{"id":35277,"date":"2022-04-14T14:48:40","date_gmt":"2022-04-14T12:48:40","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=35277"},"modified":"2024-07-02T23:31:28","modified_gmt":"2024-07-02T21:31:28","slug":"barslunds-villa-1920-2002","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/barslunds-villa-1920-2002\/","title":{"rendered":"Barslunds Villa 1920-2002"},"content":{"rendered":"

Barslunds Villa 1920 – 2002<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Niels Barslund og hans virke i Br\u00f8nderslev
\nNiels Barslund S\u00f8rensen blev f\u00f8dt den 26. juli 1886 i S\u00f8nder Barslund, Mejrup Sogn, Ringk\u00f8bing\u00a0Amt. Han var former (arbejder i et st\u00f8beri; som udf\u00f8rer formningen og som regel ogs\u00e5 st\u00f8bningen) ved\u00a0vielsen i 1910 og ved den \u00e6ldste datters f\u00f8dsel i 1913 i Holstebro.
\nNiels Barslund oprettede Br\u00f8nderslev Jernst\u00f8beri og Maskinfabrik p\u00e5 hj\u00f8rnet af Gravensgade og Nygade\u00a0 1913. F\u00f8lgelig, var han jernst\u00f8ber ved s\u00f8nnen f\u00f8dsel i 1916, og familien boede i Mortensgade (Frederiksgade) samme \u00e5r.
\nBr\u00f8nderslev Jernst\u00f8beri og Maskinfabrik blev solgt til det nydannede aktieselskabet \u201dNordjyllands Jernst\u00f8beri og Maskinfabrik A\/S\u201d den 1. januar 1919 med N. Barslund som direkt\u00f8r. I denne anledning fik
\nhan udbetalt en stor sum penge.
\nI februar 1919 underskrev Barslund en k\u00f8bekontrakt vedr\u00f8rende en byggegrund bag hotel Ph\u00f8nix p\u00e5 hj\u00f8rnet af Gr\u00f8nnegade og Nygades forl\u00e6ngelse, matrikelnumrene 3et p\u00e5 1,75 album og 4bk p\u00e5 0,25 album, i alt 687 m2
\nI maj 1920 havde han betalt restk\u00f8besummen, og han fik sk\u00f8de p\u00e5 grunden.
\nDen 30 juli 1920 klokken 10 blev der foretaget en fogedforretning i Barslunds bop\u00e6l i Br\u00f8nderslev. Fogeden ville opkr\u00e6ve 5.178 kroner i skat af rekvisitus (Barslund), og i mangel p\u00e5 \u00f8jeblikkelig betaling ville
\nfogeden foretage en udpantning. Barslund foreviste en \u00e6gtepagt, hvoraf det fremgik, at hele hans indbo\u00a0var undergivet hustruens s\u00e6reje. Villaen var vurderet til 50.000 kroner. Fogedforretningen blev udsat,og fogedretten blev h\u00e6vet.<\/p>\n

Den 27. august 1920 klokken 15.30 blev der igen foretaget en fogedforretning i direkt\u00f8r Barslund private lejlighed, fordi Barslund skyldte aktieselskabet A. C. Rasmussen & Co i Stubbek\u00f8bing1 5.502 kroner. Barslund hustru var tilstede, og hun skulle betale bel\u00f8bet. Det registrerede og vurderede var f\u00f8lgende: Villaen var vurderet til 80.000 kroner. Fogedforretningen blev udsat, og fogedretten blev h\u00e6vet.<\/p>\n

Den 11. oktober 1920 blev der foretaget en tvangsauktion over villaen, uden at fogedretten kom til nogen konklusion.<\/p>\n

