![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/4963E8A4-74D9-4EB5-864D-0A6C37CCD9B0-400x600.jpeg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Af Solveig Skovrider Eriksen, f\u00f8dt 1938<\/p>\n
Min ynglingssang har altid v\u00e6ret \u201dJeg elsker den brogede verden\u201d, og p\u00e5 trods af n\u00f8d og strid, som vi synger, har min brogede verden v\u00e6ret fyldt af mange sp\u00e6ndende udfordringer og gode oplevelser.<\/p>\n
Jeg er f\u00f8dt i Mygdal, som er en lille by nord for Hj\u00f8rring. Min far var smed, og vi havde 3-4 folk p\u00e5 kost og logi, og min mor havde ung pige, s\u00e5 der var liv i huset. Jeg var den yngste af 5 b\u00f8rn, og den mest fork\u00e6lede, siger mine s\u00f8skende i hvert fald.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/10.jpg\")
<\/p>\n
Mit barndomshjem Mygdal smedje<\/p>\n
Men der var nu k\u00e6rlighed nok til os alle, og til mange, mange andre, som havde brug for hj\u00e6lp af mine for\u00e6ldre. De var ogs\u00e5 meget engagerede i skole, kirke og foreningsarbejde. Mange sp\u00e6ndende personer overnattede hos os efter foredrag i forsamlingshuset. Det var et rigtigt Grundtvigsk hjem med hygge og med sang hver s\u00f8ndag morgen, ogs\u00e5 for medhj\u00e6lperne, som var en del af familien.<\/p>\n
Vi havde det bedst t\u00e6nkelige hjem. Vi blev opdraget til at bestille noget, men fik bestemt ogs\u00e5 tid til leg og mange sportsaktiviteter. S\u00e5 jeg kan se tilbage p\u00e5 en lykkelig barndom og ungdom. Og trods h\u00e5rdt arbejde og stor aktivitet til de var langt over 70, blev mine for\u00e6ldre 97 og 98 \u00e5r.<\/p>\n
Jeg fik ikke, som mine s\u00f8skende, en uddannelse, for jeg blev som ret ung k\u00e6reste med Niels fra Rykind i Vrensted, og s\u00e5 skulle jeg jo l\u00e6re landhusholdning. Jeg var p\u00e5 3 g\u00e5rde rundt om i Jylland og hos en skoleinspekt\u00f8r i Silkeborg. Jeg var der ind imellem p\u00e5 ungdomsskole og h\u00f8jskole, en oplevelse, jeg kunne \u00f8nske alle unge fik.<\/p>\n
I 1958 flyttede man jo ikke sammen uden at v\u00e6re gift, og da Niels var 5 \u00e5r \u00e6ldre end mig, ville han gerne i gang med sit eget landbrug, s\u00e5 jeg var knap 21 \u00e5r, da vi holdt bryllup i Mygdal kirke, og fest med 125 g\u00e6ster i smedjen. \u00a0Den blev gjort godt rent inden brylluppet og flot pyntet.<\/p>\n
Vi havde f\u00f8rst 2 dejlige \u00e5r p\u00e5 Grindstedg\u00e5rd i Br\u00f8nderslev. G\u00e5rden k\u00f8bte vi af kommunen, da der var taget jord fra til at bygge Psykiatrisk sygehus. Men mine svigerfor\u00e6ldre blev nerv\u00f8se for, at vi skulle blive for glade for at bo der, s\u00e5 vi flyttede til Niels\u2018 f\u00f8dehjem i 1960, da havde vi f\u00e5et vores f\u00f8rste s\u00f8n om sommeren, og syv \u00e5r senere havde vi 2 piger og en dreng mere. Alle sunde og friske unger, det var bare lykke.<\/p>\n Det var travle \u00e5r med s\u00e5dan en flok b\u00f8rn, og med 3 medhj\u00e6lpere p\u00e5 kost, men jeg havde s\u00f8de unge piger til hj\u00e6lp, de \u00e5r b\u00f8rnene var sm\u00e5. Alle de dejlige unge medhj\u00e6lpere var som en del af familien. Det gjaldt ogs\u00e5 de udenlandske medhj\u00e6lpere og udvekslingsstudenter. Vi kunne, ligesom i mit hjem, samles s\u00f8ndag morgen til mad og sang.