{"id":33678,"date":"2020-08-13T10:30:04","date_gmt":"2020-08-13T08:30:04","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=33678"},"modified":"2021-02-10T20:23:03","modified_gmt":"2021-02-10T19:23:03","slug":"mit-liv-paa-de-store-verdenshave","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/mit-liv-paa-de-store-verdenshave\/","title":{"rendered":"Mit liv p\u00e5 de store verdenshave – Palle Nielsen f\u00f8dt i Vrensted"},"content":{"rendered":"

Mit liv p\u00e5 de store verdenshave<\/h1>\n

\"\"<\/p>\n

Palle Nielsen, Faddersb\u00f8l. Han sejlede i 30 \u00e5r, f\u00f8rst som maskinist, siden om navigat\u00f8r i coastere, forsyningsskibe m.v. Efteruddannet p\u00e5 S\u00f8mandsskolen i Svendborg og var i S\u00f8v\u00e6rnet i 10 \u00e5r, b\u00e5de over og under vandet i 6-7 \u00e5r.<\/h6>\n

Jeg hedder Palle Nielsen, er f\u00f8dt i Vrensted i 1952, ude p\u00e5
\nK\u00e6ret sydvest for g\u00e5rden Bagterp mellem Vrensted og L\u00f8kken.<\/p>\n

Vi boede ved min farfar og farmor til jeg var 5 \u00e5r, farfar og farmor
\nhavde hver is\u00e6r v\u00e6ret gift, farmors mand druknede, der var 5
\nb\u00f8rn, farfar havde ogs\u00e5 b\u00f8rn fra et tidligere \u00e6gteskab, de fik nogle
\nsammen bl.a. min far Gunner Nielsen, de fiskede fra L\u00f8kken.<\/p>\n

Mor arbejde p\u00e5 et af hotellerne i L\u00f8kken, der var ikke meget tilovers til
\nlivet, vi fik fisk morgen middag og aften, det var kun s\u00f8ndag, der
\nkom andet p\u00e5 bordet, efter vi havde v\u00e6ret i kirke i Vrensted, de var
\ni kirke hver s\u00f8ndag.\u00a0 Da de blev gamle solgte de huset og flyttede op
\nved siden af bageren i Vrensted, sammen med fars bror Henry og
\nhans kone Grethe, ja lidt minder.<\/p>\n

Billedet herunder er fra mit hjem sydvest for Bagterp.<\/p>\n

\"\"
Farmor og farfar Helga og Niels Nielsen i midten, tv. Ole th. Min mor mig Palle og min bror Povl, billede fra 1956<\/figcaption><\/figure>\n

Vi boede p\u00e5 K\u00e6ret sydvest for g\u00e5rden Bagterp mellem Vrensted og
\nL\u00f8kken, min far var fisker det var farfar ogs\u00e5. Farfar og farmor
\nhavde begge b\u00f8rn med i \u00e6gteskabet, tilsammen 13 b\u00f8rn, og det
\nvar et ret barsk liv de f\u00f8rte. Farfar og min far var meget p\u00e5 s\u00f8en,
\ndet skulle v\u00e6re barsk vejr f\u00f8r de m\u00e5tte blive inde. Havet som ogs\u00e5
\ntog mange gode s\u00f8folk p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5, var en farlig arbejdsplads. Der
\nvar mange b\u00f8rn der ikke s\u00e5 deres far komme hjem fra havet, og
\nhvor moren m\u00e5tte gifte sig med en ny mand bare for at overleve.
\nDet var jo en tid hvor den offentlige hj\u00e6lp ikke fandtes og hvor det
\nat have et arbejde var guld v\u00e6rd. Det var i efterkrigs\u00e5rene, man
\nhavde ikke de store muligheder som arbejder og viste chancen sig
\nfor at f\u00e5 et arbejde, m\u00e5tte man mange gange gribe den.
\nMin mor arbejdede p\u00e5 et af hotellerne i L\u00f8kken, som jo ogs\u00e5 var et
\nferieparadis for de velstillede, vi boede i en lille lejlighed ved mine
\nbedstefor\u00e6ldres ejendom, tror nok at far kunne se, at de havde nok med at
\nskaffe f\u00f8den selv, vi fik fisk til hvert m\u00e5ltid, det var kun om
\ns\u00f8ndagen, at der var noget andet.<\/p>\n

