{"id":37791,"date":"2022-09-12T16:20:41","date_gmt":"2022-09-12T14:20:41","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=37791"},"modified":"2022-09-12T16:22:42","modified_gmt":"2022-09-12T14:22:42","slug":"henrik-jensen-familielaege-i-broenderslev-i-over-30-aar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=37791","title":{"rendered":"Henrik Jensen – Familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev i over 30 \u00e5r.\u00a0"},"content":{"rendered":"
\"\"
l\u00e6ge Henrik Jensen<\/figcaption><\/figure>\n

Maj 1951: Hjemmef\u00f8dt i Br\u00f8nderslev\u00a0 \u00a0 \u00a0<\/strong><\/p>\n

Januar 1977: L\u00e6ge fra \u00c5rhus Universitet<\/strong><\/p>\n

April 1987: Familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

August 2017: Stopper som praktiserende l\u00e6ge i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

September 2017: Start p\u00e5 pensionist tilv\u00e6relsen i \u00d8ster Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

Nu 70 \u00e5r gammel ser jeg tilbage p\u00e5 mit l\u00e6ge liv, der omfatter over 30 \u00e5r som praktiserende l\u00e6ge \/ familiel\u00e6ge i den by, hvor jeg ogs\u00e5 voksede op.\u00a0 \u00a0<\/strong><\/p>\n

For fire \u00e5r siden overdrog jeg min praksis med personale og patienter til Cathrine Johannessen, der forinden havde v\u00e6ret uddannelsesl\u00e6ge og vikar i min praksis.<\/strong><\/p>\n

\u00a0M<\/strong>in opv\u00e6kst i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/h6>\n

Jeg blev hjemmef\u00f8dt i lejlighed p\u00e5 Gasv\u00e6rks Alle\u00b4 ( nu Ejnar Mikkelsenvej ) , hvor Netto ligger i dag.<\/p>\n

Dengang arbejdede min far som uddannet v\u00e6ver p\u00e5 Carstensens Kl\u00e6defabrik ( nu Spinderg\u00e5rden ), hvor han nogle \u00e5r for inden havde m\u00f8dt min mor, der i perioder arbejdede samme sted.<\/p>\n

Min mor blev senere kendt som Slikmutter ved S\u00f8ndergades Skole, som min \u00e6ldste s\u00f8n Kasper bl.a. skriver om i erindringsbogen Slikmutter \u2013 Min Bedstes erindringer fra 2008. Afsnit fra bogen kan l\u00e6ses i denne bog. Bogen Slikmutter – Min Bedstes erindringer findes i mange hjem og kan fortsat l\u00e5nes p\u00e5 Biblioteket<\/p>\n

Ofte havde mine for\u00e6ldre kun min fars l\u00f8n til at klare de daglige forn\u00f8denheder med, men det var ikke s\u00e5dan, at vi manglede noget i dagligdagen. Vores ferier var dog ofte begr\u00e6nset til en uge om sommeren i min mosters sommerhus i L\u00f8nstrup.<\/p>\n

F\u00f8rste gang jeg m\u00f8dte Peter Halskov-Nielsen, der senere skulle blive min vej ind i almen praksis, var lige f\u00f8r min 5-\u00e5rs f\u00f8dselsdag, hvor han indlagde mig p\u00e5 Br\u00f8nderslev Sygehus til observation for blindtarmsbet\u00e6ndelse, der senere blev afkr\u00e6ftet.<\/p>\n

N\u00e6ste gang jeg st\u00f8dte p\u00e5 Halskov-Nielsen var, da jeg et par \u00e5r senere skar mig i h\u00e5ndryggen efter et fald med nogle m\u00e6lkeglasflasker under mit morgenarbejde som hj\u00e6lper hos m\u00e6lkemanden Manne. Halskov var blevet tilkaldt for at sy det ret store s\u00e5r, jeg havde f\u00e5et i h\u00e5nden. Den oplevelse m\u00e5 have skr\u00e6mt mig noget, for da han kom tilbage et par uger senere for at fjerne stingene, forvandt jeg hurtigt ud af lejligheden. Efter en lille halv time fandt han dog mig og stingene blev fjernet.<\/p>\n

Dengang foregik udbringningen af m\u00e6lk med hestetrukket vogn rundt i byen. N\u00e5r ruten var f\u00e6rdig, fik jeg som bel\u00f8nning en ridetur uden sadel til hans stald, hvor Stareng Maskinfabrik ligger i dag.<\/p>\n

Efter at have boet et par \u00e5r p\u00e5 Fasanvej flyttede vi til en st\u00f8rre og bedre lejlighed p\u00e5 Glentevej. Den gang i slutningen af 50`-erne var der ikke andet byggeri end blokkene p\u00e5 Fasanvej og Glentevej., hvilket gav gode muligheder for os b\u00f8rn til at lege og spille fodbold p\u00e5 tv\u00e6rs af alderstrin. P\u00e5 den tid gik de fleste m\u00f8dre hjemme, hvilket var med til at give en tryg opv\u00e6kst for omr\u00e5dets b\u00f8rn<\/p>\n

Vores Bedste ( mormor ) flyttede ind hos os, da hun ikke ville blive p\u00e5 Plejehjemmet Risagerlund, hvortil hendes s\u00f8ster havde lokket hende. Vi andre m\u00e5tte s\u00e5 rykke sammen, hvilket kompenseredes af mange gode stunder med Bedste. I l\u00e6ngden gik det dog ikke, s\u00e5 i 1962 overtog mine for\u00e6ldre S\u00f8ndergade 24, hvor der var en slikforretning, hvilket af min lillebror Uffes kammerater blev betragtet som en guldgrube.<\/p>\n

Jeg forlod efter 2. real S\u00f8ndergades skole og kom efterf\u00f8lgende som den f\u00f8rste i familien i gymnasiet. Ved afslutningen p\u00e5 gymnasietiden, var jeg grundet interesse for og evner inden for matematikken til studiedag p\u00e5 Matematisk Institut p\u00e5 \u00c5rhus Universitet. Det var imidlertid s\u00e5 t\u00f8rt og upersonligt, at matematikken blev valgt fra.<\/p>\n

I stedet faldt valget p\u00e5 medicinstudiet, hvor der dengang ikke var adgangsbegr\u00e6nsning og heldigvis for det, da jeg aldrig var kommet ind med de adgangskrav, der findes i dag.<\/p>\n

Inden jeg startede p\u00e5 l\u00e6gestudiet arbejdede jeg i sommerferien i pakkeriet p\u00e5 PN-Beslag, hvor min far havde v\u00e6ret i flere \u00e5r efter han var stoppet som v\u00e6ver. Hans faste opgave var at holde \u00f8je med den sav, der skulle sk\u00e6re sig gennem et tykt stykke jern. Han fandt en tykkelse, som det ville tage en lille time at save igennem. Det startede han p\u00e5 efter frokost, hvor han s\u00e5 i ro og mag kunne sidde og ryge sin store cigar.<\/p>\n

Jeg var lige ved at blive fyret, da direkt\u00f8r Sv. Erik Christensen fandt ud af, at jeg var over 18 \u00e5r og derfor skulle have mindstel\u00f8nnen p\u00e5 10,50 kr. Jeg meldte mig ind i SiD ( nu 3F ) og modtog de n\u00e6ste \u00e5r Fagbladet, hvilket jeg som den eneste gjorde, da jeg et par \u00e5r inde i studietiden flyttede p\u00e5 B\u00f8rglum Kollegiet i Risskov<\/p>\n

Min studietid i \u00c5rhus<\/strong><\/p>\n

Dagen efter min fars 50\u00e5rs f\u00f8dselsdag blev jeg og min bagage k\u00f8rt til \u00c5rhus, hvor jeg havde lejet et m\u00f8bleret v\u00e6relse i en villa i \u00c5byh\u00f8j.<\/p>\n

Jeg var ogs\u00e5 den f\u00f8rste i familien, der startede p\u00e5 universitetet, hvorfor der ikke rigtigt var nogle at hente erfaringer hos. Samtidigt havde jeg fortsat relationer til h\u00e5ndbolden i Br\u00f8nderslev, s\u00e5 vi var nogle stykker, der de fleste uger k\u00f8rte nordp\u00e5 til weekenden. Det var p\u00e5 mange m\u00e5der godt, men det bevirkede ogs\u00e5, at jeg ikke rigtigt kom med i studenterlivet i \u00c5rhus.<\/p>\n

Jeg var en af de 25 pct, der bestod efter det f\u00f8rste studie\u00e5r. Mange af de andre bestod i l\u00f8bet af det n\u00e6ste \u00e5r. Dengang fik man chancen selv om man ikke havde de fineste karakterer fra gymnasiet. Jeg tror, at man i dag med de h\u00f8je adgangskrav misser nogle unge mennesker, der kunne blive gode praktiserende l\u00e6ger.<\/p>\n

I den f\u00f8rste vinterferie var jeg l\u00f8s vikar p\u00e5 S\u00f8ndergades Skole, hvilket i forhold til de fastansatte gav en timel\u00f8n, der var 2-3 gange st\u00f8rre end deres. Det var lidt underligt at st\u00e5 der 3-4 \u00e5r efter at have forladt skolen at blive kollega med mine gamle l\u00e6rere.<\/p>\n

De n\u00e6ste 2 \u2013 3 \u00e5r af studiet tjente jeg ekstra penge ved at arbejde som sygehj\u00e6lper p\u00e5 forskellige afdelinger, hvor jeg oftest var p\u00e5 \u00c5lborg Sygehus. Jeg tog ogs\u00e5 i den periode supplerende uddannelse, s\u00e5 jeg ogs\u00e5 kunne holde \u00f8je med intensive patienter. Det skete bl. a. p\u00e5 Sygehuset i Nyk\u00f8bing Mors, hvor man ved ankomsten blev m\u00f8dt med sm\u00f8rebr\u00f8d. Eneste ulempe ved dette sygehus var, at v\u00e6relset, hvor jeg skulle sove mellem mine 12 \u2013 timers vagter, l\u00e5 klods op af den lokale skydebane.<\/p>\n

De sidste \u00e5r af studiet kunne jeg arbejde som l\u00e6gevikar, hvor jeg havde et par gode somre p\u00e5 r\u00f8ntgenafdelingen p\u00e5 Aalborg Sygehus Nord. Sidste sommerferie under studietiden blev jeg headhuntet til kirurgisk afdeling i Silkeborg, hvor jeg havde v\u00e6ret under studiet. Jeg var t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6lge en karrierevej som kirurg.<\/p>\n

Under mine hyppige ture til Br\u00f8nderslev fandt jeg sammen med Marianne Tveden fra Sct. Hansgade. Da hun blev student i 1974, flyttede hun ned til mig i \u00c5rhus for at starte som hospitalslaborantelev p\u00e5 Amtssygehuset.<\/p>\n

Samtidigt flyttede vi i en lille hyggelig lejlighed i toppen af Sj\u00e6llandsgade lige syd for universitetet. Vi havde f\u00e5et lejligheden gennem noget familie, der i flere \u00e5r havde kendt den \u00e6ldre dame, der ejede det treetagers store hus. Lejligheden var p\u00e5 34 kvadratmeter med toilet i k\u00e6lderen og fyring med kakkelovn. Prisen til geng\u00e6ld kun p\u00e5 kr. 900, hvilket gjaldt for et helt \u00e5r.<\/p>\n

Vi ovevejede, da jeg var f\u00e6rdig med studiet, at k\u00f8be ejendommen. Det ville imidlertid betyde arbejde i og omkring \u00c5rhus, hvor man de f\u00f8rste \u00e5r kun kunne forvente at f\u00e5 vikariater af 2 \u2013 3 m\u00e5neders varighed. I stedet vendte vi blikket mod nord, hvor jeg efter studiet havde f\u00e5et fast stilling p\u00e5 r\u00f8ntgenafdelingen p\u00e5 Aalborg Sygehus Nord.<\/p>\n

Da Marianne \u00e5ret efter var f\u00e6rdig med sin uddannelse og fik fast arbejde p\u00e5 Klinisk Fysiologisk afdeling ( nu Nuklearmedicinsk afdeling ) p\u00e5 Aalborg Sygehus Syd, flyttede vi i en af sygehusets l\u00e6geboliger i Vejg\u00e5rd. Her fik vi en lejlighed p\u00e5 over 100 kvadratmeter, hvilket var tre gange s\u00e5 meget som den, vi kom fra i Sj\u00e6llandsgade i \u00c5rhus<\/p>\n

Herefter begyndte jagten p\u00e5 en blivende bolig, som vi selv ville planl\u00e6gge. Den skulle ligge centralt i Vendsyssel, s\u00e5 der ud over Aalborg ogs\u00e5 var jobmuligheder i Hj\u00f8rring, Frederikshavn og Br\u00f8nderslev. Vi valgte \u00d8ster Br\u00f8nderslev, hvilket vi aldrig har fortrudt. Det lykkedes os efter noget tovtr\u00e6kkeri med Poul Mortensen, hvis far ejede byggegrundene at f\u00e5 en grund midt p\u00e5 sydsiden af Dannevirkevej.<\/p>\n

En af grundene til, at vi valgte \u00d8ster Br\u00f8nderslev var ogs\u00e5, at vi havde begge vores for\u00e6ldre i Br\u00f8nderslev. Vi skitserede selv huset, der blev f\u00e6rdigtegnet af Skarnvad. Det blev bygget af Lykke Bach, hvis datter Laila jeg mange \u00e5r senere sammen med den \u00f8vrige bestyrelse ansatte som den nye Centerleder i Br\u00f8nderslev-Hallerne. Vi flyttede oktober 1979 ind i huset.<\/p>\n

