{"id":38860,"date":"2022-09-16T21:27:25","date_gmt":"2022-09-16T19:27:25","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=38860"},"modified":"2025-02-18T09:42:33","modified_gmt":"2025-02-18T08:42:33","slug":"min-historie-birte-nielsen-fhv-laerer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=38860","title":{"rendered":"Min historie – Birte Nielsen, fhv. l\u00e6rer"},"content":{"rendered":"

Af tidligere l\u00e6rer Birte Nielsen<\/p>\n

\"\"
Birte Nielsen underviser<\/figcaption><\/figure>\n
Den f\u00f8rste 100\u00e5rs f\u00f8dselsdag i Br\u00f8nderslev\u00b4s historie,\u00a0<\/strong>og lidt om mit liv og relation til Br\u00f8nderslev, og<\/strong><\/h6>\n
Mine f\u00f8rste \u00e5r. Uddannelse og L\u00e6rerjob. Mit Spejderliv.<\/u><\/strong> Horne Efterskole.<\/u><\/strong> Menighedsr\u00e5d, B\u00f8rnearbejde. Juleaften.<\/u><\/strong> Genbrugsforretning,<\/u><\/strong> Kolonihaveforeningen Agdrupparken.Bestyrelsesarbejde p\u00e5 Vildmosemuseet<\/u><\/strong><\/h6>\n

Jeg er ikke indf\u00f8dt borger i Br\u00f8nderslev, men mine aner har dog r\u00f8dder i Br\u00f8nderslev. Min oldefar var Sixtus Nikolaj Pedersen, som den gang han levede, var en kendt person i Br\u00f8nderslev, nok mest p\u00e5 grund af sin h\u00f8je alder. Han var den f\u00f8rste borger i Br\u00f8nderslevs historie, der fyldte 100 \u00e5r.<\/p>\n

\"\"
Sixtus Nikolaj Pedersen<\/figcaption><\/figure>\n

Han blev f\u00f8dt i Tversted den 30. marts 1845 og kom ud at tjene allerede som 10-\u00e5rig hos plant\u00f8r Vejrum, hvor han fik 1 Mark i dagl\u00f8n. Da han var konfirmeret, fik han plads p\u00e5 Vesterg\u00e5rd i Mosbjerg for 4 Rigsdaler om \u00e5ret. Senere n\u00e5ede han op p\u00e5 50 Rigsdaler om \u00e5ret<\/p>\n

Det blev der den gang gjort megen festivitas ud af, p\u00e5 trods af, at Danmark stadig var besat af tyskerne. Der var rationeringstid, og jeg har et gammelt brev skrevet til mine for\u00e6ldre, hvor hans datter Anna, sp\u00f8rger om mor kan undv\u00e6re nogle rationeringsm\u00e6rker. P\u00e5 f\u00f8dselsdagen var der flag i hele byen. Til frokosten kom en hel deputation fra byr\u00e5det og mange andre ansete personer i byen. Formanden for socialudvalget, murer Martinus Pedersen overrakte en mappe med byens hilsen.\u00a0 Mappen var underskrevet af samtlige byr\u00e5dsmedlemmer og var vedlagt en check p\u00e5 100 kr. Blandt talerne var borgmester Th. Jensen, l\u00e6rer Emil Dehn, K\u00f8bmand Theophil Nielsen, direkt\u00f8r Juul Nielsen, g\u00e5rdejer Anton Kj\u00e6r og gartner Laurits Nielsen. Der var f\u00f8dselsdagshilsen fra Kong Christian den 10. Desuden mange gaver fra fjern og n\u00e6r. Carlsberg sendte 2 kasser \u00f8l, en \u00f8l fra hvert af f\u00f8dselarens hundrede \u00e5r. Cognac fra Odense vinkompagni. Desuden et v\u00e6ld af blomster og lyk\u00f8nskninger.<\/p>\n

Jo det var virkelig en sensation at fylde 100 \u00e5r. Jeg husker ham som en meget, meget gammel mand, og det var han jo ogs\u00e5.<\/p>\n

Min farmor Karen er f\u00f8dt 1880 i Serritslev og voksede op p\u00e5 Krogens K\u00e6r i Br\u00f8nderslev og var elev i 1. klasse p\u00e5 Skolegade skole, da skolen var helt ny. Skolegade Skole blev indviet i 1888.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Min far Peder Jensen Graven er f\u00f8dt i Ladefogedg\u00e5rden, Br\u00f8nderslev i 1912, og hans for\u00e6ldre har senere boet i Gravensgade, inden de flyttede til H\u00f8gsted.<\/p>\n

Min farfars far blev f\u00f8dt i 1817 i \u00d8sterg\u00e5rd i \u00c5lstrup, hans navn var Jens Graven Christensen, men blev kaldt Jens Dronninglund. Jens Dronninglund ejede en firl\u00e6nget g\u00e5rd, der hed Rostok. G\u00e5rden l\u00e5 ud til Bredgade hvor den tidligere Br\u00f8nderslev Bank ligger.<\/p>\n

Mine f\u00f8rste \u00e5r. <\/strong><\/h6>\n

Jeg er f\u00f8dt i 1939 i Gr\u00f8nh\u00f8j, n\u00e6r ved Vesterhavet, hvor mine for\u00e6ldre havde forpagtet et lille husmandssted (senere kaldet Strandfogedg\u00e5rden). Der var hverken indlagt vand eller str\u00f8m. Et halvt \u00e5r f\u00f8r jeg blev f\u00f8dt, blev min far indlagt p\u00e5 Hj\u00f8rring sygehus med en \u00f8delagt fod, efter at have k\u00f8rt l\u00f8bsk med hestevognen. Han var indlagt i mange uger, indtil min mor, som efterh\u00e5nden var h\u00f8jgravid, bad om at f\u00e5 ham hjem. Et par koste gjorde det ud for krykker, s\u00e5 han kunne humpe omkring og hj\u00e6lpe mor. Senere k\u00f8bte mine for\u00e6ldre en lille ejendom i Nr. Harritslev. Jeg begyndte min skolegang i Nr. Harritslev skole, men inden da havde jeg f\u00e5et en brugt cykel og havde l\u00e6rt at cykle, s\u00e5 jeg kunne cykle til skole.<\/p>\n

I for\u00e5ret 1947 k\u00f8bte mine for\u00e6ldre ejendommen S\u00f8nderk\u00e6r i Tolne.<\/p>\n

