{"id":33733,"date":"2021-01-16T18:09:25","date_gmt":"2021-01-16T17:09:25","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=33733"},"modified":"2024-09-27T15:06:17","modified_gmt":"2024-09-27T13:06:17","slug":"russiske-krigsfanger-de-berusede-russere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=33733","title":{"rendered":"Russiske krigsfanger – De berusede russere kom p\u00e5 et u\u00f8nsket bes\u00f8g"},"content":{"rendered":"

Russiske krigsfanger – Et u\u00f8nsket bes\u00f8g<\/h2>\n

hos Anne og Chr. J\u00e6gerum i Gammel Ingstrup, som senere flyttede til Vrensted og overtog en st\u00f8rre ejendom \u201dS\u00f8ndermarken\u201d p\u00e5 Kongsengene 42, Vrensted<\/p>\n

\"\"
Anne og Chr. J\u00e6gerum, foto 1959<\/figcaption><\/figure>\n

Skrevet af Lisbet Thorendahl og udgivet p\u00e5 Nettet under V.Hjermitslev info<\/em><\/p>\n

Hun skriver:<\/em><\/p>\n

Denne historie tager udgangspunkt i erindringer, nedskrevet af<\/em>
\nAnne og Christian J\u00e6gerum, Hasselvej 5, L\u00f8kken. Den del af<\/em>
\nhistorien, der foreg\u00e5r i Vester Hjermitslev er baseret p\u00e5 en mundtlig<\/em>
\nberetning fra S\u00f8ren Poulsen Stride, Bl\u00e6sh\u00f8jvej 59, V. Hjermitslev.<\/em><\/p>\n

Christian J\u00e6gerum er f\u00f8dt i 1917 i Gammel Ingstrup p\u00e5 en g\u00e5rd,
\nder i \u00e6ldre skrifter er ben\u00e6vnt som \u201dIngstrup Ager\u201d. Christians
\nfor\u00e6ldre var Anne Kirstine f. Hansen og Peder Christiansen
\nJ\u00e6gerum.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Chr. J\u00e6gerums hjem i Gl. Ingstrup<\/em><\/p>\n

Anne J\u00e6gerum er f\u00f8dt i 1919 p\u00e5 Sigensgaard i F\u00e5rup. Hendes
\nfor\u00e6ldre var Ane Marie f. Gj\u00f8l og Valdemar Senius Aagaard.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Anne J\u00e6gerums hjem i Faarup<\/em><\/p>\n

Tre dage efter at Anne og Christian J\u00e6gerums datter Kirsten blev
\nf\u00f8dt den 10. april 1945, fik parret, der boede p\u00e5 ejendommen
\nEngbo i Gl. Ingstrup, et u\u00f8nsket og ubehageligt bes\u00f8g af nogle
\nberusede russiske krigsfanger, der kom fra russerlejren i Vester
\nHjermitslev.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Ejendommen Engbo i Gl. Ingstrup<\/em><\/p>\n

