{"id":36547,"date":"2022-08-24T11:26:38","date_gmt":"2022-08-24T09:26:38","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=36547"},"modified":"2023-02-26T20:04:30","modified_gmt":"2023-02-26T19:04:30","slug":"min-far-bankkasserer-ove-jensen-broenderslev-bank","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=36547","title":{"rendered":"Min far – bankkasserer Ove Jensen (Br\u00f8nderslev Bank)"},"content":{"rendered":"

Historien er skrevet af datteren Inge M\u00f8rch Jensen.<\/p>\n

\"\"
Ove Jensen,\u00a0 \u00a0f. 1929, d. 2017<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

N\u00e5r far kom hjem fra banken og havde skiftet t\u00f8j, var det dejligt at bore ansigtet ind i frakken og m\u00e6rke duften. Man siger, at penge lugter, men den duft, der sad i fars t\u00f8j, var tryg og varm og sammensat af kontorpapir, tryksv\u00e6rte fra diverse stempler og regnemaskiner, af pengesedler og m\u00f8nter, gummib\u00e5nd, lakrids, tobak og m\u00e5ske lidt reng\u00f8ringsmiddel. Der var altid m\u00f8nter i frakkelommen, parat til at give ud som drikkepenge eller til en fattig sj\u00e6l p\u00e5 gaden.<\/p>\n

Far var f\u00f8dt i Br\u00f8nderslev i 1929 og bortset fra \u201dden dejligste tid i mit liv\u201d som soldat i Randers, boede han i byen, lige til han d\u00f8de i 2017. Dermed v\u00e6re ikke sagt, at han var groet fast, tv\u00e6rtimod. Somme tider har det sl\u00e5et mig, hvor aktiv han i virkeligheden var og hvor mange interesser, han havde. Musik, sport og friluftsliv blev livsvarige, andre opgav han hurtigt, fordi de kedede ham, eller fordi han st\u00f8dte p\u00e5 holdninger, der var ham imod. Eksempelvis blev fars karriere i byr\u00e5det s\u00e5 kort som mulig, da han opdagede, hvor meget skjult magtspil, der var. Inden afgang fik han dog gennemf\u00f8rt sit forslag om at navngive et nyt kvarter efter mindre kendte danske komponister.<\/p>\n

\"\"
Bankmand Fra 1968 Handelsbanken i Br\u00f8nderslev, personerne er f.v. assistent Flemming Hansen, assistent Birgit Jacobsen, bankbetjent Poul Hansen, kasserer Solveig Jensen og hovedkasserer Ove Jensen.<\/figcaption><\/figure>\n

Som arbejdsplads blev banken den solide grundpille i fars liv. Han skiftede aldrig, det gjorde banken. Han tog hele turen med fra sin start i Br\u00f8nderslev Bank og den senere fusion med Handelsbanken og flytning til en ny moderne bygning l\u00e6ngere nede ad Bredgade, over Den danske bank til pension i 1991 fra banken med det nu reducerede navn, Danske bank.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Kassen var fars foretrukne sted. Her kunne han udfolde sit lune og hj\u00e6lpsomme sindelag, give en mindre opsang til den, der tr\u00e6ngte til d\u00e9t, og ellers g\u00f8re alt for at kassen stemte ved lukketid. De f\u00e5 gange, den ikke gjorde, var rent ud sagt et helvede for ham. Det samme gjaldt revisionen.<\/p>\n

De fleste kunder var glade for at blive ekspederet af Ove Jensen. Han var uh\u00f8jtidelig og forst\u00e5ende, n\u00e5r det gjaldt, og god for en kvik bem\u00e6rkning. Hans blik for de barokke situationer i hverdagen og hans timing, n\u00e5r han 1. april fik en af de overordnede til at l\u00f8be fra Herodes til Pilatus, lyste op i den ellers strenge pengeverden.<\/p>\n

