{"id":377,"date":"2018-08-04T21:17:03","date_gmt":"2018-08-04T21:17:03","guid":{"rendered":"http:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=377"},"modified":"2022-11-05T20:57:22","modified_gmt":"2022-11-05T19:57:22","slug":"gunnar-gade-traeskaerer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=377","title":{"rendered":"Gunnar Gade, tr\u00e6sk\u00e6rer"},"content":{"rendered":"
\n

 <\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
Gunnar Gade her som en ung mand<\/figcaption><\/figure>\n
\n

\"\"<\/a><\/p>\n


\nAvisartikel m.m. fra 1991 med tidligere, skomager, fabriksarbejder og pensionist Gunnar Gade, s\u00f8n af tidligere skomager, ringer og graver ved Vrensted Kirke, Niels Christian Gade.<\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/header>\n

\n

Gunnar overtog skomager forretningen efter for\u00e6ldrene og blev boende i huset p\u00e5 Ingstrupvej, Vrensted, skr\u00e5t over for g\u00e5rden Vestergaard og kirken.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Figuren af Skt. Th\u00f8ger er udf\u00f8rt af Gunnar Gade<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Figuren af Skt. Th\u00f8ger er udf\u00f8rt af Gunnar Gade (d\u00f8d 1995). Den er sk\u00e5ret i eg hentet i Dronninglund Storskov. Initiativet til frembringelse af skulpturen blev taget af afd\u00f8de forfatter Knud Holst, som i sine senere \u00e5r boede i Vrensted og kom meget hos Gunnar Gade. Gunnar Gade havde ikke selv noget direkte tilknytning til kirken. Gunnar Gade hjalp ofte sin far p\u00e5 kirkeg\u00e5rden ved siden af sit faste arbejde, f\u00f8rst som skomager og senere som specialarbejder p\u00e5 Peder Nielsen Beslagfabrik i Br\u00f8nderslev. Gunnar var meget kunstinteresseret heraf kom sikkert lysten b\u00e5de til at male som han gjorde i sine unge \u00e5r og senere hans interesse for at snitte i tr\u00e6.<\/strong><\/p>\n

Gunnar Gades sl\u00e6gt, de var 14 b\u00f8rn.<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n<\/div>\n

\n

En hilsen til Harry – en avisartikel<\/b><\/p>\n<\/div>\n

\n

Kilde. Nordjyske <\/span><\/span><\/span>JENS ERIK HULU<\/span><\/p>\n

VRENSTED: Helt engelund’sk tager fysiognomiet sig ud, med det gr\u00e5 pandeh\u00e5r, de levende \u00f8jne og kindposernes trinde mildhed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den 68-\u00e5rige Gunnar Gade fra Vrensted ved L\u00f8kken har ydermere kunstnersind. Han g\u00f8r ikke antydning af v\u00e6sen af sig (observationen er ikke hans egen), men fra han var ni \u00e5r, og til han som 60-\u00e5rig gik p\u00e5 efterl\u00f8n, m\u00e5tte han slide med s\u00e5 meget andet. Som h\u00f8wer kn\u00e6gt, skomager og specialarbejder. Hvor om alting er:<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gunnar Gade har, viser det sig, en guddommelig h\u00e5nd med tr\u00e6sk\u00e6rerarbejde. Hans skulptur af Skt. Th\u00f8ger, nordjydernes nationalhelgen, blev sidste \u00e5r opstillet og indviet ved h\u00f8stgudstjenesten i Vrensted Kirke. Den st\u00e5r p\u00e5 en opsats over for en lignende langt \u00e6ldre skulptur af de vejfarendes ven, Skt. Christophoro<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

– Det er jeg en kende stolt over, siger Gunnar Gade oprigtigt. – Jeg har altid opfattet kirkerne som de fornemste kunstgallerier, vi har, og s\u00e5 skal du t\u00e6nke p\u00e5 at jeg har g\u00e5et omkring her, fra jeg var dreng.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 adressen Ingstrupvej 7, lige over for kirken, hvor han stadig bor, havde hans far skomagerv\u00e6rksted. Da faderens helbred svigtede – det var under krigen – tog s\u00f8nnen over. Gunnar Gade var skomager i Vrensted frem til 1960. Da havde flikkeriet l\u00e6nge v\u00e6ret urentabelt. S\u00e5 i de f\u00f8lgende 23 \u00e5r arbejdede Gunnar Gade p\u00e5 beslagfabrikken Peder Nielsen i Br\u00f8nderslev.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var her, han for alvor begyndte at snitte i tr\u00e6. Han tog fat i frokostpausen, n\u00e5r klemmerne var spist, og kammeraterne respekterede hans syssel. Skulpturerne fra dengang er sorte af de mange h\u00e6nder, der lige skulle r\u00f8re. Rigtig mange, et halvt hundrede stykker vel, har han hen ad vejen for\u00e6ret v\u00e6k.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tr\u00e6hesten og flyvemaskinen.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Meget i livet er kommet til ham sent. Han var 56, da han traf sit livs Elvira, Ellen Kien, som han siden har delt bord og seng og interesser med. Ellen er ogs\u00e5 musisk anlagt, med hang til at tegne og male, spille og synge – samt snakke. Det sidste bekommer Gunnar Gade vel, selv om han som indf\u00f8dt vendelbo er mere stilf\u00e6rdigt anlagt p\u00e5 det verbale s\u00e6t.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