I den sidste del af Anden Verdenskrig var der i Vester Hjermitslev
\nen lejr for russiske krigsfanger. Disse havde efter at v\u00e6re
\ntilfangetagne af tyskerne valgt at g\u00e5 i tysk krigstjeneste for at redde
\nlivet. S\u00f8ren Poulsen Stride har f\u00f8lgende udsagn om dem: \u201dDet var
\net trist liv for dem. De var krigsfanger fra Rusland – og s\u00e5 havde de
\nfor at redde livet valgt at hj\u00e6lpe fjenden, den tyske v\u00e6rnemagt.
\nDet havde de jo ingen som helst interesse i. S\u00e5 de dulmede
\nsmerten ved at drikke alt, hvad de kunne f\u00e5 fat i – ja, selv brillantine
\nog skosv\u00e6rte indtog de p\u00e5 grund af den smule spiritus, der var
\nheri.\u201d
\nDen tyske v\u00e6rnemagt havde i de sidste krigs\u00e5r beslaglagt Vester
\nHjermitslev Afholdshotel og bygget barakker til de menige soldater
\nog deres heste og vogne langs den nuv\u00e6rende Erantisvej, dengang
\nkaldet Barakvejen. Her har russernes barak antagelig ogs\u00e5 ligget.
\nTre \u00e5r f\u00f8r de begivenheder, der her vil blive berettet om, var Anne
\nog Christian J\u00e6gerum blevet gift og havde k\u00f8bt det to \u00e5r gamle
\nstatshusmandsbrug, Engbo, beliggende i Gl. Ingstrup ikke s\u00e5 langt
\nfra Christians f\u00f8deg\u00e5rd. Det var dengang meningen, at Christian
\nsom den \u00e6ldste s\u00f8n p\u00e5 et senere tidspunkt skulle overtage
\nhjemmet. Men da det i stedet blev Christians yngre bror, Hans
\nJ\u00e6gerum, der overtog f\u00f8deg\u00e5rden, k\u00f8bte Anne og Christian i 1947
\nen g\u00e5rd, S\u00f8ndermarken, i Vrensted sogn. Her boede de, indtil de
\nsom pensionister i 1984 flytter til L\u00f8kken.
\nI de sidste krigs\u00e5r havde Anne og Christian J\u00e6gerum set en del til
\nde tyske soldater, selvom deres ejendom, Engbo, l\u00e5 helt ude i det
\nsyd\u00f8stlige hj\u00f8rne af Ingstrup sogn ud mod banen og Ingstrup s\u00f8.
\nDels kom der herud enkelte af tyskerne, der med deres kraftige
\ngev\u00e6rer drev lidt jagt p\u00e5 fuglene omkring s\u00f8en, og dels var der fire
\nsoldater fra bes\u00e6ttelsesmagten, der dagligt dukkede op hos Anne
\nog Christian, n\u00e5r de malkede om morgenen. De kom og kikkede ind
\naf staldd\u00f8ren og sagde: \u201dRadio\u201d, og derefter tog de hver en kop
\nnymalket m\u00e6lk og gik uden at sp\u00f8rge om lov ind i stuen, t\u00e6ndte
\nradioen og fandt et program fra Odessa i Rusland, hvor de –
\nantagelig p\u00e5 tysk – kunne h\u00f8re krigsnyheder. – Den f\u00f8lgende
\nhistorie handler ikke om de tyske soldater, men om de russiske
\nkrigsfanger fra lejren i Hjermitslev.
\n\u201dDen 10. april 1945 blev for os en m\u00e6rkedag for livet\u201d, fort\u00e6ller
\nAnne J\u00e6gerum, \u201djeg l\u00e5 i barselsseng efter vores datter var f\u00f8dt tre
\ndage tidligere. Vi havde vores m\u00f8dre og min broder Karl Aagaard
\nog hans kone Anna p\u00e5 barselsbes\u00f8g. Netop den dag kom to st\u00e6rkt
\nberusede russere og ville tiltvinge sig adgang til huset.\u201d<\/p>\n

\"\"
\nAnne og Christian J\u00e6gerum, et billede fra tiden, hvor h\u00e6ndelsen,<\/em>
\nder her berettes om, fandt sted<\/em>.<\/p>\n

Historien om de berusede russere<\/strong>
\ntog sin begyndelse i V. Hjermitslev og fort\u00e6lles af S\u00f8ren Poulsen
\nStride:<\/p>\n

