![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede1-16-600x454.png\")
<\/p>\n<\/p>\n
Noter, med ubetydelige korrektioner, l\u00e5nt fra C. Jungersens bog om Sparekassen i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n
Periode: 1870 – 1920<\/p>\n
Ved siden af det egentlige h\u00e5ndv\u00e6rk er der ogs\u00e5 i det n\u00e6vnte tidsrum opvokset en betydelig industri her i byen. De f\u00f8rste fors\u00f8g i den retning faldt ikke heldigt ud, og det er i hvert fald en kendsgerning, at b\u00e5de det jernst\u00f8beri, som Axel Mikkelsen anlagde \u00f8st for landevejen, og det uldspinderi, som O.C. J\u00f8rgensen senere anlagde samme steds, kun fik kortvarig livskraft.<\/p>\n
1886\u00a0begyndte Peder Nielsen (f. d. 21.10.1854- d.d. 21.03.1936(82 \u00e5r), Pedershaab, at anl\u00e6gge en fabrik. Under dette navn gik nemlig Pedershaab, der i lang tid var\u00a0den eneste fabrik, her i byen.<\/p>\n
Vester Br\u00f8nderslev var i \u00e5rene f\u00f8r 1886 anneks til Jerslev, senere til landsbyen Serritslev, men i 1886 byggede man en ny pr\u00e6steg\u00e5rd i Br\u00f8nderslev og det gjorde, at Br\u00f8nderslev blev til hovedsognet.<\/p>\n
Peder Nielsen besk\u00e6ftigede til at begynde med kun fire mand foruden sig selv. Oms\u00e6tningen var i 1887 kun p\u00e5 knapt 9.000 kroner. Virksomheden blev udvidet lidt efter lidt, og efter branden i 1899 blev hovedparten af de store bygninger, der nu er A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik, opf\u00f8rt. Siden den tid er der bygget en del til.<\/p>\n
A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik besk\u00e6ftigede i 1915 119 mand. Oms\u00e6tning var p\u00e5 524.000 kroner. I 1918 besk\u00e6ftigede PN 73 mand og oms\u00e6tningen var p\u00e5 cirka 1,2 millioner kroner. Ikke nok med det, men i 1915 byggede fabrikant Peder Nielsen en ny fabrik vest for jernbanen.<\/p>\n
Det blev et aktieselskab med navnet Pedershaab Cementindustri Maskinfabrik A\/S. At det ikke var nogen ringe virksomhed, fremg\u00e5r af, at aktieselskabet i 1918 havde en oms\u00e6tning p\u00e5 1.457.000 kroner, og at den besk\u00e6ftigede 102 mand.<\/p>\n
Udviklingen af fabrikant Peder Nielsens virksomhed kan siges at have haft et vist amerikansk pr\u00e6g over sig. I en by, som ikke havde specielle betingelser for fabriksdrift, begyndte denne lille virksomhed i 1886, og den besk\u00e6ftiger nu i alt 175 mand.<\/p>\n
At virksomheden\u00a0har haft en relativ stor betydning for byens opkomst og udvikling er ganske indlysende. Vel har der tit lydt bange r\u00f8ster om, at de familier, der tjente til deres ophold p\u00e5 Peder Nielsens virksomheder, m\u00e5ske p\u00e5 et tidspunkt ville blive en byrde for kommunen.<\/p>\n
Disse r\u00f8ster er i hvert fald indtil dato blevet gjort til skamme. Arbejderne tjente godt, og det samme gjorde de veltjente m\u00e6nd, der havde deres virke i byen. Arbejderne underst\u00f8ttes i tilf\u00e6lde af sygdom af en hj\u00e6lpekasse, som Fabrikanten oprettede. Desuden er der oprettet en pensionsfond for arbejderne.<\/p>\n
Pedershaab\/HawkeyePedershaab har v\u00e6ret meget aktiv med nyudvikling og videreudvikling. Virksomheden satsede tidligt p\u00e5 kvalitetsprodukter og var altid f\u00f8rende i branchen.<\/p>\n
I\u00a01915\u00a0henvendte produkterne sig til kunder, der formst\u00f8bte beton til mange forskellige elementer – betonsten, betonblokke, tagsten, dr\u00e6nr\u00f8r, fliser, betonr\u00f8r m.m.<\/p>\n
I\u00a01915\u00a0pr\u00e6senterede virksomheden blandemaskinen Jutlandia, som var en skovlel\u00f8s, kubeformet betonblandemaskine.<\/p>\n
De efterf\u00f8lgende \u00e5r udviklede man forskellige forme og maskiner til cementvareindustrien.<\/p>\n
I omkring\u00a01920\u00a0blev \u201dApollo\u201d til produktion af betonr\u00f8r udviklet.