Men far var naturligvis ikke en engel, og han kunne have temperament. Jeg tror, der var en del sammenst\u00f8d i banken, is\u00e6r under og efter fusionen med Handelsbanken og b\u00e5de mellem far og hans overordnede og ogs\u00e5 senere, da han blev mellemleder og fik ansvaret for ekspeditionen. Han var for bl\u00f8d til at sk\u00e6re igennem og befandt sig generelt d\u00e5rligt uden den levende kundekontakt i kassen. I den periode kunne han nogle aftener komme tr\u00e6t og frustreret hjem og have lyst til bare at give op. En times tid i k\u00f8kkenet med violinen og begge d\u00f8re lukket var dog som regel nok til, at han faldt ned.<\/p>\n

Ellers tog far ikke arbejdet med hjem. Han var kun bankmand fra 8.30 til 16.30. Der var s\u00e5 utrolig meget andet og sjovere at besk\u00e6ftige sig med.<\/p>\n

Musikken<\/h3>\n

\"\"<\/p>\n

Far elskede musik, kunne d\u00e5rligt leve uden. Han byggede sm\u00e5 h\u00f8jttalere med volumenknap, satte dem op i k\u00f8kkenet og badev\u00e6relset og lod radiomusikken flyde. Han kunne ligge p\u00e5 stuegulvet med lukkede \u00f8jne og lyttede til plader, is\u00e6r klassisk og spillemandsmusik. Han lyttede for at nyde og slappe af men bestemt ogs\u00e5 for at l\u00e6re, og han fulgte de enkelte instrumenter i lange sekvenser.<\/p>\n

Men han var f\u00f8rst og fremmest ud\u00f8vende, det passivt sansende var undtagelsen.<\/p>\n

S\u00e5 han spillede. Alene eller sammen med andre. I mange \u00e5r var han med i Brundur Spillem\u00e6ndene under Musikskolen, og at v\u00e6re i en s\u00e5dan gruppe af musikglade, dejlige mennesker var ren livseliksir. Far kunne traktere de fleste instrumenter, var dog mest glad for violinen. Af dem havde han flere, bl.a. et arvestykke fra et par elskede onkler i Vester Linderup. Fra dette lille musikalske landbohjem stammede gl\u00e6den ved musik.<\/p>\n

For sjov komponerede han lidt, fx fik alle b\u00f8rneb\u00f8rn deres egen polka, og mor gav han mange musikalske hilsener. En dag kom posten med et brev fra KODA, vedlagt en check p\u00e5 kr. 326,45. Det var et mysterium. Men da brevet var l\u00e6st ordentligt, viste det sig, at DR havde spillet en af fars kompositioner, og det er jo ikke gratis!<\/p>\n

Den \u00e5ndelige f\u00f8de bestod dog ikke af musik alene. Nej, far havde skam b\u00f8ger, hele fire af slagsen:<\/p>\n

Den lille Kapergast, G\u00f8ngeh\u00f8vdingen, Med \u00e5bne arme og Den herskende klasse. Han havde ikke brug for mere, disse b\u00f8ger omfattede hans livssyn, som i korthed kan beskrives: K\u00e6mp, men ikke forg\u00e6ves.<\/p>\n

