![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/Billede10-1.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Barndom i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n
Af lektor J\u00f8rgen S\u00f8rensen \u2013 Br\u00f8nderslev drengen<\/p>\n
<\/p>\n
Som har skrevet Vendsyssel sangen<\/strong> og Br\u00f8nderslev Sangen<\/strong><\/p>\n Her et foredrag som han holdt p\u00e5 et tidspunkt ca. 1983.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n En journalist stillede engang g\u00e5rdejer Larsen-Ledet dette sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n “Er der ikke noget om, at vendelboerne er temmelig stolte af deres herkomst?”<\/p>\n Hvortil Larsen-Ledet svarede: “Nej, stolt tror a intj, wi ar, – – men wi ar da s\u00e6fe’li takn\u00e6mla!’<\/strong><\/p>\n Netop i denne velbegrundede taknemlighed kan l\u00e6seren finde forklaringen p\u00e5, at disse erindringer skrives. Forfatteren er med sine “kun” 54 \u00e5r klar over, at det sker i utide, men har \u00f8nsket, s\u00e5 hurtigt som muligt, at fastholde nogle indtryk og h\u00e6ndelser fra den barndomsperiode, som allerede nu forekommer ham at v\u00e6re en fjern fortid.<\/p>\n Det er blevet fortalt mig af mine i enhver henseende p\u00e5lidelige for\u00e6ldre, at jeg kom til verden i Skolegade 4 i Br\u00f8nderslev. Jeg t\u00f8r derfor med sikkerhed g\u00e5 ud fra, at det forholder sig s\u00e5ledes og m\u00e5 ofte undre mig over, at end ikke en beskeden mindeplade henleder den forbipasserendes opm\u00e6rksomhed p\u00e5 denne skels\u00e6ttende begivenhed. Det skal dog indr\u00f8mmes, at min tilknytning til stedet er forholdsvis begr\u00e6nset, sikkert fordi familien kort tid efter min ankomst flyttede til Gravensgade 25 A, som skulle blive en v\u00e6sentlig del af min barndoms paradis.<\/p>\n Her var der en have med um\u00e5delige m\u00e6ngder af saftige gule blommer og stikkelsb\u00e6rbuske. Her vrimlede det med stier og krogveje, som fremb\u00f8d endel\u00f8se muligheder for fantasien. Her l\u00e5 der et snedkerv\u00e6rksted, hvor snedkermester S\u00f8nderlev havde til huse, og hvor man kunne sidde i timevis og se p\u00e5 arbejdet med tr\u00e6 og gamle limpotter. Men frem for alt, var der i et n\u00e6rliggende h\u00f8nsehus en sand velsignelse af rotter. Jagten p\u00e5 disse var sp\u00e6ndende hinsides al beskrivelse, ikke mindst da de til sidst blev s\u00e5 mange, at alle bek\u00e6mpelsesmidler m\u00e5tte tages i anvendelse for at udrydde dem. P\u00e5 den modsatte side af gaden – d\u00e9r, hvor byens brugsforening nu er placeret – l\u00e5 dengang “Jysk Klokkest\u00f8beri”, en nabo, som den \u00e6ldre generation formentlig har omfattet med behersket hengivenhed. En stadig sky af sod og snavs omgav denne virksomhed, hvis skorsten med j\u00e6vne mellemrum udsendte en luftart, som n\u00e6ppe har v\u00e6ret fremmende for sundhedstilstanden hos kvarterets beboere. Men tillokkend var det, i respektfuld afstand, at iagttage, hvorledes det flydende metal blev h\u00e6ldt i st\u00f8beformene. Her var ikke noget at tage fejl af. Dette var farligt!