![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede7-1.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
\u201dHej Tonny – kunne du ikke have lyst til at skrive om dit liv, dine oplevelser og din erhvervsm\u00e6ssige l\u00f8bebane. Det skal i s\u00e5 fald indg\u00e5 i et bogs\u00e6t, jeg er ved at udgive.\u201d<\/p>\n
Min gode sangerbroder Jens Otto Madsen ringede til mig og stillede dette overraskende sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det skulle lige vendes nogle gange i hovedet. Det smigrede mig egentlig, og jeg indvilligede efter nogle minutter i at g\u00e5 i gang med opgaven.<\/p>\n
Beretningen er en gennemgang af mine private oplevelser og min erhvervsm\u00e6ssige l\u00f8bebane gennem mit 78-\u00e5rige liv. Alderen begr\u00e6nser un\u00e6gtelig, hvad jeg erindrer, men jeg skriver efter bedste hukommelse, og hvad der findes af dokumentation. Der kan m\u00e5ske ind imellem v\u00e6re beskrevet nogle erindringer, der aldrig har fundet sted, men jeg lyver ikke bevidst.<\/p>\n
Gennem de mange \u00e5r har der selvf\u00f8lgelig v\u00e6ret nogle ubehagelige bump og episoder, som jeg springer over. Jeg har ikke til hensigt at s\u00e5re eller forn\u00e6rme nogen, men pr\u00f8ver hovedsagelig at skrive i en positiv \u00e5nd.<\/p>\n
Jeg h\u00e5ber, du f\u00e5r forn\u00f8jelse af at l\u00e6se min beretning. Der st\u00e5r m\u00e5ske noget, som du kan nikke genkendende til.<\/p>\n
God l\u00e6selyst<\/p>\n
Jeg er f\u00f8dt i Jerslev i 1943 som mine for\u00e6ldres f\u00f8rste barn. Vi boede i den ene ende af et lille hus beliggende i den nuv\u00e6rende Kal\u00f8gade. I huset nedenfor boede Sme\u2019Frederik og Frederikke. Lidt l\u00e6ngere nede p\u00e5 sydsiden af Fan\u00f8gade l\u00e5 Adventistskolen.<\/p>\n
Min far, Thorvald Bistrup, var meget fodboldinteresseret, og i England var der en fodboldspiller, han var meget begejstret for. Han hed Tonny, s\u00e5 det skulle jeg ogs\u00e5 hedde.<\/p>\n
Det navn gav mig nogle ydmygende oplevelser i skoletiden, for der var ogs\u00e5 piger, der hed Tonny, for eksempel radiohandlerens j\u00e6vnaldrende datter, og s\u00e5 skulle man jo drilles. Udtrykket mobning var ikke opfundet endnu.<\/p>\n
Jeg var fem \u00e5r, da vi flyttede fra Jerslev, s\u00e5 der er ikke mange erindringer derfra.<\/p>\n
Jeg husker dog optakten til en nyt\u00e5rsaften, hvor far ville l\u00e6re mig at t\u00e6nde og straks smide en lynkineser (et lille gult kanonslag med kort lunte). Jeg holdt lynkineseren, og far t\u00e6ndte med en t\u00e6ndstik, men jeg smed ikke noget fra mig, s\u00e5 lynkineseren sprang i min h\u00e5nd.<\/p>\n
Der skete ingen skade p\u00e5 min h\u00e5nd udover, det gjorde dj\u00e6velsk ondt, og jeg skreg i vilden sky.<\/p>\n
Men nyt\u00e5rsaften var totalt \u00f8delagt, for min mor, Gudrun, snakkede overhovedet ikke til min far resten af dagen.<\/p>\n
En vinter med frost og sne havde eleverne i Adventistskolen lavet en glidebane p\u00e5 fortovet. De morede sig v\u00e6ldigt, men jeg m\u00e5tte ikke v\u00e6re med.<\/p>\n
Jeg har m\u00e5ske lidt af min mors temperament, for medens eleverne var til undervisning, str\u00f8ede jeg sand p\u00e5 glidebanen og viste mig klogelig ikke ved skolen i nogle dage.<\/p>\n
Begge mine hold bedstefor\u00e6ldre boede ogs\u00e5 i Jerslev, og de var flinke til at passe mig, n\u00e5r mine for\u00e6ldre skulle noget.<\/p>\n
Min fars for\u00e6ldre Emma og Aksel Pedersen boede i Voldgade, der hvor der nu er busholdeplads.<\/p>\n
Mine bedstefor\u00e6ldre boede i den nordlige del af huset, og de delte udend\u00f8rs lokum med familien Hansen, der boede i den anden ende.<\/p>\n
Bedstemor Emma, en stor og m\u00e6gtig dame, var kogekone p\u00e5 Jerslev Kro. Hun kunne lave mad, som br\u00f8drene Price ikke kunne konkurrere med, hvad ang\u00e5r forbrug af sm\u00f8r og fl\u00f8de.Det var altid en stor forn\u00f8jelse, n\u00e5r hun samlede familien til spisning. Med undtagelse af Bedstefar Aksel og min far, lignede begge fars br\u00f8dre og senere jeg selv og mange af mine f\u00e6tre og kusiner Bedstemor Emma, s\u00e5 det har nok ligget i generne.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede1-390x600.png\")
<\/p>\n
Bedstefar Aksel arbejdede \u201dved vejen\u201d med at asfaltere vejene i Jerslev. Det foregik alt sammen manuelt og var h\u00e5rdt og slidsomt.<\/p>\n
I juletiden var han reservepost, og det var almindeligt dengang at byde posten p\u00e5 kaffe og mange steder ogs\u00e5 en snaps i juletiden. Jeg har ofte set en hum\u00f8rfyldt bedstefar komme hjem p\u00e5 lidt usikre ben, og s\u00e5 blev Bedste Emma sur, og hun kunne r\u00e5be h\u00f8jt. Det s\u00e5 nu ikke ud til at p\u00e5virke Bedstefar Aksel n\u00e6r s\u00e5 meget som br\u00e6ndevinen.<\/p>\n
N\u00e5r der var bal p\u00e5 Jerslev Kro, var det Bedstefar Aksel der stillede borde og stole an, og han passede ogs\u00e5 garderoben. Dengang r\u00f8g de fleste mennesker tobak, s\u00e5 n\u00e5r ballet var slut, t\u00f8mte bedstefar askeb\u00e6grene og tog asken med hjem, s\u00e5 han kunne dyppe sin skr\u00e5tobak der i, inden skr\u00e5en kom i munden.<\/p>\n
Efter bes\u00e6ttelsen begyndte mange at bruge tyggegummi, og s\u00e5 m\u00e5tte Bedstefar Aksel til at si tobakken, inden han dyppede skr\u00e5en, for han var ikke meget for at bruge andre folks brugte tyggegummi.<\/p>\n
Min mors for\u00e6ldre boede i et lille husmandssted med to k\u00f8er og lidt landbrug. Der var m\u00f8dding og udend\u00f8rs lokum med iturevet avispapir til at t\u00f8rre med. N\u00e5r spanden var fyldt op, t\u00f8mte Bedstefar S\u00f8ren den i m\u00f8ddingen, og spanden kom p\u00e5 plads igen. Jeg tror, det var v\u00e6ldig smart med det hul i d\u00f8ren med form som et hjerte.<\/p>\n
Ejendommen er der stadigv\u00e6k, men uden landbrug. Den ligger i Borgergade mellem pr\u00e6steg\u00e5rden og Adventistkirken.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede3-317x600.png\")
\nJeg har flere gange overnattet hos dem med en tonstung dyne i en seng, der stod op ad en ydermur. Om vinteren var der klar is p\u00e5 den indvendige side af muren. Der var ikke isoleret med noget som helst, s\u00e5 der skulle fyres godt op om vinteren.Bedste Marie var en lille gesvindt dame, der stod meget tidligt op for at fyre op i det store st\u00f8bejernskomfur og kakkelovnen i dagligstuen. S\u00e5 n\u00e5r Bedstefar S\u00f8ren stod op nogle timer senere, havde bedstemor taget sin insulin i l\u00e5ret med en meget lang kanyle. Der var frisklavet kaffe og morgenmad til bedstefar, som kunne nyde varmen fra komfur og kakkelovn og ofte friskbagt br\u00f8d.<\/p>\n
Bedstefar S\u00f8ren stammede fra et omr\u00e5de, der hed Krattet, og mange kaldte ham Krat S\u00f8ren. Han var en temperamentsfuld mand. Jeg har h\u00f8rt ham sk\u00e6ndes med en landmand, der var meget missionsk, og selvom bedstefar gik i kirke hver s\u00f8ndag, s\u00e5 kunne han p\u00e5 kort tid over\u00f8se den stakkels landmand med alle de bandeord, der var p\u00e5 mode.<\/p>\n
Jeg tror min mor og jeg, samt de fleste af mors 11 s\u00f8skende har arvet temperamentet fra Bedstefar S\u00f8ren.<\/p>\n
N\u00e5r de passede mig, og vi havde spist frokost, lagde Bedstefar sig p\u00e5 divanen, der stod ved vinduet ud til vejen, og jeg l\u00e5 ved siden af ham. Det blev ikke til s\u00e5 meget s\u00f8vn, for hver gang, der h\u00f8rtes skridt eller andre lyde ude p\u00e5 vejen, l\u00f8ftede Bedstefar overkroppen for at se, hvem der kom forbi. Nogle gange kunne han kende folk p\u00e5 skridtlyden.<\/p>\n
I 1947 fik min far arbejde p\u00e5 A\/S Peder Nielsen \u201dPedershaab\u201d i Br\u00f8nderslev. Sammen med andre cyklede han hver dag 10 km frem og tilbage til arbejdet.<\/p>\n
Det kunne v\u00e6re h\u00e5rdt om vinteren is\u00e6r hjemturen efter en travl arbejdsdag p\u00e5 Den Gamle Fabrik, som virksomheden blev kaldt i folkemunde.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede4-2-600x439.jpg\")
<\/p>\n
I 1948 flyttede vi til Br\u00f8nderslev p\u00e5 Danevej 4, hvor vi boede i stueetagen, og p\u00e5 f\u00f8rstesalen med kvist boede ejeren af ejendommen, fru S\u00f8rensen, med sin voksne datter Gerda.<\/p>\n
Senere blev ejendommen k\u00f8bt af Christian og Rosa Madsen fra S\u00e6by, og de ville bo i stueetagen, s\u00e5 vi m\u00e5tte flytte ovenp\u00e5.<\/p>\n
Ejendommen havde kun et lille toilet nede i stueetagen, og det delte alle husets beboere. N\u00e5r vi skulle p\u00e5 toilettet, m\u00e5tte vi kravle ned ad en stejl \u201dh\u00f8nsestige\u201d, som gik fra sovev\u00e6relset og ned i bryggerset. Det var is\u00e6r tr\u00e6ls om natten.<\/p>\n
Som ny tilflytter til byen var det sp\u00e6ndende for en 5-\u00e5rig dreng, der talte vendelbom\u00e5l, at skulle m\u00f8de sine fremtidige legekammerater. De var lige s\u00e5 sp\u00e6ndte p\u00e5 at m\u00f8de ham bondedrengen, og det f\u00f8rste m\u00f8de med fem seks b\u00f8rne forl\u00f8b s\u00e5ledes: \u201dHvad hedder du?\u201d Efter nogen bet\u00e6nkningstid svarede jeg forsagt: \u201dA hj\u00e6r Tonny.\u201d<\/p>\n
Det grinede de meget af, og jeg kunne have kr\u00f8bet i et musehul.<\/p>\n
Jeg fik hurtigt l\u00e6rt at tale som de nye legekammerater, jeg havde f\u00e5et.<\/p>\n
Jeg ved ikke, hvorfor den bydel, vi var flyttet til, blev kaldt Valby, som d\u00e6kkede Danevej, noget af Solvej og noget af Parkvej, der dengang hed Vester Alle. Omr\u00e5det med Sveavej, Parallelvej og resten af Solvej blev kaldt Gammel Valby.<\/p>\n
P\u00e5 lune sommeraftener kom de voksne ud p\u00e5 gaden og snakkede i klynger, medens b\u00f8rnene legede. Var vejret rigtig godt, kunne man v\u00e6re s\u00e5 heldig at blive sendt ned i byen efter en stabel ispinde, lavet p\u00e5 Br\u00f8nderslev mejeri og gik under navnet Gobi. Jeg tror en ispind kostede 25 \u00f8re. Isen var gul, for der var brugt rigtige \u00e6ggeblommer og piskefl\u00f8de. Gobiis kunne ogs\u00e5 f\u00e5s som enliters dessertis. Ingen andre m\u00e6rker is kunne hamle op med den fra Br\u00f8nderslev.<\/p>\n
Det var dengang b\u00f8rn hadede at v\u00e6re indend\u00f8rs, men meget hellere ville v\u00e6re ude at lege. Der var omkring ti j\u00e6vnaldrende b\u00f8rn, som havde deres legeplads p\u00e5 marken.<\/p>\n Jeg ved ikke, hvem marken tilh\u00f8rte, men den var vores legeplads. Vi lavede fodboldm\u00e5l, og der blev gravet huler s\u00e5 dybe, at vi n\u00e6sten kunne st\u00e5 oprejst. Der blev lagt tag over af pandeplader, som vi fandt i f\u00e6lleden. Sankthansaften var alle Valbys beboere til b\u00e5l p\u00e5 marken. N\u00e5r b\u00e5let var br\u00e6ndt n\u00e6sten ned, legede voksne som b\u00f8rn to mand frem for en enke.Nogle familier kom med store stabler \u00e6bleskiver, og der var aldrig nogen til overs. M\u00e6ndene fik sig en \u00f8l – alts\u00e5 kun 1 \u00f8l. Jeg tror nok, at b\u00f8rnene og kvinderne fik en sodavand.<\/p>\n Der blev lagt en masse kartofler ind i det nedbr\u00e6ndte b\u00e5ls gl\u00f8der, og n\u00e5r de var godt stegte, blev den sorte skorpe fjernet med en kniv under r\u00e5ben<\/p>\n og skrigen, for kartoflerne var jo brandvarme, men aldrig fik vi s\u00e5 gode kartofler som denne aften.<\/p>\n Der kunne samles jernaffald, \u201dgammelt jern\u201d, fra fabrikken, og det kunne vi s\u00e6lge for 6 \u00f8re pr. kg til LAB-manden i Mejerigade.I tilknytning til Pedershaab Maskinfabrik var der en f\u00e6lled til fabrikkens affald, som blev h\u00e6ldt ud i en skr\u00e6nt ned til et sumpomr\u00e5de med en b\u00e6k, tr\u00e6er og en del rotter.<\/p>\n B\u00f8rnene kunne ogs\u00e5 lege nede i sumpen med risiko for v\u00e5de f\u00f8dder. Der blev bygget huler i tr\u00e6erne, og med kapper lavet af gamle s\u00e6kke og tr\u00e6-sv\u00e6rd f\u00e6gtede De Tre Musketerer modigt med kardinalens onde soldater.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 skudt mange \u201dcowboydere\u201d og indianere b\u00e5de p\u00e5 marken og i f\u00e6lleden. Det var tider.<\/p>\n Hvor er det synd for nutidens b\u00f8rn, at de ikke kan lege, som vi kunne.<\/p>\n Pedershaab Maskinfabrik pr\u00f8vest\u00f8bte mange cementr\u00f8r i deres maskiner ogs\u00e5 i stor st\u00f8rrelse, og de blev opbevaret i f\u00e6lleden i st\u00e5ende position. N\u00e5r vi drenge gik ind i s\u00e5dan et r\u00f8r og begyndte at g\u00e5, begyndte r\u00f8ret stille at rulle fremad.<\/p>\n Det gjorde Per Madsen p\u00e5 10 \u00e5r en dag. Vi boede i samme ejendom og var gode venner.<\/p>\n Per gik ind i et r\u00f8r og begyndte at g\u00e5 indeni det. Pludselig begyndte r\u00f8ret at vakle, og Per sprang ud, men desv\u00e6rre v\u00e6ltede r\u00f8ret til samme side, og Per fik sit hoved knust under r\u00f8ret.