{"id":35258,"date":"2022-04-14T11:10:45","date_gmt":"2022-04-14T09:10:45","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=35258"},"modified":"2022-05-18T21:24:10","modified_gmt":"2022-05-18T19:24:10","slug":"broenderslev-sygehus","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/broenderslev-sygehus\/","title":{"rendered":"Br\u00f8nderslev Sygehus – bevar eller skrot"},"content":{"rendered":"

Br\u00f8nderslev Sygehus<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Br\u00f8nderslev Sygehus blev taget i brug den 1. februar 1895.<\/p>\n

Det blev placeret i Tunnelgade mellem s\u00f8en i Hedelund og fabrikken Pedershaab, som blev opf\u00f8rt i 1886. Det var uheldigt og ikke gennemt\u00e6nkt, da en fabrik st\u00f8jer, hvilket var til stor gene for patienter og personale p\u00e5 sygehuset.<\/p>\n

Sygehuset blev ogs\u00e5 hurtigt for lille med sine 10 sygesenge og 10 senge til brug ved eventuelle epidemier. Der var s\u00e5gar et enkelt sygev\u00e6relse til sindssyge.<\/p>\n

Hj\u00f8rring Amtsr\u00e5d besluttede at opf\u00f8re et nyt sygehus i N\u00f8rregade p\u00e5 den vestre side n\u00e6sten oppe ved Tolstrupvej.<\/p>\n

Det nye sygehus havde 38 sygesenge og en afdeling med 12 senge til epidemier.<\/p>\n

Fabrikant Peder Nielsen k\u00f8bte det gamle sygehus med henblik p\u00e5 fremtidige udvidelser.<\/p>\n

Nogle af bygningerne blev lavet om til beboelse, og der blev lavet kontor til vinduesfabrikken, men de gamle sygehusbygninger blev revet ned lidt efter lidt for at give plads til fabriksudvidelser.<\/p>\n

Den sidste bygning blev fjernet i begyndelsen af 1970\u2019erne.<\/p>\n

Br\u00f8nderslev Sygehus blev udvidet i flere omgange, f\u00f8rst i 1950\u2019erne til 93 senge. S\u00e5 i 1963 blev sygehuset delt op i afdelinger med en medicinsk afdeling med 53 senge, en kirurgisk afdeling med 55 senge og en b\u00f8rneafdeling med 28 senge.<\/p>\n

Ved kommunalreformen i 1970 blev amterne ogs\u00e5 lagt sammen til st\u00f8rre enheder. S\u00e5ledes blev Nordjyllands Amt sammensat af Hj\u00f8rring-, Aalborg- og Noget af Randers- og Thisted amt<\/p>\n

I de oprindelige amter var der mange mindre sygehuse, og det var ikke muligt at drive dem p\u00e5 en \u00f8konomisk, rationel m\u00e5de.<\/p>\n

Men nu var den ansvarlige for sygehusene, Nordjyllands Amt blev s\u00e5 stor, at mange af de sm\u00e5 sygehuse blev nedlagt samtidig med, at de store hospitaler, Aalborg Kommunehospital og Amtssygehuset blev sl\u00e5et sammen til at v\u00e6re Aalborg Sygehus.<\/p>\n

Br\u00f8nderslev sygehus overlevede oml\u00e6gningerne ogs\u00e5 i 1986, da nogle af de st\u00f8rre sygehuse som i Nibe og Fjerritslev blev nedlagt.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Siden 1980\u2019erne har amternes \u00f8konomi v\u00e6ret under voldsomt pres, fordi Folketinget og regering begyndte at styre amternes \u00f8konomi, s\u00e5 de ikke selv var herre over skatteindt\u00e6gterne. Selvom Nordjyllands Amtsr\u00e5d kunne se n\u00f8dvendigheden af at g\u00f8re noget drastisk ved sygehusstrukturen, var det ikke \u00f8konomisk muligt.<\/p>\n

I den periode blev sandsynligheden for, at flere mindre sygehuse, der i blandt Br\u00f8nderslev Sygehus, ville blive nedlagt.<\/p>\n

Br\u00f8nderslev Sygehus r\u00e5dede dengang over 114 senge, og statistikken fort\u00e6ller, at der var ca. 4.000 indl\u00e6ggelser og ca. 28.000 sengedage om \u00e5ret og en venteliste p\u00e5 ca. 700 patienter.<\/p>\n

P\u00e5 Br\u00f8nderslev Sygehus specialiserede man sig i nogle af de banale sygdomme som brok og \u00e5reknuder. Af tallene ses det, at Br\u00f8nderslev sendte ca. 1.000 patienter til Aalborg om \u00e5ret, men modsat sendte Aalborg Sygehus 1.500 patienter til Br\u00f8nderslev.<\/p>\n

