![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/Billede1-26-394x600.jpg\")
Historie udvikler sig som en uafbrudt str\u00f8m af h\u00e6ndelser, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er afh\u00e6ngige af de forudg\u00e5ende. N\u00e5r det g\u00e6lder begivenheder fra bes\u00e6ttelsestiden, kan disse ofte forklares med udgangspunkt i en lang r\u00e6kke af kendte datoer: Tyskernes bes\u00e6ttelse af Danmark den 9. april 1940, starten p\u00e5 Anden Verdenskrig den 1. september 1939, Hitlers magtovertagelse i Tyskland den 30. januar 1933 eller s\u00e5gar med det tyske nederlag under F\u00f8rste Verdenskrig, der af de fleste historikere vurderes som v\u00e6rende afg\u00f8rende for, at det kom til en ny krig godt tyve \u00e5r senere. Kapitlet ville dog fjerne sig for langt fra den egentlige historie ved at uddybe de n\u00e6vnte datoer, s\u00e5 derfor springes der frem til p\u00e5standen om, at det tyske nederlag i Stalingrad i slutningen af januar 1943 i h\u00f8j grad havde betydning for mordet p\u00e5 dyrl\u00e6gen og dyrl\u00e6geassistenten i Br\u00f8nderslev en m\u00f8rk aften i januar knap to \u00e5r senere.<\/p>\n
Stalingrad blev b\u00e5de disse to m\u00e6nds og deres b\u00f8dlers sk\u00e6bne, fordi slaget var med til at bestemme krigens udfald og inden da fik store konsekvenser for den tyske bes\u00e6ttelsespolitik i de besatte lande, herunder Danmark. Indtil langt ind i Hitlers Ruslandfelttog dominerede Nazi-Tyskland krigen; f\u00f8rst med en effektiv lynkrigsstrategi i Nord- og Vesteuropa og siden ved at demonstrere, at man kunne erobre enorme landomr\u00e5der i \u00f8st. Ved Stalingrad blev den tyske krigsmaskine for alvor stoppet, og befolkningerne i de besatte lande var m\u00e5ske ikke l\u00e6ngere helt s\u00e5 sikre p\u00e5, at det var tyskerne, der ville vinde krigen. Dette havde ikke mindst betydning i forhold til modstanden overfor de tyske bes\u00e6ttere. Denne gjorde sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende i Danmark, hvor modstandsbev\u00e6gelsen f\u00f8rst for alvor fik medvind, da tyskerne begyndte at tabe. Da det tyske Afrikafelttog, med den kendte pansergeneral Erwin Rommel i spidsen, slog fejl, og det endda lykkedes de allierede at lands\u00e6tte tropper i Syditalien i sommeren 1943, kom der for alvor gang i modstanden og det folkelige opr\u00f8r i de besatte lande.[1]<\/a> For Danmarks vedkommende bet\u00f8d dette folkestrejker i de st\u00f8rre byer i l\u00f8bet af sommeren 1943 og stigende sabotage mod tyske interesser, herunder fabrikker og infrastruktur. Vi kender i dag denne tid som \u201dAugustopr\u00f8ret\u201d, da dette var m\u00e5neden, hvor begivenhederne for alvor spidsede til og kulminerede her i landet. De tyske bes\u00e6ttere kunne selvf\u00f8lgeligt ikke tolerere, at modstanden tog til og situationen begyndte at komme ud af kontrol for den danske regering.