<\/p>\n Det var mit f\u00f8rste m\u00f8de med d\u00f8den, og det var en uhyggelig oplevelse.<\/p>\n Nu jeg er ved det triste, s\u00e5 nogle \u00e5r senere, torsdag den 28. juli 1955, druknede Johannes Sonnesen i Friluftsbadet.<\/p>\n Johannes var en g\u00e6v bondedreng p\u00e5 16 \u00e5r, fyldt med energi og gl\u00e6de. Han boede p\u00e5 den n\u00e6rmeste bondeg\u00e5rd, Vester Hedegaards Mark, lidt l\u00e6ngere ude p\u00e5 marken mod vest, hvor han arbejdede for sin far.<\/p>\n Johannes kom tit og spillede fodbold med os drenge, selvom han var et par \u00e5r \u00e6ldre, men han n\u00f8d at spille med os, og vi skulle passe p\u00e5 ikke at blive tacklet, for Johannes var robust.<\/p>\n Vi drenge blev godt nok noget chokeret, da faderen et par dage senere spurgte os drenge, om vi ikke ville komme til begravelsen.<\/p>\n Dengang var det ikke s\u00e6dvane, at b\u00f8rn deltog i begravelser.<\/p>\n I nystr\u00f8gne hvide skjorter og med slips m\u00f8dte vi fire til fem drenge p\u00e5 12 – 13 \u00e5r op ude p\u00e5 g\u00e5rden, hvor Johannes l\u00e5 i sin kiste ude p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen.<\/p>\n Solen skinnede, og vejret var rigtig godt denne mandag den 1. august 1955.<\/p>\n Faderen, moderen og Johannes\u2019 s\u00f8skende var i godt hum\u00f8r og gl\u00e6dede sig over, at Johannes nu var hos Gud.<\/p>\n Vi drenge kunne ikke begribe, at de var glade for, at Johannes var d\u00f8d. Familien var troende mennesker, og det gav dem troen p\u00e5, at Johannes nu var hjemme hos Gud.<\/p>\n Men ikke nok med det. Nogle dage efter begravelsen ops\u00f8gte Johannes\u2019 far igen os drenge og inviterede os hjem p\u00e5 g\u00e5rden den f\u00f8lgende aften. Vi havde jo v\u00e6ret s\u00e5dan nogle gode kammerater for Johannes.<\/p>\n Igen i hvide skjorter m\u00f8dte vi drenge betuttet op p\u00e5 g\u00e5rden kl. 19. Vi fik saftevand, boller og kage, og blev opfordret til at fort\u00e6lle om vores oplevelser med Johannes.<\/p>\n Det gik lidt tr\u00e6gt, men s\u00e5 l\u00e6ste Sonnesen et stykke h\u00f8jt fra Biblen og sluttede af med at sige: \u201dTonny \u2013 vil du ikke synge en salme for os?\u201d<\/p>\n Da sn\u00f8rede min strube sig fuldst\u00e6ndig sammen, og jeg sad som lamsl\u00e5et.<\/p>\n En af de andre drenge, Henning fra H\u00f8rsholm, som boede hos sine bedstefor\u00e6ldre i Valby, sagde: \u201dHvis du begynder, skal vi andre nok synge med.\u201d<\/p>\n Der var en lidt usikker begyndelse p\u00e5 en salme, jeg husker ikke hvilken, men det lykkedes os vist nok at f\u00e5 det til at lyde okay, for begge for\u00e6ldre og de to tilstedev\u00e6rende s\u00f8stre blev tydeligvis r\u00f8rte. Jeg gik i klasse med den ene s\u00f8ster, Else.<\/p>\n Faderen sluttede aftenen med en b\u00f8n, og n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage, var det egentlig en smuk aften.<\/p>\n For\u00e6ldrene kunne godt finde p\u00e5 at deltage i b\u00f8rnelegene. De skulle jo ogs\u00e5 ud at nyde de gode sommeraftener.<\/p>\n M\u00f8drene hoppede gerne i sjippetov med pigerne, f\u00e6drene spillede fodbold med drengene, og det var ikke bare Sankthansaften, alle legede to mand frem for en enke.<\/p>\n Der var meget mere komsammen mellem familierne end nu om dage. Det var helt normalt, at de voksne lige bankede p\u00e5 hos naboen og fik en snak og en kop kaffe.<\/p>\n Jeg havde selv den faste vane hver uge, n\u00e5r Anders And var udkommet at g\u00e5 ind i stuen hos familien Flyvbjerg og l\u00e6se bladet. Jeg var ofte den f\u00f8rste l\u00e6ser, og s\u00e5 m\u00e5tte familien n\u00f8jes med at l\u00e6se et brugt eksemplar.<\/p>\n Br\u00f8drene Elis og Torben Flyvbjerg havde i tilknytning til boligen et karetmagerv\u00e6rksted, hvor specialet var at bygge karosserier p\u00e5 nye biler, mest sm\u00e5 lastbiler.<\/p>\n De hentede selv de n\u00f8gne bilchassisser p\u00e5 havnen i Aalborg, og s\u00e5 byggede de ladet op i tr\u00e6 og f\u00f8rerhuset i karrosseriplader.<\/p>\n V\u00e6rkstedet var meget benyttet som samlingssted for m\u00e6ndene i Valby. De kunne st\u00e5 i timevis og underholde hinanden med sladder og sjove historier, medens de fik en \u00f8l eller sodavand. Der blev grinet meget.<\/p>\n Der var s\u00e5 bare det problem, at der ikke blev arbejdet p\u00e5 bilerne, og de skulle jo v\u00e6re f\u00e6rdige til en bestemt tid. Derfor arbejdede br\u00f8drene Flyvbjerg til langt ud p\u00e5 aftenen ja sommetider natten. Arbejdet var ret st\u00f8jende, s\u00e5 de kunne holde mange naboer v\u00e5gne, men det gav ikke anledning til ufred.<\/p>\n P\u00e5 br\u00f8drene Flyvbjergs hus var der ind til haven en kvist, som tr\u00e6ngte til at blive malet gr\u00f8n ligesom alle vinduerne. Det lovede far at g\u00f8re, og kvisten var det sidste, og den blev malet en fredag eftermiddag, hvor min moster Karen og Onkel Holger fra Sverige skulle komme og spise til aften.<\/p>\n G\u00e6sterne var kommet, og maden var f\u00e6rdig. Det trak ud med far, og jeg blev sendt over vejen for at hente ham. Inde i den lukkede lille have l\u00e5 de to flyvbjergbr\u00f8dre og trillede rundt p\u00e5 gr\u00e6sser og var ved at d\u00f8 af grin. Far sad p\u00e5 et eller andet og vaskede sit h\u00e5r og ansigt med terpentin. Gr\u00f8n maling silede ned over hans hoved.<\/p>\n Da far var f\u00e6rdig med at male kvisten, ville han glide stille og roligt ned ad taget med malespanden i den ene h\u00e5nd. Det gik fint, indtil han n\u00e5ede tagrenden og skulle hoppe 20 cm ned p\u00e5 et lille tag, der var mellem v\u00e6rksted og bolig. Det lykkedes ikke helt, for malespanden r\u00f8g op i luften, slog en kolb\u00f8tte, og al malingen r\u00f8g ned i hovedet p\u00e5 far.<\/p>\n Det var en meget sluk\u00f8ret far, der dukkede op stadig halvgr\u00f8n i hovedet til nogen moro for g\u00e6sterne. Mor pr\u00f8vede at t\u00f8jle sin vrede, der var jo g\u00e6ster, men vi kom civiliseret igennem gullaschen, men far vovede til sidst at sige: \u201dDet havde v\u00e6ret godt med guler\u00f8dder til.\u201d<\/p>\n Mor sprang op: \u201dGud – de st\u00e5r ude i k\u00f8kkenet.\u201d<\/p>\n S\u00e5 fik far revanche.<\/p>\n I 1950\u2019erne begyndte Statsbanerne at forl\u00e6gge skinnesystemet, s\u00e5 togdriften ikke sp\u00e6rrede for trafikken i Br\u00f8nderslevs midtby, men blev flyttet l\u00e6ngere mod vest, og skinnelegemet kom op i h\u00f8jden.<\/p>\n Der skulle bygges fire broer hen over hovedgaderne i byen. En af broerne skulle bygges over Vester Alle, den nuv\u00e6rende Parkvej. Det tog mange \u00e5r, for der skulle k\u00f8res i tusindvis af kubikmeter sand p\u00e5 den vold, jernbaneskinnerne skulle l\u00e6gges p\u00e5.<\/p>\n Der blev anlagt et tipvognsspor p\u00e5 volden til at transportere sandet l\u00e6ngere ud p\u00e5 volden. Fra l\u00f8rdag middag til mandag morgen var der ingen p\u00e5 arbejde, og s\u00e5 kunne vi drenge k\u00f8re med tipvognene, for det var ikke altid, arbejderne havde husket at tage n\u00f8glen til lokomotivet med sig.<\/p>\n Brobyggeriet optog os alle store som sm\u00e5. Der blev bygget en k\u00e6mpe \u201dst\u00f8beform\u201d i tr\u00e6, og der blev bundet et armeringsnet af st\u00e5l. Det var et imponerende virvar, men det gav besk\u00e6ftigelse til mange m\u00e6nd.<\/p>\n Der kom ingen flyvemaskiner, men i stedet for s\u00e5 vi det nye imponerende MY-lokomotiv komme majest\u00e6tisk k\u00f8rende i god fart i stedet for et gammeldags damplokomotiv, og derefter skulle vi v\u00e6nne os til den nye og meget anderledes lyd fra jernbanen.<\/p>\n En dag blev der banket p\u00e5 d\u00f8ren ind til klasselokalet, og skolel\u00e6gens sekret\u00e6r stak hovedet ind og spurgte: \u201dEr Tonny en pige eller en dreng?\u201d<\/p>\n \u201dDet er en dreng\u201d, svarede l\u00e6reren.<\/p>\n S\u00e5 blev der fniset, og i frikvarteret skortede det ikke p\u00e5 sjove bem\u00e6rkninger fra mine klassekammerater. \u00c5h hvor jeg forbandede den irriterende engelske fodboldspiller, jeg var opkaldt efter, og dermed skyld i drillerierne – mobning var stadig ikke opfundet.<\/p>\n En vinterdag var der et gevaldigt snevejr, og det endte med, at skolen lukkede og sendte alle eleverne hjem. Jeg havde J\u00f8rgen S\u00f8rensen i den time, og han fulgte alle eleverne hjem i en klynge, som gik gennem byen og efterlod eleverne en for en, efterh\u00e5nden som vi kom til deres hjem.<\/p>\n Fra tredje klasse skulle vi g\u00e5 p\u00e5 Skolegades Skole, som var den eneste skole i kommunen, og der var flere hundrede elever.<\/p>\n Jeg husker ikke s\u00e5 meget fra tiden p\u00e5 Skolegades skole.<\/p>\n Den 1. april 1955 var jeg med til indvielsen af den nye S\u00f8ndergades skole, hvor jeg begyndte i 1. mellem.<\/p>\n Vi var 36 i klassen og havde Henry Allermann til klassel\u00e6rer resten af skoletiden. Eleverne var en sammensat flok fra Vester Hjermitslev, Hollensted, Sulsted, Kraghede, Tolstrup og \u00d8ster Br\u00f8nderslev. De udenbys elever cyklede til og fra skole i alt slags vejr. I de fem \u00e5r var der ikke mange dage, de ikke n\u00e5ede frem. Det var sejt.<\/p>\n Dengang holdt de store virksomheder i Br\u00f8nderslev frokost fra kl. 12 til kl. 13, hvor de lokale medarbejdere tog hjem og spiste frokost. Det var kutyme, at hustruerne gik hjemme og passede huset og b\u00f8rnene, n\u00e5r de kom fra skole, s\u00e5 i de fleste hjem havde husmoderen stillet frokost an til kl. 12, n\u00e5r manden kom hjem.<\/p>\n Skolerne holdt derfor ogs\u00e5 frokost i den time, og alle de lokale elever tog hjem for at spise med familien. N\u00e5r vi var f\u00e6rdige med at spise, lagde far sig p\u00e5 divanen og sov middagss\u00f8vn, og s\u00e5 skulle vi b\u00f8rn bare v\u00e6re stille.<\/p>\n De udenbys skoleelever kunne ikke tage hjem og spise frokost, s\u00e5 de spiste deres medbragte madpakker i det s\u00e5kaldte spiselokale.<\/p>\n Det var sp\u00e6ndende at skulle l\u00e6re engelsk og tysk, men mine favoritter var matematik, geometri, fysik, kemi og sang, men der var ikke noget fag, jeg ikke br\u00f8d mig om.<\/p>\n L\u00e6rerne var generelt dygtige, men jeg vil ikke l\u00e6gge skjul p\u00e5, at min yndlingsl\u00e6rer var Birthe M\u00f8ller Jensen, som jeg havde til engelsk. Hun var s\u00f8d og en dygtig l\u00e6rer, der ogs\u00e5 l\u00e6rte os engelske sange.<\/p>\n Hvor har jeg f\u00e5et mange sk\u00e6ldud af Birthe, og jeg havde fortjent det hver gang. Jeg har en \u201dd\u00e5rlig\u201d vane med at komme med utidige kommentarer, og det skulle jeg mange gange ikke have gjort. Men jeg har ogs\u00e5 flere gange f\u00e5et Birthe til at kn\u00e6kke lidt sammen af grin, n\u00e5r jeg under en ordentlig r\u00f8ffel kom med en utidig kommentar, som totalt afv\u00e6bnede hende.<\/p>\n Det er pudsigt at t\u00e6nke p\u00e5, at her i de senere \u00e5r har Birthe og jeg mange gange siddet ved samme bord p\u00e5 Nordjyllands Idr\u00e6tsh\u00f8jskole og sunget til \u00c6ldresang.<\/p>\n Knud Svante Eriksen fortjener ogs\u00e5 en kommentar p\u00e5 dette sted, for han er nok den dygtigste l\u00e6rer, jeg nogensinde har haft inklusiv min studietid, da jeg l\u00e6ste til ingeni\u00f8r.<\/p>\n Han var meget dygtig til at l\u00e6re fra sig. Forstod vi ikke forklaringerne f\u00f8rste gang, havde Svante Eriksen n\u00e6sten altid en anden indgangsvinkel til emnet, s\u00e5 vi skulle nok f\u00e5 lektionerne l\u00e6rt.<\/p>\n Jeg havde Knud Svante Eriksen til mine yndlingsfag matematik, geometri, fysik og kemi. Han var en h\u00f8j, rank og flot mand med en myndig personlighed, som vi havde respekt for – ikke bange for, men respekt p\u00e5 den m\u00e5de, at vi ikke lavede l\u00f8jer med ham.<\/p>\n Jeg m\u00f8der af og til l\u00e6rer Eriksen i L\u00f8vbjerg, hvor han f\u00e6rdes lidt forsigtigt, for hans helbred er ikke helt p\u00e5 toppen mere. Han k\u00f8rer i motoriseret k\u00f8restol fra hjemmet og ud i byen, og n\u00e5r vi m\u00f8des, bliver det altid til en lille sludder.<\/p>\n Jeg kunne lide de fleste af l\u00e6rerne, men der var nogle f\u00e5, som jeg m\u00e6rker en voldsom uvilje imod, n\u00e5r jeg i dag t\u00e6nker tilbage p\u00e5 dem, for de var ondskabsfulde.<\/p>\n Hvert \u00e5r drog alle elever over anden eller tredje klasse i s\u00e6rtog til Tolne skov medbringende en madpakke, sodavand og for mit vedkommende fem kroner.<\/p>\n Vi gik i optog fra skolerne gennem byen med PM-orkesteret i spidsen de f\u00f8rste \u00e5r. Den f\u00f8rste del af togturen gik imellem fabrikkerne Pedershaab Maskinfabrik og Peder Nielsen \u201dPedershaab\u201d, og her havde de ansatte stillet sig op ved hver sin fabrik for at vinke til b\u00f8rnene, der larmede utroligt meget og r\u00e5bte hurra.