![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/FD5D9AF3-205E-400C-8716-BC339A1CE823-600x224.jpeg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/62BA81CF-354C-498F-92DE-77ECFDBF5A32-600x313.jpeg\")
<\/div>\n<\/div>\n\u2013 Hovedpersonen var en ung amerikansk pige, der led af en aggressiv form for knoglekr\u00e6ft. En dag havde hendes far en g\u00e6st med hjem: En yngre kvinde, der kom fra en organisation, som opfyldte \u00f8nsker for d\u00f8deligt syge b\u00f8rn og unge, husker Erik, som nu er 76 \u00e5r.<\/p>\n
Pigens st\u00f8rste \u00f8nske var at se Det Hvide Hus og om muligt m\u00f8de USA\u2019s pr\u00e6sident. Og tv-filmen mundede ud i en r\u00f8rende finale, hvor den d\u00f8ende teenagepige sad i Det Ovale V\u00e6relse og dermed havde f\u00e5et sit \u00f8nske delvist opfyldt. Pludselig gik d\u00f8ren op, og ind tr\u00e5dte selveste Bill Clinton, som i de \u00e5r bestred landets \u00f8verste post.<\/p>\n
\u2013 Jeg var helt paf. Og jeg gik straks p\u00e5 nettet for at unders\u00f8ge, om der virkelig fandtes en velg\u00f8rende organisation af den art. Det gjorde der tilsyneladende under navnet Make-A-Wish Foundation, og jeg fik dem til at sende mig noget materiale, siger Erik.<\/p>\n
Snart dumpede en pakke med en betragtelig bunke dokumenter ned i \u00e6gteparret Buus\u2019 postkasse.<\/p>\n
\u2013 Da jeg havde tygget mig gennem en del af stakken, var jeg ikke i tvivl om, at det var alle tiders id\u00e9 at starte noget tilsvarende for alvorligt syge danske b\u00f8rn. Og heldigt nok havde Birgitte og jeg p\u00e5 det tidspunkt al tid i verden til det frivillige arbejde, som opgaven kr\u00e6vede, idet vi for nylig var g\u00e5et p\u00e5 efterl\u00f8n, fort\u00e6ller Erik.<\/p>\n
Om baggrunden for deres dav\u00e6rende situation fort\u00e6ller kvinden i hans liv:<\/p>\n
\u2013 Jeg havde min egen Matas-butik i Hj\u00f8rring i en \u00e5rr\u00e6kke. P\u00e5 et tidspunkt tog jeg Erik, som oprindelig var uddannet elektriker, i l\u00e6re, og i flere \u00e5r stod vi i butikken sammen. Vores \u00f8konomi kunne dog ikke h\u00e6nge sammen, s\u00e5 Erik m\u00e5tte tage andre jobs. Hans arbejde var af den omfarende slags, og til sidst boede han mere p\u00e5 hotel end hjemme. Det hele kunne dog ikke forhindre, at vi m\u00e5tte lukke butikken, erkl\u00e6re os konkurs og gennemleve en g\u00e6ldssanering.<\/p>\n
Da parret p\u00e5 det tidspunkt havde lagt deres pureste ungdom bag sig, var det ikke nemt at finde nyt arbejde, og efterl\u00f8nnen endte med at blive l\u00f8sningen.<\/p>\n
\u2013 Og s\u00e5 gik jeg i gang med at s\u00f8ge efter andre, der var interesserede i min id\u00e9. Vi fandt en revisor og en advokat, og vi fik udarbejdet nogle vedt\u00e6gter. Derudover havde vi kontakt til et reklamebureau, der r\u00e5dede os til at finde p\u00e5 et dansk navn. Navnet blev \u00d8nskefonden, og det var helt o.k. med den amerikanske fond, som i det hele taget gav os fuldst\u00e6ndig frie h\u00e6nder. Vi kunne endda i stort omfang tr\u00e6kke p\u00e5 deres erfaring og ekspertise, fort\u00e6ller Erik.<\/p>\n
Og ikke nok med det: Allerede i den helt tidlige fase inviterede amerikanerne Erik til at bes\u00f8ge deres hoveds\u00e6de i Phoenix, Arizona, s\u00e5 han kunne se, hvordan de arbejdede.<\/p>\n
\u2013 Her m\u00f8dte jeg en fantastisk hj\u00e6lpsomhed. Blandt andet havde jeg m\u00f8de med direkt\u00f8ren for Make-A-Wish Foundation America, og ved den lejlighed var det mig, der fik et \u00f8nske opfyldt: Jeg havde bestemt, at \u00d8nskefonden skulle have en garantikapital p\u00e5 250.000 kroner. Da jeg gik derfra, havde direkt\u00f8ren lovet mig, at n\u00e5r vi selv havde samlet de f\u00f8rste 125.000 kroner ind, ville hun for\u00e6re os resten. To \u00e5r senere havde vi n\u00e5et m\u00e5let. Og s\u00e5 kunne vi ellers p\u00e5begynde arbejdet med at opfylde \u00f8nsker.<\/p>\n
