{"id":37906,"date":"2022-09-14T00:52:08","date_gmt":"2022-09-13T22:52:08","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=37906"},"modified":"2022-09-14T00:59:00","modified_gmt":"2022-09-13T22:59:00","slug":"landbrug-landbrug-landbrug","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=37906","title":{"rendered":"Henning Krabbe – Landbrug, landbrug, landbrug"},"content":{"rendered":"
\u00a0af Henning Krabbe\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \"\"<\/h6>\n

Bornholmsgade 10, Br\u00f8nderslev.<\/em><\/p>\n

\n

Det l\u00e5 ikke lige i kortene, at jeg skulle f\u00e5 mit erhvervsm\u00e6ssige virke i Br\u00f8nderslev, men nogle bump p\u00e5 min livsvej f\u00f8rte mig hertil. Jeg er vokset op p\u00e5 et husmandssted i Hvorupg\u00e5rd og gik ud af skolen efter 7. klasse, hvor der \u00e9n sommer kun var skolegang hver anden dag. Kom ud og tjene og l\u00e6rte her om det praktiske landbrug med pasning af mark og dyr. Fodring, udmugning og malkning h\u00f8rte til de daglige opgaver. Og p\u00e5 den ene g\u00e5rd blev hestene f\u00f8rst solgt, mens jeg tjente der. Toilettet var bag k\u00f8rerne med papir fra kraftfoders\u00e6kkene fra Peder P. Hedegaard, og malkerummet i midten af kostalden var pladsen for vaskefadet til den personlige vask.<\/p>\n

\"\"
Min far havde 2 gule heste. Nanna var god, n\u00e5r der skulle leges cowboys og indianere. Jeg havde ogs\u00e5 indrettet en ridebane p\u00e5 en lille gr\u00e6smark med forskellige forhindringer.<\/figcaption><\/figure>\n

Det viste sig s\u00e5, at min ryg ikke kunne holde til praktisk landbrugsarbejde, og jeg m\u00e5tte finde anden besk\u00e6ftigelse. Jeg sagde farvel til g\u00e5rden, og den n\u00e6ste dag var jeg elev p\u00e5 Aalborg Eksamenskursus, hvor et 2-\u00e5rigt eftermiddags- og aftenforl\u00f8b skulle resultere i en realeksamen. Omskolingen var begyndt – og med revalideringsst\u00f8tte. Efter de to \u00e5r s\u00f8gte jeg vejledning forskellige steder og kom til den konklusion, at en realeksamen ikke var nok. Jeg fortsatte p\u00e5 Studenterkursus i Aalborg, og efter 2 \u00e5r p\u00e5 aftenkursus fik jeg i 1969 studenterhuen. S\u00e5 var mange d\u00f8re \u00e5bne, men jeg valgte det kendte og s\u00f8gte optagelse p\u00e5 agronomstudiet p\u00e5 Landboh\u00f8jskolen. Studiet blev gennemf\u00f8rt og i 1973 kunne jeg kalde mig cand.agro.<\/p>\n

Ophold p\u00e5 farm i USA<\/h2>\n

Undervejs i studierne var jeg p\u00e5 et ophold p\u00e5 en farm i Michigan i USA i 2 m\u00e5neder. Det var min f\u00f8rste udlandsrejse og en dannelsesrejse for mig. Jeg kom til en god familie, hvor manden selv havde v\u00e6ret p\u00e5 ophold p\u00e5 i Haldager som ung. Her stiftede jeg bekendtskab med mange nye ting. Landmanden var desuden ansat p\u00e5 et universitet, s\u00e5 der var ogs\u00e5 god lejlighed til at l\u00e6re noget om de amerikanske landbrugsuniversiteter. Jeg deltog ogs\u00e5 i mit f\u00f8rste Rotary m\u00f8de her. Men vigtigst af alt var min l\u00e6ring af sproget. Det engelsk, som jeg senere har kunnet pr\u00e6stere, har v\u00e6ret med afs\u00e6t i l\u00e6ringen i Michigan. Jeg har fortsat god kontakt til \u201dmin familie\u201d, og Lissi og jeg har bes\u00f8gt dem flere gange, og de har ogs\u00e5 bes\u00f8gt os.<\/p>\n

Forsker<\/h2>\n

Efter eksamen fik jeg job p\u00e5 Statens Byggeforskningsinstitut, hvor jeg arbejdede med landbrugsbyggeri. Jeg skulle v\u00e6re forsker, og efter et par \u00e5r fortsatte jeg studierne og opn\u00e5ede i 1977 den jordbrugsvidenskabelige licentiatgrad, som nu ben\u00e6vnes phd. Men s\u00e5 kom et nyt bump p\u00e5 vejen. Bevillingerne til forskning indenfor mit omr\u00e5de blev omlagt, s\u00e5 landbrugsafdelingen blev nedlagt. Jeg m\u00e5tte se mig om efter nyt arbejde, men jobbene hang da ikke p\u00e5 tr\u00e6erne. I mellemtiden var jeg blevet gift med Lissi, der er p\u00e6dagog, og vi havde f\u00e5et 2 b\u00f8rn og k\u00f8bt nyt hus i Nordsj\u00e6lland, s\u00e5 et fast job var n\u00f8dvendigt. Jeg valgte at skifte spor og s\u00f8ge job som r\u00e5dgiver indenfor \u00f8konomi i landbruget, for her var det nemmere at f\u00e5 job. Da b\u00e5de Lissi og jeg er fra Vendsyssel valgte vi at flytte tilbage, s\u00e5 vores b\u00f8rn kom t\u00e6ttere p\u00e5 bedstefor\u00e6ldrene. Jeg fik job p\u00e5 Landbocentret i Br\u00f8nderslev, givetvis fordi jeg var den eneste ans\u00f8ger.<\/p>\n

\"\"
Jeg var langh\u00e5ret og havde fuldsk\u00e6g, gik i fl\u00f8jlsbukser, anorak og fodformede sko, s\u00e5 det var en modig bestyrelse, der antog mig.<\/figcaption><\/figure>\n

Landbrugskrise<\/h2>\n

Kort efter min ans\u00e6ttelse br\u00f8d landbrugets store 1980\u2019er krise ud. Indtjeningen var lav og g\u00e6lden h\u00f8j, og jeg blev kastet ud i arbejdet med g\u00e6ldssaneringer, akkorder, indefrysninger og \u00f8konomisk genopretning. 40 k\u00f8er, h\u00f8j bel\u00e5ning og en g\u00e6ld til foderstoffirmaet p\u00e5 1 mio. kr. med m\u00e5nedlig rentetilskrivning p\u00e5 2% gjorde det umuligt at f\u00e5 balance i \u00f8konomien, og det uanset om \u00e6gtef\u00e6llen var sygeplejerske eller ej. Der var mange tunge familiesk\u00e6bner, og det h\u00f8rte med til checklisten at tale om, at selvmord ikke var en udvej at v\u00e6lge. Politisk blev der lavet forskellige \u201dordninger\u201d med statsgaranterede g\u00e6ldssaneringsl\u00e5n og rentetilskud, og det var disse v\u00e6rkt\u00f8jer jeg havde med i konsulenttasken.<\/p>\n

Mange landm\u00e6nd havde ikke klar indsigt i bedriftens \u00f8konomiske resultat. Derfor p\u00e5begyndte vi at arbejde med driftsregnskaber, der i mods\u00e6tning til et skatteregnskab viste hvordan \u00f8konomien var. De lange edb-udskrifter gjorde heller ikke \u00f8konomien lettere at forst\u00e5, og for at r\u00e5de bod herp\u00e5 gjorde vi det til en fast praksis, at bedriftens hovedtal blev skrevet med h\u00e5ndskrift p\u00e5 omslagets inderside sammen med en h\u00e5ndskreven vurdering af resultatet.<\/p>\n

For at flytte fokus fra de historiske regnskabstal satte vi gang i arbejdet med budgetter i et tv\u00e6rfagligt samarbejde mellem landmanden og de forskellige faglige r\u00e5dgivere indenfor planteavl, kv\u00e6g og svin. Jeg fik til opgave at koordinere dette arbejde, og der blev udviklet en s\u00e6rlig Br\u00f8nderslev-model for tv\u00e6rfagligt samarbejde. En model som gav mig anledning til at holde mange undervisningsforl\u00f8b og foredrag, ikke blot i Br\u00f8nderslev men ogs\u00e5 mange andre steder p\u00e5 efteruddannelseskurser for b\u00e5de landm\u00e6nd og konsulenter. \u201dEn uge p\u00e5 landbrugsskole\u201d var i en \u00e5rr\u00e6kke et fast tilbud om efteruddannelse for alle landm\u00e6nd, og jeg havde den gl\u00e6de ofte at blive brugt som underviser flere steder.<\/p>\n

Ingen lederuddannelse<\/h2>\n

I 1986 blev jeg udn\u00e6vnt til leder af Regnskabskontoret p\u00e5 Landbocentret, men jeg fortsatte med r\u00e5dgivningsopgaver for min portef\u00f8lje af landmandskunder. Jeg har ingen formel uddannelse i ledelse, men gjorde her brug af mine sociale kompetencer. Jeg var meget inspireret af den kendte foredragsholder Nils Villemoes, som allerede i 1980\u2019erne l\u00e6rte mig om medarbejdersamtaler. Jeg lavede en ledergruppe best\u00e5ende af 4 personer, og vi blev ofte kaldt \u201d4-banden\u201d, der bestod af Viggo Rasmussen (edb), Poul Boye\/ Poul Hjorth (skat), S\u00f8ren Peider Hansen (drifts\u00f8konomi) og jeg selv.<\/p>\n