<\/p>\n Vi havde ogs\u00e5 mange udenlandske og danske bes\u00f8g af foreninger, som gerne ville se vores gode k\u00f8er og dejlige g\u00e5rd. De fineste var nok dem fra \u00d8verste Sovjet, og de fleste var de 500 fra Gr\u00e6smarkssektionen. Det var dengang, det var normalt, at man ogs\u00e5 s\u00e5 stuehuset, n\u00e5r man var p\u00e5 udflugt, s\u00e5 det skulle helst skinne overalt. Jeg har oplevet, hvor sk\u00f8rt det end lyder, at g\u00e6ster ogs\u00e5 gik i k\u00e6lderen og h\u00f8rte dem sige, at der var godt nok mange krukker marmelade. Alt blev set godt efter ude som inde, men vi n\u00f8d at vise vores dejlige g\u00e5rd frem.<\/p>\n Vores ferier havde n\u00e6sten kun noget med kv\u00e6g at g\u00f8re, men det gav store oplevelser. Vi var til ungskuer og dyrskuer med vores bedste k\u00f8er og med b\u00f8rn og medhj\u00e6lpere. S\u00e5 boede vi i telte, og var 10-12 personer til at spise i teltet \u2013 sjove dage. Vi boede ogs\u00e5 i telt, de \u00e5r vi var til Nordisk \u00f8konomisk kv\u00e6gavlskongres \u2013 der kunne vi ha` b\u00f8rn med \u2013 festlige ture.<\/p>\n Niels og jeg havde mange herlige ture til Europa-og Verdenskongresser. Det var om sortbroget kv\u00e6g. Der var i alle landene lavet sp\u00e6ndende programmer for vi damer og f\u00e6llesudflugter og middage. Den mest sp\u00e6ndende tur var til USA, der havde jeg ikke v\u00e6ret f\u00f8r.<\/p>\n P\u00e5 hjemmefronten var vi meget optaget af skole \u2013 og fritidsliv. N\u00e5r man har 4 b\u00f8rn og gerne vil ha`, der er gode aktiviteter for dem, m\u00e5 man jo ogs\u00e5 g\u00f8re sit. Hvis man vil nyde, m\u00e5 man ogs\u00e5 yde. Vi ledede gymnastik i mange \u00e5r, og jeg var formand for sv\u00f8mmeklubben i L\u00f8kken i 10 \u00e5r, for 4-H klubben i Vrensted lige s\u00e5 l\u00e6nge. Alle 4 b\u00f8rn var gymnaster, konkurrencesv\u00f8mmere og var ogs\u00e5 4-H\u2019er, og s\u00e5 havde de heste. S\u00e5 derfor kom der tit en masse andre b\u00f8rn, som de red sammen med.<\/p>\n Jeg har altid selv g\u00e5et meget til gymnastik, og jeg har haft store oplevelser til mange Landsst\u00e6vner og til Gymnastrader med tusindvis af mennesker. Imellem alle disse oplevelser havde vi et rigt landmandsliv. Vi havde travlt for at n\u00e5 alt det, vi gerne ville, men det var f\u00f8r, vi kendte til det moderne ord stress, vi kunne ha `dr\u00f8ntravlt, uden at v\u00e6re stressede.<\/p>\n Niels og Karen var diabetikere og skulle ha` en meget sund kost, og det fik vi s\u00e5 alle gavn af. Vi havde en k\u00e6mpe urtehave og et godt drivhus. Mens b\u00f8rnene var sm\u00e5, hjalp jeg ikke s\u00e5 meget til ude, men i h\u00f8sten pressede jeg halm, og de sidste mange \u00e5r passede jeg kalvene, og jeg har altid f\u00f8rt regnskab, for at v\u00e6re med i den del ogs\u00e5. Vi havde 100 k\u00f8er + opdr\u00e6t. Nu i 2021 er det en lille bes\u00e6tning, men det var det ikke for 40 \u00e5r siden.