<\/p>\n Fra Tolne station gik vi i optog ud til Restauranten i skoven, hvor vi blev sluppet l\u00f8s klassevis. Der var tradition for, at man klassevis sammen med l\u00e6rerne skulle g\u00e5 op p\u00e5 en bestemt h\u00f8jtliggende bakketop og nyde udsigten.<\/p>\n I de \u00e6ldste klasser kunne man nok f\u00e5 lyst til at g\u00e5 en lille tur sammen med en anden – gerne af det modsatte k\u00f8n. Hormonerne var jo s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at k\u00f8re rundt i kroppen.<\/p>\n Medens b\u00f8rnene dansede eller hyggede sig i det fri, gik mange l\u00e6rere ind p\u00e5 restauranten for at spise frokost. Nogle af dem blev der i lang tid, og n\u00e5r vi skulle hjem, kunne man nok fornemme, at nogle l\u00e6rere havde f\u00e5et b\u00e5de \u00f8l og snaps til maden.Ved siden af restauranten l\u00e5 der en \u00e5ben pavillon, hvor et par musikere spillede op til dans, og det kan nok v\u00e6re, der blev danset. Jeg er egentlig forundret over s\u00e5 mange drenge, der dansede.<\/p>\n Sidst i 1950\u2019erne var der nogle af de \u00e6ldste drenge, der havde taget \u00f8l med til madpakken, men s\u00e5 var det slut med udflugterne til Tolne Skov, for l\u00e6rerne kunne ikke tage ansvaret for elever, der drak \u00f8l. Et eksempel p\u00e5, at de f\u00e5 \u00f8del\u00e6gger det for de mange.<\/p>\n Indtil 1967 havde l\u00e6rerne lov til at afstraffe eleverne korporligt. Det var ikke defineret, hvad eleverne skulle forbryde sig med. Jeg har set en del eksempler p\u00e5, at elever fik en fortjent lussing af passende kraft. Lussingen var det mest anvendte afstraffelsesmiddel, men ogs\u00e5 g\u00e5rdvagternes k\u00e6ppe blev anvendt til slag over l\u00e5ret eller p\u00e5 enden.<\/p>\n Den raffinerede afstraffelse var at blive rykket i de korte h\u00e5r p\u00e5 siden af hovedet – det gjorde ondt.<\/p>\n Det var m\u00e5ske i tidens \u00e5nd at afstraffe b\u00f8rn korporligt i skolen og i hjemmet, men da kun hvis barnet havde gjort noget voldsomt forkert.<\/p>\n Jeg oplevede i skolen nogle l\u00e6rere, som efter min mening slog med k\u00e6p eller h\u00e5nd eller rykkede i h\u00e5rene af ren ondskab.<\/p>\n Jeg n\u00e6vner ikke navne, men som tidligere n\u00e6vnt m\u00e6rker jeg en voldsom uvilje mod dem, for de var ondskabsfulde. Is\u00e6r \u00e9n f\u00f8ler jeg ligefrem et had imod.<\/p>\n Jeg har selv f\u00e5et nogle f\u00e5 lussinger i min skoletid, og en enkelt husker jeg specielt, for den var uretf\u00e6rdig. Vi havde redskabsgymnastik, og jeg var kommet til bommen, som h\u00e6nger cirka halvanden meter oppe i luften. Man skal s\u00e5 tr\u00e6kke sig op med armene og ligge udstrakt p\u00e5 maven med armene strakt frem og benene lige tilbage. S\u00e5 er det med at holde balancen.<\/p>\n Men min ellers gode ven Ernst sneg en h\u00e5nd op og klemte mig i skridtet, der hvor det g\u00f8r rigtig ondt. Jeg skreg: \u201dAv for helvede\u201d og faldt ned. Gymnastikl\u00e6reren, H. C. Nielsen, var der omg\u00e5ende og stak mig en lussing. \u201dS\u00e5dan et sprog f\u00f8rer vi ikke her,\u201d sagde han vredt.<\/p>\n Da var jeg sur p\u00e5 Ernst nogle dage, men ikke p\u00e5 H. C., han havde ikke set, hvad der var sket.<\/p>\n I en time havde Willi lidt sv\u00e6rt med udtalen. Det fik l\u00e6reren til at h\u00e5ne ham. Mobning kendte vi stadig ikke. At yderligere en elev havde det sv\u00e6rt med lektien, fik l\u00e6reren til at n\u00e6gte at undervise os. Vi skulle bare sidde stille, og det gjorde han ogs\u00e5.<\/p>\n Der gik nogle uger, s\u00e5 gik et par af pigerne til l\u00e6reren og bad ham genoptage undervisningen. S\u00e5 l\u00e6rte vi noget igen – p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de.<\/p>\n Vi havde time i 4. mellem med den samme l\u00e6rer, og vores klassekammerat Ove blev h\u00f8rt i lektien, og det gik ikke for godt. S\u00e5 blev l\u00e6reren tosset og sagde, om ikke det var bedst for alle, hvis Ove gik ud af skolen. Ove svarede stille og roligt, at det havde han rent faktisk dr\u00f8ftet med sine for\u00e6ldre for nyligt.<\/p>\n L\u00e6reren sprang op og r\u00e5bte, at Ove ikke skulle v\u00e6re flabet, og han for ned til Ove, som den dag sad alene ved et af de forreste borde.<\/p>\n L\u00e6reren var stor og muskul\u00f8s og stak Ove s\u00e5dan en lussing, at han trimlede ned af stolen og l\u00e5 p\u00e5 gulvet. Ove sagde ikke et kny, men rejste sig stille og roligt, og s\u00e5 kom det n\u00e6ste voldsomme slag, der sendte Ove i gulvet igen. Det skete tre eller fire gange, inden skiderikken gik tilbage til katederet. Klassen sad som lamsl\u00e5et. Ove pakkede stille og roligt sin taske og forlod klassen uden et ord.<\/p>\n I det f\u00f8lgende frikvarter kom Oves mor g\u00e5ende gennem skoleg\u00e5rden med stram mine og faste skridt og styrede mod skoleinspekt\u00f8rens kontor. Efter lang tid gik hun igen.<\/p>\n Vi s\u00e5 aldrig Ove igen p\u00e5 skolen.<\/p>\n Det var ikke den eneste gang, den l\u00e6rer gennemt\u00e6vede en elev, men han slap godt fra det hver gang.<\/p>\n Jeg har senere t\u00e6nkt p\u00e5, hvorfor for\u00e6ldrene ikke gik sammen om at f\u00e5 den skiderik fjernet fra skolen.<\/p>\n Jeg har skrevet i forordet, at jeg hovedsagelig vil skrive i en positiv \u00e5nd. Dette afsnit om l\u00e6rert\u00e6sk er vist nok det eneste negative.<\/p>\n Vi havde J\u00f8rgen S\u00f8rensen til engelsk og sang den f\u00f8rste tid p\u00e5 S\u00f8ndergades skole. Det var ham, der fulgte os hjem i snevejr nogle \u00e5r tidligere. Jeg fremh\u00e6ver ham, fordi han senere blev kendt som sangskriver til nogle af Vendsyssels mest kendte sange.<\/p>\n De Gyldne L\u00f8ver sang \u201dHvor m\u00e5gerne skriger\u201d, som ogs\u00e5 kaldes Vendsysselsangen og \u201dDet tindrer af sol over hav over land\u201d kaldet Br\u00f8nderslevsangen. De er to af J\u00f8rgen S\u00f8rensens meget kendte sange.<\/p>\n Han har ogs\u00e5 skrevet b\u00f8rnesangen \u201dHvis du ser en krokodille i dit badekar\u201d.<\/p>\n Der er rejst en mindesten for J\u00f8rgen S\u00f8rensen p\u00e5 hj\u00f8rnet af Bredgade og Skolegade.<\/p>\n Jeg blev konfirmeret af Pastor S\u00f8rensen den Jeg h\u00f8rer til de store \u00e5rgange fra bes\u00e6ttelsestiden, s\u00e5 der var konfirmationer b\u00e5de i april og oktober.<\/p>\n Der var desv\u00e6rre influenzaepidemi p\u00e5 det tidspunkt, s\u00e5 nogle konfirmander m\u00f8dte ikke op i kirken, og nogle m\u00e5tte g\u00e5 direkte hjem i seng efter kirken.<\/p>\n Vi havde f\u00e5et lov at l\u00e5ne stueetagen til festen, for der kom mange g\u00e6ster. Alle onkler, mostre og tanter var inviteret, og det blev en lystig dag med bagende solskin<\/p>\n Onkel Nyholm havde en lidt uheldig dag, f\u00f8rst pr\u00f8vede han at f\u00e5 kokkepigen til at sidde p\u00e5 sk\u00f8det, hvilket hun kvitterede med en ordentlig lussing.<\/p>\n Ude i haven greb han mig i mit butterfly, og far og onkel Poul m\u00e5tte hj\u00e6lpe mig fri. Nyholm troede mit butterfly var med elastik rundt om halsen, men det var med s\u00e6rdeles holdbart stof, s\u00e5 han var ved at kv\u00e6le mig. Ellers kunne jeg godt lide ham.<\/p>\n Bl\u00e5 mandag blev traditionen tro forlagt til Aalborg, men jeg havde f\u00e5et influenza om natten og gik glip af turen.<\/p>\n Der var tradition for, at konfirmanderne gik sammen om at holde efterkonfirmation for venner og klassekammerater. Det var ofte s\u00e5dan, at hele klassen holdt efterkonfirmation sammen.<\/p>\n Festerne blev tit afholdt i restaurationen p\u00e5 Friluftsbadet med sm\u00f8rrebr\u00f8d og sodavand samt kaffe og kage. Der var altid for\u00e6ldre til stede for at tage sig af serveringen og ikke mindst for at holde \u00f8je med, at alt gik \u00e6rbart til.<\/p>\n Vi m\u00f8dte op i det p\u00e6ne t\u00f8j, og efter maden blev der spillet op til dans af som regel en harmonikaspiller og en trommeslager.<\/p>\n Der blev danset meget kinddans til nogen forargelse for de voksne, der stod for det praktiske arrangement. Men i puberteten, hvor b\u00f8rn udvikles til voksne, pumpes hormoner ud i de unge kroppe og g\u00f8r dem k\u00f8nsmodne med de drifter, det indeb\u00e6rer. Det er naturens orden.<\/p>\n Nu fik for\u00e6ldrene travlt, for der var tit nogle drenge, der slukkede lyset ved kontakterne eller ved at skrue sikringerne ud, for kinddans danses bedst uden lys.<\/p>\n S\u00e5 l\u00f8b for\u00e6ldrene fortvivlede rundt for at finde lyskontakterne elle den manglende sikring. Der skulle jo n\u00f8digt ske pigerne noget.<\/p>\n Der blev drukket sodavand til maden, men som regel var der nogle drenge, der havde gemt \u00f8ller i buskene ned ved sportspladsen, s\u00e5 n\u00e5r det blev lidt m\u00f8rkt, skulle vi ud at smage p\u00e5 det forbudte \u00f8l. Det smagte faktisk ikke s\u00e5 godt, men det sagde vi ikke.<\/p>\n Kaj Dahl Jeppesen fra \u00d8ster Br\u00f8nderslev gik i min klasse, og efter at have bes\u00f8gt buskene p\u00e5 sportspladsen tog han en cykel og begyndte at k\u00f8re race rundt om bassinet. Ganske rigtig – han v\u00e6ltede og r\u00f8g i vandet med cyklen, men slap dog uskadt.<\/p>\n Hvis for\u00e6ldrene til en af os var ude af huset l\u00f8rdag aften, begyndte gruppen eller kliken at m\u00f8des hos vedkommende.<\/p>\n Moderen i huset var som regel vidende om vores bes\u00f8g, men sj\u00e6ldent faderen, som s\u00e5 en vigtig opgave i at v\u00e6rne om specielt pigerne \u00e6rbarhed.<\/p>\n P\u00e5 s\u00e5danne aftener skulle der leges m\u00f8rkeleg, som gik ud p\u00e5, at lyset blev slukket, og drengene satte sig p\u00e5 en stol eller sofa med en pige p\u00e5 sk\u00f8det.<\/p>\n Parrene valgte hver et tal mellem et og ti, og der skulle helst v\u00e6re en dreng uden en pige p\u00e5 sk\u00f8det, for den enlige dreng skulle sige et tal, og pigen, som havde valgt det tal, skulle s\u00e6tte sig p\u00e5 sk\u00f8det af ham. Nu var det en anden dreng, der sad alene, og s\u00e5 skulle han r\u00e5be tal op, til der var bid.<\/p>\n S\u00e5dan gik pigerne fra sk\u00f8d til sk\u00f8d. Var et par s\u00e6rlig glade for hinanden, sn\u00f8d de bare, og valgte ikke et tal. Det var p\u00e5 s\u00e5danne aftener, man s\u00e5 sm\u00e5t \u00f8vede sig p\u00e5 at kysse.<\/p>\n I perioden fra jeg var 12-13 \u00e5r, til jeg gik ud af skolen som 17-\u00e5rig, var vi en gruppe p\u00e5 fem til seks klassekammerater, der holdt s\u00e6rlig meget sammen. Vi m\u00f8dtes utallige aftener hos Inga og Poul Kr\u00e6mmergaard i Fynsgade. De var for\u00e6ldre til Henning, som jeg gik i klasse med. Inga og Poul var us\u00e6dvanligt g\u00e6stfrie overfor os unge. Vi kunne snakke med dem om alt mellem himmel og jord ogs\u00e5 om det, vi ikke n\u00e6vnte, n\u00e5r vores egne for\u00e6ldre var til stede.<\/p>\n <\/p>\n En sommer skulle Inga og Poul og deres fem b\u00f8rn i sommerhus i S\u00e6by. En del af gruppen tog imod invitationen om at komme med i et par dage. Det var lidt trangt om natten, men det gik.<\/p>\n Der l\u00e5 en lille rob\u00e5d ved sommerhuset, og Poul og de to drenge Ib og Leif roede stille rundt i vandkanten, men der var fralandsstr\u00f8m, s\u00e5 b\u00e5den drev langsom men sikkert l\u00e6ngere og l\u00e6ngere fra land.<\/p>\n S\u00e5 kom vi store skoleb\u00f8rn i badet\u00f8jet i en fart og sv\u00f8mmede ud til b\u00e5den og fik den skubbet ind til land under store kraftanstrengelser. Et par af vennerne skubbede nu ikke s\u00e5 meget, for de havde nok at g\u00f8re med selv at sv\u00f8mme i land.<\/p>\n Vores aktion var blevet fulgt af en gruppe mennesker inde p\u00e5 stranden, og da vi kom helskindet i land, var der en mand, der med alvorlig mine sagde: \u201dDet var en flot pr\u00e6station.\u201d<\/p>\n Det var en ikke helt ufarlig episode, som Poul kvitterede for ved at hente \u00f8l og sodavand hos den n\u00e6rliggende k\u00f8bmand, og s\u00e5 kunne vi stille og roligt lade nerverne falde til ro, medens vi n\u00f8d en \u00f8l.<\/p>\n Poul og alle os drenge, store som sm\u00e5, gik en tur langs stranden, og vi endte hos k\u00f8bmanden, hvor Poul ville give en \u00f8l. Her m\u00f8dte vi et par f\u00e6dre, som havde siddet i nogen tid og drukket \u00f8l, medens deres b\u00f8rn spillede bold ved siden af.<\/p>\n M\u00e6ndene skulle ind efter en omgang mere og forklarede os, at hver gang de fik en \u00f8l, fik b\u00f8rnene en lakridspibe, s\u00e5 der blev kaldt p\u00e5 b\u00f8rnene, at nu skulle de have en lakridspibe igen.<\/p>\n \u201dNej tak, nu kan vi ikke spise flere\u201d, r\u00e5bte b\u00f8rnene i kor. Der skulle f\u00e6drene nok ogs\u00e5 have sluttet med \u00f8llerne.<\/p>\n Da vi gik ud af skolen og gik i hver sin retning, opl\u00f8stes gruppen og vores m\u00f8der hos Inga og Poul Kr\u00e6mmergaard ebbede langsomt ud, men mindet om disse to herlige mennesker har jeg stadig i mig.