Jeg kan huske, at n\u00e5r vi var i\u00a0 Vrensted kirke om s\u00f8ndagen, var den var altid helt fuld af mennesker. Det var et meget religi\u00f8st samfund deroppe, man var meget troende i den tid. Jeg husker ogs\u00e5, at far var farmors
\nk\u00e6led\u00e6gge, n\u00e5r de andre br\u00f8dre drillede ham, blandede farmor sig
\naltid.
\nDa jeg blev 4 \u00e5r, flyttede vi til Kerteminde, hvor far fik arbejde p\u00e5
\nen stor g\u00e5rd i n\u00e6rheden, det var en dejlig barndom dernede \u2013 vi 4
\ndrenge legede i skoven og p\u00e5 den forbudte klint, der var s\u00e5 mange
\nhuller med dybt vand og sumpet, men vi kendte det jo, i dag er det
\nmeste af klinten styrtet i vandet dernede, der kunne vi sidde i
\ntimevis og se p\u00e5 skibene ude i bugten.<\/p>\n

Jeg har sejlet til s\u00f8s fra sm\u00e5 skibe til st\u00f8rre i 60-70-80erne med
\nudgangspunkt fra Svendborg. Med ophold p\u00e5 S\u00f8mandsh\u00f8jskolen,
\nhvor man fik en god grundl\u00e6ggende uddannelse som ballast til min
\nallerede kunnen. At kunne beg\u00e5 sig p\u00e5 havet, og med respekt netop
\nfor dette i al slags vejr – med gode venner og kolleger. Jeg vil
\nfort\u00e6lle om de skibe jeg sejlede p\u00e5, og mit virke efter jeg gik i land,
\nh\u00e5ber det vil v\u00e6re med til at fort\u00e6lle lidt om livet til s\u00f8s, da der var
\nmange s\u00f8folk p\u00e5 Danske skibe.<\/p>\n

\"\"
Palle – den unge s\u00f8mand<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Palle – ordner noget garn<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \u00a0\u00a0\"\"\"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