\"\"
S\u00f8nderk\u00e6r<\/figcaption><\/figure>\n

Til ejendommen var der knap 40 tdr. land jord, og den kostede 48.000 kr. Da far og mor overtog g\u00e5rden, var stalden fuld af dyr, men der var ikke et halmstr\u00e5 eller andet foder til dyrene, s\u00e5 det var meget sv\u00e6rt for mine for\u00e6ldre at f\u00e5 startet op. Det var jo stadig kun 2 \u00e5r siden krigen sluttede og der var stadig mange ting, de ikke kunne k\u00f8be. F.eks. kunne de kun k\u00f8be 100 kg g\u00f8dning til markerne. Det var meget t\u00f8rt den sommer. Nogle h\u00f8stede lyng, som de t\u00f8rrede og brugte til foder.<\/p>\n

For at kunne klare alt arbejdet med b\u00e5de mark og stald var der ansat en karl og en pige.<\/p>\n

P\u00e5 ejendommen var der indlagt el, men vand skulle pumpes op ved h\u00e5ndkraft i malkerummet og b\u00e6res ind i en spand. Vi havde ikke toilet eller badev\u00e6relse, men m\u00e5tte klare toiletbes\u00f8gene i kostalden bag k\u00f8erne. Hver l\u00f8rdag blev der varmet vand, oftest i gruekedlen, for at vi kunne komme i bad. Det foregik i en balje p\u00e5 k\u00f8kkengulvet. Den daglige vask og tandb\u00f8rstning foregik ved k\u00f8kkenvasken. Madlavning foregik p\u00e5 br\u00e6ndekomfuret og opvarmning af stuen kom fra en kakkelovn.<\/p>\n

De fleste g\u00e5rde havde ogs\u00e5 et t\u00f8rvelod i mosen, de fleste gravede t\u00f8rv med h\u00e5ndkraft og en speciel spade, Enkelte havde en \u00e6ltemaskine, men far havde ingen \u00e6ltemaskine. Mine for\u00e6ldre havde et t\u00f8rvelod i M\u00e5strup Mose, det var ca. 1 t\u00f8nde land. Her gravede far t\u00f8rv hver sommer. N\u00e5r t\u00f8rvene var t\u00f8rre, blev de k\u00f8rt hjem i hestevogn og blev brugt til br\u00e6ndsel. Der skulle bruges t\u00f8rv til br\u00e6ndsel i b\u00e5de komfuret og til kakkelovnene<\/p>\n

Vi havde ikke hverken k\u00f8leskab eller fryser. N\u00e5r der blev slagtet, blev fl\u00e6sket lagt i saltlage i saltkarret. Medisterp\u00f8lser og andet k\u00f8d blev henkogt, noget af k\u00f8det og spegep\u00f8lser blev r\u00f8get og derefter opbevaret p\u00e5 loftet, hvor det blev h\u00e6ngt op p\u00e5 en bj\u00e6lke. Som erstatning for et k\u00f8leskab var der i et k\u00f8kkenskab en elevator, s\u00e5 der kunne hejses madvarer ned i k\u00e6lderen. Storvask foregik ved at t\u00f8jet blev lagt i bl\u00f8d dagen f\u00f8r. Det koge\u00e6gte t\u00f8j blev n\u00e6ste dag kogt i gruekedlen. Mor var s\u00e5 heldig, eller moderne, at hun havde en vaskemaskine, hvor der i bunden var en anordning der lignede en omvendt malkeskammel, som skvulpede t\u00f8jet frem og tilbage, n\u00e5r der blev drejet p\u00e5 h\u00e5ndtaget.<\/p>\n

I l\u00f8bet af 50erne skete der rigtig mange forbedringer i dagligdagen. I stedet for br\u00e6ndekomfuret, fik mor gasapparater til madlavning. Der blev etableret elektrisk vandpumpe i malkerummet, s\u00e5 man var fri for at pumpe vandet op med h\u00e5ndkraft. Det blev indlagt vand i stuehuset. Takket v\u00e6re at min onkel var smed, s\u00e5 blev der ogs\u00e5 installeret centralvarme med fyr i k\u00e6lderen. Der blev etableret et andelsfrysehus i Tolne, her lejede man en eller 2 frysebokse, det var en stor hj\u00e6lp, at man nu kunne fryse b\u00e5de k\u00f8dvarer og frugt. Vi boede ca. 2 km fra Tolne, s\u00e5 det var ikke hver dag, der blev hentet frostvarer, turen frem og tilbage foregik for det meste p\u00e5 cykel. \u00a0Jeg tror det var i 1952, at tre naboer investerede i en Ferguson traktor, som f\u00f8rst og fremmest skulle bruges til m\u00e6lkek\u00f8rsel (landm\u00e6ndene skiftedes til, hver dag, at k\u00f8re m\u00e6lk til mejeriet i Tolne). P\u00e5 skift havde man derudover traktoren til udf\u00f8relse af markarbejdet. Efter fars uheld med sin \u00f8delagte fod havde han sv\u00e6rt ved at g\u00e5r efter plov, harve og s\u00e5maskine, derfor blev jeg ofte sat til at trave efter ploven, harven og s\u00e5maskinen, s\u00e5 det var en stor lettelse, at en del af markarbejdet nu kunne klares ved hj\u00e6lp af en traktor og det blev nu mere sp\u00e6ndende at hj\u00e6lpe med markarbejdet.<\/p>\n

Min skolegang i H\u00f8rmested.<\/u><\/strong><\/h6>\n

Jeg gik i skole i H\u00f8rmested Skole. Der var kun et klassev\u00e6relse og kun en l\u00e6rer. Vi var opdelt i bette klasse og store klasse. Bette klasse gik i skole 4 dage om sommeren og 2 dage om vinteren. Store klasse omvendt, idet de kun gik i skole 4 dage om ugen i vinterhalv\u00e5ret, og 2 dage om ugen i sommerhalv\u00e5ret, de skulle jo hj\u00e6lpe der hjemme med markarbejdet om sommeren. L\u00e6rerens kone underviste os piger i h\u00e5ndarbejde. Det var ogs\u00e5 hende, der klarede reng\u00f8ringen af skolen.<\/p>\n

