{"id":37113,"date":"2022-08-27T11:18:40","date_gmt":"2022-08-27T09:18:40","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=37113"},"modified":"2022-08-27T11:19:07","modified_gmt":"2022-08-27T09:19:07","slug":"henning-kristensen-erindringer-fra-min-tid-som-praest-mellem-menneskene-i-broenderslev","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=37113","title":{"rendered":"Henning Kristensen – Erindringer fra min tid som pr\u00e6st mellem menneskene i Br\u00f8nderslev."},"content":{"rendered":"

Af Henning Kristensen, tidligere sognepr\u00e6st i Br\u00f8nderslev<\/em><\/strong><\/p>\n

\"\"
Henning Kristensen<\/figcaption><\/figure>\n

Da jeg i efter\u00e5ret 1979 kom til Br\u00f8nderslev for at v\u00e6re pr\u00e6st mellem befolkningen der, da m\u00e6rkede jeg ret hurtigt, byen bar pr\u00e6g af at v\u00e6re, hvad man kunne kalde en forvokset landsby, hvor kirken stod solidt prentet i de fleste menneskers bevidsthed.\u00a0 Og der var jo heller ikke mere end den kirke, som blev kaldt \u201d DEN GAMLE KIRKE\u201d indtil 1922, hvor DEN NYE KIRKE \u201d blev bygget. Landbruget var hovederhvervet indtil<\/p>\n

Pedershaab fabrikken kom til Br\u00f8nderslev. Derfor er det naturligt, at byens byv\u00e5ben var 2 tandhjul og bondens plov,<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

for det er det, der har v\u00e6ret hovederhvervet for byens befolkning. Her har h\u00e5ndens arbejde v\u00e6ret det, som man har ern\u00e6ret sig ved. Mennesker, der har l\u00e6rt dette af livets skole, at der intet kommer af sig selv, men man m\u00e5 arbejde for f\u00f8den.<\/p>\n

L\u00e6ser man om, hvordan det dav\u00e6rende menighedsr\u00e5d forholdt sig til betroede midler, da den nye kirkes skulle bygges, s\u00e5 f\u00e5r man ogs\u00e5 indtrykket af, at man havde den indstilling til den materielle side af livsgrundlaget, at der ikke er noget, der kommer af sig selv.<\/p>\n

—— Det der kommer her om Den nye kirkes byggeproces, er noget, som jeg i sin tid har f\u00e5et af kordegn Rauff og som sikker kan v\u00e6re interessant for mange at l\u00e6se.<\/p>\n

Om den Nye kirke. <\/strong><\/p>\n

S\u00f8ndag den 19. marts 1922 var den sidste ordin\u00e6re gudstjeneste i Den gamle Kirke,\u00a0for s\u00f8ndag den 26. marts-1922 Palmes\u00f8ndag indviedes den Ny kirke med festligheder hele dagen.\u00a0 Baggrunden for denne udvikling var byens st\u00e6rke v\u00e6kst i 1880erne, der gjorde, at den Gamle Kirke var ved at blive for lille.\u00a0 Her er der jo ikke mere end 200 siddepladser, og s\u00e5 var det ogs\u00e5 noget af en ulempe, at den l\u00e5 lidt afsides i forhold til byen.\u00a0 Dog var det bestemt p\u00e5 et kirkesyn i 1898, at kirken skulle ombygges og udvides. Men det m\u00f8dte modstand, fordi det var Stamhuset Birkelse, der ejede den Gamle Kirke dengang. S\u00e5dan var forholdene jo i Danmark indtil vi fik kirkeloven i 1919 var det vist. F\u00f8rst da blev tiende afskaffet, alts\u00e5 det med at der skulle ofres til kirken, til pr\u00e6sten og degnen.\u00a0 Men godsejeren h\u00e6vdede, at tiende indt\u00e6gten slet ikke stod i forhold til den st\u00e6rke befolkningstilv\u00e6kst i Br\u00f8nderslev, s\u00e5 derfor mente han, at det ikke kunne p\u00e5hvile godset, at skulle bekoste istands\u00e6ttelse og udvidelse af Den gamle Kirke. Det kom der s\u00e5 en retssag ud af. Og H\u00f8jesteret gav i 1907 kirkeejeren medhold i, at det ikke p\u00e5hvilede ham at g\u00f8re kirken i stand.<\/p>\n

S\u00e5 tog menigheden herefter sagen i sin h\u00e5nd, og begyndte med en indsamling i \u00e5rene 1907-08, hvorved, der blev indsamlet ca. 16.000 kr. i frivillige bidrag, men til bygning af en Ny Kirke, som der blev k\u00f8bt en grund til inde midt i byen. Man fik lavet tegninger og foretog et overslag over, hvad det ville koste at s\u00e6tte s\u00e5dan en kirke op.<\/p>\n

Nu skal det m\u00e5ske indskydes, at den dav\u00e6rende pr\u00e6st, provst H. C. M. Krarup var mest stemt for en udbygning og istands\u00e6ttelse af Den gamle Kirke, og han fik udarbejdet tegningerne til en s\u00e5dan istands\u00e6ttelse og udvidelse. Men det fik til f\u00f8lge, at der nu var to forskellige opfattelser af, hvordan man skulle gribe sagen an, og det udsatte arbejdet for en tid. S\u00e5 arbejdet blev f\u00f8rst genoptaget, da Krarup d\u00f8de i l913, hvorefter Fr. Fabricius Dahl blev sognepr\u00e6st. Ja, s\u00e5 husker vi jo, at krigs\u00e5rene kom, f\u00f8rste Verdenskrig fra 1914-18. Det fik arbejdet til at ligge stille i disse \u00e5r. Men det gjorde ikke savnet af et st\u00f8rre kirkerum mindre, s\u00e5 det blev mere og mere p\u00e5kr\u00e6vet, at man kom i gang med byggeriet. S\u00e5 allerede i 1917 tog man igen fat p\u00e5 at tegne bidrag til en Ny Kirke. Og i l\u00f8bet af ret kort tid tegnedes der bidrag for ca. 70.000 kr. Hertil kom, at staten bevilgede 100000 og sogner\u00e5det ville garantere 50.000 kr. S\u00e5 var man oppe p\u00e5 et bel\u00f8b p\u00e5 ca. 220.000 kr. S\u00e5 nu gik det den rigtige vej.<\/p>\n

