{"id":34574,"date":"2022-01-05T10:26:47","date_gmt":"2022-01-05T09:26:47","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=34574"},"modified":"2022-08-17T22:15:31","modified_gmt":"2022-08-17T20:15:31","slug":"en-fortaelling-om-murens-leo","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=34574","title":{"rendered":"En fort\u00e6lling om Murens Leo"},"content":{"rendered":"

En fort\u00e6lling\u00a0<\/strong> \u00a0 om og af <\/strong>\u00a0\u00a0<\/strong>Murens Leo, \u00e5rgang 1936<\/strong>\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/strong><\/h3>\n

\"\"\u00a0<\/strong><\/p>\n

Hvem er jeg\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/strong><\/p>\n

Leo Kj\u00e6r Nielsen (kaldet murens Leo. F\u00f8dt i Manna 14-8-1936 af ugift mor. Boede i 3 \u00e5r hos mine bedstefor\u00e6ldre Jens og Mathilde samt min oldemor Else Marie.<\/p>\n

Da min oldemor d\u00f8de i 1939, blev jer adopteret af murer Christian og Else (min biologiske mors s\u00f8ster) i Vrensted.<\/p>\n

Gik i Vrensted Byskole 1943-1948 og L\u00f8kken Realskole 1948-1952<\/p>\n

Var i 1952-1953 \u201dh\u00f8wer\u201d hos Arnold Trudslev.<\/p>\n

Kom i smedel\u00e6re i Stenum 1953-1957 hos Laurits Larsen<\/p>\n

Gik p\u00e5 \u00c5lborg Maskinmesterskole1956-1959.<\/p>\n

Var marinesoldat 1959-1961 (17 mdr.)<\/p>\n

Sejlede 1959-1961 med M\u00e6rsk Line.<\/p>\n

Gik p\u00e5 K\u00f8benhavns Maskinmesterskole 1961-1963.<\/p>\n

Arbejdede 1963-1966 p\u00e5 Enstedv\u00e6rket i \u00c5benr\u00e5.<\/p>\n

Blev i 1966 ansat p\u00e5 Vendsysselv\u00e6rket (nu Nordjyllandsv\u00e6rket) og var med i hele opbygningen og senere driften<\/p>\n

Var i \u00e5rene 1970 til pensionering i 1995 overflyttet til driftskontoret og arbejde her som instrukt\u00f8r, sikkerhedsleder m.m.<\/p>\n

Blev igen i 1996 hyret til div. konkrete opgaver samt til rundvisninger.<\/p>\n

Kommer nu kun til pensionistsammenkomster.<\/p>\n

\u00a0Min sl\u00e6gt.<\/u><\/strong>\u00a0<\/u><\/p>\n

Der er nok nogle der tror, at hvis man s\u00f8ger tilstr\u00e6kkelig langt tilbage finder man ud af, at man kommer fra \u201dnoget fint\u201d. Jeg tror nu nok, at det sj\u00e6ldent er tilf\u00e6ldet. Og det tror jeg ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet hos mig. N\u00e5r jeg g\u00e5r tilbage til mine oldefor\u00e6ldre viser det sig, at de er ganske almindelige mennesker, i stor udstr\u00e6kning med en h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssig baggrund.<\/p>\n

Mine oldefor\u00e6ldre p\u00e5 min mors side stammer begge fra omr\u00e5det. Her kommer min oldefar fra omr\u00e5det mellem Manna og Gl. Hammelmose. Han nedsatte sig som Hjulmager og Karetmager p\u00e5 Gl. Hammelmose M\u00f8lle.<\/p>\n

Min oldemor er f\u00f8dt p\u00e5 Helledi mellem Thise og Vrensted. De er alts\u00e5 opvokset t\u00e6t p\u00e5 hinanden og kan let have m\u00f8dtes ved en lokal festlig begivenhed som sommerfest p\u00e5 toppen af Thise Bakker.<\/p>\n

Det andet hold oldefor\u00e6ldre p\u00e5 mors side stammer begge fra omr\u00e5det omkring Arden i Rold Skov, mere herom senere.<\/p>\n

Min morfar karetmager Jens Emanuel Kj\u00e6r f. Pedersen, kommer fra en familie ved mosen syd for Manna. Faderen var hjulmager og karetmager og boede p\u00e5 Gl. Hammelmose M\u00f8lle. Flyttede senere til Thise og tog navnet Kj\u00e6r da de tidligere boede p\u00e5 Manna K\u00e6r. Min bedstefar blev uddannet til karetmager. Familien flyttede senere til Aalborg og herefter til Manna og \u00e5bnede en karetmager\/tr\u00e6skomager forretning i Manna, hvor jeg blev f\u00f8dt. De flyttede til sidst til Br\u00f8nderslev og ligger begravet her.<\/p>\n

Min mormor stammer fra Arden hvor faderen var ledvogter og baneformand. Vi har en enkelt gang bes\u00f8gt en onkel i ledvogterboligen ved vejovergangen med den store klokke. I husets vindue ud mod bommene stod der en papeg\u00f8je i et bur. Det var i \u00f8vrigt Mathilde der en dag i min konfirmationsalder fortalte mig om hvordan min f\u00f8dsel og f\u00f8rste barndom kom til at g\u00e5. Det var jo ikke normalt at snakke \u00e5bent om problemet n\u00e5r en ung pige som her, af en indremissionsk familie kom \u201dgalt afsted\u201d.<\/p>\n

Min farfar Jens Peter p\u00e5 N\u00f8rk\u00e6ret kom fra en familie i Hundelev, der ligesom han var husmand og murer. Jeg husker ham tydeligt. N\u00e5r vi bes\u00f8gte dem p\u00e5 N\u00f8rk\u00e6ret, sad han altid mellem kakkelovnen og d\u00f8ren til sovev\u00e6relset og lige i n\u00e6rheden var krogpiben og tobaksbordet med tobak i den ene skuffe og skr\u00e5 og \u201dudkrasning\u201d i den anden. Hans d\u00f8d st\u00e5r helt tydelig for mig. Da han skulle synges ud, stod han i den \u00e5bne kiste nede i gangen, og da vi skulle g\u00e5, fik jeg besked p\u00e5 at hente frakkerne. De hang desv\u00e6rre p\u00e5 knage bag ved kisten, s\u00e5 jeg m\u00e5tte r\u00e6kke hen over ham for at f\u00e5 frakkerne. Et syn jeg aldrig glemmer.<\/p>\n

Min farmor, Anna Kirstine blev f\u00f8dt p\u00e5 g\u00e5rden \u201dEllisg\u00e5rd\u201d som l\u00e5 p\u00e5 N\u00f8rk\u00e6ret t\u00e6t ved hendes nye hjem. Her f\u00f8dte hun 8 b\u00f8rn samtidig med, at hun passede husmandsbruget med et par k\u00f8er og nogle grise. Jeg har kendskab til to af hendes s\u00f8skende, nemlig Elvine gift med smed Christensen fra Mejeribyen samt Jens Ellitsg\u00e5rd der ogs\u00e5 boede p\u00e5 Vingevej. Jeg har aldrig m\u00f8dt min farmor, da hun allerede tidligt d\u00f8de af koldbrand p\u00e5 Hj\u00f8rring Sygehus. I min s\u00f8gning er jeg ofte st\u00f8dt p\u00e5 hendes navn, mest i.f.m. Ellitsg\u00e5rd. T\u00e6nk kun at flytte f\u00e5 hundrede meter fra sit f\u00f8dehjem, f\u00f8de 8 b\u00f8rn, arbejde h\u00e5rdt med bruget og s\u00e5 d\u00f8 i en al for tidlig alder. Jeg har ondt af hende.<\/p>\n

Det ene hold oldefor\u00e6ldre p\u00e5 min fars side stammer begge fra Hundelev\/Jelstrup. Her blev de ogs\u00e5 viet. De blev begge begravet i Jetsmark.<\/p>\n

I det andet hold oldefor\u00e6ldre stammer faderen fra g\u00e5rden Eilertsg\u00e5rd p\u00e5 N\u00f8rk\u00e6ret. G\u00e5rden l\u00e5 mellem Lindeg\u00e5rd og \u00c5g\u00e5rd. Moderen her stammer fra Kl\u00e6strup.<\/p>\n

S\u00e5 n\u00e6sten hele min sl\u00e6gt stammer her fra Vendsyssel. Kun min mormors sl\u00e6gt stammer fra omr\u00e5det omkring Hadsundbanen, hvor flere af familien senere blev ansat.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

5 <\/span>Bilag til oversigtsplan<\/span> 1.<\/span><\/p>\n

1. Leo Kj\u00e6r Nielsen, se \u201d Hvem er jeg?\u201d<\/span><\/div>\n
2. Sonja Vesterg\u00e5rd 1935-2020. Datter af Dagny og Mathias Vesterg\u00e5rd<\/span>Vrensted.<\/span><\/div>\n
3. Margit Kj\u00e6r Nielsen 1944-2021.<\/span> Datter af Kirstine og Kristian Lucassen G\u00f8ttrup<\/span>. Margit har 3 b\u00f8rn se 5.<\/span> Viet til Leo 5-10-1991.<\/span><\/div>\n
4. Dorthe Kj\u00e6r f.<\/span> 22-6-<\/span> 1963<\/span> i Vrensted<\/span>.<\/span> Dorthe<\/span> har<\/span> 2 <\/span>b\u00f8rn<\/span>. Andreas f. 20-12-2000. Philip f.<\/span> 18-6-2002.<\/span> \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 <\/span>Anders <\/span>Kj\u00e6r Nielsen f. 24-5-<\/span>1966<\/span> i Langholt.<\/span> Viet til Esther <\/span>Jeneba<\/span> Kain i Sierra Leone d. 13-12-2008.<\/span><\/div>\n
5. Ann Birgitta Goddiksen f. 1966 i R\u00f8dovre.<\/span> \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 <\/span>Thomas Christian <\/span>Goddiksen f. 1976 i Nr. Uttrup.<\/span> \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/span> Mette Kirstine Goddiksen f. <\/span>1971 i Nr. Uttrup.<\/span><\/div>\n
6. Svend<\/span> Nielsen <\/span>f.<\/span>13-12-1931<\/span>, d\u00f8d<\/span> 19-3-2009. <\/span>Begravet i V<\/span>rensted <\/span><\/div>\n
7. Erna Ulrik <\/span>Nielsen \u00a0f<\/span>. 21-12-1932<\/span> i <\/span>L\u00f8kken.<\/span> Viet til S<\/span>vend d. 4-12-1954 i L\u00f8kken.<\/span> De har 3 b\u00f8rn, se 8<\/span><\/div>\n
8. Per Ulrik Nielsen f. 8-4-<\/span>1955<\/span> .<\/span> Per har 3 b<\/span>\u00f8rn: Jesper f. 20-7-197<\/span>8, Sisse f. 29-12-1992, Rikke 07.11.1995-27.03.2003<\/span> \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/span> Ole Ulrik Nielsen f. 10-9-<\/span>1956<\/span> ,<\/span>viet til Laila 8-<\/span>9-1984. De har 2<\/span> b\u00f8rn<\/span>. Helle f. 19-3-1982. Janni f. d. 16-4-1989.<\/span> \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 <\/span>Christian Ul<\/span>rik Nielsen <\/span>f \u00a023<\/span>-11-1962. <\/span>Christian har 2 b\u00f8rn.<\/span> Sebastian f. d. 31-1-<\/span>2002, ?<\/span>?<\/span>Alle f\u00f8dt i Vrensted.<\/span><\/div>\n
9. Else Kirstine Ni<\/span>elsen f. Pedersen, senere <\/span>Kj\u00e6r<\/span> f<\/span>. 12-8-1903<\/span> \u00a0i <\/span>Hobro.<\/span>Viet<\/span> 8-4-<\/span>1929 i Thise kirke til Christian. D\u00f8d 20-8-1997 i Vrensted.<\/span><\/div>\n
10. Thomas Christian Nielsen f. 8-3-<\/span>1899<\/span> \u00a0Vrensted<\/span> N\u00f8rk\u00e6r.<\/span> D\u00f8d 30-10-1989 p\u00e5 Br\u00f8nderslev Sygehus.<\/span><\/div>\n
11. Familien <\/span>Kj\u00e6r ,<\/span> se oversigtsplan nr. 2.<\/span><\/div>\n
12. Jens<\/span> Peter Nielsen f. 14-4-1870 i Jelstrup. Viet til Anna Kirstine Thomsen\/<\/span>Ellitsgaard \u00a0d<\/span>. 9-8-1898 i Vrensted kirke. <\/span>D\u00f8d d. 27-4-1961 p\u00e5 N\u00f8rk\u00e6ret.<\/span><\/div>\n
13. Anna Kirstine Thomsen\/Ellitsgaard f. 4-7-1878 p\u00e5 <\/span>Ellitsg\u00e5rd<\/span>Vrensted Udflyttere. D\u00f8d d. 16-9-1942 p\u00e5 Hj\u00f8rring Sygehus.<\/span><\/div>\n
14. Jens<\/span> Pe<\/span>ter og Anna Kirstine fik<\/span> 8 <\/span>b\u00f8rn :<\/span> Stinne, Emma, Clara, Agnes, Christian, Richard, Viggo, Arnold og Ernst. Alle f\u00f8dt p\u00e5 <\/span>N\u00f8rrek\u00e6ret<\/span>.<\/span><\/div>\n
15. Husmand og murer Thomas Peter Nielsen<\/span> f. 18-9-1832 i Hundelev. Viet til Mette Kirstine Jens<\/span>datter d. 21-4-1865 i Jetsmark K<\/span>irke.<\/span> D\u00f8d d. 29-3-1920. B<\/span>egravet i Jelstrup.<\/span><\/div>\n
16. Mette Kirstine Nielsen f. Jensdatter d. 4-8-1842 i <\/span>Hundelev<\/span>.Viet<\/span> til Thomas Peter (se 15)<\/span><\/div>\n
17. Gaardmand Johannes Thomsen<\/span>\/<\/span>Ellitsgaard<\/span> ,<\/span> f. 1-8-1839 i Vrensted. Viet til Mette Marie Jensdatter d. 4-2-1868 i Vrensted Kirke. D\u00f8d d. 7-12-1910 i Vrensted.<\/span><\/div>\n
18. Mette Marie Thomsen, <\/span>f.<\/span> Jensdatter f 24-2-1841 i Kl\u00e6strup. Viet til Johannes (se17)<\/span>. D\u00f8d 12-4-1922 i Vrensted.<\/span><\/div>\n
19. Familien<\/span> Ellitsg\u00e5rd<\/span><\/div>\n
<\/div>\n

\u00a0<\/strong>\u00a0<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

NB: nr. 1-6-9-10, se oversigtsplan 1.<\/p>\n

12.Karetmager Jens Emanuel Kj\u00e6r f. Pedersen f. d. 9-7-1877 i Hammelmose M\u00f8lle. Voksend\u00e5b d.15.04.1914. D\u00f8d d. 21-1-1962 i Br\u00f8nderslev. Viet til husmoder Mathilde Hendriksen d. 16-11-1901 i Storarden kirke.<\/p>\n

    \n
  1. Mathilde Hendriksen f. 23-12-1878 i Haldtostrup\/ Hobro. D\u00f8d d. 2-2-1953 i Br\u00f8nderslev. Viet til Jens , se 12.<\/li>\n
  2. Jens og Mathilde fik 7 b\u00f8rn. Else Kirstine Kj\u00e6r f. Pedersen 1903-1997. Christian Peter Kj\u00e6r 1905-1987. Jens Richard Kj\u00e6r 1907-1961. Thomas Kj\u00e6r 1914-?. Inger Marie Kj\u00e6r 1915-2003. Erik Henry Kj\u00e6r 1918-1985. Karl Emil Kj\u00e6r 1921-1968.<\/li>\n
  3. Hjulmager Jens Peder Pedersen f. 16.03.1840 i Svinget Manna Kj\u00e6r. Voksend\u00e5b d. 18.04.1840 i Thise Kirke. Karetmager, Insidder, 1871 i Gl. Hammelmose M\u00f8lle,<\/li>\n
  4. Else Marie Thomasdatter 1847-1939 Manna K\u00e6r.<\/li>\n
  5. Ledvogter \/baneformand Niels Christian Hendriksen 1845-1931 Arden.<\/li>\n
  6. Kirstine Pedersdatter 1846-1923 Arden.<\/li>\n
  7. Familien Hendriksen Arden.<\/li>\n
  8. Jens Peder og Else Marie fik 4 b\u00f8rn.<\/li>\n<\/ol>\n

    En mindetur gennem min barndoms gader i Vrensted.<\/u><\/strong><\/p>\n

    Jeg er lige st\u00e5et af Brix\u00b4s r\u00f8de rutebil, som nu i en st\u00f8vsky forts\u00e6tter mod L\u00f8kken. Det er sommer og gr\u00f8ftekanterne er fulde af liv. Jeg ser mig omkring. Lidt l\u00e6ngere ude af Br\u00f8nderslevvejen bor Chr. Slots`, som arbejder for min far. H\u00e5ndlangerne siger, det er h\u00e5rdt arbejde at forsyne Chresten med sten og m\u00f8rtel, da ingen andre kan l\u00e6gge s\u00e5 mange sten som ham.<\/p>\n

    I det fjerne, ud fra Kongsengene, kommer der nu noget m\u00e6rkeligt k\u00f8rende p\u00e5 en lille lav knallert. Den er s\u00e5 lille, at s\u00e6det og styret er sat op p\u00e5 et langt r\u00f8r. En stor dame sidder p\u00e5 maskinen og med en lang frakke flagrende efter sig. Det er jordemoderen, som bor i et lille hus lidt l\u00e6ngere ud mod Kongsengene. Et syn der altid grines af. Knallerten er en af de maskiner, der blev nedkastet med de engelske faldsk\u00e6rmssoldater. Gad vide om hun har f\u00e5et den for\u00e6rende af Vrensted nedkastningsgruppe.<\/p>\n

    P\u00e5 vejen t\u00e6t ved Emilie-Peter, var der en mergelgrav, som vi badede i. Det m\u00e5tte vi ikke, da det kunne v\u00e6re farligt med det kolde vand. M\u00e5ske derfor var det sp\u00e6ndende.<\/p>\n