– Vi var 14 s\u00f8skende, og jeg var ni \u00e5r, da jeg kom ud at tjene som h\u00f8verkn\u00e6gt p\u00e5 g\u00e5rdene her omkring, fort\u00e6ller Gade. Faderen havde haft et bette husmandssted, men det kunne ikke g\u00e5, og familien var flyttet ind til Vrensted, hvor faderen, som farfaderen havde v\u00e6ret det f\u00f8r ham, blev skomager. – Mange munde skulle m\u00e6ttes, og far p\u00e5tog sig ved siden af at v\u00e6re kirkebetjent.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

– Mine tre \u00e6ldste br\u00f8dre emigrerede til Canada, da jeg var helt lille. Siden fulgte endnu en s\u00f8ster og to br\u00f8dre efter. Det var fattige tider, og de var barske. Ja, for d\u00e6vlen, hvor var de barske.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gunnar Gade husker, at han var 11 \u00e5r, da han fik en kniv og skar sit f\u00f8rste kunstv\u00e6rk, en tr\u00e6hest. – Jeg smed den v\u00e6k, fordi de voksne karle gjorde nar. Jeg husker ikke, at det blev til s\u00e5 meget med snitteriet dengang, for som h\u00f8wer dreng var man altid besk\u00e6ftiget med praktisk arbejde. Men mange \u00e5r efter fortalte to af mine yngre br\u00f8dre, hvor glade de havde v\u00e6ret for et par flyvemaskiner, jeg havde lavet til dem dengang<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Bag det gamle, hvidkalke de hus p\u00e5 Ingstrupvej har Gunnar Gade indrettet sig med et v\u00e6rksted, der har alt til faget h\u00f8rende. Billardbordet i midten, som han selv har bygget, er ramme om mangen en hyggelig pot med vennerne, og ogs\u00e5 et kortspilbord h\u00f8rer med til inventaret. Foruden al v\u00e6rkt\u00f8jet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nej, jeg spiller hverken billard eller kort. Det er drengenes afdeling. De skal ogs\u00e5 have lov at have deres, f\u00e5r Ellen fastsl\u00e5et, inden Gunnar og jeg smutter ud og ta’r os en fortsat til 100. Hjemmesejren er overbevisende.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Selvbyggede violiner.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 v\u00e6ggen over arbejdsbordet med tr\u00e6sk\u00e6rer knivene h\u00e6nger et st\u00f8rre arsenal gamle tr\u00e6h\u00f8vle. De er brede og smalle, med og uden styreskinner, og hver som en toptrimmet til aktiv specialtjeneste.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det er v\u00e6rkt\u00f8jer, som jeg har samlet p\u00e5 og restaureret gennem en lang r\u00e6kke \u00e5r. De er ikke bare anvendelige, de er ogs\u00e5 smukke, finder Gunnar Gade, som ogs\u00e5 er godt ekviperet med mere moderne, eldrevne sager i sit v\u00e6rksted. Selv om det helt klart er akuratessen, den fine h\u00e5ndgjorte detalje, der interesserer ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tre violiner har han bygget, uden andre foruds\u00e6tninger end lysten til at g\u00f8re det. – Jo, jeg skilte da lige en billig kineserviolin ad, s\u00e5 jeg kunne se, hvordan s\u00e5dan en fyr var skruet sammen, fort\u00e6ller Gade, og tager en st\u00f8vet, sort violinkasse ned fra en hylde p\u00e5 v\u00e6rkstedet. Ogs\u00e5 den er hjemmelavet\u00ab. Inden i ligger hans f\u00f8rste violin. Flot, men ikke helt vellykket, fordi der kom en revne i overstykkets granfin\u00e9r. Andenviolinen var anderledes hel og i orden og blev hurtigt afsat, mens den tredje i r\u00e6kken har sin faste plads p\u00e5 v\u00e6ggen i stuen. Gade giver den et par str\u00f8g med buen for at demonstrere klangfylden. Han st\u00e5r ved siden af et moderne elpiano med memory og playback og hele hall\u00f8jet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det er en nyerhvervelse. Hverken Ellen eller jeg kan spille, men vi vil s\u00e5 gerne l\u00e6re det, og vi hygger os med det, siger Gunnar.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n