\nOgs\u00e5 omkring 1920 begyndte udviklingen og produktionen af maskiner til blandt andet vejbygning.<\/p>\n
I\u00a01930\u2019erne\u00a0indledtes en produktion af maskiner for vejomr\u00e5det. Blandt andet vejtromler.<\/p>\n
Virksomheden forhandlede ogs\u00e5 motorer, men i 1942 blev motor-aktiviteterne udskilt.<\/p>\n
I\u00a01935\u00a0p\u00e5begyndte man en produktion af mergel-gravemaskiner.<\/p>\n
I 1930\u2019erne udviklede man snerydningsmateriel.<\/p>\n
PM fremstillede i flere \u00e5r lokomotiver.<\/p>\n
Under Anden Verdenskrig lavede man maskiner til t\u00f8rvegravning.<\/p>\n
I\u00a01950\u00a0p\u00e5begyndtes en produktion af Vihy-maskiner til fremstilling af betonr\u00f8r (Vihy = Vibration og hydraulik).<\/p>\n
I 1950erne s\u00e5 betonkanoner ligeledes dagens lys fra virksomheden.<\/p>\n
I\u00a01980\u00a0k\u00f8bte Pedershaab produktions- og markedsf\u00f8ringsrettighederne til Vianova asfaltanl\u00e6g. Asfaltanl\u00e6ggene blev hovedsageligt solgt til Mellem\u00f8sten.<\/p>\n
I\u00a01996\u00a0blev Betodans produktion i Vejle flyttet til Br\u00f8nderslev, og disse anl\u00e6g blev udbygget.<\/p>\n
Betonr\u00f8rsmaskiner er stadigv\u00e6k den vigtigste produktion. Anl\u00e6ggene er topmoderne.<\/p>\n Uden fabrikant Peder Nielsen ville Br\u00f8nderslev nok ikke have v\u00e6ret andet end en lille landsby, som for eksempel Tylstrup, Jerslev eller Serritslev.<\/p>\n Peder Nielsen kom fra Tylstrup til Br\u00f8nderslev, og han skabte grundlaget for denne by. Br\u00f8nderslev ville n\u00e6ppe v\u00e6re blevet k\u00f8bstad, uden hans fabrikker. A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik startede med at lave \u201dHamborgh\u00e6ngsler\u201d til d\u00f8re og vinduer og fortsatte sin bedrift med ogs\u00e5 at lave: betonblandemaskiner, lokomotiver, store gravemaskiner, vejtromler, VIHY betonr\u00f8rs-pressere, asfaltfabrikker og en m\u00e6ngde andre nyttige maskiner. Den tidligere Pedershaab Maskinfabrik A\/S ejes i dag af amerikanere og hedder HawkeyePedershaab. Hawkeye er k\u00e6lenavnet for staten\u00a0Iowa,\u00a0og det er ydermere navnet p\u00e5 en lille landsby i Iowa. Desuden er Hawkeye blevet til en fiktiv superhelt, kreeret af Stan Lee for leget\u00f8jskoncernen Marvel.<\/p>\n Fabrikanten Peder Nielsen b\u00f8r med rette tilskrives en stor del af \u00e6ren for, at Br\u00f8nderslev er blevet til den by, vi kender i dag.<\/p>\n Efter at Axel Mikkelsens jernst\u00f8beri var blevet nedlagt, \u00e5bnedes i 1876 et maskinudsalg og reparationsv\u00e6rksted af T. C. Nielsen Hj\u00f8rring. Denne virksomhed overgik senere til fabrikant W. Br\u00fcel. I 1895 overdroges v\u00e6rkstedet til fabrikant N. K. Olsen, og er siden den tid blevet betydeligt udvidet, ligesom der i forbindelse med den \u00f8vrige virksomhed er anlagt et jernst\u00f8beri. Virksomheden er for \u00f8vrigt senere overg\u00e5et til et aktieselskab, som nu besk\u00e6ftiger 40 mand og sidste \u00e5r havde en oms\u00e6tning p\u00e5 godt 250.000 kroner.<\/p>\n Endelig blev der i 1913 anlagt et nyt jernst\u00f8beri i Br\u00f8nderslev. Det blev anlagt af fabrikanterne Barslund og Bredvig; sidstn\u00e6vnte trak sig tilbage kort tid efter starten. F\u00f8rste \u00e5r besk\u00e6ftigede virksomheden kun 4 mand. Dette jernst\u00f8beri er blevet udvidet flere gange, og i 1918 blev det omdannet til et aktieselskab, som nu besk\u00e6ftiger 60 mand, og som i 1918 havde en oms\u00e6tning p\u00e5 cirka 500.000 kroner.