    Jeg vender blikket mod syd og f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 Minister-Tewdor komme tr\u00e6kkende med sin ko. En ganske fredelig og hyggelig fyr. Under bes\u00e6ttelsen hvor man havde sv\u00e6rt ved at f\u00e5 tobak, tjente vi drenge en skilling ved at t\u00f8rre kirseb\u00e6rblade til hans pibe. Det t\u00f8rrede vi p\u00e5 en bageplade i komfurovnen. Men det var sv\u00e6rt at f\u00e5 den rette kvalitet. Var det for t\u00f8rt smuldrede det, n\u00e5r han stoppede piben, og var det for v\u00e5dt kunne han ikke f\u00e5 ild i det.<\/p>\n

    Jeg forts\u00e6tter op ad grusvejen op mod svinget. Til h\u00f8jre l\u00e5 Vrensted M\u00f8lle. Jeg husker ikke at vingerne har drevet m\u00f8llen. Til geng\u00e6ld var der en stor petroleumsmotor med vandretliggende cylinder, som drev m\u00f8llen. Motoren var anbragt i et muret maskinhus lige op ad m\u00f8llens fundament. Til k\u00f8ling var der muret et bassin med vand, og fra motoren gik der r\u00f8r hertil. Jeg har senere set en s\u00e5dan maskine flere gange, og det, at de kom fra den nedlagte Maginolinie efter f\u00f8rste verdenskrig. I selve m\u00f8llens jordvold kunne vi grave et lille \u00e5bent hul forsynet med et meget hjemmelavet tag. Her kunne vi drenge i fred og ro sidde og dr\u00f8mme fremtidsdr\u00f8mme. Mon ikke de fleste ville v\u00e6re lokomotivf\u00f8rere.<\/p>\n

    Hvem der boede i huset nord for vejen, husker jeg ikke men der blev fortalt, at de var i familie med m\u00e6lkemand Ejlert og Marie (har senere f\u00e5et at vide at det var Maries far)<\/p>\n

    I selve svinget p\u00e5 sydsiden af vejen boede Harald Nielsen, Else og Poul. Harald var lillebilvognmand. Han havde en af disse meget lave Citroen\u00e9r, som man s\u00e5 i gl. franske kriminalfilm med Lemmy Constantine. Der fort\u00e6lles, jeg kan ikke huske det, at han under bes\u00e6ttelsen fors\u00f8gte at montere en gasgenerator bag p\u00e5. Det m\u00e5 have set m\u00e6rkeligt ud at se en s\u00e5 lav bil med en stor skorsten\/generator stikkende op bagp\u00e5.<\/p>\n

    P\u00e5 samme side af vejen kommer det n\u00e6ste hus som bebos af Frederiksen. Han var vejformand ved et eller andet firma og til transport havde han en gl. motorcykel, som ofte stod udenfor. Den skulle vi drenge ofte hen at r\u00f8re ved. Var det her i dette hus at Gilbert havde sin f\u00f8rste cykelforretning?<\/p>\n

    I det n\u00e6ste hus p\u00e5 samme side boede Rosa og Valdemar. Han var en meget v\u00e6rdsat h\u00e5ndlanger hos min far, og jeg tror, han var der n\u00e6sten hele tiden. Rosa var kasserer i den lokale fagforening, og der stod ofte k\u00f8 udenfor bryggersd\u00f8ren, n\u00e5r man skulle til kontrol og stemples. Jeg ved d\u00e5rlig nok hvor mange roser denne familie skulle have. En stor buketfuld, mindst. Jeg kom der ofte, og der var altid plads til en mere, selv om huset var fuldt af b\u00e5de egne b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn. En af \u00e5rsagerne var ogs\u00e5, at jeg var n\u00e6sten j\u00e6vnaldrende med Bernhard og Poul, og at Bernhard senere kom i murerl\u00e6re hos min far og samtidig flyttede ind i drengev\u00e6relset sammen med Svend og mig. Om aftenen n\u00e5r vi var kommet i seng sang vi ofte en lille sang om vore hemmelige k\u00e6rester. En af sangene var \u201d Dernede i dalen en lille hytte l\u00e5—\u201d. Rosa var nok lidt \u201dmissions\u201d, og en kort overgang var min mor og mig med n\u00e5r der var m\u00f8de i missionshuset i L\u00f8kken. En kort periode var jeg ogs\u00e5 med i s\u00f8ndagsskole. Men det var slet ikke noget for mig.<\/p>\n

    I huset overfor boede Wilhelm \u00d8rum\u00b4s. Vi s\u00e5 ham ofte komme k\u00f8rende i sin ponyvogn med \u201dskravler\u201d og hvori der ofte var en levende gris. Man sagde, at han nok solgte grise til tyskerne. Og det var jo ikke velset. Efter bes\u00e6ttelsen viste det sig, at han var medlem af Vrensted modstandsgruppe best\u00e5ende af bl.a. Stevns, Knud Svenningsen, Erik Eriksen, Arnold Michaelsen m.fl. S\u00e5 jeg tror mere p\u00e5, at han samlede informationer til n\u00e6ste nedkastning ved Ingstrup S\u00f8.<\/p>\n

    Det n\u00e6ste hus efter Rosa-Valdemar var Jens Ellitsg\u00e5rd`s. Jeg husker Mogens som l\u00e6ste til l\u00e6rer. En s\u00f8ster, Nelly, udvandrede tidligere til USA hvor hun blev gift med Gene Thuesen der var Sales Manager i Knudsen Cremery Compagny. Jeg bes\u00f8gte dem flere gange i Los Angeles n\u00e5r \u201d Nicholine M\u00e6rsk\u201d var i havn der. Mere herom senere. Jens var frisk til det sidste. Jeg husker et billede i Vendsyssel Tidende, der blev taget p\u00e5 hans 85\u00e5rs f\u00f8dselsdag og hvor vi s\u00e5 ham h\u00f8ste korn med sin \u201dhylli\u201d (le). I forbindelse med min sl\u00e6gtsforskning, har det vist sig, at vi var i familie med hinanden, idet Jens Ellitsg\u00e5rd var min fars morbror. Se sl\u00e6gtsdiagram.<\/p>\n

    Lige efter \u00d8rum boede Harald Hansen\u00b4s med s\u00f8nnen Gunner. Det var et sted jeg kom ofte, da jeg syntes at alt ved landbruget dengang var sp\u00e6ndende. Det var sjovt at se, n\u00e5r \u201dkontrollen\u201d kontrollerede m\u00e6lkepr\u00f8ver inde i bryggerset med sin store skive med alle reagensglassene sat fast ude i periferien. Men det var en modbydelig lugt med den syre, der blev brugt til pr\u00f8verne. N\u00e5r der blev t\u00e6rsket, var det sjovt at se alle de mus der efter det sidste neg i et gulv myldrede op ad v\u00e6ggen. Her havde hunden nok at lave. Udenfor ko huset ved ajlebeholderen, var der et lille hus til grise og kalve. Her blev der under og lige efter bes\u00e6ttelsen t\u00f8rret hjemavlet tobaksblade. N\u00e5r bladene var passende, blev de rullet sammen og sk\u00e5ret i smalle strimler i en maskine, der var en mini rugbr\u00f8demaskine. Herefter blev tobakken tilsat en v\u00e6ske, s\u00e5dan at tobakken kom til at dufte som \u201dMac Barens\u201d pibetobak. Vi knejter skulle naturligvis ogs\u00e5 pr\u00f8ve at ryge. Vi lavede en pibe af udmarvede hyldegrene som blev udhulet til b\u00e5de spids og hoved. Herefter husker jeg kun at vi alle herefter fik voldsomme opkastninger. En proces som alle raske drenge m\u00e5tte igennem. Gunner var ikke altid god ved os drenge. P\u00e5 marken nord for g\u00e5rden gik der k\u00f8er i en indhegning med st\u00e5ltr\u00e5d, hvori der var str\u00f8m. For at kontrollere om der var str\u00f8m p\u00e5, sagde Gunner at vi blot skulle tisse p\u00e5 tr\u00e5den, s\u00e5 ville vi opdage det. Ja mon ikke, Men jeg tror ikke vi lod os narre. I stedet kunne vi g\u00f8re et gr\u00e6sstr\u00e5 v\u00e5dt og l\u00e6gge det p\u00e5 tr\u00e5den. Under bes\u00e6ttelsen lavede mor og Emma kartoffelmel af revne kartofler, som stod til bundf\u00e6ldning i en vaskebalje. Herefter kunne det l\u00e6gges til t\u00f8rre i solen. N\u00e5r kornnegene var t\u00e6rsket, blev halmen anbragt i et \u201dgulv\u201d. Det var sjovt for os unger fra nabolaget at klatre op p\u00e5 ladens tr\u00e6konstruktion og hoppe ned i den bl\u00f8de halm. Jeg skylder lige at n\u00e6vne, at det engang kostede et kn\u00e6 i det ene \u00f8je, hjernerystelse og 14 dage p\u00e5 sygehuset.<\/p>\n

    Lige overfor mit hjem boede m\u00e6lkemand Ejler og Marie med b\u00f8rnene Kirsten og Ninna. Det var jo piger, og dem legede vi drenge ikke s\u00e5 meget med. Men jeg var ofte med i marken sammen med Ejler. Han havde marken hen til Jens Ellitsg\u00e5rd, samt lidt jord p\u00e5 den anden side af Br\u00f8nderslevvejen. N\u00e5r der skulle t\u00e6rskes korn, kom Traktor Charles med sit transportable t\u00e6rskev\u00e6rk, der blev trukket og drevet af en stor Fordson Major. S\u00e5 var det med at holde sig p\u00e5 afstand, da den store rem mellem traktor og t\u00e6rskev\u00e6rk s\u00e5 farlig ud. N\u00e5r Ejler var p\u00e5 m\u00e6lketur, fik vi drenge ofte lov til at v\u00e6re kusk. S\u00e5 kunne Ejler koncentrere sig om m\u00e6lkesalget. Kirsten blev gift med Torben, som desv\u00e6rre d\u00f8de under en ferietur. Kirsten fik senere konstateret kr\u00e6ft og d\u00f8de af det. Ninna blev uddannet til damefris\u00f8r. I min sl\u00e6gtsforskning har det vist sig, at vi ogs\u00e5 var i familie med Ejler, idet hans far og min bedstefar fra familien Kj\u00e6r var br\u00f8dre.<\/p>\n

    Lige overfor, Vingevej 9 i dag, var mit barndomshjem. Jeg bliver n\u00f8dt til at st\u00e5 stille her under min vandring gennem barndommens gader. Det er helt utroligt, s\u00e5 mange positive tanker, der nu myldrer gennem mit hoved. Et fantastisk godt barndomshjem, som jeg kunne skrive meget mere om. Og det g\u00f8r jeg s\u00e5 senere. Med en duft af nylagte hestep\u00e6rer g\u00e5r jeg videre.<\/p>\n

    P\u00e5 marken hen mod Smed S\u00f8ren, var der en oplagsplads til stilladsbr\u00e6dder m.m. Da al stillads blev bygget op af tr\u00e6br\u00e6dder og stolper, var det vigtigt at alt var ok og klart til n\u00e6ste opgave. Lige inden smeden, blev der senere bygget et hus, som jeg ikke har kendskab til. Men de m\u00e5 have v\u00e6ret radioamat\u00f8rer, da huset blev forsynet med h\u00f8je antenner.<\/p>\n

    Det n\u00e6ste hus p\u00e5 vejen var smedemester S\u00f8ren Nielsen med konen Ellen og datteren Kirsten. Sjovt nok var det ikke et sted jeg kom s\u00e6rlig meget, da jeg jo senere blev udl\u00e6rt til grovsmed. Ved siden af smedjen boede svendene. En af dem hed \u00c5sholm. Han var j\u00e6ger og havde derfor et jagtgev\u00e6r. Under bes\u00e6ttelsen n\u00e5r de tyske sp\u00e6rreballoner rev sig l\u00f8s i en strid vestenvind og sl\u00e6bte fundamentet med sig over stok og sten, blev \u00c5sholm tilkaldt for at skyde ballonen ned. Om det lykkedes ved jeg ikke. En anden svend hed Dusinus eller Dion som boede til leje i enden af T\u00e5rnurfabrikken, over mod diget. Jeg tror ikke han var der s\u00e6rlig l\u00e6nge og flyttede fra byen. P\u00e5 et tidspunkt tog S\u00f8ren en l\u00e6rling fra Ingstrup Efterskole. Det var, s\u00e5 vidt jeg husker en skole for b\u00f8rn der havde f\u00e5et en d\u00e5rlig start p\u00e5 tilv\u00e6relsen. Men han m\u00e5tte desv\u00e6rre forlade pladsen, da der efterf\u00f8lgende gik rygter om ar \u201dder forsvandt ting\u201d. Senere gik der rygter om at det \u201dvist nok ikke var ham alligevel\u201d. En tr\u00e6ls sk\u00e6bne for et ungt menneske der fors\u00f8gte at f\u00e5 en bedre start p\u00e5 livet. Smedjen blev senere solgt til Per Hvarreg\u00e5rd.<\/p>\n

    Lige overfor smedjen l\u00e5 Vrensted Central, som i min tid blev bestyret af \u201dCentral Marinus\u201d. Han var invalid, da han tilsyneladende ingen f\u00f8dder havde. Han k\u00f8rte i en trehjulet handicapcykel, hvor forhjulet blev trukket af k\u00e6der og pedalarme f\u00f8rt op s\u00e5ledes, at han kunne betjene dem fra s\u00e6det. Underbenene der n\u00e6sten kun var et par klumper hang ned fra s\u00e6det og kunne ikke bruges. Han havde en hj\u00e6lper eller kone som passede ham og indimellem ogs\u00e5 centralen. N\u00e5r vi m\u00e5tte lave ballade eks. Nyt\u00e5rs aften, gjorde vi det kun n\u00e5r hun sad ved omstillingsbordet, s\u00e5 vidste vi, at banen var klar. Marinus havde i \u00f8vrigt en i samme situation, nemlig \u201d Kr\u00e6n Jensen Trehjywel\u201d fra B\u00e5dstedhede. Vi s\u00e5 dem altid, n\u00e5r der var afslutning p\u00e5 idr\u00e6tsugen eller der var fest i Anl\u00e6gget. If\u00f8lge min mors kogebog, hvori hun noterede alt muligt havde Marinus 30-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1945.<\/p>\n

    I sidste hus p\u00e5 sydsiden ved siden af Centralen boede Jens Madsen. Det var et lille landbrug men Jens Madsen havde ogs\u00e5 en \u201dLillebil\u201d. Det var en stor 6-cylindret Chevrolet med plads til 6 passagerer, de to p\u00e5 klaps\u00e6der bagved de forreste s\u00e6der. I huset var der ogs\u00e5 Vrensted bibliotek, som jeg benyttede meget, da jeg l\u00e6ste meget og havde en bogreol oppe p\u00e5 drengev\u00e6relset. Ogs\u00e5 dette hus var et af Sagf\u00f8rer Olsens projekter.<\/p>\n

    Imellem Smed S\u00f8ren og Knudsg\u00e5rd l\u00e5 vandv\u00e6rket. Der m\u00e5tte vi ikke komme ind, men n\u00e5r der var eftersyn, listede vi os til at se ind af d\u00f8ren og blev imponeret af de store beholdere og pumper, der langsomt gik op og ned og sagde DUNK-DUNK-DUNK. Jeg husker, at der blev fors\u00f8gt at lave en ny boring lige nord for vandv\u00e6rket. Ja, det har nok ikke lykkedes, da vandv\u00e6rket nu jo er flyttet. Vandv\u00e6rket blev senere ombygget til bolig for en familie. Det m\u00e5 have v\u00e6ret et stort arbejde.<\/p>\n

    Og s\u00e5 st\u00e5r jeg pludselig midt i Vrensteds pulserende centrum. Her er der altid liv. Cyklister, m\u00f8dre med barnevogne, hestevogne med l\u00e6s til dyrene, glade skoleb\u00f8rn p\u00e5 vej hjem og meget mere. Uanset n\u00e6sten hvor man kommer fra og n\u00e6sten uanset hvor man skal hen, foreg\u00e5r det via Trehj\u00f8rnet. Her er Kommunekontoret, her har Gilbert cykelforretning og her har Romedal bygget hus og lavet herreklip, og her har hans kone lavet isbod, som efter kort tid blev vores nye samlingssted (i stedet for bager Bedholms forgang). Jeg st\u00e5r her lidt i egne tanker og mindes de mange oplevelser, der knytter sig til dette sted. Men jeg vender mig mod nord og g\u00e5r ud i \u201d Mejeribyen.<\/p>\n

    G\u00e5rden Knudsg\u00e5rd p\u00e5 h\u00f8jre h\u00e5nd har jeg egentlig ikke haft noget forhold til. Min bror Svend, var en overgang hj\u00e6lper her. Men mon ikke Svend og Knud Hoven var i samme alder. Min mor k\u00f8bte senere et stykke jord af Per Hoven til udvidelse af haven. Det gav desv\u00e6rre flere opgaver til mig.<\/p>\n

    I det n\u00e6ste gule hus p\u00e5 h\u00f8jre h\u00e5nd boede min onkel Arnold og Hanny med b\u00f8rnene (jeg husker desv\u00e6rre kun Selma og \u00c5rle). Jeg mener der var to piger mere. Der kom jeg ikke s\u00e6rlig tit. Drenge leger jo ikke med piger (Undskyld piger men det kommer senere) og \u00c5rle var noget yngre. Arnold arbejdede for min far og sammen med onkel Ernst fra N\u00f8rk\u00e6ret var de begge betroede medarbejdere p\u00e5 byggepladsen, n\u00e5r far var optaget hjemme af det administrative. De m\u00e5 have v\u00e6ret gode l\u00e6remestre, da Svend senere kom i l\u00e6re.<\/p>\n

    Jeg st\u00e5r her lidt og kigger op p\u00e5 telefontr\u00e5dene der skal hen til Marinus samt el-tr\u00e5dene, der kommer fra transformatort\u00e5rnet i Mejeribyen. I de h\u00e5rde vintre i 40-erne var der altid h\u00f8je snedriver netop her, og vi blev advaret om, at det var farligt at r\u00f8re tr\u00e5dene.<\/p>\n