\"\"
Regnskabskontorets ansatte f\u00f8r 1. sal blev bygget. Da vi fraflyttede Landbocentret blev det til Jobcenter.<\/figcaption><\/figure>\n

Det gik godt og vi havde tilgang af nye kunder, og vi havde et godt samspil og godt samarbejde i personalegruppen., der bestod af ca. 2 elever, 22 assistenter og 8 konsulenter. Vi var som en lille familie og kendte hinandens \u00e6gtef\u00e6ller og navnene p\u00e5 hinandens b\u00f8rn. Det var en god tid, som fortsat tr\u00e6kker gode spor.<\/p>\n

Jeg havde i arbejdet uvurderlig hj\u00e6lp af vores sekret\u00e6r, Vibeke Lambrechtsen, der var mig en tro v\u00e6bner i mange \u00e5r. Hun var loyal ud over alle gr\u00e6nser og tog mig altid i forsvar, n\u00e5r der var kritik. Selvom hun var nordmand beherskede hun det danske sprog til fulde, og n\u00e5r jeg brugte diktafon i arbejdet fik jeg altid en velskreven tekst retur, for hun rettede og justerede i min diktering, s\u00e5 resultatet blev godt.<\/p>\n

Der blev ikke gjort meget ud af stillingsbetegnelserne. Konsulenterne blev ofte kaldt regnskabskonsulenter, hvilket jeg ikke mente var d\u00e6kkende, men v\u00e6rre var det, at assistenterne blot blev kaldt \u201dpigerne p\u00e5 regnskabskontoret\u201d. Det indg\u00f8d ikke til stolthed i jobbet, og n\u00e5r de p\u00e5g\u00e6ldende ringede til en landmand undlod de oftest at pr\u00e6sentere sig og sagde blot \u201ddet er fra regnskabskontoret\u201d. Det fik vi heldigvis lavet om p\u00e5. Assistenterne var – og er – jo i den grad vigtige medarbejdere, der s\u00f8rgede for bogf\u00f8ring af alle landmandens \u00f8konomiske dispositioner, og de var vigtige akt\u00f8rer, n\u00e5r der skulle afregnes moms og energiafgifter, og n\u00e5r bogf\u00f8ringen skulle omformes til et regnskab. Og s\u00e5 kunne de disponere med stor ansvarlighed og selv tilrettel\u00e6gge arbejdet. Vi begyndte at bruge \u201drevisorassistent\u201d som stillingsbetegnelse, og den bruges vist fortsat i r\u00e5dgivningssektoren i landbruget.<\/p>\n

Vi havde lokale l\u00f8naftaler, men de indeholdt ingen pensionsordning for assistenterne. Det fik vi dog gjort noget ved, s\u00e5 der blev igangsat indbetalinger til pension, hvor arbejdsgiveren betalte 400 kr. pr m\u00e5ned og medarbejderen 200 kr., samtidig med at der blev tilkoblet en livs- og invalideforsikring.\u00a0 Det var sm\u00e5 m\u00e5nedlige bel\u00f8b, men vi kom i gang, og siden blev bel\u00f8bene forh\u00f8jet. Det var en god milep\u00e6l, og jeg er glad for, at vi fik den lavet, da det efterf\u00f8lgende har v\u00e6ret v\u00e6rdifuldt for kollegaer, der blev ramt af sygdom eller skulle g\u00e5 p\u00e5 pension.<\/p>\n

For egne penge<\/h2>\n

Et andet og mere tvivlsomt initiativ var udskiftning af skrivebordene p\u00e5 kontoret. Alle medarbejdere havde f\u00e5et edb p\u00e5 arbejdspladsen, men skrivebordene var fortsat de samme. Revisorassistenterne sad med stakkevis af bilag samt ringbind til at samle bilagene i tillige med forskellige udskrifter og vejledninger. Skrivebordet var fyldt, og der var knap plads til regnemaskine, tastatur og sk\u00e6rm. Men ingen var utilfredse og arbejdspr\u00e6stationerne var h\u00f8je.<\/p>\n

N\u00e5r jeg s\u00e5 p\u00e5 medarbejdernes belastning af ryg, skuldre, arme og h\u00e5ndled t\u00e6nkte jeg, at vi m\u00e5tte kunne f\u00e5 anskaffet bedre ergonomiske borde. Det fik vi sat gang i, men mit forslag om, at medarbejderne selv skulle give et bidrag til finansiering heraf blev dog ikke modtaget med klapsalver. Vi enedes dog om, at hver medarbejder skulle pr\u00e6stere ca. en dags arbejde uden l\u00f8n, hvilket svarede til 5-10 % af udgifterne ved de nye borde, der b\u00e5de havde fors\u00e6nket tastaturplads, skr\u00e5tstillet justerbar bordplade og 2 justerbare sideborde. HK protesterede, men bordene blev anskaffet, og vi fejrede de nye borde og holdt en personalefest. Men da jeg en s\u00f8ndag kort tid derefter lukkede Nordjyske Stiftstidende op og s\u00e5, at avisens leder omhandlede vores nye borde \u201dFor egne penge\u201d, var jeg sp\u00e6ndt p\u00e5 dommen. Heldigvis blev ordningen ikke d\u00f8mt helt ude, men jeg ville ikke g\u00f8re noget tilsvarende igen, hvis det var aktuelt.<\/p>\n

Jeg refererede til Regnskabsudvalget, som p\u00e5 et tidspunkt bestod af flere byr\u00e5dsmedlemmer. Efter dagsordenens afslutning p\u00e5 udvalgsm\u00f8derne og efter kaffen og lagkagen kom der en kasse \u00f8l p\u00e5 bordet, og s\u00e5 blev kommunens forhold debatteret med bl.a. Verner Jensen, Hammelmose, Ole Lysgaard. Serritslev og Niels Jensen fra Stenum.<\/p>\n

M\u00f8der<\/h2>\n

Br\u00f8nderslev havde gode m\u00f8de- og kursustraditioner for landbruget. Landboskolen blev bygget i 1936 for at tilbyde undervisning til bosiddende landm\u00e6nd og unge medhj\u00e6lpere, og med ungdomskonsulent Jens Chr. Vestergaard blev m\u00f8der og kurser fortsat udviklet og tilbudt. Viden er jo vigtig i ethvert erhverv. Jeg lagde mig ogs\u00e5 i selen for at tilbyde sp\u00e6ndende og interessante m\u00f8der om \u00f8konomi. Til \u00e5rsm\u00f8derne, der var heldagsm\u00f8der, havde vi ofte et tema, og jeg fik som den f\u00f8rste i landet igangsat, at jeg p\u00e5 m\u00f8derne kunne pr\u00e6sentere dugfriske regnskabsresultater. De t\u00f8rre tal blev krydret med eventyr, vittigheder, ordsprog, lyd, billeder og film, s\u00e5 alle kunne f\u00e5 noget med hjem. Vi var da ogs\u00e5 stolte over, at deltagerantallet steg fra 100 til 330 i \u00e5r 2000, hvor m\u00f8derne blev holdt p\u00e5 Nordjyllands Idr\u00e6tsh\u00f8jskole. Og for mig var det en gl\u00e6de, at mange deltagere var kvinder, da landmandens \u00f8konomi jo var en familie\u00f8konomi, hvor det er v\u00e6rdifuldt, at begge \u00e6gtef\u00e6ller har indsigt.<\/p>\n

\"\"
Der laves kulisse til \u00e5rsm\u00f8de p\u00e5 Idr\u00e6tsh\u00f8jskolen.<\/figcaption><\/figure>\n

Strukturudviklingen i landbruget bragede afsted med opk\u00f8b og nedl\u00e6ggelse af bedrifter. Det faldende medlemstal havde selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 betydning for os i landbrugsr\u00e5dgivningen, der jo var ejet af landbo- og husmandsforeningerne. Karl Damsgaard fra Tolstrup var dygtig formand for Br\u00f8nderslev og Omegns Landboforening og paraplyorganisationen Landboforeningerne i Vendsyssel, hvor jeg var sekret\u00e6r, og han stod i spidsen for en r\u00e6kke dr\u00f8ftelser og konferencer for at se, om der var vilje til, at nogle foreninger skulle g\u00e5 sammen. Efter 3. fors\u00f8g enedes man i 1996 om at g\u00e5 sammen i hele Vendsyssel, men det varede dog knap til, at bl\u00e6kket p\u00e5 aftalen var t\u00f8rt, f\u00f8r aftalen blev undsagt. Tilbage blev et samarbejde mellem Br\u00f8nderslev og Fjerritslev, der fik navnet Nordjysk LandbrugsR\u00e5dgivning, NLR, hvor jeg blev udpeget som leder.<\/p>\n

LandboNord<\/h2>\n

NLR fik kun en kort levetid indtil 1999, hvor LandboNord s\u00e5 dagens lys. Jeg s\u00f8gte jobbet som direkt\u00f8r og fik i efter\u00e5ret betroet opgaven med at f\u00e5 fusionen mellem de 5 landboforeninger i Vendsyssel og Han Herred gjort operationel. Inden da skulle alle samarbejdsrelationer mellem familiebruget og landboforeningerne dog bringes til oph\u00f8r, idet flere bygninger var ejet i f\u00e6llesskab ligesom mange medarbejdere var ansat i interessentskaber mellem de 2 organisationer.<\/p>\n

