![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede39.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Af Inger Marie Nielsen<\/strong><\/p>\n Tidligere sekretariats- og personalechef ved Br\u00f8nderslev kommune.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Indledning<\/strong><\/p>\n Mandag den 3. juli 1967 lidt f\u00f8r kl. 8 satte jeg mig p\u00e5 trappestenen ved Kommunekontoret i Vrensted \u2013 if\u00f8rt citrongul spinlon kjole og hvide sling- back sandaler.<\/p>\n Jeg ventede p\u00e5, at en fremtidig kollega med n\u00f8gle skulle komme og lukke mig ind.<\/p>\n Jeg havde f\u00e5et elevplads ved Vrensted-Thise kommune og skulle nu begynde mit arbejdsliv.<\/p>\n Torsdag den 20. december 2013 omkring kl. 20 forlod jeg Br\u00f8nderslev R\u00e5dhus p\u00e5 den r\u00f8de l\u00f8ber mellem t\u00e6ndte fakler for at blive k\u00f8rt hjem fra min sidste arbejdsdag \u2013 i veteranbil f\u00f8rt af chauff\u00f8r i smoking og med champagne p\u00e5 bags\u00e6det.<\/p>\n Forude ventede min pensionisttilv\u00e6relse, som jeg nyder i fulde drag. T\u00e6nk, at udviklingen i den mellemliggende tid har gjort det muligt at forlade arbejdslivet som 64-\u00e5rig og derefter bare \u201ds\u00e6tte sin egen dagsorden\u201d.<\/p>\n I samme periode skete der en stor udvikling i den offentlige service, og s\u00e6rlig 2 forhold var med til at g\u00f8re udv\u00edklingen mulig, nemlig kommunesammenl\u00e6gningerne den 1. april 1970 og den 1. januar 2007.<\/p>\n Endvidere fik hele den offentlige sektor en l\u00f8nreform den 1. april 1998.<\/p>\n Ved sammenl\u00e6gningen i 1970 blev Vrensted-Thise kommune delt. Vrensted sogn blev en del af L\u00f8kken-Vr\u00e5 kommune, og Thise sogn blev en del af Br\u00f8nderslev kommune. Personalet i Vrensted-Thise kommune blev ogs\u00e5 delt, og jeg fulgte med til Br\u00f8nderslev kommune. I min tid i Br\u00f8nderslev kommune arbejdede jeg i byr\u00e5dssekretariatet\/borgmester-kontoret og p\u00e5 personaleomr\u00e5det.<\/p>\n Fra barnsben i Vrensted kendte jeg Br\u00f8nderslev som den by, vi tog rutebilen til for at k\u00f8be t\u00f8j og sko \u2013 og julegaver. Det var en helt s\u00e6rlig f\u00f8lelse, n\u00e5r rutebilen k\u00f8rte ind ad Tolstrupvej, og vi kunne se julestjernen med lys over k\u00f8rebanen nedenfor b\u00f8rnehjemmet. N\u00e5r vores \u00e6rinder var overst\u00e5et, og inden vi skulle med bussen hjem igen, k\u00f8bte vi for 50 \u00f8re leverpostej i Slagteriudsalget og en pose lakridsafsk\u00e6ring hos S. A. Germann.<\/p>\n Senere kom jeg til at g\u00e5 p\u00e5 S\u00f8ndergades Skole, hvor jeg \u201dgik i realen\u201d i en klasse med elever fra b\u00e5de oplandet og Br\u00f8nderslev by. Det var min bedste skoletid, og \u00e9n af grundene til at jeg valgte at flytte med til Br\u00f8nderslev kommune ved kommunesammenl\u00e6gningen i 1970.<\/p>\n Kommunesammenl\u00e6gning 1970<\/strong><\/p>\n Selve forarbejdet til sammenl\u00e6gningen i 1970 var jeg ikke en del af, s\u00e5 det jeg husker bedst, var da kommunaldirekt\u00f8ren fra Br\u00f8nderslev \u2013 Erik Kroer \u2013 kom p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 kommunekontoret i Vrensted for at tage stilling til hvilke m\u00f8bler og andet inventar, der kunne v\u00e6re brugbart i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n Det var h\u00e5rd vinter, vinduerne p\u00e5 Kommunekontoret var piv-ut\u00e6tte, s\u00e5 vi 4 piger var kl\u00e6dt p\u00e5 efter forholdene. Da kommunaldirekt\u00f8r Kroer og k\u00e6mneren i Vrensted \u2013 Arne Bak Andersen \u2013 efter gennemgangen blev alene, spurgte Kroer, om det var almindeligt, at personalet gik i hjemmesko!<\/p>\n Den 1. april 1970 var der himmelbet\u00e6ndt rendfog, s\u00e5 mange startede deres karriere i storkommunen med at komme for sent.<\/p>\n Min chef startede sin karriere med at revne sine bukser, s\u00e5 han m\u00e5tte en tur til skr\u00e6dderen. Det var dog ikke til hinder for, at han senere blev kommunaldirekt\u00f8r.<\/p>\n Selv startede jeg med at f\u00e5 et kulturchok. Mine nye kolleger fra Br\u00f8nderslev sagde \u201dDe\u201d til hinanden \u2013 og var p\u00e5 efternavn. Mennesker, der havde arbejdet sammen i noget, der dengang for mig var en menneskealder.