, s\u00e5 de n\u00e6ste fire \u00e5r havde 1.mellem og 2. mellem f\u00e6lles timer i de fag med kun drenge eller piger. Den \u00e6ldste klasse kom tilbage p\u00e5 Skolegades skole for at tage realeksamen, s\u00e5ledes at min klasse var den f\u00f8rste, der tog realeksamen p\u00e5 S\u00f8ndergades skole. Realklassen er m\u00f8dtes hvert 5. \u00e5r siden, desv\u00e6rre ikke sidste \u00e5r p.g.a. coronaen.<\/p>\n

\"\"
4. Mellem S\u00f8ndergades skole<\/figcaption><\/figure>\n

Hvorledes mit skoleliv og ungdomsliv var de n\u00e6ste mange \u00e5r, kan man l\u00e6se om i Tonny Bistrups indl\u00e6g i bind tre, idet vi i hele mellemskolen og realen var klassekammerater og var i samme vennegruppe.<\/p>\n

I november 1959 skete der en katastrofe i vores lille kernefamilie, min mor var gravid med termin medio januar 1960, men ved normal barselkontrol i november, opdagede man en begyndende forsterforgiftning. Hun blev indlagt p\u00e5 Br\u00f8nderslev Sygehus, og min lilles\u00f8ster blev taget ved kejsersnit den 19. nov. 1959, min mor v\u00e5gnede ikke op og d\u00f8de den 21. nov. Herefter var alt kaos i vores familie i flere \u00e5r.<\/p>\n

Ved min skolegangs afslutning i 1960 var skole\u00e5ret blevet flyttet fra april til august, s\u00e5 vi gik i realen 3 mdr. mere end normalt.<\/p>\n

Jeg havde t\u00e6nkt mig at blive l\u00e6rer og var optaget p\u00e5 Th. Langs Seminarium i Silkeborg.\u00a0 Inden skulle sommerferien bruges med min skoleveninde til en tur til K\u00f8benhavn p\u00e5 \u201dskolebillet\u201d. Hver sommerferie kunne man hos Danske Statsbaner gratis f\u00e5 billet til, hvor man \u00f8nskede i Danmark, og vi skulle til hovedstaden, hvor vi kunne bo hos min venindes moster.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"
\u00a0\u00a0\u00a0 Eksempel p\u00e5 skolebillet<\/figcaption><\/figure>\n

\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0 Eksempel p\u00e5 skolebillet\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Inden denne ferietur havde jeg nok v\u00e6ret noget vaklende i forhold til mine fremtidsplaner, s\u00e5 da jeg kom hjem fra ferie, spurgte min far mig, om jeg ville starte i Silkeborg. Nej, det var ikke sagen for mig at forlade mit liv i Br\u00f8nderslev. \u201dGodt, s\u00e5 skal du m\u00f8de til samtale om elevplads p\u00e5 Pedershaab Maskinfabrik i morgen.\u201d Som sagt s\u00e5 gjort, og jeg startede en fire\u00e5rig uddannelse som kontorassistent den 1. august 1960.<\/p>\n

Pr. 1. august 1964 fik jeg arbejde ved Aalborg Kommune, hvor jeg startede i Belysningsv\u00e6senet, senere blev jeg flyttet til ekspeditionen og kasse-funktionen.<\/p>\n

Ernst, min k\u00e6reste og senere husbond, startede samtidig p\u00e5 Aalborg Teknikum, efter han var blevet udl\u00e6rt, som maskinarbejder p\u00e5 Pedershaab Maskinfabrik. Vi anskaffede os en lille Mascot, og s\u00e5 gik turen hver morgen til Aalborg. Vi blev gift i 1965 i Br\u00f8nderslev ny kirke og flyttede derefter i de nybyggede lejligheder p\u00e5 Fortunavej i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n

I Januar 1968 fik vi vores s\u00f8n Jesper, og vi k\u00f8bte om sommeren mine bedstefor\u00e6ldres hus i Dalgasgade 3. Et hus min bedstefar selv havde bygget.<\/p>\n

I 1969 s\u00f8gte jeg uopfordret arbejde ved Br\u00f8nderslev Kommune, men der var p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt ingen ledig stilling. Jeg blev i stedet pr. 15. februar 1969 ansat som kontorassistent ved administrations-kontoret p\u00e5 Statshospitalet i Br\u00f8nderslev, men ak allerede den 28. marts 1969 fik jeg besked p\u00e5 \u201d at byr\u00e5det i sit m\u00f8de g.d. har vedtaget at tilbyde Dem ans\u00e6ttelse i en stilling som assistent\u201d<\/em>. Ikke morsomt at skulle sige op s\u00e5 hurtigt, men det var ved kommunen, jeg \u00f8nskede at arbejde, s\u00e5 jeg m\u00e5tte g\u00e5 den tunge gang til inspekt\u00f8ren og sige op p\u00e5 Statshospitalet.<\/p>\n

1.maj 1969 startede mit arbejdsliv ved Br\u00f8nderslev Kommune. Ved min ans\u00e6ttelse fik jeg en oversigt over ansatte p\u00e5 R\u00e5dhuset i Br\u00f8nderslev Kommune. I alt 37 personer fordelt i 7 afdelinger.<\/u><\/p>\n