<\/p>\n P\u00e5 hj\u00f8rnet af Gravensgade og Frederiksgade, i et hus, som desv\u00e6rre nu er forsvundet, boede den navnkundige overbetjent M.V. Mortensen. Jeg har tidligere i anden forbindelse fortalt mine begejstrede l\u00e6seree, hvorledes jeg i dette hjem grundlagde min personlige formue ved p\u00e5 overbetjentens gentagne opfordring, at synge “Dejlig er den Himmel bl\u00e5”. Denne d\u00e5d indbragte hver gang 10 \u00f8re, hvilket p\u00e5 den tid var et anseligt honorar for en 6-7 \u00e5rig dreng.<\/p>\n Men ogs\u00e5 overbetjentens to yngste s\u00f8nner, Kaj og Tage Mortensen – dengang i begyndelsen af tyverne – bidrog i betydeligt omfang til min \u00f8konomiske velstand, idet de ved flere lejligheder bad mig afg\u00f8re hvem af dem der havde “den fineste cykel”. Opgaven var penibel, fordi jeg gerne fortsat ville opretholde et venskabeligt forhold til dem begge, men da kaj M. tilb\u00f8d mig 5 \u00f8re for at udtale mig til hans fordel, mente jeg nok, at hans cykel, alt taget i betragtning, var den fineste. Nu erkl\u00e6rede Tage M. imidlertid, at han agtede at betale 10 \u00f8re, hvis jeg ville erkende, at jeg havde taget fejl. Efter endnu engang at have kastet et ransagende blik p\u00e5 de to cykler m\u00e5tte jeg da ogs\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg m\u00e5ske havde varet for hastig i min bed\u00f8mmelse, og at Tages cykel – omend forskellen forekom mig uendelig lille – dog nok var den fineste<\/strong>.<\/p>\n Til l\u00e6serens orientering skal jeg tilf\u00f8je, at Tage Mortensen senere blev l\u00e6rer i Br\u00f8nderslev, medens Kaj Mortensen efter en periode som politibetjent p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 blev kriminalassistent i Frederikshavn. Mange vil uden tvivl med gl\u00e6de t\u00e6nke tilbage p\u00e5 hans uforglemmelige barndomsberetning “Lirekassen”, som kunne l\u00e6ses i Vendsyssel Tidende for: 30 \u00e5r siden.<\/p>\n Hos Tage Mortensen blev jeg senere indviet i violinspillets \u00e6dle men vanskelige kunst. Denne fremragende p\u00e6dagog afholdt hvert \u00e5r i sine private stuer en elevkoncert, som de stolte for\u00e6ldre uden undtagelse overv\u00e6rede for endnu engang at forvisse sig om deres b\u00f8rns us\u00e6dvanlige talent. I hvilken udstr\u00e6kning disse i deres nuv\u00e6rende virke f\u00e5r mulighed for at udnytte deres violinistiske f\u00e6rdigheder, skal jeg ikke kunne sige, men til oplysning for direktionen i Handelsbanken skal jeg g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at ingen ringere end Br\u00f8nderslevafdelingens agtv\u00e6rdige hovedkasserer, hr. Ove Jensen, var blandt Tage Mortensens flittigste elever. Det er ikke for meget sagt, at disse aftener h\u00f8rer til den tids lykkeligste og mest betydningsfulde stunder. For en dreng i datidens musikfattige Vendsyssel var det en oplevelse af grundl\u00e6ggende v\u00e6rdi at f\u00e5 lov til at deltage i fremf\u00f8relsen af bl.a. Mozarts “Eine kleine Nachtmusik”. Dette ud\u00f8delige v\u00e6rk har vel ofte f\u00e5et en mere perfekt fortolkning, men er n\u00e6ppe nogensinde blevet spillet med st\u00f8rre begejstring og inderlighed end i Gravensgade 21.<\/p>\n Denne beretning om mine tidligste drenge\u00e5r ville v\u00e6re h\u00f8jest ufuldkommen, hvis jeg undlod at omtale Erik Johnsen, s\u00f8n af k\u00f8bmand J. Johnsen, hvis forretning l\u00e5 1 Bredgade, ved siden af hotel “Ph\u00f8nix”. N\u00e5r han og jeg allerede f\u00f8r skolealderen l\u00e6rte hinanden at kende, skyldes det nok, at hans mor var datter af overbetjent Mortensen. Det skulle blive et bekendtskab med vidtr\u00e6kkende konsekvenser, og det skal straks siges, at en udt\u00f8mmende redeg\u00f8relse for vore f\u00e6lles oplevelser ville kr\u00e6ve, at Vendsyssel Tidende stillede sin samlede spalteplads til r\u00e5dighed.