[2]<\/a><\/p>\n Regeringen havde gennem den s\u00e5kaldte samarbejdspolitik<\/em> indtil da havde haft relativt frie h\u00e6nder til fortsat selv at regere Danmark. Sammenlignet med den tyske bes\u00e6ttelsespolitik i andre lande var dette et s\u00e6rsyn, der dog prim\u00e6rt kan forklares med Danmarks rolle som leverand\u00f8r af landbrugsprodukter til den tyske krigsmaskine, samt s\u00e6rdeles pragmatisk orienterede personer i den tyske bes\u00e6ttelsesforvaltning med den s\u00e5kaldt rigsbefuldm\u00e6gtigede topnazist Werner Best i spidsen. Danskernes status som \u201dariere\u201d, \u201dgermanere\u201d og medlemmer af \u201dden nordiske race\u201d, har givetvis ogs\u00e5 spillet en ideologisk rolle for nazisterne. Bes\u00e6tterne \u00f8nskede simpelt hen ikke at have problemer i et land, som leverede en v\u00e6sentlig del af \u201dDet Tredje Riges\u201d f\u00f8devarebehov og hvor bes\u00e6ttelsen hidtil havde forl\u00f8bet s\u00e6rdeles fredeligt sammenlignet med andre tyskbesatte lande. Urolighederne og den stigende modstand i sommeren 1943 endte dog til sidst med, at bes\u00e6ttelsesmagten p\u00e5 ordrer fra Berlin stillede en r\u00e6kke krav til den danske regering, herunder indf\u00f8relsen af d\u00f8dsstraf mod sabot\u00f8rer.[3]<\/a> Regeringen i Berlin havde mistet t\u00e5lmodigheden. I Danmark havde den sidste henrettelse ellers fundet sted i 1892 og d\u00f8dsstraffen var blevet officielt afskaffet med straffeloven af 1930. Den blev dog genindf\u00f8rt efter befrielsen mod s\u00e6rligt grove landsforr\u00e6dere, hvilket vi vil vende tilbage til.[4]<\/a><\/p>\n Tyskernes krav om bl.a. d\u00f8dsstraf til de danske modstandsfolk blev for meget for regeringen. Den gik af den 29. august 1943. Den milit\u00e6re undtagelsestilstand blev indf\u00f8rt og tyskerne arbejdede fra nu af sammen med danske embedsm\u00e6nd. Departementschefstyret var en realitet. Sabotagen fortsatte dog. At regeringen var g\u00e5et af, var for mange et symbol p\u00e5, at samarbejdet med tyskerne ikke fungerede og endeligt var brudt officielt sammen. Uofficielt fortsatte det dog uden de st\u00f8rre gnidninger gennem ministeriernes departementschefer, der i samarbejde med politikerne (og modstandsbev\u00e6gelsen) \u2013 nu fra tilbagetrukne positioner \u2013 naturligvis stadig var interesserede i at bringe Danmark bedst igennem krigen med mindst mulige tab.[5]<\/a> Bes\u00e6ttelsens vilk\u00e5r havde dog \u00e6ndret sig kraftigt. Befolkningen havde f\u00e5et \u00f8je for, at tyskerne risikerede at tabe krigen. Opr\u00f8reret tog til og nye modstandsgrupper blev stiftet rundt om i landet. Danmark havde p\u00e5 mange m\u00e5der hidtil v\u00e6ret et \u201dM\u00f8nsterprotektorat\u201d \u2013 alts\u00e5 det for tyskerne nok mest fredelige (og samarbejdsvillige) besatte land i de f\u00f8rste \u00e5r af bes\u00e6ttelsen.[6]<\/a><\/p>\n Det undrer derfor n\u00e6ppe, at rigsf\u00f8reren for SS, Heinrich Himmler, pressede de tyske bes\u00e6ttelsesmyndigheder til geng\u00e6ldelsesaktioner, da situationen i Danmark i stigende grad kom ud af kontrol. Werner Best og andre pragmatisk t\u00e6nkende topnazister i Danmark var kritiske overfor s\u00e5danne geng\u00e6ldelsesordrer, da man frygtede en yderligere eskalation af opr\u00f8ret. Himmlers ordrer m\u00e5tte dog f\u00f8lges. P\u00e5 Himmlers initiativ grundlagde man fra centralt