{"id":39388,"date":"2022-09-18T02:15:39","date_gmt":"2022-09-18T00:15:39","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=39388"},"modified":"2022-09-18T02:16:49","modified_gmt":"2022-09-18T00:16:49","slug":"39388-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/39388-2\/","title":{"rendered":"Familien Nielsen – Pedershaab"},"content":{"rendered":"

\u00a0<\/strong><\/p>\n

En levende fort\u00e6lling af Bent Wisborg, ingen\u00f8r og fhv. adm.direkt\u00f8r p\u00e5 Pedershaab Maskinfabrik A\/S, som har v\u00e6ret t\u00e6t p\u00e5 familien Nielsen<\/strong><\/h6>\n

Med tilladelse fra Bent Wisborg<\/p>\n

Kilde: fra bogen Pedershaab \u2013 folk, fabrik og fort\u00e6llinger<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Mine oplevelser med Familien Nielsen – (Pedershaab)<\/strong><\/h6>\n

 <\/p>\n

\"\"
fhv. adm. dir Bent Wisborg<\/figcaption><\/figure>\n

Nielsen-familien<\/strong><\/p>\n

Mit f\u00f8rste m\u00f8de med et medlem af familien Nielsen fandt sted kort efter min ans\u00e6ttelse den 1. november 1960. Vi var 3 nyansatte ingeni\u00f8rer, som af tegnestuechef Lund Nielsen skulle pr\u00e6senteres for O. Nielsen, der dengang var teknisk direkt\u00f8r. Da vi stod opmarcheret uden for O. Nielsens kontor, bankede Lund Nielsen p\u00e5 d\u00f8ren, og vi fik lov at komme ind. O. Nielsen hilste p\u00e5 os, tr\u00e5dte derefter et par skridt tilbage, m\u00f8nstrede os og sagde s\u00e5: “N\u00e5, tror I s\u00e5, I kan lave noget?” Det mente vi jo nok, vi kunne, og s\u00e5 sagde han: “N\u00e5, men s\u00e5 m\u00e5 I hellere komme i gang.” Audiensen var slut, og det var ogs\u00e5 introduktionen til den virksomhed, jeg var blevet ansat i. Venlige kolleger r\u00e5dede imidlertid bod p\u00e5 dette hen ad vejen.<\/p>\n

Den del af Nielsen-familien, som havde med Pedershaab-virksomhederne at g\u00f8re, bestod den gang af fabrikantens 3 s\u00f8nner: Juul Nielsen, som var administrerende direkt\u00f8r for beslagfabrikken, Peder J. Nielsen, der var administrerende direkt\u00f8r for Pedershaab Maskinfabrik, og Oskar Nielsen, som var teknisk direkt\u00f8r samme sted. En 4. broder, onkel Christian, var emigreret til USA og arbejdede som v\u00e6rkt\u00f8jsmager p\u00e5 en af de store bilfabrikker i Detroit. Onkel Christian havde arvet en betydelig del af Nielsen-familiens sans for humor og evne til at fort\u00e6lle historier, herom senere.<\/p>\n

Juul Nielsen havde en datter, Rigmor Nielsen, som havde v\u00e6ret gift med Kr\u00e6n Langeland fra WS-firmaet Brdr. Langeland, der var et stort og velrenommeret firma i byen. Efter Langelands d\u00f8d havde Rigmor Nielsen giftet sig med sin onkel, O. Nielsen, som ogs\u00e5 havde et \u00e6gteskab bag sig. Fra dette \u00e6gteskab havde O. Nielsen 2 s\u00f8nner: Mogens Brix Nielsen, som var \u00f8konomidirekt\u00f8r p\u00e5 Pedershaab, og Bent Kronborg Nielsen, som senere blev teknisk direkt\u00f8r. Peder J. Nielsen havde s\u00f8nnen, Per Henrik Nielsen, som p\u00e5 det tidspunkt var salgsdirekt\u00f8r.<\/p>\n

I begyndelsen af tresserne d\u00f8de Juul Nielsen, og Rigmor Nielsen efterfulgte sin far som administrerende direkt\u00f8r for beslagfabrikken, som den hed i daglig tale. Hun var en meget afholdt chef bl.a. p\u00e5 grund af sin store omsorg for medarbejderne og deres familier. Rigmor Nielsen d\u00f8de f\u00e5 \u00e5r efter sin mand, O. Nielsen i midten af halvfjerdserne.<\/p>\n