Der var strid modvind ved LandboNords start. De fem landboforeninger i Hj\u00f8rring, Frederikshavn, Flauenskjold, Fjerritslev og Br\u00f8nderslev havde vidt forskellig \u00f8konomi og kultur. Mere end 230 medarbejdere og 5 forskellige edb-systemer og arbejdspraksis skulle nu samk\u00f8res. Ved ans\u00e6ttelsessamtalen blev oplyst, at alle fem foreninger havde styr p\u00e5 \u00f8konomien, men da regnskaberne for 1999 blev udarbejdet var der samlet set underskud. Kulturerne skulle nu harmoniseres, priserne p\u00e5 r\u00e5dgivningsydelserne skulle ensartes, og der skulle rationaliseres. Hj\u00f8rring var hovedkontoret, og jeg havde arbejdssted her. Men jeg blev set som en konkurrent, der var kommet ind udefra. Medarbejderne strejkede og kr\u00e6vede min afgang. De var st\u00f8ttet af medarbejderne i Frederikshavn og Flauenskjold, mens medarbejderne i min gamle base i Fjerritslev og Br\u00f8nderslev bakkede op. Bestyrelsen valgte dog at st\u00e5 fast, s\u00e5 stormen blev redet af. Der blev holdt kogende medarbejderm\u00f8der med TV-Nords kameravogn udenfor. Jeg havde ingen begreb om, hvordan en s\u00e5dan konflikt skulle h\u00e5ndteres, s\u00e5 jeg forholdt mig lyttende med et p\u00e5taget forsigtigt smil. Bagefter fik jeg at vide, at den attitude i den grad havde v\u00e6ret provokerende for en del af deltagerne.<\/p>\n

Sammen med en meget dedikeret og dygtig chefgruppe kom der styr p\u00e5 tingene, og bestyrelsen med formand Lars M\u00f8ller – senere borgmester i Frederikshavn Kommune – bakkende helt og fuldt op i de sv\u00e6re \u00e5r.<\/p>\n

\"\"
\u00d8konomien var stram i de f\u00f8rste \u00e5r i LandboNord. Dyrskueg\u00e6sterne fik for 10 kr. 3 muligheder for at ramme udl\u00f8seren med en bold, s\u00e5 jeg r\u00f8g i vandbassinet. Min storebror sagde bagefter, at det var de bedste penge han havde givet ud.<\/figcaption><\/figure>\n

Der kom ogs\u00e5 gang i politiske tiltag, da landboNord ogs\u00e5 var landm\u00e6ndenes interesseorganisation. I 2002 blev vi med stolthed k\u00e5ret som \u201d\u00c5rets Landboforening\u201d. Vi arbejdede ogs\u00e5 med kunde- og medarbejdertilfredshed og scorede efter nogle \u00e5r ganske godt p\u00e5 de omr\u00e5der. Vi havde i forl\u00f8bet god hj\u00e6lp af en ekstern konsulent, der hjalp os med at f\u00e5 lavet vision og strategier flere gange. Den lokale virksomhedskonsulent Preben Lie havde vi ogs\u00e5 ombord i nogle \u00e5r. Ogs\u00e5 det var uhyre v\u00e6rdifuldt p\u00e5 vores rejse i en foranderlig tid.<\/p>\n

\"\"
Vi var stolte, da LandboNord blev k\u00e5ret som \u00c5rets landboforening.<\/figcaption><\/figure>\n

Christiansborg og EU<\/h2>\n

I det politiske lobbyarbejde fik vi indarbejdet en \u00e5rligt tilbagevendende begivenhed, hvor repr\u00e6sentanter fra bestyrelsen tog til Christiansborg for at m\u00f8des med de nordjyske folketingspolitikere. Forud for m\u00f8det havde vi planlagt de emner, som vi gerne ville dr\u00f8fte. Det skulle ikke dreje sig om brok og utilfredshed, men om fremtidige udfordringer for landbrugserhvervet. Vi havde god hj\u00e6lp af MF Bjarne Laustsen til at skaffe lokaler og forplejning p\u00e5 Christiansborg. De fleste Nordjyske MF\u2019ere m\u00f8dte op. Vi havde aftalt en time til hvert parti og havde ogs\u00e5 lejlighed til at spise frokost med de \u201dbl\u00e5 venner\u201d. Det var en god fornemmelse at tilrettel\u00e6gge turen for bestyrelsen og se dem indtage \u201dGr\u00f8nlandsv\u00e6relset\u201d, som vi typisk fik tildelt.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Lobbyarbejde p\u00e5 Christiansborg. Her med bestyrelsesmedlemmerne Per \u00d8stergaard, Lars Pedersen, formand Lars M\u00f8ller og Palle Joest Andersen.I lobbyarbejdet n\u00e5ede vi ogs\u00e5 til EU-kommissionen. I Bruxelles fik vi foretr\u00e6de for landbrugskommiss\u00e6r Mariann Fischer Boel. Vi talte om forbedringsmuligheder vedr. krydsoverensstemmelse og GMO, og Marian Fisher Boel sagde i sin farvelreplik, at jeg var en god \u201dspejderleder\u201d.<\/p>\n

Nyt domicil i Br\u00f8nderslev<\/h2>\n

Medarbejderne var jo placeret p\u00e5 5 lokationer og i 2004 begyndte jeg at arbejde for at f\u00e5 samlet alle p\u00e5 et sted. Byggefirmaet Arne Andersen i Vr\u00e5 udviste interesse for at indg\u00e5 en aftale om at bygge et nyt r\u00e5dgivningscenter, der skulle finansieres ved salg af de gamle centre. Og med god og uvurderlig hj\u00e6lp fra dav\u00e6rende Br\u00f8nderslev borgmester, Jens Arne Hedeg\u00e5rd, fik vi kabalen til at g\u00e5 op, hvor Landbocentret blev til Jobcenter. Jeg havde den gl\u00e6de, at den 16 mands store bestyrelse kunne tr\u00e6ffe beslutningen i enighed. Og det var en stor beslutning. Ikke at bygge nyt, men at sige farvel til de historiske lokationer. Hj\u00f8rring Amts Land\u00f8konomiske Forening havde s\u00e5ledes haft base i Hj\u00f8rring siden 1845.<\/p>\n

Byggeriet af det nye domicil blev gennemf\u00f8rt i 2006 og alle medarbejdere flyttede ind sammen med det gamle inventar og det eksisterende it-udstyr p\u00e5 \u201dstore flyttedag\u201d. M\u00e5dehold er jo en dyd i landbruget. Det var en gl\u00e6dens dag, da vi kunne markere indvielsen. Byggebudgettet p\u00e5 55 mio. kr. holdt, men beklagelig vis var byggeriet beh\u00e6ftet med en r\u00e6kke fejl, og kvaliteten var ikke p\u00e5 det niveau, som Arne Andersen ellers var kendt for. Det tog efterf\u00f8lgende en hel del \u00e5r at f\u00e5 udbedret de mange fejl og mangler.<\/p>\n

\"\"
Folketingets formand – og landmand – Chr. Mejdahl klipper snoren i det nye domicil.<\/figcaption><\/figure>\n

Plovsk\u00e6ret<\/h2>\n

Ved indk\u00f8rslen til Hj\u00f8rring p\u00e5 Aalborgvej blev der i 200 \u00e5ret for stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse rejst en stor jernskulptur i 1988. Den var lavet af kunstneren Bent S\u00f8rensen. Landboforeningen havde v\u00e6ret aktiv ved fremskaffelse af finansiering, men ejerskabet var uklart. I en samtale med advokat Troels Bidstrup Hansen fra Hj\u00f8rring, der var formand for Hj\u00f8rring Kommunes kunstudvalg, aftalte vi, at plovsk\u00e6ret skulle forblive i Hj\u00f8rring, selvom vi fraflyttede stedet. Jeg fik s\u00e5 Produktionsskolen i Br\u00f8nderslev til at lave en lidt mindre kopi, der blev afsl\u00f8ret p\u00e5 indvielsesdagen<\/p>\n

\"\"
Plovsk\u00e6ret fort\u00e6ller sin markante historie om f\u00e6steb\u00f8nder og landbrugets betydning ved indgangen til LandboNord.<\/figcaption><\/figure>\n

I det nye domicil var der mange store hvide v\u00e6gge. Maleren Jane Mikolajewicz fra Galleri Munken p\u00e5tog sig opgaven med at lave nogle malerier til udsmykning af bestyrelsens m\u00f8delokale. Opdraget var, at det ikke skulle v\u00e6re landbrugsmotiver, og Jane l\u00f8ste opgaven fint med en r\u00e6kke billeder med motiver inspirereret fra en rejse til New York.<\/p>\n

Til kontoromr\u00e5derne fik vi anskaffet en r\u00e6kke plakater og kunsttryk, der alle blev rammet ind hos glarmester Bertelsen. De blev opstillet i kantinen, s\u00e5 medarbejderne kunne tage de billeder, de syntes bedst om til oph\u00e6ngning ved deres arbejdsplads.<\/p>\n

Moderne virksomhed<\/h2>\n

Gennem \u00e5rene fik vi gjort LandboNord til en moderne virksomhed, hvor der var stor fokus p\u00e5 specialisering for at have de rette kompetencer, s\u00e5 r\u00e5dgivningen kunne v\u00e6re i top. Vi p\u00e5begyndte i Br\u00f8nderslev allerede i 1999 et fors\u00f8g med hjemmearbejdspladser st\u00f8ttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og vi havde ogs\u00e5 stor fokus p\u00e5 medarbejdernes trivsel og tilfredshed. Vi praktiserede efter bedste evne anerkendende ledelse, hvor den enkelte medarbejder \u201dblev set\u201d, og hvor omgangstone var uformel og munter.<\/p>\n