\nSkt. Th\u00f8ger er den st\u00f8rste skulptur, jeg har lavet til dato. Den er gjort af en k\u00e6vle fra Dronninglund Storskov. Det var Knud Holst, der opfordrede mig til at lave den, for Vrensted Kirke er oprindeligt indviet til Skt. Th\u00f8ger. Jeg startede med at lave ham i en mindre udgave, og da der blev sagt god for den, tog jeg fat p\u00e5 at lave ham i stort format, for\u00e6ller Gunnar Gade, der p.t. har en lille snes af de lidt mindre skulpturer st\u00e5ende til skue i hjemmet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n


\nTo gange Harry til B\u00f8rglum<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg regner med, at jeg kan n\u00e5 at lave et par stykker mere, inden de skal med p\u00e5 den \u00e5rlige kunstudstilling i forsamlingshuset i B\u00f8rglum. Inspirationen, fort\u00e6ller Gunnar Gade, henter jeg ofte fra billeder i avisen. Som nu drengen Christian her. Han havde s\u00e5 dejligt et smil.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Harry J\u00f8rgensen, Vrensteds kendte vagabondven, er selvf\u00f8lgelig gjort efter levende model. Han er ikke til salg, har jeg lovet hans s\u00f8n Niels. Det samme g\u00e6lder min bror Harry, der er pelsj\u00e6ger, og som Ellen og jeg bes\u00f8gte sidste \u00e5r i Canada. Ham havde jeg ikke set, siden han kom hjem til Vrensted efter krigen. Han deltog i invasionen som soldat i den canadiske styrke. Det var ikke s\u00e6rlig m\u00e6rkeligt at gense ham efter de mange \u00e5r. Det var mere m\u00e6lkeligt dengang efter krigen. Han var jo rejst ud, da jeg var helt lille.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

30-40 timer g\u00e5r der nemt med at lave en enkelt skulptur, og s\u00e5 skal den koste derefter, en 3.000 – 4.000 kroner. Det har jeg bestemt, og det er der selvf\u00f8lgelig ingen, der vil gi’, for hvem har r\u00e5d til det? Men det g\u00f8r ikke spor, for efterh\u00e5nden kan jeg n\u00e6sten ikke n\u00e6nne at skille mig af med dem, der er tilbage, siger Gunnar Gade.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n<\/div>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
Gunnar var dygtig til at spille p\u00e5 banjo, her sammen med Helga Pallesen<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"<\/p>\n\n\n\n\n
<\/td>\n<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Gunnar Gade ligger begravet p\u00e5 Vrensted Kirkeg\u00e5rd<\/strong><\/p>\n

Mindeord:<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

GUNNAR GADE,<\/b> Ingstrupvej 7, Vrensted, f. 1923 d. 1995<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

er efter kort tids sv\u00e6r sygdom d\u00f8d. Han blev 72 \u00e5r.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gunnar Gade var f\u00f8dt i Vrensted og boede her hele sit liv. Han kom fra beskedne k\u00e5r, der var 14 b\u00f8rn i hjemmet. Tidligt l\u00e6rte han at tjene til f\u00f8den, idet han kom ud som hyrdedreng p\u00e5 egnens g\u00e5rde.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han blev udl\u00e6rt skomager, og havde i mange \u00e5r sit eget v\u00e6rksted, hvor han udf\u00f8rte sit arbejde med stor dygtighed og akkuratesse. En utrolig dygtig h\u00e5ndv\u00e6rker var han, og dette fik han senere mulighed for at vise p\u00e5 mange andre m\u00e5der. Sit h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssige snilde brugte han ogs\u00e5 til at bygge violiner, ganske uden instruktion. Hans skaberevner var af utrolige dimensioner, og de slog rigtigt igennem, da han begyndte at sk\u00e6re i tr\u00e6. Han evnede at give sine figurer menneskelige udtryk, og det til s\u00e5vel Sct. Th\u00f8ger som Dronning Margrethe. F\u00f8rstn\u00e6vnte kan ses i Vrensted Kirke, mens hans \u00f8vrige arbejder er sk\u00e6nket til familie og den store vennekreds.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sj\u00e6ldent fandt man en s\u00e5 usnobbet, uimponeret og beskeden personlighed. Hans iagttagelsesevne og nysgerrighed for livets mangfoldige udfordringer var stor, men trods de rige skaberevner, han fra naturens side var udstyret med, gik han stille med d\u00f8rene, Hans sans for det gedigne, den \u00e6gte vare, var Gunnar Gades kendem\u00e6rke, og ogs\u00e5 for den vil han blive husket.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gunnar Gade stammede fra en spillemands sl\u00e6gt, og det forn\u00e6gtede sig ikke. Han n\u00f8jedes ikke med at bygge violiner, men viste sin musikalitet og skabergl\u00e6de ved at spille b\u00e5de banjo, violin og klaver. Ogs\u00e5 en anden form for spil holdt han meget af, og s\u00e5 l\u00e6nge kr\u00e6fterne slog til, n\u00f8d han at f\u00e5 sig et godt slag kort med sine trofaste, gode venner.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vrensted har mistet endnu en af sine store kunstnere, og landsbyen er blevet lidt fattigere. Han overleves af sin hustru, Ellen Kiehn.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\n
\n
\"Ellen<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