Ovenn\u00e6vnte familieforhold, hvoraf kun det mest relevante er beskrevet, kunne virke meget kompliceret for udenforst\u00e5ende, og Per Henrik kunne f\u00e5 meget ud af at fort\u00e6lle om, at hans kusine ogs\u00e5 var hans tante, og at hun ogs\u00e5 var stedmoder til hans f\u00e6tre, som hun ogs\u00e5 var kusine til.<\/p>\n

\"\"
dir. Peder J. Nielsen<\/figcaption><\/figure>\n

\u00a0<\/strong>Peder J. Nielsen (Maleri p\u00e5 Pedershaab)<\/p>\n

Kort tid efter at jeg var kommet i salgsafdelingen, oplevede jeg Peder J. Nielsen for fuld udbl\u00e6sning. Han kom farende gennem salgsafdelingen med et stykke papir flagrende i h\u00e5nden, mens han meget h\u00f8jt sagde: “Hvem har skrevet dette? Dette brev skal kaldes tilbage.” Da situationen havde gentaget sig et par gange, forh\u00f8rte jeg mig i sekretariatet for at f\u00e5 en forklaring. Det viste sig, at Peder Nielsen fik en kopi af al udg\u00e5ende post, og n\u00e5r det h\u00e6ndte, at der stod noget i brevene, som ikke passede ham, s\u00e5 skulle brevene kaldes tilbage. Meget af korrespondancen gik dengang til Tyskland, og jeg spurgte, om ikke det var besv\u00e6rligt at fange et brev, der var p\u00e5 vej til Tyskland.<\/p>\n

Den p\u00e5g\u00e6ldende medarbejder kunne bekr\u00e6fte min formodning. De havde derfor indf\u00f8rt det system, if\u00f8lge hvilket breve med kontroversielt indhold blev holdt bage. Hvis P.N. s\u00e5 ikke var kommet bl\u00e6sende dagen efter, n\u00e5r han havde set sin kopi, blev brevene afsendt. Ak ja, man m\u00e5 sno sig.<\/p>\n

Tonen i v\u00e6rkstedet kunne undertiden v\u00e6re ret barsk. En dag kom Peder. Nielsen lettere rystet tilbage p\u00e5 sit kontor efter en tur i v\u00e6rkstedet. Han havde lagt ruten om ad ekspeditionen for at sp\u00f8rge til en medarbejder, der havde v\u00e6ret til unders\u00f8gelse p\u00e5 hospitalet. “Hvad sagde de s\u00e5 p\u00e5 sygehuset?” spurgte P.N. “Det ve a sku\u00b4n rigtig”, sagde manden. “De s\u00e5e vis, at det var no\u00b4e kr\u00e6ft eller no\u00b4e skiev\u00e6rk!”<\/p>\n

Da Peder J. Nielsen n\u00e5ede 70-\u00e5rs gr\u00e6nsen, gik han af som administrerende direkt\u00f8r og blev afl\u00f8st af O. Nielsen. Jeg boede nabo til Peder og Ulla Nielsen gennem flere \u00e5r og oplevede dem som venlige og hj\u00e6lpsomme mennesker. Det kunne ske, at min kone sad fast i sneen med sin bil. Hvem stillede \u00f8jeblikkeligt med skovl og m\u00e5tte? Ulla Nielsen.<\/p>\n

Sidste gang, jeg s\u00e5 Peder Nielsen, var en l\u00f8rdag formiddag. Vi skulle ud at handle, og Peder var ude at hente m\u00e6lk, som dengang blev bragt til d\u00f8ren. Han vinkede som altid. Da vi 3 timer senere kom hjem, var flaget p\u00e5 halv ved villaen.<\/p>\n

\"\"
dir. O. Nielsen<\/figcaption><\/figure>\n

Oskar Nielsen (Maleri p\u00e5 Pedershaab)<\/p>\n

    \n
  1. Nielsen var lige som sin broder en meget myndig person, som der stod en betydelig respekt om. N\u00e5r han gik en runde ude i fabrikken, kunne man h\u00f8re aktivitetsniveauet stige betydeligt. Mange \u00e5rs erfaring havde l\u00e6rt ham at stille de rigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l undervejs. Og s\u00e5 var det bedst, hvis medarbejderne ogs\u00e5 havde de rigtige svar parat. T\u00e5lmodigheden var ikke s\u00e5 stor.<\/li>\n<\/ol>\n

