![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Billede2.jpg\")
\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 ![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/3-4.jpg\")
<\/p>\n\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 <\/p>\n
T\u00f8mrer og snedkermester Olfert Brandborg Larsen, Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n f.1917 d. 1997<\/em><\/p>\n Den 27.03.1997 blev Olfert Brandborg Larsen 80 \u00e5r. Han blev kaldt \u201dBr\u00f8nderslevs byggekonge\u201d<\/p>\n I 1993 kunne han fejre 50 \u00e5r \u201dMed hammer og s\u00f8m\u201d. Han har opf\u00f8rt et par tusinde bygninger i l\u00f8bet af de 50 \u00e5r.<\/p>\n Olfert var medlem af Br\u00f8nderslev Borgerlige Skytteforening og altid trofast deltager i den \u00e5rlige fugleskydning.<\/p>\n Han var medlem af Odd Fellow Logen, Richard Marley i Br\u00f8nderslev<\/p>\n Han var en dygtig og respekteret h\u00e5ndv\u00e6rker og var vellidt overalt.<\/p>\n Et af de st\u00f8rste byggerier han medvirkede i var sygehuset i Hj\u00f8rring og st\u00f8rste enkelkunde var Boligforeningen PM, Br\u00f8nderslev.<\/p>\n Olfert har engang udtalt: Jeg har det som soluret, der kun t\u00e6ller de lyse timer. De ting jeg ikke har brudt mig om i min tilv\u00e6relse, dem har jeg glemt. Der er nemlig kun \u00e9n vej, der duer, og det er fremad.<\/p>\n Olfert har ogs\u00e5 udtalt: Lad dem regere, der vil det. Vi andre der har forstand p\u00e5 at regere, vi har ikke tid.<\/p>\n <\/p>\n Olfert Brandborg Larsen fort\u00e6ller her sin historie.<\/strong><\/p>\n Jeg havde i lang tid interesseret mig for, at f\u00e5 min egen virksomhed.<\/p>\n I 1942-43 blev jeg bestyrer p\u00e5 et savv\u00e6rk i Ringk\u00f8bing. I stedet for at k\u00f8be det, blev jeg bestyrer. Jeg reflekterede p\u00e5 en annonce om, at det var til salg. Det var en enke, der havde det, og jeg ved ikke, om hun kunne se det p\u00e5 mig, men hun sagde: De har da ikke r\u00e5d til at k\u00f8be det. Og s\u00e5 blev jeg bestyrer. Der var jeg et \u00e5rs tid, og jeg rejste derfra i april 1943, fordi der kom den ene efter den anden for at se p\u00e5 virksomheden, og jeg konstaterede, at der var ikke nogen af dem, der havde brug for mig.<\/p>\n Jeg fik s\u00e5 en ny stilling som driftsleder ved et byggefirma i Aarhus. Jeg k\u00f8rte faktisk virksomheden alene, og der gik sommetider 14 dage mellem jeg s\u00e5 ejeren. Jeg fandt s\u00e5 efterh\u00e5nden ud af, at han havde et samkvem med v\u00e6rnemagten, som jeg ikke sympatiserede med, og s\u00e5 sagde jeg til mig selv: Her vil du ikke v\u00e6re.<\/p>\n S\u00e5 fik jeg kontakt med en ingeni\u00f8r, som havde bygget et helt nye snedkerv\u00e6rksted, og jeg fik den aftale med ham, at jeg skulle starte produktionen i den helt nye fabrik.<\/p>\n Fabrikken l\u00e5 p\u00e5 Mols.<\/p>\n Jeg spurgte ham om, hvordan det l\u00e5 med materialerne, og det mente han, at han sagtens kunne klare. Nu vidste jeg fra min tid i Aarhus, hvor jeg havde st\u00e5et for alle indk\u00f8bene, at det p\u00e5 det tidspunkt var meget vanskeligt at skaffe materialer, og jeg var derfor skeptisk. Det viste sig ogs\u00e5, at det ikke var ubegrundet, og en uge inden produktionen skulle begynde, ringede han og sagde, at han alligevel ikke kunne skaffe materialerne.<\/p>\n Derefter s\u00f8gte jeg en v\u00e6rkf\u00f8rerstilling p\u00e5 en fabrik p\u00e5 Fyn, og jeg blev antaget. Der var blot det kedelige ved det, at der var undtagelsestilstand, og jeg kunne derfor ikke forlade byen. Det s\u00e5dan noget, som var moderne dengang. Jeg s\u00f8gte flere gange om at f\u00e5 en tilladelse til at rejse ud af byen, men det kunne ikke lade sig g\u00f8re. Det var ikke livsvigtigt.<\/p>\n Jeg sendte s\u00e5 et telegram til m\u00f8belfabrikken p\u00e5 Fyn, og forklarede min situation, men de kunne ikke vente, og tog i stedet en anden ans\u00f8ger.