<\/p>\n Vor betydeligste bedrift – herom kan ikke diskuteres – var oprettelsen af “Br\u00f8nderslev Drenge-Opdagelsespoliti”, et kriminalpreventivt foretagende, hvis effektivitet og forbl\u00f8ffende resultater is\u00e6r beroede p\u00e5 en gennemf\u00f8rt elit\u00e6r bemandingsprocedure. Som f\u00f8lge heraf omfattede korpset kun to personer, nemlig chefen (E.J.) og souchefen (undertegnede).<\/p>\n Korpsets hovedopgave bestod i en omfattende registrering af alle mist\u00e6nkeligt udseende personer og n\u00f8dvendiggjorde daglange aktioner – oftest p\u00e5 cykel – i byen og dens n\u00e6rmeste omegn. For ikke at miste orienteringen i s\u00e6rligt uvejsomme eller skovrige omr\u00e5der, f.eks. tennisplantagen i N\u00f8rregade, afm\u00e6rkede vi omhyggeligt den tilbagelagte rute. Det vil f\u00f8re for vidt at g\u00e5 i detaljer. Her skal det blot i al beskedenhed konstateres, at kriminaliteten p\u00e5 egnen inden l\u00e6nge dalede til et minimum.<\/p>\n Ved siden af denne samfundsnyttige virksomhed blev der dog ogs\u00e5 tid til andre aktiviteter, ikke mindst i forbindelse med det dengang nyligt indviede friluftsbad. Her bestr\u00e6bte vi os af alle kr\u00e6fter p\u00e5 hurtigst muligt at erhverve den sv\u00f8mme f\u00e6rdighed, som var en uomg\u00e6ngelig betingelse for at f\u00e5 lov til at benytte bassinets h\u00f8jt eftertragtede dybeste trediedel. Det var et stort \u00f8jeblik, ja en h\u00f8jtidsstund, da vi, efter aflagt pr\u00f8ve, modtog denne tilladelse af friluftsbadets dav\u00e6rende sv\u00f8mmel\u00e6rer, den senere s\u00e5 kendte radiomedarbejder Christian Kryger. Denne triumf og lignende gl\u00e6delige begivenheder blev markeret med indk\u00f8b af to sm\u00f8rkager – Vendsyssels bedste – som kunne f\u00e5s for 5 \u00f8re pr. stk. hos bager Christensen i Nygade.<\/p>\n Efter indg\u00e5ende overvejelser skal jeg, omend med nogen bet\u00e6nkelighed, tilf\u00f8je f\u00f8lgende bem\u00e6rkninger, der imidlertid bedes betragtet som strengt fortrolige:<\/p>\n Fra et halvtag, som d\u00e6kkede manufakturhandler Carl Lauritzens cykelskur i Mejlstedgade, kunne man, med rimelig chance for at ramme sit m\u00e5l, beskyde sagesl\u00f8se forbipasserende i nakken ved hj\u00e6lp af elastik og papirkugler. L\u00e6seren er utvivlsomt p\u00e5 det rene med, at vi aldrig ville indlade os p\u00e5 en s\u00e5 opr\u00f8rende sk\u00e6ndselshandling. N\u00e5r jeg alligevel har en erindring herom, er jeg da ogs\u00e5 tilb\u00f8jelig til at mene, at der m\u00e5 v\u00e6re tale om en s\u00e6rlig livagtig dr\u00f8m, som jeg af hensyn til professor Johnsen aldrig hidtil har omtalt for nogen. Hvem ved, om det kunne have vanskeliggjort eller forhalet hans udn\u00e6vnelse til \u00e6resdoktor ved \u00c5bo universitet? Thi det er han i dag, og heraf vil den t\u00e6nksomme l\u00e6ser kunne se, at det stadig er muligt at n\u00e5 \u00e6rens h\u00f8jeste tinder, n\u00e5r man allerede i sin tidligste barndom forst\u00e5r at v\u00e6lge de rigtige venner.