{"id":39367,"date":"2024-01-29T01:52:43","date_gmt":"2024-01-29T00:52:43","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=39367"},"modified":"2025-02-18T07:12:43","modified_gmt":"2025-02-18T06:12:43","slug":"mejerigade-3-af-forfatter-malene-soelvsten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=39367","title":{"rendered":"Mejerigade 3 – af forfatter Malene S\u00f8lvsten"},"content":{"rendered":"
\"\"
Malene S\u00f8lvsten<\/figcaption><\/figure>\n
1) Min Historie<\/h6>\n

og<\/p>\n

2) Forfatteren Malene S\u00f8lvsteen<\/h6>\n
    \n
  1. Min historie begynder 1979, i Mejerigade 3 i Br\u00f8nderslev.<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n

    Eller det er egentlig l\u00f8gn, for jeg havde allerede boet to andre steder i Br\u00f8nderslev, f\u00f8r vi flyttede dertil, men det kan jeg overhovedet ikke huske. Faktisk er alt, jeg fort\u00e6ller her, lidt fluffy, for minder har det med at \u00e6ndre sig med tiden, og de bliver sv\u00f8bt i et romantisk lys. Men jeg ved kun, hvad jeg husker, s\u00e5 det er gennem minderne, jeg fort\u00e6ller det. Mejerigade 3 var centrum i min verden fra s\u00e5 langt tilbage, jeg kan huske, og indtil jeg blev myndig. Selvom de steder, jeg kom, over \u00e5rene udvidede sig til gymnasiet, Br\u00f8nderslev Amat\u00f8r Scene (BAS), rideskolen og i sidste ende den pulserende storby Aalborg, var min verden i de tidlige barne\u00e5r omr\u00e5det i cirka hundrede meters-radius omkring Mejerigade 3.<\/p>\n

    Mit allerf\u00f8rste minde er en gr\u00e6spl\u00e6ne fyldt med flyttekasser og m\u00f8bler. De voksne rendte fortravlede rundt i gang med at rykke ind i det nye hus, og jeg stod p\u00e5 gr\u00e6sset og var sur. Jeg var to \u00e5r, s\u00e5 det er temmelig t\u00e5get, men jeg har f\u00e5et at vide, at jeg absolut ikke ville bo p\u00e5 Mejerigade. Jeg ville hjem til Frejasvej, og det skulle gerne g\u00e5 lidt st\u00e6rkt. Men huset var k\u00f8bt, s\u00e5 vi flyttede ind, og jeg kom til at elske min base midt i Br\u00f8nderslev i sm\u00f8rhullet mellem bibliotek, mine bedstefor\u00e6ldres lejlighed, venner og skole.<\/p>\n

    \"\"
    Mejerigade 3<\/figcaption><\/figure>\n

    Huset p\u00e5 Mejerigade 3 blev bygget i 1911. Af hvem fortaber sig i fortidens t\u00e5ger, men det var en smuk r\u00f8dstensvilla med karnap og h\u00f8jt til loftet. I 1920erne boede redakt\u00f8r Knokgaard der med frue, og alene det efternavn, f\u00e5r mig til at kunne lide dem. Senere overtog rejsebudet huset, og hans altmodische jobtitel lyder som noget fra en fantasyroman. Rejsebudets hemmelige vej.<\/em> N\u00e5, den bog skriver jeg en anden gang, men i hvert fald havde Rejsebudet syv b\u00f8rn, og med lejerne p\u00e5 f\u00f8rstesalen boede der i perioder over ti personer i huset. Vi var kun fire, men min mor er dyreaficionado, s\u00e5 med hund, kat, hamster, marsvin, undulatvolierer og h\u00f8nseg\u00e5rd havde vi vores eget, proppede men ret hyggelige kaos. Hun var skolel\u00e6rer, og en st\u00e5ende joke blandt afgangseleverne var, at de for\u00e6rede hende et dyr som afskedsgave til sidste skoledag. Dyrene blev indsluset i husholdningen, men da tiendeklasseeleverne et \u00e5r kom sl\u00e6bende med en flok ringduer, lod min mor dem flyve hjem igen, for mine for\u00e6ldre orkede alligevel ikke at bygge et dueslag. Min far var ogs\u00e5 l\u00e6rer, og hans afgangsklasse 1981 kom sidste skoledag i vogn med en pony sp\u00e6ndt for. Ponyen fik en tiltr\u00e6ngt pause i t\u00f8jr p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen i vores lille byhave, mens eleverne blev fejret.<\/p>\n