<\/p>\n Da jeg var 11 \u00e5r, begyndte jeg s\u00e5 sm\u00e5t at blive bydreng for at tjene nogle penge. I begyndelsen var jeg afl\u00f8ser for andre bydrenge, som var p\u00e5 ferie eller var syge. Jeg var vikar som bydreng hos k\u00f8bmand Gr\u00f8n i Valby, Fru Ottesens mejeriudsalg i Vestergade og som avisbud ved Vendsyssel Tidende.<\/p>\n Mit f\u00f8rste faste job var hos papirgrossist M. S. Madsen, som havde forretning p\u00e5 f\u00f8rstesalen i en ejendom, som l\u00e5 p\u00e5 hj\u00f8rnet af Bredgade og Nygade der, hvor der nu er manufakturhandel.<\/p>\n Vi var to bydrenge, som m\u00f8dte umiddelbart efter skoletid og p\u00e5 fuld tid i sommerferien. Den anden bydreng var min kammerat Ernst Lindb\u00f8g, og det var vores opgave at pakke ordrerne, som lagerpersonalet eller vi selv havde samlet.<\/p>\n Kunderne var folkeskoler rundt om i Danmark, og varerne var skriveh\u00e6fter, blyanter, viskel\u00e6der, penne, bl\u00e6k og andre ting, som blev brugt af skoleeleverne.<\/p>\n N\u00e5r alle ordrerne var pakket, skulle vi k\u00f8re dem p\u00e5 en tohjulet k\u00e6rre til posthuset eller baneg\u00e5rden – ligesom R\u00f8de i Matador.<\/p>\n Vi solgte ogs\u00e5 fyrv\u00e6rkeri til nyt\u00e5r, og s\u00e5 havde vi to bydrenge et stort dilemma efter nyt\u00e5r, for det fyrv\u00e6rkeri, der ikke var solgt, skulle vi komme i en zinkbalje og fylde den med vand, s\u00e5 krudtet blev gennembl\u00f8dt og ubrugeligt.<\/p>\n \u00c5h – alle de herlige raketter og kanonslag, som vi s\u00e5 gerne ville have taget med hjem, men turde ikke.<\/p>\n L\u00f8nnen var en krone i timen, hvilket var godt betalt. I sommerferien var der travlt, for s\u00e5 skulle alle skolerne have materialerne klar til skolestart i august, og s\u00e5 tjente vi mange penge.<\/p>\n Forretningen var ejet af M. S. Madsens s\u00f8n, Kaj Thingstrup Madsen p\u00e5 ca. 47 \u00e5r, altid ulasteligt kl\u00e6dt i habit, hvid skjorte og slips. Han boede alene i en lejlighed i umiddelbar forl\u00e6ngelse af lageret.<\/p>\n N\u00e5r vi arbejdede over, og klokken blev mere end 8, gav han sodavand og kage. Var vi f\u00e6rdige fem minutter i otte, fik vi ingenting.<\/p>\n En dag i sommerferien sagde chefen til Ernst og mig: \u201d Jeg har to opgaver, som I kan v\u00e6lge imellem. Der skal renses tagrender, og mine for\u00e6ldres gravsted p\u00e5 kirkeg\u00e5rden skal luges og g\u00f8res p\u00e6nt.\u201d<\/p>\n Ernst ville gerne ordne tagrender, og jeg ville gerne k\u00f8re ud p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i Bredgade.<\/p>\n \u201dGodt\u201d, sagde Kaj Thingstrup Madsen, \u201dErnst – du ordner gravstedet og Tonny, du renser tagrender.\u201d<\/p>\n \u201dJamen det var modsat, vi valgte\u201d, protesterede vi.<\/p>\n \u201dJamen I skal ikke selv bestemme, hvad I skal lave,\u201d var svaret.<\/p>\n N\u00e5r jeg blev sendt i Slagteriudsalget i Bredgade efter for 15 \u00f8re leverpostej og for 50 \u00f8re p\u00e5l\u00e6gsrester, sagde jeg altid, at det var til Kaj Thingstrup Madsen. De skulle ikke tro, min mor k\u00f8bte s\u00e5 sm\u00e5ligt ind.<\/p>\n En aften, jeg kom hjem efter overarbejde, blev jeg modtaget af en meget eksalteret mor, der fortalte, at vores l\u00e6ge havde bes\u00f8gt hende om formiddagen og fortalt, at min arbejdsgiver var homoseksuel, s\u00e5 jeg m\u00e5tte aldrig mere arbejde efter kl. 18.<\/p>\n Det kom hun nu ikke til at bestemme, for overarbejde blev afl\u00f8nnet med 1,50 kr. i timen.<\/p>\n Min chef har aldrig opf\u00f8rt sig upassende overfor os drenge.<\/p>\n I 1957 flyttede jeg til k\u00f8bmand Frode B\u00e6k, hvis butik var i Gr\u00f8nneg\u00e5rden med indgang i hj\u00f8rnet af Gr\u00f8nnegade og Dannebrogsgade. Butikken er nu muret til og omdannet til beboelse.<\/p>\n L\u00f8nnen var 20 kr. om ugen, og jeg bragte varer ud til kunder over hele byen. Varerne blev transporteret p\u00e5 en varecykel kaldet Long John.<\/p>\n K\u00f8bmand B\u00e6k forhandlede flaskegas af m\u00e6rket Dals\u00f8 Gas, og der var sm\u00e5 flasker med 11 kg gas og de store 30 kg gasflasker.<\/p>\n Jeg har mange gange k\u00f8rt med to 30 kg gasflasker sammen med en kurv k\u00f8bmandsvarer ud til en minkavler langt ude p\u00e5 Jerslevvej. Der er 30 kg gas i en flaske, som ogs\u00e5 vejer 30 kg, s\u00e5 n\u00e5r Long John var l\u00e6sset med 120 kg gasflasker og en fyldt k\u00f8bmandskurv,skulle der virkelig tr\u00e6des i pedalerne og t\u00e6nk, hvis der ogs\u00e5 var \u00f8stenvind.<\/p>\n En sommerdag havde jeg levere to 30 kg gasflasker hos en h\u00f8nseavler i n\u00e6rheden af Tolstrupvej. Fem minutter efter jeg var kommet tilbage i butikken, ringede h\u00f8nseavleren og spurgte, hvorfor han kun havde f\u00e5et en flaske gas. Jeg p\u00e5stod at have leveret to flasker, men aftalte at komme op til h\u00f8nsene og t\u00e6lle gasflasker.<\/p>\n Jeg havde sat de to gasflasker op ad den sydvendte mur ind til h\u00f8nsehuset og havde tilsluttet den ene flaske – men nu stod der kun en.<\/p>\n Efter lidt pause tog h\u00f8nseavleren mig med ned mellem jordb\u00e6rr\u00e6kkerne, og der l\u00e5 den anden gasflaske med en fl\u00e6nge p\u00e5 50 cm. Solen havde opvarmet gasflasken s\u00e5 meget, at trykket i flasken fik den til at eksplodere.<\/p>\n Da tror jeg nok, mine kinder blev meget blege. T\u00e6nk hvis gasflasken var eksploderet, mens jeg k\u00f8rte med den.<\/p>\n Det viste sig, at gasflasken var revnet lige ved siden af svejses\u00f8mmen, som ikke var svejst godt nok.<\/p>\n Ugel\u00f8nnen blev suppleret med de drikkepenge, jeg fik hos kunderne, og de kunne blive til lige s\u00e5 meget som l\u00f8nnen. Det var pudsigt at konstatere, at det typisk var hos familierne med en lav indkomst, jeg altid fik drikkepenge som regel 25 \u00f8re – en gang imellem en krone.<\/p>\n Hos det finere borgerskab fik jeg sj\u00e6ldent drikkepenge. Der var to favoritkunder. Den ene var skorstensfejer Frederiksens kone, som ofte gav en femmer. Den anden var fru H\u00f8jbjerg i Gr\u00f8nnegade, som ogs\u00e5 tit gav en femmer. Hun blev min svigermor i 1992.<\/p>\n S\u00e5 var der ogs\u00e5 den store h\u00e5ndv\u00e6rksmester, der kom k\u00f8rende i sin lastbil et kvarter f\u00f8r lukketid og bestilte en masse k\u00f8bmandsvarer, en kasse \u00f8l (50 flasker i en tr\u00e6kasse) og en 11 kg gasflaske. Han afregnede med k\u00f8bmanden og satte sig s\u00e5 ud i sin lastbil og k\u00f8rte hjem. Jeg m\u00e5tte til at b\u00e6re en kasse \u00f8l op fra k\u00e6lderen, finde en flaske gas i skuret ude i g\u00e5rden, medens vores ekspedient samlede k\u00f8bmandsvarerne sammen i en kurv.<\/p>\n S\u00e5 op p\u00e5 varecyklen og ud i Vestergade. Jeg stillede Long John ved siden af lastbilen, satte varerne ind i k\u00f8kkenet, gasflasken ud i v\u00e6rkstedet og \u00f8lkassen ned i k\u00e6lderen, medens den sure h\u00e5ndv\u00e6rker tog sig af k\u00f8bmandsvarerne. Her faldt der ingen drikkepenge af.<\/p>\n Mon han var bange for, at lastbilen tog skade, hvis han selv tog varerne med hjem.<\/p>\n Den 24. december var k\u00f8bmandsbutikken \u00e5ben til kl. 16. Ved 12-tiden havde fru B\u00e6k stillet julefrokost an inde i deres lejligheden ved siden af, og s\u00e5 kunne ekspedienten f\u00f8rst g\u00e5 ind og spise frokost, og bagefter gik jeg derind og spiste gr\u00f8nlangk\u00e5l med kogt fl\u00e6sk, medisterp\u00f8lse, brunede kartofler og det traditionelle tilbeh\u00f8r. Der stod ogs\u00e5 sodavand til at skylle ned med.<\/p>\n Jeg har ikke h\u00f8rt om andre bydrenge, der blev vartet s\u00e5dan op.<\/p>\n N\u00e5r vi var f\u00e6rdige med dagens arbejde, og der var ryddet op ved 17-tiden, trak Frode B\u00e6k en flaske Kijafa op, og s\u00e5 \u00f8nskede han og fruen ekspedienten og mig en gl\u00e6delig jul. Et glas kirseb\u00e6rvin smager dejligt s\u00f8dt, men glasset var ret lille, s\u00e5 k\u00f8bmanden og jeg fik hurtigt et glas mere, ja vi blev ved, til flasken var tom.<\/p>\n Da jeg kom hjem ved halvsekstiden, var jeg egentlig blevet noget svimmel og s\u00f8vnig og lagde mig p\u00e5 divanen og sov. Da vi skulle spise julemiddag, kunne min mor n\u00e6sten ikke v\u00e6kke mig. S\u00e5dan en omgang kirseb\u00e6rvin kan virkelig sl\u00e5 en dreng p\u00e5 15 \u00e5r ud. Hvis mor kunne have f\u00e5et fat i k\u00f8bmand B\u00e6k, ville han ikke have v\u00e6ret i stand til at sidde ned juleaften. De f\u00f8lgende juleaftener var jeg mere forsigtig med vinen.<\/p>\n Jeg kom i l\u00e6re som maskinarbejder p\u00e5 Pedershaab Maskinfabrik den 1. august 1960. De f\u00f8rste 11 uger var jeg p\u00e5 filekursus p\u00e5 Teknisk Skole i Torvegade.<\/p>\n Derefter var jeg et \u00e5r p\u00e5 vinduesfabrikken i N\u00f8rregade, og resten af tiden var jeg p\u00e5 den gamle Pedershaab Maskinfabrik A\/S.<\/p>\n Vi var 100 l\u00e6rlinge p\u00e5 fabrikken, og der var lagt en turnus for hver l\u00e6rling begyndende med fileskolen og derefter gennem alle afdelingerne p\u00e5 fabrikken og de forskellige typer arbejdspladser og maskiner, s\u00e5 vi kunne l\u00e6re s\u00e5 mange forskellige ting som muligt. Jeg har lavet st\u00e5lvinduer, v\u00e6ret i en smedje, monteret gravemaskiner og vejtromler samt l\u00e6rt at elektrodesvejse, st\u00e5 ved drejeb\u00e6nk og fr\u00e6sere, shapere og langh\u00f8vl og meget andet h\u00e5ndv\u00e6rk. En l\u00e6rling p\u00e5 PM blev uddannet til en meget alsidig smed og maskinarbejder.<\/p>\n I l\u00f8bet af l\u00e6retiden p\u00e5 fire \u00e5r oplevede jeg mange pudsige episoder og l\u00e6rte mange personligheder at kende. Der var legendariske Fessor, som under et bal p\u00e5 Hotel Br\u00f8nderslev snublede og faldt under en dans til megen moro for de andre dansende. Fessor rejste sig med v\u00e6rdighed og sagde: \u201dDet er utroligt, s\u00e5 d\u00e5rligt det orkester spiller.\u201d<\/p>\n Mange mennesker p\u00e5 fabrikken havde \u00f8genavne som Sindal Pedersen, Viborg Nielsen, S\u00e6by Madsen, Musverner, Smalby Thorvald, Sk\u00e6re Peter, Svensker Carl og mange andre.<\/p>\n I nogle v\u00e6rksteder arbejdede man p\u00e5 to eller tre skift, og p\u00e5 aftenholdet og natholdet blev der fusket utrolig mange ting, for eksempel havel\u00e5ger, udend\u00f8rslamper ja hele kulfyr hjem til k\u00e6lderen. De f\u00e6rdige varer blev l\u00e6sset over hegnet i stedet for at skulle ud gennem den store port, og s\u00e5 kunne \u201dvarerne\u201d hentes senere uden, at man blev set.<\/p>\n Der blev drukket mange \u00f8l p\u00e5 aftenholdet. I drejev\u00e6rkstedet kunne det nok h\u00e6nde en fredag aften, at efter kl. 20, n\u00e5r pausen var ovre, fortsatte man med at drikke \u00f8l til fyraften ved midnatstid. Der er g\u00e5et mange branderter hjem fra arbejdet fredag nat. Det kunne finde sted, fordi der kun yderst sj\u00e6ldent var en v\u00e6rkf\u00f8rer til stede om aftenen og natten. N\u00e5r aftenv\u00e6rkf\u00f8reren havde sat alle i gang med arbejdet, k\u00f8rte han hjem for at spise aftensmad og kom kun en sj\u00e6lden gang tilbage i l\u00f8bet af aftenen eller natten.<\/p>\n I Br\u00f8nderslev var der en l\u00e6rlingeklub under den fagforening, som i dag hedder Dansk Metal. Fordelen ved at v\u00e6re medlem af klubben var, at man straks var underst\u00f8ttelsesberettiget efter endt uddannelse. Ellers var der en karenstid p\u00e5 et \u00e5r, inden man kunne f\u00e5 underst\u00f8ttelse.<\/p>\n Klubben havde ca. 150 medlemmer, hvoraf de ca. 100 var fra Pedershaab Maskinfabrik A\/S. Jeg var formand i hele l\u00e6retiden, og Ernst Lindb\u00f8gh var kasserer.<\/p>\n Hver sommer havde vi en bustur til S\u00e6by, hvor vi spiste frokost i restauranten i S\u00e6byskov. Vi fik sm\u00f8rrebr\u00f8d og \u00f8l, som blev betalt af klubkassen, og s\u00e5 gik vi ind til havnen og rundt i byen og hyggede os.<\/p>\n Det var popul\u00e6rt at leje en rob\u00e5d og sejle rundt p\u00e5 S\u00e6by \u00c5. Det vil sige, hvis b\u00e5dudlejeren h\u00f8rte, vi var fra Br\u00f8nderslev L\u00e6rlingeklub, kunne vi ikke leje en b\u00e5d. Han havde d\u00e5rlige erfaringer fra tidligere \u00e5r med, at nogle af l\u00e6rlingene gik i land et sted ude p\u00e5 \u00e5en og lod b\u00e5den ligge der.<\/p>\n I mit sidste l\u00e6re\u00e5r havde jeg arrangeret en bustur til Tyskland for l\u00e6rlingeklubben. Vi skulle p\u00e5 Hannover Messe og i \u00f8vrigt se nogle tyske fabrikker.<\/p>\n Bussen med ca. 30 l\u00e6rlinge drog fra Br\u00f8nderslev den 1. maj 1964 i t\u00e6t snevejr, men vejret blev bedre, da vi kom til Tyskland.<\/p>\n Turen varede en uge, og vi havde mange sp\u00e6ndende bes\u00f8g p\u00e5 messe og fabrikker.