<\/p>\n Os, der kom udefra, var dus og p\u00e5 fornavn.<\/p>\n Tiden arbejdede nok for den mere uformelle form, for det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r de fleste var dus, dog ikke med kommunaldirekt\u00f8r Kroer. Men vi var dus med borgmesteren, som var P. N. Jensen. Vi tiltalte ham \u201dJensen\u201d i starten, men med tiden blev det \u201dP.N.\u201d.<\/p>\n De f\u00f8rste m\u00e5neder var det ogs\u00e5 udelukket for vi piger at g\u00e5 p\u00e5 arbejde i lange bukser, men da buksedragten kom p\u00e5 mode, blev ogs\u00e5 den barriere nedbrudt.<\/p>\n De 2 kommunesammenl\u00e6gninger har haft forskelligt indhold. I daglig tale bliver begge kaldt \u201dkommunesammenl\u00e6gning\u201d, men var i realiteten meget mere. Begge var en reform p\u00e5 inddeling af Danmark, hvor kommunerne blev meget st\u00f8rre og mere b\u00e6redygtige til de fremtidige opgaver. I 2007 fik vi ogs\u00e5 en stor opgavereform, hvor opgaver blev flyttet mellem de 3 offentlige instanser, og en udligningsreform, der skulle g\u00f8re de \u00f8konomiske muligheder mere lige mellem kommunerne.<\/p>\n Hvis man sp\u00f8rger p\u00e5 R\u00e5dhuset i dag, tror jeg stadig man mener, at udligningsreformen aldrig rigtig er sl\u00e5et igennem. Der er stadig stor forskel p\u00e5 kommunernes \u00f8konomiske form\u00e5en.<\/p>\n \u00a0<\/strong>Budgetbehandling og dens kvaler<\/strong><\/p>\n Br\u00f8nderslev kommune har gennem \u00e5rene v\u00e6ret en kommune med en befolkning med lave indkomster. Hvis serviceniveauet skal f\u00f8lge bare nogenlunde trit med andre kommuner, kr\u00e6ver det en h\u00f8j udskrivnings-procent. S\u00e5 l\u00e6nge jeg kan huske, har vi ligget lavt p\u00e5 udskrivningsgrundlag og h\u00f8jt i udskrivningsprocent.<\/p>\n Tilskud fra staten har derfor altid haft stor betydning for budgetl\u00e6gningen. Forenklet sagt bliver statens tilskud hvert \u00e5r fastsat efter en dr\u00f8ftelse mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening.<\/p>\n Nu var det imidlertid s\u00e5dan, at vi f\u00f8rst fik et forel\u00f8bigt overblik over st\u00f8rrelsen af statstilskud hen over sommeren. Vi lavede det administrative forarbejde til n\u00e6ste \u00e5rs budget i det sene for\u00e5r, og der var som regel et gabende hul mellem skatteindt\u00e6gter og serviceudgifter, n\u00e5r forrige \u00e5rs regnskab var blevet fremskrevet til nye priser. Derfor var tiden, indtil vi kendte st\u00f8rrelsen af statstilskuddet, altid tiden for tungsind for ledelsen i Br\u00f8nderslev kommune. Det g\u00e6lder jo om at bekymre sig i tide!<\/p>\n Var hullet s\u00e6rlig stort, blev en delegation sendt til Finansministeriet for at klage vores n\u00f8d. S\u00e5 var vi m\u00e5ske heldige at f\u00e5 del i puljen til \u201ds\u00e6rligt vanskeligt stillede kommuner\u201d. Jeg husker, at \u00e9n af embedsm\u00e6ndene i Finansministeriet blev omtalt som noget p\u00e5holdende. Man fik det r\u00e5d at t\u00e6lle sine fingre efter et h\u00e5ndtryk med ham.<\/p>\n Vi fik altid budgettet til at balancere, og vi var som regel i den situation, at budgettet p\u00e5 trods af besv\u00e6rlighederne blev vedtaget i bred politisk enighed. Dejligt for vi ansatte. Det g\u00f8r det hele meget lettere at arbejde med end budgetter, der er stemt igennem med et sn\u00e6vert flertal.<\/p>\n Jeg mindes, at specielt Jens Arne Hedegaard fra V og Arne M. Jensen fra A var gode til at f\u00e5 de politiske ender til at n\u00e5 sammen.<\/p>\n Men forud for vedtagelsen skulle der jo selvf\u00f8lgelig v\u00e6re debat i Byr\u00e5dssalen, ofte med megen h\u00e6nder vriden og brug af gloser fra is\u00e6r dyreriget.\u00a0 \u201dUlven\u201d blev ofte n\u00e6vnt. Den har siddet ude ved Kroen, lige ved hovedd\u00f8ren, eller s\u00e5gar bidt os i haserne. Hvis det ikke var \u201dulven\u201d, stirrede vi som regel \u201dlige ned i afgrunden\u201d eller \u201dskar helt ind til benet\u201d.