Erik og Birgitte har to\u00a0b\u00f8rn, Helge og Susanne, der nu er 50 og 47 \u00e5r, og som har beriget dem med i alt seks b\u00f8rneb\u00f8rn. Men i \u00e5rene med \u00d8nskefonden var det i h\u00f8j grad de syge b\u00f8rn og deres familier, der lagde beslag p\u00e5 parrets tid. Birgitte fort\u00e6ller:<\/p>\n
\u2013 Det har givet os fantastiske oplevelser, men mange af dem har i sagens natur v\u00e6ret h\u00e5rde. Jeg husker m\u00f8det med en 17-\u00e5rig dreng, der havde kr\u00e6ft. Han \u00f8nskede sig en knallert, fordi den gav ham mulighed for at komme lidt ud uden andres hj\u00e6lp. Knallerten fik han, men desv\u00e6rre havde han ikke forn\u00f8jelse af den l\u00e6nge. Hans familie sad h\u00e5rdt i det \u00f8konomisk, og p\u00e5 et tidspunkt kontaktede de os og spurgte, om de skulle aflevere knallerten nu, hvor s\u00f8nnen ikke l\u00e6ngere var i live, eller om hans lillebror kunne f\u00e5 den. Vi svarede dem naturligvis, at k\u00f8ret\u00f8jet var deres.<\/p>\n
\u2013 I \u00f8vrigt r\u00e5dede vi altid vores mange frivillige til at afslutte deres kontakt med familierne, n\u00e5r det enkelte barns \u00f8nske var opfyldt. Huskereglen havde til form\u00e5l at forhindre, at de engagerede mennesker blev helt vanvittige af at f\u00f8lge de barske sk\u00e6bner p\u00e5 t\u00e6t hold. Der var stor og tiltr\u00e6ngt gl\u00e6de i luften, n\u00e5r vi opfyldte b\u00f8rnenes \u00f8nsker, men lykkelige udgange var der ikke mange af.<\/p>\n
Enkelte glade undtagelser var der dog:<\/strong><\/p>\n \u2013 En pige fra Hirtshals med leuk\u00e6mi \u00f8nskede sig en hest. Vi skaffede hende en hest fra Norge, da det er vigtigt, at dyrets h\u00f8jde og temperament passer til rytteren, som p\u00e5 det tidspunkt var syv \u00e5r. Pigen lever endnu, har det godt og er i gang med at l\u00e6se til dyrl\u00e6ge, fort\u00e6ller Birgitte.<\/p>\n Indledningsvis havde man altid en tilbundsg\u00e5ende snak med barnets familie.<\/p>\n \u2013 Det var vigtigt for os, at det var barnets \u00f8nske og ikke for\u00e6ldrenes, vi opfyldte. Og vi har rent faktisk oplevet enkelte for\u00e6ldre, der ikke var specielt lydh\u00f8re over for deres b\u00f8rn og i stedet k\u00f8rte p\u00e5 med deres egen dagsorden, fort\u00e6ller Erik.<\/p>\n Den n\u00e6rmeste familie blev i \u00f8vrigt altid s\u00e5 vidt muligt tilgodeset, n\u00e5r det for eksempel gjaldt en rejse til Hawaii eller andre dr\u00f8mmesteder, hvor det syge barns oplevelser sammen med sin familie i virkeligheden var det allervigtigste.<\/p>\n \u2013 De f\u00f8rste to \u00e5r, hvor jeg k\u00f8rte land og rige rundt og pr\u00e6senterede min id\u00e9 for Gud og hvermand, betalte Birgitte og jeg alle udgifter ud af egen lomme. Men da f\u00f8rst fonden kom i sving med sine aktiviteter, meldte sponsorer og donatorer sig p\u00e5 banen i stor stil. Og mange var interesseret i at hj\u00e6lpe, fort\u00e6ller Erik.<\/p>\n Og eksemplerne er talrige:<\/p>\n \u2013 En overgang sejlede vi gratis med Molslinjen. At vi flyttede til Ebeltoft, hvor vi bor nu, var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 p\u00e5 grund af byens placering midt i Danmark. Landets dav\u00e6rende forsvarschef gav os i \u00f8vrigt lov til at overnatte gratis p\u00e5 samtlige kaserner inklusive de nedlagte. Danske Bank gav os kontorlokaler p\u00e5 s\u00e6rdeles fordelagtige, n\u00e6sten omkostningsfri betingelser. Og i en periode p\u00e5 fem \u00e5r n\u00e5ede jeg at k\u00f8re i 10 forskellige, spritnye sponsorbiler fra Skoda, siger Erik.