{"id":328,"date":"2018-08-04T20:09:23","date_gmt":"2018-08-04T20:09:23","guid":{"rendered":"http:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=328"},"modified":"2022-11-29T12:43:57","modified_gmt":"2022-11-29T11:43:57","slug":"et-strejftog-gennem-vrensted-sogns-skolehistorie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=328","title":{"rendered":"Et strejftog gennem Vrensted Sogns skolehistorie"},"content":{"rendered":"
\n

<\/h1>\n
\"image\"<\/a>
Vrensted Byskole ved Kirken foto ca. 1910<\/figcaption><\/figure>\n<\/header>\n

 <\/p>\n

\n

Der har langt tilbage i tiden v\u00e6ret skole i Vrensted. <\/span><\/h3>\n

Det fort\u00e6lles, at der allerede i 1553 var en degnebolig i Vrensted, men\u00a0f\u00f8rst med skoleloven af 1814 blev landets skolev\u00e6sen sat i system og allerede \u00e5ret efter, i 1815 opf\u00f8res et nyt skolehus i Vrensted. Det holdt i en generation s\u00e5ledes at man atter i 1852 m\u00e5tte opf\u00f8re en ny skole. Men 2. dec. 1905 opstod der en stor ildebrand der lagde b\u00e5de skole og nabog\u00e5rden Lille Knudsgaard i aske. Herefter opf\u00f8rtes efter datidens forhold en ganske stor skolebygning med 2 skolestuer i hver sin ende af huset. Imellem var der indrettet bolig til en l\u00e6rerfamilie og en l\u00e6reinde.<\/span><\/p>\n

Bygningen st\u00e5r stadig som da den blev opf\u00f8rt, men er selvf\u00f8lgelig l\u00f8bende blevet renoveret.<\/span><\/p>\n

Vrensted Byskole ved Kirken blev lukket i 1959 da den nye centralskole p\u00e5 Stationsvej stod klar.<\/span><\/p>\n

De f\u00f8rste 25 \u00e5r med den nye Vrensted Centralskole<\/span><\/h3>\n
\"\"
Vrensted Skole 1959 – 1984<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Kilde: Jubil\u00e6umsskrift<\/span><\/p>\n

Et strejftog gennem Vrensted sogns skolehistorie<\/span><\/span><\/span><\/h3>\n

For os, der lever i dag i et dynamisk uddannelsessamfund, er det naturligvis sv\u00e6rt at forestille sig et samfund uden skolegang af den art, som de fleste af vore unge skal igennem, – for at v\u00e6re rustet til nutidens samfund. Imidlertid skal vi kun 3-400 \u00e5r tilbage i tiden for at se, at det var tilf\u00e6ldet. Ganske vist kan der berettes om degn og degnebolig i Vrensted s\u00e5 langt tilbage som omkring 1550,men f\u00f8rst omkring \u00e5r 1670 er det bevidnet, at der blev bygget et skolehus i Vrensted. Man skal dog ikke heraf lade sig forlede til at tro, at der var tale om nogen systematisk skolegang. Det var et yderst tilf\u00e6ldigt foretagende. De allerfleste b\u00f8rn fik ikke nogen n\u00e6vnev\u00e6rdig skolegang. Den normale vej for de ganske, ganske f\u00e5, der fik en boglig og h\u00f8jere uddannelse, gik som regel over privatundervisning hos den lokale pr\u00e6st eller hos en anden bel\u00e6st person i omegnen, og derefter i den n\u00e6rmeste latinskole. <\/span><\/span><\/p>\n

Men fik de unge og b\u00f8rnene dengang da slet ingen uddannelse? jo-da, de fik den i praksis ved landbruget eller i et h\u00e5ndv\u00e6rk. Andet var der jo heller ikke brug for.<\/span><\/span><\/p>\n