Min hospitalsuddannelse p\u00e5 Aalborg Sygehus <\/strong><\/p>\n

Den 1. februar 1977 startede jeg i den faste stilling p\u00e5 r\u00f8ntgenafdelingen p\u00e5 Aalborg Sygehus Nord, hvor jeg i flere sommerferier havde haft nogle gode oplevelser som l\u00e6gevikar.<\/p>\n

Det f\u00f8rste \u00e5r k\u00f8rte jeg de fleste arbejdsdage fra \u00c5rhus til Aalborg. Det blev det \u00e5r til i alt 45.000 km. Mit liv kunne have f\u00e5et en brat afslutning, da jeg en kold vintermorgen lidt nord for \u00c5rhus p\u00e5 den dengang tresporede hovedvej pludseligt skred ud. Det endte med, at bilen stod i en anden vognbane med snuden mod \u00c5rhus. Heldigvis var det s\u00e5 tidligt p\u00e5 morgenen, at der ikke rigtigt var nogen trafik p\u00e5 den ellers s\u00e5 trafikerede hovedvej.<\/p>\n

Efter et halvt \u00e5r fik jeg turnus p\u00e5 kirurgisk afdeling p\u00e5 Aalborg Sygehus Nord. Da jeg dengang nok havde en lille kirurg i maven fortsatte jeg i vikariat og senere fast stilling p\u00e5 kirurgisk afdeling, hvor jeg hurtigt blev mellemvagt, der ofte var den l\u00e6ge, der skulle l\u00e6gge plan for den akut indlagte patient.<\/p>\n

Senere blev jeg ogs\u00e5 bagvagt i afdelingen, hvor urologien \/urinvejskirurgien i sommeren 1979 var blevet en del af den kirurgiske afdeling p\u00e5 Sygehus Nord. Jeg blev den f\u00f8rste reservel\u00e6ge p\u00e5 urologisk afdeling<\/p>\n

I det urologiske afsnit var der p\u00e5 det tidspunkt en stor pukkel af nordjyder, der ventede p\u00e5 en behandling af deres forst\u00f8rrede prostata ( bl\u00e6rehalskirtel ). Jeg havde derfor sammen med overl\u00e6ge Torben Krarup planlagt en unders\u00f8gelse, der skulle vise forl\u00f8bet for de over tusinde borgere, der ventede p\u00e5 behandling for deres vandladningsbesv\u00e6r.<\/p>\n

Unders\u00f8gelsen blev sendt til administrationen p\u00e5 Aalborg Sygehus mhp. at jeg kunne lave den under den kommende milit\u00e6rtjeneste. Jeg fik positiv accept fra administrationen mindre end en m\u00e5ned f\u00f8r jeg sluttede min 10 m\u00e5neder lange milit\u00e6rtjeneste p\u00e5 Flyvestation Aalborg.<\/p>\n

L\u00e6ge p\u00e5 redningshelikopteren<\/strong><\/p>\n

Jeg havde en sp\u00e6ndende tid p\u00e5 flystationen, hvor vi havde d\u00f8gnvagt 10 dage i tr\u00e6k og derefter 20 dage fri Hovedopgaven var at v\u00e6re l\u00e6ge p\u00e5 redningshelikopteren, der havde fantastisk dygtige piloter, s\u00e5 jeg var aldrig nerv\u00f8s for at skulle p\u00e5 mission med dem.<\/p>\n

Vi var dagligt p\u00e5 en flyvning, hvor jeg bedst husker den, vi tog rundt omkring Vendsyssel dagen efter en voldsom storm, der \u00e5d en del af kysten. Fantastisk af se resultatet af denne storm siddende i helikopteren flyvende i 100 meters h\u00f8jde 200 meter fra kysten<\/p>\n

P\u00e5 en af missionerne skulle vi hente en russisk s\u00f8mand p\u00e5 en \u201dfiskekutter\u201d ud for Hanstholm. De mange antenner, som var et milit\u00e6rt skib v\u00e6rdigt, gjorde det sv\u00e6rt for vores redningsmand at f\u00e5 russeren op i helikopteren. Jeg havde f\u00e5et at vide, at han havde ondt i maven, men ellers ikke megen kommunikation med ham. Da jeg ber\u00f8rte ham forsigtigt p\u00e5 Mc Burney, der er det typiske \u00f8mme punkt for blindtarmbet\u00e6ndelse, var jeg ikke i tvivl om diagnosen. Den blev bekr\u00e6ftet ved operationen p\u00e5 Aalborg Sygehus.<\/p>\n

\u00c6ndret m\u00e5l for videre hospitalsans\u00e6ttelser<\/strong><\/p>\n

Jeg havde under min ans\u00e6ttelse i kirurgisk afdeling haft seks m\u00e5neders orlov til turnus i medicinsk afdeling p\u00e5 Aalborg Sygehus Nord. Jeg fandt mig godt til rette i den medicinske afdeling og den lille kirurg jeg havde haft i maven forsvandt under min tjeneste p\u00e5 flyvestationen. Jeg valgte derfor fremadrettet at g\u00e5 efter de afdelinger, der ville kvalificere mig til en slutstilling som praktiserende l\u00e6ge.<\/p>\n

P\u00e5 det tidspunkt skulle man modsat tidligere have ans\u00e6ttelser p\u00e5 bestemte sygehusafdelinger og v\u00e6re i uddannelse i en almen praksis i to gange halvt \u00e5r. Denne del fik jeg hos L\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade i Br\u00f8nderslev et \u00e5r frem fra oktober 1983.<\/p>\n

Omkring dette \u00e5r i almen praksis havde jeg v\u00e6ret ansat i an\u00e6stesi- og intensiv afdelingen p\u00e5 b\u00e5de Sygehus Nord og Syd.<\/p>\n

Derudover har jeg haft ans\u00e6ttelser p\u00e5 nyremedicinsk afdeling p\u00e5 Syd og mavetarmmedicinsk afdeling p\u00e5 Nord, hvor jeg sluttede som 1. reservel\u00e6ge, inden jeg var et halvt \u00e5r p\u00e5 gyn\u00e6kologisk afdeling p\u00e5 ASN. Under denne ans\u00e6ttelse havde jeg orlov i sommerferien til vikararbejde hos L\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade.<\/p>\n

Efter mit \u00e5r hos L\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade var jeg tre m\u00e5neder p\u00e5 Psykiatrisk afdeling i Br\u00f8nderslev, inden jeg havde et par \u00e5r som 1. reservel\u00e6ge p\u00e5 medicinsk afdeling i Br\u00f8nderslev. Her stod jeg sammen med overl\u00e6ge Kaj Naundrup for den daglige drift af den ene medicinske afdeling. I akutmodtagelsen kunne jeg bruge min erfaring fra intensivafdelingen p\u00e5 Aalborg Sygehus.<\/p>\n

Det var p\u00e5 den tid, hvor der trak truende skyer ind over Br\u00f8nderslev Sygehus. Det endte som bekendt med at sygehuset, som det f\u00f8rste i Nordjylland blev lukket ned. Jeg skrev bl.a. en artikel til Vendsyssel Tidende, hvor jeg talte for bevarelsen af Br\u00f8nderslev Sygehus.<\/p>\n

Nogle \u00e5r efter nedlukningen af sygehuset blev der p\u00e5 matriklen i stedet indrettet en rehabiliteringsafdeling Den har gennem \u00e5rene v\u00e6ret et stort aktiv for Br\u00f8nderslev Kommune og de nordjyske borgere, der var blevet ramt af sygdomme, der kr\u00e6vede intensiv genoptr\u00e6ning.<\/p>\n

Ved lukningen af sygehuset blev der for omr\u00e5dets borgere l\u00e6ngere til den prim\u00e6re sygehusbehandling.\u00a0 Dette er til fulde blevet opvejet af en udbygning af den pr\u00e6-hospitale behandling i Nordjylland.<\/p>\n

I den periode passede jeg sammen med en socialr\u00e5dgiver og en sekret\u00e6r Alkohol Ambulatoriet p\u00e5 Br\u00f8nderslev Sygehus Denne tid med misbrugsproblematikker skulle sammen med et gruppeforl\u00f8b med psykiater Bo Eggers og deltagelse i kurser omkring samtaleterapi, kriseh\u00e5ndtering og smertebehandling v\u00e6re med til at skabe en grobund for det fremtidige arbejde i almen praksis. Her var jeg i dialog med Peter Halskov-Nielsen, hvis s\u00f8n Jens p\u00e5 det tidspunkt havde overtaget en l\u00e6geklinik i Drag\u00f8r. Han skulle derfor ikke tilbage til Br\u00f8nderslev for at overtage sin fars praksis<\/p>\n

Min sidste ans\u00e6ttelse i sygehussystemet var tre m\u00e5neder p\u00e5 b\u00f8rneafdelingen i Aalborg. Her havde jeg et t\u00e6t samarbejde med overl\u00e6ge Karin Brostr\u00f8m, der er mor til S\u00f8ren Brostr\u00f8m, direkt\u00f8r i Sundhedsstyrelsen. Efter denne ans\u00e6ttelse, var jeg i to m\u00e5neder vikar hos L\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade, inden jeg overtog praksisandelen efter Peter Halskov-Nielsen.<\/p>\n

Familiel\u00e6ge \/ praktiserende l\u00e6ge i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

Den 1. april 1987 blev jeg en del af kompagniskabspraksissen \u201dL\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade\u201d, der allerede bestod af Bjarne Melchiorsen, Karen J\u00f8rgensen og Esben Skaaning Jensen, der alle tidligere havde arbejdet sammen p\u00e5 Br\u00f8nderslev Sygehus. Jeg kendte dem alle gennem mine tidligere ans\u00e6ttelser hos L\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade, hvor jeg ogs\u00e5 kendte personalet og de aktuelle arbejdsgange.<\/p>\n

\"\"
Her sidder jeg bag skrivebordet i mit lille konsultationsrum i Gr\u00f8nnegade<\/figcaption><\/figure>\n

Med min indtr\u00e6den var generationsskiftet i klinikken tilendebragt. Vi gik ret hurtigt i gang med at diskutere, hvordan vi syntes l\u00e6gepraksissen skulle udvikle sig. Det drejede sig b\u00e5de om lokalerne, sammens\u00e6tningen af personalet og vores tilgang til patienterne.<\/p>\n

Efter nogle indledende dr\u00f8ftelser i klinikken hyrede vi en konsulent – Ry Nielsen, der styrede os gennem et todages seminar, hvor vi kom rundt i alle hj\u00f8rner af vores praksis.<\/p>\n

Efterf\u00f8lgende fik vi ansat sygeplejersker og begyndte at se os omkring mhp. nye kliniklokaler, hvor vi kom i kontakt med JP-Montage. De havde tanker om at opf\u00f8re en bygning, der ud over ejerlejligheder ogs\u00e5 kunne indeholde lokaler til sundhedspersonale.<\/p>\n

\"\"
Et hyggeligt socialt fyraftensm\u00f8de i klinikken i Gr\u00f8nnegade. Fra venstre er det Esben Skaaning, Maja Bundg\u00e5rd, Marianne Helsten, Bjarne Melchiorsen, Grethe Jensen, Knud Vilsgaard, Karen J\u00f8rgensen, Kirsten Larsen, og Gitte Pedersen. Marianne og Kirsten var de nyansatte sygeplejersker i l\u00e6gehuset<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

Vi gik sammen om at bygge et hus p\u00e5 hj\u00f8rnet af Dannebrogsgade og Gravensgade, hvor der i underetagen blev ejerlejligheder til os, tandl\u00e6ger og \u00f8jenl\u00e6ge. Kommunen tvang os til at bygge langs fortovet. Det gav nogle indretningsproblemer i forhold til en tilbagetrukket bygning, hvor der kunne have v\u00e6ret et centralt ankomstomr\u00e5de.<\/p>\n

Vi flyttede ind i 1989. En del \u00e5r senere solgte vi vores ejerlejlighed og blev lejere, hvilket gjorde det senere generationsskifte meget lettere, idet der ikke i forbindelse med dette skulle indg\u00e5 k\u00f8b af lejlighed.<\/p>\n

Efter nogle \u00e5r i Dannebrogsgade stoppede Bjarne Melchiorsen i l\u00e6gehuset og Hans J\u00f8rgensen overtog hans plads i kompagniskabet. Det viste sig med tiden at Hans havde nogle tanker om praksisarbejdet, som vi tre \u00e6ldre kollegaer ikke kunne se os selv i. Hans J\u00f8rgensen valgte derfor at tr\u00e6de ud for at starte egen praksis i Sindal og i hans sted kom Knud Vilsgaard ind i vores l\u00e6gehus.<\/p>\n

Fra kompagniskabspraksis til samarbejdspraksis<\/strong><\/p>\n

En kompagniskabspraksis er kendetegnet ved, at man er f\u00e6lles om den daglige drift herunder alle indt\u00e6gter og udgifter. \u00c5rene viste, at vi fire l\u00e6ger havde forskellig holdning til det dagliglige arbejde i klinikken.<\/p>\n

Esben Skaaning og jeg valgte derfor at opsige vores aftale om kompagniskabet for i stedet at danne en samarbejdspraksis. I en samarbejdspraksis er den enkelte l\u00e6ge selv ansvarlig for den daglige klinikdrift herunder personalet. Her fortsatte vi i to grupper med eget personale, men hvor vi fortsat havde mange opgaver, som blev l\u00f8st i f\u00e6llesskab.<\/p>\n