<\/p>\n Foruden disse virksomheder i jernindustrien b\u00f8r ogs\u00e5 n\u00e6vnes, at smed Niels Nielsen i 1882 startede en smedeforretning i Mejlstedgade, senere etablerede han en speciel fabrik, som tilvirkede plove. Ploven blev kendt over hele landet under navnet \u201dBR\u00d8NDERSLEV-PLOVEN\u201d. Denne virksomhed, der var ret betydelig, og i hvilken der sidste \u00e5r f\u00f8r krigen (1. verdenskrig) blev fabrikeret 8-900 plove, er i februar 1919 bortforpagtet til smed Erik Eriksen.<\/p>\n En anden afdeling af forretningen,\u00a0hesteskofabrikationen, blev samtidig overdraget til s\u00f8nnen Alfred Nielsen, medens Niels Nielsen og den \u00e6ldste s\u00f8n Chr. Nielsen, kastede sig over ankerk\u00e6der.<\/p>\n I denne virksomhed har han fra september 1918 og til august 1919 besk\u00e6ftiget 15 mand, og i samme tidsrum er der leveret f\u00e6rdigvarer for cirka 400.000 kroner.<\/p>\n Imidlertid inds\u00e5 Niels Nielsen straks, at fremstillingen af disse ankerk\u00e6der blev for kostbar med de maskiner, som han havde til r\u00e5dighed, s\u00e5 i 1919 opf\u00f8rte han en ny fabrik ved Gravensgade. N\u00e5r denne fabrik st\u00e5r f\u00e6rdig, vil der p\u00e5 ny blive taget fat p\u00e5 fremstillingen af ankerk\u00e6der. Fabrikanterne regner med at skulle besk\u00e6ftige 15 til 16 mand.<\/p>\n Endelig har fabrikant H\u00fccke indrettet en fjederfabrik i den ejendom, hvor t\u00f8mrer Andersen tidligere havde sin virksomhed.<\/p>\n Af det forann\u00e6vnte vil det formentlig fremg\u00e5, at jernindustrien var ret godt repr\u00e6senteret i Br\u00f8nderslev; men ogs\u00e5 andre industrielle virksomheder har kunnet trives i Br\u00f8nderslev. Efter at farver Stuntze i 1870 var bortrejst fra byen, etablerede farver N. Christensen et farveri i den ejendom i Algade, som nu ejes af enkefru Carstensen. Dette farveri blev i 1884 overdraget til farver Carstensen, og denne anlagde i 1890, uden at lade sig afskr\u00e6kke af Ole J\u00f8rgensens eksempel, et dampuldsspinderi. Dette fabriksanl\u00e6g er sidenhen blevet udvidet adskillige gange, b\u00e5de i 1898 og 1909, og der besk\u00e6ftiges nu i forretningen, der i \u00e5r er blevet overdraget til s\u00f8nnen Jens Carstensen, 20 mennesker. I 1914 var oms\u00e6tningen p\u00e5 cirka 70.000 kroner, medens fabrikant Carstensen, da han overtog forretningen, kun besk\u00e6ftigede en mand foruden sig selv.<\/p>\n \u00d8stre Teglv\u00e6rk ved D\u00f8vling<\/p>\n Oprindelig var der i byen to sm\u00e5 teglv\u00e6rker, nemlig Nibstrup Teglv\u00e6rk, samt et i n\u00e6rheden af D\u00f8vling, tilh\u00f8rende Mads Jacobsen m.fl. De blev nedlagt begge to. Nibstrup Teglv\u00e6rk i 1874; men omtrent p\u00e5 samme steder, er der anlagt to nye Dampteglv\u00e6rker.<\/p>\n I 1883 anlagde Gerhard Poulsen nemlig et nyt teglv\u00e6rk p\u00e5 samme sted, hvor Nibstrup Teglv\u00e6rk f\u00f8r l\u00e5. Dette blev i 1899 flyttet hen til Landevejen, hvor Poulsen da anlagde et nyt ringsovnsteglv\u00e6rk. I 1914 leveredes fra dette teglv\u00e6rk over 2 millioner sten.<\/p>\n P\u00e5 det andet teglv\u00e6rks plads anlagde Morten Dam i 1903 ligeledes et nyt teglv\u00e6rk. Efter at dette i 1907 var solgt til fabrikant Jens Christensen, omdannedes det til et Ringovnsteglv\u00e6rk, der i 1914 leverede op mod 2 millioner sten.