    I det n\u00e6ste hus boede Astas Ejner sammen med sin mor og en s\u00f8ster. Ud af Ejners fort\u00e6llinger kan jeg se, at han var karl hos Harald Hansen og senere i k\u00f8bmandsl\u00e6re i Stenum, hvor jeg ogs\u00e5 senere kom i l\u00e6re. Efter sin pensionering blev Ejner en god foredragsholder og en god formidler af Vendelbom\u00e5let, som han ogs\u00e5 brugte i det daglige. Ejner kom senere til Aalborg Politi som kriminalkommiss\u00e6r sammen med endnu en Vrensted dreng, nemlig Svend Mejlholm fra \u00d8stre Hede. Svend bor i dag i Skalborg sammen med Inger. Vi holdt i \u00f8vrigt juleaften sammen hvert \u00e5r.<\/p>\n

    I det n\u00e6ste hus boede Ejnar Kraghs med b\u00f8rnene Oda, Edel og Henning. Henning var desv\u00e6rre en spinkel og svagelig dreng. Man sagde at han havde haft Engelsk Syge som barn. Desv\u00e6rre var Henning et let offer for drillerier (mobning), da kan ikke kunne forsvare sig. Han var meget bange for grangrene og en dag blev der i et frikvarter anbragt en gren i hans skoletaske. Han skreg af r\u00e6dsel, da han \u00e5bnede sin taske. Det var synd for Henning, s\u00e5 mobning fandtes ogs\u00e5 dengang. Henning d\u00f8de desv\u00e6rre i en al for tidlig alder.<\/p>\n

    N\u00e6ste hus p\u00e5 vejen var barberens, Her havde Simoni og Magda hver en salon. Inde hos Simoni lugtede det altid af h\u00e5rvand og hos Magda af varm kr\u00f8llemaskine. Magda blev betragtet som en fin dame, ogs\u00e5 af hende selv iflg. barberens Leo. Det var altid sjovt at se, n\u00e5r Simoni var ude at cykle. Han havde et stift h\u00f8jreben og cykelhandleren havde \u00e6ndret pedalarmen s\u00e5 den godt kunne bruges selv med et stift ben. Jeg har i \u00f8vrigt truffet Leo senere her i Lindholm, hvor han var i gang med sin sl\u00e6gtshistorie. Den er senere udgivet p\u00e5 Jens Ottos hjemmeside. L\u00e6s den. Den er meget sp\u00e6ndende.<\/p>\n

    Lige ved siden af boede M\u00f8belsnedker Oluf Jensen med hustru Maren samt b\u00f8rnene Georg, Arne samt 2 mere som jeg ikke husker navnene p\u00e5. Oluf var en meget dygtig h\u00e5ndv\u00e6rker og lavede gedigne m\u00f8bler. Min datter har stadig et spisebord med stole fremstillet af Oluf og hans folk. Det var sp\u00e6ndende at komme ind i v\u00e6rkstedet og se n\u00e5r der blev limet finer. N\u00e5r den varme lim fra potten p\u00e5 komfuret blev smurt p\u00e5 fladerne og fineren blev lagt p\u00e5, skulle det g\u00e5 st\u00e6rkt med at skrabe overfl\u00f8dig lim v\u00e6k. En anden grund til at jeg kom der var, at Georg og jeg lavede en tre-mastet skonnert. Vi ville ud at sejle. Skibet blev laver af et stykke et-tommers planke og master og r\u00e6er blev lavet af t\u00f8rrede grene fra haven. Da skibet skulle d\u00f8bes, blev vi uenige om navnet. Jeg syntes det skulle hedde Ystalyfera, mens Georg mente det skulle hedde Rolf. Hvem der fik ret, husker jeg ikke. En af l\u00e6rlingene var i \u00f8vrigt flokleder for en gruppe ulveunger i L\u00f8kken, og han overtalte mig til at blive spejder. Mere herom senere. Den yngre bror Arne har skrevet sine barndomserindringer i bogen \u201dK\u00e6rminder\u201d. Kan anbefale at l\u00e6se den.<\/p>\n

    Den sidste del af mejeribyen var egentlig ikke et sted, som vi drenge fra Midtbyen brugte, men der er alligevel nogle minder herfra, s\u00e5 jeg forts\u00e6tter turen.<\/p>\n

    Det n\u00e6ste sted jeg husker, er \u201dCykelhandleren\u201d. Skulle det v\u00e6re mere pr\u00e6cist blev han kaldt \u201dChristensen\u201d. Her blev min interesse for teknik nok vakt. Det var sjovt at komme ind i det rodede, men hyggelige v\u00e6rksted og iagttage reparationerne. Her l\u00e6rte jeg at vedligeholde vore cykler. Jeg l\u00e6rte at stramme k\u00e6der, udskifte pedaler (husk links gevind p\u00e5 den h\u00f8jre), at justere nav og styr m.m. Han og Gerda flyttede senere hen p\u00e5 den gamle tivoliplads mellem Reinholt og Gilbert og lavede her autov\u00e6rksted. S\u00f8nnen Svend og jeg blev i \u00f8vrigt kolleger, idet vi begge som maskinmestre kom til at arbejde p\u00e5 Elv\u00e6rker.<\/p>\n

    I huset og v\u00e6rkstedet ved siden af boede Willy Kristensen. Han blev n\u00e6sten altid kaldt \u201dKaretmageren\u201d. Jeg har nu aldrig set hverken vogne eller kareter der. Jeg tror heller ikke at far arbejdede sammen med ham. Men jeg husker Willy for en bestemt ting. Han begyndte at udleje transportable el-vaskemaskiner. Og det var en k\u00e6rkommen gave for mig, da jeg ofte skulle hj\u00e6lpe med at vugge den gamle vaskemaskine, n\u00e5r der var storvask. Willy havde en cykeltrailer og med den transporterede han maskinen ud til kunderne, der s\u00e5 kunne leje den et par dage. Senere kom jo f\u00e6llesvaskeriet mellem Agnes Bak og k\u00f8bmanden. Jeg tror det fik en ende, da Elektrikerens Marie begyndte at s\u00e6lge h\u00e5rde hvidevarer fra deres butik i Mejeribyen.<\/p>\n

    De n\u00e6ste huse p\u00e5 vejen ud til mejeriet har jeg ingen kendskab til, s\u00e5 jeg stopper op ved Smed Christensen. Vi var p\u00e5 bes\u00f8g der nogle gange og hvorfor vidste jeg ikke. Men det viser sig at vi \u201der lidt i familie\u201d. P\u00e5 et opslag af Jens Otto, kommenterede jeg vores bes\u00f8g der. Denne bem\u00e6rkning blev kommenteret af Konni Bentzen der skrev, at konen i huset var hendes oldemor. Hun hed Elvine, f\u00f8dt Ellitsg\u00e5rd, og da min bedstemor p\u00e5 N\u00f8rk\u00e6ret, Anne Kjerstine ogs\u00e5 var f\u00f8dt Ellitsg\u00e5rd begyndte en sl\u00e6gtshistorie at tage form. Det har vist sig at Anne Kjerstine, Elvine Christensen og Jens Ellitsg\u00e5rd fra Vingevej alle er s\u00f8skende. Dette kan ses p\u00e5 Sl\u00e6gtsdiagrammet for Familien Nielsen N\u00f8rk\u00e6ret. En sjov detalje der g\u00f8r Sl\u00e6gtsforskning sp\u00e6ndende. Jeg tror ikke Smed Christensen var s\u00e6rlig aktiv i denne periode, vi bes\u00f8gte ham. Men smedjen lugtede stadig af esse, kul og hestelort.<\/p>\n

    S\u00e5 st\u00e5r jeg igen i et lille knudepunkt, dog noget mindre end Trehj\u00f8rnet. Men aktivitet var her, ofte til ud p\u00e5 aftenen. Mejeriet k\u00f8rte om formiddagen, Brugsen og Martin havde \u00e5bent til sidst p\u00e5 eftermiddagen, hvor s\u00e5 Forsamlingshuset s\u00e5 ofte startede op. Mejeriet var til stor hj\u00e6lp for en beskidt smededreng som mig. Vi havde i starten ikke badev\u00e6relse hjemme, og i smedien, kun at blive vasket i en spand lunkent vand hele ugen igennem, var ikke tilstr\u00e6kkeligt. Men om s\u00f8ndagen kunne vi f\u00e5 brusebad med vand fra de varme kedler.<\/p>\n

    Inde hos k\u00f8bmand Martin duftede det dejligt af tr\u00e6skosv\u00e6rte og nymalet kaffe. Det var dog ikke et sted vi handlede. Rygterne sagde, at Martin var Brugsens st\u00f8rste kunde.<\/p>\n

    Forsamlingshuset har for mig spillet en stor rolle. Det var et centralt sted med de mange aktiviteter. Huset har v\u00e6ret med til at forme mig til det jeg er i dag. Det har i min tid v\u00e6ret et vigtigt sted i gode gamle Vrensted. Mere herom senere.<\/p>\n

    Men nu g\u00e5r det sydp\u00e5 igen med at kigge p\u00e5 husene p\u00e5 vestsiden af vejen. Her husker jeg nogle f\u00e5 ting.<\/p>\n

    Brugsen havde to s\u00f8nner J\u00f8rgen og Erik. J\u00f8rgen var engang ude for et uheld, s\u00e5 ambulancen m\u00e5tte tilkaldes. Det var sj\u00e6ldent at se den gr\u00e5 bil med det gule udrykningsflag p\u00e5 forsk\u00e6rmen komme susende gennem Vrensted. Erik kom i l\u00e6re p\u00e5 PM i Br\u00f8nderslev og uddannede sig derefter til maskinmester. Jeg tror at Erik var mit forbillede, da jeg ogs\u00e5 senere blev maskinmester. Min far k\u00f8bte sin f\u00f8rste bil af uddeleren. Det var en Ford 31 med nummeret P5089 og den tjente familien godt i mange \u00e5r. Da Svend begyndte at tage k\u00f8rekort hos Dam Nielsen i Br\u00f8nderslev og l\u00e6rte at k\u00f8re Ford`en, var det ham der k\u00f8rte folkene ud p\u00e5 arbejdspladsen. En f\u00f8rstemand i Brugsen, kaldet S\u00f8nderg\u00e5rd, var for \u00f8vrigt, sammen med Kalle, nogle af de bedste p\u00e5 Vrensteds f\u00f8rstehold.<\/p>\n

    Herefter var der et t\u00f8mrerv\u00e6rksted ejet af Chr. Rode. Han og far arbejdede meget sammen og var nok det v\u00e6rksted, far brugte mest. Ogs\u00e5 her var der en s\u00f8n Morten, som senere overtog v\u00e6rkstedet. Da Morten og Elna blev gift, boede de kortvarigt i en lejlighed p\u00e5 1. sal hos os.<\/p>\n

    Det n\u00e6ste hus jeg husker noget fra er vognmand Henry Nielsen. Det var altid ham der k\u00f8rte med sneploven i de h\u00e5rde vintre. Midt i 40erne havde han og snekasterne nok at g\u00f8re. N\u00e5r Henry kom k\u00f8rende med fuld fart og med gnister fra sneploven, n\u00e5r den kom til at r\u00f8re grusvejen og derefter dr\u00f8nede ind i en stor snedrive, var det med at komme af vejen. Mon ikke Henry arbejdede en del for Kommunen, da han ogs\u00e5 b\u00e5de k\u00f8rte snesk\u00e6rme ud og hjem. En aktivitet vi jo ikke ser mere.<\/p>\n

    De n\u00e6ste huse p\u00e5 vejen efter sidevejen op til Kirkemarken kan jeg ikke rigtig huske noget om. Men frysehuset var en meget stor fordel for alle, der slagtede selv. S\u00e5 var man n\u00e6sten fri for at ryge, salte eller henkoge. Ole og Laila gjorde en stor indsats i husets forvandling til beboelse.<\/p>\n

    I det n\u00e6ste gule hus boede Post-Else og Poul. Jeg mener de flyttede hertil da Harald d\u00f8de.<\/p>\n

    Det efterf\u00f8lgende r\u00f8de hus blev bygget af min bror Svend og Erna da de blev gift. Her blev min f\u00f8rste k\u00e6reste fra min tid i Stenum vel modtaget. Det var et stort og dejligt hus, men m\u00e5ske lidt for farligt med sm\u00e5 b\u00f8rn og de to trapper. Huset blev solgt til repr\u00e6sentant Aksel Nielsen, hvorefter de byggede det nuv\u00e6rende hus p\u00e5 Anders Olesens Vej.<\/p>\n

    I det n\u00e6ste hus boede Helga Mikkelsen og Bjarne. Jeg mener de byggede huset da cykelhandler Gilbert Mikkelsen fra Trehj\u00f8rnet d\u00f8de.<\/p>\n

    Fra det n\u00e6ste hus p\u00e5 vejen, den lille r\u00f8de bungalov, har jeg en lille sjov historie. De to ens huse blev bygget lige efter bes\u00e6ttelsen, da der ved hj\u00e6lp fra Marschall-hj\u00e6lpen kom gang i byggeriet. Da de var ved at st\u00f8be d\u00e6kket over k\u00e6lderen, kom jeg derhen for at f\u00e5 lov til at k\u00f8be en ny is type. Det var de runde AMA is med en pind stikkende ud af hver ende. Men far sagde nej. Men s\u00e5 protesterede de andre. Hvis ikke far hostede op med en skilling, ville de s\u00e5 selv betale. Jeg fik min is af far. Huset blev bygget til en enlig fr\u00f8ken som hed fr\u00f8ken Crokker. Hun k\u00f8rte altid rundt med en lille hund i en flettet cykelkurv.<\/p>\n

    Ja, hvem husker ikke Maler Poul komme k\u00f8rende i sin lille varebil. Utroligt at han kunne komme ud og ind med det stive ben. Jeg husker, at Poul malede vores k\u00f8kken i egetr\u00e6sm\u00f8nster. N\u00e5r han havde smurt maling p\u00e5 fyldningerne, blev m\u00f8nstret lavet med en slags tandspartel. Det s\u00e5 godt ud-dengang. I mit v\u00e6rksted p\u00e5 havnen, har jeg stadig et k\u00f8kkenskab, som blev malet samtidig. Dog uden egem\u00f8nster.<\/p>\n

    Og s\u00e5 kommer jeg til Reinholt. Ham og hans biler har v\u00e6ret en vigtig del i min barndom. Jeg mener at far for det meste brugte Reinholt til de mange transportopgaver der var, og det var mange. Han hentede grus og sten fra Klim, materialer fra Langeland i Br\u00f8nderslev, flytning af stillads og blandemaskiner og meget mere. Under bes\u00e6ttelsen var hans biler jo forsynet med gasgenerator, og jeg husker tydeligt den specielle lugt af generatorbr\u00e6nde i garagen. Der var mange episoder med Reinholt, b\u00e5de sjove og alvorlige. Zoo i Aalborg var blevet \u00e5bnet i 1935 og vi havde en skoleudflugt dertil, hvor vi alle sad p\u00e5 b\u00e6nke p\u00e5 ladet omgivet af skrawler. Pludselig kom der en gaseksplosion i generatoren og topd\u00e6kslet sprang op og varm gas bl\u00e6ste ud og lige ud i ansigtet p\u00e5 Olufs Arne der fik h\u00e5r og \u00f8jenbryn svedet. En af de sjove var, at Reinholt m\u00e5tte have sin bil i brug for at hj\u00e6lpe mig ned af en telefonp\u00e6l. Vi var ude med noget stillads p\u00e5 en arbejdsplads i Aasendrup. Her var ogs\u00e5 en telefonmont\u00f8r i gang med noget arbejde i masterne. Hertil brugte man jo specielle sko med en gribeklo omkring masten. I middagspausen kravlede jeg op i masten vha. disse sko. Men jeg kunne ikke komme ned igen, s\u00e5 jeg r\u00e5bte om hj\u00e6lp. En stige var ikke lang nok, s\u00e5 Reinholt bakkede sin bil hen til masten og s\u00e5 kunne stigen n\u00e5. Jeg h\u00e5ber og tror p\u00e5, at det skabte stor morsomhed.<\/p>\n

    Imellem Reinholt og Gilbert var der en \u00e5ben mark. Jeg st\u00e5r lidt og kigger op mod Peter Ledet. Her er helt \u00e5ben og god plads til sportspladsen t\u00e6t ved Peter Ledet. Men marken blev ogs\u00e5 brugt n\u00e5r det omrejsende tivoli kom til byen. Det var altid sp\u00e6ndende og noget nyt. Der var en luftgynge, en lille karrusel, boder og en roulette. Her skulle vi altid hen at pr\u00f8ve lykken. Alt er jo relativt men i forhold til i dag er det jo sm\u00e5 forn\u00f8jelser. Det var det ikke dengang.<\/p>\n

    Og s\u00e5 er jeg tilbage p\u00e5 Trehj\u00f8rnet igen ved det store gule hus med Gilbert Mikkelsens cykelforretning. Her tror jeg at vi drenge var Vrensteds f\u00f8rste, og forh\u00e5bentlig sidste, sniffere. Omme bag udhuset var der en dynge skrottede cykeldele. Dengang var der p\u00e5 styrene en bekl\u00e6dning af Celluloid, som vi br\u00e6kkede af styrene. Med et br\u00e6ndglas eller forst\u00f8rrelsesglas satte vi ild i Celluloiden, der afgav en s\u00f8dlig og skarp r\u00f8g som lugtede godt. Ja, det var utroligt hvad vi kunne finde p\u00e5. Der er noget der siger mig, at Gilbert ogs\u00e5 solgte fl\u00f8deboller, som var i en stor firkantet blikd\u00e5se. Nej det m\u00e5 nok have v\u00e6ret hos k\u00f8bmanden. Og dog?<\/p>\n

    Med mindet om Celluloiden i n\u00e6sen g\u00e5r jeg ned mod Stationen. P\u00e5 det f\u00f8rste stykke var der ingen huse s\u00e5 her var der god plads til sportspladsen, der jo tidligere l\u00e5 ude i Pr\u00e6stens Plantage. Pladsen var ikke et s\u00e6rligt stort aktiv for mig, da jeg ikke var god til fodbold. Nogle af os kn\u00e6gte havde dog en fodbold som vi ind imellem spillede med p\u00e5 banen. Mon ikke vi alle husker r\u00e6dslen for at f\u00e5 en v\u00e5d bold i panden, is\u00e6r hvis den ramte med den grove sn\u00f8re. Det kunne godt give nogle skrammer. \u00c5rsagen til at jeg sj\u00e6ldent kom p\u00e5 holdet var, at jeg ikke fulgte med bolden, n\u00e5r jeg spillede yderwing. S\u00e5 jeg holdt mig til gymnastik i forsamlingshuset. Men idr\u00e6tsugen var altid sp\u00e6ndende med de mange aktiviteter, som blev afsluttet om s\u00f8ndagen men bl.a. ringridning, \u00e6gge- og s\u00e6kkev\u00e6ddel\u00f8b. Jeg har kun deltaget en gang p\u00e5 en hest fra Arnold Trudslev. Jeg ramte aldrig ringen, og da vi skulle hjem, satte hesten i galop, s\u00e5 jeg var ved at falde af. Jeg har ikke siddet p\u00e5 en hest siden.<\/p>\n