<\/p>\n S\u00e5 stod jeg uden arbejde, man efterh\u00e5nden blev undtagelsestilstanden h\u00e6vet.<\/p>\n Jeg s\u00e5 en annonce om en virksomhed i Frederikshavn, der var til salg, og jeg rejste s\u00e5 derop for at se den. P\u00e5 vejen derop st\u00f8der jeg p\u00e5 en annonce i en avis, som jeg k\u00f8bte i Aalborg. Jeg tror s\u00e5gar, at de averterede med, at det var Nordjyllands st\u00f8rste landh\u00e5ndv\u00e6rkervirksomhed. Jeg ringede s\u00e5 til m\u00e6gleren, og aftalte med ham, at hvis jeg ikke fik noget ud af mit bes\u00f8g i Frederikshavn samme dag, s\u00e5 kunne jeg komme ud til ham dagen efter.<\/p>\n Da jeg kom til Frederikshavn, l\u00e5 en del af virksomheden i ruiner, og om \u00e5rsagen var det ikke muligt at f\u00e5 oplyst noget, men det viste sig, at den var blevet spr\u00e6ngt p\u00e5 grund af et for n\u00e6rt samarbejde med v\u00e6rnemagten. Og s\u00e5 ville jeg ikke handle med ham. Jeg rejste s\u00e5 tilbage til ejendomsm\u00e6gleren, og det viste sig, at den virksomhed han havde til salg l\u00e5 i Tylstrup ved Vildmosen.<\/p>\n Under krigen var det v\u00e6ldig aktuelt med at grave mosen op, og br\u00e6nde den i kakkelovne, kaminer og komfurer, s\u00e5 der foregik en v\u00e6ldig produktion af t\u00f8rv, en produktion, som kr\u00e6vede en hel del materiel, som kunne laves p\u00e5 virksomheden i Tylstrup. Det var i \u00f8vrigt en ganske almindelig t\u00f8mrer- og snedkervirksomhed, som i fredstid besk\u00e6ftigede sig med at bygge huse og diverse ting.<\/p>\n Nu var der ikke meget boligbyggeri p\u00e5 det tidspunkt, s\u00e5 vores opgave var hovedsagelig at lave sm\u00e5 tilbygninger til landbrugsbyggeri og reparationer, men s\u00e5 lavede vi ogs\u00e5 i udstrakt grad materiel til t\u00f8rvefremstilling. Man havde en masse ting, som skulle laves i tr\u00e6, og man forbrugte en masse, fordi tingene hurtigt blev slidt, n\u00e5r man arbejdede i t\u00f8rvebladder og t\u00f8rve\u00e6lte.<\/p>\n Man lavede en masse jordkummer ude i terr\u00e6net, og s\u00e5 skyldede man t\u00f8vejord ind i kummerne, hvorp\u00e5 t\u00f8rvemassen gik igennem forskellige maskiner og r\u00f8g ud p\u00e5 nogle b\u00e5nd. Undervejs brugte man forskellige tr\u00e6redskaber, og det siger sig selv, at det ikke kunne holde, n\u00e5r det skiftevis var v\u00e5dt og t\u00f8rt under den bagende sol.<\/p>\n Derfor blev der ved med at komne ordre p\u00e5 nyt, og vi k\u00e6mpede som l\u00f8ver, for at skaffe materialerne til fremstillingen.<\/p>\n Dengang havde vi noget, som hed Varedirektoratet, og som skulle fordele de knappe ressourcer, og bed\u00f8mme hvor n\u00f8dvendigt det var i de enkelte tilf\u00e6lde. Folkene fra Vildmosen bestilte hvert for\u00e5r, det de skulle bruge, og s\u00e5 kunne man g\u00f8re op, hvor mange materialer, der skulle g\u00e5 til produktionen af det v\u00e6rkt\u00f8j og de redskaber vi skulle lave, hvorefter man s\u00f8gte det pragtfulde Varedirektorat om at f\u00e5 materialerne.<\/p>\n Og det gik som regel s\u00e5dan, at n\u00e5r t\u00f8rves\u00e6sonen var forbi, s\u00e5 fik man bevillingen. Og hvis vi ikke havde haft andre muligheder, ja, s\u00e5 kunne samme Varedirektorat have konstateret, at der aldrig var blevet lavet en t\u00f8rv.<\/p>\n Men der var noget finsk t\u00f8mmer, som man kunne k\u00f8be frit, men det kostede bare det dobbelte, og det blev brugt i t\u00f8rveproduktionen.<\/p>\n Men fakta var, at jeg startede biksen i Tylstrup, og der var fra begyndelsen besk\u00e6ftiget 8 mand.<\/p>\n Og fakta var ogs\u00e5, at t\u00f8rveproduktionen var forbi ret hurtigt, og derfor gik jeg ud p\u00e5 det fri marked og b\u00f8d p\u00e5 licitationer. Det f\u00f8rste arbejde jeg fik, var ved et byggeri i Br\u00f8nderslev. Jeg havde slet ikke ventet, at jeg havde f\u00e5et det, for jeg havde aldrig regnet s\u00e5dan noget ud f\u00f8r. Men jeg pr\u00f8vede alligevel, og vi var kun 2 der b\u00f8d p\u00e5 det, men jeg var, s\u00e5 vidt jeg husker, 34 kr. billigere end ham, og jeg fik det.