Alle moderne elementer indgik i vores dagligdag, fx medarbejder pc\u2019er, medarbejderobligationer, sundhedsforsikring, kantineordning, flextid, og medarbejderbonus, n\u00e5r \u00e5rsresultat gav plads hertil. Der blev ogs\u00e5 arrangeret medarbejderture til Axelborg og Landbrugsministeriet med efterf\u00f8lgende musical p\u00e5 Frederiksberg samt ture til Bruxelles med bes\u00f8g i EU.<\/p>\n

Det hele resulterede i god medarbejdertilfredshed og deraf god kundetilfredshed, s\u00e5 vi stod os godt i konkurrencen om landm\u00e6ndenes gunst.<\/p>\n

Mere fusionssnak – og farvel<\/h2>\n

Landbrugets strukturudvikling fortsatte, og yderligere fusioner kom p\u00e5 tale. Men jeg havde ikke mod p\u00e5 at skulle tr\u00e6kke endnu en fusion p\u00e5 plads. Jeg havde en sp\u00e6ndende og udfordrende dagligdag, men n\u00e5r jeg kom hjem trak sofaen efter aftensmaden. Sammen med bestyrelsen havde jeg arbejdet p\u00e5 at have en intern afl\u00f8ser p\u00e5 plads, n\u00e5r jeg blev 60 \u00e5r. Der ville jeg gerne slippe for lederansvaret og l\u00f8se andre opgaver i organisationen indtil det aftalte pensioneringstidspunkt ved 65 \u00e5r. Et planlagt generationsskifte og en ny intern rekrutteret direkt\u00f8r til at lede en ny fusion med Vesthimmerlands Landboforening s\u00e5 lovende ud. Men vores nyudn\u00e6vnte udviklingsdirekt\u00f8r fik tilbudt et sp\u00e6ndende job p\u00e5 Axelborg, s\u00e5 fusionsdr\u00f8ftelserne blev afbl\u00e6st. Min stilling blev s\u00e5 opsl\u00e5et og bestyrelsen fandt min afl\u00f8ser. Der blev holdt en flot reception, hvor jeg sagde farvel til direkt\u00f8rposten, og min afl\u00f8ser blev pr\u00e6senteret. Imidlertid holdt denne konstellation ikke l\u00e6nge. Efter nogle m\u00e5neder blev jeg opsagt af den nye direkt\u00f8r og fik kun kort tid til at pakke \u201dmit liv\u201d ned, for jeg havde i den grad blandet mit personlige og arbejdsm\u00e6ssige liv sammen.<\/p>\n

Det var en sv\u00e6r kamel at skulle sluge, og efter nogle forhandlinger fik jeg lov til at hente mit personlige materiale p\u00e5 kontoret. Jeg var netop overg\u00e5et til at v\u00e6re funktion\u00e6r og havde som s\u00e5dan 6 m\u00e5neders opsigelsesfrist. Selvom jeg var fritstillet skulle jeg jo v\u00e6re loyal i hele opsigelsesperioden. Jeg fik nej til alle foresp\u00f8rgsler om selv sm\u00e5 nye aktiviteter, om s\u00e5 det var at holde et foredrag i Landbrugets Seniorklub. Det blev rubriceret som konkurrenceforvridende. S\u00e5 der var stor gl\u00e6de, da min opsigelsesperiode udl\u00f8b og jeg igen var en \u201dfri\u201d mand.<\/p>\n

Jeg brugte efterf\u00f8lgende megen tid p\u00e5 at bearbejde dette store bump p\u00e5 vejen. Det viste sig s\u00e5, at flere af mine gode chefkollegaer senere ogs\u00e5 blev opsagt, men den nye direkt\u00f8r holdt dog ikke l\u00e6nge p\u00e5 posten. Efter et \u00e5r var han ogs\u00e5 v\u00e6k. For mig blev det til godt 29 \u00e5r.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"
Ved LandboNords indgang st\u00e5r en bronzefigur kaldet \u201dSpiren\u201d, lavet af kunstneren Flemming Holm. En mindre kopi blev uddelt, n\u00e5r landm\u00e6nd blev h\u00e6dret for \u201dGodt Landmandskab\u201d, og medarbejdere fik ogs\u00e5 en figur ved pensionering. Her fotograferet med Frits Nygaard fra Nykredit, der ydede et sponsorbidrag hertil.<\/figcaption><\/figure>\n

Mange ord<\/h2>\n

I en landmandssl\u00e6gt er der ofte ikke s\u00e5 mange ord, og da slet ikke i Vendsyssel. Men der har v\u00e6ret mange ord i mit liv. Undervisning, foredrag og taler blev til mange ord. Jeg har altid beundret de, der kunne holde en tale uden manuskript, og s\u00e5 samtidig f\u00e5 sagt noget v\u00e6sentligt. Den evne har jeg ikke haft, s\u00e5 jeg har hver gang m\u00e5ttet lave et manuskript. Det havde s\u00e5 den fordel, at jeg kunne og f\u00e5 afsluttet talen i tide.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 blevet til mange skrevne ord med l\u00e6serbreve og indl\u00e6g om mange forskellige emner. Jeg var bl.a. i en periode klummeskriver til Nordjyskes Erhvervssektion. Den ypperste opgave var dog at v\u00e6re redakt\u00f8r af LandboNords medlemsblad \u201dMit LandboNord\u201d. Det var et alsidigt sammensat blad, hvor der blev fokuseret p\u00e5 almene forhold i landbrugslivet. Vi havde bl.a. en klumme \u201dFra pr\u00e6steg\u00e5rdens vindue\u201d skrevet af sognepr\u00e6st Kirsten Munkholt fra T\u00e5rs og en anden klumme \u201dBonden og Byen\u201d skrevet af en af min venners s\u00f8n, Per Lykke, der da studerede dansk og teatervidenskab i K\u00f8benhavn. Hans Sejlund, landmandss\u00f8n fra Hollensted, var tilknyttet som dygtig freelance journalist og lavede gode tekster.<\/p>\n

Mit LandboNord blev i \u00f8vrigt lavet i samarbejde med Jens Erik Larsen fra Assist Kommunikation, og vi havde et fortr\u00e6ffeligt samarbejde med kort produktionstid.<\/p>\n

\"\"
Jeg havde som redakt\u00f8r god mulighed for at v\u00e6lge emnerne i Mit LandboNord, og vi bragte ogs\u00e5 en interessant artikel om Br\u00f8nderslevs ostehandler, Olav J\u00f8rgensen, der ogs\u00e5 var et vigtigt led i f\u00f8devarek\u00e6den.<\/figcaption><\/figure>\n

Landbrug i Letland<\/h2>\n

Efter Berlinmurens fald var udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen aktiv med hj\u00e6lp til de baltiske lande. Det kom ogs\u00e5 til at smitte af p\u00e5 os p\u00e5 Landbocentret. Vi fik en invitation fra ny lettisk landboforening i Talsi til at indg\u00e5 i et samarbejde. Der blev takket ja til invitationen, og bestyrelsen og nogle konsulenter tog til Letland for at aftale mere om samarbejdet. Det resulterede i, at en gruppe lettiske konsulenter kom p\u00e5 et tr\u00e6ningsforl\u00f8b i Br\u00f8nderslev, hvor jeg var ansvarlig for programmet. Endvidere blev vi modtagerbase for en r\u00e6kke lettiske landbrugspraktikanter, der efter opholds- og arbejdstilladelse fik uddannelsesjobs p\u00e5 forskellige g\u00e5rde.<\/p>\n

\"\"
Lettiskske praktikanter p\u00e5 bes\u00f8g i Renoveringscentre<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Maskinerne blev l\u00f8ftet p\u00e5 plads i fiskekutteren. Det var trangt at f\u00e5 plove og harver ned i lastrummet.<\/figcaption><\/figure>\n

Hj\u00e6lpen til Letland kom ogs\u00e5 til at omfatte et projekt, hvor vi samlede brugte landbrugsmaskiner ind fra egnens landmand. Maskinerne blev derefter sat i stand i et kommunalt besk\u00e6ftigelsesprojekt p\u00e5 et nyt renoveringscenter indrettet hos Dania Staldmekanisering p\u00e5 Eventyrvej. Efter f\u00e6rdigg\u00f8relse og maling blev maskinerne fragtet til Letland. Det skete p\u00e5 en speciel m\u00e5de, da fragtomkostningerne var store. En ombygget lettisk fiskekutter lagde til i Frederikshavn, og maskinerne blev s\u00e5 placeret i lastrummet og p\u00e5 d\u00e6kket og sejlet til Letland, efter at vi havde forsynet kutteren med dieselolie. Vi fik 3 \u201dladninger \u201d afsted p\u00e5 den m\u00e5de. Projektet var st\u00f8ttet af Udenrigsministeriet og Tryg var lokal sponsor. I det forl\u00f8b fik en hel del landm\u00e6nd ryddet op \u201dbagved\u201d.<\/p>\n

Det blev ogs\u00e5 til flere grupperejser til Letland for danske landm\u00e6nd. I Letlandsarbejdet var Jens Andreasen fra Serritslev, Christen S\u00f8rensen fra Torup og Kurt J\u00f8rgensen fra Hollensted aktive akt\u00f8rer, og de videref\u00f8rte arbejdet i flere \u00e5r, efter at jeg havde taget fat p\u00e5 andre opgaver<\/p>\n