    Jeg forts\u00e6tter forbi Peter Ledet og ned mod Stationen. Det var jo en helt traditionel landsbystation med ventesal, beboelse, baghus til pakker samt et st\u00f8rre pakhus til gods. Men stationen var alligevel noget s\u00e6rligt, og det var pga. Stationsforstanderen Fru Christensen. Hun var en meget bestemt dame og vi skulle ikke lave uro i ventesalen. Kort f\u00f8r toget ankom blev den lille lem i d\u00f8ren \u00e5bnet, s\u00e5 vi kunne k\u00f8be vores billetter. Den blev s\u00e5 stemplet i en lille stempelmaskine. N\u00e5r toget ankom, tog Fru Christensen sin Stationsforstanderkasket p\u00e5, og gik ud til banen for at stoppe toget. Jeg tror hun kunne g\u00f8re det kun med sin myndighed. Bagefter hende kom Christensen med sin lille tohjulede ladvogn til sm\u00e5pakker. St\u00f8rre pakker o. lign. blev afl\u00e6sset direkte fra godsvognen og lige ind i pakhuset. N\u00e5r alt var klart, gav Fru Christensen signal til afgang, kondukt\u00f8ren fl\u00f8jtede og s\u00e5 brugte lokomotivf\u00f8reren sin dampfl\u00f8jte til farvel og p\u00e5 gensyn. Dengang en oplevelse at se p\u00e5. Oplevelsen forsvandt desv\u00e6rre da damplokomotivet blev afl\u00f8st af en motorvogn, som jo ogs\u00e5 til sidst blev afl\u00f8st af skinnebusser.<\/p>\n

    Med mindet om damp og kulst\u00f8v i n\u00e6seborene g\u00e5r jeg op mod kirken. Til h\u00f8jre bor Store-Alfred som var i familie med m\u00e6lkemand Ejlert.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Lige overfor var en af byens aktiver, nemlig ANL\u00c6GGET. Det var en lille lund med h\u00e6k hele vejen rundt. Her blev flere af byens aktiviteter afholdt, bl.a. Sct. Hansb\u00e5l, afslutning af idr\u00e6tsugen o. lign. Ofte var der ogs\u00e5 DANS P\u00c5 \u00c5BEN ESTRADE. Da der jo var musik p\u00e5, kostede det at komme ind og danse. Dansegulvet var derfor omkranset af et hegn lavet af snesk\u00e6rme og en kontroll\u00f8r stod ved indgangen og solgte billetter. P\u00e5 pladsen var der ogs\u00e5 en r\u00f8d tr\u00e6bygning hvor der var tombola og salg af slik m.m. Engang vandt jeg et nummer og var sp\u00e6ndt p\u00e5, hvad jeg havde vundet. Jeg var meget skuffet, da jeg fik udleveret en buste af Kong Christian X. Hvad skulle jeg dog bruge den til? S\u00e5 vidt jeg husker, brugte far den som brevpresser.<\/p>\n

    Det n\u00e6ste hus jeg husker noget om er et to families hus liggende lige f\u00f8r Vognmand Mathias. I den f\u00f8rste halvdel boede en \u00e6ldre dame og i det andet boede Harald Kragh og Stinne med b\u00f8rnene Doris, Ivan og ???. Ivan blev sammen med Karlo og Erik Ejersted mine bedste venner til langt op i ungdoms\u00e5rene.<\/p>\n

    Men huset med Mathias, Dagny, Margit, Jytte, Sonja og Karlo blev mit andet hjem. I de f\u00f8rste \u00e5r var det mest Karlo og mig der var sammen. Vi havde mange aktiviteter her. Omme bag garagen var der et lille skur til haveredskaber. Det indrettede vi til vores lille private hule, hvor vi over en primus lavede pandekager. Til kagerne drak vi russisk te af en \u00e6gte samovar. Da vi ikke kunne f\u00e5 fat p\u00e5 teen, m\u00e5tte vi indtil videre klare os med vand fra samovaren. Til dessert kunne vi v\u00e6lge \u00e5rets h\u00f8st af frugt gemt i beskyttelsesrummet. Hen i ungdommen dannede Karlo m.fl. Arizona Boys. Et 4 mands orkester med harmonika, violin, trompet og kontrabas. Der spillede til baller rundt omkring og jeg var altid med som sl\u00e6ber. Og s\u00e5 kunne jeg jo ogs\u00e5 tage en dans n\u00e5r de andre spillede.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Da vi blev lidt \u00e6ldre, skulle der v\u00e6re fest i gaden, n\u00e5r Mathias og Dagny var ude, og vi var alene hjemme. De havde en stor radio grammofon, som kunne forsynes med op til 10 stk. plader. De aftener var der altid mange til stede. Men alkohol var jo dyrt, s\u00e5 vi eksperimenterede med selv at lave drinks af filtreret sprit tilsat en essens, der tog den grimme smag. Vi husker alle m\u00e6lkeflaskerne fyldt med pink, lysegr\u00f8nne og klare v\u00e6sker, som i dag ville smage modbydeligt. Men det var hvad vi havde. Senere i ungdommen kom vi jo alle i uddannelse og fik andre venner og k\u00e6rester s\u00e5 vi gled lidt fra hinanden. Men de gode ungdomsoplevelser her, husker vi alle. Og s\u00e5 blev jeg jo senere gift med Sonja, med hvem jeg har 2 b\u00f8rn.<\/p>\n

    Med et lille suk og mindet om lykkelige ungdomsdage g\u00e5r jeg videre op mod skolen, Anne Maries Hus og Kirken, men drejer af lige f\u00f8r diget og g\u00e5r ned mod Ingstrupvej. Her st\u00f8der jeg direkte mod Gades skomagerv\u00e6rksted. Her var der en herlig duft af l\u00e6derolie og tr\u00e6skosv\u00e6rte, og her blev der repareret selet\u00f8j og tr\u00e6sko. Men vi kom der mest, n\u00e5r vi var p\u00e5 vej ud at sk\u00f8jte p\u00e5 s\u00f8en eller oversv\u00f8mmelserne, og det var for at f\u00e5 vore sk\u00f8jter hulslebne. Et par rundslidte sk\u00f8jter kunne vi jo ikke f\u00f8lge med de andre og s\u00e5 blev vi drillet. Men den ordnede Gunner.<\/p>\n

    Ved siden af boede Marius Ejersted og Stinne med b\u00f8rnene Erik, Inge og Per. Erik var sammen med Karlo og Ivan mine bedste kammerater og vi brugte megen tid sammen. Det var en meget stor fordel at have en kammerat med for\u00e6ldre der havde et badehus i L\u00f8kken, og det havde Eriks for\u00e6ldre. Her var vi tit nede og bade, ogs\u00e5 fra, hvad vi ikke m\u00e5tte, da vi i starten, ikke kunne sv\u00f8mme. N\u00e5, men s\u00e5 hoppede vi bare i vandet lidt l\u00e6ngere inde og drev med b\u00f8lgerne ind, hvor vi kunne bunde. Ogs\u00e5 L\u00f8kken blev et sted vi kom meget b\u00e5de p\u00e5 stranden, Strandpavillionen, Klitbakken Biografen, Realskolen m.m. L\u00f8kken har ogs\u00e5 sat sit aftryk p\u00e5 mit videre liv.<\/p>\n

    Jeg n\u00e6rmer mig nu et andet centralt sted i Vrensted nemlig Andedammen med omgivelser som kirken og kirkeg\u00e5rden, T\u00e5rnurfabrikken, L\u00e6gehuset og k\u00f8bmanden. Her er andedammen meget central i min barndom. Her pr\u00f8vede vi at fiske lidt, putte vand i et henkogningsglas for at iagttage planter og liv, samle kastanjer fra det store tr\u00e6, nyde \u00e6nder og svaner og sk\u00f8jte her om vinteren. Her var n\u00e6sten altid aktiviteter. Her slutter ogs\u00e5 det omr\u00e5de som vi f\u00e6rdedes i til daglig. Videre ned i Nyhavn og ud p\u00e5 B\u00e5stedhedevej, kom vi kun, hvis vi havde \u00e6rinder der.<\/p>\n

    Men jeg skal snart til at afslutte min mindetur, s\u00e5 jeg g\u00e5r op mod skolen ad den lille vej mellem diget og skolens have. Her var der nogle store frugttr\u00e6er som gik lidt ud over vejen. Det var en stor forn\u00f8jelse, n\u00e5r vi kunne overtage Gunner Hansen til at tage den vej, n\u00e5r vi k\u00f8rte hjem med et l\u00e6s korn fra deres mark ved Ingstrupvej. S\u00e5 kunne vi nemlig lige n\u00e5 at plukke et par frugter, n\u00e5r vi k\u00f8rte forbi.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Foran mig har jeg nu Ane Maries Hus. Herfra husker jeg kun Mine i hendes store tr\u00e6sko.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0Jeg stopper lidt ud for bager Bedholm og mindes, at vi her i deres forgang samlede vi os, n\u00e5r vi havde penge til slik. Hvem husker ikke da AMA is kom med deres runde is med en pind stikkende ud af begge ender.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Henne ved Agnes Baks lille forretning k\u00f8bte jeg mit f\u00f8rste kamera. En stor firkantet kasse til 6X9 film.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0Og overfor begge forretninger BYSKOLEN. Herfra har jeg en masse minder, s\u00e5 herom senere.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0Min mindetur slutter ud for K\u00f8bmand Kristoffersen. Foruden de almindelige indk\u00f8b som vi foretog for vores for\u00e6ldre, kunne vi liste os til at f\u00e5 fat i lidt Karbid, som stod i en t\u00f8nde ude bagved. Det brugte vi i vores cykellygter samt til bomber. Vi puttede lidt i en sodavandsflaske med patentprop, tissede lidt i flasken, lukkede proppen og smed flasken ud p\u00e5 marken. N\u00e5r gassen havde udviklet sig spr\u00e6ngtes flasken med et stort brag. Sjovt men sikkert ogs\u00e5 farligt.<\/p>\n

    Mit barndomshjem.<\/u><\/strong><\/p>\n

    Da jeg kom til Vrensted i 1939, var der 2 lejligheder i huset, nu Vingevej, en i stueetagen og en lille p\u00e5 1. sal. Her boede i starten forskellige familier indtil denne blev ombygget til sovev\u00e6relse for far og mor, v\u00e6relse for Svend og mig, og senere ogs\u00e5 til Rosa-Valdemars Bernhard, da han kom i l\u00e6re her. Bl.a. boede Morten Roden og Elna her, da de blev gift. Jeg kan huske at Morten ofte kom hjem med en s\u00e6k br\u00e6nde p\u00e5 bagageb\u00e6reren til komfur og kakkelovn. Stueetagen var helt traditionel med k\u00f8kken, spisestue, p\u00e6n stue, spisekammer m.m. I baghuset var der bryggers, t\u00f8rverum og i starten et das. Ude bagved var der et lille skur til redskaber, h\u00f8ns og et rum til overskud fra byggerier.\u00a0 Imellem husene var der en grube til l\u00e6sket kalk som mor solgte fra til dem der selv kalkede huse. Bagved var der en meget stor have, som blev udvidet da mor k\u00f8bte et stykke jord fra Knudsg\u00e5rd. S\u00e5 der var nok at se til for hele familien. Hverken Svend eller jeg fik lov til at drive den af. Svend var meget sammen med far p\u00e5 byggepladserne og jeg hjalp mor med ALT, syntes jeg. Hvem i min alder bryder sig om at r\u00f8re i blod ved slagtning, agere garnholder under optr\u00e6vling af gamle strikke tr\u00f8jer, vugge med vaskemaskine, k\u00f8re med k\u00f8dhakker, sl\u00e6be br\u00e6nde m.m.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0N\u00e5r det ind imellem blev for meget, skjulte jeg mig i Skunken hvor jeg gemte mine Ricks-m\u00e6rker. Her kunne jeg i fred og ro sidde og udv\u00e6lge mine byttem\u00e6rker. P\u00e5 v\u00e6relset havde jeg indbygget en reol til mine b\u00f8ger. Jeg l\u00e6ste meget, l\u00e5nte tit b\u00f8ger p\u00e5 biblioteket, k\u00f8bte JAN-b\u00f8ger og drengeb\u00f8ger om folkene p\u00e5 de stolte Svendborgskuder. Endvidere k\u00f8bte jeg Popul\u00e6r Mekanik, som gav mig mange gode ideer til at n\u00f8rkle med p\u00e5 mit lille v\u00e6rksted p\u00e5 loftet. Om sommeren var der meget arbejde i haven. Det var bedre. Her hjalp jeg med b\u00e6rplukning m.m. Engang gik det lidt galt. Jeg skulle plukke kirseb\u00e6r oppe i tr\u00e6et, men uheldigvis faldt jeg ned og fik en fod ind i en kl\u00f8ftet gren. Her hang jeg med hovedet nedad indtil mor fik fat i en stige og hjalp mig ned. Og hver s\u00f8ndag var det min opgave, at skuffe og rive den store midtergang.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Men vi fik naturligvis ogs\u00e5 tid til at lege med naboernes b\u00f8rn. Vi spillede Antonius, kugle spil, jep, kroket, samt kravlede i tr\u00e6erne og op p\u00e5 taget. Det gjorde jeg kun en gang. Jeg fik p\u00e5 1. sal indrettet et lille v\u00e6rksted, hvor jeg rodede med alting, og det g\u00f8r jeg stadig, men nu p\u00e5 havnen i vores v\u00e6rksted til b\u00e5dereparation. Om vinteren gik det ofte med bordtennis, bobspil m.m.<\/p>\n

    Men det bedste var nok alligevel de mennesker, der var i huset nemlig far, mor og Svend. Jeg kunne ikke f\u00e5 et bedre hjem. Her var overskud til stor omsorg og k\u00e6rlighed, og vi var aldrig i tvivl om det, selv om det ind imellem var t\u00e6t ved at f\u00e5 en r\u00f8vfuld af t\u00f8jbankeren der hang p\u00e5 en krog i bryggerset. Jeg er aldrig blevet sl\u00e5et, selv om jeg nogle gange fortjente det. Svend reddede mig en gang da far bad ham g\u00e5 ud og sk\u00e6re en gren af, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 et par dask med den. Det n\u00e6gtede Svend. Men vi fik ikke lov til at drive den af. Vi hjalp med til reng\u00f8ring af stillads, og jeg lavede bl.a. murbindere oppe p\u00e5 mit lille v\u00e6rksted. Og da vi var f\u00e6rdig i skolerne og ventede p\u00e5 at skulle videre, var Svend en periode inde p\u00e5 Knudsg\u00e5rd og jeg var H\u00f8wer hos Arnold Trudslev.<\/p>\n

    Men der var naturligvis ogs\u00e5 mange sjove oplevelser i hjemmet. Det kunne v\u00e6re de \u00e5rlige kaffe komsammen med naboer, familier m.m. Her blev der dagen forinden \u00e5bnet for ristene fra kaminen i stuen og ind til den p\u00e6ne stue. Der var en bred skyded\u00f8r mellem stuerne, og var der mange g\u00e6ster, blev der d\u00e6kket et langt bord, som gik ind i den p\u00e6ne stue, og s\u00e5 gik snakken omkring det veld\u00e6kkede kaffebord med de traditionelle 7 slags kager. Her var der en del damer der ikke drak kaffe, s\u00e5 de fik varm vand med sukker og fl\u00f8de. I slutningen af kaffebordet gik far rundt med en r\u00f8d Aalborg til en bette sort. Her var det sjovt at l\u00e6gge m\u00e6rke til den gamle l\u00e6rer Jensen. N\u00e5r far n\u00e6rmede sig ham, fik han ofte travlt med at snakke med sidemanden til den anden side. Det var far klar over s\u00e5 han h\u00e6ldte mere i koppen, indtil l\u00e6rer Jensen udbr\u00f8d stop Christian, jeg skulle ikke have haft s\u00e5 meget. Efter kaffen blev g\u00e6sterne delt. Damerne trak sig tilbage i den p\u00e6ne stue til strikket\u00f8j og sodavand. M\u00e6ndene delte sig til et spil whist. Det var ofte sv\u00e6rt med 4 mand til hver gruppe, men s\u00e5 blev der spillet med blind makker eller med oversidning. Og s\u00e5 blev der serveret \u00f8l og cigarer og spillet gik ofte med h\u00f8je udbrud om spillernes evner til at spille kort. De mest ivrige var i \u00f8vrigt onkel Ernst og Ole Helledie. Nogle gode aftener var det.<\/p>\n

    Andre gode minder fra hjemmet var vore s\u00f8ndagsture. Far havde k\u00f8bt sin f\u00f8rste bil, en Ford 31 med nummeret P 5089 af uddeler Kjeldsen. Mor kom tit hen til min far ved skrivebordet, hvor han var optaget af tilbud m.m. og sagde om ikke vi skulle k\u00f8re en s\u00f8ndagstur. Jo, sagde han, men sm\u00f8r lige noget mad f\u00f8rst. Det havde mor naturligvis gjort, gode madder pakket ind i fugtige rabarberblade, og s\u00e5 m\u00e5tte far med et suk finde n\u00f8glerne frem. Turen gik ofte ud til mosen, hvor vi ofte skulle forbi Gl. Hammelmose M\u00f8lle, hvor mine oldefor\u00e6ldre havde boet.<\/p>\n