    \"\"
    Bes\u00f8g af en hest og afgangselever p\u00e5 sidste skoledag i 1981. Den blev t\u00f8jret i haven.<\/figcaption><\/figure>\n

    Huset p\u00e5 Mejerigade 3 var i 1950erne ogs\u00e5 scene for et kidnapningsdrama, for en mor fik sin baby stj\u00e5let fra barnevognen, og det endte med landsd\u00e6kkende efterlysning af politiet i Danmarks Radio. Man fandt barnet, da der h\u00f8rtes barnegr\u00e5d fra skunken i Mejerigade 3, og det viste sig, at f\u00f8rstesalens lejer stod bag barnerovet. Ingen kom noget til, og mor og barn blev genforenet, s\u00e5 aff\u00e6ren endte lykkeligt, men det er underligt at t\u00e6nke p\u00e5, at noget s\u00e5 vildt har fundet sted i den skunk, hvor jeg tit legede som barn.<\/p>\n

    \"\"
    Huset p\u00e5 en vinterdag, hvor man ser hen p\u00e5 Skolegades Skole. Gaden er Mejerigade.<\/figcaption><\/figure>\n

    Vejen Mejerigade har sit navn fra det mejeri, som, da vi flyttede ind i 1979, stadig l\u00e5 midt i byen. Andelsmejeriet blev stiftet i 1903, men det fungerede til langt op i firserne. P\u00e5 filmcentralen.dk kan du i filmen Br\u00f8nderslev 1949<\/em> se sort\/hvide stumfilmsklip af mejeriet. Hestevogne ankommer med fyldte m\u00e6lkejunger fra landet, glasflasker skoldes, en h\u00f8jmoderne samleb\u00e5ndsgizmo fylder dem med m\u00e6lk, damer s\u00e6tter stannioll\u00e5g p\u00e5, og sm\u00f8r m\u00e5les af fra et stort, klistret sm\u00f8rt\u00e5rn. En mand i hvid mejeristuniform, kasket og m\u00f8rke briller afl\u00e6ser et apparat med vigtig mine. Br\u00f8nderslev Andelsmejeri anno 1949 virker i det hele taget meget scientific og tjekket. Alt det anede jeg intet om, da jeg boede overfor mejeriet, og jeg var nok ogs\u00e5 ret ligeglad som barn, men nu, hvor jeg ser filmen og genkender bygningerne og gaden i grynet 1940er-gengivelse, f\u00e5r jeg et nostalgisk stik i hjertet.<\/p>\n

    Men da jeg var barn i firserne, boede vi alts\u00e5 lige overfor mejeriet. Det var dagligt nervepirrende, n\u00e5r de absurd store m\u00e6lkebiler tidligt om morgenen ankom fra landet for at f\u00e5 tappet m\u00e6lk. De trillede herefter ud fra parkeringspladsen, og f\u00f8rerhuset kom s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 vores stuevindue, at hele familien havde \u00f8jenkontakt med lastbilchauff\u00f8ren over morgenmaden. Det var en daglig bekymring, hvorn\u00e5r en af chauff\u00f8rerne fik trykket lidt for h\u00e5rdt p\u00e5 speederen og kom bragende ind gennem muren til os i stuen. Det skete aldrig, og midt i firserne lukkede mejeriet. V\u00e6k var alle fluerne og det lille mejeriudsalg lige om hj\u00f8rnet p\u00e5 Torvegade, hvor jeg fik lov at g\u00e5 hen alene og k\u00f8be 5-\u00f8reslik. Damen i mejeriudsalget var s\u00f8d, og hun stak tit lidt ekstra slik i posen, n\u00e5r jeg dybt koncentreret fors\u00f8gte at udv\u00e6lge, hvilke slikstykker mine halvtreds \u00f8re skulle fordeles p\u00e5. Mejeriudsalget er ogs\u00e5 med i Br\u00f8nderslev 1949<\/em>,<\/p>\n

    \"\"
    Mejeriudsalget ved Br\u00f8nderslev Andelsmejeri<\/figcaption><\/figure>\n

     <\/p>\n

    og selvom det umuligt kan v\u00e6re den samme dame, s\u00e5 ligner butiksekspeditricen p\u00e5 en prik kvinden i min erindring fra starten af 80erne med h\u00e5rnet, kittel og hornbriller. Efter lukningen blev det gamle mejeri lavet om til ungdomsboliger, hvor jeg havde venner, da jeg gik i gymnasiet. I mit hoved er det den \u2019nye\u2019 brug af mejeribygningerne, men ungdomsboligerne har \u00e5benbart lige haft tredive\u00e5rsjubil\u00e6um, s\u00e5 helt nye er de ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n