Arkitekt Schmidt udarbejdede tegninger til en ny kirke, og ud fra et beregningsoverslag 27. maj 1919 ville en kirke koste 250.000 kr.\u00a0 Vi skal m\u00e5ske ogs\u00e5 lige n\u00e6vne, at der var et sammenst\u00f8d med det dav\u00e6rende menighedsr\u00e5d og arkitekten om betaling for tegningerne. Arkitekten kr\u00e6vede et bel\u00f8b p\u00e5 654, 90 for arbejdet, men r\u00e5det vedtog p\u00e5 et m\u00f8de den 4. maj-l916 at tilbyde arkitekten 300,00 kr. idet man f\u00f8jede til “menighedsr\u00e5det fral\u00e6gger sig b\u00e5de juridisk og moralsk forpligtigelse over for hr. V. Schmidts krav. Dette krav var i \u00f8vrigt fremsendt gennem provsten, og derfor skulle det tilbagesendes ad den samme vej, s\u00e5 derfor lyder den medf\u00f8lgende skrivelse til provsten s\u00e5ledes: I anledning af Deres H\u00f8j\u00e6rv. Skrivelse af 18. april d. \u00e5.\u00a0 ang\u00e5ende en henvendelse fra Hr. Arkitekt Schmidt om hans tilgodehavende i anledning af tegninger og overslag til udvidelse af V. Br\u00f8nderslev Kirke skal Menighedsr\u00e5det tillade sig at udtale.\u00a0 “Menighedsr\u00e5det kan ikke andet end beklage, at Hr. Arkitekt Schmidt ikke har modtaget nogen betaling for det af ham i 1911 udf\u00f8rte arbejde med tegninger og overslag til Br\u00f8nderslev kirkes udvidelse, men da dette Arbejde er foranlediget af det dav\u00e6rende Kirketilsyn, og der fra det dav\u00e6rende udvalg for tilvejebringelse af en ny Kirke blev protesteret imod en udvidelse af den gamle, indser Menighedsr\u00e5det, som f\u00f8rst valgtes i november 1912, ikke, at dette kan v\u00e6re forpligtet i denne sag, hverken juridisk eller moralsk.\u00a0 Da menighedsr\u00e5det gerne vil komme Hr. Arkitekt Schmidt, som jo faktisk har gjort et ikke lille arbejde og har haft personlige udgifter ved rejser m. m., s\u00e5 meget i m\u00f8de som muligt, tillader man sig at foresl\u00e5, at der udbetales Hr. Arkitekt Schmidt 300 kr. af et bel\u00f8b, som dels ved en kirkebazar, afholdt 1899, og dels p\u00e5 anden m\u00e5de er tilvejebragt og for tiden udg\u00f8r godt 3.000 kr. idet bem\u00e6rkes, at der allerede en gang tidligere, nemlig for tegning til en ny kirke, der dog n\u00e6ppe er anvendelig, er udbetalt hr. Arkitekt Schmidt 623 kr. af samme konto.\u00a0 Dette viser med hvor stor omhu, disse mennesker dengang behandlede midler, der ikke var deres. Og penge, der var indsamlede til andet form\u00e5l end det indsamlingen gik p\u00e5, mente man ikke kunne bruges til betaling af regninger, der forel\u00e5 for arbejde, der gik p\u00e5 noget andet, end til det, som pengene var \u00f8rem\u00e6rkede til.\u00a0 3. juli 1616 var der svarskrivelse fra Schmidt, hvori han afslog menighedsr\u00e5det tilbud, men senere foreligger der en f\u00f8lgeskrivelse fra kirkeministeriet med f\u00f8lgende indhold.<\/p>\n

“I anledning af det med Hr. Kammerherrens og deres H\u00f8j\u00e6rv\u00e6rdigheds Skriv. af 19. d. m. hertil indkomne hoslagt med bilag tilbagef\u00f8lgende andragende, hvori Arkitekt V. Schmidt af K\u00f8benhavn, der i \u00e5rene 1911-12 p\u00e5 afd\u00f8de Provst Krarups opfordring udf\u00f8rte opm\u00e5linger af V. Br\u00f8nderslev Kirke og leverede forslag til dens istands\u00e6ttelse og udvidelse, men hidtil ikke har f\u00e5et nogen betaling for sit arbejde, anholder om, at der for dette m\u00e5 blive betalt ham et bel\u00f8b af 654, 90, skal ministeriet, tjenstligt melde til efterretning og videre bekendtg\u00f8relse, at man er enig med Dem i, at Arkitekt Schmidt under hensyn til de foreliggende erkl\u00e6ringer fra vedkommende Menighedsr\u00e5d og Provst vel m\u00e5tte g\u00e5 ud fra, at han vilde f\u00e5 sit arbejde betalt, men at der ikke p\u00e5hviler kirken nogen forpligtelse til at yde ham nogen betaling herfor” Ja, det var et lille intermetso, der viser lidt om, datidens begreb om penge, lidt om, hvad pengene var v\u00e6rd, og hvilket h\u00f8jtideligt sprog, der var g\u00e6ngs. Det giver med andre ord lidt af et \u00f8jebliksbillede af forholdene dengang.<\/p>\n