Jeg startede i kassefunktionen og ekspeditionen, men pr. 1. januar 1970 skulle vi alle til at betale kildeskat. Pantefogeden ved Br\u00f8nderslev Kommune var oppe i \u00e5rene, og han \u00f8nskede ikke at s\u00e6tte sig ind i den smule restancer, der ville komme ved kildeskattens indf\u00f8relse.<\/p>\n

Dette medf\u00f8rte: \u201dat byr\u00e5det efter indstilling fra kommunaldirekt\u00f8ren i sit m\u00f8de den 21. oktober vedtog at ans\u00e6tte Dem som pantefoged, s\u00e5ledes at Deres arbejdsomr\u00e5de fortrinsvis kommer til at best\u00e5 i inddrivelse af ikke afregnet kildeskat.\u201d<\/em><\/p>\n

Samtidig vedtog man,<\/p>\n

at bevillige Dem nedsat tjenestetid til 20 timer om ugen med virkning fra 1. januar 1971<\/em>. If\u00f8lge notits i avisen bliver den nye pantefogeds opgave at inddrive restancer af kildeskat, men pantefoged H. Hemmingsen skulle fortsat tage sig af \u00e6ldre skatterestancer fra f\u00f8r kildeskattens indf\u00f8relse.<\/p>\n

Herefter var jeg deltidsansat og var delvis hjemmeg\u00e5ende husmor i flere \u00e5r, og i 1974 fik vi min datter.<\/p>\n

Den 15. august 1983 flyttede administrationen fra det gamle r\u00e5dhus ind i tilbygningen, som nu er Br\u00f8nderslev Kommunes r\u00e5dhus.<\/p>\n

\"\"
\u00d8konomisk Forvaltning 1983<\/figcaption><\/figure>\n

I november 1985 blev der lavet ny organisationsplan, s\u00e5ledes at afdelingerne ekspedition\/kasse og incasso blev til \u00e9n afdeling ben\u00e6vnt BETALINGSKONTORET. Tiden gik med 3 forskellige chefer, vi var fire medarbejdere p\u00e5 Betalingskontoret, og jeg var for l\u00e6ngst startet med fuldtidsjob.<\/p>\n

I 1986 s\u00f8ger min dav\u00e6rende chef orlov, og jeg blev konstitueret som daglig leder af Betalingskontoret med virkning fra 1. juni 1986 til 31. maj 1987.<\/p>\n

Men allerede den 26. februar 1987 vedtog \u00f8konomiudvalget \u201dat tilbyde Dem ans\u00e6ttelse i den ledige stilling, som fuldm\u00e6gtig i \u00f8konomisk forvaltning som daglig leder af betalingskontoret med virkning fra den 1. marts 1987\u201d.<\/em><\/p>\n

I 1991 udtaler jeg til avisen, at det er dejligt at v\u00e6re pantefoged ingen tvivl om det. Avisen fort\u00e6ller, at jeg har v\u00e6ret leder af betalingskontoret siden 1986, hvor jeg overtog posten efter at havde siddet p\u00e5 kontoret i 17 \u00e5r under tre chefer. Jeg har l\u00e6rt jobbet, som pantefoged p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de fra bunden. Efterh\u00e5nden har jeg v\u00e6ret p\u00e5 alle de uddannelser og kurser, der overhovedet findes, indenfor mit job, som pantefoged.<\/p>\n

I 1991 var vi syv medarbejdere p\u00e5 Betalingskontoret, hvoraf 4 havde autorisation som pantefoged, og vores hovedbesk\u00e6ftigelse var at administrere omkring 1700 skyldnere, der fordelte sig p\u00e5 40 forskellige skyldsforhold. Disse personer skyldte i alt 38 mill. Skyldnerne fordeler sig i to grupper, dem der gerne vil betale, men ikke kan, og dem, der siger de gerne vil betale, men som reelt ikke vil.<\/em><\/p>\n

Gennem alle \u00e5rene var der et godt samarbejde mellem pantefogederne i de omliggende kommuner. Vi m\u00f8dtes som regel en gang i kvartalet. I 1990 blev jeg kredsformand for pantefogederne i Nordjylland og Viborg amt og tr\u00e5dte samtidig ind<\/p>\n

i hovedbestyrelsen i Foreningen af pantefogeder i Danmark<\/em>.<\/p>\n

Da jeg startede med at komme i Pantefogedforeningen, var der ikke mange kvinder. N\u00e5r der var \u00e5rsm\u00f8de, var der arrangeret \u201ddame tur\u201d for \u00e6gtef\u00e6ller, n\u00e5r m\u00e6ndene holdt m\u00f8der. Det fik vi kvindelige pantefogeder hurtigt lavet om p\u00e5.<\/p>\n

I hovedbestyrelsen kom jeg til at sidde i uddannelsesudvalget, hvorefter jeg var med til at p\u00e5virke uddannelser p\u00e5 alle niveauer indenfor vores arbejdsomr\u00e5de. Arbejdet i Danmarks pantefogedforening sluttede jeg maj 2000.<\/p>\n

Arbejdet som pantefoged har v\u00e6ret:<\/p>\n