<\/p>\n Den 20. marts 1980 br\u00e6ndte vores g\u00e5rd. Alle dyr blev, p\u00e5 grund af stor hj\u00e6lp, reddet, og ilden blev stoppet i en mellembygning, s\u00e5 stuehuset blev reddet. Det var t\u00e6t p\u00e5, men mange hj\u00e6lpsomme mennesker havde da hjulpet med at b\u00e6re uerstattelige ting ud gennem haven til drivhuset, jeg dirigerede bare. Det var en gl\u00f8d fra et halmfyr, der havde ant\u00e6ndt en fejlplaceret halmballe.<\/p>\n Den aften troede vi, at det var det v\u00e6rste, der var overg\u00e5et os. Vi kunne ikke sove hjemme, alt var sodet til, og alt s\u00e5 h\u00e5bl\u00f8st ud. Men ingen havde taget skade, og vi fattede mod og byggede g\u00e5rden op trods \u00f8konomisk vanskelige tider. Vi havde mange arbejds\u00e5r endnu, regnede vi med, og en 13 \u00e5rig s\u00f8n, som allerede var helt sikker p\u00e5, at han ville v\u00e6re landmand. Det var en stor festdag, da vi kunne hente alle vores k\u00f8er hjem fra stalde rundt om hos hj\u00e6lpsomme naboer, og vi n\u00f8d de nye praktiske stalde.<\/p>\n Men gl\u00e6den blev kort. Kun et halvt \u00e5r efter d\u00f8de Niels ved en ulykke ved vores gast\u00e6tte silo. Han blev kvalt af giftgas, mens han var ved at m\u00e5le foderbeholdningen p\u00e5 samme m\u00e5de, som han havde gjort i de 13 \u00e5r, vi havde haft siloen.<\/p>\n Niels var 47 \u00e5r. Det var sv\u00e6rt at forst\u00e5, at s\u00e5dan en livsglad far og mand ikke var hos os mere. En time efter et hyggeligt morgenbord med en foderkontrol var ens verden total forandret, og man tror, at man aldrig kan blive glad igen.<\/p>\n MEN n\u00e5r man har 4 dejlige b\u00f8rn, s\u00e5 skal livet g\u00e5 videre. Dengang kendte vi ikke til psykologhj\u00e6lp, men vi havde en st\u00e6rk og varm familie \u2013 og vennekreds omkring os, det var guld v\u00e6rd. En v\u00e6sentlig ting mere, som jeg tror hjalp os godt, var \u00c5BENHED. Vi snakkede meget om ulykken og konsekvenserne.<\/p>\n Min svigerfar havde en stor tiltro til mig, han var sikker p\u00e5, at jeg kunne k\u00f8re Rykind videre, men det vidste jeg straks, at jeg ikke kunne, for vi havde lige bygget op efter branden, s\u00e5 det var \u00f8konomisk helt umuligt.<\/p>\n Min \u00e6ldste s\u00f8n Kristian var 20 \u00e5r og slet ikke interesseret i landbrug. Han var i gang med beridderuddannelse. Torkil var kun 13 \u00e5r, s\u00e5 det ville v\u00e6re mange \u00e5r med dyr arbejdskraft, f\u00f8r han kunne overtage g\u00e5rden. S\u00e5 vi m\u00e5tte vinke farvel til vores dejlige hjem. Mine s\u00f8de svigerfor\u00e6ldre har aldrig sagt et beklagende ord, selv om jeg ikke pr\u00f8vede at k\u00f8re sl\u00e6gtsg\u00e5rden videre.<\/p>\n Jeg var fyldt 43 \u00e5r, da vi flyttede fra Rykind. Vi k\u00f8bte en ejendom ved Poulstrup, s\u00e5 kunne b\u00f8rnene ha\u00b4 deres elskede heste med, og jeg tror nu heller ikke, at vi p\u00e5 det tidspunkt kunne trives i en by. Karen startede sin uddannelse til husholdnings\u00f8konom i Sor\u00f8. Else i gymnasiet i Br\u00f8nderslev og Torkil i 8. klasse i Poulstrup. De to sidste og jeg, hjalp hinanden godt med at passe stald, hus, have og lektier.