I 1708 kom der en forordning om oprettelse af skoler p\u00e5 landet. Men den har vist ikke givet noget st\u00f8rre skub i foretagenedet. F\u00f8rst med skoleloven af 1814 blev landets skolev\u00e6sen sat i system, – og allerede \u00e5ret efter, i 1815, opf\u00f8res et nyt skolehus i Vrensted. Det holdt i en generation, s\u00e5 man atter i 1852 m\u00e5tte <\/span><\/span>bygge ny skole, og den ville m\u00e5ske v\u00e6re blevet st\u00e5ende til i dag, dersom ikke en stor ildebrand lagde b\u00e5de Knudsg\u00e5rd og skolen i aske. Det skete den 2. dec. 1905.<\/span><\/span><\/p>\n

Herefter opf\u00f8rtes en efter datidens forhold ganske stor skolebygning med to \u00a0store skolestuer anbragt i hver sin ende af huset. Imellem var der indrettet bolig til b\u00e5de en l\u00e6rerfamilie og en l\u00e6rerinde. Det er den bygning, vi kalder den gamle skole, og som stadig ligger lige \u00f8st for kirken.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Vrensted Byskole<\/figcaption><\/figure>\n

I Aasendrup var der et selvst\u00e6ndigt ejerlav ogs\u00e5 med egen fast skole fra omkring 1800-tallet. Nogen skolebygning var der dog n\u00e6ppe tale om. Der var opf\u00f8rt en lille hytte til bop\u00e6l og ophold for skoleholderen. Skolen har antagelig v\u00e6ret en s\u00e5kaldt omgangsskole, hvor l\u00e6reren gik rundt til beboerne for at undervise b\u00f8rnene i hjemmene. Samtidig fik l\u00e6reren s\u00e5 kosten som en ikke uv\u00e6sentlig del af den beskedne l\u00f8n. Men i 1826 opf\u00f8rtes en ny skolebygning p\u00e5 en jordlod \u00f8st for g\u00e5rden Bagterp, <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
\u00c5sendrup Skole<\/figcaption><\/figure>\n

og selv om det jo nok ikke er helt de samme bygninger, s\u00e5 st\u00e5r skolen der endnu, dels med beboelse, dels med skolestue, der dog nu er indrettet til landbrugsbygning.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Aasendrup skole bestod som s\u00e5dan indtil 1. april 1954. L\u00e6rer C.M. Pedersen havde taget sin afsked \u00e5ret f\u00f8r, og det sidste \u00e5r undervistes der ved vikar. Da overflyttedes b\u00f8rnene til Vrensted byskole, som derved samtidig omdannedes til\u00a0<\/span><\/span>5-klasset skole, og det var dengang f\u00f8rste klasse blev undervist i pr\u00e6steg\u00e5rdens konfirmandstue. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I sognets \u00f8stlige distrikt p\u00e5begyndtes en skole i 1870. Det var en s\u00e5kaldt vinterskole i udflytterg\u00e5rden \u00bbPyt\u00ab. I 1872 rejstes en skolebygning p\u00e5 \u00d8stre F\u00e6lled, der dengang l\u00e5 uopdyrket hen og fuld af lerhuller. Bygningen har ikke v\u00e6ret s\u00e6rlig god, for i 1893 m\u00e5tte man opf\u00f8re en ny skole, den som endnu eksisterer p\u00e5 hj\u00f8rnet af Sundstedvej og Br\u00f8nderslevvej.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Vrensted \u00d8stre Skole<\/figcaption><\/figure>\n