Esben og jeg havde sammen sekret\u00e6r Gitte Pedersen og sygeplejerske Susanne Agerb\u00e6k, der begge fortsatte hos mig p\u00e5 fuld tid, da Esben Skaaning efter nogle \u00e5r stoppede i almen praksis.<\/p>\n

I forbindelse med opl\u00f8sningen af kompagniskabet skulle de tilmeldte patienter v\u00e6lge, hvilken af os fire de ville forts\u00e6tte med. 20 pct valgte ikke nogen og blev s\u00e5 fordelt mellem de fire l\u00e6ger, der fremover havde sin egen patientpopulation, som man selv skulle servicere. Et vigtigt moment i folks valg var, at man med dette havde tilkendegivet, hvem man fremover ville have som sin familiel\u00e6ge.<\/p>\n

Empatibegrebet med fokus p\u00e5 at m\u00f8de patienten, hvor han \/ hun er, har altid v\u00e6ret en ledetr\u00e5d i mit praksisarbejde. Det er vigtigt, at patienten f\u00f8rst fort\u00e6ller sin historie, og jeg s\u00e5 senere stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg m\u00e5 dog nok indr\u00f8mme, at jeg nogle gange selv er startet med at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

Efter en relevant unders\u00f8gelse af patientens aktuelle problem stilles en diagnose, og der startes eventuelt en behandling. I andre tilf\u00e6lde laves en udredningsplan, der m\u00e5ske omfatter henvisning til speciall\u00e6ge eller sygehusafdeling. Vigtigt at patienten vender tilbage, hvis vedkommende ikke i l\u00f8bet af et givet tidsrum f\u00e5r det bedre.<\/p>\n

Adgangen til almen praksis har alle \u00e5rene v\u00e6ret genstand for debat. Vi har i kompagniskabet og senere i vores samarbejdspraksis fors\u00f8gt forskellige modeller. De sidste \u00e5r hvor jeg var alene sammen med Gitte og Susanne, som mit klinikpersonale, indf\u00f8rte vi TSD \u2013 systemet.<\/p>\n

TSD st\u00e5r for tid samme dag og det bet\u00f8d, at patienten kunne f\u00e5 en tid samme dag, hvis det var \u00f8nsket fra den p\u00e5g\u00e6ldende. Vi undgik derved, at patienten i en l\u00e6ngere ventetid kunne samle flere problemer sammen. I det daglige bet\u00f8d det ikke l\u00e6ngere arbejdsdage.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Forskellige fokuspunkter i det daglige kliniske arbejde<\/strong><\/p>\n

Som praktiserende l\u00e6ge har man bag sig en lang uddannelse, der l\u00f8bende skal videreudvikles gennem \u00e5rene i almen praksis. Det betyder ogs\u00e5, at man hen af vejen f\u00e5r forskellige interesseomr\u00e5der, som man i det daglige arbejde kan bruge til gavn for ens patienter.<\/p>\n

I starten var jeg meget optaget af samtalen med patienten og herunder h\u00e5ndtering af sorg og andre krisereaktioner. I s\u00e5danne situationer er det vigtigt at have en pro-aktiv holdning, n\u00e5r man erfarer, at patienten kan v\u00e6re i en krise herunder i sorg over at have mistet. Ved selv at v\u00e6re lokal forankret og have et personale, der ogs\u00e5 kendte mange i byen, kunne vi tit give hinanden input, s\u00e5 vi hurtigere og bedre kunne hj\u00e6lpe disse patienter.<\/p>\n

I slutningen af det forrige \u00e5rtusinde var jeg formand for forskellige idr\u00e6tsforeninger bl.a. \u00d8ster Br\u00f8nderslev Idr\u00e6tsforening ( \u00d8BI ) og BI \u2013 H\u00e5ndbold, der de \u00e5r i to omgange var i den bedste herreliga.<\/p>\n

I \u00d8BI var jeg hovedformand, og vi fik i den tid nye fodboldbaner og to kunstgr\u00e6stennisbaner. Som formand for BI-H\u00e5ndbold var jeg ogs\u00e5 med i BI\u00b4s hovedbestyrelse, hvorfra der af de indsamlede midler kunne v\u00e6re tilf\u00f8rt h\u00e5ndbolden flere penge. Jeg har flere gange siden overvejet, om ikke h\u00e5ndbolden i Br\u00f8nderslev havde v\u00e6ret bedre tjent med ikke at v\u00e6re en del af Br\u00f8nderslev Idr\u00e6tsforening<\/p>\n

Efter at have v\u00e6ret t\u00e6t forbundet med h\u00e5ndbolden, blev min interesse inden for idr\u00e6tten udvidet, da jeg blev formand for Idr\u00e6tsSamvirket i Br\u00f8nderslev. Efter dette kom jeg i bestyrelsen for Br\u00f8nderslevhallen, hvor jeg har v\u00e6ret formand for Br\u00f8nderslev-Hallerne i n\u00e6sten tyve \u00e5r.<\/p>\n

Ud over disse administrative opgaver har jeg ogs\u00e5 selv v\u00e6ret tr\u00e6ner i to perioder, hvor mine s\u00f8nner spillede h\u00e5ndbold p\u00e5 juniorniveau. Vi havde hver uge over tyve unge til tr\u00e6ning, hvor jeg havde god st\u00f8tte af unge hj\u00e6lpetr\u00e6nere og nogle erfarne holdledere fra begge klubber. Vi havde et gnidningsfrit samarbejde mellem \u00d8BI og BI. Vi gik under navnet B\u00d8V, der stod for Br\u00f8nderslev \u00d8st \u2013 Vest.<\/p>\n

Har ogs\u00e5 i en del \u00e5r desuden v\u00e6ret aktiv i lokalomr\u00e5det i \u00d8ster Br\u00f8nderslev, hvor jeg har v\u00e6ret medlem af borgerforeningens bestyrelse. Vi startede i den periode B\u00e5lh\u00f8j Festivalen og fik etableret Samlingshuset, der ligger i t\u00e6t relation til \u00d8stsidehallen og \u00d8BI\u00b4s klubhus<\/p>\n

I disse \u00e5r opstod, der naturligvis en stor interesse for idr\u00e6tsskader til gavn for mine idr\u00e6tsud\u00f8vere, hvilket i min klinik ogs\u00e5 kom andre patienter med bev\u00e6geapparatklager til gavn. Behandlingstilbuddet til disse patienter blev suppleret med manuel medicin, hvor det specielt var unders\u00f8gelsesmetoderne, der blev brugt i resten af min tid i praksis. Jeg kunne ikke holde erfaringen med manipulation ved lige, s\u00e5 den del blev droppet og overladt til kiropraktorerne.<\/p>\n

Som det sidste skud p\u00e5 stammen af specifikke interesseomr\u00e5der startede jeg p\u00e5 akupunktur til problemer fra bev\u00e6geapparatet. Forinden var jeg blevet inspireret p\u00e5 et ugekursus i Sheffield hos en dansk professor, der havde en naturvidenskabelig baggrund til akupunktur.\u00a0 Denne akupunkturform, der var uden kineserier, har hjulpet mange af mine patienter, hvor det specielt var anvendeligt i omr\u00e5derne nakke og skulder samt l\u00e6nd og hofte.<\/p>\n

L\u00e6gevagtsarbejde gennem \u00e5rene<\/strong><\/p>\n

Ved siden af det daglige arbejde i l\u00e6gehuset skulle vi ogs\u00e5 k\u00f8re l\u00e6gevagt, hvor jeg de f\u00f8rste \u00e5r k\u00f8rte i en syvskiftet vagt med de andre l\u00e6ger i Br\u00f8nderslev. Vores \u00e6gtef\u00e6ller skulle tage telefonen og tage stilling til hvordan problemet skulle l\u00f8ses. Var det et sygebes\u00f8g, skulle hun pr\u00f8ve at f\u00e5 kontakt til mig p\u00e5 bes\u00f8gsruten. Samtidigt skulle \u00e6gtef\u00e6llen passe b\u00f8rn, som flere af os havde f\u00e5et p\u00e5 det tidspunkt. Det blev lidt lettere, da vi fik en f\u00e6lles mobiltelefon, der kostede en krig og var meget stor at sl\u00e6be rundt p\u00e5.<\/p>\n

Set i bagklogskabens klare lys m\u00e5 jeg sige, at vi k\u00f8rte en del un\u00f8dvendige bes\u00f8g, hvor der ved aftenstide var en flok borgere oftest kvinder, der igen havde f\u00e5et migr\u00e6ne og skulle have den s\u00e6dvanlige spr\u00f8jte<\/p>\n

Vi havde ogs\u00e5 bes\u00f8g ofte langt ude p\u00e5 landet, hvor man kunne v\u00e6re bekymret for sin sikkerhed. Til et s\u00e5dant bes\u00f8g hos et misbrugerpar ude i Vildmosen tog jeg min mor med i bilen. Alt forl\u00f8b dog fredeligt.<\/p>\n

Dette vagtsystem kunne vi ikke klare i l\u00e6ngden, hvorfor der opstod planer om en st\u00f8rre vagtkreds omkring Hj\u00f8rring, Frederikshavn og Br\u00f8nderslev. Efter nogle indledende dr\u00f8ftelser i de ber\u00f8rte omr\u00e5der m\u00f8dtes jeg og to andre praktiserende l\u00e6ger ( Bent Faurholdt fra Hj\u00f8rring og Ole S\u00f8nderg\u00e5rd fra Frederikshavn ) med to ledende medarbejdere i Sygesikringen, der var vores samarbejdspartner p\u00e5 Amtsg\u00e5rden.<\/p>\n

I l\u00f8bet af en l\u00f8rdag p\u00e5 Gammel Vr\u00e5 Slot fik vi strikket en ny l\u00e6gevagtordning sammen. Vores opl\u00e6g blev siden godkendt af Amtsr\u00e5det og de praktiserende l\u00e6gers organisation i Nordjylland.<\/p>\n

Alle praktiserende l\u00e6ger i et omr\u00e5de nord for en linje fra Pandrup ind over Br\u00f8nderslev til S\u00e6by skulle indg\u00e5 i en ny storvagtskreds, der bl. a. havde fastbemandede klinikker i Br\u00f8nderslev, Hj\u00f8rring og Frederikshavn. Der var stort set ikke mulighed for sygebes\u00f8g, hvilket bl.a. bet\u00f8d, at de \u201dspr\u00f8jtepatienter\u201d, vi ogs\u00e5 havde i Br\u00f8nderslev, m\u00e5tte finde andre l\u00f8sninger p\u00e5 deres problemer.<\/p>\n

Efter kl. 22 kunne vi som vagtl\u00e6ger om n\u00f8dvendigt sende en taxa, som amtet s\u00e5 betalte. Et andet plus ved ordningen var, at den syge hurtigt kunne komme til en vurdering p\u00e5 sygehuset, hvilket specielt var godt for de mest syge b\u00f8rn, som en l\u00e6ge s\u00e5 ikke f\u00f8rst skulle ud og tilse.<\/p>\n

Jeg blev efter nogle \u00e5r fritaget for min vagtforpligtelse, da jeg brugte megen tid p\u00e5 mit arbejde som praksiskonsulent inden for kr\u00e6ftbehandlingen i Nordjylland. En praksiskonsulent er en praktiserende l\u00e6ge, der sammen med l\u00e6gerne p\u00e5 en eller flere sygehusafdelinger skal s\u00f8ge at optimere samarbejdet mellem disse og almen praksis.<\/p>\n

Praksiskonsulent for Kr\u00e6ftbehandlingen i Nordjylland<\/strong><\/p>\n

Jeg startede i 1999 p\u00e5 onkologisk afdeling i Aalborg. Senere i forbindelse med udrulning af kr\u00e6ftpakkerne blev jeg praksiskonsulent for hele kr\u00e6ftomr\u00e5det i Region Nordjylland. Jeg har i den forbindelse m\u00f8dt mange sp\u00e6ndende personer med relationer til det samlede sundhedsv\u00e6sen i Region Nordjylland.<\/p>\n

Sammen med nogle af overl\u00e6gerne p\u00e5 kr\u00e6ftbehandlende afdelinger har jeg undervist de praktiserende l\u00e6ger i brugen af de f\u00f8rste kr\u00e6ftpakker, der skulle sikre en hurtig udredning af borgeren mist\u00e6nkt for at have en kr\u00e6ftsygdom.<\/p>\n

Vigtige opgaver ud over l\u00f8bende opdatering af kr\u00e6ftpakkerne har for mig som praksiskonsulent v\u00e6ret udbygningen af Diagnostisk Center, optimering af Den palliative Behandling samt deltagelsen i Kr\u00e6ftgruppen under Nord-KAP.<\/p>\n

De f\u00f8rste kr\u00e6ftpakker omhandlede de kr\u00e6ftsygdomme, der relaterede sig til et enkelt organ. Der var behov for en udredningsplan for dem, der var mist\u00e6nkt for kr\u00e6ft, uden at det kunne relateres til et bestemt organ<\/p>\n

Man indf\u00f8rte derfor rundt i landet Diagnostiske Centre, der skulle udrede disse patienter. De var forskelligt opbyggede.<\/p>\n