    Der blev ikke holdt ret mange m\u00f8der om noget som helst den gang, og de m\u00f8der, der blev holdt, var korte. Jeg husker nogle ingeni\u00f8rers m\u00f8de med O. Nielsen for bordenden som teknisk direkt\u00f8r. Vi skulle give tilbud p\u00e5 nogle transport\u00f8rer med s\u00e5kaldte bev\u00e6gelige andef\u00f8dder beregnet for brunkulslejerne. Vi havde ikke lavet den type f\u00f8r, og det var en stor sag. Derfor skulle O. Nielsen godkende prisen. Forinden var der blevet kalkuleret, regnet og divideret i flere dage, og vi var ret sikre p\u00e5, at prisen var i orden. O. Nielsen h\u00f8rte p\u00e5 gennemgangen af projektet og sagde s\u00e5: “Udm\u00e6rket. Vi l\u00e6gger 25 % ovenp\u00e5.” M\u00f8det var slut.<\/p>\n

    Den gang syntes jeg, det var en lidt tilf\u00e6ldig form for prisfasts\u00e6ttelse, men vi fik ordren, og prisen passede. O.N. havde kun brugt sine erfaringer mht., hvor meget der kan g\u00e5 galt f\u00f8rste gang, man laver et nyt produkt.<\/p>\n

    I begyndelsen af 1960’erne var den interne information i virksomheden yderst sparsom, men til geng\u00e6ld var historierne mange. En af dem handlede om forfremmelse. Den gang havde nogle \u00e6ldre ingeni\u00f8rer titel af overingeni\u00f8rer. Reglerne for titlerne forekom uklare, men der var en ingeni\u00f8r, som mente, at det nu snart m\u00e5tte v\u00e6re hans tur til at blive overingeni\u00f8r. Han s\u00f8gte derfor foretr\u00e6de hos O. Nielsen og fremf\u00f8rte sit \u00e6rinde. O. Nielsen var meget im\u00f8dekommende og sagde: “De m\u00e5 gerne kalde Dem for overingeni\u00f8r fra nu af.” Ingeni\u00f8ren blev meget lykkelig og var i f\u00e6rd med bukkende og skrabende at bev\u00e6ge sig bagl\u00e6ns ud af kontoret, da O. Nielsen sagde: “Sig lige til alle de andre, at de ogs\u00e5 gerne m\u00e5 kalde sig for overingeni\u00f8rer.”<\/p>\n

    Da O. Nielsen havde afl\u00f8st Peder som administrerende direkt\u00f8r, sad jeg som eksportchef i salgsafdelingen. Han kom j\u00e6vnligt p\u00e5 mit kontor for at h\u00f8re, om der var nye ordrer undervejs. Det skulle der jo helst v\u00e6re, s\u00e5 store ordreindgange blev af og til fordelt over flere dage, s\u00e5 der var en godbid hver dag.<\/p>\n

    Rhododendronparken som parkeringsplads<\/strong><\/p>\n

    En dag i begyndelsen af tresserne, mens jeg arbejdede p\u00e5 tegnestue 2, fik jeg en hasteopgave. Jeg skulle lave en tegning, der omdannede Hedelundanl\u00e6gget til parkeringsplads.<\/p>\n

    Forhistorien var, at kommunen \u00f8nskede at flytte N\u00f8rregade over p\u00e5 det gamle banespor, der l\u00f8b mellem Pedershaab Maskinfabrik og vinduesfabrikken samt A\/S Peder Nielsen. Set fra kommunens side var det sikkert en udm\u00e6rket ide. Set fra PMs side var det en meget d\u00e5rlig ide. Ved at granske i de gamle papirer havde man fundet ud af, at PM faktisk havde ret til at k\u00f8be en v\u00e6sentlig del af Hedelundanl\u00e6gget med henblik p\u00e5 udvidelse af fabrikken. Den gamle fabrikant stod som bekendt allerede p\u00e5 vagt p\u00e5 hj\u00f8rnet for at sikre, at der ikke skete noget upassende i mellemtiden. PMs holdning var meget klar. Hvis man skulle afgive det gamle baneareal til kommunen, m\u00e5tte man i stedet lave parkeringspladser i Hedelund. Der kom jo flere og flere biler blandt medarbejderne, og de skulle jo have et sted at holde, Peder og O. Nielsen drog til m\u00f8de kommunen med mine tegninger under armen. Jeg fik siden at vide, at man hurtigt sluttede i enighed om, at N\u00f8rregade skulle blive liggende, hvor den l\u00e5.<\/p>\n