    En ting som jeg ofte senere har t\u00e6nkt over er, at i forbindelse med omtale af familierne og deres erhverv bliver husmoderen ofte glemt, og det er meget forkert. Bag enhver mand st\u00e5r en kvinde og det er rigtig. Fars forretning ville ikke kunne drives uden stor hj\u00e6lp fra vores mor Else. Hun var i gang fra morgen til aften med alle mulige g\u00f8rem\u00e5l, s\u00e5ledes at far kunne koncentrere sig om forretningen med tegning, tilbud o. lign. Jeg kan godt forst\u00e5, at hun ind imellem tog en lur p\u00e5 sofaen.<\/p>\n

    Svend og jeg havde egentlig ikke nogen ting med f\u00e6lles interesse. Han var 5 \u00e5r \u00e6ldre end mig og han kom tidligt med ud p\u00e5 arbejdspladserne. Og jeg er sikker p\u00e5 at han engang imellem var tr\u00e6t af at skulle v\u00e6re barnepige p\u00e5 mig og skulle have mig med til forskellige arrangementer, og jeg forst\u00e5r ham udm\u00e6rket. Men jeg savner ham i dag. N\u00e5r jeg nu her sidder og skriver om min barndom, kan jeg ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5, hvad familiesammenhold betyder. Det m\u00e5 have v\u00e6ret sv\u00e6rt for min biologiske mor at komme hjem til en indremissionsk familie og fort\u00e6lle, at hun var gravid. Men her stod familien sammen og gav mig en tryg opv\u00e6kst. Og tak for det b\u00e5de til min familie og til Vrensted.<\/p>\n

    \u00a0<\/u><\/p>\n

    Min skoletid.<\/u><\/strong><\/p>\n

    Ja uha, jeg husker ikke ret meget fra min tid i de sm\u00e5 klasser. Men sjovt nok, s\u00e5 husker jeg en bestemt ting. og det var da vi skulle vaccineres. Doktor Weywath var kommet fra L\u00f8kken med sine n\u00e5le. Vi drenge fors\u00f8gte at forskr\u00e6kke pigerne, men da det kom til vores tur, var vi nu ikke s\u00e6rlig modige. En af pigerne var s\u00e5 bange at hun smed sig p\u00e5 gulvet og m\u00e5tte her holdes fast for at blive vaccineret.<\/p>\n

    Men hvad vi l\u00e6rte i de sm\u00e5 klasser, husker jeg ikke. Det gik meget bedre i den store klasse. Her var fag som geografi og natur min store interesse, og det er det stadig. Det bedste var, n\u00e5r vi var ude i naturen og eks. fange sommerfugle, som vi med nipsn\u00e5le gjorde fast p\u00e5 et br\u00e6t, samlede \u00e6g fra s\u00e5 mange forskellige arter som muligt. Vi prak hul i \u00e6ggene og pustede blommen og samlede \u00e6ggene i en kasse med vat i bunden. I b\u00e6kke og \u00e5er tog vi vandpr\u00f8ver og iagttog dyrelivet her. Det var sp\u00e6ndende, hvis vi ogs\u00e5 kunne fange haletudser for at se deres udvikling.<\/p>\n

    En vinter lokkede vi L\u00e6rer Madsen med p\u00e5 en sk\u00f8jtetur p\u00e5 oversv\u00f8mmelserne og Ingstrup s\u00f8. Han havde ikke gode st\u00f8vler til at fastg\u00f8re sk\u00f8jterne p\u00e5, men anvendte galocher uden p\u00e5 skoene. Det gik naturligvis ikke godt og det var meget morsomt, at se ham p\u00e5 vaklende ben brase tv\u00e6rs over s\u00f8en og ind i sivene p\u00e5 den anden side. Mon ikke det var sidste gang, det lykkedes at f\u00e5 ham med.<\/p>\n

    Men tiden i frikvartererne husker jeg bedre. Bag udhuset hvor der var Das og plads til t\u00f8rv, var der p\u00e5 muren monteret ribber. Endvidere var der tre stolper, hvor imellem der var placeret bomme, der kunne h\u00e6ves og s\u00e6nkes. N\u00e5r de skulle bruges, trak vi plinten ud af skuret og placerede den i god afstand fra bommene. Det drejede sig nu om at hoppe fra plinten og hen mod bommen, gribe fast og h\u00e6nge der uden at falde ned. Den der kunne g\u00f8re det i den st\u00f8rste afstand fra bommene havde vundet. En anden god leg var kugle spil med farvede kugler. Der blev gravet en rende i jorden og s\u00e5 gik spillet med at skubbe de andres kugler i hullet. Jeg tror vi tit kom ind i klassen igen med sorte pegefingre.<\/p>\n

    Vi var ogs\u00e5 p\u00e5 nogle skoleudflugter. Jeg husker ture med hestevogn til Thise Bakker og til Br\u00f8nderslev Marked. Vi var ogs\u00e5 p\u00e5 tur til Zoologisk Have i Aalborg. Det foregik i Reinholts lastbil, hvor vi sad p\u00e5 b\u00e6nke p\u00e5 ladet. Bilen k\u00f8rte p\u00e5 en gasgenerator og p\u00e5 et tidspunkt sprang topl\u00e5get op og varm gas str\u00f8mmede ud og ramte Olufs Arne i hovedet s\u00e5 h\u00e5r og \u00f8jenbryn blev svedet. Men den bedste tur var nok turen til K\u00f8benhavn hvor vi sov p\u00e5 Fregatten Jylland. Hvad vi s\u00e5 i K\u00f8benhavn husker jeg ikke, men mon ikke vi s\u00e5 nogle af de mange sev\u00e6rdigheder, der imponerede en flok skoleelever helt ovre fra Jylland. Vi var med tog, og der var snakket om at tage Aalborg b\u00e5den hjem. Det gik dog i vasken, s\u00e5 vi tog ogs\u00e5 toget hjem igen. Efter turen h\u00f8rte vi at K\u00d8BENHAVN var blevet minespr\u00e6ngt, s\u00e5 vi var glade for at vi ikke var med der.<\/p>\n

    I 1948 var vi nogle stykker der fik lov til at g\u00e5 p\u00e5 L\u00f8kken Realskole. Det kunne godt v\u00e6re anstrengende med s\u00e5dan en cykletur i al slags vejr. Der var endda ogs\u00e5 2 piger fra \u00d8stre Hede, som vi ventede p\u00e5 ved Trehj\u00f8rnet, s\u00e5 vi sammen kunne cykle til L\u00f8kken. I de store vintre i 1940-erne blev vi flere gange fragtet frem og tilbage med hestetrukket sl\u00e6de. Ogs\u00e5 skoletiden her stod heller ikke her som noget s\u00e6rligt. Her drejede det sig jo prim\u00e6rt om at f\u00e5 l\u00e6rt noget. Men vi skulle v\u00e6re pligtopfyldende, da skoleforstanderes, E. Just Petersen var, mildest talt, meget streng og t\u00e5lte ikke sl\u00f8seri. Men i 4. mellem begyndte mine karakterer at falde, som tegn p\u00e5 at jeg var skoletr\u00e6t. Jeg fik p\u00e5tegningen, Leo udnytter ikke altid sine evner fuldt ud. S\u00e5 jeg stoppede her efter 4. mellem. Men en god tid var det. Jeg l\u00e6rte mange unge mennesker at kende, hvilket gjorde, at L\u00f8kken blev et sted jeg kom meget, b\u00e5de p\u00e5 Stranden, Klitbakken, Strandpavillionen og Lyngby M\u00f8lle. En fantastisk tid med mange oplevelser og k\u00e6resteri, b\u00e5de gode og d\u00e5rlige minder. For nu var ungdommens usikre tid ved at melde sig.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Min skoletid sluttede, da jeg var f\u00e6rdig med at l\u00e6se til maskinmester p\u00e5 Aalborg og K\u00f8benhavns Maskinmesterskoler.<\/p>\n

    Min barndom<\/u><\/strong>.<\/strong><\/p>\n

    Her var der altid gang i den. Jeg havde mange interesser, b\u00e5de alene og sammen med vennerne. Jeg tror ikke, den adskiller sig fra kammeraternes barndom. Vi kunne altid finde p\u00e5 noget, sikkert b\u00e5de godt og d\u00e5rligt.<\/p>\n

    Om sommeren var det nok mest naturen, og her spillede Pr\u00e6stens Plantage en stor rolle. Her var vi ofte. En popul\u00e6r leg var, n\u00e5r vi dannede bander. Her drejede det sig om at bygge simple hytter, skjult s\u00e5 godt som muligt. Andre bander gjorde det samme. Vi skulle s\u00e5 finde de andres hytter og \u00f8del\u00e6gge dem. Dog ikke s\u00e5 meget, kun s\u00e5 de andre kunne se, at vi havde v\u00e6ret der. De fandt jo altid vores hytte og gjorde her det samme. Her var der kamp om at blive optaget i den bedste bande, som i min tid mest bestod af drenge fra den sydlige del af byen.<\/p>\n

    En anden vigtig ting var, at f\u00e5 lavet en god r\u00e6kkeb\u00f8sse. Her havde Evald den bedste, som vi alle pr\u00f8vede at kopiere. Det lykkedes ikke, s\u00e5 jeg tror, at han her havde s\u00e6rlige evner. Ofte blev de dog brugt til noget forkert nemlig at skyde efter isolatorer p\u00e5 telefonp\u00e6lene. Og kunne vi forskr\u00e6kke den sydlige k\u00f8bmands h\u00f8ns i h\u00f8nseg\u00e5rden bagved k\u00f8bmandsforretningen, gjorde vi det.<\/p>\n

    Ogs\u00e5 Ingstrup s\u00f8 spillede en stor rolle. Her fiskede vi Skaller, l\u00e5nte sm\u00e5 rob\u00e5de for at sejle ud i sivene for at samle \u00e6g. Da ejerne opdagede l\u00e5net, blev \u00e5rerne fjernet. Ingen problem. Jeg lavede nogle nye hjemme p\u00e5 v\u00e6rkstedet. Da b\u00e5dene blev l\u00e5st med k\u00e6der, m\u00e5tte vi dog opgive.<\/p>\n

    Jeg var glad for at cykle og cyklede derfor ofte til Thise, hvor nogle af familien boede t\u00e6t ved kirken. Her var min f\u00e6tter Kaj, senere Borgmester i Aalborg ogs\u00e5 glad for at cykle, og vi r\u00e6sede tit rundt p\u00e5 de sm\u00e5 skovveje i den tids Mountain Bikes, en gl. herre eller damecykel.<\/p>\n

    Ogs\u00e5 L\u00f8kken strand med badehusene, molen, minigolfbanen, biografen trak i os om sommeren, og vi var der ofte. Alt dette fortsatte op i ungdommen, hvor der nu kom noget nyt ind i det hele, nemlig ogs\u00e5 at imponere pigerne. Lykkedes det? Jeg tror at det her, som ogs\u00e5 senere hen i livet, var b\u00e5de gl\u00e6der og sorger, nogle mere alvorlige end andre.<\/p>\n

    Om vinteren var der jo ogs\u00e5 meget at foretage sig. T\u00e6nk, da var der is og sne. En stor forandring i forhold til i dag. Her var Kirkedammen et stort samlingspunkt, n\u00e5r isen var tyk nok. Men Ingstrup S\u00f8 med oversv\u00f8mmelserne var dog det bedste. T\u00e6nk her kunne vi tage sk\u00f8jterne p\u00e5 ved Ingstrupvejen og s\u00e5 sk\u00f8jte ad K\u00e6ldergr\u00f8ften og s\u00f8en n\u00e6sten til Ingstrup. Vi havde ski og k\u00e6lk og brugte det lige s\u00e5 snart det var muligt. De hjemmelavede go-kats, som om sommeren var forsynet med barnevognshjul, blev udstyret med sk\u00f8jter, og s\u00e5 gik det ud afvejen indtil Henry kom med saltsprederen. Indend\u00f8rs aktiviteter var bordtennis og bobspil p\u00e5 spisebordet. De fork\u00e6lede havde et luftgev\u00e6r, som vi indend\u00f8rs brugte til at skyde p\u00e5 skive. En gang kom jeg dog til at skyde Karlo i bagen. Vi fortsatte dog med at v\u00e6re gode venner.<\/p>\n

    Barndommens gode og mere eller mindre sorgl\u00f8se tilv\u00e6relse \u00e6ndrede sig meget, da jeg begyndte i Realskolen i L\u00f8kken. Nu blev der pludselig alvor bag skolegangen. Det samme skete ogs\u00e5 for fritidsforn\u00f8jelserne, som nu kom til at foreg\u00e5 b\u00e5de i Vrensted og L\u00f8kken. Her blev der skabt nye interesser og nu kom der ogs\u00e5 piger ind i grupperne. Det drejede sig b\u00e5de om skolekammerater\/veninder, men ogs\u00e5 sommerbekendtskaber fra de \u00e5rlig tilbagevendende ferieg\u00e6ster. Vi var jo nu kommet op i konfirmationsalderen og interessen for pigerne var jo voksende. Men ogs\u00e5 udfordringerne. Hvem er ikke k\u00f8rt hjem i frustration, fordi den udk\u00e5rne kiggede p\u00e5 en anden. Til geng\u00e6ld \u00e6ndrede forn\u00f8jelserne sig ogs\u00e5. Nu var det med at s\u00f8ge ind i en bekendtskabsgruppe, der havde nogle muligheder og havde det sjovt. Nu var det pludselig samv\u00e6r i klitterne og p\u00e5 stranden og molen, og n\u00e5r vi havde r\u00e5d til det en tur i biografen, og havde vi flere penge gik aftenen til Strandpavillionen, hvor vi ikke ofte spiste krabbe kl\u00f8r og drak \u00f8l til. Det var toppen. Var der flere penge til overs, kunne turen g\u00e5 til Lyngby M\u00f8lle, der havde \u00e5bent ogs\u00e5 om natten.<\/p>\n

    Og hvor fik jeg penge fra til alt det? Jo, at samle kartofler i kartoffelferien samt at g\u00e5 med aviser. Jeg havde i lang tid, syntes jeg, avisuddeling af Vendsyssel Tidende ud af Rykindvej til Vringelby. Det gav lidt til.<\/p>\n

    Min spejdertid<\/u><\/strong><\/p>\n

    Den startede p\u00e5 en sjov m\u00e5de. En dag vi var p\u00e5 vej ud til Pr\u00e6stens Plantage for at lege bander, kom vi g\u00e5ende af den lille markvej ved Gerhards hus, kommer vi jo lige forbi Holmens l\u00f8vskov. Her s\u00e5 vi, at der her var opsl\u00e5et nogle orange telte og hvor der var nogle b\u00f8rn i gr\u00f8nne skjorter og med en lille gr\u00f8n kasket med guldstriber p\u00e5 hovedet g\u00e5 rundt og lave sjove ting. Nogle sad og snittede i tr\u00e6, andre samlede br\u00e6nde til b\u00e5let. Det s\u00e5 sp\u00e6ndende ud.<\/p>\n

    Men s\u00e5 kom der en voksen med en besynderlig hat med buler og spurgte, om vi ikke ville med ind og se, hvad de lavede. Det ville vi dog ikke, da vi skulle ud i Plantagen og finde andre banders huler.<\/p>\n

    Men en dag jeg igen kom hen til Oluf Jensens v\u00e6rksted, s\u00e5 jeg manden med hatten igen. Han var l\u00e6rling hos Oluf. Jeg husker ikke hvad han hed. Var det Niels? Vi faldt i snak om oplevelsen, og han spurgte, om ikke det var noget for os. Det var det for mig, men jeg husker ikke, om der var andre, der kom med.<\/p>\n

    Og s\u00e5dan startede min tid hos ulveungerne hos KFUM i L\u00f8kken.<\/p>\n

    Vi havde klubhus i en privat ombygget garage ude p\u00e5 Hj\u00f8rringvej. Her boede lederen ved sine for\u00e6ldre.<\/p>\n

    Og nu startede endnu en sp\u00e6ndende del i min tilv\u00e6relse. Jeg har altid v\u00e6ret glad for at f\u00e6rdes i naturen, s\u00e5 spejderlivet var lige noget for mig. Klubaftenerne kunne ind imellem v\u00e6re lidt kedelige, men n\u00e5r der s\u00e5 var \u00f8velser, var det noget helt andet. Her kom vi udenfor uanset om der var b\u00e6lgm\u00f8rkt. Her havde lederne den st\u00f8rste opgave at holde de mest bange i h\u00e5nden, og ofte havde de en lang hale af b\u00f8rn efter sig. Jeg mener ikke jeg var m\u00f8rker\u00e6d, men n\u00e5r jeg cyklede alene hjem om aftenen, cyklede jeg altid st\u00e6rkt, n\u00e5r jeg kom til den lille skov ved Bagterp.<\/p>\n

    Om sommeren var vi ofte p\u00e5 sommerlejr rundt omkring i Vendsyssel. S\u00e5 vidt jeg husker, var det dog altid p\u00e5 en lejr, hvor vi kunne sove indenfor. De mest modige kunne f\u00e5 lov til at sove i telt. P\u00e5 disse ture havde vi altid en s\u00e5kaldt Tante til at lave mad. En lejr vi ofte benyttede var en FDF\/FDP-lejr syd for \u00c5lb\u00e6k.<\/p>\n

    Jeg tror, mit aktive spejderliv stoppede, da jeg kom i l\u00e6re i Stenum.<\/p>\n

    Men senere kom der gang i den igen. Jeg var blevet gift og hvor vi boede var Hammer Gruppe. Det var en velfungerende gruppe og begge mine b\u00f8rn blev aktive medlemmer.<\/p>\n

    Men p\u00e5 et tidspunkt blev der af private \u00e5rsager mangel p\u00e5 leder af ulveflokken. Her meldte jeg mig og med stor hj\u00e6lp fra Seniorerne, de lidt \u00e6ldre aktive spejdere, p\u00e5tog vi os opgaven med ulveungerne.<\/p>\n

    Det blev en fler\u00e5rlig opgave, men det blev en periode med stor gl\u00e6de, med ugentlige m\u00f8der, weekend og sommerlejre m.m. Men jeg blev desv\u00e6rre ogs\u00e5, efter nogle \u00e5r ogs\u00e5 n\u00f8d til at stoppe.<\/p>\n

    Mit spejderliv glemmer jeg aldrig og mindes det ofte med gl\u00e6de. Og i dag er jeg medlem af Sct. Georgs Gilderne i Aalborg, hvor vi ofte m\u00f8des og mindes de gode gamle spejderdage.<\/p>\n