<\/p>\n Jeg havde kun mine 7 \u00e5rs skolegang, s\u00e5 jeg tog 8.,9. og 10. klasse p\u00e5 et 2 \u00e5rigt kursus i Hj\u00f8rring. Jeg m\u00e5tte i gang med at l\u00e6re matematik og fysik, som var helt nyt for mig, det var lettere med dansk og andre sprog. Det var h\u00e5rdt, men arbejde er den bedste medicin, der f\u00e5s.<\/p>\n S\u00e5 skulle jeg til at v\u00e6lge uddannelse, og det valg faldt p\u00e5 \u00f8konoma, og jeg var heldig, at jeg fik dispensation for 2\u00bd \u00e5r. Jeg tror, det var p\u00e5 grund af mange \u00e5rs storhusholdning, di\u00e6tkost og meget foreningsarbejde \u2013 ogs\u00e5 10 \u00e5r i Husholdningsudvalget i Br\u00f8nderslev Landboforening. Det bet\u00f8d, at jeg kunne blive f\u00e6rdig p\u00e5 2\u00bd \u00e5r i stedet for 5 \u00e5r – herligt.<\/p>\n Jeg er uddannet p\u00e5 Sygehus syd, og var 2x 5 m\u00e5neder p\u00e5 skole i Holstebro. En k\u00e6mpe forandring fra en tilv\u00e6relse som bondekone. I skoletiden sv\u00e6vede molekyler, mikroorganismer og atomer i hovedet p\u00e5 mig \u2013 ogs\u00e5 om natten, men det var sp\u00e6ndende, og jeg havde det godt med alle de s\u00f8de klassekammerater, jeg aldersm\u00e6ssigt kunne v\u00e6re mor til.<\/p>\n Heldet fulgte mig igen, for mens jeg var i Holstebro, s\u00f8gte Nordjyllands Idr\u00e6tsh\u00f8jskole en \u00f8konoma, og jeg fik stillingen, selv om der var 4 m\u00e5neder til, jeg fik min eksamen. Det var f\u00f8r den f\u00f8rste mursten var lagt til skolen, s\u00e5 jeg var med til mange byggem\u00f8der. Utroligt sp\u00e6ndende at v\u00e6re med helt fra start. Med min baggrund var det et lykketr\u00e6f, at den skole startede, lige da jeg var klar til et nyt liv.<\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r et k\u00e6mpe hus skal planl\u00e6gges og fyldes, skal der tages et v\u00e6ld af beslutninger. Det gjaldt indk\u00f8b af alle m\u00f8bler, gardiner og k\u00f8kkengrej. Der skulle ogs\u00e5 ans\u00e6ttes medhj\u00e6lpere, laves leveregler og arbejdsplaner. Vi skulle v\u00e6re 7 i k\u00f8kkenet, og jeg skulle ha\u00b4 lavet et godt opskriftssystem.<\/p>\n Nordjyllands Idr\u00e6tsh\u00f8jskole<\/p>\n Der skulle rigtig mange ting ind i et totalt tomt k\u00f8kken. F\u00f8rst gjaldt det alle gryder, ovne og maskiner. Jeg var med repr\u00e6sentanter rundt og se den slags i andre stork\u00f8kkener. Det eneste fejlindk\u00f8b, jeg kan huske, er m\u00f8blerne i spisesalen, dem k\u00f8bte vi for st\u00e6rke, s\u00e5 de holder endnu, og de er alt for tunge.<\/p>\n De sidste m\u00e5neder f\u00f8r starten i sept. 86, blev der flere og flere medarbejdere ansat, og alle gik frisk til arbejdet. Vi begyndte at holde medarbejderm\u00f8der, og alt det, som vi k\u00f8bte ind, skulle pakkes ud og s\u00e6ttes i de mange tomme rum. Der var f. eks. mange andre end mine 6 k\u00f8kkenpiger, der hjalp, da de store sendinger kom med 400 kopper, 400 glas og mange hold tallerkener og bestik og meget, meget mere.<\/p>\n Hele skolen skulle ogs\u00e5 reng\u00f8res, og der erfarede vi, at vi havde overset en tr\u00e6ls arkitektfejl. Der var kun et eneste sted i det store byggeri, hvor man kunne s\u00e6tte en gulvspand ind under en hane, og det var i et lille rum ved k\u00f8kkenet \u2013 det var lidt tr\u00e6ls for pedellerne. Hurtigt udbedret.