<\/p>\n I forbindelse med oliekrisen i 1973 var der et byr\u00e5dsmedlem, der foreslog, at der blev lukket for det varme vand p\u00e5 R\u00e5dhusets toiletter. Nu var der slet ikke lagt varmt vand ind \u2013 eller varme for den sags skyld \u2013 p\u00e5 toiletterne i den oprindelige del af R\u00e5dhuset, s\u00e5 det forslag havde ingen gang p\u00e5 jord. Ja, der var s\u00e5 koldt p\u00e5 toiletterne, at \u00e9n af mine kolleger i anden sammenh\u00e6ng sagde, at hun \u201dvar n\u00f8dt til at br\u00e6kke str\u00e5len af\u201d. F\u00f8rst i 1983 blev den nye del af R\u00e5dhuset taget i brug, og nu var der ikke mindre end 26 toiletter med b\u00e5de varme og varmt vand.<\/p>\n Budgetbehandlingen foregik og foreg\u00e5r for \u00e5bne d\u00f8re. Det g\u00f8r langt st\u00f8rstedelen af indholdet af Byr\u00e5dets m\u00f8der. M\u00f8derne var sj\u00e6ldent et till\u00f8bsstykke. Kun n\u00e5r der var forslag om at nedl\u00e6gge eller forringe serviceniveauet i et bestemt omr\u00e5de, kunne det tr\u00e6kke folk af huse.<\/p>\n Sjove episoder fra byr\u00e5dsm\u00f8der<\/strong><\/p>\n Udover den formelle funktion, kunne byr\u00e5dsm\u00f8derne ogs\u00e5 udvikle sig underholdende.<\/p>\n F\u00f8rhen blev der meget varmt i byr\u00e5dssalen. En aften var der et byr\u00e5dsmedlem, der mente, at der var blevet en \u201dliderlig hede\u201d. Vi fik straks \u00e5bnet et par vinduer, men efter m\u00f8det bem\u00e6rkede P.N., at stemningen da var blevet \u201dhelt frivol\u201d.<\/p>\n I mine \u00f8jne var P.N. Jensen en dygtig og meget vidende borgmester, som jeg var meget glad for, men han var almindeligvis en alvorlig mand. Han holdt strengt p\u00e5, at byr\u00e5dsm\u00f8derne blev afviklet p\u00e5 en sober og v\u00e6rdig m\u00e5de uden tant og fjas.<\/p>\n Det faldt derfor ikke i god jord, da byr\u00e5dsmedlem Jeppe Bisgaard – ogs\u00e5 kendt som T\u00e6ppe-Jeppe – fors\u00f8gte sig med et festligt indslag til et byr\u00e5dsm\u00f8de. M\u00f8derne blev dengang holdt i den noget mindre byr\u00e5dssal, som vi havde, indtil der blev bygget til R\u00e5dhuset i 1983. M\u00f8bleringen var tunge tr\u00e6stole og et stort tr\u00e6bord med gr\u00f8n linoleum p\u00e5 bordpladen. F\u00f8r m\u00f8dets begyndelse var der delt en till\u00e6gsdagsorden rundt \u2013 det var afslutningen p\u00e5 den \u00e5bne del af m\u00f8det. Almindeligvis opst\u00e5r der lidt uro mellem den \u00e5bne og den lukkede del af m\u00f8det. Sk\u00e6bnen ville, at Jeppe havde glemt till\u00e6gsdagsordenen, og da han troede at den \u00e5bne del af m\u00f8det var slut, kunne han nu fremf\u00f8re sit nummer, og tog en lille spilled\u00e5se frem. Med det store byr\u00e5dsbord som resonansbund, spillede han \u201dInternationale\u201d. Det gik ikke up\u00e5talt hen.<\/p>\n Som sekret\u00e6r til et byr\u00e5dsm\u00f8de l\u00e6nede jeg mig nok ogs\u00e5 en gang lidt op ad en l\u00f8ftet pegefinger. Der skulle behandles en ans\u00f8gning om at etablere en Burger-Bar i Jerslev. \u201dBurger\u201d var et nyt ord, som i de fleste indl\u00e6g blev til \u201dB\u00f8rge\u201d, og der var stemning b\u00e5de for og imod en \u201dB\u00f8rge-Bar\u201d i Jerslev. Det l\u00f8d sjovt, og byr\u00e5dsmedlem og arkitekt Leif Hellsten havde spottet, at jeg havde kvaler med at holde masken, og han gjorde sit til, at det skulle g\u00e5 helt galt. Heldigvis holdt jeg mig.<\/p>\n Der har altid v\u00e6ret stor forskel mellem byr\u00e5dsmedlemmernes lyst til at \u201df\u00e5\u201d ordet. Man \u201dtager\u201d ikke ordet i byr\u00e5dssalen. Det \u201df\u00e5r\u201d man af borgmeste-ren.<\/p>\n En meget ivrig debatt\u00f8r var byr\u00e5dsmedlem og g\u00e5rdejer Ole Lysgaard Jensen fra Serritslev. Han fik som regel ordet mange gange i l\u00f8bet af et byr\u00e5dsm\u00f8de. En aften, hvor det var blevet sent, blev det byr\u00e5dsmedlem og optometrist Tage Buus for meget. Uden at have \u201df\u00e5et\u201d ordet, sagde han derfor med klar r\u00f8st: \u201dBind den mand til stolen\u201d.<\/p>\n Tage Buus var med sine indl\u00e6g i stand til at begejstre de fleste. Han talte ikke s\u00e5 ofte, men n\u00e5r han talte, havde han noget p\u00e5 sinde, og det m\u00e5tte ud. \u00c9n af mine kolleger sagde engang, at \u201df\u00f8rst tog Buus ordet, s\u00e5 tog ordet Buus\u201d.