I Nordjylland valgte vi at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 borgeren, hvorfor der ud over p\u00e5 Aalborg Sygehus ogs\u00e5 blev etableret Diagnostisk Center i Hj\u00f8rring og Thisted. For et par \u00e5r siden efter en grundig revision af Diagnostisk Center funktionen blev denne flyttet fra Aalborg til Fars\u00f8 Sygehus, der modsat specialafdelingerne i Aalborg havde en mere bred sammens\u00e6tning af l\u00e6gestaben<\/p>\n

Efterf\u00f8lgende var vi fra Kr\u00e6ftgruppen under Nord-KAP ude i over halvdelen af regionens 12-mands grupper ( efteruddannelsesgrupper for praktiserende l\u00e6ger ) for at debattere de forskellige l\u00e6gers holdning til og h\u00e5ndtering af kr\u00e6ftpakkerne herunder Diagnostisk Center.<\/p>\n

Gennem \u00e5rene har jeg sammen med personale fra de palliative teams v\u00e6ret med til at g\u00f8re det nemmere for den praktiserende l\u00e6ge at f\u00f8lge sin kr\u00e6ftramte patient gennem hele det palliative forl\u00f8b, hvor der ogs\u00e5 skal fokuseres p\u00e5 netv\u00e6rket. St\u00f8der l\u00e6gen p\u00e5 problemer, der kr\u00e6ver specialistvurdering, er der hurtig hj\u00e6lp at hente i Det palliative Team, der er t\u00e6t p\u00e5 de fleste patienter i regionen. Der er ogs\u00e5 mulighed for at f\u00e5 patienten p\u00e5 Hospice, hvorfra en stor del udskrives i live efter optimering af deres palliative behandling.<\/p>\n

Gennem en del \u00e5r har vi under Nord-KAP* haft en kr\u00e6ftgruppe, hvor vi l\u00e6ger har kunnet hj\u00e6lpe hinanden med at optimere kr\u00e6ftbehandlingen i regionen. Vi har ogs\u00e5 siddet i forskellige regionale udvalg sammen med bl.a. overl\u00e6ger fra sygehusafdelinger, der behandler kr\u00e6ftpatienter. *Nord-KAP er en enhed, der skal optimere Kvaliteten af det Arbejde, der foreg\u00e5r i Praksis i Region Nordjylland<\/p>\n

I mit daglige arbejde fortalte jeg de oftest bekymrede patienter, at de blev henvist til udredning i en kr\u00e6ftudelukkelsespakke<\/strong>, da de fleste, der blev henvist ikke havde kr\u00e6ft som \u00e5rsag til de aktuelle symptomer. Jeg beholdt mit praksiskonsulentarbejde et par \u00e5r efter, jeg overdrog min praksis til Cathrine.<\/p>\n

De sidste \u00e5r som familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

I den sidste del af min tid i praksis havde jeg uddannelsesl\u00e6ger, hvor den f\u00f8rste var Annette Vittrup, der efter et par afstikkere er vendt tilbage til Br\u00f8nderslev, hvor hun har \u00e5bnet egen praksis i Sundhedshuset. Den anden var Cathrine Johannessen, der sidenhen overtog min praksis. Hun er min nabo i \u00d8. Br\u00f8nderslev<\/p>\n

Det var givende for mig og forh\u00e5bentligt ogs\u00e5 for dem, at vi havde en t\u00e6t kontakt i det daglige arbejde mhp at kunne hj\u00e6lpe hinanden ved forskellige problematikker. Mit personale Gitte og Susanne var med deres faglighed og lokalkendskab i dagligdagen en stor hj\u00e6lp for begge uddannelsesl\u00e6ger.<\/p>\n

N\u00e5r jeg ser tilbage p\u00e5 mine 30 \u00e5r som praktiserende l\u00e6ge i Br\u00f8nderslev, m\u00e5 jeg sige, at jeg har v\u00e6ret en del af mange borgeres liv. Nogle havde akutte sygdomme, der skulle behandles her og nu, medens andre havde en eller flere kroniske sygdomme. Disse kronikkere, der ofte havde flere sygdomme kr\u00e6vede regelm\u00e6ssige kontakter, hvoraf mit personale med \u00e5rene overtog en del af disse kontroller. Der er i min l\u00e6geklinik gennem \u00e5rene sket en glidende overgang i fordelingen af arbejdsopgaver mellem l\u00e6ge, sygeplejerske og sekret\u00e6r.<\/p>\n

Det er mit indtryk, at vi tre i min klinik havde et gensidigt og respektfuldt godt samarbejde til gavn for vores patienter. Disse n\u00f8d ogs\u00e5 godt af de fremskridt, der kom som en konsekvens af en bedre udnyttelse af EDB i egen praksis. Udviklingen af EDB har ogs\u00e5 betydet en bedre og mere sikker kommunikation med kollegaer i andre praksis og p\u00e5 sygehusene.<\/p>\n

De sidste \u00e5r kom der \u00f8gede krav til journalf\u00f8ring og anden dokumentation for det daglige kliniske arbejde.<\/p>\n

De mange nye retningslinjer lavet af fagspecialister fra sygehusene har ikke gjort livet lettere for den praktiserende l\u00e6ge, der som jeg havde mange \u00e6ldre patienter med flere sygdomme, som hver havde sin specialistvejledning for optimal behandling.<\/p>\n

Disse patienter med flere sygdomme fik ofte medicin, der modvirkede hinanden. Derfor blev en af de vigtigste opgaver i mine sidste \u00e5r i almen praksis ikke s\u00e5 meget at give ny medicin, men at fjerne un\u00f8dig medicin. I bedste fald virkede medicinen ikke – i v\u00e6rste fald gav det patienten betydelige gener, der p\u00e5virkede dagligdagen hos patienten med flere kroniske sygdomme.<\/p>\n

Med tiden er der af forskellige \u00e5rsager blevet f\u00e6rre sygebes\u00f8g, hvor jeg tidligere hos den \u00e6ldre generation har kunnet se hele familiegalleriet p\u00e5 v\u00e6ggen. Her har jeg ofte set nogle af mine patienter, hvor jeg s\u00e5 bedre har kunnet se et m\u00f8nster i deres tilgang til og omgang med mig som deres familiel\u00e6ge.<\/p>\n

Genoplade-stationer ud over Dannevirkevej 12 \/ Daalen i \u00d8ster Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

Esben Skaaning og jeg k\u00f8bte i 1998 i f\u00e6llesskab en lejlighed i Fuengirola p\u00e5 Solkysten. Den havde vi frem til 2020, hvor den kort f\u00f8r coronaens indtog blev solgt til et ungt spansk l\u00e6gepar. Vi har alene og sammen med familie og venner haft mange gode timer i Sydspaniens dejlige klima.<\/p>\n

Vi har fortsat et badehus i L\u00f8kken, hvor det ligger p\u00e5 den bilfri strand lige neden for L\u00f8kkenhallen. Det overtog vi efter min moster Else et par \u00e5r efter, hun havde mistet sin mand. Vi forventer i de kommende \u00e5r at komme mere op til den dejlige strand.<\/p>\n

Da begge vore s\u00f8nner boede i K\u00f8benhavn k\u00f8bte vi for fem \u00e5r siden et sommerhus i Dalby Huse, der ligger 100 m fra Ise-fjorden t\u00e6t p\u00e5 J\u00e6gerspris og Frederiksund. En rar base, n\u00e5r vi skulle bes\u00f8ge b\u00f8rnene, der s\u00e5 siden er flyttet til Svendborg og Try Hede mellem Hjallerup og Dronninglund. Vi beholder dog en tid endnu sommerhuset, hvor Nordsj\u00e6lland er en dejlig kontrast til Nordjylland.<\/p>\n

Livet efter 30 \u00e5r som familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

Det er nu fire \u00e5r siden jeg stoppede som familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev. Jeg trappede langsomt ud af dette arbejde og mit praksiskonsulentarbejde. Det var godt, at jeg ikke skulle stoppe fra den ene dag til den anden, idet l\u00e6gearbejdet har fyldt en stor del af mit liv<\/p>\n

Det var rart i en periode at v\u00e6re vikar og komme i min gamle klinik og m\u00f8de kendte mennesker. Efterh\u00e5nden gjorde de \u00f8gede krav til dokumentation og de mange behandlingsvejledninger det usikkert at komme ind og vikariere for Cathrine, der 1. september 2017 havde overtaget min l\u00e6geklinik<\/p>\n

Den megen frihed har blandt andet betydet, at forskelligt kan uds\u00e6ttes til senere. Hvad du ikke n\u00e5r i dag, kan du sikkert n\u00e5 en af de n\u00e6ste dage. Dog vigtigt at have styr p\u00e5 sin kalender, idet mange tr\u00e6kker p\u00e5 os pensionister. De vigtigste i den sammenh\u00e6ng er naturligvis vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, hvor vi s\u00e5 ofte som muligt bes\u00f8ger Kasper og hans b\u00f8rn Svante, Folke og Troika i Svendborg, som vi kan n\u00e5 p\u00e5 tre timer<\/p>\n

Martin derimod kan vi n\u00e5 p\u00e5 20 min. Dette efter at han sammen med Camilla og datteren Astrid er flyttet fra lille lejlighed p\u00e5 N\u00f8rrebro til Try Hede. De har k\u00f8bt et nedlagt landbrug, hvor der l\u00f8bende er en del, vi kan hj\u00e6lpe med at lave. Desuden har vi i fork\u00f8lelsestider m\u00e5tte agere dagplejere, hvilket sammen med de mange andre bes\u00f8g har gjort, at vi har f\u00e5et et t\u00e6t forhold til den nu halvandet \u00e5r gamle pige.<\/p>\n

Vi f\u00f8ler, vi har det samme t\u00e6tte forhold til Kaspers b\u00f8rn, som vi ikke ser s\u00e5 tit, men, n\u00e5r det sker, er vi oftest sammen i flere dage. Ingen tvivl om at samv\u00e6ret med b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn de kommende \u00e5r kommer til at fylde meget. Der skal dog ogs\u00e5 v\u00e6re plads til hyggeligt samv\u00e6r med s\u00f8skende og deres familier.<\/p>\n

I en \u00e5bning under corona-krisen tog min mange\u00e5rige sekret\u00e6r Gitte Pedersen initiativ til at samle de \u201dgamle\u201d fra den f\u00e6lles tid i Klinikken i Dannebrogsgade. Vi har altid haft det godt sammen ved sociale arrangementer, og det havde vi ogs\u00e5 denne dag hjemme hos Gitte.<\/p>\n

Deltagerne til det f\u00f8rste m\u00f8de hos Gitte.<\/strong><\/p>\n

Bagest fra venstre Henrik Jensen, Esben Skaaning og Knud Vilsgaard<\/strong><\/p>\n

Forrest fra ve. <\/strong><\/p>\n

Grethe Jensen, Karen J\u00f8rgensen, Maja Bundg\u00e5rd og Gitte Pedersen<\/strong><\/p>\n

Planen er at forts\u00e6tte disse sammenkomster 2 \u2013 3 gange om \u00e5ret, hvor vi kan udveksle minder fra arbejdslivet og kigge p\u00e5 den tid, vi nu lever i som pensionister og efterl\u00f8nnere. N\u00e5r vores \u201dyngre\u201d sygeplejersker Susanne Agerb\u00e6k og Ulla Bonnerup opn\u00e5r samme status, skal de naturligvis ogs\u00e5 inviteres med til vores tr\u00e6f.<\/p>\n

I \u00d8ster Br\u00f8nderslev m\u00f8des vi med 1 \u2013 2 m\u00e5neders interval til formiddagskaffe med en flok lokale pensionister. Nogle af disse er ogs\u00e5 med, n\u00e5r vi samles nogle \u00e6ldre borgere fra \u00d8ster Br\u00f8nderslev. Dette sker til frokost et par gange om \u00e5ret.<\/p>\n

Med samme interval m\u00f8des vi med fem andre nordjyske pensionistpar, som vi tidligere har v\u00e6ret i Sydafrika med. Vi s\u00e5 i Kryger Nationalparken The Big Five ( l\u00f8ve, leopard, elefant, n\u00e6sehorn og vandb\u00f8ffel ) flere gange. Vi planl\u00e6gger l\u00f8bende nye f\u00e6lles rejsem\u00e5l.<\/p>\n

De fleste af ovenst\u00e5ende mange sp\u00e6ndende personer ser vi oftest kun i st\u00f8rre sammenh\u00e6ng, medens det er f\u00e6rre, vi har t\u00e6ttere p\u00e5 i dagligdagen. Her er det is\u00e6r vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn samt s\u00f8skende, der fylder mest i vores pensionistliv, hvor vi begge bruger en del tid i haven. hvor det er sk\u00f8nt \u00e5r efter \u00e5r at se blomster og afgr\u00f8der vokse frem<\/p>\n

Vi h\u00e5ber at f\u00e5 mange gode \u00e5r som pensionister med base i vores dejlige pensionistvenlige hus, der ligger med direkte adgang til Daalen, hvor der er mulighed for mange traveture, som s\u00e5 mange andre i Vendsyssel. Desuden skulle der gerne blive tid til flere bes\u00f8g p\u00e5 golfbanen, hvor der ud over motion og golfspil ogs\u00e5 er mulighed for socialt samv\u00e6r.<\/p>\n

Vores udsigt ned over Daalen, hvor der om sommeren g\u00e5r kvier lige uden for vores have<\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Af: l\u00e6ge Henrik Jensen<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/strong><\/p>\n