Men nu skulle man ogs\u00e5 til at g\u00e5 videre med kirkebyggeriet.<\/p>\n

Endnu et problem t\u00f8rnede menighedsr\u00e5det ind i. Hvor skulle den Nye kirke placeres. Man havde f\u00e5et udpeget en grund, som man havde p\u00e5 h\u00e5nden indtil 1. jan. 1919. Den tilh\u00f8rte fhv. Gdr. P. Hansen og kunne k\u00f8bes for 13.500. Endvidere en grund tilh\u00f8rende fhv. postf\u00f8rer Peter Nielsen til samme pris Begge disse arealer var beliggende mellem Bredgade og Krogensgade. Men der var ikke enighed om placeringen,\u00a0hvad der fremg\u00e5r af f\u00f8lgende uddrag af forhandlingsprotokollen.<\/p>\n

Den 30. dec.-1918 forhandledes en skrivelse fra sogner\u00e5det, i hvilken der efter en meddelelse om, at sogner\u00e5det har vedtaget at garantere for et l\u00e5n p\u00e5 indtil 50.000 kr. til den nye Kirke, udtalte misforn\u00f8jelse med, at det af sogner\u00e5det valgte medlem af kirkes bestyrelse, k\u00f8bm. Andr. M. Tholstrup, ikke havde deltaget i menighedsr\u00e5dets forhandlinger om pladsen for den kirke, og i hvilken der opfordres til, at n\u00e6vnte medlem af kirkens bestyrelse tr\u00e6der i forhandling med menighedsr\u00e5det for at foretage en ny unders\u00f8gelse og muligvis finde en bedre egnet plads. Det vedtoges at lade k\u00f8bmand A. M. Tolstrup, der var til stede ved m\u00f8det, i l\u00f8bet af 10 dage at foretage en unders\u00f8gelse af, om andre muligheder skulle v\u00e6re til stede end den af menighedsr\u00e5det udsete og ved et borgerm\u00f8de vedtagne plads og p\u00e5 betingelse af, at sidstn\u00e6vnte plads gives p\u00e5 h\u00e5nden til 10. februar.<\/p>\n

Den 9. feb. kom det til en forhandling med k\u00f8bmand A, M. Tolstrup om det var muligt at finde en anden grund, idet der forel\u00e5 en erkl\u00e6ring fra arkitekt Schmidt gennem fabrikant P. Nielsen om, at der ikke kunne bygges en kirke med t\u00e5rn p\u00e5 den f\u00f8rstn\u00e6vnte grund, alts\u00e5 ved Krogensgade, men der kunne bygges en klokket\u00e5rn i det nord\u00f8stlige hj\u00f8rne.\u00a0 Men nu forel\u00e5 der ogs\u00e5 mulighed for en grund nord for Gr\u00f8nnegade, men da menighedsr\u00e5det ikke kunne forst\u00e5, at der ikke kunne bygges en kirke med t\u00e5rn p\u00e5 f\u00f8rstn\u00e6vnte grund bad man arkitekten om at rejse herover, for at forklare sig om sagen.\u00a0 Det fik til f\u00f8lge, at menighedsr\u00e5det blev overbevist om, at det var det rigtige sted, som man i f\u00f8rste omgang havde valgt til kirken, s\u00e5 derfor m\u00e5tte man meddele dette til sogner\u00e5det.<\/p>\n

Det fik s\u00e5 sogner\u00e5det til at beslutte, at der skulle foretages en folkeafstemning om placeringen Denne afstemning fandt sted den 24. jan. 1919 med f\u00f8lgende resultat: For pladsen ved Bredgade-Krogensgade:434 og for pladsen Gravensgade -Gr\u00f8nnegade: 259 Men nu var det ogs\u00e5 p\u00e5 tide, at der skulle gang i byggeriet. Men vi kender jo at prise p\u00e5 materiale og arbejdsl\u00f8n er stadig stigende, s\u00e5 dette overslag, der var foretaget, blev hurtigt for sm\u00e5t.<\/p>\n

Nu stillede kirkeministeriet\u00a0i udsigt, at Staten ville bekoste halvdelen af summen, som det kostede, at bygge kirken. Og i sommeren 1920 begyndte byggeriet, idet man havde besluttet at ville opf\u00f8re kirken i to etape. Og f\u00f8rst senere blev fritst\u00e5ende t\u00e5rn (Kampanile) opf\u00f8rt. Herved regnede man med at kunne spare ca. 60-70.000 kr. i f\u00f8rste omgang.\u00a0 S\u00e5 nu skred arbejdet hurtigt frem, og efter at grundstenen var lagt 1920 den 20. aug.\u00a0kunne kirken som n\u00e6vnt indvies 26. marts 1922.<\/p>\n