\u00a0<\/strong><\/p>\n Valg og afstemninger<\/strong><\/p>\n Jeg var en del af forberedelse og afvikling af alle valg og afstemninger fra 1970 til min afgang i 2013. Der var altid en s\u00e6rlig stemning, b\u00e5de under selve valghandlingen, men specielt under opt\u00e6lling og opg\u00f8relse.<\/p>\n Valgene starter jo i realiteten allerede ved opstillingen. Her handler det om at f\u00e5 en god placering p\u00e5 listen. Jeg husker en helt speciel situation. P. Juhl Olesen, der i flere perioder var opstillet for Venstre som en sikker kandidat med gode stemmetal, havde tilsyneladende lagt sig ud med det etablerede Venstre. P\u00e5 opstillingsm\u00f8det blev han i hvert fald placeret sidst p\u00e5 listen. D\u00e9t faldt v\u00e6lgerne for brystet, og P. Juhl Olesen fik et kanonvalg, hvor han overhalede flere af de kandidater, der var opstillet over ham p\u00e5 listen. P. Juhl Olesen var i \u00f8vrigt en festlig mand, der p\u00e5stod, at han havde haft st\u00f8rre forn\u00f8jelse af sin letsindighed end af sin standhaftighed.<\/p>\n Som v\u00e6lger skal man skal ikke undervurdere opstillingsm\u00f8derne. Det er i reglen her det fastsl\u00e5s, hvem der bliver partiets borgmesterkandidat. Selvom Br\u00f8nderslev altid har v\u00e6ret den st\u00f8rste by i kommunen, og man derfor kunne forvente, at borgmesteren skulle komme herfra, er det kun tilf\u00e6ldet med 2 borgmestre, nemlig Peder Ivar Nielsen og Jens Arne Hedegaard. P. N. Jensen og hans hustru Gudrun bosatte sig dog hurtigt i Br\u00f8nderslev by, efter at han var blevet borgmester.<\/p>\n N\u00e5r valget skulle g\u00f8res op, kom der gang i regnemaskinerne. Vi tastede l\u00f8s, det bedste vi havde l\u00e6rt. Derfor var det brandirriterende, at P.N. Jensen kiggede os over skulderen og kom frem til resultatet f\u00f8r os. Som tidligere brugsuddeler var han vant til at l\u00e6gge talkolonner sammen. Heldigvis m\u00e5tte han melde pas, n\u00e5r vi begyndte af bruge den d\u2019Hontske metode – det hedder den m\u00e5de, som valget opg\u00f8res p\u00e5. Senere overtog elektronikken arbejdet, men det mindskede ikke sp\u00e6ndingen.<\/p>\n Enkelte gange har resultatet v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e6t, at vi har m\u00e5ttet i gang med en ekstra omt\u00e6lling af stemmesedlerne.<\/p>\n I Br\u00f8nderslev kommune har det altid v\u00e6ret kutyme, at politikerne hj\u00e6lper til med opt\u00e6llingen. Egne stemmetal er ikke overraskende mest interessante, men det var udelukket, at et medlem kom til at t\u00e6lle egne stemmer.<\/p>\n S\u00e6by, Dronninglund og Br\u00f8nderslev kommuner dannede tidligere valgkreds med hjemsted i S\u00e6by. Ved folketingsvalg og afstemninger skulle vi derfor dagen efter afstemningen til S\u00e6by for at g\u00f8re valget endeligt op, den s\u00e5kaldte fint\u00e6lling. Det var altid et kapl\u00f8b p\u00e5 tid, for vi ville alle 3 kommuner v\u00e6re f\u00f8rst f\u00e6rdige med arbejdet.<\/p>\n Til den efterf\u00f8lgende spisning var der altid lidt godmodigt drilleri mellem de 3 borgmestre. En gang havde der f\u00f8r valget v\u00e6ret en tvist mellem ejeren af Dronninglund Slot p\u00e5 den ene side og borgmesteren og kommunaldirekt\u00f8ren fra Dronninglund p\u00e5 den anden side. Ejeren ville derfor ikke have de 2 herrer n\u00e6rmere end til port<\/em><\/strong>en ind til Slottet. Det \u00e5r fik vi serveret en s\u00e6rlig S\u00e6by-vin. Det fik borgmesteren fra Dronninglund til i sin tale at v\u00e6re benovet over, at S\u00e6by havde egen r\u00f8dvin. I Dronninglund kunne de imidlertid servere Port<\/em><\/strong>vin. Det var v\u00e6rre med Br\u00f8nderslev, \u2013vi havde kun et vandt\u00e5rn!<\/p>\n Efter valget var der en tidsfrist for at kunne klage. Vi fik en klage fra en borger, da Lene Hansen ikke opn\u00e5ede genvalg som borgmester i 2002. Lene Hansen fik enormt mange personlige stemmer, og liste A fik dermed et godt valg, men da st\u00f8ttepartiet gik tilbage, var der ikke flertal i byr\u00e5det, til at Lene Hansen kunne forts\u00e6tte som borgmester. Det fik vi en klage over. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for den menige v\u00e6lger at forst\u00e5 spillereglerne.<\/p>\n Jeg var en anden gang ved at komme galt afsted i forbindelse med fristen for valgklager. Vores byr\u00e5d havde godkendt valget for Br\u00f8nderslev Byr\u00e5d, og jeg gav derfor pedellen besked p\u00e5, at han godt kunne f\u00e5 stemmesedlerne makuleret. Imidlertid ringede en kollega fra amtet et par dage senere, at de gerne ville have amts-stemmesedlerne for 2 partier sendt ud p\u00e5 Amtsg\u00e5rden, for der skulle gennemf\u00f8res en fornyet opt\u00e6lling. Heldigvis havde pedellen ikke n\u00e5et at f\u00e5 ryddet op. Jeg har aldrig hverken f\u00f8r eller siden v\u00e6ret s\u00e5 glad for, at en kollega ikke havde gjort det, som jeg havde bedt om.\u00a0<\/strong><\/p>\n Valgfeber<\/strong><\/p>\n Vi kendte ogs\u00e5 et andet f\u00e6nomen p\u00e5 R\u00e5dhuset, nemlig valgfeber. Valgfeberen begyndte n\u00e5r periodens sidste budget skulle vedtages. Det var ikke godt at skulle l\u00e6gge ryg til upopul\u00e6re beslutninger, som skulle f\u00f8res ud i livet umiddelbart f\u00f8r kommunalvalget. S\u00e5 det var almindeligt kendt, at upopul\u00e6re beslutninger skulle tr\u00e6ffes midt i byr\u00e5dsperioden. N\u00e5r valgdagen n\u00e6rmede sig, kunne vi opleve, at debatten blev en smule mere ophedet, og politikernes lyst til at markere sig p\u00e5 forskellig vis blev for\u00f8get.<\/p>\n Royalt bes\u00f8g \u2013 og andre<\/strong><\/p>\n Dronningen har v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i Br\u00f8nderslev 2 gange i min ans\u00e6ttelsestid, sidste gang var Prinsgemalen ogs\u00e5 med. Der er altid et stort sikkerheds-opbud forbundet med royalt bes\u00f8g. R\u00e5dhuset bliver unders\u00f8gt b\u00e5de oppe og nede, omr\u00e5der bliver sp\u00e6rret af og d\u00f8re l\u00e5st. Rullemarie kommer p\u00e5 bes\u00f8g. Ved bes\u00f8get i forbindelse med Idr\u00e6tsh\u00f8jskolens indvielse skulle velkomsten af majest\u00e6ten foreg\u00e5 i d\u00e9t, der dengang var var R\u00e5dhusets forhal. Her var alle byr\u00e5dsmedlemmer og andre af byens honoratiores linet op for at hilse p\u00e5 Majest\u00e6ten. Gudrun Jensen skulle overr\u00e6kke buketten til Dronningen. Forinden fik Gudrun af politiets repr\u00e6sentant besked p\u00e5, at hun skulle ryste buketten grundigt, s\u00e5 vi kunne v\u00e6re sikre p\u00e5, at der ikke var noget farligt indeni. B\u00e5de Gudrun og buketten overlevede heldigvis. Mens dronningen var i forhallen, stod jeg p\u00e6nt i baggrunden \u2013 med en skruetr\u00e6kker gemt i \u00e6rmet. Toilettet var nemlig afsikret og l\u00e5st, og i det tilf\u00e6lde at Majest\u00e6ten skulle f\u00e5 brug for bemeldte lokalitet, skulle jeg lukke op med skruetr\u00e6kkeren. Da Dronningen og Prinsgemalen var p\u00e5 bes\u00f8g anden gang i anledning af 90-\u00e5rs k\u00f8bstadsjubil\u00e6um, havde jeg ingenting i \u00e6rmet, men fik et kongeligt h\u00e5ndtryk.<\/p>\n Vi havde ogs\u00e5 andre \u2013 men knap s\u00e5 fornemme bes\u00f8g. Vi havde t\u00e6t kontakt til Kommunernes Landsforening, hvor Peder Ivar Nielsen en overgang sad i bestyrelsen. Ogs\u00e5 andre kontakter til kolleger b\u00e5de i Danmark og i udlandet bet\u00f8d, at vi fik bes\u00f8g, og skulle fort\u00e6lle om Br\u00f8nderslev Kommune. Vi var ogs\u00e5 ofte p\u00e5 Den kommunale H\u00f8jskole i Gren\u00e5 for at holde opl\u00e6g. Det var altid sp\u00e6ndende. Som regel var det s\u00e5dan, at borgmesteren indledte, derefter kom kommunaldirekt\u00f8ren og s\u00e5 kom turen til mig. Som sidst p\u00e5 podiet har jeg tit m\u00e5ttet rette i mit indl\u00e6g, fordi forg\u00e6ngerne havde forgrebet sig p\u00e5 min del.<\/p>\n Engang havde vi bes\u00f8g af en delegation fra Skotland. Peder Ivar ville vise dem et af R\u00e5dhusets kunstv\u00e6rker – en bundl\u00f8s spareb\u00f8sse, udf\u00f8rt af Niels Helledie. Den stod i gangen ind til byr\u00e5dssalen, og Peder Ivar yndede at sammenligne den med kommunekassen. Da han den dag l\u00f8ftede spareb\u00f8ssen, l\u00e5 der nogle m\u00f8nter samt en knap p\u00e5 bordet under den. Peder Iver tog knappen, kiggede p\u00e5 den og sagde: \u201dDet kan jeg ikke forst\u00e5. Vi har da, s\u00e5 vidt jeg ved, ikke haft bes\u00f8g af skotter f\u00f8r\u201d.