Maj 1951: Hjemmef\u00f8dt i Br\u00f8nderslev<\/p>\n

Januar 1977: L\u00e6ge fra \u00c5rhus Universitet<\/p>\n

April 1987: Familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev<\/p>\n

August 2017: Stopper som praktiserende l\u00e6ge i Br\u00f8nderslev<\/p>\n

September 2017: Start p\u00e5 pensionist tilv\u00e6relsen i \u00d8ster Br\u00f8nderslev<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Nu 70 \u00e5r gammel ser jeg tilbage p\u00e5 mit l\u00e6geliv, der omfatter over 30 \u00e5r som praktiserende l\u00e6ge \/ familiel\u00e6ge i den by, hvor jeg ogs\u00e5 voksede op.\u00a0 \u00a0<\/strong><\/p>\n

For fire \u00e5r siden overdrog jeg min praksis med personale og patienter til Cathrine Johannessen, der forinden havde v\u00e6ret uddannelsesl\u00e6ge og vikar i min praksis.<\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Min opv\u00e6kst i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

Jeg blev hjemmef\u00f8dt i lejlighed p\u00e5 Gasv\u00e6rks Alle\u00b4 ( nu Ejnar Mikkelsenvej ) , hvor Netto ligger i dag.<\/p>\n

Dengang arbejdede min far som uddannet v\u00e6ver p\u00e5 Carstensens Kl\u00e6defabrik ( nu Spinderg\u00e5rden ), hvor han nogle \u00e5r for inden havde m\u00f8dt min mor, der i perioder arbejdede samme sted.<\/p>\n

Min mor blev senere kendt som Slikmutter ved S\u00f8ndergades Skole, som min \u00e6ldste s\u00f8n Kasper bl.a. skriver om i erindringsbogen Slikmutter \u2013 Min Bedstes erindringer fra 2008. Afsnit fra bogen kan l\u00e6ses i denne bog. Bogen Slikmutter – Min Bedstes erindringer findes i mange hjem og kan fortsat l\u00e5nes p\u00e5 Biblioteket<\/p>\n

Ofte havde mine for\u00e6ldre kun min fars l\u00f8n til at klare de daglige forn\u00f8denheder med, men det var ikke s\u00e5dan, at vi manglede noget i dagligdagen. Vores ferier var dog ofte begr\u00e6nset til en uge om sommeren i min mosters sommerhus i L\u00f8nstrup.<\/p>\n

F\u00f8rste gang jeg m\u00f8dte Peter Halskov-Nielsen, der senere skulle blive min vej ind i almen praksis, var lige f\u00f8r min 5-\u00e5rs f\u00f8dselsdag, hvor han indlagde mig p\u00e5 Br\u00f8nderslev Sygehus til observation for blindtarmsbet\u00e6ndelse, der senere blev afkr\u00e6ftet.<\/p>\n

N\u00e6ste gang jeg st\u00f8dte p\u00e5 Halskov-Nielsen var, da jeg et par \u00e5r senere skar mig i h\u00e5ndryggen efter et fald med nogle m\u00e6lkeglasflasker under mit morgenarbejde som hj\u00e6lper hos m\u00e6lkemanden Manne. Halskov var blevet tilkaldt for at sy det ret store s\u00e5r, jeg havde f\u00e5et i h\u00e5nden. Den oplevelse m\u00e5 have skr\u00e6mt mig noget, for da han kom tilbage et par uger senere for at fjerne stingene, forvandt jeg hurtigt ud af lejligheden. Efter en lille halv time fandt han dog mig og stingene blev fjernet.<\/p>\n

Dengang foregik udbringningen af m\u00e6lk med hestetrukket vogn rundt i byen. N\u00e5r ruten var f\u00e6rdig, fik jeg som bel\u00f8nning en ridetur uden sadel til hans stald, hvor Stareng Maskinfabrik ligger i dag.<\/p>\n

Efter at have boet et par \u00e5r p\u00e5 Fasanvej flyttede vi til en st\u00f8rre og bedre lejlighed p\u00e5 Glentevej. Den gang i slutningen af 50`-erne var der ikke andet byggeri end blokkene p\u00e5 Fasanvej og Glentevej., hvilket gav gode muligheder for os b\u00f8rn til at lege og spille fodbold p\u00e5 tv\u00e6rs af alderstrin. P\u00e5 den tid gik de fleste m\u00f8dre hjemme, hvilket var med til at give en tryg opv\u00e6kst for omr\u00e5dets b\u00f8rn<\/p>\n

Vores Bedste ( mormor ) flyttede ind hos os, da hun ikke ville blive p\u00e5 Plejehjemmet Risagerlund, hvortil hendes s\u00f8ster havde lokket hende. Vi andre m\u00e5tte s\u00e5 rykke sammen, hvilket kompenseredes af mange gode stunder med Bedste. I l\u00e6ngden gik det dog ikke, s\u00e5 i 1962 overtog mine for\u00e6ldre S\u00f8ndergade 24, hvor der var en slikforretning, hvilket af min lillebror Uffes kammerater blev betragtet som en guldgrube.<\/p>\n

Jeg forlod efter 2. real S\u00f8ndergades skole og kom efterf\u00f8lgende som den f\u00f8rste i familien i gymnasiet. Ved afslutningen p\u00e5 gymnasietiden, var jeg grundet interesse for og evner inden for matematikken til studiedag p\u00e5 Matematisk Institut p\u00e5 \u00c5rhus Universitet. Det var imidlertid s\u00e5 t\u00f8rt og upersonligt, at matematikken blev valgt fra.<\/p>\n

I stedet faldt valget p\u00e5 medicinstudiet, hvor der dengang ikke var adgangsbegr\u00e6nsning og heldigvis for det, da jeg aldrig var kommet ind med de adgangskrav, der findes i dag.<\/p>\n

Inden jeg startede p\u00e5 l\u00e6gestudiet arbejdede jeg i sommerferien i pakkeriet p\u00e5 PN-Beslag, hvor min far havde v\u00e6ret i flere \u00e5r efter han var stoppet som v\u00e6ver. Hans faste opgave var at holde \u00f8je med den sav, der skulle sk\u00e6re sig gennem et tykt stykke jern. Han fandt en tykkelse, som det ville tage en lille time at save igennem. Det startede han p\u00e5 efter frokost, hvor han s\u00e5 i ro og mag kunne sidde og ryge sin store cigar.<\/p>\n

Jeg var lige ved at blive fyret, da direkt\u00f8r Sv. Erik Christensen fandt ud af, at jeg var over 18 \u00e5r og derfor skulle have mindstel\u00f8nnen p\u00e5 10,50 kr. Jeg meldte mig ind i SiD ( nu 3F ) og modtog de n\u00e6ste \u00e5r Fagbladet, hvilket jeg som den eneste gjorde, da jeg et par \u00e5r inde i studietiden flyttede p\u00e5 B\u00f8rglum Kollegiet i Risskov<\/p>\n

Min studietid i \u00c5rhus<\/strong><\/p>\n

Dagen efter min fars 50\u00e5rs f\u00f8dselsdag blev jeg og min bagage k\u00f8rt til \u00c5rhus, hvor jeg havde lejet et m\u00f8bleret v\u00e6relse i en villa i \u00c5byh\u00f8j.<\/p>\n

Jeg var ogs\u00e5 den f\u00f8rste i familien, der startede p\u00e5 universitetet, hvorfor der ikke rigtigt var nogle at hente erfaringer hos. Samtidigt havde jeg fortsat relationer til h\u00e5ndbolden i Br\u00f8nderslev, s\u00e5 vi var nogle stykker, der de fleste uger k\u00f8rte nordp\u00e5 til weekenden. Det var p\u00e5 mange m\u00e5der godt, men det bevirkede ogs\u00e5, at jeg ikke rigtigt kom med i studenterlivet i \u00c5rhus.<\/p>\n

Jeg var en af de 25 pct, der bestod efter det f\u00f8rste studie\u00e5r. Mange af de andre bestod i l\u00f8bet af det n\u00e6ste \u00e5r. Dengang fik man chancen selv om man ikke havde de fineste karakterer fra gymnasiet. Jeg tror, at man i dag med de h\u00f8je adgangskrav misser nogle unge mennesker, der kunne blive gode praktiserende l\u00e6ger.<\/p>\n

I den f\u00f8rste vinterferie var jeg l\u00f8s vikar p\u00e5 S\u00f8ndergades Skole, hvilket i forhold til de fastansatte gav en timel\u00f8n, der var 2-3 gange st\u00f8rre end deres. Det var lidt underligt at st\u00e5 der 3-4 \u00e5r efter at have forladt skolen at blive kollega med mine gamle l\u00e6rere.<\/p>\n

De n\u00e6ste 2 \u2013 3 \u00e5r af studiet tjente jeg ekstra penge ved at arbejde som sygehj\u00e6lper p\u00e5 forskellige afdelinger, hvor jeg oftest var p\u00e5 \u00c5lborg Sygehus. Jeg tog ogs\u00e5 i den periode supplerende uddannelse, s\u00e5 jeg ogs\u00e5 kunne holde \u00f8je med intensive patienter. Det skete bl. a. p\u00e5 Sygehuset i Nyk\u00f8bing Mors, hvor man ved ankomsten blev m\u00f8dt med sm\u00f8rebr\u00f8d. Eneste ulempe ved dette sygehus var, at v\u00e6relset, hvor jeg skulle sove mellem mine 12 \u2013 timers vagter, l\u00e5 klods op af den lokale skydebane.<\/p>\n

De sidste \u00e5r af studiet kunne jeg arbejde som l\u00e6gevikar, hvor jeg havde et par gode somre p\u00e5 r\u00f8ntgenafdelingen p\u00e5 Aalborg Sygehus Nord. Sidste sommerferie under studietiden blev jeg headhuntet til kirurgisk afdeling i Silkeborg, hvor jeg havde v\u00e6ret under studiet. Jeg var t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6lge en karrierevej som kirurg.<\/p>\n

Under mine hyppige ture til Br\u00f8nderslev fandt jeg sammen med Marianne Tveden fra Sct. Hansgade. Da hun blev student i 1974, flyttede hun ned til mig i \u00c5rhus for at starte som hospitalslaborantelev p\u00e5 Amtssygehuset.<\/p>\n

Samtidigt flyttede vi i en lille hyggelig lejlighed i toppen af Sj\u00e6llandsgade lige syd for universitetet. Vi havde f\u00e5et lejligheden gennem noget familie, der i flere \u00e5r havde kendt den \u00e6ldre dame, der ejede det treetagers store hus. Lejligheden var p\u00e5 34 kvadratmeter med toilet i k\u00e6lderen og fyring med kakkelovn. Prisen til geng\u00e6ld kun p\u00e5 kr. 900, hvilket gjaldt for et helt \u00e5r.<\/p>\n

Vi ovevejede, da jeg var f\u00e6rdig med studiet, at k\u00f8be ejendommen. Det ville imidlertid betyde arbejde i og omkring \u00c5rhus, hvor man de f\u00f8rste \u00e5r kun kunne forvente at f\u00e5 vikariater af 2 \u2013 3 m\u00e5neders varighed. I stedet vendte vi blikket mod nord, hvor jeg efter studiet havde f\u00e5et fast stilling p\u00e5 r\u00f8ntgenafdelingen p\u00e5 Aalborg Sygehus Nord.<\/p>\n

Da Marianne \u00e5ret efter var f\u00e6rdig med sin uddannelse og fik fast arbejde p\u00e5 Klinisk Fysiologisk afdeling ( nu Nuklearmedicinsk afdeling ) p\u00e5 Aalborg Sygehus Syd, flyttede vi i en af sygehusets l\u00e6geboliger i Vejg\u00e5rd. Her fik vi en lejlighed p\u00e5 over 100 kvadratmeter, hvilket var tre gange s\u00e5 meget som den, vi kom fra i Sj\u00e6llandsgade i \u00c5rhus<\/p>\n

Herefter begyndte jagten p\u00e5 en blivende bolig, som vi selv ville planl\u00e6gge. Den skulle ligge centralt i Vendsyssel, s\u00e5 der ud over Aalborg ogs\u00e5 var jobmuligheder i Hj\u00f8rring, Frederikshavn og Br\u00f8nderslev. Vi valgte \u00d8ster Br\u00f8nderslev, hvilket vi aldrig har fortrudt. Det lykkedes os efter noget tovtr\u00e6kkeri med Poul Mortensen, hvis far ejede byggegrundene at f\u00e5 en grund midt p\u00e5 sydsiden af Dannevirkevej.<\/p>\n

En af grundene til, at vi valgte \u00d8ster Br\u00f8nderslev var ogs\u00e5, at vi havde begge vores for\u00e6ldre i Br\u00f8nderslev. Vi skitserede selv huset, der blev f\u00e6rdigtegnet af Skarnvad. Det blev bygget af Lykke Bach, hvis datter Laila jeg mange \u00e5r senere sammen med den \u00f8vrige bestyrelse ansatte som den nye Centerleder i Br\u00f8nderslev-Hallerne. Vi flyttede oktober 1979 ind i huset.<\/p>\n

Min hospitalsuddannelse p\u00e5 Aalborg Sygehus <\/strong><\/p>\n

Den 1. februar 1977 startede jeg i den faste stilling p\u00e5 r\u00f8ntgenafdelingen p\u00e5 Aalborg Sygehus Nord, hvor jeg i flere sommerferier havde haft nogle gode oplevelser som l\u00e6gevikar.<\/p>\n