A. C. Rasmussen i Stubbek\u00f8bing var en maskinfabrik, som fremstillede landbrugsmaskiner. Den var aktiv i perioden 1916 – 1930.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den 10. december 1920 var der igen tvangsauktion over villaen, og der var intet til d\u00e6kning af de to h\u00e6ftelser for skat til Br\u00f8nderslev Kommune og til A. C. Rasmussen i Stubbek\u00f8bing. De to h\u00e6ftelser blev dog f\u00f8rst udslettet af pantebogen den 24. maj 1921, alts\u00e5 to dage f\u00f8r tvangsauktionen blev genoptaget. T\u00f8mrermester Otto F\u00e6rch og murermester Alfred Kj\u00e6r fik overdraget villaen som ubetalte panthavere for 65.000 kroner if\u00f8lge Vendsyssel Tidende den 10. december 1920.
\nDen 26. maj 1921 klokken 15.00 blev tvangsauktionen genoptaget p\u00e5 fogedrettens kontor i Hj\u00f8rring.
\nBr\u00f8nderslev Bank havde en 1. prioritetsfordring p\u00e5 40.274 kroner, og t\u00f8mrermester F\u00e6rch og murermester Kj\u00e6r havde en 2. prioritetsfordring p\u00e5 25.722 kroner. Da F\u00e6rch og Kj\u00e6r afgav et auktionsbud p\u00e5 40.300 kroner, eragtede (d\u00f8mte) fogeden: \u201dDen Niels Barslund forhen tilh\u00f8rende ejendom (villaen) udl\u00e6gges herved til t\u00f8mrermester Otto F\u00e6rch og murermester Alfred Kj\u00e6r. \u201d Fogedforretningen blev sluttet, og fogedretten blev h\u00e6vet. Vurderingssummen til ejendomsskyld var 55.000 kroner.
\nBarslund boede derefter nogen tid i S\u00e6by og i \u00c5lborg.
\nFamilien boede i 1925 og 1930 i en lejlighed i Gravensgade 10 i Br\u00f8nderslev, og Niels var jernst\u00f8ber.<\/p>\n

Niels Barslund var en person med mange interesser. I slutningen af november 1916 blev han valgt ind i\u00a0menighedsr\u00e5det i Br\u00f8nderslev for Indre Mission.
\nHan stillede op p\u00e5 en 6. plads p\u00e5 Indre Missions liste til menighedsr\u00e5d valget i 1930. Han blev ikke\u00a0valgt, da listen kun fik valgt 3 medlemmer.
\nDer var generalforsamling i afholdsforeningen \u201dBl\u00e5 Kors\u201d i april 1931, og Barslund sluttede generalforsamling med aftenandagt.
\nJernst\u00f8ber Niels Barslund havde forpagtet Lang\u00e5 Jernst\u00f8beri for 5 \u00e5r med fork\u00f8bsret, og derfor forlod\u00a0han Br\u00f8nderslev ved slutningen af 1932.
\nNiels Barslund virke udenfor Br\u00f8nderslev.
\nFabrikanterne Barslund og Brandstrup, Br\u00f8nderslev, k\u00f8bte ejendommen Danmarksgade 82 i Frederikshavn i juli 1919 for at oprette en filial af bilforretningen i Br\u00f8nderslev. Ejendommen blev solgt til den
\nhjemvendte amerikaner, chauff\u00f8r Albert Georg Wilhelmsen i juni 1920.
\nFabrikant Barslund, Br\u00f8nderslev, forpagtede S\u00e6by Jernst\u00f8beri for et tidsrum af 5 \u00e5r, og overtagelsen af virksomheden fandt sted den 10. september 1920. Der skulle ske en betydelig udvidelse af virksomheden, idet der skulle anskaffes nye forme og maskiner med mere, og virksomheden ville besk\u00e6ftige 10 – 12 mand mere.
\nFamilien Barslund boede i en lejlighed i Krystalgade i S\u00e6by den 1. februar 1921.
\nDommerkontoret i S\u00e6by annoncerede, at der tirsdag den 25. oktober 1921 klokken 9.30 ville v\u00e6re en tvangsauktion p\u00e5 direkt\u00f8r Barslunds bop\u00e6l i S\u00e6by over en del m\u00f8bler, hvori udpantning for skatter allerede var foretaget.
\nFamilien boede derefter i nogle \u00e5r p\u00e5 Harald Jensens Vej 1 i \u00c5lborg, og Niels kaldte sig selv for fabrikant i b\u00e5de S\u00e6by og \u00c5lborg.<\/p>\n