    Mejeriomr\u00e5det har en stor betydning for mig dels som mejeriet, hvor vi som b\u00f8rn legede om aftenen, n\u00e5r lastbilerne var k\u00f8rt, og mejeristerne g\u00e5et hjem. Der lugtede surt af gammel m\u00e6lk, og vandpytterne var hvide. I \u00e5rene, hvor mejeriet var r\u00f8mmet, f\u00f8r ungdomsboligerne blev bygget, udfordrede vi hinanden til at g\u00e5 ind i de forladte lokaler med klinker, st\u00f8vede maskiner og smadrede ruder. Det var som taget ud af en gyserfilm, og hjertet hamrede af frydefuld skr\u00e6k, mens mine st\u00f8vler knasede glassk\u00e5r p\u00e5 gulvet. Senere festede jeg i ungdomsboligerne, og det klubv\u00e6relse, min fiktive hovedkarakter Anne bor p\u00e5 i starten af Ravnenes hvisken, er skrevet med de ungdomsboliger i tankerne.<\/p>\n

    Et andet meget tidligt minde er, at jeg gyngede vildt i haven, mens min mor snakkede med vores genbo, Merete Cordes. I ren k\u00e5dhed kom jeg til at torpedere den et \u00e5r yngre genbopige, Rikke Cordes, fra gyngen. Det kan v\u00e6re et af de der minder, man selv fabrikerer, for jeg tror ikke, at nogen af de andre erindrer forbrydelsen, men jeg husker tydeligt, at det, jeg havde gjort, ikke var skidesmart. M\u00e5ske l\u00f8b jeg indenfor og gemte mig ulykkelig over ud\u00e5den. Rikke blev senere en god veninde, s\u00e5 det faldt okay ud, men jeg har stadig lidt d\u00e5rlig samvittighed over kollisionen. Familien Cordes var indehavere af Tr\u00e6lasten, og som barn kom jeg meget derude sammen med Rikke og hendes far, Peter Cordes. Duften af savsmuld, synet af v\u00e6rkt\u00f8j, og af en m\u00e6rkelig grund n\u00f8glemaskinen, hvor man kunne f\u00e5 lavet kopin\u00f8gler, var meget eksotiske for mit barnejeg.<\/p>\n

    Min mormor og morfar boede ogs\u00e5 p\u00e5 Mejerigade men i den anden ende af vejen. En \u00f8rkenvandring v\u00e6k helt henne i nummer 9. Det var l\u00e6ngere end til mejeriudsalget p\u00e5 Torvegade, og jeg skulle tage en dyb ind\u00e5nding for at g\u00e5 derover alene. Min mormor l\u00e6ste og skrev selv meget, og hendes altanstue var fyldt med tegneredskaber, b\u00f8ger og en skrivemaskine, som jeg sneg mig ind og klimprede p\u00e5. I altanstuen stod en udstoppet spurveh\u00f8g, som min morfar engang uforvarende nedlagde med sin bild\u00f8r. Fuglen kom susende p\u00e5 tv\u00e6rs, da morfar steg ud af bilen. Den blev sl\u00e5et rent ud og m\u00e5tte aflives p\u00e5 stedet af min dyreelskende morfar ved at dreje dens hals om. Morfar syntes, at det ville v\u00e6re en skam at smide den i vejkanten, s\u00e5 den r\u00f8g i fryseren, indtil min gudfar Knud Andersen fandt \u00e9n, som kunne udstoppe fuglekadaveret. Den uheldige, udstoppede spurveh\u00f8g fik prime position p\u00e5 tophylden i altanstuen, hvorfra den s\u00e5 ud over min mormors skriverier, b\u00f8rneb\u00f8rnenes tegneprojekter og mine ulovlige eftermiddagsstunder med skrivemaskinen. I dag er der lokalarkiv i mine bedstefor\u00e6ldres gamle lejlighed Mejerigade 9, hvilket min mormor ville have elsket. Der var fra altanen og stuerne udsyn til Skolegades Skole, hvor min mor underviste, og hvor jeg senere selv gik, og til kirket\u00e5rnet lige overfor.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    Billedet er taget fra skorstenen ved Br\u00f8nderslev Elv\u00e6rk. I midten ligger Mejerigade 3 med tr\u00e6erne. Den store bygning bagved er Br\u00f8nderslev Andelsmejeri.<\/p>\n