Det f\u00f8rste \u00e5r k\u00f8rte jeg de fleste arbejdsdage fra \u00c5rhus til Aalborg. Det blev det \u00e5r til i alt 45.000 km. Mit liv kunne have f\u00e5et en brat afslutning, da jeg en kold vintermorgen lidt nord for \u00c5rhus p\u00e5 den dengang tresporede hovedvej pludseligt skred ud. Det endte med, at bilen stod i en anden vognbane med snuden mod \u00c5rhus. Heldigvis var det s\u00e5 tidligt p\u00e5 morgenen, at der ikke rigtigt var nogen trafik p\u00e5 den ellers s\u00e5 trafikerede hovedvej.<\/p>\n

Efter et halvt \u00e5r fik jeg turnus p\u00e5 kirurgisk afdeling p\u00e5 Aalborg Sygehus Nord. Da jeg dengang nok havde en lille kirurg i maven fortsatte jeg i vikariat og senere fast stilling p\u00e5 kirurgisk afdeling, hvor jeg hurtigt blev mellemvagt, der ofte var den l\u00e6ge, der skulle l\u00e6gge plan for den akut indlagte patient.<\/p>\n

Senere blev jeg ogs\u00e5 bagvagt i afdelingen, hvor urologien \/urinvejskirurgien i sommeren 1979 var blevet en del af den kirurgiske afdeling p\u00e5 Sygehus Nord. Jeg blev den f\u00f8rste reservel\u00e6ge p\u00e5 urologisk afdeling<\/p>\n

I det urologiske afsnit var der p\u00e5 det tidspunkt en stor pukkel af nordjyder, der ventede p\u00e5 en behandling af deres forst\u00f8rrede prostata ( bl\u00e6rehalskirtel ). Jeg havde derfor sammen med overl\u00e6ge Torben Krarup planlagt en unders\u00f8gelse, der skulle vise forl\u00f8bet for de over tusinde borgere, der ventede p\u00e5 behandling for deres vandladningsbesv\u00e6r.<\/p>\n

Unders\u00f8gelsen blev sendt til administrationen p\u00e5 Aalborg Sygehus mhp. at jeg kunne lave den under den kommende milit\u00e6rtjeneste. Jeg fik positiv accept fra administrationen mindre end en m\u00e5ned f\u00f8r jeg sluttede min 10 m\u00e5neder lange milit\u00e6rtjeneste p\u00e5 Flyvestation Aalborg.<\/p>\n

L\u00e6ge p\u00e5 redningshelikopteren<\/strong><\/p>\n

Jeg havde en sp\u00e6ndende tid p\u00e5 flystationen, hvor vi havde d\u00f8gnvagt 10 dage i tr\u00e6k og derefter 20 dage fri Hovedopgaven var at v\u00e6re l\u00e6ge p\u00e5 redningshelikopteren, der havde fantastisk dygtige piloter, s\u00e5 jeg var aldrig nerv\u00f8s for at skulle p\u00e5 mission med dem.<\/p>\n

Vi var dagligt p\u00e5 en flyvning, hvor jeg bedst husker den, vi tog rundt omkring Vendsyssel dagen efter en voldsom storm, der \u00e5d en del af kysten. Fantastisk af se resultatet af denne storm siddende i helikopteren flyvende i 100 meters h\u00f8jde 200 meter fra kysten<\/p>\n

P\u00e5 en af missionerne skulle vi hente en russisk s\u00f8mand p\u00e5 en \u201dfiskekutter\u201d ud for Hanstholm. De mange antenner, som var et milit\u00e6rt skib v\u00e6rdigt, gjorde det sv\u00e6rt for vores redningsmand at f\u00e5 russeren op i helikopteren. Jeg havde f\u00e5et at vide, at han havde ondt i maven, men ellers ikke megen kommunikation med ham. Da jeg ber\u00f8rte ham forsigtigt p\u00e5 Mc Burney, der er det typiske \u00f8mme punkt for blindtarmbet\u00e6ndelse, var jeg ikke i tvivl om diagnosen. Den blev bekr\u00e6ftet ved operationen p\u00e5 Aalborg Sygehus.<\/p>\n

\u00c6ndret m\u00e5l for videre hospitalsans\u00e6ttelser<\/strong><\/p>\n

Jeg havde under min ans\u00e6ttelse i kirurgisk afdeling haft seks m\u00e5neders orlov til turnus i medicinsk afdeling p\u00e5 Aalborg Sygehus Nord. Jeg fandt mig godt til rette i den medicinske afdeling og den lille kirurg jeg havde haft i maven forsvandt under min tjeneste p\u00e5 flyvestationen. Jeg valgte derfor fremadrettet at g\u00e5 efter de afdelinger, der ville kvalificere mig til en slutstilling som praktiserende l\u00e6ge.<\/p>\n

P\u00e5 det tidspunkt skulle man modsat tidligere have ans\u00e6ttelser p\u00e5 bestemte sygehusafdelinger og v\u00e6re i uddannelse i en almen praksis i to gange halvt \u00e5r. Denne del fik jeg hos L\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade i Br\u00f8nderslev et \u00e5r frem fra oktober 1983.<\/p>\n

Omkring dette \u00e5r i almen praksis havde jeg v\u00e6ret ansat i an\u00e6stesi- og intensiv afdelingen p\u00e5 b\u00e5de Sygehus Nord og Syd.<\/p>\n

Derudover har jeg haft ans\u00e6ttelser p\u00e5 nyremedicinsk afdeling p\u00e5 Syd og mavetarmmedicinsk afdeling p\u00e5 Nord, hvor jeg sluttede som 1. reservel\u00e6ge, inden jeg var et halvt \u00e5r p\u00e5 gyn\u00e6kologisk afdeling p\u00e5 ASN. Under denne ans\u00e6ttelse havde jeg orlov i sommerferien til vikararbejde hos L\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade.<\/p>\n

Efter mit \u00e5r hos L\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade var jeg tre m\u00e5neder p\u00e5 Psykiatrisk afdeling i Br\u00f8nderslev, inden jeg havde et par \u00e5r som 1. reservel\u00e6ge p\u00e5 medicinsk afdeling i Br\u00f8nderslev. Her stod jeg sammen med overl\u00e6ge Kaj Naundrup for den daglige drift af den ene medicinske afdeling. I akutmodtagelsen kunne jeg bruge min erfaring fra intensivafdelingen p\u00e5 Aalborg Sygehus.<\/p>\n

Det var p\u00e5 den tid, hvor der trak truende skyer ind over Br\u00f8nderslev Sygehus. Det endte som bekendt med at sygehuset, som det f\u00f8rste i Nordjylland blev lukket ned. Jeg skrev bl.a. en artikel til Vendsyssel Tidende, hvor jeg talte for bevarelsen af Br\u00f8nderslev Sygehus.<\/p>\n

Nogle \u00e5r efter nedlukningen af sygehuset blev der p\u00e5 matriklen i stedet indrettet en rehabiliteringsafdeling Den har gennem \u00e5rene v\u00e6ret et stort aktiv for Br\u00f8nderslev Kommune og de nordjyske borgere, der var blevet ramt af sygdomme, der kr\u00e6vede intensiv genoptr\u00e6ning.<\/p>\n

Ved lukningen af sygehuset blev der for omr\u00e5dets borgere l\u00e6ngere til den prim\u00e6re sygehusbehandling.\u00a0 Dette er til fulde blevet opvejet af en udbygning af den pr\u00e6-hospitale behandling i Nordjylland.<\/p>\n

I den periode passede jeg sammen med en socialr\u00e5dgiver og en sekret\u00e6r Alkohol Ambulatoriet p\u00e5 Br\u00f8nderslev Sygehus Denne tid med misbrugsproblematikker skulle sammen med et gruppeforl\u00f8b med psykiater Bo Eggers og deltagelse i kurser omkring samtaleterapi, kriseh\u00e5ndtering og smertebehandling v\u00e6re med til at skabe en grobund for det fremtidige arbejde i almen praksis. Her var jeg i dialog med Peter Halskov-Nielsen, hvis s\u00f8n Jens p\u00e5 det tidspunkt havde overtaget en l\u00e6geklinik i Drag\u00f8r. Han skulle derfor ikke tilbage til Br\u00f8nderslev for at overtage sin fars praksis<\/p>\n

Min sidste ans\u00e6ttelse i sygehussystemet var tre m\u00e5neder p\u00e5 b\u00f8rneafdelingen i Aalborg. Her havde jeg et t\u00e6t samarbejde med overl\u00e6ge Karin Brostr\u00f8m, der er mor til S\u00f8ren Brostr\u00f8m, direkt\u00f8r i Sundhedsstyrelsen. Efter denne ans\u00e6ttelse, var jeg i to m\u00e5neder vikar hos L\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade, inden jeg overtog praksisandelen efter Peter Halskov-Nielsen.<\/p>\n

Familiel\u00e6ge \/ praktiserende l\u00e6ge i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

Den 1. april 1987 blev jeg en del af kompagniskabspraksissen \u201dL\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade\u201d, der allerede bestod af Bjarne Melchiorsen, Karen J\u00f8rgensen og Esben Skaaning Jensen, der alle tidligere havde arbejdet sammen p\u00e5 Br\u00f8nderslev Sygehus. Jeg kendte dem alle gennem mine tidligere ans\u00e6ttelser hos L\u00e6gerne Gr\u00f8nnegade, hvor jeg ogs\u00e5 kendte personalet og de aktuelle arbejdsgange.<\/p>\n

Her sidder jeg bag skrivebordet i mit lille konsultationsrum i Gr\u00f8nnegade<\/strong><\/p>\n

Med min indtr\u00e6den var generationsskiftet i klinikken tilendebragt. Vi gik ret hurtigt i gang med at diskutere, hvordan vi syntes l\u00e6gepraksissen skulle udvikle sig. Det drejede sig b\u00e5de om lokalerne, sammens\u00e6tningen af personalet og vores tilgang til patienterne.<\/p>\n

Efter nogle indledende dr\u00f8ftelser i klinikken hyrede vi en konsulent – Ry Nielsen, der styrede os gennem et todages seminar, hvor vi kom rundt i alle hj\u00f8rner af vores praksis.<\/p>\n

Efterf\u00f8lgende fik vi ansat sygeplejersker og begyndte at se os omkring mhp. nye kliniklokaler, hvor vi kom i kontakt med JP-Montage. De havde tanker om at opf\u00f8re en bygning, der ud over ejerlejligheder ogs\u00e5 kunne indeholde lokaler til sundhedspersonale.<\/p>\n

Et hyggeligt socialt fyraftensm\u00f8de i klinikken i Gr\u00f8nnegade. <\/strong><\/p>\n

Fra venstre er det Esben Skaaning, Maja Bundg\u00e5rd, Marianne Helsten, Bjarne Melchiorsen, Grethe Jensen, Knud Vilsgaard, Karen J\u00f8rgensen, Kirsten Larsen, og Gitte Pedersen. Marianne og Kirsten var de nyansatte sygeplejersker i l\u00e6gehuset<\/strong><\/p>\n

Vi gik sammen om at bygge et hus p\u00e5 hj\u00f8rnet af Dannebrogsgade og Gravensgade, hvor der i underetagen blev ejerlejligheder til os, tandl\u00e6ger og \u00f8jenl\u00e6ge. Kommunen tvang os til at bygge langs fortovet. Det gav nogle indretningsproblemer i forhold til en tilbagetrukket bygning, hvor der kunne have v\u00e6ret et centralt ankomstomr\u00e5de.<\/p>\n

Vi flyttede ind i 1989. En del \u00e5r senere solgte vi vores ejerlejlighed og blev lejere, hvilket gjorde det senere generationsskifte meget lettere, idet der ikke i forbindelse med dette skulle indg\u00e5 k\u00f8b af lejlighed.<\/p>\n

Efter nogle \u00e5r i Dannebrogsgade stoppede Bjarne Melchiorsen i l\u00e6gehuset og Hans J\u00f8rgensen overtog hans plads i kompagniskabet. Det viste sig med tiden at Hans havde nogle tanker om praksisarbejdet, som vi tre \u00e6ldre kollegaer ikke kunne se os selv i. Hans J\u00f8rgensen valgte derfor at tr\u00e6de ud for at starte egen praksis i Sindal og i hans sted kom Knud Vilsgaard ind i vores l\u00e6gehus.<\/p>\n

Fra kompagniskabspraksis til samarbejdspraksis<\/strong><\/p>\n

En kompagniskabspraksis er kendetegnet ved, at man er f\u00e6lles om den daglige drift herunder alle indt\u00e6gter og udgifter. \u00c5rene viste, at vi fire l\u00e6ger havde forskellig holdning til det dagliglige arbejde i klinikken.<\/p>\n

Esben Skaaning og jeg valgte derfor at opsige vores aftale om kompagniskabet for i stedet at danne en samarbejdspraksis. I en samarbejdspraksis er den enkelte l\u00e6ge selv ansvarlig for den daglige klinikdrift herunder personalet. Her fortsatte vi i to grupper med eget personale, men hvor vi fortsat havde mange opgaver, som blev l\u00f8st i f\u00e6llesskab.<\/p>\n

Esben og jeg havde sammen sekret\u00e6r Gitte Pedersen og sygeplejerske Susanne Agerb\u00e6k, der begge fortsatte hos mig p\u00e5 fuld tid, da Esben Skaaning efter nogle \u00e5r stoppede i almen praksis.<\/p>\n