<\/p>\n Aftenerne blev mest brugt p\u00e5 forlystelse, og det var almindeligt med lidt t\u00f8mmerm\u00e6nd om morgenen.<\/p>\n L\u00e6rlingeklubben samarbejdede med Danmarks Socialdemokratisk Ungdom (DSU) og HK-ungdom. Vi kaldte os Tre i \u00c9n, og det eneste form\u00e5l var at holde baller.<\/p>\n Den 25. marts 1964, dagen f\u00f8r Sk\u00e6rtorsdag, afholdt L\u00e6rlingeklubben et bal i Tre i Een\u2019s navn p\u00e5 hotel Ph\u00f8nix.<\/p>\n Danmarks meget kendte pigtr\u00e5dsorkester The Danish Sharks skulle spille, og de havde den kendte sangerinde Anette Blegvad med som forsanger.<\/p>\n Der kom busser fra Hj\u00f8rring og Thisted og andre steder fra med feststemte unge. Det blev det st\u00f8rste bal p\u00e5 Ph\u00f8nix nogensinde med 900 deltagere. Folk stod som sild i en t\u00f8nde p\u00e5 dansegulvet og over alt, hvor det var muligt, og pigtr\u00e5dsmusikken gungrede derudaf.<\/p>\n Hotelv\u00e6rten Anderson kom flere gange hen til mig og sagde vredt: \u201dDet ender galt og husk, det er dit ansvar.\u201d<\/p>\n Kl. 24 stod der udenfor den l\u00e5ste d\u00f8r en flok unge m\u00e6nd og ville ind. Det var vores l\u00e6rlingekammerater, der havde f\u00e5et fyraften fra aftenholdet.<\/p>\n Anderson havde p\u00e5lagt mig ikke at lukke flere ind, men vores kammerater kunne vi ikke lade st\u00e5 udenfor, s\u00e5 de kom ogs\u00e5 ind.<\/p>\n Da ballet var overst\u00e5et ud p\u00e5 natten uden nogen form for ballade, kom Anderson hen til mig og sagde: \u201dDet gik jo godt, men du skal betale 400 kr. for fire \u00f8delagte stole.\u201d S\u00e5 gik vi ind p\u00e5 kontoret og afregnede, og jeg blev budt p\u00e5 en \u00f8l, og s\u00e5 sad jeg der og hyggesnakkede med v\u00e6rten midt om natten og n\u00f8d en velfortjent \u00f8l, medens mine kammerater ryddede vores sager op og talte penge.<\/p>\n Orkesteret skulle have 4.000 kr., og entreindt\u00e6gten havde v\u00e6ret s\u00e5 stor, at L\u00e6rlingeklubben havde en fortjeneste p\u00e5 4.000 kr. denne aften.<\/p>\n Allerede inden jeg var f\u00e6rdig med at g\u00e5 i skole som 16-\u00e5rig, var jeg s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at g\u00e5 til bal p\u00e5 hotel Br\u00f8nderslev og hotel Ph\u00f8nix. Det blev ogs\u00e5 senere til bal p\u00e5 Hallund Kro og p\u00e5 Tylstrup Kro. Der var ingen kontrol med alderen, n\u00e5r man bestilte \u00f8l hos tjeneren.<\/p>\n Jeg gik til bal i mit konfirmationst\u00f8j, og ballerne begyndte tidligt p\u00e5 aftenen og sluttede ved 1-tiden eller 2-tiden og nogle gange lidt senere. P\u00e5 vej hjem gik vi gerne omkring en bagers bagbutik og k\u00f8bte sm\u00f8rkager eller j\u00f8dekager, som vi satte os p\u00e5 en trappe i byen og spiste – n\u00e5r vejret var til det.<\/p>\n Ved s\u00e5dan en lejlighed var det Tove, jeg fulgtes med hjem og delte kager med om natten. Vi kom sammen i ca. et halvt \u00e5r, medens jeg var bydreng hos k\u00f8bmand B\u00e6k.<\/p>\n En mandag kom Toves far ind til k\u00f8bmanden og bad om at f\u00e5 sendt en kasse \u00f8l (50 stk.) hjem.<\/p>\n \u201dJamen H\u00f8jbjerg – du fik da en kasse i l\u00f8rdags \u201d, sagde k\u00f8bmanden.<\/p>\n \u201dDet er rigtig – men din bydreng har bes\u00f8gt Tove i weekenden, s\u00e5 der er ikke mange tilbage\u201d, l\u00f8d svaret. Det var nu ikke mig, der havde drukket de mange \u00f8l, men kun nogle af dem.<\/p>\n Det k\u00e6resteforhold fik en ende i 1960, og s\u00e5 gik der 32 \u00e5r, inden vi fandt sammen igen og blev gift.<\/p>\n Straks efter best\u00e5et svendepr\u00f8ve begyndte jeg at l\u00e6se til ingeni\u00f8r p\u00e5 det nye Teknikum i Aalborg. For at kunne blive Teknikumingeni\u00f8r var det et adgangskrav, at man havde en h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssig uddannelse, der st\u00f8ttede den type ingeni\u00f8r, man ville v\u00e6re.<\/p>\n For at blive elektroingeni\u00f8r skulle man v\u00e6re uddannet elektriker, og for mit vedkommende skulle jeg v\u00e6re uddannet maskinarbejder for at kunne blive maskiningeni\u00f8r. En uddannelse som mekaniker ja s\u00e5gar urmager eller lignende uddannelser kunne ogs\u00e5 bruges.<\/p>\n Vi begyndte 22 studerende i klassen. Uddannelsen foregik som klasseundervisning kombineret med selvst\u00e6ndige projektopgaver til l\u00f8sning i fritiden. Skoletiden var fra kl. 8 til 17 og om l\u00f8rdagen fra kl. 8 til 12.<\/p>\n Man blev registreret for tilstedev\u00e6relse i hver time. N\u00e5r man havde et bestemt antal frav\u00e6rstimer, skulle man redeg\u00f8re for dem hos afdelingsforstanderen, og var det grelt, blev man forment undervisning resten af \u00e5ret, og s\u00e5 skulle det p\u00e5g\u00e6ldende klassetrin g\u00e5s om.<\/p>\n F\u00f8rste \u00e5r sluttede med 16 eksamener, andet \u00e5r 12 og tredje \u00e5r var der 8 eksamener. Der blev udregnet et gennemsnit p\u00e5 eksamenskaraktererne, som skulle v\u00e6re over et minimumskrav. Lykkedes det ikke, skulle man g\u00e5 \u00e5ret om i alle fag.<\/p>\n Man kunne dumpe to \u00e5r, s\u00e5 studiet kunne maksimalt str\u00e6kke sig over fem \u00e5r.<\/p>\n Jeg var glad for at studere, og havde forventet at blive undervist af de skarpeste ingeni\u00f8rhjerner, men der var desv\u00e6rre nogle lektorer, som var meget middelm\u00e5dige.<\/p>\n Ud over den almindelige klasseundervisning i dagtimerne med tilh\u00f8rende hjemmeopgaver skulle det undervisningsstof, man havde f\u00e5et forel\u00e6st i timerne, studeres grundigt, for man risikerede at blive kaldt til tavlen for at forel\u00e6gge det for klassen n\u00e6ste dag.<\/p>\n En af underviserne var uddannet folkeskolel\u00e6rer, og ham havde jeg til fysik og kemi. Han hed Marinus S\u00f8rensen og var i en klasse helt for sig selv. Han var en meget dygtig underviser og en finurlig person.<\/p>\n N\u00e5r man skulle freml\u00e6gge en lektie ved tavlen, og man kl\u00f8js noget i det, s\u00e5 Marinus S\u00f8rensen bedr\u00f8vet p\u00e5 en og sagde: \u201dHvis du vil virke l\u00e6rd, s\u00e5 g\u00f8r det lette sv\u00e6rt.\u201d<\/p>\n Han brugte ogs\u00e5 udtrykket: \u201dVorherre luner vinden for de klippede f\u00e5r.\u201d Selvom vi alle var voksne mennesker, kaldte han os for sine \u201dmanser\u201d, og det tog vi kun som et kompliment. Stillede man et sp\u00f8rgsm\u00e5l som for eksempel, hvorfor en v\u00e6ske blev bl\u00e5, n\u00e5r den blev blandet med syre, var svaret: \u201dS\u00e5ledes \u201dhaver\u201d Vorherre skabt det.\u201d<\/p>\n S\u00e5 var der projekterne, som var store opgaver, der skulle l\u00f8ses i fritiden og afleveres til et bestemt tidspunkt. Der blev brugt mange nattetimer p\u00e5 at sidde ved tegnebr\u00e6t eller skrivemaskine for at n\u00e5 det hele.<\/p>\n Var man ubemidlet og havde for\u00e6ldre, der ogs\u00e5 var, kunne man s\u00f8ge Statens Uddannelsesst\u00f8tte. Jeg var s\u00e5 heldig at f\u00e5 maksimal st\u00f8tte alle tre \u00e5r.<\/p>\n St\u00f8tten blev udbetalt til juli og december, og der skulle s\u00f8ges begge gange. Det sidste semester i 1967 fik jeg til juli udbetalt 1.735 kr. som legat og 1.735 kr. som rentefrit l\u00e5n. For at kunne f\u00e5 r\u00e5d til dagen og vejen, m\u00e5tte vi ty til at f\u00e5 et studiel\u00e5n i Banken.<\/p>\n En dag efter, vi havde f\u00e5et legater, bad Marinus S\u00f8rensen mig s\u00e5 mindeligt om at k\u00f8be en skrivemaskine, for s\u00e5 havde han en st\u00f8rre chance for at kunne l\u00e6se mine rapporter og projekter.<\/p>\n Jeg s\u00f8gte rentefrit l\u00e5n hos min tidligere l\u00e6replads, Pedershaab Maskinfabrik A\/S, som havde en legatordning med, at tidligere l\u00e6rlinge kunne l\u00e5ne 1.000 kr. rentefrit for hvert studie\u00e5r. Jeg havde selv siddet i legatbestyrelsen sammen med adm. dir. Peder J. Nielsen, og jeg var ogs\u00e5 heldig her at l\u00e5ne i alt 3.000 kr. rentefrit til forfald efter aftale.<\/p>\n Jeg fik hver m\u00e5ned 150 kr. af mine for\u00e6ldre, og det d\u00e6kkede lige huslejen. Det var mange penge for mine for\u00e6ldre, men de insisterede p\u00e5, at hj\u00e6lpe deres s\u00f8n igennem studietiden, hvilket jeg er dem dybt taknemmelig for.<\/p>\n Det var et meget h\u00e5rdt slid at n\u00e5 til vejs ende, hvilket heldigvis lykkedes mig p\u00e5 tre \u00e5r. Ud af de 22 studerende fra begyndelsen fuldf\u00f8rte kun 8.<\/p>\n I juli 1967 flyttede jeg til Br\u00f8nderslev sammen med min hustru Lise og lille s\u00f8n Ole p\u00e5 et \u00e5r.<\/p>\n Lise var lige blevet f\u00e6rdiguddannet skolel\u00e6rer og skulle begynde sit f\u00f8rste job p\u00e5 Skolegades skole til august. Jeg havde f\u00e5et ans\u00e6ttelse p\u00e5 A\/S Peder Nielsen \u201dPedershaab\u201d til november p\u00e5 betingelse af, at jeg bestod ingeni\u00f8reksamenen.<\/p>\n Vores helt nye hus p\u00e5 125 m2<\/sup> l\u00e5 i Bjarkesgade. Prisen var 125.000 kr. med en udbetaling p\u00e5 25.000 kr. Vi skulle l\u00e5ne til udbetalingen, s\u00e5 jeg l\u00f8b spidsrod mellem samtlige pengeinstitutter i Br\u00f8nderslev, blot for at f\u00e5 at vide, at risikoen var for stor, s\u00e5 vi m\u00e5tte hellere bo i en lejlighed.<\/p>\n Da havde Vendelbobanken i Hj\u00f8rring kort forinden etableret en lille filial i en lejlighed i R\u00e5dhusgade, s\u00e5 der bankede jeg p\u00e5 og fik en meget fin behandling af J\u00f8rgen Steen, som skulle f\u00e5 filialen til at k\u00f8re.<\/p>\n At l\u00e5ne til udbetalingen var intet problem. Han spurgte, om vi havde vaskemaskine, gardiner og andre n\u00f8dvendige ting og til sidst, om vi havde studieg\u00e6ld, banken kunne overtage.<\/p>\n Jeg gik fra Vendelbobanken med 57.000 kr. \u201dp\u00e5 lommen\u201d, og vi flyttede ind i det nye hus med vaskemaskine, gardiner og studieg\u00e6lden i en anden bank betalt.<\/p>\n Sammen med det rentefri l\u00e5n fra Pedershaab Maskinfabrik A\/S skyldte vi i alt 60.000 kr. v\u00e6k fra begyndelsen af vores tilbagevenden til Br\u00f8nderslev, hvilket svarer til det halve af prisen for vores nye hus.<\/p>\n Da jeg nogle \u00e5r senere var blevet produktionschef p\u00e5 PN, blev jeg over tid ringet op af byens pengeinstitutter, som tilb\u00f8d at hj\u00e6lpe med penge, hvis det skulle v\u00e6re aktuelt.<\/p>\n Det var mig en stor gl\u00e6de at kunne svare dem: \u201dDa jeg havde brug for jer, var jeg ikke god nok som kunde. Nu er I ikke gode nok som bank for mig.\u201d<\/p>\n Jeg har stadig det pengeinstitut, som er blevet til Jyske Bank.<\/p>\n Mine familieforhold finder jeg for private at beskrive, s\u00e5 det bliver en meget kort oversigt.<\/p>\n Mine for\u00e6ldre Gudrun og Thorvald Bistrup stammede begge fra Jerslev, men boede i Br\u00f8nderslev fra 1948 og resten af deres liv. De d\u00f8de begge p\u00e5 Plejehjemmet Kornumgaard, far i 2003 og mor i 2012.<\/p>\n Jeg har to yngre s\u00f8stre. Den \u00e6ldste s\u00f8ster Joan har boet hele sit liv i Br\u00f8nderslev og er gift med Normann, og de har fire b\u00f8rn, som alle bor i Br\u00f8nderslev kommune. Min yngste s\u00f8ster Lone var gift med Tom, som d\u00f8de i 2011 kun 59 \u00e5r gammel. Hun har to b\u00f8rn, hvoraf den \u00e6ldste har boet i \u00d8strig i mange \u00e5r, og den yngste bor ved Viborg.<\/p>\n Jeg blev gift med Lise i 1965, og vi fik Ole i 1966 og Tine i 1969. Lise og jeg blev skilt, og jeg blev gift med Tove i 1992. Hun har to b\u00f8rn Henrik og Lene, som begge er bosat p\u00e5 Fyn.<\/p>\n Jeg er morfar og farfar til fire b\u00f8rneb\u00f8rn og bedstefar til Toves tre b\u00f8rneb\u00f8rn. Vores b\u00f8rneb\u00f8rn er mellem 17 og 28 \u00e5r og spredt rundt om i landet.<\/p>\n Jeg tiltr\u00e5dte som ingeni\u00f8r p\u00e5 A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik den 23. oktober 1967 efter veloverst\u00e5et eksamen.<\/p>\n Min f\u00f8rste opgave var at oprette et f\u00e6rdigvarelager p\u00e5 2.500 m2<\/sup>. Jeg skulle tegne r\u00e5bygningen og indretning af lageret, som skulle rumme 2.500 specialkonstruerede tr\u00e5dcontainere. Dem skulle jeg ogs\u00e5 opfinde.<\/p>\n Selve bygningen, fundamentet og de b\u00e6rende sp\u00e6ndbetons\u00f8jler og -sp\u00e6r, skulle den selvst\u00e6ndige civilingeni\u00f8r H. P. Mulvad beregne og konstruere.<\/p>\n Jeg havde l\u00e6rt husbygning p\u00e5 Teknikum, men havde ikke taget det s\u00e6rlig seri\u00f8st, for jeg skulle ikke v\u00e6re arkitekt, men maskiningeni\u00f8r. Heldigvis havde jeg mine undervisningsb\u00f8ger til faget, s\u00e5 det kan nok v\u00e6re, jeg seri\u00f8st begyndte at studere bygningskonstruktion forfra.<\/p>\n Da f\u00e6rdigvarelageret var indviet, skulle jeg gennem samme procedure igen, men nu var det et r\u00e5varelager p\u00e5 1.600 m2<\/sup>, der skulle opf\u00f8res.<\/p>\n Det var ikke lige den slags opgaver, jeg var ude efter, s\u00e5 jeg s\u00f8gte en stilling i et stort finsk firma med filial i K\u00f8benhavn, som s\u00f8gte en leder til denne filial.