\"\"
Br\u00f8nderslev ny kirke<\/figcaption><\/figure>\n

Den herskende dyrtid med prisstigninger havde f\u00e5et til f\u00f8lge, at udgiften til byggeriet, inventar plus en vedligeholdelsessum blev i alt ca. 400.000 kr. Men i det bel\u00f8b er ogs\u00e5 t\u00e5rnet medregnet. Dette blev opf\u00f8rt i 1927.\u00a0 Som man ser, best\u00e5r kirken af skib og kor i rum. Hertil kommer s\u00e5 t\u00e5rnet.\u00a0 Ydermurene er af r\u00f8de h\u00e5ndstr\u00f8gne Mursten, der er opf\u00f8rt p\u00e5 en granitsokkel. Langs med ydermurerne er der kraftige str\u00e6bepiller af glaserede mursten.\u00a0 Kirken har r\u00f8dt tegltag, og dets indre har murede krydshv\u00e6lvinger, der er underst\u00f8ttet af 12 slange granits\u00f8jler, der hver er 5 m. h\u00f8je.\u00a0 Da kirken blev bygget var der pulpiturer langs med siderne, hvad, der gjorde rummet noget m\u00f8rkt og tungt, men kirken kunne da rumme ca. 540 mennesker, der alle kunne sidde ned.\u00a0 P\u00e5 alteret var der da anbragt et stort forgyldt kors, der skulle virke som en slags altertavle.\u00a0 Pr\u00e6dikestolen er af egetr\u00e6.\u00a0 D\u00f8befonten er af Kalksten.\u00a0 D\u00e5bsfadet samt kalk og Disk er fra den Gamle kirke. D\u00e5bsfadet er helt uden indskrift og er af messing.\u00a0 Disken og kalken er ret nyt fra ca. 1860 og tilvirket i Aalborg hos firmaet P. \u00d8rsnes. Her er heller ingen indskrift.\u00a0 Alterstagene er nye og anskaffet til kirken, da den blev bygget. B\u00e5de det gamle og det nuv\u00e6rende orgel er bygget af Frobenius, Kbh.og er nu p\u00e5 31 registrer.\u00a0 Skibet, der h\u00e6nger ned fra loftet er lavet og sk\u00e6nket af b\u00f8dkermester Andreas Kongsdal\u00a0 Den syvarmede lysestage b\u00e6rer inskriptionen:Til minde om Kirsten Marie Steamann Hansen, 7. dec. 1911 d\u00f8d 25. dec. 1919. Det samme g\u00e6lder lysekronerne. F\u00f8lgende navne udgjorde det udvalg, der arbejdede med kirkesagen: P. Nielsen, N. Eskildsen, N. Henriksen, Markus Hansen, Marie Tolstrup, Elisabeth Selchou og Fr. Dahl.\u00a0 Det var dem det begyndte med, men efter valget i 1916 kom der nye navne til de her n\u00e6vnte.\u00a0 particulier C. Tolstrup, Mission\u00e6r Nielsen, rebslager Jakob S\u00f8rensen, faktor J. M. Henriksen, og landinspekt\u00f8r C. J. Jungersen, oversygeplejerske Anna Dahl, jernst\u00f8ber Barslund.\u00a0 I 1920 blev det f\u00f8lgende Fr. Dahl, landinspekt\u00f8r C. J. Jungersen, husmand S. C. S\u00f8rensen, v\u00e6rkf\u00f8rer<\/p>\n

    \n
  1. R. Tolstrup, l\u00e6rer E. E. Kristensen, gartner<\/li>\n
  2. P. A. S. Jensen, karetmager A. P. Christensen, fabrikant<\/li>\n
  3. Nielsen og bageribestyrer A. M. Thomsen.<\/li>\n<\/ol>\n

     <\/p>\n

    Indskrift p\u00e5 kirkeklokken: “Jeg vaager ved Morgen, jeg vaager ved Kv\u00e6ld, Vaag og bed og t\u00e6nk paa din sj\u00e6l”. <\/strong>Klokkespillet blev taget i brug julen 1963 og her var der forskellige meningstilkendegivelse af hvilken melodi, der skulle spilles: Melodien Jylland mellem tvende have afvistes af biskoppen. Valget faldt s\u00e5 p\u00e5: kl. 8, 00 Morgenstund har guld i mund kl. 12, 00 Lover den Herre kl. 18, 00 Nu takker alle Gud kl. 21, 00 Sig m\u00e5nen langsomt h\u00e6ver.<\/p>\n

     <\/p>\n

    1969 begyndte planerne om at ombygge kirken.\u00a0 Mosaikruder i \u00f8stgavlen, der er fremstillet af Helle Scharling. Det er abstrakt, s\u00e5 enhver kan l\u00e6gge det ind i det, som man vil.\u00a0 S\u00e5 kom turen til nyt alterparti, der er udarbejdet af kunstneren Johannes Hansen, en bror til Karl Robert Hansen, der har v\u00e6ret pr\u00e6st ved kirken.\u00a0 Restaureringen blev gjort f\u00e6rdig i 1972, hvorefter kirkerummet fremtr\u00e6der, som vi i dag kan se det, dog med undtagelse af de nye mosaikruder i sideskibene.<\/p>\n

    Som jeg har l\u00e6rt byens befolkning at kende, s\u00e5 er det j\u00e6vne og p\u00e5lidelige menneske, som man kan regne med st\u00e5r inde for det, som de udgiver sig for. Trofaste mennesker, som det var en forn\u00f8jelse at v\u00e6re pr\u00e6st imellem. — Mon ikke det ogs\u00e5 var derfor, at jeg fik lov til at v\u00e6re en af deres pr\u00e6ster i 27 dejlige \u00e5r.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Jeg husker fra min inds\u00e6ttelse som pr\u00e6st, at provst Per Clemmensen bland andet sagde noget om, at som pr\u00e6st s\u00e5 f\u00e5r du oven i det, som du er som menneske, s\u00e5 f\u00e5r du med dig i din gerning som pr\u00e6st hele folkekirkens tyngde af betydning for mennesker i medgang og modgang, det f\u00e5r du med dig som pr\u00e6st i din bagage. Det betyder for dig, at n\u00e5r du nu f\u00e6rdes mellem menneske her sognet, s\u00e5 vil de modtage dig med \u00e5benhed og fuld tillid, netop for du kommer som pr\u00e6st. Det Per Clemmensen sagde til mig, det er bare rigtig. Det at blive ikl\u00e6dt med kirkens lange tradition med at komme mennesker i m\u00f8de i alle livets situationer, det giver pr\u00e6sten en utrolig tillid blandt de mennesker, som man er pr\u00e6st imellem.<\/p>\n

    Men det kr\u00e6ver naturligvis ogs\u00e5, at pr\u00e6sten er en s\u00e5dan tillid v\u00e6rdig. Det er noget, der med et fint ord kaldes dekorum<\/em>.<\/p>\n