Jeg gik til pr\u00e6st (konfirmationsforberedelse) i Tolne Pr\u00e6stegaard og blev konfirmeret i H\u00f8rmested Kirke.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Efter konfirmationen og afslutningen af 7 \u00e5rs skolegang kom jeg om efter\u00e5ret ud at tjene. Jeg ville gerne, sammen med nogle af mine skolekammerater, have fortsat i realskolen i Sindal, men det kunne der ikke v\u00e6re tale om. Mine for\u00e6ldre mente ikke jeg havde noget at bruge en realeksamen til, da det var mere vigtigt, at jeg l\u00e6rte noget om husholdning og landbrug, desuden kostede det jo skolepenge at g\u00e5 p\u00e5 realskolen. \u00a0Da jeg var 14 \u00bd \u00e5r fik jeg plads hos en gartner i T\u00e5rs, hvor jeg skulle hj\u00e6lpe med husligt arbejde og b\u00f8rnepasning, og ind imellem ogs\u00e5 hj\u00e6lpe til i forretningen og gartneriet. Senere havde jeg forskellige pladser i huset, men den bedste tid var dog, at min plads i huset p\u00e5 en g\u00e5rd i Nr. Harritslev, hvor jeg var i 1\u00bd \u00e5r.<\/p>\n

Det var en meget l\u00e6rerig plads. Min madmor vidste nok, hvordan en husholdning skulle f\u00f8res. Hun var datter af en herremand i Vestjylland og havde sin opv\u00e6kst p\u00e5 herreg\u00e5rden. Med i min ans\u00e6ttelsesaftale var, at jeg hvert vinterhalv\u00e5r skulle g\u00e5 til husholdningskursus i Hj\u00f8rring. Turen til Hj\u00f8rring foregik p\u00e5 cykel, den cykeltur var dog ikke noget at regne mod cykelturen hjem til Tolne n\u00e5r jeg havde fri hver anden weekend, dvs. man havde fri fra l\u00f8rdag aften, n\u00e5r opvasken var klaret, til s\u00f8ndag aften. P\u00e5 g\u00e5rden havde de fodermester, som lavede alt arbejdet i stalden, Min husbond passede markerne, men om\u00a0for\u00e5ret og i h\u00f8st var der ogs\u00e5 ansat daglejere.<\/p>\n

 <\/p>\n

Min arbejdsdag p\u00e5 g\u00e5rden<\/u><\/strong><\/h6>\n

En almindelig hverdag kunne se s\u00e5dan ud: Op kl. 6,30 for at lave morgenmad til fodermesteren som kom ind ved godt 7-tiden. Morgenmaden var havregr\u00f8d eller \u00f8llebr\u00f8d, kaffe og br\u00f8d. N\u00e5r b\u00f8rnene v\u00e5gnede (Den yngste, som var \u00bd \u00e5r, da jeg kom, var tidligt v\u00e5gen), skulle jeg s\u00f8rge for at de kom i t\u00f8jet og fik morgenmad. Der skulle hentes br\u00e6nde og t\u00e6ndes op i kaminen. S\u00e5 skulle der vaskes op efter morgenmaden, g\u00f8res rent i stuerne, sengene skulle redes og der skulle g\u00f8res rent i sovev\u00e6relse og badev\u00e6relse. Der skulle vaskes bleer, bages br\u00f8d skr\u00e6lles kartofler og laves middagsmad. Kl. 12 skulle middagsmaden v\u00e6re klar, altid 2 retter. Efter middagsmaden gik alle hen for at sove middagss\u00f8vn, mens jeg skulle vaske op, vaske gulv i k\u00f8kken og bryggers, hvorefter jeg havde middagspause indtil der skulle laves kaffe. Kaffen skulle v\u00e6re klar kl. 15,00.\u00a0 Efter at have vasket op efter eftermiddagskaffen var det meget forskelligt, hvad jeg blev sat til ud over\u00a0at passe b\u00f8rnene, der skulle der ordnes have, vasket\u00f8j, stoppes str\u00f8mper, lappes t\u00f8j. Der skulle plukkes og renses b\u00e6r frugt og gr\u00f8nsager osv.\u00a0 S\u00e5 skulle der laves aftensmad til kl. 18,00, derefter vaskes op, b\u00f8rnene skulle vaskes og l\u00e6gges i seng. Senere skulle der laves aftenkaffe. Hvis ikke jeg skulle v\u00e6re barnepige havde jeg resten af aftenen til egen disposition.<\/p>\n

Det var en lang arbejdsdag, men jeg var meget glad for at v\u00e6re der. Jeg havde et lille kammer, hvor der var et lille kl\u00e6deskab, og s\u00e5 havde jeg min kommode, derudover bestod m\u00f8blementet af en stol og en seng. Det var ikke et sted man opholdt sig ret meget ud over den tid, man sov, da der ikke var varme p\u00e5 v\u00e6relset. P\u00e5 g\u00e5rden s\u00e5 man helst, at man i fritiden enten var i folkestuen eller sad og broderede eller strikkede inde i dagligstuen. I vinterhalv\u00e5ret gik jeg i husflidsskole, hvor jeg flettede peddigr\u00f8r og l\u00e6rte at v\u00e6ve. P\u00e5 g\u00e5rden var der i vinterhalv\u00e5ret kun ansat en fodermester, men om sommeren var der i perioder ogs\u00e5 en eller to daglejere.<\/p>\n

Som tidligere n\u00e6vnt havde jeg fri hver anden weekend, men de weekender jeg ikke havde fri, var det dog en lettere arbejdsdag, hvor der kun blev lavet det n\u00f8dvendigste, madlavning, opvask og b\u00f8rnepasning.<\/p>\n

L\u00f8n.<\/u><\/strong><\/h6>\n

Det f\u00f8rste \u00e5r, jeg var ude at tjene fik jeg 80 kr. om m\u00e5neden. Det lyder ikke af meget, men det kunne r\u00e6kke til lommepenge og t\u00f8j. Da jeg kom til Nr. Harritslev, fik jeg vistnok 150 kr. om m\u00e5neden det f\u00f8rste halv\u00e5r. L\u00f8nnen blev udbetalt pr. 1. maj og 1. november (bagudbetalt). Hvis man havde brug for penge forinden, m\u00e5tte man bede om at f\u00e5 lidt p\u00e5 forskud og fort\u00e6lle hvorfor, og til hvad man skulle bruge pengene<\/p>\n

