{"id":35301,"date":"2022-04-14T15:46:25","date_gmt":"2022-04-14T13:46:25","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=35301"},"modified":"2022-08-06T14:11:23","modified_gmt":"2022-08-06T12:11:23","slug":"broenderslev-var-moelleby-fra-1866-1966","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/broenderslev-var-moelleby-fra-1866-1966\/","title":{"rendered":"Br\u00f8nderslev var m\u00f8lleby fra 1866 – 1966"},"content":{"rendered":"
BR\u00d8NDERSLEV var M\u00f8lleby fra 1866-1960.<\/b><\/span><\/h4>\n
KAN VI FORVENTE, AT M\u00d8LLERNE I EN ELLER ANDEN FORM, KOMMER TILBAGE TIL BR\u00d8NDERSLEV, N\u00c5R VINDEN FOR ALVOR F\u00c5R FAT I DEN GR\u00d8NNE OMSTILLING?<\/i><\/u><\/b><\/span><\/h5>\n
Helt fra stenalderen kendes malesten, hvorigennem kornet knuses, f\u00f8r dets anvendelse som f\u00f8demiddel. Efterh\u00e5nden er der taget mekaniske hj\u00e6lpemidler i brug, idet kv\u00e6rnen blev drevet af vand eller vindkraft. Br\u00f8nderslev by havde tre store vindm\u00f8ller<\/b><\/i><\/u>, der nu alle er borte.<\/span><\/div>\n
\n
<\/p>\n<\/div>\n
<\/div>\n
Den \u00e6ldste var \u201dByens M\u00f8lle<\/b>\u201d der var bygget i 1866 og l\u00e5 p\u00e5 det omr\u00e5de, vi nu kalder Ladefogedvej. M\u00f8llen br\u00e6ndte tre gange, f\u00f8rst i 1896, i 1929 og i 1931, men den blev hver gang bygget op igen. Med en r\u00e6kke skiftende ejere virkede m\u00f8llen til 1960. Byens anden m\u00f8lle, der blev kaldt \u201dDen Gamle M\u00f8lle\u201d var bygget i 1891, og l\u00e5 p\u00e5 arealet mellem Algade\/Slagterigade.<\/span><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Ved siden af m\u00f8llen havde murermester Chr. Nielsen et cementst\u00f8beri og m\u00f8llen blev flyttet, da andelsslagteriet i 1910 blev bygget p\u00e5 grunden. M\u00f8llen blev flyttet til Agdrup, hvor den fik navnet \u201dAgdrup M\u00f8lle\u201d. <\/span><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Den gennemgik senere en omfattende restaurering og fik valse og sigtev\u00e6rk samt skallesten til grynm\u00f8lleri.<\/span><\/div>\n
Byens tredje m\u00f8lle hed \u201dNy M\u00f8lle\u201d og var bygget i 1881 p\u00e5 en grund ved Korsvejen, p\u00e5 hj\u00f8rnet af Jerslevvej og Hj\u00f8rringvejen. M\u00f8llen var i drift indtil 1936, hvor den nedbr\u00e6ndte. I m\u00f8llens sidste \u00e5r blev den kaldt \u201dKorsvejens M\u00f8lle<\/i><\/b>\u201d.<\/span><\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
\n
\n
Alle tre m\u00f8ller var bygget efter den hollandske model med fire vindfang, der drives rundt af vindtrykket, og b\u00e6res af en vandret aksel, der er anbragt aksel overf\u00f8res til kv\u00e6rnen. De fire vindfang med sejlbekl\u00e6dte bagved at oprulle (svikke) noget af sejlfladen, s\u00e5 p\u00e5virkningen ikke bliver st\u00f8rre end vingen kan t\u00e5le. M\u00f8llernes vindfang var p\u00e5 mellem 28 og 32 alen (18-20 m) -1 alen = 2 fod = 62,81 cm).<\/span><\/div>\n
Vanskeligheden ved en rationel udnyttelse af vindkraften ligger i dels i, at man kan udf\u00f8re noget arbejde ved sm\u00e5 vindhastigheder (Brise) og heller ikke ved de store vindhastigheder (h\u00e5rd kuling). Det vil her i landet sige, at man kun kan udnytte vindm\u00f8llerne cirka halvdelen af \u00e5ret, og derfor m\u00e5 have en hj\u00e6lpemotor til tr\u00e6kkraft, n\u00e5r vindkraften ikke kan benyttes.<\/span><\/div>\n