At v\u00e6re i bev\u00e6gelse<\/h3>\n

Far skulle v\u00e6re i bev\u00e6gelse. Han m\u00e5tte ud at cykle, l\u00f8be p\u00e5 sk\u00f8jter og st\u00e5 p\u00e5 ski. Han blev n\u00f8dt til at sv\u00f8mme om morgenen, g\u00e5 marchture og tage idr\u00e6tsm\u00e6rke (og l\u00e5se mor inde i sovev\u00e6relset, s\u00e5 hun ikke kunne komme af sted, og dermed vandt han over hende.) Og det var vigtigt for ham at undervise om aftenen p\u00e5 Handelsskolen, revidere hallens regnskab, bygge den store modelbane i k\u00e6lderen (\u201dfor drengenes skyld\u201d, l\u00f8d det fromt), lave drager (med samme begrundelse), k\u00f8be en oldnordisk, tonstung romaskine og slide sig igennem et par kilometer p\u00e5 k\u00e6ldergulvet.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Far var en glad lystfisker, med hjemmelavet grej. Hjulene var store metalskiver, sk\u00e5ret ovre hos H\u00f8jbjerg i Gr\u00f8nnegade. Han fiskede fra stranden, tog ud med kutter, havde \u00e5leruser og skulle have fiskest\u00e6ngerne med p\u00e5 ferie. Da bilen engang var pakket og klar til afgang, kn\u00e6kkede en af mine br\u00f8dre f\u00f8rst den ene stang, dern\u00e6st den anden, og s\u00e5 m\u00e5tte d\u00e9t fiskeri m\u00e5tte opgives. Lige fra drenge\u00e5rene havde far spillet fodbold men is\u00e6r dyrket gymnastik, og det blev han ved med, indtil ryggen 40 \u00e5r senere sagde stop. Herefter tr\u00e6nede han oldboys i gymnastik og volleyball i Skolegade Skoles gymnastiksal. Historien om, at far i sin ungdom var udtaget til et gymnastikhold, der skulle til USA, men blev kasseret, fordi han var for tynd, h\u00f8rte vi ofte. Fedekure prellede af p\u00e5 ham. Uanset fars behov for at v\u00e6re i aktivitet var l\u00f8rdag eftermiddag sat af til tipsfodbold i fjernsynet. Men n\u00e5r det blev for sp\u00e6ndende, m\u00e5tte han op af stolen og trave frem og tilbage, f\u00e6gte med armene og give h\u00f8jlydt udtryk for sin mening, s\u00e5 han fik nu sin motion alligevel. En eftermiddag sagde en af mine veninder nej tak til at g\u00e5 med i biografen, hun ville hellere se fars forestilling.<\/p>\n

Da n\u00e6sten enhver form for fysisk aktivitet til sidst gav ulidelige rygsmerter, blev cyklen for alvor hans redning. Ved femtiden tog han p\u00e5 20-30 km lange ture ud i det tidlige morgengry og n\u00f8d stilheden og ensomheden, markerne, engene og de gr\u00e6ssende k\u00f8er. Far elskede mad, og der var ingen, der kunne lave sm\u00f8rrebr\u00f8d som han. Fire-fem stykker p\u00e5 hver sin lille hylde i den gamle skotskternede madkasse med l\u00e6derlukning, \u00f8l og sodavand i en pose og afsted til badehuset.<\/p>\n

I nogle \u00e5r efter at far var g\u00e5et p\u00e5 pension, arbejdede mor stadig p\u00e5 Boligforeningen PM\u2019s kontor, og n\u00e5r vejret var til det, hentede han hende med t\u00e6ppe og fantasifulde madder og k\u00f8rte op til B\u00f8rglum bakke. P\u00e5 en diskret hentydning engang fra mor forstod vi, at de i deres tidlige bekendtskab havde haft en s\u00e6rlig god aften ved den gamle m\u00f8lle.<\/p>\n

At skabe tingene selv<\/h3>\n

P\u00e5 en ferietur i 1965 til Bornholm blev far s\u00e5 interesseret i den keramik, der var alle vegne, at han indrettede det lille hobbyrum i k\u00e6lderen til keramikv\u00e6rksted med hjemmelavet drejeskive \u2013 en kraftig sparkeskive af flere lag tr\u00e6 p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs og metalskiven sk\u00e5ret \u2013 igen \u2013 hos H\u00f8jbjerg og masser af hylder til de f\u00e6rdige produkter. Redskaberne lavede han ogs\u00e5 selv. Han var utrolig opfindsom til at genbruge og finde materialer, b\u00e5de i mors k\u00f8kken og hos den fine skohandler i Aalborg. Far blev hurtigt fortrolig med at dreje og glasere, og indtil han fandt en gammel ovn og installerede den i skuret, fik han br\u00e6ndt hos andre keramikere. Det gik utrolig godt! Tiden var moden, alle ville have keramik, og far lavede udstillinger, hvor alt blev solgt, og mor m\u00e5tte l\u00f8be hjem efter det, der stod fremme i stuen.<\/p>\n