Vaskedag.<\/u><\/strong><\/h6>\n

Jeg tror, det var ca. en gang om m\u00e5neden, at vi vaskede storvask. Imellem vaskedagene blev bleer og m\u00e5ske lidt b\u00f8rnet\u00f8j kogt i en stor gryde p\u00e5 gasapparatet En del af g\u00e5rdene p\u00e5 egnen ejede i f\u00e6llesskab en vaskemaskine med motor p\u00e5, det var et stort skrummel, som blev transporteret p\u00e5 hestevogn fra sted til sted. Dagen f\u00f8r, vi skulle vaske blev t\u00f8jet sorteret og lagt i bl\u00f8d, det mest beskidte i Blenda-vand. P\u00e5 selve vaskedagen kom en vaskekone for at hj\u00e6lpe med vasken. Der blev t\u00e6ndt op under gruekedlen og alt hvad der kunne t\u00e5le at blive kogt, blev kogt i s\u00e6bevand i gruekedlen, hvorefter det blev hevet over i vaskemaskinen,<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

som s\u00e5 skvulpede det frem og tilbage indtil det var rent, derefter blev t\u00f8jet trukket op og lagt p\u00e5 vaskeb\u00e6nken, s\u00e5 det kunne dryppe noget af inden det blev skyllet i mindst 3 hold rent vand. Det hvide blev til sidst skyllet i vand tilsat bl\u00e5nelse. Alt skyllevand var selvf\u00f8lgelig koldt vand, men heldigvis var der p\u00e5 g\u00e5rden indlagt vand. Efter at t\u00f8jet var skyllet blev det k\u00f8rt igennem vridemaskinen. Det vand som blev til rest n\u00e5r kogevasken var trukket op af det, blev brugt til at vaske det kul\u00f8rte, som ikke m\u00e5tte koges.<\/p>\n

Alt t\u00f8jet blev s\u00e5 h\u00e6ngt til t\u00f8rre p\u00e5 t\u00f8rresnoren, og der blev sat ekstra t\u00f8rresnor op, ligesom lommet\u00f8rkl\u00e6der og andre sm\u00e5ting blev lagt til t\u00f8rre p\u00e5 tj\u00f8rneh\u00e6kken.<\/p>\n

N\u00e5r t\u00f8jet var t\u00f8rt, forestod der et stort arbejde i at f\u00e5 t\u00f8jet st\u00e6nket og str\u00f8get, eller rullet, lagt sammen. De fineste duge blev sendt til rullekonen.<\/p>\n

T\u00f8j, der skulle lappes og stoppes, blev sorteret fra, s\u00e5 det senere kunne blive repareret. (Hos min bedstemor, kom der ind imellem en \u201dlappekone\u201d, som lappede det hullede t\u00f8j og satte nye stopper i h\u00e5ndkl\u00e6der og viskestykker, satte nyt elastik i de underbukser der havde behov for det).<\/p>\n

Uddannelse og L\u00e6rerjob. <\/u><\/strong><\/h6>\n

Da jeg senere var elev p\u00e5 Viborg Gymnastikh\u00f8jskole, blev jeg her, af et par l\u00e6rere opfordret til at tage en l\u00e6reruddannelse, men nu manglede jeg den realeksamen, jeg ikke fik lov at f\u00e5, s\u00e5 den letteste vej til l\u00e6rergerningen ville for mig v\u00e6re at starte i en pr\u00e6parandklasse p\u00e5 et Sm\u00e5b\u00f8rnsseminarium. Jeg s\u00f8gte optagelse p\u00e5 Statens Seminarium for Sm\u00e5b\u00f8rnsl\u00e6rerinder i Vejle og blev optaget. Det viste sig at v\u00e6re en rigtig god og solid uddannelse, som jeg har haft rigtig megen gl\u00e6de af.\u00a0Jeg blev f\u00e6rdiguddannet som sm\u00e5b\u00f8rnsl\u00e6rerinde i 1962 og blev derefter ansat som vikar i en l\u00e6rerstilling) p\u00e5 Skolegade Skole i Br\u00f8nderslev (der var desv\u00e6rre ingen ledige stillinger til en sm\u00e5b\u00f8rnsl\u00e6rerinde p\u00e5 skolen). J\u00f8rn, Uffe og jeg flyttede ind i vores nyopf\u00f8rte bolig p\u00e5 Kl\u00f8vermarksvej. De fleste timer havde jeg p\u00e5 forskolen i Tygelsgade. Efter sommerferien i 1963 blev jeg klassel\u00e6rer i en f\u00f8rste klasse med 28 elever. Det var sv\u00e6rt for en ung nyuddannet l\u00e6rer. Jeg f\u00f8lte hele tiden, at jeg havde sv\u00e6rt ved at n\u00e5 rundt til alle de sm\u00e5 elever. Da der s\u00e5 blev opsl\u00e5et en stilling som sm\u00e5b\u00f8rnsl\u00e6rer p\u00e5 en lille forskole i Kl\u00e6strup,<\/p>\n

\"\"
Kl\u00e6strup Skole<\/figcaption><\/figure>\n

greb jeg chancen, s\u00f8gte og fik stillingen og blev ansat fra sommeren 1964. Vi solgte huset i Br\u00f8nderslev og flyttede ind p\u00e5 skolen. Det blev mange \u00e5r p\u00e5 den lille skole med 1., 2. og 3. klasse med saml\u00e6sning de fleste timer. Jeg var ene-l\u00e6rer p\u00e5 skolen de f\u00f8rste mange \u00e5r. Da jeg blev ansat i 1964, var der forskoler i Sterup, Mylund, Hellum, Jerslev og Kl\u00e6strup. P\u00e5 Jerslev forskole var der 2 l\u00e6rere, p\u00e5 de \u00f8vrige forskoler var der kun 1 l\u00e6rer. Vi skulle samarbejde i et f\u00e6lles l\u00e6rerr\u00e5d. Eleverne skulle gerne s\u00e5 vidt muligt have gennemg\u00e5et nogenlunde det samme inden de efter 3. klasse skulle videre i 4. klasse p\u00e5 Tofteg\u00e5rdsskolen. Hvert fag skulle tildeles et bestemt antal timer, og det skulle passe med det antal timer l\u00e6reren skulle undervise, derfor var det n\u00f8dvendigt at saml\u00e6se nogle fag. 3. klasse m\u00f8dte hver dag kl. 8,00, 2. klasse nogle dage ogs\u00e5 kl. 8. og ellers kl. 9,00 eller kl. 10,00. Midt p\u00e5 dagen m\u00f8dte 1. klasse, s\u00e5 alle tre \u00e5rgange skulle undervises samtidig, derfor var timerne med alle tre \u00e5rgange formning, sang, bibelhistorie og idr\u00e6t. Idr\u00e6tstimerne foregik det meste af \u00e5ret udend\u00f8rs med boldspil, g\u00e5ture og gymnastik. I slemt vintervejr blev borde og stole skubbet sammen, s\u00e5 der var plads til gymnastik-udfoldelse i klassev\u00e6relset.<\/p>\n