Senere, med udnyttelsen af damp og elektricitet, g\u00e5r det nemmere. De moderne m\u00f8ller best\u00e5r af en lang r\u00e6kke anl\u00e6g: silobeholdere med transportanl\u00e6g og t\u00f8rreblandings- og rensningsanl\u00e6g, hvor kornet ved hj\u00e6lp af luftstr\u00f8mme, magneter og b\u00f8rster befries for urenheder, s\u00e5kaldte konditionsr\u00f8r, hvor den f\u00f8r formalingen bibringes kornet en passende fugtighedsgrad. Selve formalingen sker i valsestole med riflede eller glatte st\u00e5lvalser, hvorefter melet sigtes i plansigter, der er besp\u00e6ndt med sigteflor. Ved fladem\u00f8lleri g\u00e5r man mere gradvis frem, idet skaldelene efterh\u00e5nden frasigtes, og der opn\u00e5s et lysere og mere bageegnet mel. Her i landet er det p\u00e5budt ved lov at tils\u00e6tte vitaminer, jern og kalk til hvedemelet.<\/span><\/div>\n
Kilde: Lokalhistorisk Arkiv, Br\u00f8nderslev. Avisudklip. Afskrift fra PEAs artikel.<\/span><\/div>\n
Den gamle m\u00f8lle i Drachmannsgade\/\u00d8stergade m\u00e5tte vige for andet i 1975.<\/span><\/div>\n
\nOda Poulsen hvis mand drev m\u00f8llen en \u00e5rr\u00e6kke ser p\u00e5 ved nevrivningen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n
<\/div>\n
Hvor mange kornkv\u00e6rnende m\u00f8ller fandtes der i Vester Br\u00f8nderslev eller for den sags skyld Br\u00f8nderslev i gamle dage?<\/span><\/div>\n
I dag findes der p\u00e5 Nejst mark en masse vindm\u00f8ller, men det er en helt anden sag.<\/span><\/div>\n
Tekst fra AaS, den 8.3.1975 (for 47 \u00e5r siden)<\/i>:<\/u><\/span><\/div>\n
Den 100-\u00e5rige \u201dByens M\u00f8lle\u201d i Drachmanns-gade i Br\u00f8nderslev sank mandag i grus og et Br\u00f8nderslev-bybillede forsvandt. Store entrepren\u00f8rmaskiner gik til angreb p\u00e5 den gamle m\u00f8lle, der holdt stand i et par timer, og i dag, er der kun tomten tilbage af det engang s\u00e5 stolte bygningsv\u00e6rk.<\/span><\/div>\n
M\u00f8llens ejer, modelsnedker Carsten Holt Christensen, der har v\u00e6rksted ved siden af m\u00f8llen, vil udvide sine produktionslokaler, og s\u00e5 var der ikke l\u00e6ngere plads til den gamle m\u00f8lle, der i mange \u00e5r har v\u00e6ret et vartegn for det \u00f8stlige Br\u00f8nderslev. Han k\u00f8bte i 1969? m\u00f8llen af fru Oda Poulsen, enke efter m\u00f8ller Henry Poulsen, der senest drev m\u00f8llen, til sidst som foderstofforretning. Oda Poulsen fulgte nedrivningen onsdag, og det var med vemod hun s\u00e5 m\u00f8llen styrte sammen. M\u00e5ske er jeg sentimental, men det er ikke morsomt at st\u00e5 og se p\u00e5, at det, der engang var vores levevej, nu m\u00e5 forsvinde. Jeg havde gerne set myndighederne tage skridt til en fredning af den gamle m\u00f8lle, siger fru Oda Poulsen.<\/span><\/div>\n
Byens m\u00f8lle blev bygget for omkring 100 \u00e5r siden.<\/span><\/div>\n
Den f\u00f8rste ejer var m\u00f8ller S\u00f8ren Chr. Nielsen, og senere blev den overtaget af m\u00f8ller Jesper Jensen.<\/span><\/div>\n
I 1896 blev m\u00f8llen \u00f8delagt af en brand, men blev senere genopbygget.<\/span><\/div>\n
Senere har sognefoged Anders Jensen og dennes bror, Niels Jensen, ejet m\u00f8llen.<\/span><\/div>\n
I 1960 m\u00e5tte m\u00f8llevingerne nedtages, de var blevet for gamle, og i flere \u00e5r er m\u00f8llekv\u00e6rnen drevet ved motorkraft.<\/span><\/div>\n
“Byens m\u00f8lle” i Br\u00f8nderslev er optaget i bogen \u201cDanske M\u00f8ller\u201d, der er udgivet under medvirken af Cand. Phil Niels Meyn. S\u00e5 snart der er ryddet op p\u00e5 tomten, begynder Carsten Holt Christensen sin udvidelse af v\u00e6rkstedet.<\/span><\/div>\n