    Naturligvis er pr\u00e6ster ogs\u00e5 mennesker, og det m\u00e5 de have lov til at v\u00e6re, hvis ikke, s\u00e5 duer det ikke. Men med dekorum menes der, at du som pr\u00e6st opf\u00f8rer dig s\u00e5dan, at du kan v\u00e6re bekendt at m\u00f8de de mennesker, som du er pr\u00e6st imellem.<\/p>\n

    Jeg har sommetider brugt det billede, at hvis du har v\u00e6ret i biografen en aften eller v\u00e6ret til fest, s\u00e5 duer det ikke, at du kommer syngende gennem byens gader, n\u00e5r du skal hjem, for hvad vil folk s\u00e5 ikke t\u00e6nke.—— Husk at du kan\u00a0 m\u00e5ske m\u00f8de det menneske, der har h\u00f8rt dig komme syngende, ham eller hende kan du m\u00e5ske m\u00f8de i kirken dagen efter til et familiemedlems begravelse. Nu har det nu aldrig faldet mig sv\u00e6rt, at leve op til de forventning er, som en menighed m\u00e5 have til deres pr\u00e6st.<\/p>\n

    —— De mennesker, som man f\u00f8rst l\u00e6rer at kende, n\u00e5r man kommer til et sogn er jo de mennesker, der oftest kommer til kirken. Menighedsr\u00e5det er naturligvis de fleste steder de mennesker, som man f\u00e5r mest med at g\u00f8re.<\/p>\n

    Og her synes jeg, at Br\u00f8nderslev sogn har haft mennesker i r\u00e5det, der i den grad har engageret sig i det liv, der r\u00f8rer sig i kirken og i sognet. Man har trukket p\u00e5 samme hammel. N\u00e5r der skulle v\u00e6re valg til menighedsr\u00e5det, ja s\u00e5 var der, som det er naturligt i et demokratisk samfund, s\u00e5 var der flere lister, som der kunne stemmes p\u00e5. Men n\u00e5r valget var vel overst\u00e5et og de valgte havde konstitueret sig, s\u00e5 havde man f\u00e6lles opgave, nemlig at arbejde for kirkelivets fremme i sognet.<\/p>\n

    Et andet forhold, som jeg mener, har haft en god indflydelse, var, at min dengang eneste kollega Poul E. Klejnstrup, havde s\u00e5dan et vindende v\u00e6sen. Han var et menneske, som alle kunne v\u00e6re sammen med og som man satte stor pris p\u00e5. Det var ikke embedsmanden h\u00f8jt p\u00e5 str\u00e5, men mennesket Poul, som man m\u00f8dte og som ville alle mennesker det bedste. Det mener jeg har haft en positiv indflydelse p\u00e5 stemningen og den positive indstilling i menighedsr\u00e5det og i kirkelivet i \u00f8vrigt. I Klejnstrups selskab f\u00f8lte man sig godt tilpas.<\/p>\n

    Derfor var det altid en forn\u00f8jelse, n\u00e5r r\u00e5det den ene gang op \u00e5ret skulle p\u00e5 den \u00e5rlige udflugt. At man netop denne s\u00f8ndag lagde s\u00f8ndagens eneste gudstjeneste allerede kl. 9, synes jeg ikke man kunne tillade sig, bare fordi, der skulle v\u00e6re udflugt.<\/p>\n

    Men der var altid en festlig stemning og som regel var alle med sammen med \u00e6gtef\u00e6lle eller ledsager, som det hedder i dag. Ja, da Ole Skovgaard kom til Br\u00f8nderslev og Serritslev som pr\u00e6st, da blev det besluttet, at ogs\u00e5 de mindre\u00e5rige b\u00f8rn m\u00e5tte v\u00e6re med, for det var jo b\u00f8rnene, der m\u00e5tte undv\u00e6re den af for\u00e6ldrene, der sad i menighedsr\u00e5dsm\u00f8de den ene gang efter det andet i \u00e5rets l\u00f8b.<\/p>\n

    Ogs\u00e5 den beslutning gav festligt indslag i udflugtsforsamlingen.<\/p>\n

    En stemning, som ikke blev ringere af, at den dav\u00e6rende kasserer, Kaj Severinsen til kaffen efter middagen kunne foresl\u00e5, at \u00f8konomien var i s\u00e5 god orden, at der godt kunne blive til en cognac til kaffen for dem, der havde lyst.<\/p>\n

    En udflugt eller studietur, som det ogs\u00e5 kaldes havde jo ogs\u00e5 et kirkeligt form\u00e5l, for eksempel ud at se et nyt kirkebyggeri eller menighedslokale, som der jo blev bygget mange af i disse \u00e5r.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    For kirken skulle ogs\u00e5 v\u00e6re til for sognets beboere, n\u00e5r det ikke var s\u00f8ndag. Siden hen har det v\u00e6ret sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvordan Br\u00f8nderslev kunne v\u00e6re kirke for menigheden uden et menigheds hus, eller sogneg\u00e5rd, som nogen ynder at kalde bygningen.<\/p>\n

    Jeg husker fra indvielsen af menighedshuset at formanden, \u201dsmeden,\u201d som man kaldte ham, for menighedsr\u00e5dsforeningen var kommet til Br\u00f8nderslev i den anledning, for at tale til menighedsr\u00e5det og forsamlingen i \u00f8vrigt. Han sagde blandt andet, at hvis nogle skulle v\u00e6re bekymret for, om der var bygget for stort og for flot, s\u00e5 kunne han godt love folk i Br\u00f8nderslev, at i l\u00f8bet af nogle \u00e5r, s\u00e5 ville det vise sig, at huset ville v\u00e6re for lille til at tilgodese alle de aktiviteter, som der ville finde sted i huset. Og sidenhen har det jo vist sig at sl\u00e5 til.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    Br\u00f8nderslev ny Kirke efter den store renovering med tilbygning af m\u00f8delokaler og andre faciliteter i 2019<\/p>\n