<\/p>\n S\u00e5 tog det ene det andet, og siden har vi arbejdet fra Skagen ikke til Gedser, men til Skrydstrup.<\/p>\n Efterh\u00e5nden kom vi ogs\u00e5 mere og mere ind her i byen med arbejder. Fra begyndelsen kendte jeg ingen i Br\u00f8nderslev, og f\u00f8rste gang jeg var til licitation, kunne jeg ikke engang finde R\u00e5dhuset.<\/p>\n Det var ogs\u00e5 i kraft af licitationer. at jeg kom til at bygge for boligforeningen PM Br\u00f8nderslev. F\u00f8rste gang 14 r\u00e6kkehuse, og ved den lejlighed blev jeg uvenner med byggeledelsen. Det var i slutningen af fyrrene og i begyndelsen af halvtredserne, og dengang var der stadigv\u00e6k en meget vanskelig materialesituation, for den blev faktisk v\u00e6rre nogle \u00e5r efter krigen, end den var under krigen. Uenigheden skyldtes faktisk blot nogle skruer, som skulle bruges til montering af nogle vindueslister, men de var ikke til at skaffe, og det blev byggeledelsen meget fort\u00f8rnet over.<\/p>\n S\u00e5 l\u00e5 det s\u00e5 stille et par \u00e5r, inden den samme boligforening og jeg igen arbejdede sammen.<\/p>\n I mellemtiden fik jeg nogle kommunale arbejder. Da boligforeningen PM igen udbyder noget byggeri til licitation indgiver jeg tilbud, og det viser sig at v\u00e6re det tredie billigste p\u00e5 snedkerarbejdet, men jeg fik det alligevel og skrev kontrakt. Hvorfor jeg fik det, har jeg aldrig fundet ud af.<\/p>\n Jeg havde alts\u00e5 stadigv\u00e6k virksomheden i Tylstrup, og efter at vi havde gjort det f\u00f8rste byggeri f\u00e6rdigt for PM, efter at vi havde bygget 24 lejligheder i Skagen, og efter at vi var f\u00e6rdige p\u00e5 en ret stor g\u00e5rd, som var nedbr\u00e6ndt, s\u00e5 havde vi ingenting at lave.<\/p>\n Det var i begyndelsen af halvtredserne, og vi var kun \u00e9n mand, 2-3 l\u00e6rlinge og s\u00e5 mig selv. Jeg kiggede stadig efter licitationsannoncer, og fik \u00f8je p\u00e5 en ganske lille en om vinduer til Centralsygehuset i Randers. Der skulle jeg s\u00e5 ned til licitation, og jeg m\u00e5 \u00e6rlig talt sige, at jeg havde ikke noget at s\u00e6tte denne her s\u00f8lle svend til, s\u00e5 jeg bad ham lave et nyt k\u00f8kkenbord i vores privatlejlighed. Og s\u00e5 k\u00f8rte Jeg til Randers til licitation og fik arbejde med mig hjem.<\/p>\n Det drejede sig om vinduer til en femetages elevbolig med f\u00e6llesfaciliteter, og det gik vi s\u00e5 igang med om efter\u00e5ret, for at de kunne blive sat i n\u00e6ste for\u00e5r, og vi fik fat i en svend til. Efter nyt\u00e5r blev det indvendige arbejde i den samme bygning udbudt i licitation, og det fik vi ogs\u00e5. Samtidig var vi kommet igang med noget arbejde p\u00e5 flyvestation Aalborg, s\u00e5 lige efter \u00e5rsskiftet var vi oppe p\u00e5 28 mand. Dette tal er ikke steget ret meget siden, selv om vi inden for det sidste \u00e5rs tid har v\u00e6ret oppe p\u00e5 34-35 mand, men vores gennemsnit ligger ca. p\u00e5 en snes mand. Senere kom vi, som sagt f\u00f8r, igang for boligforeningen igen, og en dag jeg g\u00e5r oppe p\u00e5 byggepladsen, s\u00e5 kommer der en af byens embedsm\u00e6nd hen til mig og sp\u00f8rger, om jeg ikke kunne t\u00e6nke mig at flytte til Br\u00f8nderslev. Og han var s\u00e5 venlig at sige, at de manglede en frisk h\u00e5ndv\u00e6rker. Det var selvf\u00f8lgelig nok en overvejelse v\u00e6rd, t\u00e6nkte jeg.<\/p>\n Men der er jo et problem, sagde jeg, og det er at skaffe bolig. Og s\u00e5 sagde han: Hvis du f\u00e5r en af de her, som I er ved at bygge, er det s\u00e5 ikke i orden. Det ville jeg s\u00e5 overveje, til jeg havde talt med min kone om det, og vi sagde ja tak.<\/p>\n Men jeg fik boligen p\u00e5 den betingelse, at jeg indenfor 2 \u00e5r skulle flylle erhvervsvirksomheden med til Br\u00f8nderslev. Jeg vidste selvf\u00f8lgelig godt, at den klausul kunne man ikke l\u00e6gge p\u00e5 en bolig, men sagde ikke noget, og t\u00e6nkte blot – kommer tid, kommer r\u00e5d.