I 1959 erstattedes s\u00e5 b\u00e5de \u00d8stre skole og Byskolen med sin filial i pr\u00e6steg\u00e5rden af den nye skole, som vi kender i dag. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvordan var nu skoleforholdene ordnet?<\/strong> Lad os tage et par eksempler. I 1901 havde Vrensted byskole to klasser. F\u00f8rste klasse omfattede tre \u00e5rgange med 23 elever. Anden klasse havde fire \u00e5rgange og talte 34 elever. Eleverne var ikke i skole hver dag. Om vinteren gik f\u00f8rste klasse to dage om ugen og anden klasse fire dage. Men om sommeren var det omvendt. Da gik f\u00f8rste klasse fem dage og anden klasse kun een dag. Og det var da praktisk, for de store drenge og piger havde jo mange pligter derhjemme, eller de var m\u00e5ske allerede ude at tjene. Gennem \u00e5rene stiger elevtallet. Skolen bliver 3-klasset og nogle \u00e5r senere 4-klasset. I vinteren 1917-18 m\u00e5tte man ans\u00e6tte en vinterl\u00e6rer (Otto Kj\u00e6degaard fra Jetsmark), og i 1918 flyttede l\u00e6rerinde frk. Marie Mikkelsen fra Aasendrup skole til Vrensted byskole.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Fr\u00f8ken Marie Mikkelsen<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

“VRENSTED – \u00a01940 L\u00e6rerinde Frk. Mikkelsen pludselig d\u00f8d.\u00a0<\/strong><\/em><\/p>\n

L\u00e6rerinde Frk. Marie Mikkelsen, Vrensted Byskole, er i Nat pludselig d\u00f8d, ramt af et Hjerteslag, 68 \u00e5r gammel.\u00a0Frk. Mikkelsen havde for nylig v\u00e6ret syg af en st\u00e6rk Fork\u00f8lelse, men havde nu atter overtager sin Gerning i Skolen. Hun var f\u00f8dt i Nr. Lyngby som Datter af afd. Sognefoged Mikkelsen. Som ung tog hun Eksamen fra Vejle Forskoleseminarium og var i nogle \u00e5r L\u00e6rerinde i Sydjylland, indtil hun i 1905 blev ansat som L\u00e6rerinde ved \u00c5sendrup Skole. I 1917 forflyttedes hun til Vrensted Byskole.\u00a0Frk. Mikkelsen var en samvittighedsfuld og dygtig L\u00e6rerinde, der tillige var st\u00e6rkt optaget af folkelige og kristelige Sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hun var S\u00f8ster til Sognefoged Holger Mikkelsen, Nr. Lyngby, og afd. Redakt\u00f8r Mikkelsen, Vendsyssel Tidende.”<\/em><\/p>\n

. Nu er elevtallet ogs\u00e5 vokset til 95. Hertil kom s\u00e5 ca. 35 i Aasendrup to-klassede skole og over 70 elever i \u00d8stre skole i tre klasser. De gamle protokoller kan ogs\u00e5 fort\u00e6lle, at foruden i de lovbefalede fag (dansk,<\/span><\/span>regning, skrivning, bibelhistorie, geografi, historie og gymnastik) blev der ogs\u00e5 undervist i fag som naturhistorie, fysik, tegning m.fl. – og gennem mange vintre blev der holdt aftenskole for unge piger og karle. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg synes, det er v\u00e6rd at sl\u00e5 fast, at der i det store og hele blev givet en udm\u00e6rket og forsvarlig undervisning. Den svarede ganske godt til datidens samfund. Naturligvis m\u00e5tte meget afh\u00e6nge af de forskellige enel\u00e6rere, som der jo tit var tale om. Som oftest var de veluddannede, men mange af dem var eller blev med \u00e5rene s\u00e6rpr\u00e6gede personligheder. I de allerfleste tilf\u00e6lde skal det forst\u00e5s som en ros. De n\u00f8d stor tillid i deres distrikt – nogle blev vel n\u00e6rmest sm\u00e5 sognekonger i god forstand. Det var her, folk kom med deres problemer. For \u00f8vrigt tjente de ogs\u00e5 som distrikts-kirkesangere ved bryllupper og begravelser – en ordning, der bestod indtil 1959. Mange af disse l\u00e6rere var meget initiativivrige. Holdt som allerede sagt aftenskole – uden vederlag naturligvis – , og de var med i sognets ungdomsarbejde og i \u00f8vrige kulturelle arrangementer.<\/span><\/span><\/p>\n