    Du eller De<\/strong><\/p>\n

    I slutningen af tresserne var tiltaleformen du ved at vinde indpas. Det kan m\u00e5ske v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5 i dag, men hvis man altid har v\u00e6ret Des, er det utroligt vanskeligt at lave om p\u00e5. Jeg selv fik f\u00f8rst de sidste De’er afviklet, da vi alle flyttede ud p\u00e5 Saltumvej. Et par \u00e5r, f\u00f8r vi flyttede kom O. Nielsen en dag ind p\u00e5 mit kontor og sagde: “Goddag, Wisborg, skal vi ikke v\u00e6re dus, jeg hedder Oskar.” Jeg var n\u00e6r faldet ud ned af stolen og m\u00e5 have lignet en dreng taget med h\u00e5nden nede i sukkersk\u00e5len.. Jeg l\u00e6rte aldrig at sige “Du Oskar”, men dus blev vi.<\/p>\n

    Da O. Nielsen faldt for aldersgr\u00e6nsen, blev Per Henrik Nielsen administrerende direkt\u00f8r, og dermed holdt 3. generation sit indtog i styrehuset. P\u00e5 O. Nielsens sidste dag p\u00e5 kontoret kaldte han Per Henrik ind kl. 12.00 til overdragelsesforretning Da Per Henrik kom ind p\u00e5 kontoret, gik O. Nielsen hen til det store bornholmerur, der dengang stod p\u00e5 den administrerende direkt\u00f8rs kontor. S\u00e5 sagde O.N.:” Jeg plejer at tr\u00e6kke uret hver dag kl. 12.00, n\u00f8glen ligger her, og nu er det vist tid at komme hjem og f\u00e5 frokost.” Det var det.<\/p>\n

    \"\"
    dir. Per Henrik Nielsen<\/figcaption><\/figure>\n

    Per Henrik Nielsen (Maleri p\u00e5 Pedershaab)<\/p>\n

    P.H. var s\u00e6lger i hele sit liv i ordets bedste betydning. Ogs\u00e5 produktudvikling havde hans store interesse, og han var meget optaget af udviklingen af Vihy-maskinen op gennem tresserne og halvfjerdserne.<\/p>\n

    Per Henrik og Sonjas hjem p\u00e5 Odinsvej stod altid \u00e5bent for kunderne. Utallige er de kunder, som har bes\u00f8gt dette hjem, og de blev alle godt bev\u00e6rtet. Den gang var direkt\u00f8ren for en betonvarefabrik lig med ejeren. De kunne tr\u00e6ffe hurtige beslutninger, men satte ogs\u00e5 pris p\u00e5 at f\u00e5 en god behandling, og det fik de.<\/p>\n

    I tresserne kom der mange tyskere, og alle n\u00f8d at komme hjem i Per Henriks dengang nyopf\u00f8rte villa, som han med berettiget stolthed viste frem. En af tyskerne var ogs\u00e5 meget imponeret, og efter at have set sig beundrende omkring, sagde han til sin assistent: “Noter lige, at s\u00e5dan en pragtfuld jagthytte skal jeg have bygget mig, n\u00e5r jeg kommer hjem.” Han blev aldrig Per Henriks ven.<\/p>\n

    En anden tysker ville k\u00f8be en Vihy 160\/200, en s\u00e5kaldt 2-meter maskine, men kunne ikke rigtig beslutte sig, selv om Per Henrik flere gange pr\u00f8vede at liste en slutseddel ind under tyskerens kuglepen. Kunden viste sig at v\u00e6re meget rideinteresseret, og Per Henrik fik straks arrangeret en ridetur ude p\u00e5 N\u00f8rre Kornum. Da tyskeren var kommet op p\u00e5 hesten, spurgte han, om hesten nu var rolig nok. Per Henrik svarede, at det var en meget rolig hest, der kun havde en fejl. Den kunne straks m\u00e6rke, hvis rytteren havde for meget at spekulere p\u00e5, og s\u00e5 kunne den godt blive noget nerv\u00f8s. Han sagde: “Det var derfor bedst, at vi f\u00e5r ordnet slutsedlen inden rideturen.” Tyskeren skrev under til hest, og rideturen foregik uden problemer.<\/p>\n