    Forsamlingshuset.<\/u><\/strong><\/p>\n

    N\u00e5r jeg n\u00e6vner det separat, skyldes det, at det efter min mening, har spillet en stor rolle i manges barndom og ungdom. Her tilbragte vi megen tid b\u00e5de som b\u00f8rn og unge, og her l\u00e6rte man sig selv at kende bedre, b\u00e5de de gode og svage sider.<\/p>\n

    Jeg mener, min tid her startede med danseskolen. Her skulle vi for f\u00f8rste gang, med fin skjorte og vandk\u00e6mmet h\u00e5r, for f\u00f8rste gang n\u00e6rme sig en pige, tage hende i h\u00e5nden og nerv\u00f8s g\u00f8re sig klar til at danse til tonerne fra Lotte gik; Lotte gik; op og ned ad gaden osv. og det uden at tr\u00e6de damen over t\u00e6erne, en stor udfordring. Men det l\u00e6rte mig at v\u00e6re mere fri overfor pigerne, og de var jo egentlig meget s\u00f8de og lige s\u00e5 nerv\u00f8se som mig selv. Senere gik det jo heldigvis over til at danse moderne. Vals l\u00e6rte jeg aldrig.<\/p>\n

    En anden sp\u00e6ndende oplevelse var, n\u00e5r den mobile biograf kom p\u00e5 bes\u00f8g. Det var en helt ny oplevelse at se levende billeder. Vi var for sm\u00e5 til at g\u00e5 i biografen i L\u00f8kken. S\u00e5 var der sat b\u00e6nke op og filmen blev vist p\u00e5 et l\u00e6rred h\u00e6ngt op p\u00e5 en endev\u00e6g ved scenen. Jeg husker ikke filmene, men det var i sort og hvid og var f\u00f8r lystspillene i farver kom frem.<\/p>\n

    En anden \u00e5rlig aktivitet var Husflidsskolen med Murer Charles som l\u00e6rer. Jeg husker ikke mange af emnerne, men jeg fik da lavet en vejrm\u00f8lle. Ved afslutning af skolen, blev der afholdt udstilling, og her var det med at f\u00e5 sine ting anbragt f\u00f8rst p\u00e5 bordene og f\u00e5 lokket sine venner hen og se, hvad man havde lavet. Husflidsskolen har efterf\u00f8lgende inspireret mig til altid at have et v\u00e6rksted, hvor jeg kunne n\u00f8rkle med alt muligt, b\u00e5de maskin- og tr\u00e6. Jeg har stadig v\u00e6rkt\u00f8j fra min bedstefars karetmagerv\u00e6rksted i Manna. De opbevares som klenodier p\u00e5 vores v\u00e6rksted i Skudehavnen.<\/p>\n

    Ogs\u00e5 dilettantforestillingerne trak folk af huse. Det var ogs\u00e5 en k\u00e6rkommen adspredelse i hverdagen. Det var, i en periode ofte de samme folk der optr\u00e5dte. Det var sjovt at se en bekendt st\u00e5 der oppe p\u00e5 scenen, udkl\u00e6dt og med helt anderledes stemmef\u00f8ring spille en rolle, n\u00e5r man til daglig s\u00e5 den p\u00e5g\u00e6ldende som karl p\u00e5 den n\u00e6rliggende g\u00e5rd. Jeg er sikker p\u00e5 at dilettanterne havde det lige s\u00e5 sjovt som os.<\/p>\n

    En stor begivenhed var foreningernes juletr\u00e6. Her var der flere og jeg var altid inviteret til Fagforeningens juletr\u00e6. Der fik vi udleveret de st\u00f8rste slikposer. Men jeg deltog i dem alle. Det var meget stemningsfuldt, at samles om det store juletr\u00e6 og med hinanden i h\u00e5nden synge vore dejlige julesange. Men det sjoveste var, n\u00e5r nogle af de voksne legede julelege med os. Her var BRO BRO BRILLE osv meget popul\u00e6r. Og her var den gamle f\u00f8rstel\u00e6rer Anton Jensen ofte med.<\/p>\n

    Men gymnastikken spillede en stor rolle for mig. Det var stemningsfyldt, n\u00e5r vi startede tr\u00e6ningen med at g\u00e5 rundt i salen og med h\u00f8j stemme synge eks. Vi er b\u00f8rn af sol og sommer osv. Bagefter blev vi stillet op p\u00e5 rad og r\u00e6kke og s\u00e5 kunne gulvgymnastikken, i god Kaptajn Jespersen stil, begynde. Til sidst blev det \u00f8velser p\u00e5 m\u00e5tten og spring over redskaberne. Men toppen af kransekagen var dog den \u00e5rlige gymnastikopvisning i Vr\u00e5 H\u00f8jskole. Her var det endnu mere stemningsfuldt, n\u00e5r vi alle samlet vandrede ind i salen med Dannebrog i spidsen. En stor ulempe var det, n\u00e5r vi var f\u00e6rdig med vores opvisning, at skulle i bare t\u00e6er, vandre hen over en sned\u00e6kket g\u00e5rdsplads til omkl\u00e6dningen, p\u00e5 den anden side. Men det gik st\u00e6rkt. Vi skulle jo hurtigt tilbage og se de andre hold.<\/p>\n

    Men den st\u00f8rste opdragelse\/opdagelse af sig selv var ballerne. Vi fik jo af de forskellige foreninger et medlemskort og s\u00e5 kunne vi komme med p\u00e5 Ballerne. Det var de f\u00f8rste gange en stor udfordring. Her drejede det sig om at komme i kontakt med den, p\u00e5 det tidspunkt, den udk\u00e5rne og g\u00f8re hende opm\u00e6rksom p\u00e5, at man var interesseret i at danse og evt. senere at f\u00f8lge hende hjem. Men i starten manglede modet som det ogs\u00e5 gjorde ved mange andre nybegyndere. Vi samledes lige indenfor d\u00f8ren henne ved kakkelovnen eller d\u00f8ren til den lille sal. Her stod vi s\u00e5 og trykkede og turde ikke bev\u00e6ge os ud af flokken. T\u00e6nk hvis vi gjorde noget forkert. Men her lagde vi m\u00e6rke til hvordan det gik til. N\u00e5r musikken skulle til at spille, bev\u00e6gede de modige sig op langs v\u00e6ggen med ribberne og ventede. Hvis der blev spillet en melodi man kunne danse til, var det med at fange blikket p\u00e5 den udk\u00e5rne der sad sammen med de andre piger p\u00e5 b\u00e6nke p\u00e5 den modsatte side. Lykkedes det, m\u00e5tte man tage mod til sig og bev\u00e6ge sig hen over gulvet, hvor alle kunne se en. Hvis man p\u00e5 vej derover opdagede at den udk\u00e5rne slog blikket ned, var det med i en fart at fange blikket af en anden og vise, at man ville danse. Samtidig skulle man med et overlegent blik g\u00f8re den udk\u00e5rne opm\u00e6rksom p\u00e5, at jeg naturligvis ikke ville danse med hende. Og s\u00e5 drejede det sig om ikke at tr\u00e6de damen over t\u00e6erne, at f\u00f8lge musikken og evt. konversere sjovt og sp\u00e6ndende. Den kombination lykkedes sj\u00e6ldent. N\u00e6ste udfordring kom hvis melodi nr. 2 ikke kunne danses til, s\u00e5 var det med at finde en undskyldning for at stoppe og f\u00f8re damen p\u00e5 plads. Den sidste udfordring jeg kan komme i tanke om er, n\u00e5r der blev lagt op til kinddans hen p\u00e5 aftenen, m\u00e5ske n\u00e5r der var overdans. T\u00e6nk p\u00e5 hvordan to varme og svedige kinder mod hinanden f\u00f8ltes, sikkert ikke rart, men dengang rigtig sk\u00f8nt.<\/p>\n

    Selv om man ofte m\u00e5tte g\u00e5 hjem alene, frustreret og jaloux, var oplevelserne dengang i Vrensted forsamlingshus med til at forme os unge, og jeg t\u00e6nker tit tilbage p\u00e5 den tid med stor gl\u00e6de.<\/p>\n

    Erindringer fra bes\u00e6ttelsen.<\/u><\/strong><\/p>\n

    Jeg var kun 4 \u00e5r da den startede, s\u00e5 helt fra starten husker jeg intet. Men der er alligevel mange oplevelser herfra.<\/p>\n

    N\u00e5r vi var i skole, kunne vi v\u00e6re heldige at komme til at snakke med en tysk ordonnans, der boede hos bager Bedholm. Han var glad for b\u00f8rn, for n\u00e5r han kom hjem fra en tur og s\u00e5, at der var elever i skoleg\u00e5rden, k\u00f8rte han herind og s\u00e5 kunne vi f\u00e5 en snak og beundre hans motorcykel.<\/p>\n

    En anden oplevelse var n\u00e5r de tyske sp\u00e6rreballoner, der var anbragt langs kysterne for at forhindre de engelske flyvere til at flyve ind og bombe, rev sig l\u00f8s og med deres fundament drev \u00f8stp\u00e5 og kunne derved \u00f8del\u00e6gge b\u00e5de hegn, huse og telefonledninger. Hvad gjorde man. Jo smed \u00c5sholm, som havde et jagtgev\u00e6r blev tilkaldt for at skyde dem ned. Om det lykkedes ved jeg ikke.<\/p>\n

    En anden episode var, da der blev fundet en mystisk genstand i gr\u00e6sset p\u00e5 Trehj\u00f8rnet. Erik Eriksen blev tilkaldt og det viste sig ikke at v\u00e6re en bombe, men en del fra en cykel sikkert fra Gilberts skraldespand.<\/p>\n

    En stor og skr\u00e6mmende oplevelse var, da vi legede ude i Pr\u00e6stens Plantage fandt nogle gr\u00f8nne containere i en gr\u00f8ft d\u00e6kket af grangrene. Vi var klar over, at dem skulle vi holde os fra, selv om vi ikke vidste, hvad det var. Men vi havde alle h\u00f8rt, at der ved Ingstrup S\u00f8 blev nedkastet v\u00e5ben, s\u00e5 vi skulle ikke r\u00f8re noget. Sjovt nok s\u00e5 s\u00e5 vi efter bes\u00e6ttelsen de samme slags containere liggende i den store beplantning, der var mellem Pr\u00e6stens have og B\u00e5dstedhedevej.<\/p>\n

    En anden oplevelse var at se hvordan der blev lavet sp\u00e6rringer for at forhindre evt. Engelsk invasion. Vi var ofte ude at se arbejdet mellem Ingstrupvej og Plantagen. Sp\u00e6rringen bestod f\u00f8rst af Spanske Ryttere, derefter en pigtr\u00e5dssp\u00e6rring med 3 r\u00e6kker hegnsp\u00e6le, hvor der overalt var omviklet pigtr\u00e5d. Det var umuligt, selv for os kn\u00e6gte at komme igennem. Til sidst var der en gravet kanal, hvor siderne var forsynet med Faskiner lavet af grangrene. Jeg har kun en enkelt gang bes\u00f8gt arbejdet, n\u00e5r de gravede. Der var anbragt skure ved arbejdspladsen til ophold og spisning. Den st\u00f8rste forn\u00f8jelse for os drenge var at br\u00e6nde Pigtr\u00e5dssp\u00e6rringer af. Gr\u00e6sset mellem pigtr\u00e5dene blev jo t\u00f8rt, og s\u00e5 var det med at finde en dag, hvor vinden var langs med sp\u00e6rringen. Vi satte s\u00e5 ild til gr\u00e6sset s\u00e5 ilden kunne l\u00f8be langs sp\u00e6rringen og afbr\u00e6nde gr\u00e6sset. Vi m\u00e5tte ikke g\u00e5 med t\u00e6ndstikker, s\u00e5 her var Chresten i Vesterg\u00e5rd en god hj\u00e6lper, idet vi l\u00e5nte t\u00e6ndstikker af ham. Mon ikke vi glemte at aflevere dem igen. S\u00e5 kunne vi nemlig grave et lille hul i skr\u00e6nten op til banen og stege kartofler her. Vi kom ofte hjem sort om munden, men selvlavede kartofler smagte godt, selv om det meste var forkullet.<\/p>\n

    Vi kunne ogs\u00e5 v\u00e6re heldige at finde tomme patronhylstre, men med f\u00e6ngh\u00e6tten intakt. Vi satte s\u00e5 hylstret p\u00e5 en lang jernstang og holdt det hen over et t\u00e6ndt stearinlys indtil f\u00e6ngh\u00e6tten sprang. Her var et kloakr\u00f8r under vejen ved Knudsg\u00e5rd velegnet. Det var sjovt, men sikkert ogs\u00e5 lidt farligt.<\/p>\n

    Ellers oplevede jeg kun, at vi skulle overholde de g\u00e6ldende regler om m\u00f8rkl\u00e6gning, beskyttelsesrum, udgangsforbud m.m.<\/p>\n

    Da frihedsbudskabet kom, skulle der flages. Vi havde ingen flagstang, men da frihedsbudskabet kom, sagde far, at det skulle fejres med et flag, om s\u00e5 han skulle \u00f8del\u00e6gge en tagsten. Flaget kom dog op igennem et tagvindue.<\/p>\n

    Bes\u00e6ttelsen har for mig ikke givet de store traumer, men det kan ikke undg\u00e5s, at de mange personlige tragedier der fulgte, p\u00e5virker mig stadig. Specielt de situationer hvor Folkedomstolen tog over og straffede mennesker, der f.eks. af ulykkelig k\u00e6rlighed var sammen med tyskerne. Den behandling de piger gennemgik, var m\u00e5ske forst\u00e5eligt dengang, men uv\u00e6rdigt. Ligeledes var der ogs\u00e5 mange der af \u00f8konomiske grunde tog arbejde for tyskerne. Dem blev der ogs\u00e5 set ned p\u00e5. H\u00e5ber eftertiden har vist forst\u00e5else for disse mennesker.<\/p>\n

      \n
    1. Det er i dag 5. maj. En tilf\u00e6ldighed eller hvad, men da jeg i forg\u00e5rs sad og l\u00e6ste i bind 2 faldt jeg over Poul Stevns fort\u00e6lling om begivenheder under bes\u00e6ttelsen, og i aftes s\u00e5 vi tv2s udsendelse om bes\u00e6ttelsen. Minderne om den tid ber\u00f8rer mig stadig. Og UHA, nu h\u00f8rer jeg pludselig afpr\u00f8vning af sirenerne. Endnu en p\u00e5mindelse om den onde tid.<\/li>\n<\/ol>\n

      Jeg h\u00e5ber i \u00f8vrigt at mange endnu huskede at t\u00e6nde lys i vinduerne i aftes.<\/p>\n

      Min fars murerforretning.<\/u><\/strong><\/p>\n

      N\u00e5r jeg kigger tilbage i min sl\u00e6gtshistorie, er det sjovt at l\u00e6gge m\u00e6rke til at familiernes erhverv ofte forts\u00e6tter i flere generationer. Min fars far og bedstefar var alle husm\u00e6nd og murere. Kun ved min far og Svend, var murerfaget alene.<\/p>\n

      S\u00e5 vidt jeg kan se startede far sin murerforretning i slutning af 1920-erne, vel n\u00e6sten samtidig med Charles Andersen. Hvordan de delte arbejdet mellem sig ved jeg ikke, men mon ikke det ogs\u00e5 drejede sig om pris og personer.<\/p>\n

      Far havde s\u00e5 vidt muligt de samme folk \u00e5r efter \u00e5r. Her husker jeg Chr. Sloth, Arnold, Ernst, Ludvig Haslund fra Manna samt Svend og Bernhard som l\u00e6rlinge. H\u00e5ndlangere var Valdemar og Emil. Men antallet svingede meget afh\u00e6ngig af arbejdets omfang. S\u00e5 blev der skaffet folk andre steder fra end Vrensted. Arbejdsstyrken kunne svinge fra ca. 5-6 og op til 20-25 i den f\u00f8rste tid efter bes\u00e6ttelsen.<\/p>\n

      Jeg husker ikke meget byggeri i Vrensted, men jeg mener der ogs\u00e5 i Vrensted by blev bygget huse af min far Jeg husker de to r\u00f8de huse lige overfor barber Simoni, m\u00e5se fordi de den dag, der blev st\u00f8bt over k\u00e6lderen, havde Bedholm f\u00e5et de runde AMA-is hjem, og dem ville jeg gerne smage. Far ville ikke give mig penge, men s\u00e5 sagde folkene at s\u00e5 ville de give. S\u00e5 m\u00e5tte murer-Christian op med l\u00e6deret.<\/p>\n

      Men da Marschall-hj\u00e6lpen kom i gang efter bes\u00e6ttelsen, kom der gang i byggeriet. Her havde far meget arbejde p\u00e5 landbrugsbygninger, b\u00e5de i Vrensted og omegn. Ogs\u00e5 i Mosen blev der udstykket fra de store g\u00e5rde, og her byggede far en del statshusmandsbrug. Da vi senere fik bil, skulle vi p\u00e5 s\u00f8ndagsturene altid hen forbi nogle af dem, og mor sagde altid, at dem har vi bygget. Murer Christian sagde ingenting. Han var en mand af f\u00e5 ord. Men han m\u00e5tte have v\u00e6ret stolt. Ja og p\u00e5 turen hjemad, skulle vi altid forbi en bestemt mark lige ved Vildmosekroen, for at f\u00e5 muldvarpeskud med hjem til planterne.<\/p>\n

      Men det st\u00f8rste byggeprojekt jeg husker, er byggeriet af et antal ens enfamiliehuse i Hirtshals. Ogs\u00e5 dette var lige efter bes\u00e6ttelsen. Men p\u00e5 det tidspunkt var der mangel p\u00e5 byggematerialer, s\u00e5 sammen med en t\u00f8mrer fra Manna k\u00f8bte de en nedlagt tysk forl\u00e6gning og flygtningelejr i Snevre. Bygningerne var opf\u00f8rt af tyskerne som en forl\u00e6gning for adskillige lytteposter placeret omkring Hirtshals. Bygningerne var opf\u00f8rt af sten og med tagpap for at ligne en n\u00e6rliggende g\u00e5rd. Bygningerne rummede indkvartering, garager, lager, v\u00e6rksted samt et vagthus med soverum, kantine samt vagtstuen ud mod indk\u00f8rslen. Her spiste vi frokost. I den nordlige ende af lejren var der en bunkers med et rundt hul i toppen. Her var der nok anbragt en luftv\u00e6rnskanon. Bunkeren var opf\u00f8rt som andre bunkere p\u00e5 vestkysten, nemlig meget solidt. S\u00e5 \u2013 hvordan fik man den nedrevet. En af ideerne var, at forsyne det runde hul i toppen med en solid jernplade, fylde bunkeren med vand og s\u00e5 f\u00e5 s\u00f8v\u00e6rnets min\u00f8rer til at spr\u00e6nge den med en dybvandsbombe. Mon ikke dette forslag blev forkastet.<\/p>\n