<\/p>\n Begge disse teglv\u00e6rker er for \u00f8vrigt nu i 1919 overg\u00e5et til et og samme aktieselskab best\u00e5ende af en del af byens forretningsdrivende. Endelig kan i samme forbindelse anf\u00f8res, at fabrikant Jens Christensen i 1896 opf\u00f8rte et savsk\u00e6reri i Br\u00f8nderslev, der nu indehaves af br\u00f8drene F\u00e6rch, samt at der i byen findes 2 cementfabrikker, 1 l\u00e6dervarefabrik osv. og det bedste er at alle disse fabrikker trives godt, og sikrer deres arbejdere et godt udkomme.<\/p>\n Et af k\u00f8bmand Henningsen i 1874 anlagte bryggeri nede ved landevejen, ejes nu af \u00f8lbrygger Krogh, og er vokset til at blive et ret betydeligt foretagende.<\/p>\n Vester Br\u00f8nderslev sogns spare- og l\u00e5nekasse blev etableret den 1. april 1870. De stiftende medlemmer (31) h\u00e6ftede solidarisk, for de bel\u00f8b der blev indskudt i sparekassen, og det fortsatte med at v\u00e6re tilf\u00e6ldet, indtil vedt\u00e6gterne blev \u00e6ndret p\u00e5 en generalforsamling den 22. januar 1878. \u00c6ndringen sagde: \u201dde stiftende medlemmer, hver is\u00e6r skal indbetale 10 kroner\u201d.<\/p>\n Dette bel\u00f8b tilsammen med den opsparede reservefond skal fremover g\u00e6lde som sikkerhed for indskuddene i sparekassen. Pr. 1. april 1878 udgjorde indskuddet 24.312 kr. 30 \u00f8re.<\/p>\n Kontoret havde til at begynde med, kun \u00e5bent hver 14. dag. Senere blev det \u00e6ndret til \u00e9n gang om ugen, og endnu senere blev det \u00e6ndret til 3 gange ugentlig. Fra den 01.09 1918 havde kontoret dagligt \u00e5ben fra 10-12 og fra 14-16.<\/p>\n Kaster man blikket tilbage p\u00e5 Sparekassens udvikling, vil man se, at den p\u00e5 det allern\u00e6rmeste falder sammen med byens udvikling. De gammeldags forhold, da folk hjalp hinanden privat og ydede hinanden \u00f8konomisk st\u00f8tte, varede ved nogen tid.<\/p>\n Beboerne i Br\u00f8nderslev og omegn benyttede i mange \u00e5r k\u00f8bst\u00e6dernes Sparekasse af gammel vane. Br\u00f8nderslev Bank blev oprettet i 1896. P\u00e5 det tidspunkt var indskuddet i sparekassen kun p\u00e5 226.638 kroner.<\/p>\n I 1918 oprettede Andelsbanken en afdeling i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n Kilde: C. Jungersen, landinspekt\u00f8r, bogholder og formand for L\u00e5ne- og sparekassen.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Noter, med ubetydelige korrektioner, l\u00e5nt fra C. Jungersens bog om Sparekassen i Br\u00f8nderslev. Periode: 1870 – 1920 Ved siden af det egentlige h\u00e5ndv\u00e6rk er der ogs\u00e5 i det n\u00e6vnte tidsrum opvokset en betydelig industri her i byen. De f\u00f8rste fors\u00f8g i den retning faldt ikke heldigt ud, og det er i hvert fald en kendsgerning, … L\u00e6s videre “Industri og virksomheder i Vester Br\u00f8nderslev Sogn”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-37370","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37370","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=37370"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37370\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":37382,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37370\/revisions\/37382"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=37370"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=37370"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=37370"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede2-13.png\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede3-14-600x436.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede4-5.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede6-7-600x333.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede8-4-600x313.jpg\")
<\/p>\n