<\/p>\n En tid f\u00f8r Peder Ivars 60-\u00e5rs f\u00f8dselsdag havde vi bes\u00f8g af Br\u00f8nderslev-drengen J\u00f8rgen S\u00f8rensen. J\u00f8rgen S\u00f8rensen og borgmesterens sekret\u00e6r sad og stak hovederne sammen, og det undrede Peder Ivar sig efterf\u00f8lgende over. Mysteriet blev opklaret, da Peder Ivar holdt reception p\u00e5 Landboskolen i anledning af 60-\u00e5rsdagen, for J\u00f8rgen S\u00f8rensen havde haft en praktisk ting, som han skulle have afklaret med sekret\u00e6ren. Ved f\u00f8dselsdagen fremf\u00f8rte J\u00f8rgen S\u00f8rensen nemlig en Br\u00f8nderslev sang, som han havde skrevet og tilegnet Peder Ivar.<\/p>\n Glimt fra personaleomr\u00e5det<\/strong><\/p>\n En kommune er ofte kommunens st\u00f8rste arbejdsplads, og s\u00e5ledes ogs\u00e5 Br\u00f8nderslev kommune. Hvis man laver det tankeeksperiment, at alle ansatte ogs\u00e5 er bosat i kommunen, vil ca. hver 10. borger v\u00e6re ens kollega.<\/p>\n Da vi i 1998 skulle overg\u00e5 til individuel fasts\u00e6ttelse af l\u00f8nnen, skulle vi igennem alle personalemapper, og alle medarbejderes l\u00f8nforhold skulle individuelt forhandles med tillidsrepr\u00e6sentanter eller de faglige organisationer. Det var et stort, men sp\u00e6ndende arbejde. Flere organisationer var skeptiske. Men b\u00e5de forarbejdet til overgangen og selve forhandlingerne gjorde, at vi fik et t\u00e6t og tillidsfuldt samarbejde med langt de fleste. Vi var p\u00e5 begge sider af bordet enige om, at vi havde en f\u00e6lles opgave, som skulle l\u00f8ses til flest muliges tilfredshed.<\/p>\n Uanset opgaven n\u00f8d jeg samarbejdet med mine kolleger, tillidsrepr\u00e6sen-tanterne og de faglige organisationer. Altid er jeg blevet m\u00f8dt med en vilje til at ville l\u00f8se den opgave, vi sad med.<\/p>\n Undertiden kunne en uenighed, dog ikke l\u00f8ses lokalt, og s\u00e5 m\u00e5tte vi m\u00f8des i K\u00f8benhavn med hovedorganisationerne, for vores vedkommende var det Kommunernes Landsforenings L\u00f8nafdeling. Her blev sagerne forligt. Jeg n\u00e5ede heldigvis aldrig at komme hverken i retten, arbejdsretten eller faglig voldgift.<\/p>\n Engang en samarbejdspartner fra KL gjorde mig opm\u00e6rksom p\u00e5 en fejl, kom jeg til at sige, at det nok var \u00e9n af de paragraffer, der var r\u00f8get af i Limfjorden. Det morede KL-folkene sig meget over.<\/p>\n Tilbage i 70\u2019erne var der som regel politikere med ved forhandlingerne, som nok kunne blive langtrukne. Det rakte P.N. Jensens t\u00e5lmodighed ikke til, og en gang da vi langt om l\u00e6nge fik referatet skrevet under, kiggede han p\u00e5 sit armb\u00e5ndsur og bem\u00e6rkede: \u201dJa, det er da onsdag endnu\u201d.<\/p>\n Udviklingen gjorde, at det i de seneste \u00e5r oftest var den enkelte leder og en repr\u00e6sentant fra personalekontoret, der gennemf\u00f8rte forhandlingerne med tillidsrepr\u00e6sentanterne.<\/p>\n En gang var vi dog flere ledere til stede ved en forhandling med Akade-mikernes tillidsrepr\u00e6sentanter. Forinden havde jeg lavet forarbejde til forhandlingerne, og forarbejdet indeholdt ledelsens udspil og ledelsens smertegr\u00e6nse. Begge eksempler var afstemt, inden vi gik til forhandlingen. Jeg havde en formodning om, at vi nok fik et resultat lidt over midten. Men \u00e9n af lederne havde nok ikke v\u00e6ret helt n\u00e6rv\u00e6rende, da vi afstemte, for da jeg havde fremlagt udspillet for tillidsrepr\u00e6sentanterne, udbr\u00f8d han, at det da ikke var de tal, han sad med. Hvad v\u00e6rre var, han kom i samme \u00e5ndedrag til at afsl\u00f8re en del af smertegr\u00e6nsetallene. Det blev en effektiv forhandling, som endte n\u00e6sten f\u00f8r den var begyndt. Det er ikke nemt at tage pengene af bordet, n\u00e5r de f\u00f8rst er lagt frem!