      Det var jo meningen at bruge de nedrevne og brugbare materialer til byggeriet i Hirtshals. S\u00e5 i 1948 begyndte nedrivningen. Der blev ansat flere folk og hver morgen startede et par biler fra Manna og fra Vrensted med kurs mod Snevre. Lastbilen fra Manna havde et lille hus p\u00e5 ladet til folkene. Fra Vrensted var det Reinholt og vores Ford 31 med Svend ved rattet, selv om han endnu ikke var 18.<\/p>\n

      Og s\u00e5 begyndte nedrivningen. Tagpap blev skovlet af tagbr\u00e6dderne, hvorefter al tr\u00e6konstruktion kom ned. F\u00f8rst herefter kom murv\u00e6rket. Her var der meget arbejde med at g\u00f8re stenene rene, stable dem og k\u00f8re dem til Hirtshals. Et stort arbejde var det at fjerne al tagpappet. S\u00e5 blev jeg spurgt om jeg ikke kunne samle nogle af mine kammerater til at afbr\u00e6nde tagpappet. S\u00e5 i en periode, var vi en flok kn\u00e6gte med til Snevre for at br\u00e6nde pap. En dag bl\u00e6ste det op fra vest og s\u00e5 fl\u00f8j det br\u00e6ndende pap over vejen og ind p\u00e5 den n\u00e6rliggende mark hvor det var meget sv\u00e6rt at indsamle. Mon ikke vi alle var sorte og tr\u00e6tte da vi kom hjem.<\/p>\n

      Jeg husker ikke noget fra byggepladsen i Hirtshals og var der sj\u00e6ldent p\u00e5 bes\u00f8g, da jeg nu var startet p\u00e5 realskolen i L\u00f8kken. Men et par gange var min mor og mig p\u00e5 en lille ferie i Hirtshals, hvor vi lejede et v\u00e6relse i fyrmesterboligen. Hver gang vi er p\u00e5 k\u00f8retur deroppe, k\u00f8rer jeg altid op til fyret for at se vinduet.<\/p>\n

      Det er desv\u00e6rre ikke lykkedes mig senere at finde ud af hvor disse boliger blev bygget.<\/p>\n

        \n
      1. Se vedlagte En Flygtningelejr i Snevre.<\/li>\n<\/ol>\n

        Jeg har senere ofte t\u00e6nkt p\u00e5 at far ofte var hjemme og arbejdede ved skrivebordet, men det er jo helt klart nu, at have folk i arbejde kr\u00e6vede jo j\u00e6vnlig snak med Sparekassen i L\u00f8kken til betaling af regninger og udbetaling af l\u00f8nninger. Der skulle jo ogs\u00e5 j\u00e6vnligt laves tegninger, udregnes materialeforbrug og afgives tilbud. Der skulle ogs\u00e5 udskrives regninger, der skulle ud til kunderne. Her havde mor en vigtig opgave, da mange ikke ville v\u00e6re bekendt ikke at kunne betale regningen, n\u00e5r nu murer Christians Else kom med. Senere blev det administrative for meget og meget blev overladt til revisor og byggekonstrukt\u00f8r. Det var godt for far, s\u00e5 kunne han f\u00e5 mere tid til at komme med ud p\u00e5 byggepladsen og svinge murskeen Selv om Svend, Arnold og Ernst selv godt kunne finde ud af det. Men en god h\u00e5ndv\u00e6rkersnak, en skr\u00e5 i munden og en frokost\u00f8l gjorde nu godt.<\/p>\n

        Svend overtog senere forretningen og drev den videre i samme \u00e5nd som vores far. Ogs\u00e5 her var far ofte med p\u00e5 byggepladsen for at svinge murskeen. Det blev med til han var over 70.<\/p>\n

        B\u00e5de far og Svend kan v\u00e6re stolte af det byggeri de igennem de mange \u00e5r har opf\u00f8rt, og jeg er sikker p\u00e5 at de fleste st\u00e5r her endnu.<\/p>\n

        En flygtningelejr i Snevre. <\/u><\/strong><\/p>\n

        Nogle gange i sommeren 1948-49 og 50 stod jeg og kiggede ud af det \u00f8verste vindue i Fyrmesterboligen ved Hirtshals Fyr. Men hvad lavede jeg dog der? Det kr\u00e6ver vist nok en n\u00e6rmere forklaring.<\/p>\n

        Efter bes\u00e6ttelsen skulle der gang i hjulene igen, og her var Marschall-hj\u00e6lpen en god hj\u00e6lp til at f\u00e5 byggeriet p\u00e5 fode igen.<\/p>\n

        Min far, Murer Christian gik sammen med t\u00f8mrermester Emil Carlsen fra Manna om at bygge ialt 14 boliger i Hirtshals. Der var her enorm mangel p\u00e5 boliger og folk boede de utroligste steder<\/p>\n

        \"\"<\/p>\n

        De k\u00f8bte derfor i efter\u00e5ret 1948 en nedlagt tysk forl\u00e6gning, senere flygtningelejr for ca. 100 tyske flygtninge, og som var opf\u00f8rt i Snevre ved Bjergby.<\/p>\n

        Lejren bestod af ialt 15 forskellige huse opf\u00f8rt af mursten. Af de nedrevne bygninger ville de bygge ialt 15 boliger i Hirtshals.<\/p>\n

        Lejren l\u00e5 i vejkrydset Gammeljord, Bjergvej, og Pindherrevej og blev opf\u00f8rt i 1941og var opf\u00f8rt af mursten, der af hensyn til sl\u00f8ring overfor Engelske bombemaskiner skulle have udseende af en typisk dansk g\u00e5rd.<\/p>\n

        P\u00e5 billedet ses lejren som sm\u00e5 hvide klatter og g\u00e5rden til h\u00f8jre herfor.<\/p>\n

        \"\"P\u00e5 h\u00f8jdedragene i det kuperede omr\u00e5de opf\u00f8rtes udsigtst\u00e5rne. Vest for g\u00e5rden var der 3 tr\u00e6t\u00e5rne p\u00e5 15 meter og der var 2 p\u00e5 25<\/p>\n

        meter, dels ved Engbjerg og dels ved g\u00e5rden Gammeljords H\u00f8j. Der var yderligere et st\u00e5lt\u00e5rn p\u00e5 ca. 50 meter ved Helleh\u00f8j.<\/p>\n

        Det formodes derfor, at kasernen havde funktion i forbindelse med flyoverv\u00e5gning.<\/p>\n

        I bygningerne var bl.a. officersmesse og kantine for de menige soldater.<\/p>\n

        Efter bes\u00e6ttelsen blev der i en periode indkvarteret flygtninge i bygningerne, der blev bevogtet af CBU. De ca. 100 flygtninge blev omkring 1946 overf\u00f8rt til den noget st\u00f8rre Skalleruplejr.<\/p>\n

        Da bes\u00e6ttelsen var p\u00e5 sit h\u00f8jeste, var der ca. 1600 tyske soldater i Hirtshals. Det kr\u00e6vede en del for at kunne indkvartere dette antal i den lille by som Hirtshals var p\u00e5 dette tidspunkt. Derfor blev der opf\u00f8rt en m\u00e6ngde tr\u00e6barakker rundt omkring i byen.<\/p>\n

        Efter bes\u00e6ttelsen stod de tomme og det var af disse genbrugsmaterialer fra barakkerne og fra flygtningelejren far og Emil Carlsen opf\u00f8rte de 15 huse.<\/p>\n

        Nedrivningen startede i for\u00e5ret 1948. Jeg husker lejren som et stort antal huse placeret indenfor et hegn. Ved indk\u00f8rslen var der en vagtstue med soverum til 6 soldater der sov i h\u00e6ngek\u00f8jer af st\u00e5lrammer med tr\u00e5dnet med fjedre. 3 af disse blev i \u00f8vrigt monteret i Svend og mit v\u00e6relse da Bernhard kom i l\u00e6re. I den anden ende af lejren var der en bunker med et rundt hul i toppen. Jeg tror at der her havde v\u00e6ret en antiluftskytskanon til forsvar for bombeflyene. Den skulle ogs\u00e5 fjernes, men det var ikke s\u00e5 nemt, da man dengang ikke havde s\u00e5 effektive redskaber som i dag. Et af de mere kreative forslag var at fylde bunkeren med vand og s\u00e5 lade S\u00f8v\u00e6rnets min\u00f8rer spr\u00e6nge den med en dybvandsbombe. Jeg husker ikke l\u00f8sningen p\u00e5 problemet.<\/p>\n

        I starten blev alle transporteret til Snevre hver dag. Fra Manna kom der en lastbil med et lille hus placeret p\u00e5 ladet. Fra Vrensted kom vognmand Reinholt med sin lastbil og hvis n\u00f8dvendigt kom Svend i vores Fort 31 selv om han ikke i starten havde k\u00f8rekort. Da byggeriet i Hirtshals blev nogle af folkene indkvarteret i de tomme tr\u00e6barakker og hvor de kun var hjemme i weekenden.<\/p>\n

        Nedrivningen startede med at fjerne tagpappet p\u00e5 tagene. Det blev skovlet l\u00f8s med skarpe skovle og skubbet ned p\u00e5 jorden. Herfra skulle det hurtig fjernes, men da det jo var uproduktivt arbejde, blev jeg spurgt om jeg ikke kunne samle nogle kammerater til at samle og afbr\u00e6nde dette tagpap. Det kunne jeg og i nogle dage tog vi med til Snevre for at samle og afbr\u00e6nde tagpap. Det gik udm\u00e6rket indtil der en dag pludselig blev en kraftig vestenvind der bl\u00e6ste meget af det br\u00e6ndende tagpap over vejen og ind p\u00e5 de tilst\u00f8dende marker. Her fik vi travlt med at indsamle br\u00e6ndende stykker tagpap. Mon ikke vi om aftenen kom hjem, sorte overalt og med br\u00e6ndem\u00e6rker p\u00e5 h\u00e6nderne.<\/p>\n

        Vagthuset med soverum, kantine, k\u00f8kken, toilet samt vagtrummet ud mod indk\u00f8rslen blev i \u00f8vrigt brugt af mig til ophold, n\u00e5r jeg var med deroppe.<\/p>\n

        Efter nedrivningen af tager, fortsatte man med den \u00f8vrige del af bygningerne. Jeg husker ikke t\u00f8mrerarbejdet, men jeg husker murerarbejdet. N\u00e5r stenene var l\u00f8snet, blev der gjort sten rene i stor stil. Der var her mange i gang med at banke og skrabe m\u00f8rtel af stenene. N\u00e5r de var rene, blev de samlet i 8 sten der lige kunne l\u00f8ftes op i en lastbil og transporteres til Hirtshals.<\/p>\n

        Mon ikke nedrivningen varede ca. 2 \u00e5r inden alt var fjernet.<\/p>\n

        I Hirtshals blev der opf\u00f8rt ialt 15 huse. Ved et bes\u00f8g p\u00e5 Fyret for nyligt blev det fortalt at alle husene m\u00e5 v\u00e6re godt lavet, da de alle st\u00e5r der i dag, dog er nogle ombygget til mere moderne huse.<\/p>\n

        Men hvorfor stod jeg der ved Fyret og kiggede ud. Jo flere gange var min mor Else og mig p\u00e5 ferie i Hirtshals for at se byggeriet. Da boede i altid i Fyrmesterboligen, og vores v\u00e6relse vendte ned mod havnen.<\/p>\n

        Ved et bes\u00f8g p\u00e5 Fyret for nylig var jeg s\u00e5 heldig at blive vist op p\u00e5 disse v\u00e6relser hvor vi boede dengang. Meget er \u00e6ndret og udsigten til Havnen or d\u00e6kket af h\u00f8je tr\u00e6er og huse. Men det var en stor oplevelse at se det igen.<\/p>\n

        Det har i \u00f8vrigt altid v\u00e6ret en oplevelse at v\u00e6re med ude p\u00e5 de forskellige byggepladser, men Snevre og Hirtshals har altid v\u00e6ret noget s\u00e6rligt.<\/p>\n

        Ved tidligere omtalte bes\u00f8g for nylig k\u00f8rte vi rundt i omr\u00e5det og op p\u00e5 Bjerget hvor der i dag er et popul\u00e6rt udsigtspunkt med parkering. G\u00e5rden var stadig tydeligt at se, men p\u00e5 omr\u00e5det med flygtningelejren s\u00e5s i dag rapsmarker.<\/p>\n

        Et tydeligt tegn p\u00e5 at de d\u00e5rlige tider med bes\u00e6ttelse og flygtninge nu er erstattet af smuk natur.<\/p>\n

        En stor og r\u00f8rende oplevelse.<\/p>\n

        \"\"<\/p>\n

        \"\"<\/p>\n

        Her ses n\u00e6rbillede af lejren med flygtningelejren \u00f8verst og g\u00e5rden Gammeljorden nederst. Denne ligger der stadig.<\/p>\n

        Min l\u00e6retid.<\/u><\/strong><\/p>\n

        Jeg var meget interesseret i at komme i l\u00e6re p\u00e5 Pedersh\u00e5b Maskinfabrik i Br\u00f8nderslev. Nogle af mine kammerater gik der, men der var ingen plads, s\u00e5 mens jeg arbejdede ved landbruget, s\u00f8gte vi efter l\u00e6repladser i det sorte fag. En dag kom far og spurgte om smedefaget var noget. Jeg var tr\u00e6t af landbruget, da det jo ikke var det jeg ville v\u00e6re, s\u00e5 jeg sagde ja.<\/p>\n

        Det blev aftalt at jeg skulle starte 1. marts 1953. Vi havde k\u00f8bt\/f\u00e5et et brugt karlekammerskab og p\u00e5 dagen blev det l\u00e6sset bag p\u00e5 den gamle Ford. Jeg kan ikke huske, hvad jeg fik med af t\u00f8j, men kender jeg min mor ret, var skabet fyldt op. L\u00e6retiden var med fuld kost og logi og l\u00f8nnen var f\u00f8rste \u00e5r 85 kr. Men s\u00e5 var der ogs\u00e5 god mad for Annina lavede god mad. Men kammeret, ja uha, det var ikke godt. Det var indrettet oven p\u00e5 smedjen, var med jernvinduer og var total u isoleret og uden varme. P\u00e5 gulvet var der linoleum direkte p\u00e5 de r\u00e5 loftbr\u00e6dder. V\u00e6ggen ud til loftet, hvor der var lager for reservedele, var kun forskallingsbr\u00e6dder med tapet. Om vinteren brugte vi en alm. primus til opvarmning. Ja det gav os lidt varme. Men Laurits var ikke glad for at vi brugte for meget petroleum, s\u00e5 enten k\u00f8bte vi selv eller ogs\u00e5 fik vi listet noget p\u00e5 sedlen for anvendte materialer.<\/p>\n

        Varmt vand var der ikke noget af. I baghuset var der et vaskerum med gruekedel, som vi evt. kunne t\u00e6nde op i og f\u00e5 varmt vand.<\/p>\n

        Men vi havde en l\u00f8sning. N\u00e5r vi efter arbejdstid skulle vaskes varmede vi en tyk aksel i essen til den var r\u00f8dgl\u00f8dende og hvorefter vi afk\u00f8lede den i en spand vand, og s\u00e5 havde vi en spand lunkent vand fyldt med gl\u00f8deskaller. Spanden var anbragt i smedjen lige indenfor porten, som var noget ut\u00e6t forneden. Ja det var ikke rart, men vi v\u00e6nnede os til det. Og s\u00e5 var det rart at komme hjem til Vrensted i weekenden og blive godt vasket.<\/p>\n

        Gad vide hvad pigerne t\u00e6nkte, n\u00e5r vi var sammen med dem p\u00e5 sportspladsen eller i forsamlingshuset.<\/p>\n

        Men at l\u00e6re smedefaget hos Laurits Larsen var en udfordring og derved fantastisk godt. Jeg kan ikke rose Laurits nok for hans m\u00e5de at v\u00e6re mester p\u00e5. I stor udstr\u00e6kning lod han os udf\u00f8re arbejdet uden den store indblanding. Men var vi i tvivl om noget, kunne vi med en vis respekt godt sp\u00f8rge.<\/p>\n

        Foruden mig var der en \u00e6ldre l\u00e6rling og et par svende efter behov.<\/p>\n

        Men vi l\u00e6rte at huske tingene, n\u00e5r vi blev sendt ud p\u00e5 et stykke arbejde evt. til en maskine, der var g\u00e5et i stykker og tr\u00e6ngte til en hurtig reparation. Havde vi ikke husket sagerne, m\u00e5tte vi op p\u00e5 cyklen igen og tilbage til smedjen efter det vi manglede. Dengang kunne vi jo ikke bare ringe hjem og f\u00e5 det bragt ud.<\/p>\n

        Her hos Laurits l\u00e6rte vi h\u00e5ndv\u00e6rket. Det var vigtigt, b\u00e5de i forhold til kunderne, Laurits og sig selv altid at g\u00f8re tingene s\u00e5 godt som muligt.<\/p>\n

        Arbejdet var meget varieret. Foruden det almindelige smedearbejde i smedjen med reparation af landbrugsmaskiner, lavede vi eks. vis reparation af m\u00f8llerne, som mange landbrug stadig havde p\u00e5 taget, indl\u00e6gge centralvarme, ud t\u00e6lle plage ude p\u00e5 marken, sko heste, bel\u00e6gge tr\u00e6hjul med ringe, bygge gummivogne og meget mere. En utrolig varieret arbejdsplads.<\/p>\n

        Og Laurits udviste os stor tillid. Den st\u00f8rste han viste mig var en dag, jeg skulle hj\u00e6lpe ham ved ambolten. Her tog han en lille kort mejsel i den bare h\u00e5nd og s\u00e5 skulle jeg sl\u00e5 p\u00e5 den med en forhammer. Havde jeg ramt forkert, havde jeg knust h\u00e5nden, men han beholdt den.<\/p>\n