F\u00e6rgemanden: S\u00f8m\u00e6nd har en \u00f8rering af guld, den skal han bruge
\nn\u00e5r han skal ud p\u00e5 den sidste tur med f\u00e6rgemanden, derfor er det
\ngodt, hvis man har k\u00f8bt den overs\u00f8s, at f\u00e5 den vurderet, ellers
\nkommer man ikke med, hvis det er \u201dNyrenberg kram\u201d, og s\u00e5 skal
\nman tilbringe intetheden sammen med Redere, Toldere,
\nEmbedsm\u00e6nd og Skibshandlere, s\u00e5 kan man v\u00e6re heldig at komme
\nmed, hvis man kan en god s\u00f8mandshistorie.
\nGerda Priva mit f\u00f8rste skib efter s\u00f8mandsskolen, nyudkl\u00e6kket
\ns\u00f8mand, f\u00e6rgen fra Bagenkop til Kiel, for at m\u00f8nstre i
\nKielerkanalen, efter ankomst til Kiel og med en god appetit, finder
\njeg en lille s\u00f8mandsknejpe, bestiller mad hos damen, hvorefter hun
\nsigen, Wass wollen sie trinken?, ja ja nu er man s\u00f8mand, hvortil jeg
\nsiger Beer og hun henter mad og en cola, ja ja man starter ikke et
\ns\u00f8mands liv ved at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 at hun havde h\u00f8rt forkert,
\nn\u00e5 men s\u00e5 kommer damperen, jeg skal med som messedreng og
\nhvis der er tid tilovers s\u00e5 p\u00e5 d\u00e6kket, vi sejler Leningrad – London
\nmed tr\u00e6 , derefter tom til Leningrad, her var vi p\u00e5 bes\u00f8g i
\nsommerpaladset og i cirkus, s\u00e5 flot, heroppe kunne man s\u00e6lge
\nnylonskjorter til en god pris, n\u00e5r man sejlede forbi Bornholm kunne
\nman k\u00f8be friskfanget laks for lidt sprut og cigaretter, sk\u00f8nt.
\nKong Olav v: jeg var med denne vinteren 67-68, som
\nhovmestermath, en dejlig tid vi sejlede Kbh. – Oslo der var arbejde
\ntil langt ud p\u00e5 aftenen, men helt sikkert var der fest og farver, n\u00e5r vi
\nvar f\u00e6rdige med dette.
\nEmbla: En \u00d8rskovbygning, vi sejlede England-Sverige med soda og
\ntr\u00e6laster til Frankrig.
\nSkipperen hed Foged, han var medejer af skibet, det var f\u00f8r, der var
\nnoget der hed overtidsbetaling, n\u00e5r vi fejede og spulede lasten for
\nsoda, og vi havde nyset blod i flere timer, var skipper v\u00e6rt ved en
\nportion r\u00f8dgr\u00f8d for arbejdet. Vi havde en Italiensk kok
\nMarie, hun var en \u201dbette vaps\u201d, men flink, vi fik mest f\u00e5rek\u00f8d,
\nkalvefrikass\u00e9 a la f\u00e5r. Marie var fra Napoli, hun var som ung
\nkommet galt afsted og f\u00e5et et barn, derfor sejlede hun til s\u00f8s, 30 \u00e5r
\nefter jeg sejlede sammen med hende p\u00e5 Embla, m\u00f8dte jeg hende
\nnede p\u00e5 Sicilien, det var en dejlig oplevelse.
\nHeathershus ex Mistralen: den m\u00f8nstrede jeg i Trelleborg f\u00f8rst i 68,
\nskipper var Louis, husker ikke efternavnet, han var ikke ombord ret
\nl\u00e6nge, vi fik en ny, han var skipper da motoren sprang i luften i
\nGent, de pr\u00f8vede at starte den p\u00e5 ilt, n\u00e5 vi fik s\u00e5 skipper Jens Peter,
\nhan havde ikke sejlet ret langt v\u00e6k fra kysterne, ihvertfald sejlede
\nvi til middelhavet med landkending hele vejen? Hen p\u00e5 sommeren
\n69 kom Leif B Pedersen ombord som styrmand, der gik ikke lang tid
\nf\u00f8r han blev skipper, vi fik ny kvindelig kok i Thisted efter\u00e5ret 69, vi
\nsejlede sammen 7 mdr. S\u00e5 skiltes vore veje, og vi fik hvert sit liv, for
\nganske f\u00e5 \u00e5r siden m\u00f8dtes vi igen, nu 45 \u00e5r efter blev vi s\u00e5 gift.
\nLouis S: M\u00f8nstrede Louis S. i Varberg Sverige tidlig for\u00e5ret 67,
\nskibet sejlede forskellige varer rundt til de sm\u00e5 bygder p\u00e5
\nF\u00e6r\u00f8erne, og fisk derfra eller fra Island til Spanien, det var lidt