Det var med nogen vemod, fra Oda Poulsen s\u00e5 sin gamle m\u00f8lle forsvinde for entrepren\u00f8rmaskinernes indgreb.<\/span><\/div>\n
Kilde: Aalborg Stiftstidende, den 8.3.1975 samt billede fra Anne-Marie R.<\/span><\/div>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/618DC1B0-5E39-499A-8DCD-3F02C8C6A8E1-600x402.jpeg\")
<\/p>\n<\/div>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/21.jpg\")
<\/div>\n<\/div>\n Ved siden af m\u00f8llen havde murermester Chr. Nielsen et cementst\u00f8beri og m\u00f8llen blev flyttet, da andelsslagteriet i 1910 blev bygget p\u00e5 grunden. M\u00f8llen blev flyttet til Agdrup, hvor den fik navnet \u201dAgdrup M\u00f8lle\u201d. <\/span><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\nDen gennemgik senere en omfattende restaurering og fik valse og sigtev\u00e6rk samt skallesten til grynm\u00f8lleri.<\/span><\/div>\nByens tredje m\u00f8lle hed \u201dNy M\u00f8lle\u201d og var bygget i 1881 p\u00e5 en grund ved Korsvejen, p\u00e5 hj\u00f8rnet af Jerslevvej og Hj\u00f8rringvejen. M\u00f8llen var i drift indtil 1936, hvor den nedbr\u00e6ndte. I m\u00f8llens sidste \u00e5r blev den kaldt \u201dKorsvejens M\u00f8lle<\/i><\/b>\u201d.<\/span><\/div>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/424050C6-4DC3-4761-90FE-BCC292042986-600x393.jpeg\")
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\nAlle tre m\u00f8ller var bygget efter den hollandske model med fire vindfang, der drives rundt af vindtrykket, og b\u00e6res af en vandret aksel, der er anbragt aksel overf\u00f8res til kv\u00e6rnen. De fire vindfang med sejlbekl\u00e6dte bagved at oprulle (svikke) noget af sejlfladen, s\u00e5 p\u00e5virkningen ikke bliver st\u00f8rre end vingen kan t\u00e5le. M\u00f8llernes vindfang var p\u00e5 mellem 28 og 32 alen (18-20 m) -1 alen = 2 fod = 62,81 cm).<\/span><\/div>\nVanskeligheden ved en rationel udnyttelse af vindkraften ligger i dels i, at man kan udf\u00f8re noget arbejde ved sm\u00e5 vindhastigheder (Brise) og heller ikke ved de store vindhastigheder (h\u00e5rd kuling). Det vil her i landet sige, at man kun kan udnytte vindm\u00f8llerne cirka halvdelen af \u00e5ret, og derfor m\u00e5 have en hj\u00e6lpemotor til tr\u00e6kkraft, n\u00e5r vindkraften ikke kan benyttes.<\/span><\/div>\nSenere, med udnyttelsen af damp og elektricitet, g\u00e5r det nemmere. De moderne m\u00f8ller best\u00e5r af en lang r\u00e6kke anl\u00e6g: silobeholdere med transportanl\u00e6g og t\u00f8rreblandings- og rensningsanl\u00e6g, hvor kornet ved hj\u00e6lp af luftstr\u00f8mme, magneter og b\u00f8rster befries for urenheder, s\u00e5kaldte konditionsr\u00f8r, hvor den f\u00f8r formalingen bibringes kornet en passende fugtighedsgrad. Selve formalingen sker i valsestole med riflede eller glatte st\u00e5lvalser, hvorefter melet sigtes i plansigter, der er besp\u00e6ndt med sigteflor. Ved fladem\u00f8lleri g\u00e5r man mere gradvis frem, idet skaldelene efterh\u00e5nden frasigtes, og der opn\u00e5s et lysere og mere bageegnet mel. Her i landet er det p\u00e5budt ved lov at tils\u00e6tte vitaminer, jern og kalk til hvedemelet.<\/span><\/div>\nKilde: Lokalhistorisk Arkiv, Br\u00f8nderslev. Avisudklip. Afskrift fra PEAs artikel.<\/span><\/div>\nOve. S. Johansen<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n\n\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\nDen gamle m\u00f8lle i Drachmannsgade\/\u00d8stergade m\u00e5tte vige for andet i 1975.<\/span><\/div>\n\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/6A2478DD-21A4-4054-B19B-7B478A6D8A79-600x464.jpeg\")