Hvert \u00e5r blev der afholdt skolefest, forinden havde eleverne ind\u00f8vet et skuespil, som f\u00f8rst blev vist som generalpr\u00f8ve for elevernes mindre s\u00f8skende og for pensionisterne i Kl\u00e6strup. Om aftenen blev stykket vist for for\u00e6ldrene. Nogle \u00e5r medvirkede for\u00e6ldrene ogs\u00e5 i optrinet enten sammen med b\u00f8rnene eller et teaterstykke, som for\u00e6ldrene ind\u00f8vede og opf\u00f8rte for b\u00f8rnene til festen. Der var rigtig god opbakning til skolen fra for\u00e6ldrene, hvilket i h\u00f8j grad ogs\u00e5 var medvirkende til, at der ikke var disciplin\u00e6re problemer. Min tid som l\u00e6rer i Kl\u00e6strup Skole var en \u00f8nskestilling for en sm\u00e5b\u00f8rnsl\u00e6rer, men under overfladen lurede i n\u00e6sten alle \u00e5rene en usikkerhed omkring skolens fremtid. Tiden var jo efterh\u00e5nden s\u00e5dan, at eleverne skulle samles p\u00e5 centralskolen, og dette medf\u00f8rte at alle forskoler skulle nedl\u00e6gges, Tofteg\u00e5rdsskolen blev udbygget, s\u00e5 alle \u00e5rgange kunne samles der. Nogle for\u00e6ldre \u00f8nskede at bevare forskolerne til de f\u00f8rste \u00e5rgange og dermed det \u201dn\u00e6re\u201d forhold til skolen. Det medf\u00f8rte protester og afstemninger. Til sidst var det kun Kl\u00e6strup skole, der overlevede, alle \u00f8vrige forskoler blev nedlagt og eleverne i skoledistriktet var efterh\u00e5nden samlet p\u00e5 Tofteg\u00e5rdskolen. For at undg\u00e5, at eleverne i Kl\u00e6strup skulle blive en \u201dglemt\u201d enklave, opgraderede jeg min uddannelse med, i flere \u00e5r efter skoletid, at l\u00e6se matematik og dansk som linjefag i Aalborg, s\u00e5 jeg blev ansat som l\u00e6rer ved Tofteg\u00e5rdsskolen og Kl\u00e6strup skole. Jeg underviste s\u00e5 b\u00e5de p\u00e5 Tofteg\u00e5rdsskolen og i Kl\u00e6strup Skole. Til at varetage de manglende timer i Kl\u00e6strup, var der enkelte l\u00e6rere fra Tofteg\u00e5rdsskolen, som nu fik timer i Kl\u00e6strup. I 1982 var det ikke l\u00e6ngere muligt at bevare Kl\u00e6strup Skole, en \u00e6ra var slut i Kl\u00e6strup, og b\u00e5de jeg og eleverne blev overflyttet til Tofteg\u00e5rdsskolen. Her var jeg ansat som l\u00e6rer indtil, jeg blev pensioneret i 1999.<\/p>\n

I 1968 blev vi selvbyggere og byggede et H\u00d8M-hus i Br\u00f8nderslev. Det blev vort hjem i ca. 35 \u00e5r.<\/p>\n

Mit Spejderliv<\/u><\/strong>.<\/h6>\n

i 1967 opstod der i Jerslev et \u00f8nske om at f\u00e5 oprettet et spejderarbejde og der blev derfor indbudt til et orienteringsm\u00f8de i Jerslev forsamlingshus. Til denne aften havde de bedt Ole og Niels Graven fra KFUM-Spejderne i Br\u00f8nderslev til at komme og fort\u00e6lle om spejderarbejde. Efterf\u00f8lgende indb\u00f8d de interesserede for\u00e6ldre til at komme med til Br\u00f8nderslev for at overv\u00e6re et flokm\u00f8de. Vi var 6, her iblandt undertegnede, som tog mod tilbuddet mest af nysgerrighed. Vi deltog i flere flokm\u00f8der i deres m\u00f8delokale i k\u00e6lderen under Br\u00f8nderslev Missionshus, for at f\u00e5 mere indsigt i spejderarbejdet. Det resulterede i, at der i februar 1968 blev oprettet en ulveflok under Br\u00f8nderslev gruppe, med flokm\u00f8der i Jerslev. Senere blev der ogs\u00e5 oprettet en spejderpatrulje under Br\u00f8nderslev gruppe. I maj 1972 blev KFUM-Spejderne i Jerslev en selvst\u00e6ndig gruppe.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg havde v\u00e6ret elev p\u00e5 Viborg Gymnastikh\u00f8jskole, og der taget delingsf\u00f8reruddannelse. Mens jeg gik p\u00e5 seminariet fyldte gymnastikken en stor del af mit fritidsliv. Jeg underviste 3 hold b\u00f8rnegymnaster p\u00e5 S\u00f8ndermarksskolen i Vejle. Jeg var helt sikker p\u00e5, at ledelse af gymnastik skulle v\u00e6re min fritidsinteresse, men s\u00e5dan skulle det ikke g\u00e5. Da jeg flyttede til Br\u00f8nderslev i 1962, manglede man ikke gymnastikledere hverken i Br\u00f8nderslev eller Jerslev. Men da vores \u00e6ldste dreng Uffe var i den alder, at han kunne blive spejder, s\u00e5 blev det indenfor spejderbev\u00e6gelsen, at jeg nu lagde mine kr\u00e6fter. Jeg havde ikke haft mulighed for at v\u00e6re spejder hverken i min barndom eller ungdom. Jeg blev meget hurtigt grebet af den fantasiverden der var omkring Mowgli-fort\u00e6llingerne og de aktiviteter, der kunne bygges op heromkring. I spejderbev\u00e6gelsen har jeg f\u00e5et et utal af udfordringer, oplevelser og fantastiske venner. Det startede med at jeg i de f\u00f8lgende \u00e5r nu blev flokleder, senere gruppeleder, tropleder og b\u00e6verleder i Jerslev gruppe. En kort tid var jeg ogs\u00e5 b\u00e6verleder i Br\u00f8nderslev gruppe.<\/p>\n