<\/p>\n Det var i 1953.<\/p>\n Men s\u00e5 ordnede sk\u00e6bnen resten, for i 1956 br\u00e6ndte virksomheden i Tylstrup ned til grunden, og jeg var faktisk ruineret.<\/p>\n Det skyldtes ikke s\u00e5 meget selve virksomheden, men det, at der stod en masse f\u00e6rdigvarer, som ogs\u00e5 br\u00e6ndte, bl.a. snedkerarbejdet til 30 lejligheder her i Br\u00f8nderslev, og indmaden til en centralskole. Det br\u00e6ndte inde hele skidtet. For det f\u00f8rste opstod der nu problemerne med de arbejder, som jeg var kontraktligt forpligtet til at gennemf\u00f8re, og selv om jeg kunne d\u00e6kke mig ind under “force majeure”, s\u00e5 ville man jo gerne pr\u00f8ve at finde ud af, hvad man kunne g\u00f8re. Men mulighederne var ikke store. Penge havde jeg ikke, intet sted og ting af producerer i og ingen materialer at producerer af. Alligevel fik jeg hj\u00e6lp af en god leverand\u00f8r, som troede p\u00e5 sagen, og han gav mig mod p\u00e5 at k\u00f8re videre. Jeg lejede mig s\u00e5 ind hos en kollega i Tylstrup, og vi var allerede igang 4 dage efter, at det var br\u00e6ndt. Men kollegaens v\u00e6rksted var ikke s\u00e6rligt velegnet, og det var ogs\u00e5 begr\u00e6nset, hvad han havde af maskiner. Jeg gik s\u00e5 ud og k\u00f8bte maskiner, for det meste brugte maskiner, og stoppede dem ind her og der, og fik det s\u00e5dan noget n\u00e6r til at glide igen. Jeg t\u00e6nkte s\u00e5, at nu kunne jeg f\u00e5 tid til at t\u00e6nke over, hvad vi skulle g\u00f8re, men tiden l\u00f8b fra mig, og pludselig var lejem\u00e5let udl\u00f8bet, og han ville ikke have mig l\u00e6ngere. Men efter megen snak fik jeg ham da til at forl\u00e6nge lejem\u00e5let i en m\u00e5ned til, og i mellemtiden gik jeg i forhandling om en ejendom her i Br\u00f8nderslev. Det var kl\u00e6defabrikken, som var g\u00e5et neden om og hjem, og bygningerne var til salg.<\/p>\n Jeg pr\u00f8vede og pr\u00f8vede at f\u00e5 en afg\u00f8relse, men blev holdt hen med snak, for der var et par gamle medarbejdere i fabrikken, som skulle have en fortrinsstilling. Men det trak ud, og vi n\u00e6rmede os den 15. november, og jeg havde stadigv\u00e6k ikke fundet et sted, hvor vi kunne v\u00e6re.<\/p>\n S\u00e5 vidt jeg husker var den 15. november en mandag, og i l\u00f8bet af l\u00f8rdagen skulle der komme en klaring.<\/p>\n Og s\u00e5 k\u00f8bte de den om l\u00f8rdagen, og s\u00f8ndag formiddag lejede jeg mig ind hos dem. Og om mandagen flyttede vi, og det var op midt i alle v\u00e6vene, som de ikke havde n\u00e5et at fjerne. Vi slog hul i muren, og hejsede maskinerne op p\u00e5 1. sal.<\/p>\n Der blev vi s\u00e5 i n\u00e6sten 2 \u00e5r fra november 1956 til vi flyttede ind, hvor vi er nu i oktober 1958.<\/p>\n Til at bygge det her for s\u00f8gte jeg at skaffe penge hist op her, og jeg fik ogs\u00e5 et statsl\u00e5n p\u00e5 skallede 50.000 og et kreditforeningsl\u00e5n. Grunden k\u00f8bte jeg ualmindeligt billigt, for det var den f\u00f8rste virksomhed, som kom til at ligge p\u00e5 disse arealer. Jeg gav 8.000 for grunden, og den er nok 10 gange s\u00e5 meget v\u00e6rd idag, men dengang var det heller ikke andet en en sump, selv om der gik en vej forbi.<\/p>\n Der var ingen kloak herude, og det var endnu ikke lagt ud som industriarealer, men kommunen var meget velvillig, og s\u00e5 lagde man det pludselig ud til industriarealer.<\/p>\n Jeg havde godt nok kig p\u00e5 noget l\u00e6ngere inde i byen, men det kostede det dobbelte, og det havde jeg ikke r\u00e5d til. S\u00e5 var det, at en god ven, byens landinspekt\u00f8r, pegede p\u00e5 denne mulighed, og derfor k\u00f8bte jeg det. Idag er der ikke plads nok i bygningerne, og derfor har jeg lejet 3 landejendomme og det gamle cementst\u00f8beri, hvor vi har indrettet lagerplads.