Indenfor sygehusv\u00e6senet var der nogle regler om, hvor mange af kommunens egne borgere, der skulle behandles p\u00e5 det lokale sygehus. Amtet havde krav om en \u201dlokald\u00e6kningsgrad\u201d p\u00e5 75%, hvilket bet\u00f8d at Br\u00f8nderslev Sygehus skulle v\u00e6re i stand til at behandle 75% af de lokale borgere, som havde behov for behandling p\u00e5 et sygehus.<\/p>\n

Br\u00f8nderslev Sygehus havde kun en lokald\u00e6kningsgrad p\u00e5 46%, og kurven var svagt nedadg\u00e5ende. Det satte Br\u00f8nderslev Sygehus i en udsat position for nedlukning.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld var Br\u00f8nderslev Sygehus et af amtets og Danmarks billigste sygehus m\u00e5lt p\u00e5 prisen for en seng om dagen p\u00e5 ca. 2.400 kr.<\/p>\n

Desuden var sygehuset effektivt med korte ventetider og med moderne apparatur til specialbehandlingerne, budgetterne overholdes, og der var et godt samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af organisationen.\u00a0Men lokald\u00e6kningsgraden var for lav.<\/p>\n

I 1989 begynder rygterne om nedl\u00e6ggelse af Br\u00f8nderslev Sygehus at brede sig p\u00e5 baggrund af den revision af sygehusplanerne, som amtet var i gang med. Det var egentlig pudsigt, hvor rygterne stammede fra, for kommissoriet for revisionen var, at ingen sygehuse m\u00e5 nedl\u00e6gges.<\/p>\n

Det foranledigede, at \u201dSt\u00f8tteforening til bevarelse af Br\u00f8nderslev Sygehus\u201d blev oprettet.<\/p>\n

Med et medlemstal p\u00e5 40 fra begyndelsen skete der dog en udvikling i foreningen, s\u00e5 der i oktober 1989 var n\u00e6sten 600 medlemmer.<\/p>\n

St\u00f8tteforeningen m\u00e5l var at skaffe en halv million kroner til indk\u00f8b af en scanner til sygehuset, men indtil videre var der kun 7.000 kr. i kassen.<\/p>\n

I begyndelsen af 1990 faldt en bombe i diskussionen om sygehusets fremtid. P\u00e5 et m\u00f8de med amtets Sundhedsudvalg og embedsm\u00e6nd fra sundhedsforvaltningen blev et forslag fremlagt om at erstatte Br\u00f8nderslev Sygehus med et sundhedscenter.<\/p>\n

Udvalget havde vedtaget, at offentligheden ikke skulle informeres f\u00f8r, udvalgsmedlemmerne havde diskuteret sagen med deres bagland i de politiske partier.<\/p>\n

Anni Guldberg Madsen var medlem af sundhedsudvalget og var chokeret over embedsm\u00e6ndenes udspil, og hun agtede ikke at respektere uds\u00e6ttelsen om information til borgerne, og det blev begyndelsen til den til tider f\u00f8lelsesladede debat om fremtiden for Br\u00f8nderslev Sygehus.<\/p>\n

St\u00f8tteforeningen til bevarelse af Br\u00f8nderslev Sygehus ville gerne holde et m\u00f8de med Anni Guldberg Madsen, men hun kunne alligevel ikke fort\u00e6lle om konkrete planer, og det kunne andre fra sundhedsudvalget heller ikke.<\/p>\n

Indtil da var der ingen planer, der var kun en ide om at erstatte sygehuset med et sundhedscenter.<\/p>\n

Men nu var mistanken vakt hos Br\u00f8nderslevs borgere og ikke mindst hos personalet p\u00e5 sygehuset.<\/p>\n

De politiske partier havde op til valget i 1989 stort set alle haft fremtiden for Br\u00f8nderslev Sygehus p\u00e5 programmet.<\/p>\n

Socialdemokratiet, Venstre, Kristelig Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet gav alle deres uforbeholdne st\u00f8tte til, at de sm\u00e5 sygehuse skulle bevares.<\/p>\n

Debatten rasede i alle medier og p\u00e5 m\u00f8der, og der blev lavet arrangementer med henblik p\u00e5 at samle penge sammen til st\u00f8tteforeningen.<\/p>\n

Midt i alt diskussionen meddelte adm. direkt\u00f8r Svend Erik Christensen fra A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik, at Rigmor Nielsens Fond ville donere en ultralydsscanner til Br\u00f8nderslev Sygehus. Svend Erik Christensen understregede, at alle p\u00e5 fabrikken st\u00f8ttede bevarelsen af sygehuset, og han sagde med overbevisning:<\/p>\n

\u201dDet vil koste menneskeliv at lukke Br\u00f8nderslev Sygehus.\u201d<\/p>\n

Donationen blev trukket tilbage, da amtsr\u00e5det ikke ville acceptere, at giveren af gaven ville bestemme, at den var til Br\u00f8nderslev Sygehus.<\/p>\n