St\u00f8berierne<\/p>\n

\"\"
\nA\/S Nordjyllands Jernst\u00f8beri og Maskinfabrik fremstillede en kartoffell\u00e6gger, der ved pr\u00f8verne har vist
\nsig at opfylde alle rimelige krav. Fabrikken fik patent p\u00e5 kartoffell\u00e6ggeren i 1919, og beg\u00e6ret efter den\u00a0var stadigt voksende.
\nNordjyllands Jernst\u00f8beri og Maskinfabrik gik konkurs i april 1921, og Br\u00f8nderslev Jernst\u00f8beri og Maskinfabrik blev oprettet i 1922.
\nDet gik d\u00e5rligt for Br\u00f8nderslev Jernst\u00f8beri i slutningen af
\n1920-erne, og i 1931 k\u00f8bte br\u00f8drene S\u00f8rensen A\/S Jysk
\nJernst\u00f8beri og Maskinfabrik, som fik st\u00f8bning af kirkeklokker og klokkespil som en specialitet.
\nKlokkest\u00f8beriet havde fremstillet klokker til r\u00e5dhusene i \u00c5rhus, Frederiksberg og Ringk\u00f8bing og blandt andet til kirkerne i Br\u00f8nderslev, Sct. Catharinae Kirke i Hj\u00f8rring, Frederikshavn, \u00d8ster Br\u00f8nderslev, Serritslev, Rold, N\u00f8rre Bj\u00e6rt, Svendborg, Sct. Knuds Kirke i Odense, Rinken\u00e6s Kirke, Ribe Domkirke, Vor Frelser kirke, Hellig\u00e5ndskirken, Lukaskirken i K\u00f8benhavn og Roskilde Domkirke.
\nSt\u00f8beriet gik fallit i 1950, og det blev overtaget af Pedersh\u00e5b
\nMaskinfabrik.<\/p>\n

Villaen og dens beboere
\nDen 10. december 1920 blev direkt\u00f8r Barslunds villa i Nygade solgt til arkitekt og t\u00f8mrermester Otto F\u00e6rch og murermester Alfred Kj\u00e6r, som ufyldestgjorte panthavere. Barslund var blevet erkl\u00e6ret konkurs for nogen tid f\u00f8r.
\nVillaens bebyggede areal var p\u00e5 350 m2,\u00a0\u00a0tagetagen var p\u00e5 197 m2
\n, og k\u00e6lderen var p\u00e5 296 m2.
\nDesuden\u00a0havde huset ud mod Nygade en meget stor \u201dvelkomsttrappe\u201d.
\nInden en ny ejer af villaen blev fundet, blev villaen lejet ud, f\u00f8rst til en tandl\u00e6ge fra juli til november\u00a01921 og dern\u00e6st til en l\u00e6ge fra januar 1922 til april 1923.<\/p>\n

\"\"
\nT\u00f8mrermester Otto F\u00e6rch k\u00f8bte Alfred Kj\u00e6rs halvpart i april 1922 for 30.000 kroner.
\nSagf\u00f8rer Anders Stigaard Kj\u00e6r fik en k\u00f8bekontrakt p\u00e5 villaen den 25. oktober 1922 med overtagelse til den 1. februar 1923 p\u00e5 Villaen. Anders Kj\u00e6r k\u00f8bte grunden tilligemed p\u00e5st\u00e5ende bygninger med mur- og s\u00f8mfast tilbeh\u00f8r, derunder kakkelovne, gasbord med apparat, 2 grubegryder, en varmeovn med kedel samt beholder p\u00e5 loftet, 20 opstillede ribbeovne med ledninger og isolering, elektriske lysindl\u00e6g med lampesteder, 3 wc\u2019er med r\u00f8r og kummer, vand- og gasindl\u00e6g, et badekar med bruse og en flagstang. Vurderingssummen til ejendomsskyld var 55.000 kroner.
\nSagf\u00f8rer Anders Stigaard Kj\u00e6r blev f\u00f8dt i 1863 i Nibe, og han flyttede til Br\u00f8nderslev i 1895. Han\u00a0havde v\u00e6ret direkt\u00f8r i Br\u00f8nderslev Bank siden 1896. Han boede i Bredgade 20 i 1921, hvorefter han\u00a0flyttede til Barslunds Villa, som han beboede i 1925 sammen med sin tvillinges\u00f8ster og to tjenestepiger.
\nOverretssagf\u00f8rer Jens Valdemar Sanvig og sagf\u00f8rer Kj\u00e6r flyttede kontorerne hen til villaen den\u00a01. april 1923. Kontorerne var i de lokaler, som vendte ud mod Nygade\/R\u00e5dhuspladsen. Kunderne\u00a0skulle s\u00e5ledes benytte velkomsttrappen. Sagf\u00f8rernes dokumenter skulle opbevares i et brandfrit rum.
\nResten af villaen blev benyttet til bolig for Kj\u00e6r familien.<\/p>\n