<\/p>\n Vi havde planer og et projekt til en ny virksomhed, som skulle ligge her vesten for, og i den forbindelse s\u00f8gte vi igen statsl\u00e5n. Det er nu et par \u00e5r siden.<\/p>\n Vi s\u00f8gte finansministeriet, og det er Egnsudviklingsdirektoratet, som administrerer ved Richard Larsen. Men der sker en eller anden forvikling mellem Teknologisk Institut i Aarhus og den samme institution i K\u00f8benhavn.<\/p>\n Det gik s\u00e5ledes til, at for 2 \u00e5r siden var jeg p\u00e5 Hannover Messen, bl.a. med henblik p\u00e5 at se p\u00e5 nye maskiner til den ny fabrik. P\u00e5 Messen render jeg p\u00e5 en mand fra Teknologisk Institut i Aarhus. Vi snakker lidt om det, og det ender med, at jeg lader ham f\u00e5 mit projekt, for at han kan bearbejde det lidt.<\/p>\n Han laver ogs\u00e5 forarbejdet til en indberetning til Egnsudviklingsr\u00e5det, men der viser det sig, at Egns – udviklingsr\u00e5det benytter sig af Teknologisk Institut i K\u00f8benhavn.<\/p>\n Det giver en ret v\u00e6sentlig forsinkelse af mit projekt, og baggrunden for den nye virksomhed var, at vi p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt havde 3-4 entrepriser p\u00e5 sygehuset i Hj\u00f8rring, som vi kunne se ville give os meget vanskelige pladsproblemer.<\/p>\n Men som den lovlydige borger man jo er, s\u00e5 undlod vi at bygge, s\u00e5 l\u00e6nge vi s\u00f8gte, og lillejuleaften 1969 kommer der et afslag fra Egnsudviklingsdirektoratet.<\/p>\n Begrundelsen var, at jeg sammen med et par andre havde k\u00f8bt en nedlagt brugsforening her i byen, som vi havde visse planer med, men kommunen skulle bruge den, og overtog den derfor.<\/p>\n Det skrev jeg s\u00e5 tilbage til Egnsudviklingsdirektoratet og fortalte, og f\u00f8jede yderligere til, at jeg aldrig havde sat en \u00f8re i ejendommen, da det var ordnet gennem et pengeinstitut.<\/p>\n Jeg fandt derfor afg\u00f8relsen grundl\u00f8s, men modtog blot et usandsynligt n\u00e6svist svar, hvori der bare stod, at man fastholdt den trufne beslutning. Det er en komplet uanst\u00e6ndig fremgangsm\u00e5de for en offentlig myndighed, og man kom ikke med nogle nye begrundelser.<\/p>\n Jeg sagde ogs\u00e5 til mig selv, at nu g\u00e5r vi til ombudsmanden, men tiden var ikke til det.<\/p>\n Ans\u00f8gningen gjaldt blot et h\u00e5ndv\u00e6rkerl\u00e5n, og det var min revisor, som f\u00e6rdiggjorde papirerne og de tre \u00e5rs regnskaber og sendte det afsted.<\/p>\n Et er at man giver et afslag. Noget andet er, at man ikke bare kan henstille til folk om at holde deres k\u00e6ft, n\u00e5r man viser, at begrundelsen er uholdbar. De ansvarlige burde v\u00e6re afklapsede, og jeg glemmer aldrig den arrogante m\u00e5de, de svarede en ans\u00f8ger p\u00e5.<\/p>\n Det virker som om, de bare har s\u00f8gt efter en eller anden begrundelse for at give et afslag, og ikke nok med det, for de var s\u00e5 lang tid om at behandle sagen, at l\u00e5nemulighederne i mellemtiden var raslet helt af helvede til – for at sige det rent ud.<\/p>\n De d\u00e5rlige l\u00e5nemuligheder og min alder taget i betragtning blev jeg s\u00e5 enig med mig selv om, at jeg ville pr\u00f8ve at klare mig med det, som jeg allerede havde, og s\u00e5 leje mig ind andre steder, n\u00e5r det blev n\u00f8dvendigt. Det er ikke rationelt, men jeg har opgivet at bygge nyt.<\/p>\n Jeg gjorde aldrig mere ud af sagen med Egnsudviklingsr\u00e5det, for som h\u00e5ndv\u00e6rker er der mere end nok at lave hver dag, og s\u00e5 blev tiden forpasset.<\/p>\n Sidste \u00e5r l\u00e5 vores oms\u00e6tning p\u00e5 2,7 mill. kroner, og deraf var l\u00f8nudgiften ca. 900.000.<\/p>\n Til investeringer vil jeg skyde p\u00e5, at vi brugte ca. 50.000 sidste \u00e5r, men selv om vi vel nok har noget at investere af, s\u00e5 har vi ikke noget at investere i, for vi kan simpelthen ikke proppe mere ind i bygningerne. Vi har den maskinpark der overhovedet kan v\u00e6re her.