<\/p>\n De sidste dage f\u00f8r elevstart, skulle vi i min afdeling ha\u00b4 madvarer til huset. Der skulle fyldes op med mel, gryn, sukker, krydderier og 1000 andre ting. Vi har utrolig mange ting i vore k\u00f8kkener. Fryserum og k\u00f8lerum skulle fyldes, der skulle ikke mangle noget.<\/p>\n Vi var sp\u00e6ndte, men parate, da vi modtog det f\u00f8rste elevhold til sept. 86. Det hele gik rigtig godt, og vi fik vandet h\u00e6ldt fra, uden kartoflerne r\u00f8g ud af den store vippegryde, det var der mange, der var sp\u00e6ndt p\u00e5.<\/p>\n Vi medarbejdere ville gerne g\u00f8re byen opm\u00e6rksom p\u00e5, at der nu kom en h\u00f8jskole til byen- et kultursted. S\u00e5 vi var en flok, som k\u00f8rte rundt i byen, og ved supermarkeder og p\u00e5 torve stod vi p\u00e5 ladet af vores lille lastbil. S\u00e5 spillede Dagny guitar, og vi sang fra h\u00f8jskolesangbogen. Vi havde det rigtig sjovt, men m\u00e5ske t\u00e6nkte andre, at vi var lidt tossede.<\/p>\n Vi kom godt i gang, og s\u00e5 fik vi travlt med at forberede Indvielsen. Dronningen skulle komme d.19.okt., og da skulle alt klappe. Vi havde 800 til kaffe i hallen, men dronningen og de vigtigste personer serverede jeg kaffe for i opholdsstuen, s\u00e5 da havde jeg s\u00f8lvfade med hjemmefra. Den kringle jeg bagte den dag, har siden heddet Dronningekringlen. Om aftenen var vi 200 til middag og fest i hallen. N\u00e6ste dag havde vi \u00e5bent hus og folk str\u00f8mmede til. De gik s\u00e5 t\u00e6t, at de vist ikke kunne se noget.<\/p>\n Folk fandt h\u00f8jskolen. De f\u00f8rste \u00e5r str\u00f8mmede folk til skolen. Der kom ministre, kunstnere, foredragsholdere, udl\u00e6ndinge, sportsfolk, bankfolk og s\u00e5 b\u00f8nder i tusindvis, som holdt deres m\u00f8der hos os, hvilket passede mig godt, som tidligere landmandskone.<\/p>\n Alle mulige foreninger kom, foruden vores skolebestyrelse, st\u00f8ttekreds, elevforening og allervigtigst en masse dejlige elever. Hvor var vi heldige, at s\u00e5 mange fandt os.<\/p>\n Hverdagen blev aldrig triviel, for der var altid sp\u00e6ndende udfordringer. Til mange m\u00f8der anede vi ikke, om der kom 40 eller 150 personer, s\u00e5 det var vigtigt, at ha\u2019 lager af kage i fryseren. Til de store m\u00f8der og fester vidste vi derimod, om der kom 300 eller 600, der skulle bespises. Eleverne hjalp aldrig til ved de arrangementer, vi havde med g\u00e6ster udefra. Dertil havde jeg mange s\u00f8de unge skolepiger til hj\u00e6lp.<\/p>\n Eleverne havde selv fest en gang om m\u00e5neden, og det var kun til disse fester, de m\u00e5tte drikke spiritus, det var forbudt i hverdagen. Vi havde 125 elever fra midt i aug. til midt i juni, og s\u00e5 gl\u00e6dede vi os til at f\u00e5 6 uger med kursister \u2013 det var altid dejligt med den forandring, men til aug. gl\u00e6dede vi os heldigvis til at f\u00e5 elever igen. S\u00e5dan havde vi i k\u00f8kkenet det i hvert fald.<\/p>\n Med den baggrund jeg havde med fra barn, skoleophold og foreningsliv n\u00f8d jeg meget livet p\u00e5 NIH. N\u00e5r der var tid og muligheder, deltog jeg i foredrag og \u00e6ldresang m.m., og vi holdt ogs\u00e5 hyggelige sammenkomster for alle ansatte, for at bygge bro mellem forstandere, l\u00e6rerne, pedeller, kontorfolk og vi k\u00f8kkenfolk.