FORFATTER<\/h4>\n

ELLEN KIEHN<\/a><\/h2>\n
\n
\n
\n

F\u00f8dt: 1924 i K\u00f8benhavn. D\u00f8d:\u00a02010 i \u00c5lborg<\/p>\n

Debut: Den store damekaffe.<\/p>\n

ellen Kiehn har skrevet f\u00f8lgende om sig selv:<\/p>\n

Barndoms\u00e5r i Kina, USA og “rundt i Stillehavet”<\/p>\n

Cand.phil i engelsk<\/p>\n

Sprogl\u00e6rer i mange sammenh\u00e6nge<\/p>\n

T\u00e6ttere kan et 74\u00b4 \u00e5rigt liv vel knap komprimeres, s\u00e5 her er lidt mere.<\/p>\n

Da jeg, som det hyppigt l\u00f8d i min pure ungdom, “alligevel bare skulle giftes”, blev der ikke spildt un\u00f8dig uddannelse p\u00e5 mig. Jeg kom p\u00e5 kontor, afbrudt af et fors\u00f8g som sygeplejeelev, en tid som laboratorieassistent og en periode som brevcensor og tolk ved British Army on the Rhine i 1946. Min udl\u00e6ndingebarndom havde givet mig de to fremmedsprog, der var brug for ganske gratis. Som ca. 50-\u00e5rig tog jeg sprogene op igen, og skaffede mig en beskeden kandidatgrad i det ene. Da havde jeg dog allerede undervist i 13-14 \u00e5r i forskellige sammenh\u00e6nge.<\/p>\n

Skrevet har jeg hele tiden, men f\u00f8rst med pensionen vinkende forude blev der alvor af det.<\/p>\n

Efter en masse flytteri landede jeg i 1957 i Nordjylland, og har med stor tilfredshed boet her siden.<\/p>\n

 <\/p>\n

Her nogle af Gunnars snitte arbejder som er i familiens eje:<\/i><\/h3>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
M\u00e5ske Marie og sognefoged S\u00f8ren Nielsen er hos Jytte Gade<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Skulle v\u00e6re fhv. minister Niels Anker Kofoed \u00a0er hos Anni Gade Freund<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Ukendt st\u00e5r hos Anni Gade Freund<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n
\n
\"\"<\/a>
M\u00e5ske \u00a0hvem \u00a0? st\u00e5r hos Anni Gade Freund<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Sct. Th\u00f8ger sk\u00e6nket til Vrensted Kirke<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Malet med vandfarve i Gunnars ungdom, for\u00e6ldrenes have p\u00e5 Ingstrupvej 7
Privat eje anni Gade Freund<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Ejes af Mette Winther N\u00f8rgaard Andersen en gave til hendes far fra Gunnar<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
En Fisker som ejes af Jens Gade<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n
\"\"
Det menes fra fam. at det Gunnars far skomager Niels Kristian Gade Gunnar har snittet. ejes af Juanita Henderson, UDA<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Herhen violin som Gunnar Gade p\u00e5begyndte opbygningen af og broderen Egon gjorde f\u00e6rdig. Ejes af Juanita Henderson, USA<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Her har Gunnar malet Vestergaard efter et gammelt foto fra 1904. Billedet h\u00e6nger p\u00e5 Vesterg\u00e5rd<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Avisartikel m.m. fra 1991 med tidligere, skomager, fabriksarbejder og pensionist Gunnar Gade, s\u00f8n af tidligere skomager, ringer og graver ved Vrensted Kirke, Niels Christian Gade. Gunnar overtog skomager forretningen efter for\u00e6ldrene og blev boende i huset p\u00e5 Ingstrupvej, Vrensted, skr\u00e5t over for g\u00e5rden Vestergaard og kirken. Figuren af Skt. Th\u00f8ger er udf\u00f8rt af Gunnar … L\u00e6s videre “Gunnar Gade, tr\u00e6sk\u00e6rer”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[30],"tags":[],"class_list":["post-377","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunstnere-og-forfattere"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/377","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=377"}],"version-history":[{"count":84,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/377\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":41922,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/377\/revisions\/41922"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=377"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=377"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=377"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}