hold derfor en tysk gruppe af civilkl\u00e6dte agenter, der skulle operere ford\u00e6kt i Danmark sammen med danske h\u00e5ndlangere, der blev rekrutteret i danske nazistiske organisationer. Flere af dem var s\u00e5ledes instrukt\u00f8rer i Schalburgkorpset og var tidligere hjemsendte medlemmer af den danske SS-enhed Frikorps Danmark. At deres handlinger senere blev kendt som \u201dschalburgtage\u201d kan f\u00f8res tilbage p\u00e5 denne sammenh\u00e6ng og korpsets d\u00e5rlige rygte i samtidens dagspresse. Det var dog ikke direkte Schalburgkorpset, der havde ansvaret for de terrorhandlinger, denne gruppe skulle gennemf\u00f8re. Dette rygte fremgik ellers gennem store dele af b\u00e5de den illegale og den legale danske presse dog indtil retsopg\u00f8ret efter bes\u00e6ttelsen, hvor Petergruppens reelle ansvar for den tyske modterror for alvor blev kortlagt. P\u00e5 dette tidspunkt var begrebet \u201dschalburgtage\u201d dog allerede indprentet i danskernes kollektive bevidsthed.[7]<\/a><\/p>\n Gruppens tyske medlemmer var rekrutteret blandt SS\u2019 absolutte elitesoldater. Gruppens f\u00f8rste leder, Otto Schwerdt, havde s\u00e5ledes v\u00e6ret med til at befri den italienske diktator Benito Mussolini, efter at denne var blevet sat i husarrest, efter at Italien havde skiftet side som f\u00f8lge af den allierede invasion i landet. I Danmark fik Otto Schwerdt d\u00e6knavnet \u201dPeter Sch\u00e4fer\u201d \u2013 hans gruppe af agenter fik derfor betegnelsen Petergruppen<\/em>. Tanken havde fra starten v\u00e6ret, at Petergruppen skulle beg\u00e5 terrorhandlinger som reaktion p\u00e5 den danske modstandsbev\u00e6gelses sabotage og stikkerlikvideringer. Modsat den danske modstandsbev\u00e6gelse, der saboterede m\u00e5l af tysk interesse, skulle Petergruppen ramme m\u00e5l, der havde betydning for civilbefolkningen. Nazisternes bizarre logik var, at danskerne s\u00e5 blev tr\u00e6t af modstandsbev\u00e6gelsen.[8]<\/a><\/p>\n Petergruppen blev hurtigt et rejsehold i d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse, der gennemf\u00f8rte aktioner i hele landet. Blandt Petergruppens m\u00e5l var spr\u00e6ngningen af Tivolis Glassal i K\u00f8benhavn, et kendt forlystelsessted, hvor musikere som Svend Asmussen og Leo Mathisen spillede jazz \u2013 en musikstil, der absolut ikke passede ind i nazisternes racistisk orienterede verdensbillede og af disse blev set som produktet af afroamerikansk kultur. \u00d8del\u00e6ggelsen af den slags forlystelsesetablissementer blev hurtigt et modus operandi for Petergruppen, hvor spr\u00e6ngningerne af Restaurant Kilden i Aalborg ad to omgange, hvor de ovenn\u00e6vnte musikere i \u00f8vrigt ogs\u00e5 optr\u00e5dte, kan n\u00e6vnes som eksempler. \u00a0Andre eksempler var spr\u00e6ngninger af virksomheder, der ikke producerede for bes\u00e6ttelsesmagten, men hvor det deraf f\u00f8lgende produktionsstop generede flest mulige danskere. Bland nordjyske eksempler kan n\u00e6vnes Petergruppens spr\u00e6ngninger af Aalborg Stiftstidende, Frederikshavns Avis og Vendsyssel Tidende, hvorved man fors\u00f8gte at genere de mange avisabonnenter, der