Landbrug helt inde fra<\/h2>\n

Overskriften p\u00e5 dette bidrag i bogen fort\u00e6ller, at landbruget har v\u00e6ret mit omdrejningspunkt i livet. Til vores s\u00f8lvbryllup for mange \u00e5r siden udtrykte min dengang 12-\u00e5rige niece det med, at \u201dHennings indre jeg er landbrug, landbrug, landbrug\u201d. Jeg har v\u00e6ret et produkt af landbrugets selvforst\u00e5else om, at det er landbrugsproduktionen, der holdt Danmark i gang, sikrede besk\u00e6ftigelsen og valutaindtjeningen. Og skulle landbruget have kontakt med \u201dde andre\u201d, s\u00e5 kunne det ske gennem \u201dLandbrugets Samfundskontakt\u201d. Landbruget havde sit eget, producerede det vigtigste, havde egne uddannelser og \u201dsad\u201d i det hele taget p\u00e5 meget.<\/p>\n

Og som studerende p\u00e5 Landboh\u00f8jskolen beh\u00f8vede man stort set ikke komme i kontakt med andre end ligestillede. Mange af underviserne p\u00e5 Landboh\u00f8jskolen var agronomer, der havde \u201dl\u00e6st videre\u201d, og med undtagelse af kontakter til sygeplejeelever ved festlige lejligheder, levedes livet i stor udstr\u00e6kning p\u00e5 Frederiksberg med en afstikker til Tivoli en gang om \u00e5ret. Landboh\u00f8jskolen var ikke underlagt Undervisningsministeriet, men Landbrugsministeriet. Det samme gjaldt landbrugsskolerne.<\/p>\n

\"\"
Landbrugets hoveds\u00e6de Axelborg beliggende overfor Tivoli. Herfra blev mange ting p\u00e5virket i samfundet. Landbrugets indflydelse er dog reduceret meget i de senere \u00e5r.<\/figcaption><\/figure>\n

Uddannelsen fra Landboh\u00f8jskolen gav besk\u00e6ftigelse i landbrugets foreninger og organisationer, p\u00e5 landbrugsskolerne og i andelsselskaberne. Landbrugets organisationer sad tungt ved bordenden i mange betydningsfulde sammenh\u00e6nge, fx styrede Axelborg de offentlige forskningsm\u00e6ssige bevillinger til landbrugsforskning indtil en gang i 1980\u2019erne. Og n\u00e5r Udenrigsministeriet skulle have landbrugsattach\u00e9er placeret p\u00e5 ambassaderne i udlandet blev de i stor udstr\u00e6kning rekrutteret fra Axelborg.<\/p>\n

Udviklingsprojekter<\/h2>\n

Landbruget spillede jo ogs\u00e5 en afg\u00f8rende rolle i Br\u00f8nderslev Kommune, som det ogs\u00e5 var afbilledet i det gamle byv\u00e5ben.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Der var mange iv\u00e6rks\u00e6ttere og drivkr\u00e6fter her. Det var driftige landm\u00e6nd, der startede byens halmv\u00e6rk med Jens \u00d8stergaard Jensen fra Hallund som en af drivkr\u00e6fterne. Han blev ogs\u00e5 formand for R\u00e5det for Agroindustri, hvor han sammen med erhvervschef og direkt\u00f8r Bente Alb\u00e6k Madsen var dybt engageret i mange udviklingsprojekter indenfor agro-omr\u00e5det. I 1992 begyndte man at interessere sig for nye afgr\u00f8der, og fra samfundets side var der interesse for andre energiformer end fossil energi. Planteavlskonsulent Karl Thomassen blev koblet p\u00e5 opgaven, og der blev lavet dyrkningsfor\u00f8g med pil, hvor man ogs\u00e5 indsamlede erfaringer med h\u00e5ndtering af pilen. Der blev lavet mange pilestiklinger p\u00e5 \u201dMejeriet H\u00e5bet\u201d i Tolstrup, og initiativet lever fortsat videre bl.a. hos familien Bach i Ny Vraa Bioenergi, og der dyrkes fortsat pil p\u00e5 en r\u00e6kke marginaljorder, der ikke er velegnet til kornafgr\u00f8der. Ideen om bio-ethanol blev ogs\u00e5 lanceret i disse \u00e5r, men byr\u00e5det valgte at satse p\u00e5 naturgas, s\u00e5 halmv\u00e6rket blev lukket, og planerne om bio-ethanol forblev p\u00e5 tegnebr\u00e6ttet.<\/p>\n

I dette udviklingsmilj\u00f8 fik jeg nye opgaver efter min fratr\u00e6den i LandboNord. Jeg kom med i bestyrelsen sammen med Kurt J\u00f8rgensen, Ole Alb\u00e6k, Niels Busk og J\u00f8rgen Evald Jensen og l\u00f8ste siden forskellige projektopgaver her. Jens \u00d8stergaard Jensen og Bente Albeck var inspirerende drivkr\u00e6fter. Jeg deltog bl.a. i et projekt om fremstilling af bioolie ud fra gyllefibre under h\u00f8jt tryk og h\u00f8j temperatur.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det s\u00e5 lovende ud, men hovedakt\u00f8ren gik konkurs inden koden var kn\u00e6kket, s\u00e5 jeg blev ikke biooliesheik. Det m\u00e5nedlige r\u00e5varemarked i Nordkraft og samspil med mindre f\u00f8devareproducenter indgik ogs\u00e5. Da Bente Albeck gik p\u00e5 pension overtog jeg hendes direkt\u00f8rjob p\u00e5 deltid. Det varede dog kun et \u00e5r. Kassen var tom, og min sidste handling var at opsige den sidste medarbejder, hvorefter jeg selv stoppede. R\u00e5det for Agroindustri og Smagen af Nordjylland overgik til historieb\u00f8gerne.<\/p>\n

TV2-Nord<\/h2>\n

Starten af TV2-Nord var ogs\u00e5 drevet af aktive landmand, og stationens f\u00f8rste form\u00e6nd var da ogs\u00e5 landm\u00e6nd: Martin Rytter fra Himmerland var den f\u00f8rste efterfulgt af Ole Fuglsang fra B\u00f8rglum. P\u00e5 et tidspunkt var Jens \u00d8stergaard Jensen medlem af bestyrelsen, og da han tr\u00e5dte ud blev jeg valgt til bestyrelsen. Her st\u00f8ttede jeg et skifte i formandskabet, s\u00e5 advokat Henrik Sk\u00e5rup kunne indtage formandsstolen, og det var ogs\u00e5 i den periode, at TV2-Nords nuv\u00e6rende direkt\u00f8r Mikael Justesen blev ansat.<\/p>\n

TrygFonden<\/h2>\n

Jeg deltog i TryghedsGruppens repr\u00e6sentantskab og TrygFondens arbejde i 10 \u00e5r. TryghedsGruppen var hovedaktion\u00e6r i forsikringsselskabet Tryg og havde ogs\u00e5 landm\u00e6nd som form\u00e6nd for repr\u00e6sentantskabet. For at opn\u00e5 en plads her skulle jeg igennem kampvalg, og jeg havde den gl\u00e6de at opn\u00e5 solid opbakning ved valgene. Jeg var varm fortaler for en p\u00e5begyndt demokratiseringsproces, s\u00e5 forsikringstagerne fik betydelig st\u00f8rre indflydelse. Der kom st\u00f8rre gennemsigtighed i alle beslutninger og \u00f8konomiske dispositioner, og vi fik ogs\u00e5 indf\u00f8rt udbetaling af medlemsbonus. I samme periode var jeg en del af TrygFondens regionale r\u00e5d, hvor vi hvert \u00e5r uddelte 6-7 mio.kr. til forskellige gode form\u00e5l. De sidste \u00e5r havde jeg tillige en plads i TrygFondens nationale bevillingsudvalg, der havde ansvaret for de st\u00f8rste bevillinger af den \u00e5rlige uddeling p\u00e5 ca. 600 mio. kr. Det var sp\u00e6ndende og gav god indsigt i mange samfundsforhold.<\/p>\n

Realdania<\/h2>\n

Realdania tiltrak mig ogs\u00e5, og jeg fik ogs\u00e5 lejlighed til at stille op til valg til repr\u00e6sentantskabet her. Ved et valgm\u00f8de i Aalborghallen med 1.000 deltagere havde jeg to minutter til at pr\u00e6sentere mig ved kampvalget, og selvom jeg var pensionist fik jeg tilstr\u00e6kkelige stemmer til at blive valgt. Det var interessant og gav god indsigt i Realdanias arbejdsm\u00e5de indefra og kendskab til en r\u00e6kke personer her, hvoraf flere af de valgte var landm\u00e6nd, og for tiden er bestyrelsesformanden ogs\u00e5 landmand. Realdania gav samtidig mulighed for at deltage i m\u00f8der, hvor man blev budt indenfor i omgivelser, som man ellers ikke havde mulighed for at bes\u00f8ge. Det er viden herfra jeg har benyttet, n\u00e5r jeg har \u201dkloget\u201d mig om, hvad Kommunen kan g\u00f8re for at skaffe eksterne midler til projekterne i Hedelund. Realdania \u00f8nsker brede langsigtede planer med perspektiv og flere forskellige samarbejdende akt\u00f8rer sammen med en delvis egenfinansiering. Og ud over penge bidrager de med viden. Det kaldes ogs\u00e5 kloge penge. Det har vi efter min opfattelse ikke gjort megen brug af i Br\u00f8nderslev. Ofte oplever vi mods\u00e6tningsforhold, som sidst er demonstreret ved byr\u00e5dets afg\u00f8relse af, hvor en restaurant skal placeres i Hedelund.<\/p>\n