Keramikken er et eldorado for \u00e9n, som holder af at eksperimentere. Far ville pr\u00f8ve det hele, og det gjorde han \u2013 indenfor rammerne af hvad hans gamle ovn kunne klare. Stent\u00f8j l\u00e5 desv\u00e6rre udenfor dens r\u00e6kkevidde, men s\u00e5 skaffede far noget chamotteler og sled fingrene til blods, n\u00e5r han drejede det ru materiale. Det var ikke stent\u00f8j, men flot blev det.<\/p>\n

Drageflyvning slog ikke rigtigt an i det lille hjem, men senere fik far en ny og st\u00f8rre interesse p\u00e5 omr\u00e5det flyvning. Han fandt sammen med bl.a. Frandsen, der var flyttet til Br\u00f8nderslev i 1960\u2019erne i forbindelse med egnsudviklingsst\u00f8tten og H.C.A. Dress. Sammen med et par andre med liges\u00e5 vildtflyvende id\u00e9er lavede de det ene halsbr\u00e6kkende fors\u00f8g efter det andet med deres hjemmefabrikerede radiostyrede flyvere, men efterh\u00e5nden fik de greb om det og var parate til at etablere en egentlig modelflyveklub med bane og klubhus. Det skete i 1972 p\u00e5 Sdr. Engvej. Der var mange lugte omkring fars aktiviteter, de fleste gode men \u00e9n var slem, nemlig n\u00e5r den kraftige film, der skulle bekl\u00e6de flyvinger og skrog, blev str\u00f8get p\u00e5 med mors strygejern. Selv m\u00e6rkede han ingenting, men der var nu ogs\u00e5 \u2013 uhindret af masker eller andet \u2019bavl\u2019 – g\u00e5et adskillige giftige dampe gennem hans n\u00e6se i tidens l\u00f8b.<\/p>\n

At far i mange \u00e5r ogs\u00e5 var radioamat\u00f8r, naturligvis med hjemmeflikket udstyr, og engang uforvarende br\u00f8d ind i nabolagets radioudsendelse med sit kald ud i atmosf\u00e6ren p\u00e5 jagt efter en japaner eller en russer at \u2019snakke\u2019 med: \u201dThis is oz3gq speaking\u201d- det m\u00e5 vi gemme til en anden gang, for nu er tiden n\u00e6sten g\u00e5et.<\/p>\n

Mit helhedsindtryk af far er et menneske, der s\u00f8gte og fandt meget i sit liv, men en vemodig l\u00e6ngsel efter bedre tider, fremadrettet s\u00e5vel som bagud, kunne pr\u00e6ge ham. Han ville s\u00e5 gerne, at verden blev et bedre sted, og i dette lys skal man forst\u00e5 hans vidunderlige humor og gener\u00f8se natur.<\/p>\n

\"\"
En ung Ove p\u00e5 skovtur med s\u00f8ster og svoger<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Her sammen med de tre b\u00f8rn Inge, Henrik og S\u00f8ren.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historien er skrevet af datteren Inge M\u00f8rch Jensen.     N\u00e5r far kom hjem fra banken og havde skiftet t\u00f8j, var det dejligt at bore ansigtet ind i frakken og m\u00e6rke duften. Man siger, at penge lugter, men den duft, der sad i fars t\u00f8j, var tryg og varm og sammensat af kontorpapir, tryksv\u00e6rte fra … L\u00e6s videre “Min far – bankkasserer Ove Jensen (Br\u00f8nderslev Bank)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-36547","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36547","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36547"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36547\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":43327,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36547\/revisions\/43327"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36547"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=36547"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=36547"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}