    En dag kom Mogens Brix Nielsen ind p\u00e5 Per Henriks kontor i ret chokeret tilstand efter et \u00e6rinde ude i byen. Der var sket dette, at en \u00e6ldre dame i Vestergade havde fors\u00f8gt at svinge til venstre uden f\u00f8rst at se sig tilbage. Som s\u00e5 mange \u00e6ldre mennesker med lidt stivhed i nakken havde hun haft sv\u00e6rt ved det og kunne f\u00f8rst se sig tilbage, n\u00e5r hun havde svinget. I dette tilf\u00e6lde var det meget uheldigt, for hun havnede med sin cykel inde under Mogens Brixs Citroen. En meget rystet Mogens Brix stod omg\u00e5ende ud af bilen og l\u00f8b til forenden for at se, hvor meget der var sket med damen. Inde under bilen og den sammenkr\u00f8llede cykel m\u00f8dte hans blik et par hvasse \u00f8jne og en skarp stemme sagde: “Kan De virkelig tillade Dem det?” Mogens Brix var herefter ikke et \u00f8jeblik i tvivl om, at damen virkelig mente, at han havde over skredet sin kompetence i betydelig grad. Nok havde Nielsen-familien en betydelig goodwill i byen, men der m\u00e5tte da v\u00e6re gr\u00e6nser.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Onkel Christian<\/strong><\/p>\n

    Per Henrik havde stor forn\u00f8jelse af de breve, han modtog fra onkel Christian i Amerika. Onkel Christian skrev p\u00e5 den slags dansk, man talte, da han rejste ud, iblandet nogle amerikanske gloser: “Nu skal jeg berette om en us\u00e6dvanlig h\u00e6ndelse, der fandt sted i vort hjem forgangen l\u00f8rdag. Jeg sad fordybet i min avis, da der l\u00f8d nogle h\u00f8je skrig fra badev\u00e6relset. Jeg ilede straks derind og s\u00e5, Elise havde v\u00e6ret s\u00e5 uforsigtig at t\u00f8mme badekarret, f\u00f8r hun selv var kommet ud. Resultatet var, at damen havde kilet sig fast i badekarret uden at kunne g\u00f8re andet end at lave et frygteligt spektakel. Jeg kunne straks se, at opgaven med at l\u00f8fte Elise ud af badekarret langt ville overstige mine kr\u00e6fter, s\u00e5 nu var gode r\u00e5d dyre. Heldigvis kom jeg i tanker om de erfaringer, jeg indh\u00f8stede, mens jeg arbejdede p\u00e5 skibsv\u00e6rftet i Kiel. Jeg fik fluks \u00e5bnet for hanerne, og efter en stund kunne jeg floate Elise ud af badekarret.”<\/p>\n

    Samme onkel Christian oplevede ogs\u00e5 megen dramatik efter sin d\u00f8d. Han havde \u00f8nsket, at hans urne skulle anbringes p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i Br\u00f8nderslev, og Per Henrik havde lovet at s\u00f8rge for det praktiske. Der gik imidlertid dage og uger, uden at onkel Christian dukkede op. En dag spurgte Per Henrik s\u00e5 Bent Kronborg, om han ikke havde set en pakke fra Amerika dukke op i varemodtagelsen. Efter en stund med dyb tavshed sagde Bent s\u00e5: “Jeg er alvorligt bange for, at onkel Christian er taget til Peru. Sagen er den, at vi har g\u00e5et og ventet p\u00e5 en d\u00e5se med Molycote, som skulle bruges til at sm\u00f8re lejerne i det f\u00f8rste fiskemelsanl\u00e6g, vi laver for Atlas. Hvis nu der er sket en forbytning, s\u00e5 befinder onkel Christian sig nu i Peru, og vi bliver n\u00f8dt til kalde en d\u00e5se Molycote for onkel Christian og f\u00e5 den gravsat.” S\u00e5 hvis der st\u00e5r en d\u00e5se med Molycote pa Br\u00f8nderslev Kirkeg\u00e5rd, er historien sand, men vi har nok snarere at g\u00f8re med et eksempel p\u00e5 Nielsen-familiens store evner for sp\u00e6ndende historier.<\/p>\n