    Min morfar var varmemester p\u00e5 El -og Varmev\u00e6rket p\u00e5 P.N. Jensens Plads 5. Kan man sin Br\u00f8nderslevgeografi, ved man, at det ligger lige lukt mellem Mejerigade 3, hvor jeg boede, Skolegades Skole og mine bedstefor\u00e6ldres lejlighed i nummer 9. I dag er v\u00e6rkets smukke lokaler blevet til bibliotek, men da jeg var barn, s\u00f8rgede folkene i de store arbejdshaller for varme -og elforsyning til Br\u00f8nderslev og omegn. Jeg kom derovre, for jeg elskede turbinerne, de store kedler og st\u00e5ltrapper op til dem. Stod jeg helt oppe ved toppen af kedlerne og s\u00e5 lige ned, kunne jeg under mine f\u00f8dder se gulvet mange meter nede, fordi stilladserne og trapperne var lavet af perforerede jernplader. Det gav et sug i maven, som jeg den dag i dag genkender, n\u00e5r jeg befinder mig h\u00f8je steder. Igen husker jeg det nok med barndommens glorificerende filter, for i min bevidsthed steg r\u00f8gen fra kedlerne, mens de sydede og rystede som vandtanken i et overophedet damplokomotiv. Lydene af arbejdsfolkenes skridt p\u00e5 st\u00e5lstilladserne var metalliske og h\u00f8je, og i det hele taget er mine minder fra varmev\u00e6rket som taget lige ud af en Sherlock Holmes-film fra det industrielle London i 1910erne. I dag ville det i \u00f8vrigt v\u00e6re totalt no-go, at et barn rendte rundt s\u00e5dan et sted ud fra diverse health and safety-regler. Men at hente min morfar, n\u00e5r middagsmaden var klar, var et eventyr hver gang.<\/p>\n

    Morfar og mormors middagsmad skulle forst\u00e5s bogstavligt. Mad om middagen, den skulle v\u00e6re varm og gerne med fedtperler p\u00e5 sovsen. Jeg havde \u00e6ren af at l\u00f8be over p\u00e5 varmev\u00e6rket, n\u00e5r maden stod p\u00e5 bordet, men var jeg der ikke, eller var jeg optaget af et noget andet, slog min mormor k\u00f8kkenvinduet op og r\u00e5bte; \u201dEeeriiiik,\u201d ud over hele varmev\u00e6rkspladsen, s\u00e5 alle kunne h\u00f8re det. Og s\u00e5 kom min morfar op i lejligheden og spiste frokost i sin bl\u00e5 kedeldragt.<\/p>\n

    \"\"
    Varmemester Erik Eriksen<\/figcaption><\/figure>\n

     <\/p>\n

    Jeg gik p\u00e5 Skolegades Skole, som er en smuk bygning fra 1888. Dog startede jeg p\u00e5 Forskolen nede i Tygelsgade, som var for de sm\u00e5 og noget mindre seje b\u00f8rn. Turen derned var lang, for man skulle hele vejen rundt om Mejerigade og ned for enden af Tygelsgade. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne planke den, hvis jeg trespassede p\u00e5 mejeriets grund, kravlede over et h\u00f8jt tr\u00e6r\u00e6kv\u00e6rk og landede p\u00e5 begge f\u00f8dder i den bagerste, lidt skjulte del af Forskolens legeplads. Det blev dog opdaget af en observant l\u00e6rer og muligvis ogs\u00e5 mine for\u00e6ldre, s\u00e5 herefter klatrede jeg kun over plankev\u00e6rket om aftenen, n\u00e5r l\u00e6rerne var g\u00e5et hjem, og min mor og far ikke s\u00e5 det. Forskolen er nu v\u00e6k, og al skolegang er samlet p\u00e5 Skolegades Skole, men turen over plankev\u00e6rket i al dens ulovlighed st\u00e5r stadig for min allerf\u00f8rste smag af frihed.<\/p>\n