<\/p>\n Jeg blev ringet op af firmaets administrerende direkt\u00f8r i Danmark, som gerne ville bes\u00f8ge mig privat n\u00e6ste dag.<\/p>\n Der var kraftigt snevejr med tilsneede veje, men han insisterede p\u00e5 at komme.<\/p>\n Efter at have snakket sammen en times tid, fik jeg tilbudt jobbet med betalt flytning til K\u00f8benhavn, en firmabil og en m\u00e5nedsl\u00f8n p\u00e5 5.000 kr. Jeg fik p\u00e5 A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik 2.500 kr. og ingen bil.<\/p>\n Jeg fik naturligvis nogle dage at bet\u00e6nke mig i.<\/p>\n Dagen efter gik jeg til min chef, teknisk direkt\u00f8r Svend Erik Christensen, og satte ham ind i sagen. Jeg spurgte, hvad mine fremtidsudsigter var i firmaet og fortalte, at jeg var tilbudt et andet job.<\/p>\n Svend Erik blev lidt r\u00f8d i kinderne og ville gerne dr\u00f8fte det med den administrerende direkt\u00f8r Rigmor Nielsen. Senere p\u00e5 dagen tilb\u00f8d de mig jobbet som produktionschef til en l\u00f8n p\u00e5 5.000 kr. om m\u00e5neden, men ingen bil.<\/p>\n Jeg \u00e5ndede lettet op og gl\u00e6dede mig til at blive produktionschef. Det var jo ikke lige min dr\u00f8m at flytte til K\u00f8benhavn.<\/p>\n Jeg begyndte som menig ingeni\u00f8r i 1967.<\/p>\n I 1970 blev jeg udn\u00e6vnt til produktionschef.<\/p>\n I 1989 blev jeg teknisk direkt\u00f8r.<\/p>\n Fra 1998 var jeg administrerende direkt\u00f8r.<\/p>\n I 2005 gik jeg p\u00e5 efterl\u00f8n.<\/p>\n Som produktionschef havde jeg ansvaret for al produktion og produktionsplanl\u00e6gning.<\/p>\n Da jeg blev teknisk direkt\u00f8r, fik jeg ogs\u00e5 ansvaret for v\u00e6rkt\u00f8jsmageriet, vedligeholdelsesafdelingen og v\u00e6rkt\u00f8jskonstruktion.<\/p>\n Jeg har altid haft \u201dforn\u00f8jelsen\u201d at skulle forhandle l\u00f8n og arbejdsvilk\u00e5r for de medarbejdere, jeg var ansvarlig for. I de f\u00f8rste mange \u00e5r foregik forhandlingerne under ledelse af adm. dir. Svend Erik Christensen, men han overlod det stille og roligt til mig efter nogle \u00e5r.<\/p>\n Den 1. januar 1998 blev jeg administrerende direkt\u00f8r. Peter Hvilsh\u00f8j blev direkt\u00f8r med ansvar for \u00f8konomi og salg, og tilsammen udgjorde vi den legale direktion. Peter var blevet ansat to \u00e5r f\u00f8r som \u00f8konomichef og var 13 \u00e5r yngre end mig. Vi havde et rigtig godt forhold til hinanden.<\/p>\n Som administrerende direkt\u00f8r har man ansvaret for alt i virksomheden. Peter Hvilsh\u00f8j tog sig hovedsageligt af salg og \u00f8konomi.<\/p>\n I mine mange \u00e5r p\u00e5 A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik var der rigtig gang i udviklingen. De to nye lagre virkede godt, der blev anskaffet et helt nyt, moderne anl\u00e6g til elektroforzinkning, der blev installeret et meget moderne pulverlakeringsanl\u00e6g.<\/p>\n Specialmaskiner blev indk\u00f8bt, og det var sp\u00e6ndende, da en stor 400 tons presse blev leveret ned igennem taget, en 73 tons tung maskine og en k\u00e6mpemobilkran – det var et fantastisk syn, og maskinen blev placeret pr\u00e6cist, hvor den skulle st\u00e5.<\/p>\n Nye bygninger blev f\u00f8jet til, og et stort kemisk rensningsanl\u00e6g blev installeret i k\u00e6lderen under det nye elektroforzinkningsanl\u00e6g. Overfladebehandling gav meget forurenet spildevand, som vi selv skulle rense.<\/p>\n Der var en rivende udvikling i byggebranchen, hvor vinduesfabrikker og d\u00f8rfabrikker sk\u00f8d op og udviklede sig hastigt. Det gjorde konkurrencen ogs\u00e5.<\/p>\n Der blev efterh\u00e5nden stillet store krav til vores beslag til d\u00f8re og vinduer. Kvaliteten skulle v\u00e6re i top med hensyn til produkternes n\u00f8jagtighed og overfladebehandling – beslagene skulle have lang holdbarhed.<\/p>\n Kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 blev derfor implementeret i vores processer og Det Norske Veritas certificerede det. Systemet beskriver, hvordan man sikrer ensartethed i alle produktionsprocesser, hvordan man kontrollerer kvaliteten igennem hele produktionen og ikke mindst, hvordan man h\u00e5ndterer afvigelser fra kvaliteten.<\/p>\n Det var et k\u00e6mpeprojekt at f\u00e5 k\u00f8rt ind.<\/p>\n Som tidligere n\u00e6vnt havde jeg ansvaret for at forhandle l\u00f8n og arbejdsvilk\u00e5r i henhold til landsoverenskomsterne indenfor vores branche. Det kunne v\u00e6re kr\u00e6vende at f\u00e5 medarbejdernes \u00f8nsker\/krav til at m\u00f8des med virksomhedens tilbud.<\/p>\n Der har gennem \u00e5rene v\u00e6ret nogle overenskomststridige arbejdsnedl\u00e6ggelser, fordi der ikke kunne opn\u00e5s enighed lokalt. S\u00e5 har vi v\u00e6ret den vej af Arbejdsretten i K\u00f8benhavn, eller forhandlet l\u00f8n med bistand fra Jernets Arbejdsgiverforening og 3F.<\/p>\n Dr\u00f8ftelserne under forhandlingerne kunne v\u00e6re lidt h\u00f8jr\u00f8stede, men jeg har aldrig v\u00e6ret ude for, trods uenighed og arbejdsnedl\u00e6ggelser, at der har v\u00e6ret kold luft mellem tillidsm\u00e6ndene og mig, n\u00e5r vi har forladt forhandlingskontoret. Vi har altid kunnet tale sammen i en ordentlig tone.<\/p>\n I de otte \u00e5r, Peter Hvilsh\u00f8j og jeg udgjorde direktionen, havde virksomheden hvert \u00e5r et p\u00e6nt overskud, og egenkapitalen voksende st\u00f8t. Vi investerede i nye bygninger og produktionsudstyr, men kun efter n\u00f8je investeringsanalyser.<\/p>\n Der var i gennemsnit 298 medarbejdere i perioden.<\/p>\n I 2004 sagde jeg min stilling op for at g\u00e5 p\u00e5 efterl\u00f8n. Jeg havde et \u00e5rs opsigelse, s\u00e5 jeg fratr\u00e5dte f\u00f8rst den 31. juli 2005.<\/p>\n Min afl\u00f8ser kunne tiltr\u00e6de i marts 2005, da han havde g\u00e5et ledig nogen tid. Vi blev enige om, at jeg skulle stoppe, n\u00e5r han f\u00f8lte at vide tilstr\u00e6kkeligt om opgaven, s\u00e5 den 30. marts holdt bestyrelsen afskedsreception for mig med deltagelse af alle 300 medarbejdere og ca. 100 g\u00e6ster.<\/p>\n Der er flere beviser p\u00e5, at Fabrikanten Peder Nielsen havde omsorg for sine medarbejdere helt fra begyndelsen.<\/p>\n <\/a>Opvartning ved Fabrikantens f\u00f8dselsdage og jul<\/p>\n I mange \u00e5r var det skik, at p\u00e5 Fabrikantens f\u00f8dselsdag blev medarbejderne opvartet, jeg ved ikke med hvad.<\/p>\n Lillejuleaften skulle de alle spise til middag sammen og fik derefter 1 sigtebr\u00f8d, 1 fl\u00e6skesteg og nogle hvidk\u00e5l med hjem.<\/p>\n I flere \u00e5r fik medarbejderne til 1. maj og 1. november udbetalt 7% af fabrikkens fortjeneste det forl\u00f8bne halv\u00e5r.<\/p>\n Det var m\u00e5ske Danmarks f\u00f8rste eksempel p\u00e5 overskudsdeling.<\/p>\n I 1918 oprettede Fabrikanten en pensionskasse for sine medarbejdere, s\u00e5 de kunne nyde en sorgfri alderdom.<\/p>\n Fabrikkerne sk\u00f8d 20.000 kr. i pensionskassen, og medlemmerne betalte et lille bidrag hvert kvartal, og de to fabrikker betalte et tilsvarende bel\u00f8b – alts\u00e5 doblede op.<\/p>\n Fabrikanten byggede over 30 huse til medarbejderne, og de kunne enten sidde til leje eller k\u00f8be med en udbetaling p\u00e5 2 \u2013 300 kr., og resten af k\u00f8besummen kautionerede Peder Nielsen selv for hos Kreditforeningerne.<\/p>\n Mange af husene ligger i Hedelundsgade og i den bydel, vi kalder Valby.<\/p>\n I alle \u00e5rene p\u00e5 A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik fik alle medarbejdere julegave. I begyndelsen af min tid fik vi 300 kr. og de sidste \u00e5r 900 kr., som var det maksimale bel\u00f8b, man m\u00e5tte give ansatte uden at skulle beregne skat.<\/p>\n Tidligere ansatte, som var fratr\u00e5dt til en pensionisttilv\u00e6relse, fik 100 kr. hver. Var den fratr\u00e5dte pensionist d\u00f8d, fik den efterladte julegaven.<\/p>\n Medens Rigmor Nielsen var administrerende direkt\u00f8r, k\u00f8rte hun ud til hver enkelt pensionist og afleverede kuverten med de 100 kr. N\u00e5r den tid n\u00e6rmede sig, var der ingen pensionister, der forlod hjemmet for t\u00e6nk, hvis Rigmor kom, n\u00e5r de ikke var hjemme.<\/p>\n En formiddag til det daglige postm\u00f8de for direkt\u00f8rer og chefer sagde Rigmor Nielsen: \u201dDe herrer skal ikke forvente at se mig resten af dagen, jeg skal ud med julegaver til pensionisterne.\u201d<\/p>\n Lige over middag m\u00f8dte jeg Rigmor Nielsen p\u00e5 gangen og sagde forundret: \u201dJeg synes De sagde, vi ikke fik Dem at se resten af dagen.\u201d<\/p>\n \u201dJa Bistrup – men nu kan jeg ikke drikke mere kaffe eller portvin hos pensionisterne.\u201d<\/p>\n Efter Rigmor Nielsens d\u00f8d i 1978 blev julegaverne til pensionisterne sendt anbefalet med posten.<\/p>\n Julegaven endte med at v\u00e6re 300 kr.<\/p>\n Hvert \u00e5r blev der afholdt fest i Br\u00f8nderslevhallen for samtlige medarbejdere og pensionister – alle med \u00e6gtef\u00e6ller. Pensionister kunne blive hentet og bragt i taxa efter eget \u00f8nske. Aftenen indledtes med en p\u00e6n tre retters middag med vin, \u00f8l og vand.<\/p>\n Efter spisningen blev der spillet op til dans. I en del \u00e5r var det Kandis, der spillede, og dansegulvet har propfyldt af de 250 til 400 deltagere. Efterh\u00e5nden som Kandis blev mere og mere ber\u00f8mt og dyre, pr\u00f8vede vi andre orkestre, men ingen andre form\u00e5ede at spille for et fyldt dansegulv hele aftenen.<\/p>\n Intensionerne bag de ovenn\u00e6vnte goder for medarbejderne, som Fabrikanten tog initiativ til, udsprang af hans menneskesyn, og vi kaldte det \u201dPeder Nielsen \u00e5nden\u201d, som hans efterkommere p\u00e5 A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik videref\u00f8rte.<\/p>\n Ingen af goderne eksisterer mere, fordi samfundsudviklingen har overfl\u00f8diggjort nogle af dem, og andre er fjernet af hensyn til virksomhedens overlevelse i krisetider.<\/p>\n Mine 38 \u00e5r p\u00e5 A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik, efterlader hovedsageligt gode minder. Fabrikken har altid v\u00e6ret omtalt i lokalsamfundet som en god arbejdsplads. Medarbejdere, der m\u00f8dte til tiden og passede deres arbejde, kunne som regel f\u00f8le sig trygge i jobbet.<\/p>\n Jeg havde i meget stor udstr\u00e6kning frie h\u00e6nder uden synderlig indblanding, og det passede mig rigtig godt.<\/p>\n Jeg er ofte blevet spurgt, om jeg aldrig havde lyst til at pr\u00f8ve ans\u00e6ttelse i andre virksomheder. \u201dOk jo – men s\u00e5 satte jeg mig bare p\u00e5 en stol og ventede, til anfaldet gik over,\u201d svarede jeg.<\/p>\n I mine mere end 70 \u00e5r i Br\u00f8nderslev har jeg kunnet f\u00f8lge en kolossal udvikling fra en by med masser af industri i og ved byen, og landbrug i oplandet, til nu at v\u00e6re en 100-\u00e5rig k\u00f8bstad med fokus p\u00e5 en mangfoldighed af handel. Der findes ikke mange supermarkedsk\u00e6der, som ikke er repr\u00e6senteret i Br\u00f8nderslev og flere kommer til.<\/p>\n Br\u00f8nderslev var i min ungdom pr\u00e6get af store og sm\u00e5 produktionsvirksomheder:<\/p>\n Desuden var der mange h\u00e5ndv\u00e6rksvirksomheder, som murermestre, t\u00f8mrermestre, malermestre, el. installat\u00f8rer, VVS-installat\u00f8rer, blikkenslagermestre og flere.<\/p>\n Der var sikkert flere produktionsvirksomheder, men jeg kan ikke huske flere.<\/p>\n I dag er der kun f\u00e5 industrier i Br\u00f8nderslev som:<\/p>\n Da jeg var bydreng hos k\u00f8bmand B\u00e6k i 1950\u2019erne, var der mere end 30 k\u00f8bm\u00e6nd i byen.<\/p>\n Der var mange sm\u00e5 butikker som m\u00e6lkeudsalg, bagere, slagtere, gartnere, blomsterhandlere, manufakturhandlere, fiskehandlere, skomagere, tobaksforretninger, skohandlere, bladhandlere og mange flere.<\/p>\n Nu foreg\u00e5r indk\u00f8bet af stort set alle slags varer i de mange supermarkeder, der er etableret i Br\u00f8nderslev, og de sm\u00e5 forretninger er forsvundet.<\/p>\n Der er stadig manufakturhandlere, en enkelt slagterbutik med bagerbutik integreret, Osteklokken, KonditorBager, Vinspecialisten og nogle f\u00e5 blomsterhandlere med flere.<\/p>\n Byr\u00e5det lavede byplaner, som koncentrerede handelen omkring F\u00f8tex med det resultat, at mange butikker i byens centrum st\u00e5r tomme.<\/p>\n Ny laves byplanerne derfor s\u00e5dan, at forretningslivet skal koncentrere sig om den v\u00e6ldige nye plads, hvor baneg\u00e5rden ligger. Det bliver sp\u00e6ndende, hvad det ender med.<\/p>\n Br\u00f8nderslev har s\u00e5 mange supermarkeder, at de kan betjene hele Vendsyssel. Der er: F\u00f8tex, L\u00f8vbjerg, Netto, Aldi, Lidl, Fakta og 2 Rema 1000.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 helt specielle begivenheder i gamle dage. Hver onsdag formiddag var der griseauktion i N\u00f8rregade, der hvor BAS holder til i dag med bl.a. biograf.