var afh\u00e6ngige af avisernes nyhedsstr\u00f8m. Denne type aktioner var igen organiseret efter en fremgangsm\u00e5de, som ogs\u00e5 blev anvendt andre steder i hele landet. Sabotager mod andre produktionsvirksomheder forekom dog ogs\u00e5 i betydelig m\u00e5lestok. Petergruppen begik ogs\u00e5 en lang r\u00e6kke s\u00e5kaldte clearingmord som reaktion mod modstandsbev\u00e6gelsen stikkerlikvideringer fra \u00e5rsskiftet 1943\/44 til befrielsen. Ofrene var for det meste lokalt kendte personligheder, der havde ry for at v\u00e6re dansksindede og antityske. Det nok mest kendte var drabet p\u00e5 digterpr\u00e6sten Kaj Munk den 4. januar 1944, som samtidigt var en af gruppens f\u00f8rste aktioner i Danmark. Godt et \u00e5r senere kom gruppen til Br\u00f8nderslev.[9]<\/a><\/p>\n P\u00e5 dette tidspunkt var Otto Schwerdt \u2013 alias Peter Sch\u00e4fer \u2013 blevet afl\u00f8st af Horst Issel. Schwerdt f\u00f8lte sig som soldat og var utilpas ved at beg\u00e5 drab ikl\u00e6dt civilt t\u00f8j. Han havde derfor s\u00f8gt om at komme tilbage til egentlig krigstjeneste. Fremgangsm\u00e5den forblev dog den samme under Issel. Petergruppen ankom til Aalborg den 12. januar 1945 efter forinden at have gennemf\u00f8rt en aktion i Aarhus. Her m\u00f8dte de op p\u00e5 H\u00f8jskolehotellet p\u00e5 Boulevarden, dengang Gestapos hovedkvarter i Aalborg.[10]<\/a> Gruppen var kommet til Aalborg, fordi de lokale Gestapo-folk \u00f8nskede en reaktion mod modstandsbev\u00e6gelsens likvidering af de danske nazister S\u00f8ren Georg Andersen og Ejnar Laursen foran sidstn\u00e6vntes bop\u00e6l i Skipper Klements Gade i Aalborg \u2013 \u00f8vrigt meget symbolsk p\u00e5 et\u00e5rsdagen for Petergruppens mord p\u00e5 Kaj Munk, hvorved gruppen skulle h\u00e6vne modstandsbev\u00e6gelsens reaktion p\u00e5 et mord, den oprindeligt selv havde beg\u00e5et.[11]<\/a><\/p>\n P\u00e5 H\u00f8jskolehotellet udpegede Aalborgs berygtede Gestapo-chef Fritz Bolle dyrl\u00e6ge Axel M\u00f8ller, der gennem en \u00e5rr\u00e6kke i 1930erne tillige havde v\u00e6ret borgmester i Br\u00f8nderslev, som m\u00e5l for geng\u00e6ldelsesaktionen. Tyskerne har antageligt vist, at han ogs\u00e5 havde kontakter til modstandsbev\u00e6gelsen.[12]<\/a> Klokken 20 samme aften k\u00f8rte Issel sammen med en gruppe best\u00e5ende af b\u00e5de tyskere og danskere til Br\u00f8nderslev. K\u00f8returen tog en times tid. Blandt danskerne var Aage Thomas Mariegaard, 22 \u00e5r og fra landsbyen T\u00f8mmerby, f\u00e5 kilometer fra Br\u00f8nderslev. Mariegaard var blevet p\u00e5virket af nazismen som ganske ung og blev allerede som 15\u00e5rig medlem af Nationalsocialistisk Ungdom. I 1941 meldte han sig til Frikorps Danmark som 18\u00e5rig, alts\u00e5 som en af de yngste. I 1942 kom han til \u00f8stfronten, \u2013 en barsk oplevelse, der blandt andet b\u00f8d p\u00e5 kampe med russerne i den berygtede Demjansk-kedel. Mariegaard blev her syg af difteri, en alvorlig bakteriel halsbet\u00e6ndelse, og kom p\u00e5 rekreation i Tyskland. Herefter blev han sendt til K\u00f8benhavn for at uddanne Schalburgkorpsets rekrutter i maj 1943. Et halvt \u00e5r senere blev han herfra selv rekrutteret til at blive medlem af \u201dPetergruppen\u201d.