    I 90erne blev El -og Varmev\u00e6rket lukket, og bygningerne lavet om til et af Danmarks smukkeste biblioteker. P\u00e5 mine ture rundt i landet til forfatterforedrag har jeg set en del biblioteker, og m\u00e5ske er det min egen tilknytning, der g\u00f8r det, men jeg synes, at det store, lyse biblioteksrum, de gigantiske vinduer og den snoede trappe i midten trumfer de fleste andre steder. Jeg er kommet meget p\u00e5 biblioteket b\u00e5de p\u00e5 dets nuv\u00e6rende placering men ogs\u00e5, da det havde til huse p\u00e5 Gr\u00f8nnegade. Biblioteket p\u00e5 Gr\u00f8nnegade er helt tilbage fra 1898. Faktisk var der i fyrrerne planer om, at Br\u00f8nderslev skulle have et nyt, flot bibliotek, men det satte Anden Verdenskrig en stopper for. Br\u00f8nderslevs borgere m\u00e5tte vente helt til 1994 og indvielsen af biblioteket p\u00e5 min morfars gamle varmev\u00e6rk. Jeg holdt meget af Gr\u00f8nnegadebiblioteket, og m\u00e5ske var det held i uheld, for havde det ikke v\u00e6ret for den storpolitiske verdenskrigs indblanding i Br\u00f8nderslevs biblioteksaff\u00e6rer, var b\u00f8gerne og bibliotekarerne aldrig flyttet ind lige pr\u00e6cis i El -og Varmev\u00e6rkets bygninger.<\/p>\n

    Da jeg gik p\u00e5 gymnasiet og begyndte at feste, skulle jeg v\u00e6re hjemme fra byen senest klokken et. Det var aftalen med mine for\u00e6ldre, og jeg er slet ikke stolt af at fort\u00e6lle det n\u00e6ste. Jeg havde p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt overtaget min s\u00f8sters \u00fcbercool v\u00e6relse i stueetagen i Mejerigade 3 med eget toilet og bad, og mit store vindue til gaden var lige til at kravle ud af. S\u00e5 jeg holdt mit l\u00f8fte om at v\u00e6re hjemme klokken et, men cirka halv to, n\u00e5r mine for\u00e6ldre var g\u00e5et til ro, hoppede jeg ud ad vinduet og fortsatte min bytur p\u00e5 Caf\u00e9 Chris og videre, n\u00e5r cafeen lukkede. Caf\u00e9 Chris var samlingspunkt for os, som var unge i Br\u00f8nderslev i 90erne, og de fleste af os har gode minder derfra. Lang tid senere skrev jeg cafeen ind i Ravnenes hvisken i form af Frank\u00b4s Bar and Diner, som p\u00e5 mange m\u00e5der er en direkte parallel til Caf\u00e9 Chris. Dem, som har l\u00e6st bogen, ved dog, at Frank og Chris-Ole p\u00e5 ingen m\u00e5de er samme person.<\/p>\n

    Mejerigade 3 var centrum i mit liv i perioden fra, jeg kan huske og indtil jeg blev atten \u00e5r. I 1996 blev huset revet ned, fordi kommunen havde bestemt sig for, at lokationen var superb til et plejehjem. Faktisk er jeg en af de f\u00e5, som kan sige, at mine for\u00e6ldre flyttede hjemmefra, for de fandt et nyt hus, mens jeg som gymnasieelev blev boende, indtil bulldozerne rykkede ind og rev ned. Og s\u00e5 var det slut med Mejerigade 3. Adressen eksisterer ikke engang l\u00e6ngere, for plejehjemmet, som nu er almene boliger, har f\u00e5et adressen Mejerigade 2. Men selvom huset er v\u00e6k, mejeriet er lukket, varmev\u00e6rket er lavet om til bibliotek, og forskolen er fjernet, s\u00e5 findes det hele p\u00e5 en m\u00e6rkelig m\u00e5de stadig.<\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

    \u00a0<\/strong><\/p>\n

    \u00a0<\/strong><\/p>\n

    https:\/\/malenesolvsten.com\/<\/strong><\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    Forsiden p\u00e5 Ravnenes hvisken<\/p>\n

     <\/p>\n

    Ravnenes hvisken<\/p>\n

    17-\u00e5rige Anne er en ensp\u00e6nder, der\u00a0kun h\u00e6nger ud med\u00a0sin hund\u00a0Monster. Hun er vant til, at andre\u00a0enten afskyer hende eller ser lige igennem hende, men\u00a0da hun starter i gymnasiet, er hun\u00a0pludselig omgivet\u00a0af klassekammerater, der s\u00f8ger hendes selskab.\u00a0Hvorfor vil den gudesmukke Mathias, charmerende Luna og dragende\u00a0Varnar pludselig v\u00e6re venner med hende? Kan hun stole p\u00e5 dem, eller ligger der noget bag?<\/p>\n

    Anne kan se h\u00e6ndelser i fortiden, men de dr\u00f8mmeagtige syn bliver pludselig meget virkelige, da der sker en r\u00e6kke bestialske mord p\u00e5 unge\u00a0piger p\u00e5 den egn, hvor Anne bor. Mord, som Anne har set i sine dr\u00f8mme.\u00a0Snart er b\u00e5de\u00a0hun og hendes venner\u00a0i fare, for morderen\u00a0skyer ingen midler i sin jagt p\u00e5 sit n\u00e6ste offer. Han bliver ved, til han rammer den rigtige \u2026<\/p>\n