<\/p>\n For \u00f8jeblikket k\u00f8rer vi med en produktion af vinduer til 60 lejligheder, og det bliver rundt regnet 400-500 vinduer. Det giver en vis serieproduktion. Og ligeledes er der en vis serieproduktion til H\u00e6rens Materielkommando, hvor der til skillev\u00e6gge indg\u00e5r ca. 2500 elementer.<\/p>\n Man kan vel sige det p\u00e5 den m\u00e5de, at vi fortrinsvis laver h\u00e5ndv\u00e6rksarbejde, men n\u00e5r der er opgaver, der passer til det, s\u00e5 industrialiserer vi s\u00e5 meget som muligt.<\/p>\n Men derved kommer man til at l\u00f8be ind i vores fagforeningssystem, fordi alle akkordpriser beregnes ud fra prisen for at lave det p\u00e5 gammeldags maner, minus nogle procenter, hvis det er en maskine, der laver det hele.<\/p>\n S\u00e5 st\u00f8rsteparten af mekaniseringsgevinsten g\u00e5r til medarbejderne. Vi andre f\u00e5r selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 noget af det, men det er mest i kraft af, at vi hurtigere kan f\u00e5 noget ud og noget nyt ind.<\/p>\n Br\u00f8nderslev by er for lille til at man kan undg\u00e5 at tage arbejde ind ude omkring.<\/p>\n Selvf\u00f8lgelig hvis vi var alene om at lave det arbejde, der skulle laves i byen, s\u00e5 var der vel nok, men der er jo ogs\u00e5 andre.<\/p>\n Nu hvor systemet er s\u00e5dan, at mere og mere arbejde g\u00e5r i licitation, s\u00e5 bliver det s\u00e5dan, at man fra Aalborg tager til Br\u00f8nderslev, og fra Br\u00f8nderslev tager man til Hj\u00f8rring, og omvendt.<\/p>\n Siden vi kom igang for boligforeningen PM i begyndelsen af halvtredserne, s\u00e5 har vi bygget alt for den p\u00e5g\u00e6ldende boligforening, og jeg vil skyde p\u00e5, at lejlighedsproduktionen bel\u00f8ber sig til 300-400 lejligheder. I de sidste 10-12 \u00e5r har vi ogs\u00e5 betjent den anden boligforening Fredensbo, hvor vi har haft snedkerarbejdet.<\/p>\n Dette boligbyggeri foreg\u00e5r idag udenom licitation, idet vi har forhandlet os til et resultat.<\/p>\n Vi er 12 organiserede t\u00f8mrer- og snedkermestre i Br\u00f8nderslev, og der er vist ikke ret mange uorganiserede.<\/p>\n Virksomheden her er den st\u00f8rste, og jeg vil skyde p\u00e5, at vi oms\u00e6tter for et lignende bel\u00f8b, som de andre tilsammen. Det vurderer jeg ud fra kontingentbetalingerne, hvor st\u00f8rrelsen afh\u00e6nger af udbetalt arbejdsl\u00f8n, og jeg kan konstatere, at de andre 10 ikke betaler helt s\u00e5 meget tilsammen, som jeg betaler ialt. Foreningen hedder Br\u00f8nderslev t\u00f8mrer og snedkermesterforening, og den sorterer under Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Byggefagene i Danmark. Det er til at br\u00e6kke halsen p\u00e5 det navn.<\/p>\n Vi er besk\u00e6ftiget hos PM \u00e5ret ud og hos H\u00e6rens Materiel Kommando til hen p\u00e5 efter\u00e5ret. Derudover har vi arbejde p\u00e5 sygehuset i Hj\u00f8rring og en restaurering af kirken. Og s\u00e5 regner vi med at f\u00e5 arbejdet p\u00e5 134 lejligheder i Hj\u00f8rring i juni m\u00e5ned, s\u00e5 det ser da ud til, at vi f\u00e5r arbejde nok.<\/p>\n Jeg er ikke rigtig klar over, hvorfor vi har 2 boligforeninger her i Br\u00f8nderslev, men jeg var lige ved at sige, at det kunne tr\u00e6ffe, at der i sin tid gik to mennesker med et formandsemne i maven. Men jeg ved det nu ikke.<\/p>\n PM blev s\u00e5 vidt jeg ved startet under krigen, i forbindelse med at Pedershaab Maskinfabrikker manglede arbejdskraft.<\/p>\n Og s\u00e5 t\u00e6nkte de vel: Kan vi skaffe lejligheder, s\u00e5 kan vi vel ogs\u00e5 skaffe arbejdskraft. Jeg tror derfor nok at direktionen fortalte medarbejderne, n\u00e5r de kom, at de ville give dem 1000 kr., hvis de skaffede sig en lejlighed.