Det har s\u00e5 videre udviklet sig til, at jeg i 1980 blev divisionschef for \u00d8st-Vendsyssel Division med 1200 spejdere. Jeg kom med i distriktsstaben i Nordjyske distrikt, med i bestyrelsen for Thorup Hede. Blev valgt til Hovedbestyrelsen for KFUM-Spejderne i Danmark, hvor jeg kom med i flere udvalg og arbejdsgrupper. Men den vigtigste opgave jeg fik, var dog, at jeg som formand for Arbejdsgruppen for 6-7\u00e5rige spejdere, efter deltagelse i en Verdenskonference i Irland, tog B\u00e6veriderammen med hjem til Danmark og dermed blev de 6-7 \u00e5rige spejdere nu b\u00e6vere. Det blev en meget travl tid, da Landsm\u00f8det p\u00e5 Nyborg strand godkendte arbejdsgrenen. Der skulle laves lov, retningslinjer, arbejdsstof, uddannelse, kurser, blad, m\u00e6rker, s\u00e6rpr\u00e6g og meget, meget mere. Men ogs\u00e5 en utrolig sp\u00e6ndende tid med m\u00f8der og venskaber med mennesker med entusiasme og \u00e5benhed overfor den nye arbejdsgren.<\/p>\n

Jeg har haft den gl\u00e6de at v\u00e6re med til at planl\u00e6gge aktiviteter p\u00e5 Korpslejre i Langeskov og Holb\u00e6k, v\u00e6ret med i ledelsen af Frederikshavnlejren i 1985, og v\u00e6ret medhj\u00e6lper p\u00e5 de efterf\u00f8lgende Korpslejre. Jeg har i 24 \u00e5r haft gl\u00e6den af at v\u00e6ret lejrleder p\u00e5 MUS-lejre p\u00e5 Thorup Hede, en lejr med 120 deltagere det f\u00f8rste \u00e5r, men som \u00e5r efter \u00e5r voksede og ret hurtigt voksede til omkring 1000 deltagere hvert \u00e5r.<\/p>\n

I flere \u00e5r var vores k\u00e6lder hjemsted for distriktets idecenter og udlevering af diverse bestilte spejderartikler. Hver eneste uge havde vi bes\u00f8g af spejdere, som enten kom for at hente spejderartikler, eller hj\u00e6lp og ideer til planl\u00e6gning af spejderm\u00f8der. N\u00e5r der var kurser eller andre lederarrangementer i distriktet blev den lukkede trailer fyldt med ideb\u00f8ger og alskens idestof. Hele herligheden k\u00f8rte jeg s\u00e5 ud til kursusstedet og stillet frem.\u00a0 Idecentret er i dag opbevaret p\u00e5 Thorup Hede, men har jo n\u00e6sten overlevet sig selv, takket v\u00e6re internettet, hvor der nu kan hentes alskens idestof.<\/p>\n

Spejderlivet har i mere end 50 \u00e5r v\u00e6ret en stor del af mit liv og for en stor del ogs\u00e5 J\u00f8rns liv. Vi har gennem spejderarbejdet fundet de bedste venner. Det kan umuligt beskrives hvor stor en gave vi har f\u00e5et igennem dette. At opleve de mange b\u00f8rns gl\u00e6de og forventninger. At opleve voksne, som ikke bliver tr\u00e6tte af at lege. At sidde om b\u00e5let en stille sommeraften. Det har formet mit liv og tilv\u00e6relse. Igennem de mange kurser jeg har deltaget i, har jeg f\u00e5et s\u00e5 megen livsforst\u00e5else, teori og praksis. Jeg har gennemf\u00f8rt 2 Gilwellkursus, og haft den store oplevelse at v\u00e6re b\u00e5de kursusleder og instrukt\u00f8r sammen med fantastisk dygtige folk p\u00e5 flere Lederkurser og p\u00e5 Gilwellkurser.<\/p>\n

 <\/p>\n

Pensionistjob p\u00e5 Herreg\u00e5rden Odden<\/u><\/strong><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

I 2005, var vores svigerdatter, Lisbet daglig leder p\u00e5 Herreg\u00e5rden Odden, som huser en samling p\u00e5 mere end 1000 v\u00e6rker af kunstneren J. F. Willumsen. Hun manglede en kustode, og bad mig om at tage denne post. Kunst var ikke min st\u00e6rkeste side, men ved at f\u00f8lge et par rundvisninger, l\u00e6sning af diverse beskrivelser om J. F. Willumsen, studere hans v\u00e6rker og l\u00e6se om Oddens historie, f\u00f8lte jeg mig efterh\u00e5nden nogenlunde kl\u00e6dt p\u00e5 til opgaven. Det blev et sp\u00e6ndende job, som bestod af modtagelse af g\u00e6ster, introduktion af samlingen, ind imellem enkelte rundvisninger, bage kage, servere kaffe, fort\u00e6lle om herreg\u00e5rden Oddens historie, reng\u00f8ring osv. Efterh\u00e5nden blev jobbet mere og mere omfattende, is\u00e6r efter at Lisbet opsagde sin stilling, da hun og Uffe overtog Svanelunden. I 2015 gik jeg over til kun at st\u00e5 p\u00e5 vikarlisten.<\/p>\n

Bestyrelsesarbejde p\u00e5 Horne Efterskole.<\/u><\/strong><\/h6>\n

Sidst i firserne indvilgede jeg i at repr\u00e6sentere KFUM-Spejderne \u00d8st-Vendsyssel i Repr\u00e6sentantskabet for Horne Ungdomsskole. I 1990 blev jeg valgt som bestyrelsesmedlem og senere i flere \u00e5r, formand for skolen. Det blev en meget turbulent tid med forstanderafskedigelser og ans\u00e6ttelse af forstandere og af mange nye l\u00e6rere. Heldigvis sluttede min formandstid rigtig godt efter vi fik ansat Mogens Dalager som forstander. Vi havde i alle \u00e5rene et rigtig godt samarbejde i bestyrelsen, og med ans\u00e6ttelsen af Mogens \u201dvoksede\u201d skolen b\u00e5de i kvalitet og kvantitet til gl\u00e6de for b\u00e5de elever, ansatte, forstander og bestyrelsen.<\/p>\n

Menighedsr\u00e5d, B\u00f8rnearbejde, Juleaften, \u00c5bent Hus<\/u><\/strong><\/h6>\n