\nbarsk at opleve Nordatlanten i d\u00e5rligt vejr.
\nHelga Bewa: den m\u00f8nstrede jeg i Rotterdam, et helt nyt skib der
\nlige kom fra v\u00e6rftet i Frederikshavn, her arbejde jeg i maskinen.
\nGrethe Beva: Den m\u00f8nstrede jeg som matros, et fint lille skib, med
\nen satans masse Kakerlakker, jeg var der ikke s\u00e5 l\u00e6nge, faldt aldrig
\nind i resten af bes\u00e6tningen, i\u00f8vrigt sejlede den 3 uger efter min
\nafm\u00f8nstring op p\u00e5 Belinga, de eneste sm\u00e5 \u00f8er der ligger ud for
\nPortugal, i stille vejr 10 s\u00f8mil fart op p\u00e5 \u00f8en, skibet sank efter en
\nhalv time.
\nDet skal indledningsvis siges at m\u00e5let var at komme i
\nFremmedlegionen og en makker og mig ops\u00f8gte et hyringskontor,
\nmen vi var nok for fulde og da vi kom lidt til h\u00e6gterne, var vi godt
\nklar p\u00e5, at os i solen og p\u00e5 g\u00e5ben, ja s\u00e5 var vi tilfredse, med at blive
\nbedt om at komme n\u00e6ste morgen, s\u00e5 det blev denne. (En flot
\nnybygget, ja ikke isbryder som det man kender, men et
\nforsyningsskib der var beregnet til bl.a. at forcere ret sv\u00e6r is, og
\nmed en, st\u00f8rrelse og r\u00e6kkevidde der l\u00e5 noget ud over hvad tidens
\nskibe af den slags havde i sig. Hmm skibets data: Bes\u00e6tning 127
\nmand + 82 passagerer (evt: 250 -300). L\u00e6ngde 132,8 m; Brede
\n19,5 m; Hangar og cockpittet til to Sea King helikoptere. Antiroll
\nstabilisatorer Motor diesel Sulzer 9.000 x2 hk. 22 knob
\nTransportkapacitet 3.500 m3 stykgods; 250 m3 nedk\u00f8let fragt 1.900
\ntons br\u00e6ndstof to synkrone fremdrivningsmotorer, to AC \/ AC cyclo
\nconverters og to 4160-volt 600 hestekr\u00e6fter luft bobler
\nkompressorer. Luften absorptionskolbe er monteret og kontrolleres
\nfra styrehuset for at reducere skrog friktion under is brydnings
\noperationer og fungerer ogs\u00e5 som en propel. Samt er der et U-r\u00f8r
\ntypen roll stabilisering og kr\u00e6ngning, som bidrager til at opretholde
\nskibets stabilitet under ugunstige vejrforhold. Et veludstyret
\nhospital, kommunikationsudstyr om bord best\u00e5r af VHF FM- skib til
\nskib eller – shore kommunikationsudstyr, globale maritime n\u00f8dsikkerhedssystem, med VHF- AM for flykommunikationsudstyr, et
\ns\u00e6rligt Navigationskort v\u00e6relse, som er blevet brugt af
\nvidenskabsfolk og forskere til at overv\u00e5ge forskellige is, vand og
\nvejrforhold og is operationer, og p\u00e5 alle tidspunkter, mindst et
\nbes\u00e6tningsmedlem ombord, er en rednings specialist. Hertil
\nkommer, n\u00e5r fart\u00f8jet er i Arktis, at der er l\u00e6ge sygeplejerske, +
\nlaborant, isobservat\u00f8r, to helikopter piloter og en helikopter ingeni\u00f8r
\nombord. Efter at v\u00e6re afsejlet fra Sydafrika, skibet havde v\u00e6ret
\nmed en last til styret dernede, det var f\u00f8rste rigtige togt og med en
\nkontrakt der ville g\u00f8re selv den bedste ven misundelig, var jeg klar
\ntil Sydpolen, det var januar. Vi skulle sejle til Buenos Aires hvor
\nmeningen var, at der skulle lastes til Sydpolen, men der havde jeg
\nnok forregnet mig, med s\u00e5dan en hyre var der nok mere i vente
\nend som s\u00e5. Sandheden var, vi var p\u00e5 vej til Falklandskrigen, gik det
\nop for mig, tror da fanden hyren var som det, og efter hvad Skipper
\nsagde, havde man brug for, hvad der kunne g\u00e5 ,om s\u00e5 de gik med
\nkrykker, n\u00e5 t\u00e6nkte jeg det var vel ingen skam, og i givet fald var
\nder ingen der beh\u00f8vede at f\u00e5 at vide, hvad jeg lavede, s\u00e5