    F\u00f8r den tid, da foregik konfirmandl\u00e6sningen jo p\u00e5 de forskellige skoler i byen. For der var efterh\u00e5nden kommet s\u00e5 mange konfirmander at lokalet i pr\u00e6steboligen ikke slog til l\u00e6ngere. S\u00e5 derfor m\u00e5tte pr\u00e6sten rundt p\u00e5 skolerne for at forberede konfirmanderne til konfirmationen.<\/p>\n

    Det var jo ikke den mest ideelle l\u00f8sning, for s\u00e5 kunne pr\u00e6sten let af b\u00f8rnene blive anset for at v\u00e6re en slags vikar, som jo ind imellem m\u00e5tte tilkaldes for at f\u00e5 undervisningen til at h\u00e6nge sammen.— Nej, det var meget bedre at f\u00e5 b\u00f8rnene ud af skolemij\u00f8et og hen til kirken, som jo var baggrunden for konfirmandundervisningen.\u00a0 Her i kirkens omr\u00e5de var\u00a0 b\u00f8rnene meget lettere at motivere for den kirkelige undervisning. Var der et eller andet s\u00e6rligt, der skulle fort\u00e6lles om, s\u00e5 var det let lige at flytte b\u00f8rnene over i kirkerummet, hvor det var meget anderledes at v\u00e6re end i skolen. Om hvad mere er, s\u00e5 l\u00e6rte man jo ogs\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de, at f\u00f8le sig hjemme i kirkerummet.\u00a0 For der har jo v\u00e6ret en kedelig tendens til, at n\u00e5r b\u00f8rnene var konfirmeret, s\u00e5 var de f\u00e6rdige med kirken.\u00a0 Det er jo hvad den historie om pr\u00e6sten handler om, som fort\u00e6ller, at der var en kirke, hvor allikerne i den grad var blevet et problem, fordi de fl\u00f8j ind i kirken alle vegne, hvor der var mulighed for det, ind i t\u00e5rnet, ind under taget og var over alt og det lavede en v\u00e6ldig griseri for graveren, s\u00e5 derfor var problemet blevet s\u00e5 stort, at det nu var havnet som et punkt p\u00e5 menighedsr\u00e5dets dagsorden. Og efter lange og indg\u00e5ende dr\u00f8ftelse om sagen med gode forslag om, hvordan man skulle blive problemet kvit, s\u00e5 kom pr\u00e6sten til sidst med det forslag, han ville foresl\u00e5, at man holdt en slags gudstjeneste, hvor man ligesom konfirmerede allikerne, for han havde jo erfaret, at det virkede udm\u00e6rket p\u00e5 de almindelige konfirmander.<\/p>\n

    Det har v\u00e6ret en gl\u00e6de, at have med b\u00f8rnene at g\u00f8re i kirkens milj\u00f8. Her var det meget lettere at f\u00e5 et personligt forhold til de unge mennesker, som jer har l\u00e6rt at kende nogenlunde uden undtagelse som s\u00f8de, ofte fornuftige og motiverede b\u00f8rn. Det fik man bekr\u00e6ftet p\u00e5 den konfirmandudflugt, som blev arrangeret efter konfirmationen. Vi havde en bus eller to til r\u00e5dighed alt efter holdenes st\u00f8rrelse. F\u00f8rst p\u00e5 dagen skulle vi bes\u00f8ge en kirke eller m\u00e5ske en kirkeruin og senere p\u00e5 dagen et forlystelsessted efter b\u00f8rnenes \u00f8nske. Det blev gennem mange F\u00e5rup sommerland.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 min pr\u00e6stetid i Br\u00f8nderslev, s\u00e5 er der jo mange forskellige oplevelser, der dukker op i min erindring. De oplevelser, der handler om menneskers samtale med pr\u00e6sten kan jeg jo af gode grunde ikke fort\u00e6lle om, hvor det er noget, som det p\u00e5g\u00e6ldende menneske har fortalt mig som pr\u00e6st i fortrolighed. Og det er derfor ikke noget, som jeg kan skrive om i en bog om Br\u00f8nderslev.<\/p>\n

    Men der er jo mange andre ting og forhold, som jeg kan fort\u00e6lle om, som ikke er fortrolige. For eksempel kunne jeg godt t\u00e6nke mig at n\u00e6vne Harald C. R. Thomsen, som var r\u00e5dets formand igennem mange \u00e5r. Et menneske, som jeg l\u00e6rte at kende, og som jeg satte stor pris p\u00e5. N\u00e5r Thomsen havde taget sig af en sag, s\u00e5 kunne man regne med, at sagen var i gode h\u00e6nde. Thomsen var et ordensmenneske, som f\u00f8lgende lille vidnesbyrd minder om. Jeg husker, at jeg en tid efter, at jeg var kommet til Br\u00f8nderslev havde \u00e6rinde i Thomsens butik. I den forbindelse fortalte han mig, at han ikke kunne forst\u00e5, hvorfor han ikke havde f\u00e5et sit momsregnskab tilbage. Det skulle p\u00e5 det tidspunkt sendes til et kontor i Frederikshavn, men var alts\u00e5 ikke kommet retur, som det plejede at komme. Men s\u00e5 fortalte Thomsen videre, at man havde ringet fra momskontoret og havde beklaget, at de ikke havde sendt det retur endnu, for som de sagde: \u201dDe ville gerne have regnskabet liggende, s\u00e5 de kunne vise folk, hvordan et regnskab skulle f\u00f8res.\u201d<\/em><\/p>\n