<\/p>\n Gammel Br\u00f8nderslev kommunes personalepolitik hvilede p\u00e5 L\u00f8gstrups etiske fordring fra 1956:\u00a0 \u201dMed vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden dens skikkelse. Hvilken vidde og farve den andens verden f\u00e5r for ham selv, er jeg med til at bestemme ved min holdning til ham. Jeg er med til at g\u00f8re den vid eller sn\u00e6ver, lys eller m\u00f8rk, mangfoldig eller kedelig \u2013 og ikke mindst er jeg med til at g\u00f8re den truende eller tryg. Ikke ved teorier eller anskuelser, men ved min blotte holdning.\u201d<\/p>\n Den t\u00e6nker jeg stadig meget over.<\/p>\n Fagre nye verden<\/strong><\/p>\n Da jeg kom i l\u00e6re i 1967, var den teknologiske tidsalder s\u00e5 sm\u00e5t ved at vise sit ansigt. F.eks. indberettede vi p\u00e5 papir alle kommunens til- og fraflytninger til Jyske Kommuners Hulkort- og EDB-central, hvor en r\u00e6kke s\u00e5kaldte hulledamer, s\u00e5 overf\u00f8rte oplysningerne til hulkort, som en maskine derefter kunne bearbejde. \u00a0Vi var dog ikke helt trygge ved maskinernes arbejde, for vi efterregnede skatten for indkomster over en vis gr\u00e6nse.<\/p>\n Det var ogs\u00e5 p\u00e5 den tid, vi fik personnumre.<\/p>\n Br\u00f8nderslev kommune havde egen hullestue. I 1976 fik vi det f\u00f8rste tekstbehandlingsanl\u00e6g. N\u00e5r det udskrev, larmede det v\u00e6rre end et t\u00e6rskev\u00e6rk, s\u00e5 vi fors\u00f8gte at sk\u00e6rme af, s\u00e5 det var muligt at f\u00f8re en telefonsamtale.<\/p>\n Senere har jeg v\u00e6ret med til et utal af m\u00f8der om IT:\u00a0 Farligheden ved str\u00e5ling fra maskinerne; om det var klogt at kable R\u00e5dhuset, det kostede immerv\u00e6k omkring 200.000 kr.; var det nu ogs\u00e5 klogt at lade de ansatte f\u00e5 adgang til internettet. Vi havde ikke fantasi til at forestille os, at det skulle blive muligt at s\u00f8ge alle de oplysninger, der er n\u00f8dvendige i sagsbehandlingen, p\u00e5 nettet. Ja, da vi skulle passere \u00e5rtusindskiftet gik hele Danmark n\u00e6sten i panik. IT-branchen havde kronede dage, for vi skulle jo sikre os imod, at vore mange IT-systemer skulle bryde sammen, n\u00e5r \u00e5rstallet skiftede fra 1999 til 2000. Selve nyt\u00e5rsaften f\u00f8r og efter kl. 00.00 var R\u00e5dhuset bemandet for at holde \u00f8je med udviklingen, men 1. januar 2000 var situationen uforandret. Ja, det g\u00e6lder virkelig om at bekymre sig i tide, og diskussioner jeg har deltaget i, kan i bagklogskabens ulideligt klare lys v\u00e6re helt absurde.<\/p>\n Kommunalreform 2007.<\/strong><\/p>\n Omkring \u00e5rtusindskiftet begyndte vi s\u00e5 sm\u00e5t at h\u00f8re tale om en ny kommunesammenl\u00e6gning. Den blev en realitet den 1. januar 2007, hvor Dronninglund og Br\u00f8nderslev kommuner blev til \u00e9n: Br\u00f8nderslev-Dronninglund kommune.<\/p>\n Forud var der som bekendt g\u00e5et en r\u00e6kke forhandlinger om andre konstellationer for begge kommuners vedkommende. Jeg tror, det g\u00e6lder i begge kommuner, at man til sidst f\u00f8lte sig lidt forsm\u00e5et, og at det endte s\u00e5dan lidt som ordsproget \u2013 F\u00e5r man ikke den man elsker, m\u00e5 man elske den, man f\u00e5r.<\/p>\n Heldigvis kendte vi mange kolleger fra Dronninglund kommune fra andre gode samarbejder.<\/p>\n Det var en befrielse, da beslutningen var taget, for s\u00e5 kunne vi g\u00e5 i gang med at forberede sammenl\u00e6gningen. Det var et stort arbejde at f\u00e5 to etablerede serviceniveauer og kulturer til at smelte sammen. Det var n\u00f8dvendigt med stor medarbejderinddragelse. Vi skulle samtidig opret-holde hidtidigt serviceniveau, s\u00e5 borgerne ikke m\u00e6rkede noget. Som en kollega fra en anden kommune sagde: Det er som at skifte hjul p\u00e5 bilen, samtidig med at den k\u00f8rer.<\/p>\n Mange arbejdsgrupper var nedsat for at komme rundt i alle hj\u00f8rner af organisationen, og fysisk og organisatorisk var vi p\u00e5 plads til tiden. Det synes jeg godt, vi kan v\u00e6re stolte af.<\/p>\n At skabe samme kultur tager mange \u00e5r. I Br\u00f8nderslev var vi vel ikke engang f\u00e6rdige med at snakke om tiden f\u00f8r sammenl\u00e6gningen i 1970!<\/p>\n Den nye kommune udm\u00e6rkede sig p\u00e5 mange m\u00e5der. Lad mig blot n\u00e6vne, at vi havde dobbelt-navn, 2 motorveje, 2 sygehuse, 2 gymnasier og 2 store markeder. To komponenter er \u00e6ndret \u2013 navnet og antallet af sygehuse.