Nykredit<\/h2>\n

Jeg blev ogs\u00e5 valgt ind i Nykredits repr\u00e6sentantskab, og var her med i en \u00e5rr\u00e6kke. Ogs\u00e5 her var det en landmand, der sad for bordenden i de f\u00f8rste \u00e5r. Langsigtet og billig finansiering er jo vigtig for et kapitaltungt erhverv som landbrug. Her havde mange landm\u00e6nd ogs\u00e5 s\u00e6de, og da jeg faldt for aldersgr\u00e6nsen havde jeg den gl\u00e6de, at en ung og \u00e6gte landmand, Martin Andreasen fra Serritslev, blev valgt.<\/p>\n

Kirkebyggeri og menighedsr\u00e5d<\/h2>\n

Mine for\u00e6ldre var baptister, og der blev holdt s\u00f8ndagsskole og s\u00e5kaldte \u201dteltm\u00f8der\u201d i mit hjem, og jeg blev selv f\u00f8rst d\u00f8bt som ung. I mange \u00e5r var jeg medlem af Vr\u00e5-Br\u00f8nderslev Baptistmenighed, og her var jeg som revisor og forhandlingsleder med til at dele menigheden, s\u00e5 Vr\u00e5 og Br\u00f8nderslev blev 2 selvst\u00e6ndige menigheder. N\u00e5r jeg ville til gudstjeneste k\u00f8rte jeg oftest til Vr\u00e5, men med tiden fandt jeg st\u00f8rre tilfredshed ved at kommet i folkekirken i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n

I 2012 blev jeg valgt til menighedsr\u00e5det i Br\u00f8nderslev. Som formand for byggeudvalget kom jeg til at arbejde med et projekt om renovering af kirken og tilbygning til sogneg\u00e5rden i alle 8 \u00e5r, for ting tager tid i kirken. Rum og f\u00e6llesskab for alle var overskriften for visionen. Vi \u00f8nskede i overf\u00f8rt betydning s\u00e6nke d\u00f8rt\u00e6rsklen til kirken og sogneg\u00e5rden, s\u00e5 den blev mere vedkommende i vores tid. \u00d8nskerne blev formuleret s\u00e5ledes:<\/p>\n

    \n
  • at forbedre adgangsforholdene til kirke og sogneg\u00e5rd, b\u00e5de fysisk og mentalt,<\/li>\n
  • at \u00f8ge anvendelsen af lokalerne til fortsat forskelligartede aktiviteter og g\u00f8re dem mere bruger-, b\u00f8rne- og handicapvenlige,<\/li>\n
  • at de bygningsm\u00e6ssige rammer motiverer til, at de mange forskelligartede aktiviteter kan udvides, s\u00e5 endnu flere b\u00f8rn, unge og voksne borgere og frivillige kan have deres gang og virke i rammerne<\/li>\n<\/ul>\n

    Vi tog afs\u00e6t i en sogneanalyse om hvordan samfundet udvikler sig. Vi havde ogs\u00e5 150 studerende og deres undervisere fra Aalborg Universitet til at arbejde med projektet. Gennem en r\u00e6kke fokusgrupper med nogle af sognets beboere og os selv fik vi v\u00e6rdifuldt input. Vi havde ogs\u00e5 uvurderlig hj\u00e6lp af arkitekt Anne Mette Exner, der bistod i arbejdet med en foranalyse.<\/p>\n

    \"\"
    Det store grej skulle i aktion, da Kristusfiguren i kirken skulle flyttes. Den vejer 1500 kg.<\/figcaption><\/figure>\n

    Bundgaard Arkitekterne, Nils og Terkel Bundgaard fra Hj\u00f8rring blev valgt som r\u00e5dgivere, og budgettet p\u00e5 24 mio. kr. kunne bl.a. holdes fordi arkitekter og ingeni\u00f8rer gjorde brug af gode og gedigne men kendte byggematerialer. Den lavestbydende ved licitationen var AM Totalbyg fra Bindslev, og det var en forn\u00f8jelse at se arbejdet skride frem med en dedikeret indsats af Anders Mikkelsen og hans underleverand\u00f8rer, s\u00e5 det blev af bedste kvalitet. Jeg beundrede ogs\u00e5 det gode samarbejde og den gode tone p\u00e5 byggepladsen, og alle udviste flid og akkuratesse og stolthed over at v\u00e6re med p\u00e5 holdet.<\/p>\n

    Projektet forudsatte en r\u00e6kke godkendelser. Br\u00f8nderslev Kommune var eksemplarisk med en hurtig og kompetent byggesagsbehandling. Det tog til geng\u00e6ld l\u00e6ngere tid at opn\u00e5 tilladelse fra de kirkelige myndigheder, men ved f\u00e6lles hj\u00e6lp lykkedes det. Kgl. Bygningsinspekt\u00f8r og arkitekt Jens Baumann roste tidligt linjerne i projektet for god harmoni og sammenh\u00e6ng i tilbygningen og i helheden. Og vi kunne ikke f\u00e5 armene ned, da Jens Baumann gav udtryk for, at der i den gamle form var en manglende harmoni mellem kirkerummet og m\u00f8bleringen, og at det her gav rigtig god mening at “rense” kirkerummet, s\u00e5 det ville f\u00e5 en harmonisk m\u00f8blering med \u00f8get tilg\u00e6ngelighed. S\u00e5 var \u201dfarvellet\u201d til b\u00e6nkene og \u201dgoddag\u201d til stole \u201dvelsignet\u201d. Finansieringen af det omfattede projekt er prim\u00e6rt sket med l\u00e5n af Stiftsmidler, og ved behandlingen af vores ans\u00f8gning udviste Provstiudvalget stor velvillighed.<\/p>\n

    \u00a0<\/em><\/p>\n

    Med projektet har vi gerne villet sikre rum for alle.\u00a0 \u00d8get ensomhed er en aktuel samfundsm\u00e6ssig udfordring for mange aldersgrupper, b\u00e5de hos b\u00f8rn, unge og \u00e6ldre. Og jeg h\u00e5ber at de nye rammer kan underst\u00f8tte livgivende samv\u00e6rsformer i en tid med stor digital fokus og en dermed ofte ensomhedsf\u00f8lelse blandt b\u00f8rn og unge. Det samme g\u00e6lder for den stigende gruppe af \u00e6ldre medborgere, hvoraf mange kan have sv\u00e6rt ved at etablere nye samv\u00e6rsformer som pensionister. M\u00e5ske kan nye aktiviteter k\u00e6det sammen med en kop kaffe i “Cafe M\u00f8llehave” give grobund for nye netv\u00e6rk og nyt livsindhold.<\/p>\n

    \u201dDet er menighedsr\u00e5det opgave at sikre gode rammer for menighedens liv og forkyndelsen om Guds k\u00e6rlighed til os alle. Den opgave er nu l\u00f8st for en \u00e5rr\u00e6kke, og det er mit h\u00e5b, at de nye rammer vil blive til gl\u00e6de for byens borgere i mange \u00e5r frem i tiden\u201d. S\u00e5dan formulerede jeg det i min tale ved indvielsen.<\/p>\n

    \"\"
    Resultatet af ombygningen blev et smukt og velfungerende kirkerum.<\/figcaption><\/figure>\n

    Fra Nyfors til SE<\/h2>\n

    Som forbruger var jeg blevet valgt til repr\u00e6sentantskabet for Nyfors, vores lokale elselskab. Vi var 36 valgte og mange var landm\u00e6nd. Da formanden Gerda Pedersen fra Stenum annoncerede at hun ville stoppe, besluttede jeg at kandidere til bestyrelsen, og det lykkedes mig lige at blive valgt p\u00e5 det yderste mandat. Jeg tog munden fuld og meldte mig som formandskandidat, og da jeg via mit job i landbruget var kendt b\u00e5de i Br\u00f8nderslev og Han Herred, kunne jeg efter m\u00f8det takke af som ny formand.<\/p>\n

    Det blev en begivenhedsrig periode. Jeg havde forestillet mig, at vi skulle klappe hesten lidt, for vi havde kort tid forinden sagt nej til en fusion med Himmerlands El Forsyning, HEF. Men n\u00e5r vi s\u00e5 p\u00e5 markedet og bev\u00e6gelserne i sektoren, s\u00e5 gik det ikke at tr\u00e6de vande for l\u00e6nge. Fiberudrulningen var i gang, og for at underst\u00f8tte indtjeningen blev der ogs\u00e5 solgt solceller og hustandsvindm\u00f8ller. Disse tiltag var dog drevet af kortvarige tilskudsordninger og kunne derfor ikke b\u00e6re p\u00e5 den l\u00e6ngere bane.<\/p>\n

    Da \u201dnejet\u201d til fusionen med HEF bl.a. var p\u00e5virket af, at bestyrelsen ikke var enig ved sin freml\u00e6ggelse af forslaget igangsatte jeg en proces i bestyrelsen for f\u00e5 f\u00e6lles fodslag. Vi gjorde her brug af konsulent Preben Lie, der som forbruger i Br\u00f8nderslev ogs\u00e5 var bekendt med bestyrelsen positioner. Og med hans gode assistance fik vi \u201drundkredsforl\u00f8bet\u201d f\u00f8rt til ende, resulterende i et v\u00e6rdis\u00e6t som vi efterf\u00f8lgende brugte i arbejdet.<\/p>\n