<\/p>\n Mit f\u00f8rste m\u00f8de med Br\u00f8nderslev Kommuneskole st\u00e5r temmelig klart 1 min erindring. Endnu ser jeg for mig, hvorledes de nye 1.klasser stod opmarcheret i r\u00e6kker og geled, medens fr\u00f8ken Fr\u00f8kj\u00e6r, st\u00e5ende p\u00e5 \u00f8verste trappetrin, m\u00f8nstrede tropperne med et h\u00e6rf\u00f8rerblik, der dog ikke form\u00e5ede at skjule, at hun inderst inde var et meget venligt menneske. Min klassel\u00e6rer blev i \u00f8vrigt Birthe Kj\u00e6r, gift med senere indenrigsminister Ejnar Kj\u00e6r (ministeriet Knud Kristensen). Hun var en dame, der lagde megen v\u00e6gt p\u00e5 elevernes personlige hygiejne, understregede gang p\u00e5 gang, at det ikke var nogen skam at g\u00e5 i lappet tr\u00f8je, men at s\u00e6be og vand var s\u00e5 let tilg\u00e6ngelige goder, at ingen beh\u00f8vede at m\u00f8de i skolen med snavsede h\u00e6nder. At vi ikke gjorde det, forvissede hun sig omhyggeligt om ved timens begyndelse. Respekt for orden og akkuratesse med skriftlige arbejder l\u00e6rte vi p\u00e5 et tidligt tidspunkt. N\u00e5r Birthe Kj\u00e6r havde instrueret klassen om at placere en overskrift p\u00e5 diktath\u00e6ftets 3. linie, var det ikke tilr\u00e5deligt at anbringe den p\u00e5 2. eller 4. I \u00f8vrigt omfattede hun sine elever med stor omsorg og interesse, hvilket jeg personligt erfarede mange \u00e5r efter, at vore veje skiltes.<\/p>\n I tillid til at l\u00e6seren ikke vil fort\u00e6lle det til alle og enhver, skal jeg r\u00f8be, at jeg ret snart oplevede noget, der n\u00e6ppe kan forklares som andet end mit livs f\u00f8rste forelskelse. Blandt klassens piger var der is\u00e6r en, som forekom mig at v\u00e6re uden fejl, og som jeg derfor m\u00e5tte anse for den ideelle livsledsagerske netop for mig. Det blev hun ikke, bl.a. fordi hun valgte at sk\u00e6nke sin gunst til skolens \u00e6ldre drenge. Da jeg s\u00e5ledes m\u00e5tte erkende, at hendes smag og d\u00f8mmekraft ikke svarede til hendes sk\u00f8nhed, at hun med andre ord ikke var mig v\u00e6rdig, genvandt jeg forholdsvis hurtigt min sj\u00e6lelige balance. Dog vil jeg aldrig glemme hin sorgens dag, da hun faldt og br\u00e6kkede sit ene ben, hvilket medf\u00f8rte, at den dengang purunge l\u00e6rer, Henry Allermann, i de f\u00f8lgende uger m\u00e5tte b\u00e6re hende p\u00e5 armen ind og ud af skoleg\u00e5rden. Jeg betragtede ham med en blanding af beundring og misundelse.<\/p>\n O, at v\u00e6re en l\u00e6rer! (Frit efter Frank J\u00e6ger).<\/p>\n Som 11-\u00e5rig, ved overgangen til mellemskolen, m\u00f8dte jeg for f\u00f8rste gang Alfred Larsen, der nu overtog hvervet som klassel\u00e6rer. Selv om vi alle hurtigt l\u00e6rte at s\u00e6tte pris p\u00e5 denne gennemkultiverede og altid venlige mand, er det f\u00f8rst i de senere \u00e5r, jeg til fulde begriber r\u00e6kkevidden af hans undervisning. Hos ham stiftede vi bekendtskab med digterv\u00e6rker, som undg\u00e5eligt m\u00e5tte g\u00f8re et st\u00e6rkt indtryk i en alder, hvor fantasien og sindets modtagelighed er st\u00f8rst. Med sin gennemgang af Oehlenschl\u00e4gers “Aladdin” beredte han os en oplevelse, som end ikke den mest farvestr\u00e5lende fjernsynsversion vil kunne fordunkle. Aldeles tabt for omverdenen lyttede vi til Bj\u00f8rnsons fort\u00e6llinger, Holbergs komedier og Hos trups syngespil. Sprogets sk\u00f8nhed og udtryksmuligheder gik for alvor op for os i realklassen, da vi blev konfronteret med indledningen til “Haakon Jarl”. Havde vi ikke tidligere fornemmet bogstavrimenes betydning, gjorde vi det nu:<\/p>\n En herlig gammel helt er Haakon Jari. Han knejser som en knudret eg blandt alt det andet sm\u00e5krat!