<\/p>\n Og der var s\u00e5 en flok arbejdere, som var snu nok, og t\u00e6nkte hvis vi nu sl\u00e5r os sammen og bygger en boligblok p\u00e5 24 lejligheder, s\u00e5 kan vi f\u00e5 24.000. Og direktionen sagde top. Det var p\u00e5 det grundlag, at man startede boligforeningen PM, og byggede en blok her i S\u00f8ndergade.<\/p>\n Desv\u00e6rre er vi her i Br\u00f8nderslev ikke s\u00e5 dygtige, som man er i Hj\u00f8rring. De er absolut dygtigere, og det g\u00e6lder b\u00e5de dem der sidder i kommunen og os der er udenfor, for vi har allesammen lov at g\u00f8re en indsats.<\/p>\n Det er kolossalt, hvad man har f\u00e5et skrabet til Hj\u00f8rring, uden at det har kostet kommunen noget s\u00e6rligt. De har f\u00e5et Materielkommandoen, gymnasiet, seminarium og en masse ny industri.<\/p>\n Jeg kan ikke se, at Hj\u00f8rring skulle have nogle naturlige fordele frem for os, men det lykkes bare for dem.<\/p>\n Br\u00f8nderslev er jo i sin tid bygget op omkring Pedershaab Maskinfabrikker, og det er vel lidt farligt udelukkende at forlade sig p\u00e5 det. Nu er der ganske vist kommet nogle enkelte nye industrier, bl.a. HCA – dress, og den ser da ogs\u00e5 ud til at g\u00e5 str\u00e5lende, men jeg kan da ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5, om den har gjort stort andet end at erstatte den kl\u00e6defabrik, son der tidligere var i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n Selvf\u00f8lgelig er HCA-dress st\u00f8rre, men alting er jo st\u00f8rre i dag.<\/p>\n Og det er jo ikke plads vi mangler, for jeg mener, at selv f\u00f8r kommunesammenl\u00e6gningen var Br\u00f8nderslev arealm\u00e6ssigt set en af landets st\u00f8rste k\u00f8bst\u00e6der, s\u00e5 det kan jo ikke v\u00e6re det, der er noget problem.<\/p>\n Jeg er nu 54 Jeg har 5 b\u00f8rn. Den \u00e6ldste er maskinmester hos A.P. M\u00f8ller. Den yngste blev konfirmeret i s\u00f8ndags, men jeg har ikke indtryk af, at han vil g\u00e5 vejen gennem virksomheden.<\/p>\n Min n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n er t\u00f8mrer, men jeg er bange for, at han desv\u00e6rre ikke har lyst til at drive dette her \u00b7 videre.<\/p>\n Jeg s\u00e5 gerne, at en af dem ville, men jeg t\u00f8r ikke s\u00e6tte nogen i mit sted, medmindre han er dygtigere end dem, han skal lede.<\/p>\n Det er kedeligt, for jeg kunne godt t\u00e6nke mig snart at g\u00f8re, hvad der passer mig. Som det er nu, er jeg f\u00f8rste mand om morgenen og sidste mand om aftenen.<\/p>\n Jeg har heldigvis f\u00e5et en dygtig konstrukt\u00f8r p\u00e5 arbejdspladsen i Hj\u00f8rring, og ham venter jeg mig en hel del af, for han har aflastet mig meget. Han blev ansat for 2 m\u00e5neder siden, da han lige havde taget konstrukt\u00f8reksamen, og han er j\u00e6vnaldrende med min n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n. M\u00e5ske kan det flaske sig s\u00e5dan, at de kunne hj\u00e6lpes ad engang, men det ved jeg ikke endnu, og enten skal det opst\u00e5, eller ogs\u00e5 vil jeg sl\u00e5 bremserne i, for jeg kan simpelthen ikke blive ved.<\/p>\n Det er d\u00f8dsens farligt, at k\u00f8re en virksomhed med kun en topfigur. Jeg kan jo ikke tillade mig at blive syg en halv dag, og hver gang der er en der svigter, s\u00e5 skal jeg tr\u00e6de ind. Det er lige s\u00e5 farligt, som hvis en by kun har en stor virksomhed, for hvis der sker noget med den, s\u00e5 sker der ogs\u00e5 noget alvorligt med byen.<\/p>\n Og jeg har alle dage sagt, at en arbejdsgivers vigtigste opgave er, at g\u00f8re sig selv overfl\u00f8dig, men jeg har bare aldrig forst\u00e5et at g\u00f8re det. Det er rigtigt, for hvis det var s\u00e5dan, s\u00e5 var det mig, der ledede arbejderne. Som det er nu, er det arbejderne, der leder mig, og det er ikke n\u00e6r s\u00e5 godt.<\/p>\n Men jeg ved godt, at det er vilk\u00e5rene for mig.<\/p>\n Nu har jeg ogs\u00e5 haft visse storme i mit liv. F\u00f8rst i halvtredserne r\u00f8g jeg p\u00e5 en kautions forpligtelse. I 1956 blev jeg n\u00e6rmest ruineret p\u00e5 grund af en brand, og i 63\/64 blev jeg separeret, s\u00e5 det hele skulle rives over i to dele.