<\/p>\n Hvert \u00e5r, n\u00e5r eleverne var sendt hjem, fik vi – fastansatte piger i k\u00f8kkenet – 2-3 dage fri, og s\u00e5 k\u00f8rte vi afsted i vores lille bus. Mest til andre h\u00f8jskoler, for at se og f\u00e5 gode ideer med hjem. Jeg havde en rigtig god stab i mange \u00e5r, og 6 af os m\u00f8des stadig et par gange om \u00e5ret.<\/p>\n S\u00e5 var der pludselig g\u00e5et n\u00e6sten 18 travle, men dejlige \u00e5r, som jeg ser tilbage p\u00e5 med stor gl\u00e6de. Vi havde p\u00e5 det tidspunkt holdt afskedsreceptioner for tre forstandere \u2013 nu blev der holdt en dejlig, hyggelig reception for mig.<\/p>\n Jeg stoppede p\u00e5 NIH dagen efter, jeg fyldte 65 \u00e5r i 2003, og jeg var glad for arbejdet lige til det sidste, men har ikke savnet det en eneste gang siden. Alle mine b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn har altid boet langt v\u00e6k desv\u00e6rre, s\u00e5 det har altid v\u00e6ret planlagte bes\u00f8g hos dem. Ingen uventede bes\u00f8g eller udkald til barnepigejob. Nu har jeg heldigvis ogs\u00e5 2 dejlige oldeb\u00f8rn.<\/p>\n Med mit f\u00f8rste oldebarn, oktober 2017<\/p>\n Jeg har haft den gl\u00e6de, at se en hel del ude i verden, ogs\u00e5 i min alenetid. Jeg fulgte mine 2 yngste til USA og Hawaii, da de skulle p\u00e5 jordomrejse sammen, og har\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0rejst med veninder og ikke mindst med mine dejlige s\u00f8skende her i pensionisttiden. Vi har altid haft et st\u00e6rkt sammenhold, og nu var vi 10, som tog p\u00e5 udenlandsture hvert andet \u00e5r.<\/p>\n Jeg havde nu Poul med, han var min mands bedste h\u00f8jskolekammerat, og han boede i L\u00f8kken i sin pensionisttid. Vi m\u00f8dtes, n\u00e5r vi havde tid i weekender og i foreningsliv, som var f\u00e6lles interesse. Vi tog ogs\u00e5 mange rejser sammen bl.a. til New Zealand, Bali og Thailand. Nu er Poul d\u00f8d.<\/p>\n Selv om jeg har boet alene i 40 \u00e5r, har jeg ikke v\u00e6ret ensom, som der bliver skrevet s\u00e5 meget om. Der er s\u00e5 utrolig mange muligheder for os pensionister, og jeg har altid v\u00e6ret slem til at rode mig ind i meget. Jeg er opflasket med at v\u00e6re foreningsmenneske, s\u00e5 i pensionisttiden har jeg mere tid til at v\u00e6re aktiv.\u00a0 Frivilligt arbejde gir\u00b4 s\u00e5 meget tilbage. Ja hvad var Danmark uden frivilligt arbejde !!!<\/p>\n Jeg var i \u00c6ldrer\u00e5det i 12 \u00e5r, og har v\u00e6ret i \u00c6ldre Sagens bestyrelse fra 2003, og synes stadig, at det er sp\u00e6ndende at v\u00e6re med til at lave gode arrangementer for vi \u201dgamle\u201d. Jeg var i 2007 med til at starte \u201dKamillus\u201d \u2013 en st\u00f8ttekreds for Hospice. Vi er p.t. 17 personer, som sidder hos syge og d\u00f8ende, n\u00e5r plejepersonale eller p\u00e5r\u00f8rende sender bud. Vores motto er, at \u201d ingen skal d\u00f8 alene\u201d. Jeg har v\u00e6ret formand for den forening i 6 \u00e5r nu og synes, det er en vigtig opgave.