<\/p>\n S\u00e5 betaget af dette kraftfulde sprog var vi, at vi l\u00e6rte lange passager at tragedien udenad for at kunne anvende dem ved passende lejlighed. I tilf\u00e6lde af eventuelle fremtidige forelskelser i piger med br\u00e6kkede ben ville en linie som denne jo v\u00e6re s\u00e6rdeles velegnet:<\/p>\n Siig, hvad tykkes dig om s\u00e6det p\u00e5 Jarl Haakons k\u00e6mpearm?<\/strong><\/p>\n Lige s\u00e5 levende som litteraturundervisningen var timerne i historie. Stadsskoleinspekt\u00f8r Johannes S\u00f8rensen, som var en us\u00e6dvanligt vidende fagmand, fortalte rigets historie s\u00e5 livfuldt, at alle dens skikkelser, fra Harald Bl\u00e5tand til Stauning, fremstod lyslevende for os.<\/p>\n Til skoletidens h\u00f8jdepunkter h\u00f8rte naturligvis skolekomedierne, is\u00e6r n\u00e5r Victor R\u00f8n optr\u00e5dte i sin glansrolle som hovedpersonen i “Jeppe p\u00e5 Bjerget”. Ligeledes julekoncerterne i kirken, hvor skolens kor sang under ledelse af Jens M\u00f8lgaard, glemte hvilke vers der skulle udelades i “Den yndigste Rose” og m\u00e5tte undg\u00e6lde ved at se dirigenten vende sig imod menigheden med ordene: “Der er jo altid nogen, der st\u00e5r og sover!”<\/p>\n Den \u00e5rlige skoleudflugt gik i hine tider ikke til London eller Paris men til Tolne skov og bakker. Her kunne man – foruden at nyde naturens yndigheder, samv\u00e6ret med kammeraterne og den med bragte madpakke – drikke sig fra sans og samling i “Godt Hum\u00f8r”, en r\u00f8d sukkervandssaft, som kunne k\u00f8bes i skovens kiosk for 15 \u00f8re pr. flaske. Flertallet medbragte til dette form\u00e5l i alt 1 krone, der, hvis man var afholdsmand, dog ogs\u00e5 kunne anvendes til k\u00f8b af 10 ispinde, 20 fl\u00f8deboller eller k\u00e6mpem\u00e6ssige poser med bolsjer og lakrids.<\/p>\n Morgensang h\u00f8rte dengang til dagens orden hos de fleste af skolens l\u00e6rere, og visse sange og salmer er for bestandigt knyttet til erindringen om disse. F.eks.: Jens Jensen: Alt, hvad som fuglevinger fik. Befal du dine veje. Alfred Larsen: Ind under jul. Lad det klinge s\u00f8dt i sky. Henry Allermann: Som h\u00f8nen klukker mindelig. Jens M\u00f8lgaard: Havet omkring Danmark. Som dybest br\u00f8nd.<\/p>\n Henimod skoletidens afslutning kom Willy Kl\u00f8ve ind i byens skolebillede. Foruden sine indlysende p\u00e6dagogiske og administrative evner besad han endnu en f\u00e6rdighed, som var hans alene: Siddende ved katederet kunne han ubesv\u00e6ret l\u00f8fte dette en halv alen fra gulvet. Det var derfor ganske naturligt, at han blev Br\u00f8nderslevs f\u00f8rste skoledirekt\u00f8r, og det er han heldigvis endnu.<\/p>\n Al ovenst\u00e5ende kunne man m\u00e5ske f\u00e5 det indtryk, at min barndoms skole var perfekt og alle dens l\u00e6rere fuldkomne. Havde disse da slet ingen fejl?<\/p>\n Det var et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l (som man kunne forvente det af Vendsyssel Tidendes l\u00e6sere).<\/p>\n Svaret lyder i al sin enkelhed s\u00e5ledes:<\/p>\n Jo!