<\/p>\n Landm\u00e6ndene kom ind med deres grise i lastvogne, og s\u00e5 blev grisene solgt p\u00e5 ganske almindelig auktionsmaner. Der blev ogs\u00e5 holdt auktion med k\u00f8er.<\/p>\n Jeg husker endnu grisenes skrigen, n\u00e5r de blev hevet ned af lastbilerne eller skulle l\u00e6sses ind igen, n\u00e5r de var blevet solgt. De blev l\u00f8ftet i halen og et \u00f8re, s\u00e5 det er forst\u00e5eligt, at de skreg.<\/p>\n N\u00e5r auktionen var overst\u00e5et, gik rigtig mange af de g\u00e6ve landm\u00e6nd over p\u00e5 Restaurant Hedelund for at indtage en velfortjent frokost.<\/p>\n Hvis der havde v\u00e6ret et effektivt politi i Br\u00f8nderslev, kunne de have knaldet rigtig mange b\u00f8nder for at k\u00f8re spritk\u00f8rsel. Men man var mere tolerante dengang.<\/p>\n Dengang som nu var der Store Br\u00f8nderslev Marked.<\/p>\n I gamle dage begyndte markedet s\u00f8ndag eftermiddag kl. 14 eller 16 – jeg husker det ikke n\u00f8jagtigt.<\/p>\n Dengang var der rigtig g\u00f8gl med \u201dartister\u201d og professor Tribini nogle f\u00e5 gange.<\/p>\n Mange kroer havde rejst telte, hvor man kunne k\u00f8be mad og drikke. Jeg husker specielt Jerslev Kro\u2019s telt, for her gik min Bedstefar Aksel og s\u00f8rgede for ro og orden, ryddede op p\u00e5 bordene og samlede de tomme flasker. Jeg fandt hurtigt ud af at holde mig til ham og v\u00e6re behj\u00e6lpelig, og det var ikke sj\u00e6ldent, at en beruset markedsg\u00e6st gav den flinke dreng en krone for at rydde de tomme flasker af vejen.<\/p>\n Jeg kunne sagtens tjene 20 til 25 kr. s\u00e5dan en mandag, men de blev ikke brugt p\u00e5 tombola eller andet g\u00f8gl, nej der blev k\u00f8bt hotdogs, for det var jeg meget glad for at spise, og der var gevinst hver gang.<\/p>\n Om mandagen kom landm\u00e6ndene med deres heste, og der var mange, og s\u00e5 blev der holdt hestemarked.<\/p>\n Skolerne havde lukket om mandagen. Markedet var og er den f\u00f8rste mandag i september.<\/p>\n Nu om dage str\u00e6kker markedet sig over fire dage fra fredag til mandag og b\u00e6rer i stor grad pr\u00e6g af at v\u00e6re et loppemarked med alskens varer.<\/p>\n Der er heller ikke mange heste, men det skyldes naturligvis udviklingen indenfor landbruget, som stort set ikke anvender levende hestekr\u00e6fter.<\/p>\n Heste bliver nu udelukkende holdt som rideheste.<\/p>\n Som tidligere n\u00e6vn gik Tove og jeg p\u00e5 efterl\u00f8n i 2005, og har g\u00e5et hjemme siden. Vi bliver ofte spurgt, hvad vi f\u00e5r tiden til at g\u00e5 med. Den g\u00e5r helt af sig selv, og vi g\u00e5r med, men i et meget lavere gear end for \u00e5r tilbage.<\/p>\n Det er et stort privilegium at kunne tage p\u00e5 bes\u00f8g hos andre pensionister p\u00e5 en ganske almindelig hverdag.<\/p>\n Pensionen g\u00e5r ind p\u00e5 kontoen hver m\u00e5ned, uden vi beh\u00f8ver at foretage os noget.<\/p>\n I disse Coronatider er jeg rigtig taknemmelig for det, og jeg t\u00e6nker ofte p\u00e5 de selvst\u00e6ndige erhvervsdrivende og ansatte medarbejdere, der mister deres levebr\u00f8d p\u00e5 grund af den verdensomsp\u00e6ndende pandemi.<\/p>\n De skal leve af underst\u00f8ttelse og hj\u00e6lpepakker, som langt fra giver den indkomst, de beh\u00f8ver for at kunne opretholde den hidtidige levestandarden.<\/p>\n Tove var g\u00e5et p\u00e5 efterl\u00f8n samtidig med mig, s\u00e5 vi besluttede at tage til Sydfrankrig p\u00e5 camping. Vi havde en Toyota Camry og en Hobby campingvogn.<\/p>\n Cirka 100 km inde i Frankrig p\u00e5 en motorvej eksploderede det venstre d\u00e6k p\u00e5 campingvognen, og jeg mistede totalt styringen.<\/p>\n Vi k\u00f8rte ca. 90 km i timen (det er tilladt med 130 km i timen med campingvogn i Frankrig), og bilen k\u00f8rte snart i den venstre side af motorvejen og snart i den h\u00f8jre.<\/p>\n Pludselig styrede bilen igennem autov\u00e6rnet i h\u00f8jre side og ned ad en skr\u00e6nt, hvor Camry\u2019en f\u00e6ldede adskillige tr\u00e6er, indtil den ramte et, der var for tykt.<\/p>\n Vi kom fortumlet ud ad bilens h\u00f8jre d\u00f8r, den venstre var blokeret. Vi holdt ca. 8 meter nede ad skr\u00e6nten. Bilen stod og vippede med bagenden h\u00e6ngende oppe p\u00e5 en tr\u00e6stub. Der var rykket 10 meter autov\u00e6rn op med stolper og det hele.<\/p>\n Oppe p\u00e5 motorvejen var der dannet en bilk\u00f8 p\u00e5 flere hundrede meter, og et stykke l\u00e6ngere fremme holdt en enlig campingvogn, og der gik nogle sekunders reaktionstid, f\u00f8r det gik op for mig, at det var vores. Det tykke smedede anh\u00e6ngertr\u00e6k af st\u00e5l var kn\u00e6kket. Heldigvis – ellers var campingvognen m\u00e5ske landet ovenp\u00e5 Camry\u2019en.<\/p>\n Campingvognen var totalskadet, og bilen blev repareret for 338.000 kr.<\/p>\n Tove og jeg slap med livet i beholdt og kun nogle trykkede ribben.<\/p>\n Jeg aflagde rapport til en politibetjent, f\u00f8r en ambulance kom med udrykning og k\u00f8rte os til grundige unders\u00f8gelser p\u00e5 et n\u00e6rliggende hospital.<\/p>\n Vi var sluppet med trykkede ribben, men det kneb med at g\u00e5 med en kuffert.<\/p>\n Jeg ringede til SOS-international og rapporterede ulykken. Jeg fik en venlig behandling, og der var store anstrengelser fra SOS\u2019 side med at f\u00e5 klarlagt, hvor bil og campingvogn skulle fragtes hen.<\/p>\n Da jeg havde takket nej til en l\u00e5nebil til resten af ferien og bad om, at vi fik flybilletter fra Paris til Aalborg, for vi skulle bare hjem, Det gled helt hen over hovedet p\u00e5 kvindemennesket, at man normalt ikke bruger rejsebureau til en campingferie.<\/p>\n Jeg ringede til min tidligere sekret\u00e6r, Anette p\u00e5 A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik, og satte hende ind i situationen. 20 minutter efter ringede hun og fortalte, at der ville ligge flybilletter til os i Charles de Gaulle lufthavnen i Paris n\u00e6ste formiddag.<\/p>\n P\u00e5 hospitalet havde en l\u00e6ge efter mange misforst\u00e5elser endelig skaffet os en taxa og et hotelv\u00e6relse. Idioten havde bestilt v\u00e6relse p\u00e5 Hotel Eros, der l\u00e5 13 km. uden for byen p\u00e5 en mark, og han forklarede begejstret, at der var natklub p\u00e5 \u00f8verste etage. Der var spejl over sengen, og der skulle betales p\u00e5 forh\u00e5nd. Hvad havde han forestillet sig, vi skulle foretage os med trykkede ribben og stadig i chokeret tilstand.<\/p>\n N\u00e6ste dag, endelig hjemme i Br\u00f8nderslev ved frokosttid, ringede vi til vores venner Tove og Leif og Hanna og Torben. De kom \u00f8jeblikkeligt og blev selvf\u00f8lgelig meget forskr\u00e6kket over at h\u00f8re om vores oplevelse. Hanna insisterede p\u00e5, at vi tog hjem til dem, og s\u00e5 fremtryllede hun noget dejligt mad, der blev ledsaget af \u00f8l og vin, og hyggen viste sit ansigt lidt efter lidt. Dagen endte p\u00e5 en god m\u00e5de.<\/p>\n SOS s\u00f8rgede for k\u00f8ret\u00f8jerne og betalte vores udgifter til hotel og hjemtransporten med tog til Paris og fly til Aalborg. De betalte en kuffert til vores sparsomme garderobe, alt var i jo campingvognen, de betalte restaurationsregningen fra om aftenen. Det l\u00f8b op i nogle tusinde kroner. Det eneste SOS ikke ville betale, var 140 kr. til sandwich og \u00f8l i flyet hjem. Man forundres!<\/p>\n For mange \u00e5r tilbage var omgangskredsen meget stor. Der blev hyppigt holdt fester, hvor intet manglede, og der blev danset til den store guldmedalje.<\/p>\n Nu i vores gyldne \u00e5r er omgangskredsen svundet betragteligt ind, og udover familien har vi to par, som vi kalder n\u00e6re venner. Vi har kendt hinanden siden 1960\u2019erne.<\/p>\n Med Hanna og Torben havde vi den tradition i p\u00e5sken, at vi Sk\u00e6rtorsdag tog p\u00e5 kunstudstilling sammen over hele Vendsyssel og sluttede dagen med at give mad p\u00e5 skift.<\/p>\n I vores fremskredne alder med de helbredsm\u00e6ssige problemer den medf\u00f8rer har vi droppet udstillingerne og giver p\u00e5 skift frokost, der varer resten af dagen.<\/p>\n Der er en bestemt Sk\u00e6rtorsdag, som st\u00e5r fast printet i vores hukommelser. Vi s\u00e5 kunstudstillingen p\u00e5 Dronninglund Slot, hvor der ogs\u00e5 var et formidabelt kaffebord, som vi skulle nyde.<\/p>\n Pludselig s\u00e5 vi en ung, nydelig dame i et tylssk\u00f8rt g\u00e5 rundt om bordet og samlede ind p\u00e5 sin tallerken. Man skulle bukke sig forover for at n\u00e5 kagerne midt p\u00e5 bordet, og det gjorde denne unge dame ogs\u00e5, og det blev tydeligt for alle \u00f8vrige g\u00e6ster, at hun ikke havde trusser p\u00e5, og sk\u00f8rtet skjulte absolut intet.Midt i rummet stod et meget langt bord fyldt med forskellige kager til fri afbenyttelse. G\u00e6sterne gik stille og roligt rundt om bordet til hyggepianistens d\u00e6mpede musik og tog for sig af l\u00e6kkerierne.<\/p>\n Kaffebordet fik pludselig en helt anden dimension. Som damen gik sin runde, var alles \u00f8jne rettet mod hendes bagdel, da hun passerede pianisten, slog han helt galt ned i tangenterne og stirrede m\u00e5ll\u00f8s, og musikken forstummede for en stund.<\/p>\n Al k\u00f8kkenpersonale kom ind for at glo p\u00e5 skift.<\/p>\n S\u00e5ledes kan kunstinteresserede opleve store \u00f8jeblikke.<\/p>\n Tove og Leif er vores allern\u00e6rmeste venner, som vi ser meget j\u00e6vnligt til spontan kaffe eller frokost. Vi inviterer ofte til en firemands hyggeaften eller -eftermiddag. Siden 1992 har vi p\u00e5 skift holdt nyt\u00e5rsaften sammen – kun os fire.<\/p>\n Den mest spektakul\u00e6re nyt\u00e5rsaften var ved millenniumskiftet 1999\/2000.<\/p>\n Vi havde bestilt bord i Aalborghallen sammen med 1600 andre g\u00e6ster, og aldrig har vi v\u00e6ret udsat for et s\u00e5 velfungerende og overd\u00e5digt arrangement. Vi var sammen med ejerne fra Leifs arbejdsplads i alt 7 personer ved bordet.<\/p>\n Lige inden, vi var f\u00e6rdige med middagen, kom vores meget unge tjenerpar fra Dronninglund, og satte en hel masse flasker vin til os, s\u00e5 vi skulle ikke k\u00f8be vin resten af aftenen. Da raslede – nej! da knitrede drikkepengene ned i deres lommer.<\/p>\n Jeg har danset p\u00e5 scenen i Aalborghallen – det gjorde jeg den aften!<\/p>\n Jeg har brugt meget af min tid som pensionist i frimurerlogen Lux Vera. Jeg har v\u00e6ret medlem siden 1977 og altid haft et embede, som kr\u00e6ver handling.<\/p>\n Jeg har v\u00e6ret med til at udvikle logen fra at v\u00e6re en meget lille enhed indenfor Den Danske Frimurerorden til nu at v\u00e6re en st\u00f8rre loge med alle rettigheder.<\/p>\n I 2010 k\u00f8bte logen Landboskolen i Danmarksgade for at indrette loge i den gamle bygning. Festsal, k\u00f8kken og kaffesal er forpagtet ud.<\/p>\n Fra juli 2010 til januar 2011 blev hele den gamle bygning med lejlighed p\u00e5 f\u00f8rste sal, kontor, k\u00f8leskab og frysere i stueetagen og k\u00e6lderen, forvandlet til en moderne frimurerloge.<\/p>\n Arbejdet blev prim\u00e6rt udf\u00f8rt af frivillige logemedlemmer, men visse installationer kr\u00e6vede autoriserede h\u00e5ndv\u00e6rkere.<\/p>\n Der brugte jeg det meste af min tid i 6 m\u00e5neder med alle forefaldende opgaver. Jeg tegnede loftskonstruktionen og hjalp t\u00f8mrerne med at lave et buet loft med indbygget stjernehimmel i logesalen, hvilket er den bedrift, jeg er mest tilfreds med. Stjernehimmelen brugte jeg alle juledagene i 2010 til at lave med god hj\u00e6lp af Tove.<\/p>\n Tove hjalp ogs\u00e5 flittigt med maling af v\u00e6gge, fodpaneler, lofter, vinduer og d\u00f8re, og til sidst en ordentlig gang reng\u00f8ring.<\/p>\n Nu kommer jeg kun i logen for at nyde m\u00f8derne, og de unge m\u00e5 udf\u00f8re det mere slidsomme.<\/p>\n Jeg har altid v\u00e6ret glad for at synge. Det er ikke det samme som, at jeg er god til det, men m\u00e5ske rimelig god.<\/p>\n I august 2012 blev jeg medlem af Sangkoret Frejdig, som det \u00e5r havde 100-\u00e5rs jubil\u00e6um. Sangkoret synger firestemmige sange, og jeg blev placeret i gruppen Vi synger prim\u00e6rt p\u00e5 plejehjem, sygehuse og ved st\u00f8rre sociale arrangementer som Stafet for Livet.<\/p>\n Der er 29 medlemmer i mandskoret, der dirigeres af en l\u00f8nnet musiker.<\/p>\n I 2013 blev Tove syg og gennemgik en tarmoperation, som afsl\u00f8rede, at hun havde lymfekr\u00e6ft af T-celletypen, som man ikke havde s\u00e5 megen erfaring med.<\/p>\n S\u00e5 g\u00e5r man lige i sort nogen tid!<\/p>\n Operationen blev fulgt op af en kemokur i fire m\u00e5neder.<\/p>\n Der kom flere komplikationer til, s\u00e5 Tove i perioder var indlagt isoleret.