Fra 1982 til 1992 var jeg medlem af Br\u00f8nderslev Menighedsr\u00e5d. Det var et sp\u00e6ndende og meget interessant arbejde. Jeg var alle \u00e5rene med i Aktivitetsudvalget. Jeg kom i menighedsr\u00e5det dag Sogneg\u00e5rden (den gang blev det kaldt Menighedshuset) blev indviet. Dette gav jo nogle udfordringer til at igangs\u00e6tte nogle aktiviteter. Nu var der rum, til at afholde forskellige arrangementer. Vi fik startet \u00c5bent Hus-arrangementer. I begyndelsen inviterede vi b\u00e5de b\u00f8rn, unge og voksne til spisning og forskellige aktiviteter. Det viste sig ret hurtigt, at det ikke var optimalt at skulle lave arrangementer for alle aldersgrupper samme aften. Det udviklede sig til arrangementer, som kun henvendte sig til voksne. Vi kunne samle ca. 50-80 mennesker til disse aftner, hvor vi startede med f\u00e6llesspisning og efterf\u00f8lgende underholdning eller foredrag.<\/p>\n

Vi fik ogs\u00e5 startet et b\u00f8rnearbejde, som hver s\u00f8ndag, n\u00e5r der var b\u00f8rn med i kirke, kunne under pr\u00e6diken komme med ind i Sogneg\u00e5rden for at blive besk\u00e6ftiget med at tegne, lege, synge og h\u00f8re bibelhistorie<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 i den periode, at vi fik startet Juleaften-arrangement. Folk som m\u00e5ske sidder alene, eller som ikke har lyst og kr\u00e6fter til at bes\u00f8ge familien juleaften, er velkomne til at v\u00e6re med til juleaften i Sogneg\u00e5rden. Her bliver holdt traditionel juleaften med fl\u00e6skesteg, ris a la mande, dans om juletr\u00e6et og julegaver. Det f\u00f8rste \u00e5r var pastor Klejnstrup v\u00e6rt, og aktivitetsudvalget tog sig af det praktiske. Julemaden fik vi i mange \u00e5r fra Grillbaren Uret, og senere blev det Bondestuen.<\/p>\n

Menighedsr\u00e5dsarbejdet medf\u00f8rte flere andre opgaver udover de m\u00e5nedlige menighedsr\u00e5dsm\u00f8der.<\/p>\n

P\u00e5 job i Genbrugsforretning. <\/u><\/strong><\/h6>\n

I 2008 var J\u00f8rn og jeg med p\u00e5 en studierejse til Sierra Leone, et land som var under opbygning efter 11 \u00e5rs frygtelig borgerkrig. Vi husker m\u00e5ske bedst den krig som krigen, hvor rigtig mange b\u00f8rnesoldater deltog. B\u00f8rnesoldaterne skulle k\u00e6mpe med v\u00e5ben i krigen, ellers ville de selv blive dr\u00e6bt, mange var under 12 \u00e5r. Denne rejse var i h\u00f8j grad en p\u00e5 mange m\u00e5der en \u00f8jen\u00e5bner for os. Efter hjemkomsten holdt vi et utal af foredrag om levevilk\u00e5rene i Afrika.<\/p>\n

Det var derfor ogs\u00e5 let at overtale os til at give en hj\u00e6lpende h\u00e5nd i en genbrugsbutik. B\u00e5de J\u00f8rn og jeg arbejdede i 7 \u00e5r i Mission Afrika Genbrug.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

De seneste 4 \u00e5r har jeg v\u00e6ret en del af medarbejderne i Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp Genbrug, hvor min hovedopgave er at sortere og prism\u00e6rke b\u00f8ger. Et sp\u00e6ndende arbejde, som med f\u00e5 midler kan hj\u00e6lpe mennesker i n\u00f8d<\/p>\n

Kolonihaveforeningen Agdrupparken.<\/strong><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Vi har i mere end 30 \u00e5r haft sommerhus ved Vestkysten, og da vi afh\u00e6ndede det til vores s\u00f8n Asbj\u00f8rn, blev der et lille tomrum. Da vi en dag gik tur i kolonihaveomr\u00e5det fik vi ideen til at k\u00f8be en kolonihave. Det viste sig at v\u00e6re en rigtig god beslutning. Vi savnede begge det at have det \u201drum\u201d, at kunne se ud i naturen. Det fik vi i Agdrupparken.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Kolonihaveforeningen Agdrupparken er en naturperle i Br\u00f8nderslev by. Her er ingen st\u00f8j fra trafik, her er plads til dyreliv, et eldorado for fugle, harer leger p\u00e5 de gr\u00f8nne omr\u00e5der, pindsvinet trisser rundt i haverne, r\u00e5dyrene er fascinerende g\u00e6ster, men ind imellem ogs\u00e5 u\u00f8nskede, n\u00e5r de har spist jordb\u00e6rrene hos Henrik, eller tulipanerne i Peters have, eller Lises hindb\u00e6r. Kolonihaveomr\u00e5det ejes af kommunen, og lejes af kolonisterne. Kolonihavehusene ejes af de enkelte lejere. Haverne benyttes p\u00e5 forskellig m\u00e5de, rigtig mange dyrker gr\u00f8nsager og frugter, andre g\u00e5r meget op i blomster-og prydhave. Aldersgrupperne sp\u00e6nder fra unge og b\u00f8rnefamilier til pensionister og kommer fra forskellige samfundslag. Det er folk, der bor i lejlighed eller har hus og have, som benytter kolonihaven som sit fristed. Nogle tror at have kolonihave kan sammenlignes med, at have sommerhus, men p\u00e5 flere m\u00e5der, kan det ikke sammenlignes. Kolonihavehusene m\u00e5 h\u00f8jst v\u00e6re p\u00e5 50 m2, der m\u00e5 ikke v\u00e6re k\u00e6lder, og huset v\u00e6re max 3,5 m h\u00f8jt, have og h\u00e6k skal<\/u> vedligeholdes, man skal have fast bop\u00e6lsadresse i Br\u00f8nderslev kommune, og man m\u00e5 ikke bo i kolonihaven om vinteren, desuden er der flere restriktioner og regler, der skal overholdes end der er i et sommerhusomr\u00e5de. Alle regler og p\u00e5bud overskygges dog af den gl\u00e6de det er, at nyde sommerdage i egen have eller sammen med naboer i haverne.<\/p>\n

I efter\u00e5ret 2014 blev jeg valgt til formand for kolonihaveforeningen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det har fyldt meget i mit liv. Der er 85 haver i foreningen, og der er bygget kolonihavehuse i de 81 af haverne. Det er om sommeren en levende lille landsby med mange opgaver for en bestyrelse. Foruden almindeligt bestyrelsesarbejde omfatter det mange flere omr\u00e5der. Det drejer sig om salg af huse (bestyrelsen medvirker ved alle salg af kolonihavehuse) det er afvikling af arrangementer af forskellig art, praktiske opgaver omkring vedligeholdelse af klubhus, veje og sikre at hele omr\u00e5det bliver vedligeholdt osv.<\/p>\n