\ndrengemod, havde jo v\u00e6ret i Forsvaret n\u00e6sten 10 \u00e5r , s\u00e5 det var
\nikke nyt, kun sproget nu vel, kunne de andre udl\u00e6ndinge forst\u00e5
\ndem, kunne jeg vel ogs\u00e5, Helikopter havde vi to, vi skulle f\u00e5 de
\nsatans Engl\u00e6nder til at holde sig hjemme p\u00e5 \u00d8en, i februar -Marts
\nm\u00e5ned var det den mest almindelige opfattelse, at de dumme
\nEngl\u00e6ndere havde ikke mod til at ro deres rob\u00e5de den lange vej, og
\nhvis de endelig skulle have heldet med sig ,s\u00e5 kunne man bruge
\nb\u00e5dene til at lave en bro ud til Los Malivas, det var en af tingende
\nder var i spil, med hensyn til moralen dernede, at det s\u00e5 gik s\u00e5
\nforf\u00e6rdelig galt m\u00e5 man gr\u00e6de over, al viden om den beskidte krig
\nligger p\u00e5 Internettet, s\u00e5 det er der ingen menig i, at bringe den her,
\nmen det var d\u00f8dens forg\u00e5rd. I det for\u00e5r, blev vi s\u00e5 sendt til opgaver
\ni det sydlige Georgia. Omr\u00e5det og havnen i Grytviken, hvor de f\u00e5
\nEngl\u00e6ndere der \u00e5benbart havde mod til at blive, de blev sendt
\nhjem. Tiden blev brugt til at transporterer en del af de 12000
\ndrenge som skulle forsvarer Falklands\u00f8erne mod de t\u00e5belige
\nEngl\u00e6nder der ville komme i rob\u00e5de fra England, set i bakspejlet
\nvar det s\u00e5 ikke rob\u00e5de de kom med, men Skipper sagde at de ville
\nblive s\u00e6nket og lagt fra fastlandet til Stanley, jo 750 km hmm, som
\nunderlag for en bro, jo moralen fejlede ikke noget, desv\u00e6rre gik det
\nikke helt efter Argentina\u2019s \u00f8nske. Vi havde s\u00e5 ogs\u00e5 den tvivlsomme
\n\u00e6re at leverer de 94 fr\u00f8m\u00e6nd der i Port Stanley fordrev
\nEngl\u00e6nderne, og stor var gl\u00e6den, da man hejsede flaget og Los
\nMalivas igen efter 100 \u00e5r igen h\u00f8rte til F\u00e6drelandet. Nu var det jo
\ns\u00e5dan, at det gik ikke helt s\u00e5 godt. Set i bakspejlet havde man ikke
\nbrugt tiden p\u00e5 at lave den landingsbane s\u00e5 god og lang at man
\nkunne angribe rob\u00e5dene fra \u00d8erne, det var fatalt, f\u00f8rst at skulle
\nflyve 750 km, s\u00e5 det blev ikke hvad man regnede med, og som vi
\nhusker, blev det en ret blodig minikrig.<\/p>\n

\"\"
Her den pensionerede s\u00f8mand Palle Jensen<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Her er b\u00e5den som Palle og konen nu sejler i med Palle som Kaptajn. B\u00e5den ligger i Limfjorden ved Vildsund<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mit liv p\u00e5 de store verdenshave Palle Nielsen, Faddersb\u00f8l. Han sejlede i 30 \u00e5r, f\u00f8rst som maskinist, siden om navigat\u00f8r i coastere, forsyningsskibe m.v. Efteruddannet p\u00e5 S\u00f8mandsskolen i Svendborg og var i S\u00f8v\u00e6rnet i 10 \u00e5r, b\u00e5de over og under vandet i 6-7 \u00e5r. Jeg hedder Palle Nielsen, er f\u00f8dt i Vrensted i 1952, ude … L\u00e6s videre “Mit liv p\u00e5 de store verdenshave – Palle Nielsen f\u00f8dt i Vrensted”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-33678","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/33678","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=33678"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/33678\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":33699,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/33678\/revisions\/33699"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=33678"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=33678"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=33678"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}