\u201dDet var ved middagstid. Jeg var ved at give k\u00f8erne roer, da
\njeg h\u00f8rte gev\u00e6rskud ude p\u00e5 landevejen. Her kom to russere
\ng\u00e5ende ad vejen fra Hjermitslev. De snakkede, grinede og sk\u00f8d op i
\nluften \u2013 de var rigtig i hopla. L\u00e6ngere vestp\u00e5 gik de ind i huset til
\nmurer Christian Larsen, kaldet Christen Lassen, (Bl\u00e6sh\u00f8jvej 76) for
\nat skaffe sig spiritus og tobak. Christen Lassen l\u00e5 p\u00e5 sofaen, og
\nhans bette b\u00f8rns t\u00f8j var h\u00e6ngt til t\u00f8rre ved kakkelovnen. Da
\nrusserne stilede hen mod b\u00f8rnet\u00f8jet, de havde m\u00e5ske selv sm\u00e5b\u00f8rn
\ni Rusland, r\u00e5bte Christen Lassen og for op fra sofaen: \u201dDet ma I sgu
\nintj ta\u2019.\u201d Den ene russer rettede nu gev\u00e6ret mod Christen Lassen,
\nmen han smuttede ud i k\u00f8kkenet, bag om huset og over til naboen,
\nJens Vestenb\u00e6k (Bl\u00e6sh\u00f8jvej 80). Russerne var bag ham, og idet
\nhan sprang ind i bryggerset hos naboen, sk\u00f8d russerne en kugle
\nefter ham. Christen Lassen, der var en god fort\u00e6ller, berettede om
\nskudepisoden p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: \u201d- og idet a sprang, da sk\u00e5 de. A
\nsvang, men kuglen dej bl\u00f8v ve lige uk. Det var min redning!\u201d Efter
\nden episode opgav russerne og begav sig ud over markerne og
\nnordover Tovland (Bl\u00e6sh\u00f8jvej 70) mod Gl. Ingstrup. \u2013 \u201dEt stykke
\ntid efter,\u201d fort\u00e6ller S\u00f8ren Poulsen Stride videre, \u201dkom Christen
\nLassen cyklende i sivsko og uden noget p\u00e5 hovedet, hvilket var
\nus\u00e6dvanligt for ham. Han k\u00f8rte st\u00e6rkt. Han skulle ned til
\nsognefoged Thomas Chren og melde overfaldet.\u201d
\nEfter vandringen fra V. Hjermitslev n\u00e6rmer russerne sig nu
\nejendommen Engbo i Gl. Ingstrup, og her er det Christian
\nJ\u00e6gerum, der forts\u00e6tter historien: \u201dVi havde en del fremmede den
\ndag p\u00e5 grund af, at vores datter var kommet til verden,\u201d fort\u00e6ller
\nChristian J\u00e6gerum. \u201dDet var begge bedstem\u00f8drene og herforuden
\nmin kones bror, Karl Aagaard, og hans kone Anna, og derforuden
\nen hj\u00e6lpekone. Pludselig mens Karl og mig stod ude i g\u00e5rden, h\u00f8rte
\nvi skyderi oppe ved naboen. Vi s\u00e5 nu to soldater komme l\u00f8bende
\nned ad vejen til os. De r\u00e5bte og skreg og den ene svingede med et
\ngev\u00e6r. Jeg sagde til Karl, at vi nok hellere m\u00e5tte se at komme ind.
\nVi l\u00e5ste d\u00f8ren for dem og rullede gardinerne ned. Det var ikke
\nmeningen, at de skulle ind, og vi var nu parate til, hvad der m\u00e5tte
\nske. F\u00f8rst blev russerne helt desperate, da de opdagede, at de ikke
\nkunne komme ind. De begyndte at ruske i d\u00f8ren, de l\u00f8b rundt om
\nhuset og r\u00e5bte, og s\u00e5 pr\u00f8vede de p\u00e5 at skr\u00e6mme os ved at skyde
\nnogle skud op i luften. Pludselig h\u00f8rte jeg et brag. Det var vinduet i
\nspisekammeret, der blev sl\u00e5et ind. Den ene russer kom ind i huset
\nad den vej. Jeg pr\u00f8vede at holde ham ude i k\u00f8kkenet og stod derfor
\nmed ryggen mod d\u00f8ren og havde godt fat i d\u00f8rgrebet. Da lyder der
\net m\u00e6gtigt brag, og det g\u00f8r meget ondt i min ryg. Jeg troede, at
\nhan havde skudt, men det viste sig, at det var gev\u00e6rkolben, han
\nhavde sl\u00e5et igennem en 10 mm d\u00f8rfyldning og ind i ryggen p\u00e5 mig.
\nEndnu engang pr\u00f8vede jeg at standse ham, s\u00e5 han ikke skulle
\nkomme ind i sovev\u00e6relset, men idet jeg sprang hen til
\nsovekammerd\u00f8ren, fik jeg en kugle op igennem mit h\u00e5r i nakken.
\nKalk og puds faldt ned. Kuglen gik igennem loftet og tog en kvart
\ntagsten med sig ud. N\u00e5, men da han s\u00e5 havde givet mig denne lille
\nadvarsel, skubbede han mig brutalt til side og tog et nyt ladegreb
\np\u00e5 gev\u00e6ret og sigtede. Der var ikke andet for, end at lade ham f\u00e5
\nadgang til hele huset. Han kom nu ind i sovev\u00e6relset og gik rundt
\nmed gev\u00e6ret i skudklar position og sigtede p\u00e5 alle kvinderne, der
\nvar samlet her. De blev meget bange, skreg og kravlede i d\u00e6kning
\nbag sengen. I mellemtiden var den anden russer ogs\u00e5 kommet ind i
\nhuset. Han havde sparket den lange rude i yderd\u00f8ren itu og l\u00e5st
\nd\u00f8ren op, men v\u00e6ret s\u00e5 uheldig, at han havde sk\u00e5ret sig meget
\nslemt i armen.\u201d<\/p>\n