    Ravnenes hvisken er en episk og medrivende fantasyroman, hvor krimiplot og overnaturlige kr\u00e6fter\u00a0m\u00f8des\u00a0p\u00e5 en hidtil uset\u00a0m\u00e5de, da det viser sig, at mordene h\u00e6nger\u00a0sammen med en urgammel profeti om Ragnarok. Det g\u00e5r op for Anne, at hendes nye venner er direkte forbundet til de nordiske guder,\u00a0og alle b\u00e6rer p\u00e5 en viden om, hvem hun\u00a0i virkeligheden er. Men er det for sent, da Anne selv f\u00e5r indsigt i sin hemmelige fortid og finder ud\u00a0af, at hun er morderens n\u00e6ste og sidste offer?<\/p>\n

     <\/p>\n

    CV<\/strong><\/p>\n

    Jobs<\/strong><\/p>\n

      \n
    • Forfatter<\/li>\n
    • Fuldm\u00e6gtig, Digitaliseringsstyrelsen<\/li>\n
    • CSR-medarbejder, Statens og Kommunernes Indk\u00f8bsservice<\/li>\n
    • Supervisor, kunstmaler, bartender, sygehj\u00e6lper, handicaphj\u00e6lper<\/li>\n<\/ul>\n

      Uddannelse<\/strong><\/p>\n

        \n
      • merc.int, Copenhagen Business School<\/li>\n
      • Udvekslingsstuderende, Universidad Autonoma, Barcelona<\/li>\n
      • K\u00f8benhavns Jordemoderskole<\/li>\n
      • Kreativ linje (billedkunst, maleri og animation)<\/li>\n
      • Herning h\u00f8jskole (maleri)<\/li>\n
      • Br\u00f8nderslev Gymnasium, sproglig student<\/li>\n<\/ul>\n

        V\u00e6rker p\u00e5 dansk <\/strong><\/p>\n

          \n
        • Ravnenes hvisken 1 2016<\/li>\n
        • Ravnenes hvisken 2 2017<\/li>\n
        • Verden styrter 2018<\/li>\n
        • Ravnenes hvisken 3 2018<\/li>\n
        • Livets blod 2019<\/li>\n<\/ul>\n

          Oversatte v\u00e6rker<\/strong><\/p>\n

            \n
          • Hv\u00edsl hrafnannan 1-3 (Ravnenes hvisken-trilogien oversat til islandsk)<\/li>\n
          • Ansuz – Das Fl\u00fcstern der Raben (Ravnenes hvisken-trilogien oversat til tysk)<\/li>\n<\/ul>\n
            Avisartikel med Malene fra 2024<\/h6>\n

            kilde: Mit Br\u00f8nderslev, J\u00f8rgen Ingvardsen<\/p>\n

            Forfatteren Malene S\u00f8lvsteen:<\/p>\n

             <\/p>\n

            2) Forfatteren\u00a0 Malene S\u00f8lvsten<\/strong><\/h6>\n

            \u00a0<\/strong>Kilde: Lige\u00a0 og nu, J\u00f8rgen Ingvardsen<\/strong><\/em><\/p>\n

            \u00a0<\/em>– Jeg ved faktisk ikke, hvad det vil sige at v\u00e6re forfatter. Det er noget, man g\u00f8r.<\/p>\n

            S\u00e5dan l\u00f8d det fra Malene S\u00f8lvsten, da hun bes\u00f8gte Dronninglund Skole for at give eleverne inspiration til at skrive sm\u00e5 historier. Hun burde ellers vide det, for hun har siden 2016 levet af at skrive og har udgivet seks b\u00f8ger p\u00e5 flere sprog og vundet en r\u00e6kke priser for sit forfatterskab.<\/p>\n

            Malene S\u00f8lvsten er f\u00f8dt og opvokset i Br\u00f8nderslev, men bor nu i K\u00f8benhavn. Inden hun blev forfatter, har hun pr\u00f8vet s\u00e5 forskellige ting som en jordemoderuddannelse, kunstmaling, at v\u00e6re sygehj\u00e6lper og lave splattersminke til undergrundsfilm. Hun har ogs\u00e5 en kandidatgrad i international \u00f8konomi og handel fra Copenhagen Business School i 2010.<\/p>\n