[13]<\/a><\/p>\n Denne aften i januar 1945 var det Mariegaard, der ringede til dyrl\u00e6ge M\u00f8ller fra en telefonboks, efter at gruppen var kommet til Br\u00f8nderslev. Han var jo lokal og talte derfor vendelbom\u00e5l. Det lykkedes ham derfor at foregive, at han var en husmand fra \u00d8ster Hjermitslev, der havde en ko, som havde besv\u00e6r med at k\u00e6lve. Dyrl\u00e6gen, der r\u00e5dede over en benzindreven bil, skyndte sig straks afsted. Hvad Petergruppen ikke forventede var, at ogs\u00e5 Axel M\u00f8llers assistent, Ole Vagn Larsen, var til stede denne aften. Begge havde v\u00e6ret p\u00e5 et dyrl\u00e6gebes\u00f8g tidligere p\u00e5 dagen, som havde trukket ud, s\u00e5 Larsen havde spist til aften hos \u00e6gteparret M\u00f8ller. Petergruppen besluttede, at dyrl\u00e6geassistenten ogs\u00e5 m\u00e5tte dr\u00e6bes. Gruppen skyggede nu dyrl\u00e6gens bil, der var p\u00e5 vej mod \u00d8ster Hjermitslev, men stoppede denne udenfor Br\u00f8nderslev. Horst Issel beordrede dyrl\u00e6gen og dyrl\u00e6geassistenten til at f\u00f8lge med til afh\u00f8ring i Aalborg under p\u00e5skud af, at man kom fra det tyske sikkerhedspoliti. Larsen og M\u00f8ller blev skilt fra hinanden, s\u00e5 dyrl\u00e6geassistenten blev sat i Petergruppens vogn, mens dyrl\u00e6gen blev passager i sin egen bil med Issel ved rattet. M\u00f8ller protesterede; han troede jo, at han skulle tilse en syg ko, men det nyttede ikke. Bilerne k\u00f8rte mod Aalborg, men stoppede udenfor Bouet, f\u00e5 kilometer fra N\u00f8rresundby. Her blev Ole Vagn Larsen beordret ud af bilen og likvideret med nakkeskud i vejgr\u00f8ften af tyskeren Paul Apfel, der ti uger senere selv blev dr\u00e6bt ved Shellhusbombardementet. P\u00e5 samme tid affyrede et af gruppens medlemmer, efter al sandsynlighed en anden dansker ved navn Ib Nedermark Hansen, en maskinpistolsalve fra bags\u00e6det mod dyrl\u00e6gen, der jo sad foran p\u00e5 passagers\u00e6det i sin egen bil. Issel var forinden steget ud af bilen for gennem et aftalt signal at beordre begge henrettelser. Bilen blev, stadig med den afd\u00f8de dyrl\u00e6ge M\u00f8ller p\u00e5 passagers\u00e6det, herefter k\u00f8rt til Aalborg og parkeret samme sted, som modstandsbev\u00e6gelsen tidligere havde likvideret den danske nazist og \u201dsysselleder\u201d Laursen. Hermed mente man at kunne statuere et eksempel.[14]<\/a><\/p>\n Aage Mariegaard blev som f\u00f8lge af straffelovstill\u00e6gget[15]<\/strong><\/a><\/em> id\u00f8mt en d\u00f8dsdom og blev henrettet for sine gerninger natten til den 9. maj 1947. Han var en af de 46 danskere, der blev henrettet p\u00e5 dette grundlag efter befrielsen, hvor d\u00f8dsdommen kun blev givet for forbrydelser af s\u00e6rlig grov karakter, eksempelvis for tortur og drab mod danske medborgere.[16]<\/a> Han var d\u00f8mt for en lang r\u00e6kke forhold som f\u00f8lge af sin rolle i Frikorps Danmark, Schalburgkorpset og Petergruppen, herunder ogs\u00e5 sin medvirken til drabet p\u00e5 dyrl\u00e6ge Axel M\u00f8ller og dennes assistent Ole Vagn Larsen.