<\/p>\n Man er nybegynder hele tiden.<\/p>\n Engang havde man jo kr\u00e6fter til den slags ting, og indtil jeg var 40 \u00e5r, gjorde jeg ingen forskel p\u00e5 dag og nat. Hvis der var noget, der skulle g\u00f8res, s\u00e5 lod jeg v\u00e6re med at g\u00e5 i seng. Der kunne g\u00e5 2 d\u00f8gn og sommetider 3.<\/p>\n Men det kan ikke lade sig g\u00f8re l\u00e6ngere. En eller anden tap som driver de andre hjul er slidt op, og man er s\u00e5 d\u00f8dhamrende tr\u00e6t, hver gang man n\u00e5r til aften.<\/p>\n Men som sagt, s\u00e5 tror jeg, at hvis vi er lige s\u00e5 dygtige eller dygtigere, end de har v\u00e6ret i Hj\u00f8rring, s\u00e5 kan jeg ikke se, at vi ikke skulle have de samme muligheder.<\/p>\n For Hj\u00f8rring med sine 700 \u00e5r, hvor den har sovet de 675 \u00e5r, den kan nu pludselig v\u00e5gne op. Hvorfor skulle Br\u00f8nderslev ikke med sine 50 \u00e5r kunne komme igang.<\/p>\n Jeg er selv indf\u00f8dt vendelbo. Jeg er f\u00f8dt oppe ved Hirtshals n\u00e6rmere betegnet i Horne, og jeg har kendt Hj\u00f8rring fra barnsben af.<\/p>\n <\/p>\n Det var en d\u00f8d by, og jeg tror ikke det var helt forkert, n\u00e5r man kaldte det Danmarks kedeligste by, men igennem de sidste \u00e5r synes jeg virkelig, at Hj\u00f8rring er blevet kvikket op.<\/p>\n Og jeg tror, at det startede med noget s\u00e5 paradoksalt, som at man vedtog, at man skulle have hovedvejen f\u00f8rt ind igennem Hj\u00f8rring, hvorfor man ragede det halve af byen ned. Vel vidende, at s\u00e5 snart man var f\u00e6rdig, s\u00e5 duede det ikke.<\/p>\n Og nu har man lige set et projekt til 80 mill. kroner for at f\u00e5 vejen f\u00f8rt uden om igen. Det f\u00e5r Hj\u00f8rring lavet for statens penge. Stort underjordisk parkeringsanl\u00e6g og sanering af hele dem gamle bydel.<\/p>\n Det kunne ethvert barn da se, at det var fuldst\u00e6ndigt sk\u00f8rt, og det tror jeg da ogs\u00e5, at man hele tiden kunne se i Hj\u00f8rring, men de t\u00e6nkte, at vi f\u00e5r det lavet for statens penge.<\/p>\n For 15% af kostprisen har Hj\u00f8rring f\u00e5et saneret hele byen, og nu skal man til at koste penge for at f\u00e5 veje uden om, for det er da klart, at man f\u00f8rer da ikke en motorvej igennem en by.<\/p>\n Desv\u00e6rre har vi ikke haft de samme muligheder her i Br\u00f8nderslev, for her har hovedvejen hele tiden g\u00e5et udenom byen, eller rettere, byen har placeret sig ved siden af den.<\/p>\n Men alligevel er Br\u00f8nderslev vokset forholdsvis mere end Hj\u00f8rring, hvis vi undlod at regne de sidste 10 \u00e5r med.<\/p>\n S\u00e5 vi er vel ikke helt fortabt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Historien om Br\u00f8nderslevs Byggekonge \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 T\u00f8mrer og snedkermester Olfert Brandborg Larsen, Br\u00f8nderslev f.1917 d. 1997 Den 27.03.1997 blev Olfert Brandborg Larsen 80 \u00e5r. Han blev kaldt \u201dBr\u00f8nderslevs byggekonge\u201d I 1993 kunne han fejre 50 \u00e5r \u201dMed hammer og s\u00f8m\u201d. Han har opf\u00f8rt et par tusinde bygninger i l\u00f8bet af … L\u00e6s videre “Olfert Brandborg Larsen, Br\u00f8nderslev – T\u00f8mrer og snedkermester”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-36536","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36536","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36536"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36536\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36587,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36536\/revisions\/36587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36536"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=36536"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=36536"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}