     <\/p>\n

    F.L.Smidth<\/strong><\/p>\n

    \u00c5ret 1969 var et jubel\u00e5r med stor stigning i oms\u00e6tning og indtjening. Det gav st\u00f8det til at realisere planerne om at samle hele virksomheden p\u00e5 Saltumvej. Det var en betydelig investering, og ikke mindst omkostningerne og driftstabet ved selve udflytningen var store. Samtidig var \u00e5rene 1970 og 1971 meget d\u00e5rlige \u00e5r med svag oms\u00e6tning. Resultatet var, at virksomheden kom i store \u00f8konomiske vanskeligheder. Kun en meget sn\u00e6ver kreds vidste, hvor galt det stod til. Jeg anede f\u00f8rst ur\u00e5d, da jeg tilf\u00e6ldigvis sad i den flyver, som bragte administrerende direkt\u00f8r for F.L. Smidth, Nils Foss, til Aalborg, hvor han blev hentet af Per Henrik. De var gamle studiekammerater, og Per Henrik har siden fortalt mig, at n\u00e5r det var n\u00f8dvendigt med tilf\u00f8rsel af kapital, var det for ham vigtigt, at de nye medejere kom fra samme branche, s\u00e5 mulighederne for samarbejde p\u00e5 forskellige omr\u00e5der kunne udnyttes.<\/p>\n

    Det endte med, at O. Nielsen-familien solgte deres aktier til F.L.Smidth, mens Per Henrik forblev som aktion\u00e6r. Virksomhedens overlevelse var sikret, men medarbejderne husker sikkert mere det blodbad, der fulgte. Bent Kronborg og Mogens Brix Nielsen tr\u00e5dte ud af virksomheden, da de ikke mere var medejere. De fik f\u00f8lgeskab af en r\u00e6kke medarbejdere, hvoraf mange med b\u00e5de h\u00f8j position og anciennitet. Smertelige, men n\u00f8dvendige tiltag for at omkostningerne kunne bringes ned.<\/p>\n

    Den f\u00f8rste tid med F.L.Smidth var en h\u00e5rd tid. Jeg husker, at ordet gummicelle blev brugt. Det var vist nok ment som det sted, hvor direktionen efter de nye ejeres opfattelse h\u00f8rte hjemme. Senere gik det meget bedre i takt med, at resultaterne ogs\u00e5 blev bedre. PM fik lov til at bevare en meget betydelig selvst\u00e6ndighed. Vi var udsat for mange formandsskifter i bestyrelsen. Over en 5-\u00e5rig periode skiftede vi formand 8 gange. Det var tilf\u00e6ldigheder og rokeringer i F.L.Smidths ledelse der var \u00e5rsagen. P\u00e5 den ene side kunde de mange skift virke noget besv\u00e6rlige, p\u00e5 den anden side gav det en rimelig grad af selvst\u00e6ndighed i og med, at direktionen stod for kontinuiteten.<\/p>\n

    I slutningen af halvfjerdserne blev Per Henrik alvorligt syg og kunne ikke mere bestride jobbet som administrerende direkt\u00f8r. Jeg blev anmodet om at tage jobbet, og Per Henrik og jeg skulle s\u00e5 lave overdragelsesforretning.<\/p>\n

    Per Henrik mindede mig om, at da han selv skulle overtage embedet fra O. Nielsen, blev han instrueret i, hvorn\u00e5r og hvordan man tr\u00e6kker klokken. S\u00e5 sagde han: “Du er den f\u00f8rste administrerende direkt\u00f8r i Pedershaabs historie, der ikke hedder Nielsen, og derfor har jeg gjort det let for dig. Jeg har f\u00e5et nogen til at passe klokken, s\u00e5 du bare skal t\u00e6nke p\u00e5 firmaet!” Det var det. Retf\u00e6rdigvis skal det n\u00e6vnes, at de ultrakorte overdragelsesforretninger i PM havde sin \u00e5rsag i, at efterf\u00f8lgeren havde tilbragt mange \u00e5r i virksomheden og kendte den ud og ind.<\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    \u00a0 En levende fort\u00e6lling af Bent Wisborg, ingen\u00f8r og fhv. adm.direkt\u00f8r p\u00e5 Pedershaab Maskinfabrik A\/S, som har v\u00e6ret t\u00e6t p\u00e5 familien Nielsen Med tilladelse fra Bent Wisborg Kilde: fra bogen Pedershaab \u2013 folk, fabrik og fort\u00e6llinger Mine oplevelser med Familien Nielsen – (Pedershaab)   Nielsen-familien Mit f\u00f8rste m\u00f8de med et medlem af familien Nielsen fandt … L\u00e6s videre “Familien Nielsen – Pedershaab”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-39388","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/39388","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=39388"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/39388\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":39396,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/39388\/revisions\/39396"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=39388"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=39388"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=39388"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}