[17]<\/a> M\u00f8llers drabsmand, Ib Nedermark Hansen, blev henrettet samme nat. I alt var Petergruppens medlemmer sigtet for 281 forhold p\u00e5 landsplan, der foruden clearingmord og schalburgtager ogs\u00e5 omfattede d\u00f8delige attentater mod tog som h\u00e6vn for modstandsbev\u00e6gelsens omfattende jernbanesabotage. Henrettelserne fandt sted p\u00e5 B\u00e5dsmandsstr\u00e6de Kaserne i K\u00f8benhavn, alts\u00e5 omr\u00e5det, der i dag er bedre kendt som Christiania. Mariegaard var ikke blandt de danske gruppemedlemmer, der havde gjort sig skyldige i de allermest bestialske forbrydelser. Han er siden ud fra en analyse af retsopg\u00f8ret blevet beskrevet som v\u00e6rende den typiske h\u00e5ndlanger; vagten, tolken, spr\u00e6ngningseksperten \u2013 aftr\u00e6kkeren trykkede andre p\u00e5, selvom Mariegaard if\u00f8lge dommen medvirkede<\/em> til mindst ti drab.[18]<\/a> Hans nazistiske overbevisning s\u00e5s der dog ikke tvivl om. P\u00e5 sin vis kan man sige, at han ogs\u00e5 var et offer, da Danmark genindf\u00f8rte d\u00f8dsstraffen med tilbagevirkende kraft efter befrielsen, en politisk beslutning, som blev truffet for at \u201drense luften\u201d i den umiddelbare efterkrigstids Danmark, men som p\u00e5 mange m\u00e5der var problematisk ud fra et etisk og moralsk synspunkt. D\u00f8dsstraffen var dog n\u00e6ppe blevet genindf\u00f8rt i Danmark efter befrielsen, hvis tyskerne ikke havde gennemf\u00f8rt modterroraktionerne i de to sidste bes\u00e6ttelses\u00e5r \u2013 blandt andet med Petergruppen som instrument. Den juridiske del af fort\u00e6llingen er dog en helt anden historie.[19]<\/a><\/p>\n Billede mangler<\/strong><\/em><\/p>\n Aage Thomas Mariegaard (st\u00e5ende) modtager sin d\u00f8dsdom i K\u00f8benhavns byret den 10. juli 1946. Ib Nedermark Hansen (siddende) havde tydelige psykiske kvaler under retssagen. Billedet viser i al sin tydelighed Nedermarks reaktion p\u00e5 den netop afsagte d\u00f8dsdom. \u00a0<\/em>Foto: Det Kongelige Bibliotek.<\/p>\n <\/p>\n [1]<\/a> Bo Lidegaard: Kampen om Danmark 1933-1945. <\/em>Gylling, 2005. Ss. 374-375<\/p>\n [2]<\/a> Hans Kirchhoff: Augustopr\u00f8ret 1943.<\/em> Bind II. K\u00f8benhavn, 1979. S\u00e6rligt ss. 190-287, 425-450<\/p>\n [3]<\/a> Claus Bundgaard Christensen, m. fl.: Danmark besat. Krig og hverdag 1940-45.<\/em> K\u00f8benhavn, 2009. Ss. 467-468<\/p>\n [4]<\/a> T\u00f8nnes Bekker-Nielsen: \u201dD\u00f8dsstraf\u201d i: T\u00f8nnes Bekker-Nielsen, m.fl.: Gads Historieleksikon. <\/em>K\u00f8benhavn, 2001. ss. 129-130<\/p>\n [5]<\/a> Claus Bundgaard Christensen, m. fl.: Danmark besat. Krig og hverdag 1940-45. <\/em>K\u00f8benhavn, 2009. S. 497<\/p>\n [6]<\/a> Begrebet har ophav i Sten Gudme: Denmark: Hitler\u2019s Model Protectorate.<\/em> London, 1942. Bogen pr\u00e6gede i h\u00f8j grad de allieredes opfattelse af Danmark under bes\u00e6ttelsen og begrebet blev tillige anvendt flittigt i den danske illegale presse; ikke mindst i forhold til et opg\u00f8r med samarbejdspolitikken.