\"\"
\nSagf\u00f8rer Kj\u00e6r d\u00f8de den 31. marts 1930, hvorefter l\u00e6ge Engelsen k\u00f8bte villaen, men overretssagf\u00f8rer Sanvig beholdt kontorerne i villaen.
\nSanvig familien boede i Bredgade 28. Sagf\u00f8rer Sanvig flyttede sine kontorer til Dommerg\u00e5den i Bredgade ved dennes opf\u00f8relse i november 1940.
\nDen tyske bes\u00e6ttelsesmagt overtog derefter sagf\u00f8rerkontorene og v\u00e6relserne over kontorerne i villaen.
\nEfter overretssagf\u00f8rer Sanvigs d\u00f8d den 21. februar 1944,
\nk\u00f8bte dyrl\u00e6ge Helge Therkildsen huset i\u00a0Barslunds Villa<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

L\u00e6gerne Eyvind Jensen og Signe Engb\u00e6k k\u00f8bte villa og l\u00e6gepraksis pr. 1. november 1944 af Engelsen. Desuden overtog de Engelsens telefonnummer, nummer 68.
\nEyvind Jensen var f\u00f8dt i 1912, og Signe Engb\u00e6k var f\u00f8dt i 1911. De indrettede konsultationer i lokalerne ud mod R\u00e5dhuspladsen. En gang f\u00f8rte indtil et kombineret sekretariat og laboratorium til venstre med adgang til Eyvinds konsultationslokale, og til h\u00f8jre var der Signes konsultationslokale, som kun sj\u00e6ldent blev brugt, efter Signe blev skolel\u00e6ge. Ventev\u00e6relset var for enden af gangen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den 30. april 1983 oph\u00f8rte Eyvind med at v\u00e6re praktiserende l\u00e6ge, og Eyvind og Signe solgte villaen\u00a0og praksis til Hanne \u00d8sterg\u00e5rd Skak. Signe og Eyvind var de personer, som havde ejet villaen i l\u00e6ngst tid.
\nHanne Skak var f\u00f8dt i 1944. Den 12. august 1997 blev hun overfaldet med kniv af en misbruger.
\nSelvom hun kom sig fysisk, kunne hun ikke l\u00e6ngere klare at v\u00e6re praktiserende l\u00e6ge.
\nAdvokat Henrik Bj\u00f8rn Skaarup k\u00f8bte villaen i april 2002, og dermed kom der atter sagf\u00f8rerkontorer i\u00a0villaen. Skaarup renoverede og isolerede bygningen, som nu udelukkende benyttes til kontorer. Han\u00a0flyttede ind i december 2002.<\/p>\n

R\u00e5dhuspladsen
\nR\u00e5dhuspladsen blev ikke til R\u00e5dhusplads samtidigt med opf\u00f8relsen af r\u00e5dhuset i 1920 – 1921.
\nIstands\u00e6ttelsen af R\u00e5dhuspladsen, som blev vedtaget med budgettet for 1937\/38, skulle gennemf\u00f8res\u00a0inden Ungskuet i sommeren 1938. Der skulle rejses en mur mod \u00f8st til at lukke af for Klokkest\u00f8beriets\u00a0affald, og st\u00f8beriet burde form\u00e5s til at lukke godt af i nordsiden ud mod Gravensgade.
\nAnl\u00e6ggelsen af R\u00e5dhuspladsen blev f\u00e6rdig f\u00f8rst i september 1937, og villaen fik husnummeret 1.<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