I forbindelse med opl\u00f8sningen af kompagniskabet skulle de tilmeldte patienter v\u00e6lge, hvilken af os fire de ville forts\u00e6tte med. 20 pct valgte ikke nogen og blev s\u00e5 fordelt mellem de fire l\u00e6ger, der fremover havde sin egen patientpopulation, som man selv skulle servicere. Et vigtigt moment i folks valg var, at man med dette havde tilkendegivet, hvem man fremover ville have som sin familiel\u00e6ge.<\/p>\n

Empatibegrebet med fokus p\u00e5 at m\u00f8de patienten, hvor han \/ hun er, har altid v\u00e6ret en ledetr\u00e5d i mit praksisarbejde. Det er vigtigt, at patienten f\u00f8rst fort\u00e6ller sin historie, og jeg s\u00e5 senere stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg m\u00e5 dog nok indr\u00f8mme, at jeg nogle gange selv er startet med at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

Efter en relevant unders\u00f8gelse af patientens aktuelle problem stilles en diagnose, og der startes eventuelt en behandling. I andre tilf\u00e6lde laves en udredningsplan, der m\u00e5ske omfatter henvisning til speciall\u00e6ge eller sygehusafdeling. Vigtigt at patienten vender tilbage, hvis vedkommende ikke i l\u00f8bet af et givet tidsrum f\u00e5r det bedre.<\/p>\n

Adgangen til almen praksis har alle \u00e5rene v\u00e6ret genstand for debat. Vi har i kompagniskabet og senere i vores samarbejdspraksis fors\u00f8gt forskellige modeller. De sidste \u00e5r hvor jeg var alene sammen med Gitte og Susanne, som mit klinikpersonale, indf\u00f8rte vi TSD \u2013 systemet.<\/p>\n

TSD st\u00e5r for tid samme dag og det bet\u00f8d, at patienten kunne f\u00e5 en tid samme dag, hvis det var \u00f8nsket fra den p\u00e5g\u00e6ldende. Vi undgik derved, at patienten i en l\u00e6ngere ventetid kunne samle flere problemer sammen. I det daglige bet\u00f8d det ikke l\u00e6ngere arbejdsdage.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Forskellige fokuspunkter i det daglige kliniske arbejde<\/strong><\/p>\n

Som praktiserende l\u00e6ge har man bag sig en lang uddannelse, der l\u00f8bende skal videreudvikles gennem \u00e5rene i almen praksis. Det betyder ogs\u00e5, at man hen af vejen f\u00e5r forskellige interesseomr\u00e5der, som man i det daglige arbejde kan bruge til gavn for ens patienter.<\/p>\n

I starten var jeg meget optaget af samtalen med patienten og herunder h\u00e5ndtering af sorg og andre krisereaktioner. I s\u00e5danne situationer er det vigtigt at have en pro-aktiv holdning, n\u00e5r man erfarer, at patienten kan v\u00e6re i en krise herunder i sorg over at have mistet. Ved selv at v\u00e6re lokal forankret og have et personale, der ogs\u00e5 kendte mange i byen, kunne vi tit give hinanden input, s\u00e5 vi hurtigere og bedre kunne hj\u00e6lpe disse patienter.<\/p>\n

I slutningen af det forrige \u00e5rtusinde var jeg formand for forskellige idr\u00e6tsforeninger bl.a. \u00d8ster Br\u00f8nderslev Idr\u00e6tsforening ( \u00d8BI ) og BI \u2013 H\u00e5ndbold, der de \u00e5r i to omgange var i den bedste herreliga.<\/p>\n

I \u00d8BI var jeg hovedformand, og vi fik i den tid nye fodboldbaner og to kunstgr\u00e6stennisbaner. Som formand for BI-H\u00e5ndbold var jeg ogs\u00e5 med i BI\u00b4s hovedbestyrelse, hvorfra der af de indsamlede midler kunne v\u00e6re tilf\u00f8rt h\u00e5ndbolden flere penge. Jeg har flere gange siden overvejet, om ikke h\u00e5ndbolden i Br\u00f8nderslev havde v\u00e6ret bedre tjent med ikke at v\u00e6re en del af Br\u00f8nderslev Idr\u00e6tsforening<\/p>\n

Efter at have v\u00e6ret t\u00e6t forbundet med h\u00e5ndbolden, blev min interesse inden for idr\u00e6tten udvidet, da jeg blev formand for Idr\u00e6tsSamvirket i Br\u00f8nderslev. Efter dette kom jeg i bestyrelsen for Br\u00f8nderslevhallen, hvor jeg har v\u00e6ret formand for Br\u00f8nderslev-Hallerne i n\u00e6sten tyve \u00e5r.<\/p>\n

Ud over disse administrative opgaver har jeg ogs\u00e5 selv v\u00e6ret tr\u00e6ner i to perioder, hvor mine s\u00f8nner spillede h\u00e5ndbold p\u00e5 juniorniveau. Vi havde hver uge over tyve unge til tr\u00e6ning, hvor jeg havde god st\u00f8tte af unge hj\u00e6lpetr\u00e6nere og nogle erfarne holdledere fra begge klubber. Vi havde et gnidningsfrit samarbejde mellem \u00d8BI og BI. Vi gik under navnet B\u00d8V, der stod for Br\u00f8nderslev \u00d8st \u2013 Vest.<\/p>\n

Har ogs\u00e5 i en del \u00e5r desuden v\u00e6ret aktiv i lokalomr\u00e5det i \u00d8ster Br\u00f8nderslev, hvor jeg har v\u00e6ret medlem af borgerforeningens bestyrelse. Vi startede i den periode B\u00e5lh\u00f8j Festivalen og fik etableret Samlingshuset, der ligger i t\u00e6t relation til \u00d8stsidehallen og \u00d8BI\u00b4s klubhus<\/p>\n

I disse \u00e5r opstod, der naturligvis en stor interesse for idr\u00e6tsskader til gavn for mine idr\u00e6tsud\u00f8vere, hvilket i min klinik ogs\u00e5 kom andre patienter med bev\u00e6geapparatklager til gavn. Behandlingstilbuddet til disse patienter blev suppleret med manuel medicin, hvor det specielt var unders\u00f8gelsesmetoderne, der blev brugt i resten af min tid i praksis. Jeg kunne ikke holde erfaringen med manipulation ved lige, s\u00e5 den del blev droppet og overladt til kiropraktorerne.<\/p>\n

Som det sidste skud p\u00e5 stammen af specifikke interesseomr\u00e5der startede jeg p\u00e5 akupunktur til problemer fra bev\u00e6geapparatet. Forinden var jeg blevet inspireret p\u00e5 et ugekursus i Sheffield hos en dansk professor, der havde en naturvidenskabelig baggrund til akupunktur.\u00a0 Denne akupunkturform, der var uden kineserier, har hjulpet mange af mine patienter, hvor det specielt var anvendeligt i omr\u00e5derne nakke og skulder samt l\u00e6nd og hofte.<\/p>\n

L\u00e6gevagtsarbejde gennem \u00e5rene<\/strong><\/p>\n

Ved siden af det daglige arbejde i l\u00e6gehuset skulle vi ogs\u00e5 k\u00f8re l\u00e6gevagt, hvor jeg de f\u00f8rste \u00e5r k\u00f8rte i en syvskiftet vagt med de andre l\u00e6ger i Br\u00f8nderslev. Vores \u00e6gtef\u00e6ller skulle tage telefonen og tage stilling til hvordan problemet skulle l\u00f8ses. Var det et sygebes\u00f8g, skulle hun pr\u00f8ve at f\u00e5 kontakt til mig p\u00e5 bes\u00f8gsruten. Samtidigt skulle \u00e6gtef\u00e6llen passe b\u00f8rn, som flere af os havde f\u00e5et p\u00e5 det tidspunkt. Det blev lidt lettere, da vi fik en f\u00e6lles mobiltelefon, der kostede en krig og var meget stor at sl\u00e6be rundt p\u00e5.<\/p>\n

Set i bagklogskabens klare lys m\u00e5 jeg sige, at vi k\u00f8rte en del un\u00f8dvendige bes\u00f8g, hvor der ved aftenstide var en flok borgere oftest kvinder, der igen havde f\u00e5et migr\u00e6ne og skulle have den s\u00e6dvanlige spr\u00f8jte<\/p>\n

Vi havde ogs\u00e5 bes\u00f8g ofte langt ude p\u00e5 landet, hvor man kunne v\u00e6re bekymret for sin sikkerhed. Til et s\u00e5dant bes\u00f8g hos et misbrugerpar ude i Vildmosen tog jeg min mor med i bilen. Alt forl\u00f8b dog fredeligt.<\/p>\n

Dette vagtsystem kunne vi ikke klare i l\u00e6ngden, hvorfor der opstod planer om en st\u00f8rre vagtkreds omkring Hj\u00f8rring, Frederikshavn og Br\u00f8nderslev. Efter nogle indledende dr\u00f8ftelser i de ber\u00f8rte omr\u00e5der m\u00f8dtes jeg og to andre praktiserende l\u00e6ger ( Bent Faurholdt fra Hj\u00f8rring og Ole S\u00f8nderg\u00e5rd fra Frederikshavn ) med to ledende medarbejdere i Sygesikringen, der var vores samarbejdspartner p\u00e5 Amtsg\u00e5rden.<\/p>\n

I l\u00f8bet af en l\u00f8rdag p\u00e5 Gammel Vr\u00e5 Slot fik vi strikket en ny l\u00e6gevagtordning sammen. Vores opl\u00e6g blev siden godkendt af Amtsr\u00e5det og de praktiserende l\u00e6gers organisation i Nordjylland.<\/p>\n

Alle praktiserende l\u00e6ger i et omr\u00e5de nord for en linje fra Pandrup ind over Br\u00f8nderslev til S\u00e6by skulle indg\u00e5 i en ny storvagtskreds, der bl. a. havde fastbemandede klinikker i Br\u00f8nderslev, Hj\u00f8rring og Frederikshavn. Der var stort set ikke mulighed for sygebes\u00f8g, hvilket bl.a. bet\u00f8d, at de \u201dspr\u00f8jtepatienter\u201d, vi ogs\u00e5 havde i Br\u00f8nderslev, m\u00e5tte finde andre l\u00f8sninger p\u00e5 deres problemer.<\/p>\n

Efter kl. 22 kunne vi som vagtl\u00e6ger om n\u00f8dvendigt sende en taxa, som amtet s\u00e5 betalte. Et andet plus ved ordningen var, at den syge hurtigt kunne komme til en vurdering p\u00e5 sygehuset, hvilket specielt var godt for de mest syge b\u00f8rn, som en l\u00e6ge s\u00e5 ikke f\u00f8rst skulle ud og tilse.<\/p>\n

Jeg blev efter nogle \u00e5r fritaget for min vagtforpligtelse, da jeg brugte megen tid p\u00e5 mit arbejde som praksiskonsulent inden for kr\u00e6ftbehandlingen i Nordjylland. En praksiskonsulent er en praktiserende l\u00e6ge, der sammen med l\u00e6gerne p\u00e5 en eller flere sygehusafdelinger skal s\u00f8ge at optimere samarbejdet mellem disse og almen praksis.<\/p>\n

Praksiskonsulent for Kr\u00e6ftbehandlingen i Nordjylland<\/strong><\/p>\n

Jeg startede i 1999 p\u00e5 onkologisk afdeling i Aalborg. Senere i forbindelse med udrulning af kr\u00e6ftpakkerne blev jeg praksiskonsulent for hele kr\u00e6ftomr\u00e5det i Region Nordjylland. Jeg har i den forbindelse m\u00f8dt mange sp\u00e6ndende personer med relationer til det samlede sundhedsv\u00e6sen i Region Nordjylland.<\/p>\n

Sammen med nogle af overl\u00e6gerne p\u00e5 kr\u00e6ftbehandlende afdelinger har jeg undervist de praktiserende l\u00e6ger i brugen af de f\u00f8rste kr\u00e6ftpakker, der skulle sikre en hurtig udredning af borgeren mist\u00e6nkt for at have en kr\u00e6ftsygdom.<\/p>\n

Vigtige opgaver ud over l\u00f8bende opdatering af kr\u00e6ftpakkerne har for mig som praksiskonsulent v\u00e6ret udbygningen af Diagnostisk Center, optimering af Den palliative Behandling samt deltagelsen i Kr\u00e6ftgruppen under Nord-KAP.<\/p>\n

De f\u00f8rste kr\u00e6ftpakker omhandlede de kr\u00e6ftsygdomme, der relaterede sig til et enkelt organ. Der var behov for en udredningsplan for dem, der var mist\u00e6nkt for kr\u00e6ft, uden at det kunne relateres til et bestemt organ<\/p>\n

Man indf\u00f8rte derfor rundt i landet Diagnostiske Centre, der skulle udrede disse patienter. De var forskelligt opbyggede.<\/p>\n

I Nordjylland valgte vi at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 borgeren, hvorfor der ud over p\u00e5 Aalborg Sygehus ogs\u00e5 blev etableret Diagnostisk Center i Hj\u00f8rring og Thisted. For et par \u00e5r siden efter en grundig revision af Diagnostisk Center funktionen blev denne flyttet fra Aalborg til Fars\u00f8 Sygehus, der modsat specialafdelingerne i Aalborg havde en mere bred sammens\u00e6tning af l\u00e6gestaben<\/p>\n

Efterf\u00f8lgende var vi fra Kr\u00e6ftgruppen under Nord-KAP ude i over halvdelen af regionens 12-mands grupper ( efteruddannelsesgrupper for praktiserende l\u00e6ger ) for at debattere de forskellige l\u00e6gers holdning til og h\u00e5ndtering af kr\u00e6ftpakkerne herunder Diagnostisk Center.<\/p>\n