<\/p>\n [7]<\/a> Andreas Monrad Pedersen: Schalburgkorpset \u2013 historien om korpset og dets medlemmer 1943-45. <\/em>Viborg, 2000. s. 114<\/p>\n [8]<\/a> Florian Altenh\u00f6ner: Der Mann, der den 2. Weltkrieg begann. Alfred Naujocks: F\u00e4lscher, M\u00f6rder, Terrorist. <\/em>\u00a0Berlin, 2010. Ss 197-201<\/p>\n [9]<\/a> Frank B\u00f8gh: Petergruppen. Tysk terror i Danmark.<\/em> K\u00f8benhavn, 2004. ss. 23-27, 93-94, 111-112<\/p>\n [10]<\/a> Henrik Lundtofte: Gestapo! Tysk politi og terror i Danmark 1940-1945. <\/em>Gylling, 2003. s. 44<\/p>\n [11]<\/a> John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930-45 \u2013 og derefter. <\/em>K\u00f8benhavn, 2002. Ss. 516-517<\/p>\n [12]<\/a> Frank B\u00f8gh: Petergruppen. Tysk terror i Danmark.<\/em> K\u00f8benhavn, 2004. ss. 191-193. Aksel Blaabjerg og John N\u00f8rkj\u00e6r: Orientering om Br\u00f8nderslev. <\/em>Br\u00f8nderslev, ukendt trykke\u00e5r. S. 104<\/p>\n [13]<\/a> Birthe Helledie: Fra jernkors til tr\u00e6kors. Aage Th. Mariegaard \u2013 en dreng i nazih\u00e6nder. <\/em>Sulsted, 2007. Ss. 16 ff., 65-70<\/p>\n [14]<\/a> Frank B\u00f8gh: Petergruppen. Tysk terror i Danmark.<\/em> K\u00f8benhavn, 2004. ss. 192-193. Birthe Helledie: Fra jernkors til tr\u00e6kors. Aage Th. Mariegaard \u2013 en dreng i nazih\u00e6nder. <\/em>Sulsted, 2007. ss. 7-8<\/p>\n [15]<\/a> Lov nr. 259 af 1. juni 1945 om Till\u00e6g til Borgerlig Straffelov angaaende Forr\u00e6deri og anden landsskadelig Virksomhed.<\/p>\n [16]<\/a> Jesper Nielsen: Den strengeste straf. D\u00f8dsstraffens genindf\u00f8relse i Danmark 1945. <\/em>Gylling, 2001. s. 136<\/p>\n [17]<\/a> H\u00f8jesterets protokolsekret\u00e6rer: H\u00f8jesteretstidende. H\u00f8jesteretsaaret 1947.<\/em> 91. Aargang. K\u00f8benhavn, 1948. s. 136, ss. 166-167.<\/p>\n [18]<\/a> Birthe Helledie: Fra jernkors til tr\u00e6kors. Aage Th. Mariegaard \u2013 en dreng i nazih\u00e6nder. <\/em>Sulsted, 2007. ss. 74-75<\/p>\n [19]<\/a> Ditlev Tamm: Retsopg\u00f8ret efter bes\u00e6ttelsen.<\/em> Bind 1. Viborg, 1997. s. 75<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det nok mest tragiske kapitel i Br\u00f8nderslevs nyere historie blev skrevet under den tyske bes\u00e6ttelse af Danmark i slutningen af Anden Verdenskrig. Det omhandler mordene p\u00e5 byens dyrl\u00e6ge og tidligere borgmester Axel Richardt M\u00f8ller og hans assistent Ole Vagn Larsen den 12. januar 1945. Dette kapitel vil fort\u00e6lle historien om, hvordan man i h\u00f8j … L\u00e6s videre “Da dyrl\u00e6gerne blev myrdet Af Jens-Christian Hansen, museumsinspekt\u00f8r”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-39449","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39449","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=39449"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39449\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":39459,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39449\/revisions\/39459"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=39449"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=39449"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=39449"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}<\/a><\/p>\n