Amtsr\u00e5det ville selv bestemme, hvor deres udstyr skulle placeres. Yderligere ville det udl\u00f8se ekstra driftsomkostninger at skulle betjene og vedligeholde scanneren.<\/p>\n

Her vejede amtsr\u00e5det bestemmelsesret og \u00f8konomi over forbedring i behandling af patienter.<\/p>\n

P\u00e5 samme tidspunkt foreslog amtsr\u00e5det at nedl\u00e6gge Br\u00f8nderslev Sygehus og erstatte det med et sundhedscenter.<\/p>\n

De mindre sygehuse i amtet skulle gennemg\u00e5 store tilpasninger for at passe ind i den nye sygehusstruktur, amtet arbejdede med.<\/p>\n

Denne sag optog utroligt mange borgere b\u00e5de i Br\u00f8nderslev og i kommuner langt ude i horisonten<\/p>\n

Diskussionen om fremtiden for Br\u00f8nderslev Sygehus b\u00f8lgede frem og tilbage, men s\u00e5 i 1995 besluttede amtsr\u00e5det at investere 8,1 mio. kr. \u00a0i sygehuset til oprettelse af terapilokaler.<\/p>\n

I 2006 var der et personale p\u00e5 150 personer, hvoraf 22 var terapeuter.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I tiden op til nu i 2021 er mange hundrede patienter blev genoptr\u00e6net i Br\u00f8nderslev, med rigtig flotte resultater, og centeret f\u00e5r ros fra b\u00e5de patienter og organisationer.<\/p>\n

Der sponseres midler fra mange fonde til udstyr og indretning som en anerkendelse fra borgernes side for det gode arbejde.<\/p>\n

Trods det fortsatte politikerne i amtsr\u00e5det og senere Region Nordjylland med at dr\u00f8fte sygehusstrukturen i Nordjylland. Nedl\u00e6gning af det navnkundige rehabiliteringscenter er stadig meget ofte til dr\u00f8ftelse, men det er der endnu ikke truffet beslutning om.<\/p>\n

Denne vedvarende trussel er meget frustrerende for personalet og borgerne i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n

Det er d\u00e5rlig ledelsesstil igen og igen at true med lukning af en arbejdsplads. Det g\u00f8r personalet usikker p\u00e5 egen person og er bestemt ikke inspirerende for kulturen og stemningen p\u00e5 arbejdspladsen.<\/p>\n

Det vidner ogs\u00e5 om en v\u00e6gelsindet overordnet ledelse, som ikke er i stand til igennem mange \u00e5r at tr\u00e6ffe kvalificerede beslutninger.<\/p>\n

Det er vilk\u00e5rene, n\u00e5r skiftende folkevalgte politikere skal tage stilling til store opgaver. De vil gerne g\u00f8re det bedste for borgerne samtidig med, at mange af dem er populistiske og prioriter egen situation i systemet alt for h\u00f8jt. De vil gerne genv\u00e6lges.<\/p>\n

P\u00e5 trods af s\u00e5danne usikre arbejdsvilk\u00e5r forts\u00e6tter personalet p\u00e5 Br\u00f8nderslev Rehabiliteringscenter ufortr\u00f8dent med at genoptr\u00e6ne hjerneskadede mennesker, til at f\u00e5 s\u00e5 god en livskvalitet, som det er muligt.<\/p>\n

Det er prisv\u00e6rdigt.<\/p>\n

S\u00e5 mangler kun et ansvarligt og handlekraftigt regionsr\u00e5d, der vil se kendsgerningerne i \u00f8jnene og anerkende, at det vil v\u00e6re ansvarsl\u00f8st at flytte opgaverne med rehabilitering fra Br\u00f8nderslev til en anden lokation i regionen.<\/p>\n

Alle, som har pr\u00f8vet at flytte en virksomhedskultur til andre omgivelser, ved, at det stort set er umuligt.<\/p>\n

 <\/p>\n

Tonny Bistrup
\naugust 2021<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Br\u00f8nderslev Sygehus Br\u00f8nderslev Sygehus blev taget i brug den 1. februar 1895. Det blev placeret i Tunnelgade mellem s\u00f8en i Hedelund og fabrikken Pedershaab, som blev opf\u00f8rt i 1886. Det var uheldigt og ikke gennemt\u00e6nkt, da en fabrik st\u00f8jer, hvilket var til stor gene for patienter og personale p\u00e5 sygehuset. Sygehuset blev ogs\u00e5 hurtigt for … L\u00e6s videre “Br\u00f8nderslev Sygehus – bevar eller skrot”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-35258","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/35258","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=35258"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/35258\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":35268,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/35258\/revisions\/35268"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=35258"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=35258"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=35258"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}