            – Jeg er ikke revisor\u00f8konom, og min interesse l\u00e5 i de store linjer i \u00f8konomien. Det er der faktisk ret meget psykologi og filosofi i, fordi man skal forudse, om folk har lyst til at investere i huse eller fyre det hele af p\u00e5 ferierejser. Jeg valgte \u00f8konomi, fordi jeg p\u00e5 det tidspunkt var meget venstreorienteret og havde en id\u00e9 om, at jeg skulle arbejde for NGO eller lave noget i den dur. Jeg ville gerne ud at rejse, og s\u00e5 var jeg marxist nok til at vide, at man skal kende fjenden for at sl\u00e5 fjenden. Det var derfor, jeg ville v\u00e6re \u00f8konom for p\u00e5 den m\u00e5de at kunne rykke noget. Jeg blev f\u00e6rdig i 2010, hvor finanskrisen virkelig ramte, og jeg blev ret hurtigt ansat i Finansministeriet og kom til at arbejde i Digitaliseringsstyrelsen. Jeg var glad for arbejdet, men havde slet ikke fra begyndelsen t\u00e6nkt, at jeg skulle arbejde i statsadministrationen. P\u00e5 det tidspunkt var NGO-erne n\u00e6sten ikke eksisterende, s\u00e5 jeg kunne ikke forf\u00f8lge den dr\u00f8m, jeg egentlig havde, og m\u00e5tte pr\u00f8ve noget andet. Jeg havde en rigtig god chef, der fandt ud af, at jeg var god til at skrive. Kommunikation faldt mig naturligt, og det er lidt komisk, for med alle de uddannelser jeg har, er det netop noget, jeg ikke er uddannet i, fort\u00e6ller Malene.<\/p>\n

            Hendes romaner foreg\u00e5r i en fiktiv by kaldet Ravnsted, men kunne lige s\u00e5 godt foreg\u00e5 i Dronninglund eller Br\u00f8nderslev<\/p>\n

            Altid skrevet<\/strong><\/p>\n

            Som barn i Br\u00f8nderslev l\u00e5 det slet ikke i kortene, at hun skulle v\u00e6re forfatter, og der gik lang tid, f\u00f8r familien ved et tilf\u00e6lde opdagede det.<\/p>\n

            – Jeg har altid skrevet, men aldrig t\u00e6nkt p\u00e5 at blive forfatter. Jeg skrev til skrivebordsskuffen og t\u00e6nkte ikke p\u00e5, at det skulle udgives. Det var for sjov, ligesom jeg tegnede og lavede skitser hele tiden. Det g\u00f8r jeg stadigv\u00e6k, men t\u00e6nker aldrig, at det skal udstilles. Det er noget, jeg laver, n\u00e5r jeg tr\u00e6nger til at slappe af.<\/p>\n

            Jeg har altid l\u00e6st meget. Ogs\u00e5 fantasy. P\u00e5 et tidspunkt fik jeg den id\u00e9, at jeg ville skrive en bog. Jeg startede p\u00e5 en krimi, men kunne overhovedet ikke finde ud af det. Det var s\u00e5 d\u00e5rligt. Jeg er ret selvkritisk og skriver tingene igennem mange gange, f\u00f8r jeg er tilfreds. Jeg fandt ud af, at jeg m\u00e5tte \u00f8ve mig p\u00e5 samme m\u00e5de, som hvis man k\u00f8ber en guitar. S\u00e5 kr\u00e6ver det ufatteligt mange timer i \u00f8velokalet, inden man kan give koncert. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 at skrive. Jeg startede s\u00e5 p\u00e5 at skrive fuldst\u00e6ndig afslappet, for ingen skulle l\u00e6se det, og ingen skulle vide noget. Der var alts\u00e5 intet pres, og jeg skrev og skrev, for jeg ville \u00f8ve mig b\u00e5de sprogligt, p\u00e5 en god historie og p\u00e5 gode personkarakterer. Den f\u00f8rste bog skrev jeg vist igennem 17 gange. Det var fedt, for jeg havde ingen deadline, men den endte alligevel med at blive f\u00e6rdig. Det var f\u00f8rste del af \u2019Ravnenes Hvisken\u2019.<\/p>\n