Aktive arkitekter i Br\u00f8nderslev i 1920.
\nDet vides ikke med bestemthed, hvem arkitekten var til Villaen. Der var flere arkitekter, som var aktive\u00a0i Br\u00f8nderslev omkring 1920:
\n\u00b7 Valdemar Schmidt (1864 – 1944), K\u00f8benhavn, afgangsbevis fra Kunstakademiet, tegnede blandtandet St. Johannes Kirke i \u00c5rhus i 1902 – 1905 og Br\u00f8nderslev Kirke i 1920 – 1922.
\n\u00b7 Hans Vejby Christensen (1869 – 1945), Hj\u00f8rring, afgangsbevis som bygningskonstrukt\u00f8r fra \u00c5rhus tekniske Skole, studierejse til Tyskland og \u00d8strig, tegnede samtlige sygehus i Hj\u00f8rring Amt siden 1904, blandt andet Br\u00f8nderslev Sygehus i 1913 – 1914, cirka 80 skolebygninger i Hj\u00f8rring
\nAmt, og Br\u00f8nderslev R\u00e5dhus i 1919 – 1920. Desuden var han tilsynsf\u00f8rende arkitekt ved Hj\u00f8rring Privatbaner.
\n\u00b7 Otto F\u00e6rch (1879 – 1964), Br\u00f8nderslev, blandt andet tegnede udvidelsen af Br\u00f8nderslev Baneg\u00e5rd i 1916 og Frederikshavn Svineslagteri i 1929.
\n\u00b7 Charles Jensen (1882 – 1939), Br\u00f8nderslev og fra 1918 i N\u00f8rresundby. Han var mureruddannet fra Jerslev-egnen, og han fik gennembrud f\u00f8r 1. verdenskrig, som b\u00e5de kirkearkitekt og stationsbyernes arkitekt. Han tegnede blandt andet Br\u00f8nderslev Banks bygning i 1917 – 1918 og Kvissel Kirke.<\/p>\n

\u00b7 Jens Knudsen (1891 – 1971), Br\u00f8nderslev, ansat hos Charles Jensen i 1918. Han blev ogs\u00e5 bygningsinspekt\u00f8r for Br\u00f8nderslev Kommune.<\/p>\n

Tegninger af villaen.
\nSagf\u00f8rerne beh\u00f8vede et brandfrit rum til opbevaring af dokumenterne. Derfor blev det brandfri rum\u00a0bygget i 1922 eller 1923.
\nDenne plan over sagf\u00f8rerkontorerne blev tegnet i 1946 i anledning af, at Eyvind Jensen ville \u00e6ndre\u00a0nogle skillev\u00e6gge i det, som skulle blive til konsultationen ud mod R\u00e5dhuspladsen.<\/p>\n

\"\"(<\/p>\n

L\u00e6ge Kaj Engelsen havde brug for en indgang til patienterne i 1930 samt en indgang til boligen udover k\u00f8kkenindgangen fra haven. Desuden var der brug for en garage til bilerne. Arkitekten havde ogs\u00e5 tegnet villaens stueetage.<\/p>\n

\"\" \"\"
\nDisse tegninger var signeret af arkitekt Aage Kornerup Bang i august 1930 i Risskov, \u00c5rhus. Kornerup Bang (1882 – 1963) havde afgang fra Kunstakademiet i 1909, studierejser i 1905 til Italien og i 1912 til Holland, Belgien og Frankrig, var arkitekt ved De danske Statsbaner fra 1913, i K\u00f8benhavn indtil 1920 og dern\u00e6st afdelingsarkitekt for DSB (Banedanmark) i \u00c5rhus indtil 1946. Desuden udf\u00f8rte han opgaver for private personer. Da det brandfri rum ikke var med p\u00e5 tegningen, m\u00e5 tegningen v\u00e6re udf\u00f8rt p\u00e5 grundlag af tegninger, som arkitekten havde i forvejen. Derfor m\u00e5 den oprindelige arkitekt i 1920 have v\u00e6ret Aage Kornerup Bang.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Disse tegninger var signeret af arkitekt Jens Knudsen i Br\u00f8nderslev i 1946.<\/p>\n

Frode Engb\u00e6k som boede i villaen fra november 1944 til august 1963<\/p>\n

Kilder: Dansk Architektstat 1925, Nordjyske historiske avisarkiv, Br\u00f8nderslev kommunes byggesagsarkiv, B<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Barslunds Villa 1920 – 2002 Niels Barslund og hans virke i Br\u00f8nderslev Niels Barslund S\u00f8rensen blev f\u00f8dt den 26. juli 1886 i S\u00f8nder Barslund, Mejrup Sogn, Ringk\u00f8bing\u00a0Amt. Han var former (arbejder i et st\u00f8beri; som udf\u00f8rer formningen og som regel ogs\u00e5 st\u00f8bningen) ved\u00a0vielsen i 1910 og ved den \u00e6ldste datters f\u00f8dsel i 1913 i Holstebro. … L\u00e6s videre “Barslunds Villa 1920-2002”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-35277","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/35277","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=35277"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/35277\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":35369,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/35277\/revisions\/35369"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=35277"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=35277"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=35277"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}