Anne J\u00e6gerum overtager nu beretningen:<\/strong><\/p>\n

\u201dRusserne var meget p\u00e5virkede af spiritus, og efter megen ballade og skyderi kom denene ind i sovekammeret. Han var helt vild og pegede p\u00e5 os med sit skarpladte gev\u00e6r. Vi var bange, og begge vore m\u00f8dre reagerede
\nmeget voldsomt. For at russeren kunne falde lidt til ro, satte jeg
\nmig op i sengen og rakte ham mit dyrebare barn. Jeg kunne ikke
\nvide, hvad han ville g\u00f8re ved barnet, men jeg t\u00e6nkte, at det ville
\nberolige ham. Russeren tog barnet, knugede det ind til sig, gr\u00e6d og
\nkyssede det igen og igen. Det var en gribende oplevelse. Men han
\nfaldt til ro. Samtidigt kom den anden russer ind. Han viste mig sin
\narm. Han havde sk\u00e5ret sig p\u00e5 rudeglasset, da han br\u00f8d ind i huset,
\nog det bl\u00f8dte meget fra s\u00e5ret. Jeg tog hans h\u00e5nd, holdt den lidt og
\npr\u00f8vede ligeledes p\u00e5 at f\u00e5 ham til at blive rolig. Jeg fandt et
\nnavlebind og forbandt hans arm. Da det var gjort, rakte den anden
\nrusser mig barnet tilbage og tog omkring kammeraten og fik ham
\nmed ud.
\nI sovev\u00e6relset gr\u00e6d vi alle sammen. Min mor bad en b\u00f8n og
\ntakkede Vor Herre for, at han havde sparet vores liv. Jeg knugede
\nmit barn ind til mig og vaskede hendes lille mund, som soldaten
\nhavde kysset.\u201d
\n\u201dMen uden for sovev\u00e6relset begyndte spektaklerne p\u00e5 ny\u201d,
\nfort\u00e6ller Christian J\u00e6gerum. \u201dRusserne forlangte cigaretter og
\ntobak, og de begyndte at lede efter spiritus overalt. Ham med
\ngev\u00e6ret gik nu igennem hele huset for at finde noget, der kunne
\ndrikkes. Vi havde dengang ikke spiritus i huset. Han blev rasende
\nover dette og gik ned i k\u00e6lderen, hvor vi havde en hel masse glas
\nmed henkogt k\u00f8d og glas med syltet\u00f8j. Her tog han gev\u00e6rkolben
\nog slog alt i stykker. Derefter fortsatte han op p\u00e5 loftet, hvor han
\nunders\u00f8gte v\u00e6relset, men uden at finde, hvad han s\u00f8gte.
\nS\u00e5 blev de igen lidt n\u00e6rg\u00e5ende. Karl og mig stod i bryggerset, og
\nrusseren med den forbundne arm begyndte at sl\u00e5 Karl p\u00e5 siden af
\nhovedet, imens stod den anden med gev\u00e6ret i skudklar stilling.
\nMens det skete, fik jeg ud af vinduet \u00f8je p\u00e5 sognefogeden fra V.
\nHj., Thomas Chren, der kom sammen med en tysk feltgendarm. Jeg
\nr\u00e5bte h\u00f8jt: \u201dS\u00e5, – nu kommer tyskerne!\u201d S\u00e5 blev russerne helt
\ntossede og ville ud, men de kunne ikke komme ud af
\nbryggersd\u00f8ren, for det var s\u00e5 uheldigt, at da de sparkede p\u00e5 d\u00f8ren
\nfor at komme ind, var n\u00f8glen faldet ud og r\u00f8get langt ind under
\nbryggersbordet, hvor vi til sidst fandt den. Russeren med gev\u00e6ret
\nkom f\u00f8rst ud og l\u00f8b \u00f8sten om kostalden. Sognefogeden ville fange
\nham og l\u00f8b den anden vej rundt og var t\u00e6t p\u00e5 ham, men da
\nrusseren begynde at h\u00e6ve gev\u00e6ret, l\u00f8b sognefogeden, alt hvad
\nhan kunne for at komme i d\u00e6kning bag laden. Russeren fortsatte
\n\u00f8ster ud i marken, hvor jeg kunne f\u00f8lge ham med \u00f8jnene, og s\u00e5
\nham til sidst ligge i en stor tue og sparke i jorden. Den anden
\nrusser, ham med den forsk\u00e5rne arm, lod sig tage straks.\u201d
\n\u201dSenere p\u00e5 dagen, da vi var blevet ene, gik vi og t\u00e6nkte p\u00e5, at vi
\nvar sluppet helskindet igennem oplevelsen\u201d, fort\u00e6ller Christian
\nJ\u00e6gerum. \u201dVi pr\u00f8vede p\u00e5 at f\u00e5 det hele p\u00e5 afstand, og jeg sp\u00e6ndte
\nden lille brune hest for og k\u00f8rte op til Ingstrup by for at k\u00f8be nyt
\nglas til d\u00f8r og vinduer. Mens jeg var der, blev der ringet efter mig
\nfra vores nabo, Kristian \u00d8stergaard. Han oplyste, at der var kommet
\nnogle tyskere, der ville have mig i forh\u00f8r. Jeg k\u00f8rte selvf\u00f8lgelig
\nhjem alt hvad remme og t\u00f8jr kunne holde. Der var tre kilometer. Da
\njeg kom hjem, stod der p\u00e5 g\u00e5rdspladsen syv tyskere i en rundkreds
\nhver med deres livrem i h\u00e5nden. I midten havde de russeren, der
\nhavde haft gev\u00e6ret. Hver gang han dinglede hen mod en af
\ntyskerne, fik han et slag med livremmen med sp\u00e6ndet yderst. – Nu
\nkom turen s\u00e5 til mig. Tyskerne havde en hel del sp\u00f8rgsm\u00e5l, som jeg
\nskulle besvare, og det foregik med boghandleren fra V. Hjermitslev
\nsom tolk. Det viste sig, at der var noget, som var meget uheldigt.
\nRusserne havde sagt til tyskerne, at jeg havde sk\u00e5ret den ene i
\narmen med min kniv, og de ville derfor have min kniv unders\u00f8gt.
\nDa jeg samme dag om formiddagen havde slagtet en kalv, var der
\nblod p\u00e5 kniven. Jeg forklarede s\u00e5, hvordan russeren havde sk\u00e5ret
\nsig p\u00e5 glasset, da han br\u00f8d ind gennem d\u00f8ren. Det viste sig ogs\u00e5,
\nat russerne havde fortalt tyskerne, at jeg havde sagt, at tyskerne
\nvar noget pak, og at russerne var i orden. – N\u00e5, men endelig tog de
\naf sted igen.
\nN\u00e6ste dag kom tyskerne atter p\u00e5 bes\u00f8g. Denne gang sammen med
\nen af deres meget h\u00f8jtst\u00e5ende befalingsm\u00e6nd i flot uniform med
\nen hel masse \u201dsnore\u201d p\u00e5. Han havde en skriver med, s\u00e5 alt kunne
\nf\u00f8res ind i en bog. Der var ogs\u00e5 en kvindelig tolk med, en dansk
\npige i lange st\u00f8vler og godt malet i ansigtet. Sognefogeden fra V.
\nHjermitslev var der ogs\u00e5. De begyndte s\u00e5 forfra med et nyt forh\u00f8r
\nog endte med at sp\u00f8rge os om, hvor meget vi skulle have for alt
\ndet, der var sl\u00e5et i stykker. Efter at vi havde regnet lidt p\u00e5 det, kom
\nvi frem til det meget lille bel\u00f8b p\u00e5 65 kroner.\u201d<\/p>\n