<\/p>\n \u00a0<\/strong>Afslutning<\/strong><\/p>\n Jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 mit arbejdsliv med stor gl\u00e6de og taknemmelighed. Mange af mine tidligere kolleger kalder jeg ogs\u00e5 mine venner, og n\u00e5r jeg f\u00e6rdes i Br\u00f8nderslev, er vi rigtig mange, der hilser p\u00e5 hinanden og sl\u00e5r en sludder af \u2013 mest om de gode gamle dage.<\/p>\n Jeg er jo nu i den situation, at bakspejlet viser mere end forruden. Det er godt at se noget positivt begge veje.<\/p>\n Lad den tidligere omtalte Br\u00f8nderslev-sang v\u00e6re afslutning p\u00e5 mit indl\u00e6g, som jeg har fors\u00f8gt at sk\u00e6re over den humoristiske vinkel:<\/strong><\/p>\n Som er skrevet af J\u00f8rgen S\u00f8rensen, Gl. Br\u00f8nderslev dreng:<\/em><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n Det tindrer af sol over hav, over land,<\/strong><\/p>\n og gederams lyser i Vildmosens sand.<\/strong><\/p>\n Det synger i haver og hegn,<\/strong><\/p>\n det dufter af sommerens regn.<\/strong><\/p>\n Og her, hvor de vestlige vinde har magt,<\/strong><\/p>\n blev Br\u00f8nderslev lagt.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Af dristige tanker og h\u00e5b blev den til,<\/strong><\/p>\n ved m\u00e5lrettet virke: Man kan, hvad man vil,<\/strong><\/p>\n men farverigt, b\u00e5ret af lyst,<\/strong><\/p>\n S\u00e5 broget som skoven i h\u00f8st.<\/strong><\/p>\n Vi v\u00e6rner det gamle, vi vover det ny<\/strong><\/p>\n i Br\u00f8nderslev by.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r vinteren truer fra \u00f8st eller nord,<\/strong><\/p>\n s\u00e5 samles vi t\u00e6t om det gavmilde bord,<\/strong><\/p>\n hvor langk\u00e5len styrker vort mod,<\/strong><\/p>\n hvor snapsen er gylden og god.<\/strong><\/p>\n Da klinger p\u00e5 luneste vendelbom\u00e5l<\/strong><\/p>\n et l\u00e6ngselsfuldt \u201dsk\u00e5l!\u201d<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Men snart vender v\u00e5ren tilbage igen,<\/strong><\/p>\n i Bredgade m\u00f8des veninde med ven.<\/strong><\/p>\n Selv mismodet g\u00e5r sig en tur,<\/strong><\/p>\n hvor livsgl\u00e6den ligger p\u00e5 lur.<\/strong><\/p>\n Og s\u00e5 kommer solen og lyset p\u00e5ny<\/strong><\/p>\n til Br\u00f8nderslev by!<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Jeg rejser s\u00e5 vidt p\u00e5 den v\u00e6ldige jord,<\/strong><\/p>\n men mest for at gense den by, hvor vi bor,<\/strong><\/p>\n de venner, der deler mit held,<\/strong><\/p>\n den nabo, der si\u00b4r som jeg selv:<\/strong><\/p>\n Mens andre m\u00e5 n\u00f8jes med Rom og Berlin,<\/strong><\/p>\n er Br\u00f8nderslev min!<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Primo oktober 2021. \u2013 Inger Marie Nielsen<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Inger Marie Nielsen Tidligere sekretariats- og personalechef ved Br\u00f8nderslev kommune. \u00a0 Indledning Mandag den 3. juli 1967 lidt f\u00f8r kl. 8 satte jeg mig p\u00e5 trappestenen ved Kommunekontoret i Vrensted \u2013 if\u00f8rt citrongul spinlon kjole og hvide sling- back sandaler. Jeg ventede p\u00e5, at en fremtidig kollega med n\u00f8gle skulle komme og lukke … L\u00e6s videre “Inger Marie Nielsen -Som jeg husker det \u2026. i spredt f\u00e6gtning fra en tidsepoke.”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-36692","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-broenderslev-2"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36692","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36692"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36692\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36702,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36692\/revisions\/36702"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36692"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=36692"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=36692"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede40.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede41.png\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede42-600x332.png\")