<\/p>\n Fonden hedder nu Make-A-Wish Danmark og er en dansk filial af den amerikanske organisation. Erik er blevet folkepensionist og blev for 10 \u00e5r siden udn\u00e6vnt til \u00e6resmedlem af organisationen samt kontingentfri p\u00e5 livstid.<\/p>\n \u2013 Og s\u00e5 er jeg selvsagt fortsat frivillig og kan blive bedt om at hj\u00e6lpe med at opfylde et \u00f8nske her i omr\u00e5det, hvis det bliver aktuelt. Fonden har rundet de 2.000 opfyldte \u00f8nsker, og jeg h\u00e5ber, det bliver til mange, mange flere. Jeg br\u00e6nder jo stadig for mit hjertebarn, siger Erik Buus.<\/p>\n Nordjyske 05-03-2003<\/p>\n Sofie fra Torrild har f\u00e5et en hundehvalp, Camilla fra Fredensborg en hest. Dennis fra Randers har f\u00e5et en elektrisk bil og Martin fra Hurup Thy en specialbygget tandem. Lars fra Odense har m\u00f8dt fodboldlandsholdet, og ialt har n\u00e6sten 100 b\u00f8rn og unge fra hele landet f\u00e5et deres h\u00f8jeste \u00f8nske opfyldt siden \u00d8nskefonden blev dannet i 1999. Andre 100 b\u00f8rn og unge st\u00e5r p\u00e5 venteliste til at f\u00e5 et \u00f8nske opfyldt, og folkene bag \u00d8nskefonden, h\u00e5ber at det lykkes for hver og \u00e9n. Men det er sket, at et barn er d\u00f8dt lige f\u00f8r et \u00f8nske skulle opfyldes. – Det er tr\u00e6ls, men det er en del af arbejdet. Det er livet p\u00e5 godt og ondt, konstaterer Erik Buus, initiativtager til og formand for \u00d8nskefonden. T\u00e5rerne l\u00f8ber <\/b>Erik Buus bruger stort set al sin tid p\u00e5 \u00d8nskefonden, og det samme g\u00f8r hans kone, Birgitte, der ikke i samme grad l\u00e6gger l\u00e5g p\u00e5 sine f\u00f8lelser. – Jeg kan klare det, n\u00e5r vi er ude hos b\u00f8rnene, men n\u00e5r vi ude i bilen igen, g\u00e5r der ikke fem minutter f\u00f8r t\u00e5rerne l\u00f8ber. S\u00e5dan er det for os alle, selv efter s\u00e5 mange b\u00f8rn. Men heldigvis er man st\u00e6rk s\u00e5 l\u00e6nge man er midt i det, fort\u00e6ller hun. – Vi er n\u00f8dt til at sige til vores folk, at n\u00e5r et \u00f8nske er opfyldt, skal de afslutte forbindelsen med familien, ellers bliver de tossede i hovedet. De kan ikke holde til det, hvis de skal g\u00e5 og bekymre sig om hvert enkelt barn. Det er sv\u00e6rt, men man er n\u00f8dt til at tr\u00e6kke gardinet ned. Man skal se det som et stykke arbejde, selv om det er frivilligt, fastsl\u00e5r Erik Buus. Birgitte og Erik Buus har selv to b\u00f8rn og tre b\u00f8rneb\u00f8rn, som alle er sunde og raske. De er imponerede af de syge b\u00f8rn og unge, de kommer i kontakt med. – Mange af de her b\u00f8rn tager deres sygdom med oph\u00f8jet ro. Hvad vi ikke kunne l\u00e6re af de b\u00f8rn… Vi har opfordret tv til at lave en udsendelse om dem, men tv-stationerne vil \u00e5benbart kun fort\u00e6lle om kr\u00e6ftsyge b\u00f8rn.<\/p>\n Bagsiden af medaljen<\/b><\/p>\n Oplevelserne med \u00d8nskefonden er berigende for de frivillige, men medaljen har en bagside. – Nogle kr\u00e6ver bare ind, og tager det som en selvf\u00f8lge, at de kan f\u00e5 hvad de peger p\u00e5. Deres \u00f8nsker er helt urimelige og det viser sig som regel, at det mere er for\u00e6ldrenes end b\u00f8rnenes \u00f8nske. Det er ikke meningen, og hvis vi f\u00e5r en fornemmelse af, at vi bliver udnyttet, stopper vi, fort\u00e6ller Erik Buus. Ellers er der i princippet ingen regler for, hvad b\u00f8rnene m\u00e5 \u00f8nske sig. – Der er ingen \u00f8konomisk gr\u00e6nse. Det er kun b\u00f8rnenes fantasi der s\u00e6tter gr\u00e6nsen. Som udgangspunkt. For vi kan v\u00e6re n\u00f8dt til at s\u00e6tte en gr\u00e6nse. Men det afg\u00f8rende er, at det er barnets og ikke for\u00e6ldrenes \u00f8nske, der opfyldes. Dyre \u00f8nsker bruger