    Sammen med direkt\u00f8r Henrik Mentz screenede vi Danmarkskortet for b\u00e5de el- og fibersektoren. Hvor kunne vi v\u00e6re p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde med de andre? I den proces havde jeg ogs\u00e5 inviteret form\u00e6ndene for HEF og Nordenergi p\u00e5 formiddagskaffe i vores stue, men de s\u00e5 ingen behov eller \u00f8nsker for et yderligere samarbejde. Vi havde jo et samarbejde med dem i Bredb\u00e5nd Nord, men det udviklede sig ikke godt, da der var uenighed om b\u00e5de teknik og salgsmetoder, s\u00e5 stemningen var d\u00e5rlig her, og det blev ikke bedre efter at parternes advokater blev bragt ind i spillet.<\/p>\n

    Samtidig bes\u00f8gte vores repr\u00e6sentantskab flere andre selskaber p\u00e5 studieture b\u00e5de i Jylland, p\u00e5 Fyn og p\u00e5 Sj\u00e6lland. Her fandt vi sympati for Sydenergi med hoveds\u00e6de i Esbjerg, og det blev til flere bes\u00f8g her. Herefter afholdt de to formandskaber og de to direkt\u00f8rer nogle indledende sonderinger p\u00e5 Hotel Hvide Hus, s\u00e5 vi kunne dr\u00f8fte et evt. samarbejde i bestyrelsen. Det resulterede i et forslag om fusion mellem Sydenergi og Nyfors til SE amba, hvor vi selvf\u00f8lgelig var den lille. Men vi fik en ganske rimelig aftale med tilfredsstillende tariffer, fibernet til 95% af vore forbrugere samt en v\u00e6kstpulje p\u00e5 50 mio. kr. Og dertil en overrepr\u00e6sentation i bestyrelsen i forhold til vores st\u00f8rrelse, heraf en n\u00e6stformandspost, som jeg blev valgt til. Desuden havde vi tilsagn om opretholdelse af virksomheden p\u00e5 Saltumvej og tilf\u00f8rsel af flere arbejdspladser her.<\/p>\n

    Da vi efter en overgangsperiode gjorde resultatet op, kunne vi konstatere, at der var blevet leveret p\u00e5 de aftalte omr\u00e5der. Dog manglede en udviklingsafdeling og samspil p\u00e5 Aalborg Universitet, og det m\u00e5tte vi tage til efterretning.<\/p>\n

    Kort efter fusionerede HEF med Energi Midt og blev til Eniig, og herefter blev Bredb\u00e5nd Nord opl\u00f8st, og vi fik Stofa som indholdsleverand\u00f8r i stedet for Waoo.<\/p>\n

    De to selskabers direkt\u00f8rer, Niels Duedahl fra Sydenergi og Henrik Mentz fra Nyfors var aktive og konstruktive i forl\u00f8bet. Og det tjente Henrik Mentz til stor \u00e6re, at han loyalt og fuldt bakkede op om planerne, selvom han havde den risiko, at han blev tilovers i fusionen, hvilket ogs\u00e5 skete et \u00e5rs tid senere.<\/p>\n

    Fra SE til Norlys<\/h2>\n

    Arbejdet i den 26 mands store overgangsbestyrelse gik godt. Selvom vi kom som \u201dden lille\u201d blev vi respekteret fuldt ud og lyttet til. Jeg fik til opgave sammen med et nedsat udvalg at arbejde med nye vedt\u00e6gter for den samlede fusion. Den n\u00e6ste store opgave var et arbejde med \u201dGod selskabsledelse\u201d. Myndighederne og brancheorganisation Dansk Energi opfordrede selskaberne til at s\u00e6tte fokus herp\u00e5 som en foruds\u00e6tning for, at forsyningsselskaberne fortsat kunne ledes af forbrugervalgte bestyrelser. Der skulle v\u00e6re sikkerhed for, at selskabernes monopoldele ikke misbrugte sin positioner i konkurrencen om elforbrugernes gunst. Vi fik her lavet et godt og grundigt arbejde, der senere blev omsat til normer og retningslinjer i organisationen.<\/p>\n

    Stofa var ejet af SE, og der var vedblivende dr\u00f8ftelser af, om kundeunderlaget kunne udvides, s\u00e5 enhedsomkostningerne kunne reduceres. P\u00e5 et tidspunkt p\u00e5begyndtes dr\u00f8ftelser med Eniig herom, men dr\u00f8ftelserne blev hurtigt udvidet til ogs\u00e5 at omfatte eldelen. Det resulterede i et forslag om fusion med Eniig, der med hoveds\u00e6de i Silkeborg ogs\u00e5 var en stor akt\u00f8r. Forslaget blev godkendt af de 2 repr\u00e6sentantskaber, og som n\u00e6stformand var det en sp\u00e6ndende proces at v\u00e6re med til. Nu er fusionen jo ved at blive rullet ud, og n\u00e5r jeg ser p\u00e5 min elregning gl\u00e6der jeg mig over, at vi fik lavet en kapitaludligning, s\u00e5 vores forbrugere f\u00e5r en rabat p\u00e5 transmissionstariffen p\u00e5 1,2 mia. fordelt over nogle \u00e5r, hvor den samlede tarif udg\u00f8r omkring 600 mio. p\u00e5 \u00e5rsbasis. Det betyder nok ikke s\u00e5 meget for den almindelige forbruger, men for virksomheder med et stort str\u00f8mforbrug har det stor betydning. I Nyfors var der 45.000 forbrugere. I SE havde vi tilsammen 324.000 forbrugere, og ved fusionen til Norlys blev det til 709.000 forbrugere.<\/p>\n

    \"\"
    Bestyrelsen for Nyfors i 2016.<\/figcaption><\/figure>\n

    Direkt\u00f8r Niels Duedahl har efterf\u00f8lgende givet udtryk for, at det var vores mod i Nyfors til at \u201dg\u00e5 over \u00e5en\u201d, der gav grobund for den efterf\u00f8lgende fusionsaftale, s\u00e5 bestyrelsen i Nyfors s\u00e5 b\u00e5de langt og klogt, da beslutningen blev truffet. Og s\u00e5 gentog vi gang p\u00e5 gang i bestyrelseslokalet, at et plus p\u00e5 bundlinjen giver ro p\u00e5 bagsm\u00e6kken, og det har SE da ogs\u00e5 haft siden vi kom ombord, mens det kneb f\u00f8r.<\/p>\n

    Norlys V\u00e6kstpulje Nyfors<\/h2>\n

    B\u00e5de Sydenergi og Nyfors havde en betydelig aktieandel i Dong, og kort efter Dongs b\u00f8rsintroduktion solgte vi alle aktier til en for os dengang god kurs. V\u00e6kstpulje Nyfors, der oprindelig var p\u00e5 50 mio. kr. blev s\u00e5 p\u00e5 mit forslag forh\u00f8jet med 100 mio., s\u00e5 der i alt var 150 mio. til uddeling til projekter i vores forsyningsomr\u00e5de. Der var forskellige forviklinger i forbindelse med den lovbefalede udskiftning til intelligente m\u00e5lere i vores omr\u00e5de, og sagen blev s\u00e5 ordnet ved at udgiften hertil p\u00e5 45 mio. blev finansieret af v\u00e6kstpuljen. S\u00e5 fik alle forbrugere et afkast af Dong-aktierne, idet m\u00e5lerne ellers skulle v\u00e6re finansieret over elregningen. Efter de \u00e5rlige uddelinger siden 2016 er der nu 70 mio. i kapital i v\u00e6kstpuljen, og efter fusionen til Norlys tilf\u00f8res der ny kapital hvert \u00e5r p\u00e5 lige fod med de \u00f8vrige v\u00e6kstpuljer, der er blevet oprettet i Nordlys koncernen. Med denne kapital kan man fortsat st\u00f8tte en r\u00e6kke initiativer i det gamle Nyfors forsyningsomr\u00e5de. Det er en af repr\u00e6sentantskabet valgt v\u00e6kstpuljebestyrelse, der beslutter hvad man vil st\u00f8tte.<\/p>\n

    Sprog til husbehov<\/h2>\n

    Jeg har aldrig v\u00e6ret s\u00e6rlig god til sprog, men har til trods herfor rejst i mange lande. Landbrug, kirker, musik, mad, vin og hygge og samv\u00e6r med andre har v\u00e6ret med i programmet p\u00e5 mange rejser, dels i vores familie og dels p\u00e5 grupperejser, hvor jeg var arrang\u00f8r. De sproglige kompetencer kom p\u00e5 en pr\u00f8ve p\u00e5 en rejse til Chile, hvor jeg var indbudt til at holde nogle indl\u00e6g p\u00e5 en konference om landbrugsr\u00e5dgivning. Jeg talte p\u00e5 mit bedste engelsk, og det blev s\u00e5 simultant oversat til spansk. Efter konferencen var jeg med p\u00e5 en studietur til et landbrugsomr\u00e5de midt i det lange land. Her m\u00f8dtes vi med en del chilenske landmand i et forsamlingshus bag tr\u00e6barrikader langt ude p\u00e5 landet, hvor vejene ikke havde navne. Efter en middag med store gode ben af okse og tilh\u00f8rende r\u00f8dvin vovede jeg pelsen og holdt en lille tale og l\u00e6ste et Benny Andersen digt p\u00e5 engelsk. Det hele blev oversat til spansk og derefter til fransk. Vi morede os, men det er nok tvivlsomt om det var forst\u00e5eligt. Men turen resulterede i, at to franske r\u00e5dgivere efterf\u00f8lgende lavede en studietur til Nordjylland for deres bestyrelser, hvor jeg var behj\u00e6lpelig med programmet med bl.a. bes\u00f8g hos Lis og Lars Pedersen, Klovborg, der serverede helstegt gris og smagspr\u00f8ver p\u00e5 Aalborg snaps. Der blev sunget og det var sjovt, men programmet dagen efter var en udfordring for franskm\u00e6ndene! Et par \u00e5r efter tilrettelagde jeg en tur til Bretagne og Paris for LandboNords bestyrelse med \u00e6gtef\u00e6ller, hvor vi blev taget godt imod af vores tidligere g\u00e6ster og havde et udbytterigt program. S\u00e5 selv d\u00e5rlige sprogkundskaber kan f\u00f8re meget godt med sig.<\/p>\n