        I Stenum var der p\u00e5 det tidspunkt flere l\u00e6rlinge, bl.a. t\u00f8mrer, k\u00f8bmand, smed, mejerist m.fl. Om vinteren gik vi p\u00e5 teknisk skole i Br\u00f8nderslev, p\u00e5 aftenskole om vinteren, og transporten var cykler. En meget tr\u00e6ls tur, n\u00e5r der var is og sne p\u00e5 vejene. Var der en god film i biografen, og havde vi r\u00e5d til det, s\u00e5 vi en film efter skolen. Det var ofte sent, inden vi kom hjem og vi m\u00e5tte ikke glemme, at Laurits var der kl. 7 og bankede os op med sin stok, som han bankede p\u00e5 loftet i smedjen. For mit vedkommende blev det noget lettere, da jeg fik en knallert.<\/p>\n

        Men vi var opfindsomme for at spare p\u00e5 kr\u00e6fterne, n\u00e5r vi skulle hjem. Her var Brix Rutebiler os til stor hj\u00e6lp. Det passede nemlig s\u00e5 godt, at rutebilen langsomt passerede svinget ved b\u00f8rnehjemmet, n\u00e5r vi var der ogs\u00e5. N\u00e5r rutebilen passerede os, cyklede vi hurtigt bagefter og smed en hjemmelavet krog op p\u00e5 bagageb\u00e6reren og med en lang snor, havde vi nu let transport til Stenum, hvor vi bare slap snoren, der nu med krog faldt ned p\u00e5 vejen. Jeg husker ikke, at det nogensinde gik galt.<\/p>\n

        I det sidste \u00e5r af l\u00e6retiden, var der mulighed for at erstatte aftenskolen i Br\u00f8nderslev med aftenskole p\u00e5 Aalborg Maskinmesterskole. Jeg vidste, at jeg ikke skulle v\u00e6re smed, s\u00e5 jeg fik lov af Laurits til at starte her. Det var en utrolig god behandling jeg her fik, af b\u00e5de Laurits og Annine. Jeg fik tidligere fri og Annine lavede tidlig aftensmad, s\u00e5 jeg kunne n\u00e5 et tog, s\u00e5 jeg kunne v\u00e6re i Aalborg lidt efter kl. 6, hvor undervisningen startede. Den sluttede kl. 9, og s\u00e5 var det bare med at komme hjemad og i seng.<\/p>\n

        Min l\u00e6retid sluttede i marts 1957 og s\u00e5 startede et nyt kapitel i mit liv.<\/p>\n

        Jeg er b\u00e5de Laurits og Annine meget stor tak skyldig for den store hj\u00e6lp de her gav mig.<\/p>\n

        Min uddannelse.<\/u><\/strong><\/p>\n

        I den sidste del af l\u00e6retiden, var det muligt at starte p\u00e5 en aftenskole for videreuddannelse. Her valgte jeg Aalborg Maskinmesterskole. Her startede jeg i efter\u00e5ret 1956.<\/p>\n

        Undervisningen startede p\u00e5 skolen kl. 18,00 s\u00e5 jeg m\u00e5tte tidlig afsted fra Stenum, k\u00f8re til Br\u00f8nderslev og tage toget til Aalborg. Her ankom toget lidt over 18 s\u00e5 jeg fik lov til at m\u00f8de senere.<\/p>\n

        Jeg fik lov til at stoppe tidligere, s\u00e5 jeg kunne n\u00e5 toget i Br\u00f8nderslev til tiden.<\/p>\n

        P\u00e5 skolen var der undervisning til kl. 21,00 og s\u00e5 var det med at komme til Stenum i en fart. Jeg var hjemme og i seng ved 23 tiden.<\/p>\n

        Undervisningen var b\u00e5de skriftlig og mundtlig. Noget af l\u00e6sestoffet kunne jeg n\u00e5 i toget, hvis jeg da ikke var for tr\u00e6t, men de skriftlige opgaver m\u00e5tte laves hjemme i weekenden, og det kunne ofte v\u00e6re sv\u00e6rt da kammerater, fester m.m. ogs\u00e5 skulle passes. Nu var jeg jo i slutningen af teenage \u00e5rene, s\u00e5 kammerater, veninder i b\u00e5de L\u00f8kken og Vrensted var jo meget vigtigt.<\/p>\n

        Undervisningen p\u00e5 skolen var meget interessant og l\u00e6rerigt. Foruden de rent maskintekniske fag som foregik b\u00e5de i klasselokalet og i laboratorierne, var der undervisning i matematik, geometri, maskintegning, sprog, sundhedsl\u00e6re m.m. Endvidere var der bes\u00f8g p\u00e5 virksomheden med relation til maskinmesteruddannelsen.<\/p>\n

        Da min l\u00e6retid var slut, fik jeg arbejde p\u00e5 PM i Br\u00f8nderslev og flyttede hertil. Men undervisningen fortsatte i Aalborg til skole\u00e5rets afslutning.<\/p>\n

        Men nu startede igen et nyt kapitel i min tilv\u00e6relse, for da jeg nu havde best\u00e5et 1. del., skulle jeg starte p\u00e5 2. del. Og da de undervisningstimer jeg havde haft mindre p\u00e5 aftenskolen, blev nu lagt oveni den ordin\u00e6re tid. Det bet\u00f8d, at jeg nu skulle p\u00e5 dagskole med ekstra timer, og for at undg\u00e5 transporttid flyttede jeg til Aalborg.<\/p>\n

        Her blev undervisningen mere kr\u00e6vende, da vi nu med en best\u00e5et 2. del fik certifikat, s\u00e5 vi kunne p\u00e5m\u00f8nstre et st\u00f8rre skib som vagtg\u00e5ende mester. Fra nu af var der ikke megen tid til fis og ballade. Men jeg havde nu f\u00e5et Vespa scooter, s\u00e5 der var nu kortere transporttid mellem skole, v\u00e6relse, cafeteria, Vrensted og L\u00f8kken.<\/p>\n

        Jeg bestod 2. del i ??? og blev indkaldt til Marinen i ??? Her blev det 17 m\u00e5neder og s\u00e5 en del af uddannelsen, idet tiden her ogs\u00e5 indgik i den samlede registrerede sejltid.<\/p>\n

        Og igen startede et nyt kapitel i mit liv, nemlig sejltiden.<\/p>\n

        Min sejltid<\/u><\/strong>.<\/strong><\/p>\n

        Ja den startede meget tidlig. Efter de store snem\u00e6ngder der kom i \u00e5rene 1942 og 43, kom der om for\u00e5ret en m\u00e6ngde smeltevand str\u00f8mmende ned ad vejen oppe fra Trehj\u00f8rnet og som samlede sig i lavningen mellem Centralen og Ejlert m\u00e6lkemand. Jeg overtalte Svend til at hj\u00e6lpe mig med at trille slagtekarret herned til. Det var et oplagt sted at starte min jordomsejling. Men, ak og ve. Karret var blevet rusten og begyndte at tage vand ind, og efter kort tid stod jeg igen p\u00e5 mudderet i marken. Hvordan vi fik karret hjem igen og rengjort husker jeg ikke, men det skulle v\u00e6re p\u00e6nt da det ogs\u00e5 blev brugt til fars badekar.<\/p>\n

        De samme oversv\u00f8mmelser gjorde ogs\u00e5 at Ingstrup S\u00f8 blev st\u00f8rre. I gr\u00f8fterne ud til K\u00e6ldergr\u00e5ben l\u00e5 der nogle sm\u00e5 rob\u00e5de, som blev brugt af j\u00e6gere, og det var jo oplagt at l\u00e5ne dem, n\u00e5r vi skulle ud i sivene p\u00e5 den anden side af s\u00f8en for at samle \u00e6g. B\u00e5dene var ogs\u00e5 forsynet med \u00e5rer, s\u00e5 det var let for os at kaste los og ro ud i s\u00f8en. Selv om vi lagde b\u00e5den tilbage igen samme sted blev det opdaget og \u00e5rerne blev fjernet. Det var dog ingen problem, da jeg blot lavede nogle andre hjemme p\u00e5 mit v\u00e6rksted. Herefter blev b\u00e5dene l\u00e5st med k\u00e6der til n\u00e6rmeste hegnsp\u00e6l, og selv om vi snakkede om, at vi kunne grave hegnsp\u00e6len op, blev det dog opgivet. S\u00e5 ogs\u00e5 denne m\u00e5de at starte jordomsejlingen p\u00e5 m\u00e5tte opgives.<\/p>\n

        De n\u00e6ste mange \u00e5r gik med kun turistsejladser, men da jeg blev indkaldt til Marinen i 1959 kom jeg igang igen.<\/p>\n

        Efter rekruttiden kom jeg om bord p\u00e5 en af de gamle tyske motortorpedob\u00e5de, som vi havde overtaget efter bes\u00e6ttelsen. Da jeg nu havde certifikat som maskinmester, blev jeg udn\u00e6vnt til befalingsmand og skulle derved v\u00e6re inde i 17 m\u00e5neder.<\/p>\n

        Jeg blev dog ikke befalingsmand over mine kolleger, men over et maskineri best\u00e5ende af 3 Mercedes Benz dieselmaskiner med ialt 60 cylindre og en samlet ydelse p\u00e5 9000 HK. Og s\u00e5 kunne det g\u00e5 st\u00e6rkt. Under alm. tr\u00e6ningssejlads, hvor vi eks. sk\u00f8d efter Hundestedf\u00e6rgen med \u00f8velsestorpedoer var farten ca. 37 knob, men max. fart var ca. 45 knob, og s\u00e5 varede en tur fra Holmen og til Frederikshavn kun f\u00e5 timer.<\/p>\n

        Tiden i marinen var lang men sp\u00e6ndende og jeg fik mange gode kammerater, som holdt sammen i nogle \u00e5r herefter.<\/p>\n

        En af de sidste dage i Marinen var vi et par stykker, der tog hen p\u00e5 A.P. M\u00f8llers forhyringskontor p\u00e5 Nordhavn og spurgte om de m\u00e5ske ved lejlighed kunne bruge s\u00e5dan et par fyre som os. Han kiggede lidt p\u00e5 os og sagde, at det kunne det da godt v\u00e6re, men vi skulle nu f\u00f8rst af med uniformen og s\u00e5 kunne vi tage hjem til Aalborg og f\u00e5 lavet en sundhedsattest ved S\u00f8fartsl\u00e6gen og s\u00e5 sende den til ham.<\/p>\n

        Jeg tog hjem med den formodning om, at der nok ikke skete noget og nu skulle L\u00f8kken opleves igen for fuldt tryk. Men det viste sig hurtigt at blive helt anderledes.<\/p>\n

        Et par dage efter blev jeg ringet op fra kontoret om, at jeg allerede dagen efter skulle m\u00f8de op i Kastrup Lufthavn. Her var der en billet til mig om at flyve til New York, hvor jeg skulle p\u00e5m\u00f8nstre Nicholine M\u00e6rsk der l\u00e5 der i Pier 8.<\/p>\n

        Det var en glad og sp\u00e6ndt Leo der m\u00f8dte op der om aftenen. Men s\u00e5 fik jeg at vide, at jeg skulle tilbage igen og indlogere mig p\u00e5 et hotel og tage ud til den Amerikanske Ambassade og hente et dokument. Det var et Alien Seamen Landing Permit og herefter sv\u00e6rge Cross my heart, at overholde alle regler i f.m. ind- og udrejse i USA. Og s\u00e5 kunne jeg godt tage ud i Lufthavnen igen.<\/p>\n

        Her gik jeg om bord p\u00e5 et fly til New York, men med mellemlandinger i Gander i Scotland og p\u00e5 New Foundland inden det landede i New York.<\/p>\n

        Her p\u00e5m\u00f8nstrede jeg s\u00e5 Nicholine M\u00e6rsk, der gik i rutefart til Bangkok via \u00d8stkysten, Panamakanalen, Vestkysten, Filipinerne og til Bangkok. Tilbageturen gik via Cambodia, Vietnam, evt. Filipinerne igen, Hongkong, Taiwan, Japan, tilbage til Vestkysten og gennem Panamakanalen og \u00d8stkysten til New York. En s\u00e5dan tur varede ca. 5 md. og jeg tog turen 5 gange uden ferie.<\/p>\n

        De n\u00e6ste 2 \u00e5r var en stor oplevelse for mig, jeg t\u00e6nker tit tilbage p\u00e5 den tid. Der var naturligvis ogs\u00e5 arbejdet om bord med skiftevagterne under sejlads og arbejde med at efterse og vedligeholde maskinen under havneophold.<\/p>\n

        Men det var altid sp\u00e6ndende at tage p\u00e5 opdagelse inde i de sikre lande. Her var vi n\u00e6sten altid nogle stykker sammen, men jeg tog afsted alene for at opleve lokalbefolkningen. Efter et overfald i Bangkok stoppede det dog.<\/p>\n

        Under en tur fra San Fransisco og til Manila havde vi et slemt motoruheld, og vi m\u00e5tte have hj\u00e6lp til at g\u00e5 til Japan for et l\u00e6ngere v\u00e6rftsophold. Reparationen tog ialt 3 mdr. I denne tid kunne vi sove om bord, men toiletbes\u00f8g skulle foreg\u00e5 i land. De fleste af os skaffede os derfor privat indkvartering med fuld Service, i land. Disse 3 mdr. var igen en stor oplevelse, da vi blev vist rundt i n\u00e6romr\u00e5det af v\u00e6rtinden. Her s\u00e5 jeg bl.a. Kyoto, Tokyo, Fusijama m.m. Mange af fridagene tog vi ud til en ferie\u00f8, hvor der kun var Japanere. N\u00e5r vi ankom til \u00f8en, kom vi i bad, blev kl\u00e6dt p\u00e5 i den traditionelle japanske mandlige kl\u00e6dedragt, og s\u00e5 gik vi ellers i byen.<\/p>\n

        Efterf\u00f8lgende gik vi tilbage i fast rutefart igen.<\/p>\n

        Em anden stor oplevelse var at m\u00f8de folk fra Vrensted i Los Andeles. Far havde en kusine Nelly Ellitsg\u00e5rd, der tidligt udvandrede til Los Angeles hvor hun blev gift med en dansk-amerikaner, Gene, der arbejdede p\u00e5 en dansk ejet fabrik med mange danskere ansat. Her var jeg p\u00e5 bes\u00f8g hver gang, vi var i Los Andeles bl.a. var jeg der 2 gange i juledagene, hvor vi gik omkring et dansk pyntet juletr\u00e6 og sang vore gode danske julesange. Da gr\u00e6d Nelly lidt, men sagde at det var de bedste juleaftener, hun havde haft i mange \u00e5r.<\/p>\n

        Men en dag jeg kom hjem til skibet efter et bes\u00f8g der, blev jeg bedt om at komme ind i messen. Her var der en fra L\u00f8kken som godt ville snakke med mig. Vi fandt dog hurtig ud af at vi begge var fra Vrensted og at han kom fra Helledie i Vrensted. Han arbejdede p\u00e5 en dansk fabrik med danske ansatte og ledere. Jeg er i dag ikke i tvivl om, at jeg her traf Jens Christian S\u00f8nderg\u00e5rd Jensen som ogs\u00e5 har skrevet i Goe Gamle Vrensted om sin barndom og opv\u00e6kst.<\/p>\n

        Men sejltiden var alligevel ikke slut. Siden 1985 har jeg sammen med s\u00f8nnen og gode venner renoveret og sejlet det gode skib LIV\u00f8 i alle de Nordiske, Tyske og Hollandske farvande. Vi har stadig skibet, men sejler ikke mere.<\/p>\n

        I ca. 2003 blev jeg engageret i renoveringer i en 3-mastet skonnert LOA og her har jeg haft den store gl\u00e6de at sejle med p\u00e5 bl.a. \u00a0Tall Ship.<\/p>\n

        Men nu er jeg PENSIONIST p\u00e5 alle fronter.<\/p>\n

        Et utroligt godt sejlerliv er nu slut.<\/p>\n

        Og nu kan det genopleves i dette skrift.<\/p>\n

        Afslutning.<\/u><\/strong><\/p>\n

        Nogle gange n\u00e5r vi har v\u00e6ret p\u00e5 k\u00f8retur, har vi ofte v\u00e6ret igennem \u201dMit Omr\u00e5de\u201d. Turen er s\u00e5 g\u00e5et igennem Vildmosen, hvor vi har set eks. Statshusmandsbrug, mit f\u00f8dehjem, gennem Thise hvor der siges, at min ukendte far var yngste mand, videre enten over Kongsengene elle B\u00e5dstedhede og til Vrensted, hvor vi s\u00e5 er k\u00f8rt gennem Barndommens Gader.<\/p>\n

        Her er det tydeligt at se, at byen har forandret sig. Der er nu bygget huse p\u00e5 de tidligere \u00e5bne marker og aktive g\u00e5rde i byen er nu s\u00e5kaldte Lystejendomme, og der er nu lavet Byens Hus i den nye skole.<\/p>\n

        Alt dette er heldigvis et udtryk for, at der fortsat sker en udvikling, og ikke afvikling af landsbymilj\u00f8et. Og jeg er sikker p\u00e5 at det gode milj\u00f8, der dengang var i min barndom stadig findes og er til stor gl\u00e6de og gavn, som det har v\u00e6ret for mig og som har pr\u00e6get mit liv lige siden.<\/p>\n

        Og stor tak for det Vrensted.<\/strong><\/p>\n

        Leo Kj\u00e6r Nielsen \/<\/p>\n

        \"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

        \"\"<\/p>\n

         <\/p>\n

        \"\"<\/p>\n

         <\/p>\n

        \"\"<\/p>\n

         <\/p>\n

        \"\"<\/p>\n

        \"\"<\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

         <\/p>\n

        \"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        En fort\u00e6lling\u00a0 \u00a0 om og af \u00a0\u00a0Murens Leo, \u00e5rgang 1936\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Hvem er jeg\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Leo Kj\u00e6r Nielsen (kaldet murens Leo. F\u00f8dt i Manna 14-8-1936 af … L\u00e6s videre “En fort\u00e6lling om Murens Leo”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-34574","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34574","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=34574"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34574\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36348,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34574\/revisions\/36348"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=34574"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=34574"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=34574"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}