Gennem \u00e5rene har jeg sammen med personale fra de palliative teams v\u00e6ret med til at g\u00f8re det nemmere for den praktiserende l\u00e6ge at f\u00f8lge sin kr\u00e6ftramte patient gennem hele det palliative forl\u00f8b, hvor der ogs\u00e5 skal fokuseres p\u00e5 netv\u00e6rket. St\u00f8der l\u00e6gen p\u00e5 problemer, der kr\u00e6ver specialistvurdering, er der hurtig hj\u00e6lp at hente i Det palliative Team, der er t\u00e6t p\u00e5 de fleste patienter i regionen. Der er ogs\u00e5 mulighed for at f\u00e5 patienten p\u00e5 Hospice, hvorfra en stor del udskrives i live efter optimering af deres palliative behandling.<\/p>\n

Gennem en del \u00e5r har vi under Nord-KAP* haft en kr\u00e6ftgruppe, hvor vi l\u00e6ger har kunnet hj\u00e6lpe hinanden med at optimere kr\u00e6ftbehandlingen i regionen. Vi har ogs\u00e5 siddet i forskellige regionale udvalg sammen med bl.a. overl\u00e6ger fra sygehusafdelinger, der behandler kr\u00e6ftpatienter. *Nord-KAP er en enhed, der skal optimere Kvaliteten af det Arbejde, der foreg\u00e5r i Praksis i Region Nordjylland<\/p>\n

I mit daglige arbejde fortalte jeg de oftest bekymrede patienter, at de blev henvist til udredning i en kr\u00e6ftudelukkelsespakke<\/strong>, da de fleste, der blev henvist ikke havde kr\u00e6ft som \u00e5rsag til de aktuelle symptomer. Jeg beholdt mit praksiskonsulentarbejde et par \u00e5r efter, jeg overdrog min praksis til Cathrine.<\/p>\n

De sidste \u00e5r som familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

I den sidste del af min tid i praksis havde jeg uddannelsesl\u00e6ger, hvor den f\u00f8rste var Annette Vittrup, der efter et par afstikkere er vendt tilbage til Br\u00f8nderslev, hvor hun har \u00e5bnet egen praksis i Sundhedshuset. Den anden var Cathrine Johannessen, der sidenhen overtog min praksis. Hun er min nabo i \u00d8. Br\u00f8nderslev<\/p>\n

Det var givende for mig og forh\u00e5bentligt ogs\u00e5 for dem, at vi havde en t\u00e6t kontakt i det daglige arbejde mhp at kunne hj\u00e6lpe hinanden ved forskellige problematikker. Mit personale Gitte og Susanne var med deres faglighed og lokalkendskab i dagligdagen en stor hj\u00e6lp for begge uddannelsesl\u00e6ger.<\/p>\n

N\u00e5r jeg ser tilbage p\u00e5 mine 30 \u00e5r som praktiserende l\u00e6ge i Br\u00f8nderslev, m\u00e5 jeg sige, at jeg har v\u00e6ret en del af mange borgeres liv. Nogle havde akutte sygdomme, der skulle behandles her og nu, medens andre havde en eller flere kroniske sygdomme. Disse kronikkere, der ofte havde flere sygdomme kr\u00e6vede regelm\u00e6ssige kontakter, hvoraf mit personale med \u00e5rene overtog en del af disse kontroller. Der er i min l\u00e6geklinik gennem \u00e5rene sket en glidende overgang i fordelingen af arbejdsopgaver mellem l\u00e6ge, sygeplejerske og sekret\u00e6r.<\/p>\n

Det er mit indtryk, at vi tre i min klinik havde et gensidigt og respektfuldt godt samarbejde til gavn for vores patienter. Disse n\u00f8d ogs\u00e5 godt af de fremskridt, der kom som en konsekvens af en bedre udnyttelse af EDB i egen praksis. Udviklingen af EDB har ogs\u00e5 betydet en bedre og mere sikker kommunikation med kollegaer i andre praksis og p\u00e5 sygehusene.<\/p>\n

De sidste \u00e5r kom der \u00f8gede krav til journalf\u00f8ring og anden dokumentation for det daglige kliniske arbejde.<\/p>\n

De mange nye retningslinjer lavet af fagspecialister fra sygehusene har ikke gjort livet lettere for den praktiserende l\u00e6ge, der som jeg havde mange \u00e6ldre patienter med flere sygdomme, som hver havde sin specialistvejledning for optimal behandling.<\/p>\n

Disse patienter med flere sygdomme fik ofte medicin, der modvirkede hinanden. Derfor blev en af de vigtigste opgaver i mine sidste \u00e5r i almen praksis ikke s\u00e5 meget at give ny medicin, men at fjerne un\u00f8dig medicin. I bedste fald virkede medicinen ikke – i v\u00e6rste fald gav det patienten betydelige gener, der p\u00e5virkede dagligdagen hos patienten med flere kroniske sygdomme.<\/p>\n

Med tiden er der af forskellige \u00e5rsager blevet f\u00e6rre sygebes\u00f8g, hvor jeg tidligere hos den \u00e6ldre generation har kunnet se hele familiegalleriet p\u00e5 v\u00e6ggen. Her har jeg ofte set nogle af mine patienter, hvor jeg s\u00e5 bedre har kunnet se et m\u00f8nster i deres tilgang til og omgang med mig som deres familiel\u00e6ge.<\/p>\n

Genoplade-stationer ud over Dannevirkevej 12 \/ Daalen i \u00d8ster Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

Esben Skaaning og jeg k\u00f8bte i 1998 i f\u00e6llesskab en lejlighed i Fuengirola p\u00e5 Solkysten. Den havde vi frem til 2020, hvor den kort f\u00f8r coronaens indtog blev solgt til et ungt spansk l\u00e6gepar. Vi har alene og sammen med familie og venner haft mange gode timer i Sydspaniens dejlige klima.<\/p>\n

Vi har fortsat et badehus i L\u00f8kken, hvor det ligger p\u00e5 den bilfri strand lige neden for L\u00f8kkenhallen. Det overtog vi efter min moster Else et par \u00e5r efter, hun havde mistet sin mand. Vi forventer i de kommende \u00e5r at komme mere op til den dejlige strand.<\/p>\n

Da begge vore s\u00f8nner boede i K\u00f8benhavn k\u00f8bte vi for fem \u00e5r siden et sommerhus i Dalby Huse, der ligger 100 m fra Ise-fjorden t\u00e6t p\u00e5 J\u00e6gerspris og Frederiksund. En rar base, n\u00e5r vi skulle bes\u00f8ge b\u00f8rnene, der s\u00e5 siden er flyttet til Svendborg og Try Hede mellem Hjallerup og Dronninglund. Vi beholder dog en tid endnu sommerhuset, hvor Nordsj\u00e6lland er en dejlig kontrast til Nordjylland.<\/p>\n

Livet efter 30 \u00e5r som familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n

Det er nu fire \u00e5r siden jeg stoppede som familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev. Jeg trappede langsomt ud af dette arbejde og mit praksiskonsulentarbejde. Det var godt, at jeg ikke skulle stoppe fra den ene dag til den anden, idet l\u00e6gearbejdet har fyldt en stor del af mit liv<\/p>\n

Det var rart i en periode at v\u00e6re vikar og komme i min gamle klinik og m\u00f8de kendte mennesker. Efterh\u00e5nden gjorde de \u00f8gede krav til dokumentation og de mange behandlingsvejledninger det usikkert at komme ind og vikariere for Cathrine, der 1. september 2017 havde overtaget min l\u00e6geklinik<\/p>\n

Den megen frihed har blandt andet betydet, at forskelligt kan uds\u00e6ttes til senere. Hvad du ikke n\u00e5r i dag, kan du sikkert n\u00e5 en af de n\u00e6ste dage. Dog vigtigt at have styr p\u00e5 sin kalender, idet mange tr\u00e6kker p\u00e5 os pensionister. De vigtigste i den sammenh\u00e6ng er naturligvis vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, hvor vi s\u00e5 ofte som muligt bes\u00f8ger Kasper og hans b\u00f8rn Svante, Folke og Troika i Svendborg, som vi kan n\u00e5 p\u00e5 tre timer<\/p>\n

Martin derimod kan vi n\u00e5 p\u00e5 20 min. Dette efter at han sammen med Camilla og datteren Astrid er flyttet fra lille lejlighed p\u00e5 N\u00f8rrebro til Try Hede. De har k\u00f8bt et nedlagt landbrug, hvor der l\u00f8bende er en del, vi kan hj\u00e6lpe med at lave. Desuden har vi i fork\u00f8lelsestider m\u00e5tte agere dagplejere, hvilket sammen med de mange andre bes\u00f8g har gjort, at vi har f\u00e5et et t\u00e6t forhold til den nu halvandet \u00e5r gamle pige.<\/p>\n

Vi f\u00f8ler, vi har det samme t\u00e6tte forhold til Kaspers b\u00f8rn, som vi ikke ser s\u00e5 tit, men, n\u00e5r det sker, er vi oftest sammen i flere dage. Ingen tvivl om at samv\u00e6ret med b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn de kommende \u00e5r kommer til at fylde meget. Der skal dog ogs\u00e5 v\u00e6re plads til hyggeligt samv\u00e6r med s\u00f8skende og deres familier.<\/p>\n

I en \u00e5bning under corona-krisen tog min mange\u00e5rige sekret\u00e6r Gitte Pedersen initiativ til at samle de \u201dgamle\u201d fra den f\u00e6lles tid i Klinikken i Dannebrogsgade. Vi har altid haft det godt sammen ved sociale arrangementer, og det havde vi ogs\u00e5 denne dag hjemme hos Gitte.<\/p>\n

\"\"
Deltagerne til det f\u00f8rste m\u00f8de hos Gitte. Bagest fra venstre Henrik Jensen, Esben Skaaning og Knud Vilsgaard Forrest fra ve. Grethe Jensen, Karen J\u00f8rgensen, Maja Bundg\u00e5rd og Gitte Pedersen<\/figcaption><\/figure>\n

Planen er at forts\u00e6tte disse sammenkomster 2 \u2013 3 gange om om \u00e5ret, hvor vi kan udveksle minder fra arbejdslivet og kigge p\u00e5 den tid, vi nu lever i som pensionister og efterl\u00f8nnere. N\u00e5r vores \u201dyngre\u201d sygeplejersker Susanne Agerb\u00e6k og Ulla Bonnerup opn\u00e5r samme status, skal de naturligvis ogs\u00e5 inviteres med til vores tr\u00e6f.<\/p>\n

I \u00d8ster Br\u00f8nderslev m\u00f8des vi med 1 \u2013 2 m\u00e5neders interval til formiddagskaffe med en flok lokale pensionister. Nogle af disse er ogs\u00e5 med, n\u00e5r vi samles nogle \u00e6ldre borgere fra \u00d8ster Br\u00f8nderslev. Dette sker til frokost et par gange om \u00e5ret.<\/p>\n

Med samme interval m\u00f8des vi med fem andre nordjyske pensionistpar, som vi tidligere har v\u00e6ret i Sydafrika med. Vi s\u00e5 i Kryger Nationalparken The Big Five ( l\u00f8ve, leopard, elefant, n\u00e6sehorn og vandb\u00f8ffel ) flere gange. Vi planl\u00e6gger l\u00f8bende nye f\u00e6lles rejsem\u00e5l.<\/p>\n

De fleste af ovenst\u00e5ende mange sp\u00e6ndende personer ser vi oftest kun i st\u00f8rre sammenh\u00e6ng, medens det er f\u00e6rre, vi har t\u00e6ttere p\u00e5 i dagligdagen. Her er det is\u00e6r vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn samt s\u00f8skende, der fylder mest i vores pensionistliv, hvor vi begge bruger en del tid i haven. hvor det er sk\u00f8nt \u00e5r efter \u00e5r at se blomster og afgr\u00f8der vokse frem<\/p>\n

Vi h\u00e5ber at f\u00e5 mange gode \u00e5r som pensionister med base i vores dejlige pensionistvenlige hus, der ligger med direkte adgang til Daalen, hvor der er mulighed for mange traveture, som s\u00e5 mange andre i Vendsyssel. Desuden skulle der gerne blive tid til flere bes\u00f8g p\u00e5 golfbanen, hvor der ud over motion og golfspil ogs\u00e5 er mulighed for socialt samv\u00e6r.<\/p>\n

\"\"
Vores udsigt ned over Daalen, hvor der om sommeren g\u00e5r kvier lige uden for vores have<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Maj 1951: Hjemmef\u00f8dt i Br\u00f8nderslev\u00a0 \u00a0 \u00a0 Januar 1977: L\u00e6ge fra \u00c5rhus Universitet April 1987: Familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev August 2017: Stopper som praktiserende l\u00e6ge i Br\u00f8nderslev September 2017: Start p\u00e5 pensionist tilv\u00e6relsen i \u00d8ster Br\u00f8nderslev Nu 70 \u00e5r gammel ser jeg tilbage p\u00e5 mit l\u00e6ge liv, der omfatter over 30 \u00e5r som praktiserende l\u00e6ge \/ … L\u00e6s videre “Henrik Jensen – Familiel\u00e6ge i Br\u00f8nderslev i over 30 \u00e5r.\u00a0“<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-37791","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37791","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=37791"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37791\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":37799,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37791\/revisions\/37799"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=37791"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=37791"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=37791"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}