    \"\"
    Der blev talt flere sprog i forsamlingshuset i Chile.<\/figcaption><\/figure>\n

    De sproglige f\u00e6rdigheder blev ogs\u00e5 udfordret p\u00e5 en grupperejse til USA. Jeg havde en god ven med som tolk, og vi skulle flyve via Island. Men allerede i K\u00f8benhavn meldte de f\u00f8rste problemer sig. Flyet var g\u00e5et i stykker. Der blev fremtryllet et andet fly, men da vi kom til Reykjavik var flyet til USA aflyst. Vi blev s\u00e5 indkvarteret p\u00e5 hotel, og da der var lyst om natten i Island fik jeg udvirket, at Icelandair stillede en bus til r\u00e5dighed for os. Jeg fik fat i en islandsk pr\u00e6st, som min s\u00f8ster kendte. Han talte dansk og var kendt med islandske forhold, og han blev s\u00e5 vores kyndige guide i nattetimerne, s\u00e5 vi fik vendt det ufrivillige stop til noget godt. Men fortr\u00e6delighederne var ikke slut. Da vi dagen efter ankom til Chicago var vores bus k\u00f8rt, for vi var jo ikke ankommet efter planen. En ny bus blev rekvireret og vi kom afsted med en kyndig r\u00f8dh\u00e5ret kvindelig chauff\u00f8r. Men bussen gik i stykker flere gange, s\u00e5 planerne skulle hele tiden justeres. Og da tolken s\u00e5 blev syg kom mine sproglige f\u00e6rdigheder p\u00e5 en pr\u00f8ve, for nu skulle jeg ogs\u00e5 tage vare p\u00e5 hende og arrangere l\u00e6gebes\u00f8g og forplejning. Den ultimative pr\u00f8velse var under et bes\u00f8g p\u00e5 John Deere fabrikkerne. Her fik alle h\u00f8retelefoner p\u00e5, men jeg fik mikrofonen og skulle s\u00e5 overs\u00e6tte alle de tekniske forklaringer i produktionen. Deltagerne var heldigvis meget forst\u00e5ende og virkede tilfredse, selvom jeg leverede en mangelfulde overs\u00e6ttelse. Det blev alligevel en god tur, og man skal jo ikke underkende \u00f8jnenes betydning for det oplevede. Heldigvis var vores tolk blevet frisk igen, da vi ankom til Kastrup.<\/p>\n

    Det dyrebareste<\/h2>\n

    Med mit store frav\u00e6r fra hjemmet skulle man m\u00e5ske ikke tro det, men jeg er et familiemenneske, der v\u00e6rds\u00e6tter samv\u00e6r i familien og vennekredsen. Hygge omkring spisebordet er bare godt.<\/p>\n

    Lissi og jeg blev tidligt gift. Ikke fordi vi ventede barn, men fordi vi fik en lejlighed. Og i 1971 var det p\u00e5kr\u00e6vet at v\u00e6re gift inden indflytningen. Jeg skulle da rejse til USA, og vi s\u00f8gte dispensation for kravet hos Frederiksberg Kommune. Den fik vi og kort tid efter min hjemkomst blev vi gift.<\/p>\n

    Lissi fik sin uddannelse som p\u00e6dagog mens vi boede i K\u00f8benhavn, og vores 2 b\u00f8rn, Mette og Mads er f\u00f8dt i K\u00f8benhavn. Da vi flyttede til Br\u00f8nderslev var de henholdsvis 3 og 1 \u00e5r. B\u00f8rnehaven Myretuen og Fasanvejens B\u00f8rnehave var med til at g\u00f8re dem skoleklar, inden de startede i S\u00f8ndergades Skole med fru Lauersen som b\u00f8rnehaveklassel\u00e6rer.<\/p>\n

    \"\"
    Lissi har altid v\u00e6ret familiens faste holdepunkt, og hun er en eminent opl\u00e6ser.<\/figcaption><\/figure>\n

    Mads fik en handelsuddannelse hos Expert i Br\u00f8nderslev og har i mange \u00e5r v\u00e6ret indehaver af to Skousen butikker sammen med en navnebror. Mads er gift og bor i R\u00e6rup sammen med Anni, og de har 4 drenge.<\/p>\n

    Mette fik en uddannelse som cand.mag. i religion og international politik og har i mange \u00e5r arbejdet i FN\u2019s udviklingsprogram som HR-Associate. Hun er gift og bor i Roskilde sammen med Henrik og deres 2 piger.<\/p>\n

    Tidens Kvinder<\/h2>\n

    For mange \u00e5r siden fik Lissi sammen med nogle landbokvinder lavet en kvindegruppe, der har fokus p\u00e5 kunst. De m\u00f8des med mellemrum og bes\u00f8ger forskellige kunstnere – ud over de selvf\u00f8lgelig hygger sig. Det h\u00e6nder at vi m\u00e6nd bliver inviteret til at v\u00e6re med i festligt lag om aftenen. Det er sjovt at v\u00e6re sammen i gruppen, hvor de fleste elsker at synge, og vi har ogs\u00e5 v\u00e6ret p\u00e5 flere vellykkede udlandsrejser sammen. Gruppen fik navnet \u201dTidens Kvinder\u201d af et tidligere \u00e6resmedlem af LandboNord, Gunnar Hansen. For nylig kunne Tidens Kvinder fejre 20 \u00e5rs jubil\u00e6um. Det foregik ved en festlig aften hos os, hvor iranske venner s\u00f8rgede for fin en iransk middag tilberedt en vinterdag over b\u00e5l i haven.<\/p>\n

    \"\"
    Flygtningevenner fra Iran lavede en flot middag over b\u00e5l for \u201dTidens kvinder\u201d og deres m\u00e6nd da 20 \u00e5rs venskab blev fejret.<\/figcaption><\/figure>\n

    Min ledetr\u00e5d<\/h2>\n

    Min bedstemor sagde, at livet ikke kun best\u00e5r af “lyst-dage”, der er ogs\u00e5 “pligt-dage”. Det har v\u00e6ret en af mine ubevidste ledetr\u00e5de i livet. Jeg har dog s\u00f8gt at udvide pligtopgaverne, s\u00e5 de ogs\u00e5 kom til at indeholde noget lystbetonet, s\u00e5 mit arbejdsliv har i stor udstr\u00e6kning v\u00e6ret lystbetonet. B\u00e5de min far og mor var pligtopfyldende og arbejdsomme, og jeg husker ikke, at de har sagt, at de ikke gad en opgave eller beklagede sig over arbejdsopgaverne, uanset hvor tr\u00e6lse de end m\u00e5tte v\u00e6re i andres \u00f8jne.<\/p>\n

    Forfatter og salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen skrev engang i Kristeligt Dagblad om ordet pligt, at det i dag n\u00e6rmest er blevet et fyord, men hun synes, at det repr\u00e6senterer nogle sunde v\u00e6rdier om udholdenhed, flid og omsorg for andre. S\u00e5dan vil jeg ogs\u00e5 gerne forst\u00e5 “pligt”.<\/p>\n

    Travel2Farm<\/h2>\n

    P\u00e5 et tidspunkt vandt jeg en navnekonkurrence da Land\u00f8konomisk Rejsebureau skulle have nyt navn. Jeg vandt med forslaget \u201dTravel to Farm\u201d, og rejser har da ogs\u00e5 v\u00e6ret en v\u00e6sentlig del af mit eget liv. At Br\u00f8nderslev blev slutdestinationen skyldes tilf\u00e6ldigheder. Her har jeg s\u00e5 brugt mine evner og min energi, og jeg h\u00e5ber det har v\u00e6ret til nytte, selvom en landmands-vittighed fort\u00e6ller, at hvis man som landmand blot kan holde gul okse\u00f8je og konsulenter v\u00e6k fra bedriften, s\u00e5 skal det nok g\u00e5!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    \u00a0af Henning Krabbe\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Bornholmsgade 10, Br\u00f8nderslev. Det l\u00e5 ikke lige i kortene, at jeg skulle f\u00e5 mit erhvervsm\u00e6ssige virke i Br\u00f8nderslev, men nogle bump p\u00e5 min livsvej f\u00f8rte mig hertil. Jeg er vokset op p\u00e5 et husmandssted i Hvorupg\u00e5rd og gik ud af skolen … L\u00e6s videre “Henning Krabbe – Landbrug, landbrug, landbrug”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-37906","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37906","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=37906"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37906\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":37933,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37906\/revisions\/37933"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=37906"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=37906"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=37906"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}