<\/p>\n I august 2014 fik Tove maveproblemer, og efter mange unders\u00f8gelser fik hun diagnosen C\u00f8liaki. C\u00f8liaki er en sygdom, som vil vare resten af livet og betyder, at gluten for\u00e5rsager nedbrud af tyndtarmen indefra.<\/p>\n Fra september 2014 har vi levet glutenfrit, og Toves c\u00f8liaki er holdt i ave.<\/p>\n I oktober 2014 blev Tove igen tarmopereret, og der konstateredes igen lymfekr\u00e6ft.<\/p>\n Da gik vi for alvor i sort.<\/p>\n Igen flere m\u00e5neder med masser af kemo.<\/p>\n Til sidst konkluderede Tove\u2019s kr\u00e6ftl\u00e6ge, at hun skulle have en stamcelletransplantation for at overleve p\u00e5 trods af, at hun var fem \u00e5r for gammel i henhold til reglerne for, hvem der kunne f\u00e5 denne behandling.<\/p>\n I april 2015 fik Tove stamcelletransplantation med efterf\u00f8lgende fire uger i isolation, fordi hendes immunforsvar var totalt sl\u00e5et ned af kemo.<\/p>\n I de fire uger var hun utrolig syg, og jeg havde flere gange mine st\u00e6rke tvivl om, hvorvidt hun kom hjem igen.<\/p>\n Hun overlevede og begyndte at genoptr\u00e6ne. F\u00f8rst ved juletid var hun n\u00e6sten som f\u00f8r. Tove har det godt i dag seks \u00e5r efter.<\/p>\n I september 2019 kom jeg med i det lille boyband kaldet Unoderne.<\/p>\n Det best\u00e5r af 7 medlemmer: to harmonikaspillere, en klarinettist, en trommeslager, en mundharpespiller og to sangere, hvoraf jeg er den ene.<\/p>\n Vi \u00f8ver en gang om ugen i k\u00e6lderen hos trommeslageren, som har indrettet et rum til form\u00e5let med mixerpult, h\u00f8jttalere og diskolys.<\/p>\n Det er rigtig hyggeligt med de \u00f8vedage, men vi er ogs\u00e5 ude at spille for publikum i hele Vendsyssel.<\/p>\n I mit arbejde p\u00e5 A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik blev jeg meget fascineret af grundl\u00e6ggeren Peder Nielsen, som aldrig havde f\u00e5et en formel uddannelse, men alligevel form\u00e5ede at rejse det Pedershaabdynasti, som det blev til.<\/p>\n Derfor har jeg de senere \u00e5r holdt 16 foredrag om mennesket Peder Nielsen og virksomheden med samme navn.<\/p>\n Som med s\u00e5 meget andet er de to n\u00e6ste foredrag blevet aflyst eller udskudt p\u00e5 grund af coronapandemien.<\/p>\n Jeg har ogs\u00e5 holdt foredrag om mit eget liv indtil nu.<\/p>\n Jeg k\u00f8bte det f\u00f8rste villatelt i 1968 og har lige siden holdt de fleste ferier som campist.<\/p>\n Der har v\u00e6ret nogle charterrejser til varme lande, men i min tid p\u00e5 A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik har jeg fl\u00f8jet s\u00e5 meget, at jeg simpelthen ikke orker at skulle igennem omst\u00e6ndig security for at komme op i en flyvemaskine for at komme p\u00e5 ferie.<\/p>\n Teltet blev skiftet ud med en campingvogn, som jeg har haft fem af.<\/p>\n Efter ulykken i Frankrig k\u00f8bte vi straks en ny campingvogn, og jeg tog for en sikkerhed skyld k\u00f8rekort til trailer, som giver ret til at k\u00f8re med st\u00f8rre trailere end det almindelige k\u00f8rekort.<\/p>\n Den sidste campingvogn blev solgt i 2015, og ferierne har siden v\u00e6ret udvidede weekendophold p\u00e5 kroer, hoteller og slotte.<\/p>\n N\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 de opfindelser, der har set dagens lys i mine 78 \u00e5r, bliver jeg sl\u00e5et med forundring over den kreativitet, der har v\u00e6ret verden over.<\/p>\n Da jeg var bydreng, kendte man ikke plastik, varerne blev pakket ind i papir, pergamentpapir, papirposer og pap eller i et glas.<\/p>\n Alt – ja, alt for meget er i dag pakket ind i en form for plastik, hvilket har skadet milj\u00f8et utroligt meget, fordi menneskene ikke respekterer bortskaffelsen af plastik og milj\u00f8et. Plastik er ikke af det onde, det skal blot bruges med omtanke som s\u00e5 meget andet, og det bruges til meget andet end emballage.<\/p>\n I skoletiden fra 1950 til 1960 skrev vi med bl\u00e6k, penneskaft og l\u00f8se penne, og der blev sat mange bl\u00e6kklatter i stileh\u00e6ftet. Kuglepennen var opfundet, men den m\u00e5tte vi ikke bruge. Jeg husker ikke, om vi m\u00e5tte bruge fyldepen. Kuglepenne f\u00e5r man n\u00e6sten gratis i dag, og der er opfundet mange andre skriveredskaber som gelpenne, fiberpenne og tuscher med flere.<\/p>\n For ikke at g\u00f8re dette kapitel for langt, n\u00e6vner jeg nu i syndig uorden, hvilke nyskabelser, jeg kan huske:<\/p>\n Jeg ved, der er meget mere, men min hukommelse er t\u00f8mt.<\/p>\n Rundt om i verden er der meget ufred, borgerkrig og krig. Hvorfor opfinder man ikke den fredelige verden?<\/p>\n Man skulle ogs\u00e5 forske i og udvikle m\u00e5den, mennesker omg\u00e5s med hinanden. Der hersker ofte en meget r\u00e5 og fjendtlig tone i aviser og p\u00e5 de sociale medier. T\u00e6nk hvis alle l\u00e6rte at behandle hinanden med respekt.<\/p>\n De kommende generationer vil opleve endnu vildere nyskabelser, som alle forh\u00e5bentlig er til fredeligt brug.<\/p>\n Jeg har mange flere erindringer fra mit hidtidige liv, men alting har en ende.<\/p>\n Jeg kunne have fortalt om mine \u00e5r som vicepr\u00e6sident for den europ\u00e6iske beslagunion ARGE eller mine \u00e5r som Danmarks repr\u00e6sentant i EU ved udarbejdelse af europ\u00e6iske ISO-standarder for vinduer, d\u00f8re og tilh\u00f8rende beslag. Disse opgaver optog mig meget.<\/p>\n Det er meget vanskeligt at vurdere, hvad andre mennesker interesserer sig for at vide om naboen. Er mit skrift for detaljeret, eller er det for overfladisk? Det er under alle omst\u00e6ndigheder min historie med de private detaljer, jeg vil offentligg\u00f8re.<\/p>\n Jeg h\u00e5ber, du har haft energi til at l\u00e6se det hele, og m\u00e5ske har genkendt noget af det og eventuelt fundet noget af det interessant.<\/p>\n N\u00e5r du l\u00e6ser dette efterskrift, tager jeg det som tegn p\u00e5, at du har l\u00e6st det hele.<\/p>\n “\u00c5rene der er g\u00e5et” –\u00a0 af Tonny Bistrup, Br\u00f8nderslev, er skrevet i sommeren 2021 Forord \u201dHej Tonny – kunne du ikke have lyst til at skrive om dit liv, dine oplevelser og din erhvervsm\u00e6ssige l\u00f8bebane. Det skal i s\u00e5 fald indg\u00e5 i et bogs\u00e6t, jeg er ved at udgive.\u201d Min gode sangerbroder Jens Otto … L\u00e6s videre “\u00c5rene der er g\u00e5et – Tonny Bistrup, Br\u00f8nderslev”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54,66],"tags":[],"class_list":["post-34618","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier","category-historier-fra-vendsyssel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34618","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=34618"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34618\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47229,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34618\/revisions\/47229"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=34618"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=34618"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=34618"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede3-2-600x407.jpg\")
\nPigerne lavede sm\u00e5 \u00e6bleskiver p\u00e5 deres sm\u00e5 spritkomfurer, og der var ingen l\u00f8ftede pegefingre fra for\u00e6ldre, som mente, s\u00e5danne huler kunne v\u00e6re farlige.<\/p>\nF\u00e6lleden<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede12-600x534.png\")
<\/p>\nPer Madsen<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede13.jpg\")
<\/p>\nJohannes Sonnesen<\/h6>\n
For\u00e6ldrenes engagement<\/h6>\n
Kvisten blev ogs\u00e5 gr\u00f8n<\/h6>\n
Jernbaneforl\u00e6gningen<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede14-600x589.png\")
\nNogle \u00e5r inden den nye jernbane kom, h\u00f8rte vi en helt anden og fremmed lyd, og alle kom ud p\u00e5 gaden for at se den eller de store flyvemaskiner, der var p\u00e5 vej hen over Valby.I 1966 blev det nye banelegeme taget i brug, og beboerne i Valby skulle nu til at v\u00e6nne sig til, at st\u00f8jen fra togene var kommet lidt t\u00e6ttere p\u00e5, men det v\u00e6nnede vi os hurtigt til.<\/p>\nSkoletiden<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede15-600x472.png\")
\nJeg begyndte at g\u00e5 i skole den 1. april 1950 p\u00e5 \u201dDen Lille Skole\u201d i Tygelsgade, hvor vi gik i f\u00f8rste og anden klasse. Skolen var i to etager, og der h\u00f8rte en lille fritliggende gymnastiksal til. Det var lidt m\u00e6rkeligt at skulle g\u00f8re gymnastik sammen med pigerne og kl\u00e6de om i samme rum, men s\u00e5dan var det.<\/a>Den lille skole<\/p>\nSkolegades skole<\/h6>\n
S\u00f8ndergades skole<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede16-600x473.png\")
<\/p>\nGode l\u00e6rere<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede17-568x600.png\")
<\/p>\nTolneture<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede18-600x505.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede19-600x436.png\")
\nDerefter var der frit slag, men stort set holdt man sig til klassen.<\/p>\nL\u00e6rert\u00e6sk<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede20.jpg\")
<\/p>\nJ\u00f8rgen S\u00f8rensen<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede21-337x600.jpg\")
<\/p>\nKonfirmationer og efterkonfirmationer<\/h6>\n
\n13. oktober 1957 i Br\u00f8nderslev Kirke i Bredgade.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede22-459x600.jpg\")
\u00a0 \u00a0 ![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede23-323x600.png\")
<\/p>\n<\/a>M\u00f8rkeleg<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Billede18-563x600.png\")
<\/p>\nFamilien Kr\u00e6mmergaard<\/h6>\n
Bydreng<\/h6>\n
M.S. Madsen<\/h6>\n
K\u00f8bmand B\u00e6k
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede25.jpg\")
<\/h6>\nGasflasker
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede26-122x600.png\")
<\/h6>\nDrikkepenge<\/h6>\n
Julemiddag<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede27-440x600.png\")
<\/p>\nL\u00e6retiden<\/h6>\n
L\u00e6rlingeklubben<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede28-600x282.png\")
<\/p>\nUngdomstiden og Tove<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede29-421x600.png\")
<\/p>\nStudietiden<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede30-600x336.png\")
<\/p>\nEtablering i Br\u00f8nderslev<\/h6>\n
Den n\u00e6re familie<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede31-600x426.jpg\")
\n<\/a>38 \u00e5r p\u00e5 A\/S Peder Nielsen Beslagfabrik<\/p>\nBygningsingeni\u00f8r<\/h6>\n
Karriereforl\u00f8bet<\/h6>\n
Ansvarsomr\u00e5der<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede32.jpg\")
<\/p>\nUdvikling gennem \u00e5rene<\/h6>\n
L\u00f8nforhandlinger<\/h6>\n
\u00c6raen er slut<\/h6>\n
Omsorg for medarbejderne<\/h6>\n
Overskudsdeling<\/h6>\n
Pensionskasse<\/h6>\n
Arbejderhuse<\/h6>\n
Julegaver<\/h6>\n
Halfester<\/h6>\n
Peder Nielsen \u00e5nden<\/h6>\n
God arbejdsplads<\/h6>\n
<\/a>Br\u00f8nderslevs udvikling<\/h6>\n
Produktionsvirksomheder i Br\u00f8nderslev dengang<\/h6>\n
\n
\nPoulsen i N\u00f8rregade<\/li>\n<\/ul>\nIndustrien i dag<\/h6>\n
\n
Handelslivet<\/h6>\n
Griseauktionen<\/h6>\n
Br\u00f8nderslev marked<\/h6>\n
Livet som pensionist<\/h6>\n
Ulykke i Frankrig<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede33-600x462.png\")
<\/p>\n
\nfik tonen en helt anden lyd. Nej! Vi skulle da selv s\u00f8rge for hjemtransport. Vi kunne bare f\u00e5 vores rejsebureau til at arrangere det.<\/p>\nVenner<\/h6>\n
Bar r\u00f8v til kaffe<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede34-600x533.png\")
<\/p>\nNyt\u00e5rsaften 1999 i Aalborghallen<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede35-600x550.png\")
\nMenuen var med vine ad libitum til middagen, og inden den var f\u00e6rdig, l\u00e5 mange af naboerne og sov ind over bordene – de skulle skynde sig medens vinen var \u201dgratis\u201d.
\nDet var organiseret til perfektion. Hvert bord kunne selv bestemme, hvorn\u00e5r de ville have de forskellige retter fra menuen, og alle retter var perfekte.<\/p>\nLogen Lux Vera<\/h6>\n
Sangkoret Frejdig
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede36-346x600.jpg\")
<\/h6>\n
\n2. tenor.<\/p>\nTove syg<\/h6>\n
Det er ikke altid, at ulykker og sygdom kun rammer naboen.<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede42.jpg\")
<\/p>\nUnoderne<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede38-600x418.jpg\")
<\/p>\nForedrag<\/h6>\n
Ferier<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede45-600x306.jpg\")
<\/p>\nNyskabelser i min tid<\/h6>\n
\n
Efterskrift<\/h6>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/Billede40-600x342.png\")
<\/p>\nTak for det.<\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"