<\/p>\n Slemme fejl?<\/p>\n Absolut nej! \u00a0\u00a0S\u00e5 ville de ikke v\u00e6re blevet ansat i Br\u00f8nderslev. Hvorom alting er, mindes vi dem med gl\u00e6de og er dem is\u00e6r dybt taknemlige, fordi de ikke i demokratiets hellige navn, anvendte vor kostbare tid til endel\u00f8se dr\u00f8ftelser af undervisningens m\u00e5l og midler, til ensidig fordybelse i s\u00e5kaldt samfundsrelevante problemer eller til selvoptaget kredsen omkring vor egen interessante pubertetsbetingede identitetskrise. I stedet vendte de vor opm\u00e6rksomhed mod andre, nok s\u00e5 v\u00e6sentlige og livsbekr\u00e6ftende sider af tilv\u00e6relsen.<\/p>\n <\/p>\n Som Th\u00f8ger Larsen udtrykte det:<\/p>\n De gjorde det h\u00f8jere til loftet og videre til v\u00e6ggene.<\/p>\n Fundamentet var lagt. Vejen var banet til gymnasiet, hvilket skulle medf\u00f8re 3 sp\u00e6ndende og i mange henseender forunderlige \u00e5r i Hj\u00f8rring. Men herom en anden gang. M\u00e5ske.<\/p>\n Den, der efter mange \u00e5rs forl\u00f8b genser sin barndoms by, vil ofte – trods i\u00f8jnefaldende fremskridt og smukke nybygninger – vare tilb\u00f8jelig til med Blicher at udbryde:<\/p>\n Ak, hvor forandret!<\/p>\n Med vemod m\u00e5 han konstatere, at mange af de kendte skikkelser er borte og med forargelse, at gadebilledet nogle steder er udret til det ukendelige.<\/p>\n For Br\u00f8nderslevs vedkommende g\u00e6lder dette sidste is\u00e6r omr\u00e5det omkring Nygade. Her, som i de fleste andre bycentrer, er der liv og travlhed om dagen men \u00f8de og mennesketomt om aftenen.<\/p>\n I den seneste tid synes man i nogle byer at have indset det uheldige i denne udvikling og vil for fremtiden s\u00f8ge at undg\u00e5 den skarpe adskillelse af forretnings- og beboelseskvarterer.<\/p>\n Tanken er ganske sikkert rigtig og vil forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 vinde geh\u00f8r i Br\u00f8nderslev.<\/p>\n Thi bedre by findes ikke!<\/p>\n En svimlende men ikke utiltalende tanke melder sig: “\u00c6resborger i Br\u00f8nderslev K\u00f8bstad”.<\/p>\n Har man i grunden en s\u00e5dan ??<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Barndom i Br\u00f8nderslev. Af lektor J\u00f8rgen S\u00f8rensen \u2013 Br\u00f8nderslev drengen Som har skrevet Vendsyssel sangen og Br\u00f8nderslev Sangen Her et foredrag som han holdt p\u00e5 et tidspunkt ca. 1983. En journalist stillede engang g\u00e5rdejer Larsen-Ledet dette sp\u00f8rgsm\u00e5l: “Er der ikke noget om, at vendelboerne er temmelig stolte af deres herkomst?” Hvortil Larsen-Ledet … L\u00e6s videre “Barndom i Br\u00f8nderslev. Af lektor J\u00f8rgen S\u00f8rensen \u2013 Br\u00f8nderslev drengen”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-34455","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34455","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=34455"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34455\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":35214,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34455\/revisions\/35214"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=34455"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=34455"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=34455"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}