Frivillig og bestyrelsesarbejde p\u00e5 Vildmosemuseet.<\/u><\/strong><\/h6>\n
\"\"
Det nye Vildmuseum<\/figcaption><\/figure>\n

For ca. 15 \u00e5r begyndte jeg at deltage i frivilligt arbejde p\u00e5 Vildmosemuseet, og i 2011 blev jeg valgt til suppleant til bestyrelsen, senere som bestyrelsesmedlem. Det har v\u00e6ret en sp\u00e6ndende tid, men ogs\u00e5 en turbulent tid.<\/p>\n

Det har v\u00e6ret sammenl\u00e6gning af museerne Dorf M\u00f8lleg\u00e5rd, Try Museum, som begge var statsanerkendte, og Vildmosemuseet. Senere en udskillelse af Try museum. Og for 3 \u00e5r siden lukning af Vildmosemuseet. Meget har drejet sig om \u00f8konomi. Der var alt for mange d\u00e5rlige bygninger, som kr\u00e6vede vedligeholdelse. For at kunne opn\u00e5 statslig st\u00f8tte, er der nogle krav vedr\u00f8rende bl.a. opbevaring af museumsgenstandene, der skal opfyldes. Genstandene fra Vildmosemuseet er pt. opbevaret i museets magasiner. Der har v\u00e6ret en del udskiftning af personale. Det seneste er, at vi har sammenlagt Museumsforeningen for Dorf M\u00f8lleg\u00e5rd og Museumsforeningen for Vildmosemuseet, hvilket er en naturlig f\u00f8lge af, at de to museumsafdelinger: Dorf M\u00f8lleg\u00e5rd og Vildmosemuseet er et samlet museumsv\u00e6sen<\/p>\n

Foruden bestyrelsesarbejdet har jeg deltaget i rigtig mange frivillige opgaver, s\u00e5som bl.a. Skoletjeneste, hvor vi dels har fortalt og undervist om livet i \u201dgamle dage\u201d. Det har v\u00e6ret sommerskole, hvor b\u00f8rnene har stiftet bekendtskab og pr\u00f8vet gamle h\u00e5ndv\u00e6rk og skikke. Det har v\u00e6ret og er som hj\u00e6lper ved forskellige arrangementer. Jeg har bagt i hundredvis af \u00e6bleskiver p\u00e5 det gamle br\u00e6ndekomfur p\u00e5 Paukj\u00e6rg\u00e5rd, passet billetkontor m.m. Der foreg\u00e5r i \u00f8jeblikket vildt mange sp\u00e6ndende aktiviteter b\u00e5de i Dorf M\u00f8lleg\u00e5rd og Vildmosemuseet med udstillinger, foredrag og byvandringer. Vildmosemuseets genstande er, som tidligere n\u00e6vnt opmagasineret med henblik p\u00e5 senere anvendelse i et kommende nyt museum i Br\u00f8nderslev. Museerne har k\u00f8bt en fl\u00f8j af A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik. Stueetagen er taget i brug til diverse arrangementer, og administrationen er flyttet ind p\u00e5 2. sal. Der er udarbejdet et flot projekt, og der s\u00f8ges nu penge til at realisere planerne for Det Ny Vildmosemuseum. Det bliver et moderne museum placeret centralt i Br\u00f8nderslev, n\u00e6r ved Rhododendronparken, baneg\u00e5rden og midtbyen. Det er en rigtig sp\u00e6ndende tid begge museumsafdelinger g\u00e5r i m\u00f8de, med opbygning af Det Ny Vildmosemuseum som forventes klar om f\u00e5 \u00e5r, og efterf\u00f8lgende skal Dorf M\u00f8lleg\u00e5rd have en gennemgribende restaurering.<\/p>\n

Afrunding.<\/strong><\/p>\n

I dag nyder min mand, J\u00f8rn og jeg pensionisttilv\u00e6relsen i en lille andelsbolig, men det meste af sommerhalv\u00e5ret tilbringer vi i kolonihaven. J\u00f8rn har bl.a. arbejdet som maskinarbejder p\u00e5 Pedersh\u00e5b Maskinfabrik. Vi har 3 drenge og hvoraf de to har f\u00e5et deres uddannelse i Br\u00f8nderslev, Stig som blikkenslager og VVS-mand og arbejder nu hos Br\u00f8nderslev VVS. Asbj\u00f8rn blev udl\u00e6rt som bager i det dav\u00e6rende Kvickly i Br\u00f8nderslev, og er nu bagermester i Randers Bilka. Uffe blev uddannet som skibskok hos J. Lauritsen og er nu restaurat\u00f8r i Hj\u00f8rring og B\u00f8rglum. Vi har 5 b\u00f8rneb\u00f8rn, Tim er ansat hos DLG i \u00f8konomiafdelingen, Christian ansat som direkt\u00f8r i et feriecenter i det nordlige Vietnam, Camilla ansat som ergoterapeut ved Br\u00f8nderslev Kommune og Malene og Sofie g\u00e5r p\u00e5 gymnasium i Br\u00f8nderslev og Aalborg. For kort tid siden har vi f\u00e5et et lille oldebarn.\u00a0 Som man n\u00e6sten kan regne ud, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at samle hele familien samtidig. Heldigvis kan det med lidt langtidsplanl\u00e6gning ind imellem lykkes. Vi nyder det i fulde drag, n\u00e5r det endelig lykkes.<\/p>\n

Birte Nielsen oktober 2021<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af tidligere l\u00e6rer Birte Nielsen Den f\u00f8rste 100\u00e5rs f\u00f8dselsdag i Br\u00f8nderslev\u00b4s historie,\u00a0og lidt om mit liv og relation til Br\u00f8nderslev, og Mine f\u00f8rste \u00e5r. Uddannelse og L\u00e6rerjob. Mit Spejderliv. Horne Efterskole. Menighedsr\u00e5d, B\u00f8rnearbejde. Juleaften. Genbrugsforretning, Kolonihaveforeningen Agdrupparken.Bestyrelsesarbejde p\u00e5 Vildmosemuseet Jeg er ikke indf\u00f8dt borger i Br\u00f8nderslev, men mine aner har dog r\u00f8dder i Br\u00f8nderslev. Min … L\u00e6s videre “Min historie – Birte Nielsen, fhv. l\u00e6rer”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66],"tags":[],"class_list":["post-38860","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38860","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38860"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38860\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":38876,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38860\/revisions\/38876"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38860"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=38860"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=38860"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}