            Flere afslag<\/strong><\/p>\n

            – Jeg sendte manuskriptet til to forlag, som begge afviste det. Det lykkedes heldigvis tredje gang, \u2019Ravnenes Hvisken\u2019, er nu oversat til fire sprog og udsendt i 16 oplag. Det er vigtigt for andre at vide, at man ikke skal miste modet, men blive ved, hvis man selv tror p\u00e5 sit projekt. Der kan v\u00e6re mange grunde til, at et forlag afviser noget, og afvisninger er en del af spillet. Det skal selvtilliden kunne holde til, ellers skal man ikke v\u00e6re forfatter. Jeg har den regel, at jeg kun laver det, jeg synes er sp\u00e6ndende. Jeg skriver aldrig noget, fordi jeg tror, det s\u00e6lger godt. Det gider jeg ikke, for det tager halvandet \u00e5r at skrive en bog, og jeg vil ikke bruge s\u00e5 lang tid p\u00e5 at lave noget, der keder mig, siger hun og forts\u00e6tter:<\/p>\n

            – Jeg kunne m\u00e5ske tjene flere penge p\u00e5 at skrive noget andet, men hvis det kun drejer sig om penge, skulle jeg fortsat have arbejdet i Finansministeriet. Jeg sagde mit faste job op, da jeg fik min f\u00f8rste bogkontrakt. Jeg var klar over, at hvis jeg ville v\u00e6re forfatter, s\u00e5 kunne jeg ikke have et arbejde ved siden af. Mit forlag forventede, at der kom en bog om \u00e5ret, og s\u00e5 er det alts\u00e5 fuldtidsarbejde. Hvis der g\u00e5r for lang tid mellem b\u00f8gerne, bliver man nemt glemt. Kunstnerbranchen er usikker, og lige for tiden bliver der sk\u00e5ret ned i de offentlige budgetter. En del af en forfatters indkomst tjenes ved at holde foredrag, og dem er der ikke s\u00e5 mange af i \u00f8jeblikket, og vi skal jo leve, siger hun.<\/p>\n

            Hun skriver om nordiske guder i sine fantasyb\u00f8ger, men betegner sig selv som ateist.\u00a0Foto: J\u00f8rgen Ingvardsen<\/em><\/p>\n

            Byen er fiktiv<\/strong><\/p>\n

            – Mine b\u00f8ger handler om hverdagen og er en blanding af krimi, fantasy, humor, k\u00e6rlighed og nordiske guder.<\/p>\n

            Jeg har opfundet en fiktiv by, Ravnsted, og puttet den nordiske mytologi ind i den. Jeg har altid interesseret mig for religion. Jeg er ateist og er alts\u00e5 ikke religi\u00f8s, men jeg interesserer mig for religion p\u00e5 filosofisk plan. Det er ekstremt sp\u00e6ndende. Hvorfor vi tror, og hvad er tro? Jeg havde ikke lyst til at skrive om kristendommen eller j\u00f8dedommen, for det er aktive religioner. Jeg valgte den nordiske mytologi. Jeg vidste ikke mere om den del end om s\u00e5 mange andre ting, jeg interesserede mig for, men jeg har l\u00e6st, g\u00e5et p\u00e5 udstillinger og set dokumentarfilm. P\u00e5 den m\u00e5de har jeg opbygget en viden om emnet. Jo mere viden, jeg fik, jo mere bidt blev jeg af emnet, og nu elsker jeg nordisk mytologi.<\/p>\n

            Ikke b\u00f8rneb\u00f8ger<\/strong><\/p>\n

            – Fantasygenren har desv\u00e6rre i Danmark f\u00e5et et uheldigt ry for at v\u00e6re en b\u00f8rnegenre. Ofte st\u00e5r mine b\u00f8ger p\u00e5 bibliotekerne i b\u00f8rneafdelingen, men der er mange fantasyb\u00f8ger, der ikke er b\u00f8rneb\u00f8ger. Der er sex, vold og splat, s\u00e5 de er bestemt for voksne. Mine hovedpersoner er teenagere, og derfor har jeg selvf\u00f8lgelig mange teenagel\u00e6sere, men er man fantasyl\u00e6ser, har alder ingen betydning. Fantasyverdenen appellerer til mange, fastsl\u00e5r forfatteren Malene<\/p>\n

             <\/p>\n

             <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

            1) Min Historie og 2) Forfatteren Malene S\u00f8lvsteen Min historie begynder 1979, i Mejerigade 3 i Br\u00f8nderslev. Eller det er egentlig l\u00f8gn, for jeg havde allerede boet to andre steder i Br\u00f8nderslev, f\u00f8r vi flyttede dertil, men det kan jeg overhovedet ikke huske. Faktisk er alt, jeg fort\u00e6ller her, lidt fluffy, for minder har det … L\u00e6s videre “Mejerigade 3 – af forfatter Malene S\u00f8lvsten”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-39367","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39367","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=39367"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39367\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":44994,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39367\/revisions\/44994"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=39367"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=39367"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=39367"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}