vi dog lidt tid p\u00e5 at skaffe sponsorer til, s\u00e5 vi kan f\u00e5 dem ned i pris. Vi kan jo opfylde fem \u00f8nsker for andre b\u00f8rn, der venter, for det det koster, hvis et barn skal i Disneyland med sin familie, p\u00e5peger Erik Buus. N\u00e5r \u00d8nskefonden f\u00e5r en henvendelse fra p\u00e5r\u00f8rende til et sygt barn, beder de om en l\u00e6geerkl\u00e6ring og tre \u00f8nsker. \u00c9t af de hyppigste \u00f8nsker er en computer. – Det kan man godt undre sig over, n\u00e5r man ved at kommunerne er forpligtet til at give et barn en computer, hvis det er n\u00f8dvendigt for at barnet kan f\u00f8lge med i skolen, siger Erik Buus. Skraber penge ind<\/b>Erik Buus er langt fra med til opfyldelsen af alle \u00f8nskerne. Derimod k\u00f8rer han landet tyndt i \u00d8nskefondens r\u00f8de sponsorbil for at oplyse om \u00d8nskefonden og skrabe penge ind, s\u00e5 endnu flere \u00f8nsker kan opfyldes. Listen over bidragydere vokser stille og roligt, og t\u00e6ller b\u00e5de fonde, loger, virksomheder, fagforeninger og private, fra 2.b. p\u00e5 Br\u00f8nderslev Gymnasium 2002 til Rollo & King. Hidtil st\u00f8rste bidragyder er standup’eren og Jeopardy-v\u00e6rten Lasse Rimmer, der vandt en kvart mio. kr. i “Hvem vil v\u00e6re million\u00e6r” og donerede pengene til \u00d8nskefonden. Et andet, m\u00e5ske stort bel\u00f8b er p\u00e5 vej til \u00d8nskefonden fra Vejle. – Tre Odd Fellow loger p\u00e5 Vejlekanten har henvendt sig for at h\u00f8re om de m\u00e5tte arrangere en gallakoncert til fordel for \u00d8nskefonden. En tidligere velg\u00f8renhedskoncert i Vejle indbragte en anden organisation 150.000 kr., fort\u00e6ller Erik Buus. Koncerten finder sted 13. april i Musikteatret i Vejle og har Jesper Lundgaard, Kim Sj\u00f6gren, Swing Sisters m.fl. p\u00e5 plakaten. Nemmere og nemmere <\/b>– Det bliver nemmere og nemmere at finde sponsorer i takt med at vi bliver mere kendte. Og folk kan se at vi bruger minimum 85 procent p\u00e5 \u00f8nskerne. Vi har ingen udgifter til kontorhold, fordi jeg l\u00e6gger mit eget hus og min egen computer til, forklarer Erik Buus. Hans indsats for \u00d8nskefonden indbragte ham Veritasfondens pris for ekstraordin\u00e6r humanit\u00e6r indsats i 2001. Ikke desto mindre oplever han af og til, at folk i lokalomr\u00e5det ser lidt sk\u00e6vt til ham. – Mange tror vi f\u00e5r en god l\u00f8n, men det hele er frivilligt, forsikrer han. Erik og Birgitte Buus lever af overgangsydelse.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u00d8nskefonden blev deres livsv\u00e6rk: M\u00e5 flere \u00f8nsker bliver opfyldt! Kilde: Familiejournalen april 2021 – af Johan Isbrand En gribende tv-film inspirerede Erik Buus til at stifte \u00d8nskefonden, som nu hedder Make-A-Wish Danmark. Han og hustruen Birgitte knoklede og satte selv penge til, for at alvorligt syge b\u00f8rn kunne f\u00e5 deres st\u00f8rste \u00f8nsker opfyldt. Og … L\u00e6s videre “\u00d8nskefonden blev deres livsv\u00e6rk – oprettet i Vrensted i 1999”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-34306","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/34306","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=34306"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/34306\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":34322,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/34306\/revisions\/34322"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=34306"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=34306"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=34306"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Gavmilde sponsorer<\/h2>\n
<\/p>\nEt \u00f8nske opfyldes<\/h2>\n