    Det var ogs\u00e5 med Thomsen som formand for r\u00e5det, at menighedslokalet blev bygget med arkitekt Bjerregaard som tegner og byggekyndig. Det var en tid med mange m\u00f8der, hvor der var mange ting, der skulle tages stilling til. — At det var p\u00e5kr\u00e6vet med mere og bedre plads i kirken vidner f\u00f8lgende lille oplevelse om, som jeg havde ved en af de f\u00f8rste m\u00f8der i r\u00e5det, som jeg var med til. M\u00f8derne var henlagt til rum bag orgelet i kirken. Man sad alle 14-16 mennesker rundt om et stort bord. — Der var som regel fri tobak, som ofte blev sendt rundt. Det var ikke de rygeregler, som vi kender i dag, der var g\u00e6ldende. Jeg husker, at r\u00f8gen blev t\u00e6ttere og t\u00e6ttere alt som aftenen skred frem. P\u00e5 et tidspunkt var det s\u00e5 t\u00e6t, at man kun kunne skimte de mennesker, der sad for den modsatte ende af bordet. Da vi s\u00e5 endelig kom frem til punktet \u201deventuelt\u201d p\u00e5 et meget sent tidspunkt, da stillede jeg det forslag, om der ville v\u00e6re mulighed for at r\u00e5det k\u00f8bte en r\u00f8gsuger, for som ikkeryger havde jeg det lidt sv\u00e6rt ved den megen r\u00f8g. — Og s\u00e5 skete der noget, r\u00e5det brast i en voldsom latter, s\u00e5 der gik vist 5 minutter, f\u00f8r der blev \u00f8renlyd igen. S\u00e5 det forslag var der ikke rigtig forst\u00e5else for p\u00e5 det tidspunkt. Men efter n\u00e6ste valg til r\u00e5det, da blev Birte Nielsen valgt ind i menighedsr\u00e5det, og efter at hun havde overv\u00e6ret et m\u00f8de, da ringede hun til Thomsen og sagde, at hun ikke kunne deltage i m\u00f8derne, n\u00e5r der var s\u00e5 meget r\u00f8g. Siden det tidspunkt har man ikke m\u00e5ttet ryge under m\u00f8derne f\u00f8r sidst p\u00e5 aftenen.<\/p>\n

    P\u00e5 et eller andet tidspunkt blev det ogs\u00e5 tradition at fejre julen med en s\u00e5kaldt midnatsgudstjeneste i den gamle kirke. Det f\u00f8rste \u00e5r, da det skulle til at begynde, henvendte jeg mig til Nordjyske for at f\u00e5 lidt omtale af det, da det var f\u00f8rste gang, s\u00e5 skulle folk jo helt vide, at muligheden var til stede. Journalisten spurgte mig s\u00e5, hvorfor vi nu ville i gang med det, s\u00e5 svarede jeg s\u00e5dan for sjovt, at det var for at konkurrere med paven i Rom. Og straks kom det jo i bladet, nu ville kirken i Br\u00f8nderslev konkurrere med paven. Jo avisen vil gerne benytte enhver lejlighed til at f\u00e5 sat gang i en god historie.<\/p>\n

    Men ideen slag \u00e5benbart godt an, der kom s\u00e5 mange, at flere m\u00e5tte g\u00e5r hjem uden at kunne v\u00e6re i kirken, for der var simpelthen ikke plads. Som det er n\u00e6vnt, s\u00e5 har kirke en naturlig plads i befolkningens livshorisont. Mon ikke det kunne skyldes, at nu var det jul. R\u00e6set f\u00f8r julen var ovre. Julemiddagen var indtaget, tr\u00e6et havde v\u00e6ret t\u00e6ndt og gaverne var delt ud og \u00e5bnet, og nu ventede nogle dejlig julehelligdage, hvor man kunne slappe af i familiens kreds. Og nu var det jul, og hvad var mere n\u00e6rliggende end at h\u00f8re fort\u00e6llingen om Frelserens f\u00f8dsel og lade julefreden s\u00e6nke sig over sind og krop.<\/p>\n

    Noget andet, som jeg ogs\u00e5 t\u00e6nker tilbage p\u00e5 med gl\u00e6de fra min tid i Br\u00f8nderslev var de udflugter, som menighedsr\u00e5det satte i v\u00e6rk for menighedens medlemmer i byen.\u2014S\u00e5dan husker jeg fra den f\u00f8rste tur, som jeg var med p\u00e5, da jeg kom til byen, Ingeni\u00f8r Mulvad, der sad t\u00e6t ved mig i bussen, lod mig forst\u00e5, at det var vel nok et dejligt initiativ, som menighedsr\u00e5det her havde sat i v\u00e6rk. — Og det var det. Hvor har\u00a0 menigheden oplevet mange fine turer, hvor der er oplevet meget f\u00e6llesskab rundt om i den nordlige del af Danmark.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    Lovens kirke bes\u00f8ges af folk fra Br\u00f8nderslev.<\/p>\n

    N\u00e5r der havde v\u00e6ret valg til menighedsr\u00e5det, som der jo skal v\u00e6re if\u00f8lge loven hver 4. \u00e5r, s\u00e5 var det altid sp\u00e6ndende at se, hvem der blev valgt og hvilket udvalg de s\u00e5 senere fik plads i, n\u00e5r r\u00e5det skulle konstituerer sig. Var det en initiativrig person eller ej. En af de personer, som virkelig fik sat skub i tingene, var Ole N\u00f8rgaard, som fik plads i kirkeudvalget, da han blev valgt ind i menighedsr\u00e5det. I lang tid havde man talt om, at kirket\u00e5rnet, kampanilen tr\u00e6ngte til et grundigt eftersyn og udbedring af fugerne. Her viste det sig, at Ole N\u00f8rgaard var den rette mand i kirkeudvalget. Det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r der blev sat gang i udbedringen. Og da man nu var i gang med kirket\u00e5rnet, s\u00e5 kunne man jo liges\u00e5 godt ogs\u00e5 samtidig f\u00e5r den ene af kirkens klokker udskifter, da den ene af dem havde v\u00e6ret revnet i nogen tid. P\u00e5 billedet kan man se, hvordan en stor kranvogn blev lejet til det form\u00e5l, at f\u00e5 den gamle kirkeklokke ud af t\u00e5rnet og f\u00e5 den nye klokke p\u00e5 plads. Det blev alt sammen udf\u00f8rt p\u00e5 en og samme dag.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