<\/p>\n Da jeg stoppede p\u00e5 NIH, fik jeg ogs\u00e5 tid til at spille golf 2 gange om ugen \u2013 \u00e5ret rundt \u2013 dejligt med god motion, frisk luft og herligt samv\u00e6r\/klubliv. Jeg startede ogs\u00e5 straks et stavganghold op for \u00c6ldre Sagen, s\u00e5 nu har vi i 18 \u00e5r travet hver onsdag formiddag fra kl.10 til 11 \u2013 kun fri i juleugen.<\/p>\n Vi har altid sunget meget i mit barndomshjem og videre i min tilv\u00e6relse, s\u00e5 n\u00e5r jeg har g\u00e6ster, er de tvangsindlagt til sang. Jeg har g\u00e5et til sangkor i de 35 \u00e5r, jeg nu har boet i Br\u00f8nderslev. Jeg har v\u00e6ret medlem af Inner Wheel, siden jeg stoppede med at arbejde. Vi har et m\u00e5nedligt m\u00f8de, litteraturklub, ugentlig g\u00e5tur, ogs\u00e5 udvalgsm\u00f8der. Jeg g\u00e5r hver vinter til 19 foredrag i FOF p\u00e5 Vr\u00e5 h\u00f8jskole, og selvf\u00f8lgelig til \u00c6ldresang ved Else H\u00f8jg\u00e5rd p\u00e5 NIH. N\u00e5r man bor I Br\u00f8nderslev, er der utallige muligheder for aktiviteter af alle mulige slags \u2013 en dejlig by.<\/p>\n Vi skal v\u00e6re glade for hver eneste dag, hvor vi har det godt, og hvor vi f\u00e5r lov til at opleve alle de dejlige ting, vi kan v\u00e6lge. Vi skal selv g\u00f8re noget for at gribe dem.<\/p>\n Jeg synes selv, jeg har haft et meget begivenhedsrigt liv \u2013 med st\u00f8d p\u00e5 vejen \u2013 men jeg har altid for mine b\u00f8rns og egen skyld, pr\u00f8vet at f\u00e5 det bedste ud af de muligheder, der var til stede. Mine b\u00f8rn har ikke givet mig problemer, det er jo ingen selvf\u00f8lge, men de har klaret sig godt, og vi har det alle rigtig godt \u2013 spredt rundt i vores dejlige land.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Solveig Skovrider Eriksen, f\u00f8dt 1938 1. etape: Barndom og ungdom Min ynglingssang har altid v\u00e6ret \u201dJeg elsker den brogede verden\u201d, og p\u00e5 trods af n\u00f8d og strid, som vi synger, har min brogede verden v\u00e6ret fyldt af mange sp\u00e6ndende udfordringer og gode oplevelser. Jeg er f\u00f8dt i Mygdal, som er en lille by nord … L\u00e6s videre “Mit liv i 4 etaper – Solveig Skovrider (tidligere Rykind)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54,33,6],"tags":[],"class_list":["post-34519","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier","category-levnedsbeskrivelser","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34519","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=34519"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34519\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":34887,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34519\/revisions\/34887"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=34519"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=34519"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=34519"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/11.jpg\")
3. etape: Uddannelse og Nordjyllands Idr\u00e6tsh\u00f8jskole<\/h2>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/12.png\")
<\/p>\n4. Etape:\u00a0 En pensionists muligheder.<\/h2>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/13.jpg\")
<\/p>\n