Anne J\u00e6gerum afslutter beretningen:<\/strong><\/p>\n

\u201dNu halvtreds \u00e5r efter f\u00e5r jeg
\nkuldegysninger og bankende hjerte ved at berette om den dag –
\nden 10. april 1945 – som jeg aldrig glemmer.
\nInden tyskerne gik efter deres sidste bes\u00f8g, kom den tyske
\nbefalingsmand ind i sovev\u00e6relset og spurgte mig, hvilken straf jeg
\n\u00f8nskede, de russiske soldater skulle have.<\/p>\n

Jeg svarede tyskeren, at mit \u00f8nske var, om de ville spare deres liv, s\u00e5 de kunne komme hjem til deres familier i Rusland.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Russiske krigsfanger – Et u\u00f8nsket bes\u00f8g hos Anne og Chr. J\u00e6gerum i Gammel Ingstrup, som senere flyttede til Vrensted og overtog en st\u00f8rre ejendom \u201dS\u00f8ndermarken\u201d p\u00e5 Kongsengene 42, Vrensted Skrevet af Lisbet Thorendahl og udgivet p\u00e5 Nettet under V.Hjermitslev info Hun skriver: Denne historie tager udgangspunkt i erindringer, nedskrevet af Anne og Christian J\u00e6gerum, Hasselvej … L\u00e6s videre “Russiske krigsfanger – De berusede russere kom p\u00e5 et u\u00f8nsket bes\u00f8g”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[66,6],"tags":[],"class_list":["post-33733","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historier-fra-vendsyssel","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/33733","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=33733"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/33733\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46283,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/33733\/revisions\/46283"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=33733"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=33733"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=33733"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}