     <\/p>\n

    \"\"Det v\u00e6kker opsigt i byen, da kirkeklokken skulle p\u00e5 plads.<\/p>\n

    Neden for har vi beviset for, at kirkeklokken nu er udskiftet.<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

     <\/p>\n

    Det har altid v\u00e6ret en positiv oplevelse, at have at arbejde sammen med menighedsr\u00e5det ved Br\u00f8nderslev kirke. Men n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 de forskellige mennesker, som jeg har m\u00f8dt i den sammenh\u00e6ng, s\u00e5 er det jo gennem de 27 \u00e5r i Br\u00f8nderslev blevet til mange forskellige gennem \u00e5rene. Mange af dem er g\u00e5et bort, men lever jo stadig i min erindring. Her er der s\u00e5 nogle, der stadig t\u00e6nder en varm f\u00f8lelse, n\u00e5r de indimellem dukker op i min erindring. Et menneske, som jeg is\u00e6r kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 med gl\u00e6de, er Birthe Volden, som jo stammede fra K\u00f8benhavn, men m\u00f8dte Arne Volden, da han var indkaldt som soldat. Og s\u00e5 gik det jo, som s\u00e5 ofte, at de dannede par og hun flyttede med til Nordjylland. Og det vakte, som jeg har f\u00e5et det fortalt, en del opsigt, at en k\u00f8benhavner var flyttet hertil. I mange \u00e5r blev Birte Volden kaldt \u201dk\u00f8benhavneren\u201d og da hun kom ind i menighedsr\u00e5det, var der straks nogle, der kom med forskellige kommentarer. Men jeg m\u00e5 sige, at jeg har sj\u00e6ldent m\u00f8dt et menneske, som var mere venlig, hj\u00e6lpsom og iniativrig end Birte Volden. Hun var med til at lade kirkens r\u00f8st h\u00f8re i byens n\u00e6rradio. Hun var den, der skulle hj\u00e6lpe med at skaffe en afl\u00f8ser, hvis organisten var syg og ikke kunne g\u00f8re tjeneste. Hun var med, n\u00e5r den \u00e5rlige udflugt skulle tilrettel\u00e6gges og senere igen, n\u00e5r turen skulle finde sted. Og vi ser hende ogs\u00e5 p\u00e5 billedet, da den nye kirkeklokke skal p\u00e5 plads. Ogs\u00e5 n\u00e5r konfirmanderne skulle p\u00e5 tur efter konfirmationen, s\u00e5 meldte hun sig som frivillig til at tage med. Jeg kan endnu for mit indre blik se Birte Volden sammen med nogle af b\u00f8rnene i F\u00e5rup sommerland rutsje ned med de b\u00e5de, der kaldes tr\u00e6stammerne, mens vandet spr\u00f8jter til alle side.<\/p>\n

    Gennem \u00e5rene er der ogs\u00e5 sket en positiv udvikling med Br\u00f8nderslev by. Da jeg kom til byen i 1979, l\u00e5 der en del st\u00f8jende og forurenende v\u00e6rksteder inde mit mellem beboelserne. Det er nu vel n\u00e6sten v\u00e6k. Og Rhododendronparken som optiker Tage Buus og bankbud Gunnar Vestergaard lagde mange kr\u00e6fter i at f\u00e5 etableret, det st\u00e5r nu som et attraktivt udflugtsm\u00e5l for mennesker langt uden for Danmarks gr\u00e6nser.<\/p>\n

    Og hvad var mere n\u00e6rliggende, at henl\u00e6gge en sommer gudstjeneste under \u00e5ben himmel. Hvor naturen er kirkerum.<\/p>\n

    \"\"<\/em><\/p>\n

     <\/p>\n

    Og med den runde pavilloner der jo mulighed for at komme under tag, hvis det g\u00e5r, Th\u00f8ger Larsen skriver sangen.\u201dByger der g\u00e5r og kommer,<\/p>\n

    Det er den danske sommer.<\/p>\n

    Og det vist nok stadig en tradition, som de nuv\u00e6rende pr\u00e6ster og menighedsr\u00e5d holder fast i, da det er blevet en udbredt skik mange steder i hele landet.<\/p>\n

    Der kunne jo v\u00e6re meget mere at fort\u00e6lle om Br\u00f8nderslev, men her er hvad jeg mener at kunne bidrage med.<\/p>\n

    Henning Kristensen.<\/em><\/p>\n

    Juni 2021<\/em><\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Af Henning Kristensen, tidligere sognepr\u00e6st i Br\u00f8nderslev Da jeg i efter\u00e5ret 1979 kom til Br\u00f8nderslev for at v\u00e6re pr\u00e6st mellem befolkningen der, da m\u00e6rkede jeg ret hurtigt, byen bar pr\u00e6g af at v\u00e6re, hvad man kunne kalde en forvokset landsby, hvor kirken stod solidt prentet i de fleste menneskers bevidsthed.\u00a0 Og der var jo heller … L\u00e6s videre “Henning Kristensen – Erindringer fra min tid som pr\u00e6st mellem menneskene i Br\u00f8nderslev.”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-37113","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37113","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=37113"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37113\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":37129,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/37113\/revisions\/37129"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=37113"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=37113"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=37113"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}