Der kan n\u00e6vnes flere navnkundige m\u00e6nd ogs\u00e5 her i sognet. F.eks. l\u00e6rer Markus Hansen i \u00c5sendrup skole. Han blev overl\u00e6rer i Br\u00f8nderslev i 1905 og endte som borgmester i 1921. – Den sidste l\u00e6rer i \u00c5sendrup skole var C.M. Pedersen, som mange endnu vil huske. Han virkede her i en meget lang \u00e5rr\u00e6kke fra 1921 til 1953, og han deltog meget ivrigt i sognets offentlige liv. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I Vrensted by fik man i 1807 en meget omtalt degn ved navn Martin Dietz. Efter mange m\u00e6rkelige omskiftelser – herunder direkte slagsm\u00e5l og processer – endte han i Christianshavns tugthus med en dom p\u00e5 tre \u00e5r. Den meget sp\u00e6ndende beretning om Martin Dietz kan findes\u00a0 under “Vrensted Historier” p\u00e5 denne hjemmeside, eller man kan p\u00e5 biblioteket l\u00e5ne bogen “Vrensted Sogn”\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 af\u00a0<\/span><\/span><\/span>\u00a0C. Klitgaard.<\/p>\n

\"\"
F\u00f8rstel\u00e6rer Anton Jensen<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Ellers vil der endnu v\u00e6re mange, der stadig husker f\u00f8rstel\u00e6rer Anton Jensen og hustru. L\u00e6rer Jensen blev kaldet 1. januar 1903 til l\u00e6rer og kirkesanger i Vrensted. Han fik sammen med sin hustru meget stor betydning for Vrensted sogn. I over 40 \u00e5r kom de til at virke i skole og kirke (som kirkesanger og organist) og ogs\u00e5 bl.a. gennem et meget engageret ungdomsarbejde. Han var medstifter af Vrensted ungdomsforening i 1912.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Elith Madsen<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Fra 1. august 1944 afl\u00f8ste f\u00f8rstel\u00e6rer og senere skoleinspekt\u00f8r Elith Madsen i embedet, og det faldt i hans lod at skulle f\u00f8re skolen over fra den gamle landsbyskoleordning til den nye 7-klassede skole, som vi kender i dag. Dette skift lykkedes til fulde, og Elith Madsen fik ca. 15 gode og rolige \u00e5r i den nye skole inden hans pludselige d\u00f8d den 29. januar 1974. Det var ellers en tid, hvor der p\u00e5 det skolem\u00e6ssige omr\u00e5de skete um\u00e5delige mange \u00e6ndringer. Men Vrensted skole var kommet ind p\u00e5 et godt spor.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I \u00d8stre skole m\u00e5 vi n\u00e6vne l\u00e6rer Christen Hjortn\u00e6s, der var l\u00e6rer her i 44 \u00e5r fra 1879 til 1923. Efter ham kom den sidste, l\u00e6rer Hans Br\u00f8chner-Hansen, der i \u00f8vrigt var gift med en datter af Anton Jensen, Han faldt v\u00e6ldig godt til i sognet, og ud over at han var en dygtig og respekteret l\u00e6rer, var han ogs\u00e5 meget optaget af sognets kulturelle liv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fra de f\u00f8rste \u00e5r her i Vrensted mindes jeg endnu de gode oplevelser, det var at v\u00e6re med til eksamen, p\u00e5 de forskellige skoler, Hver havde de deres s\u00e6rpr\u00e6g. Et sted var de fabelagtigt dygtige til hovedregning, s\u00e5 vi andre slet ikke kunne f\u00f8lge med. Et andet sted var det m\u00e5ske dansk eller historie, der var i h\u00f8js\u00e6det, og jeg har aldrig siden set s\u00e5 sirlig og fin en skrift, som nogle af pigerne kunne pr\u00e6stere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der blev virkelig arbejdet og undervist b\u00e5de engageret og seri\u00f8st i vore skoler, og man kan roligt sl\u00e5 fast, at Vrensted sogn til de allerfleste tider havde et ud<\/span><\/span><\/span>m\u00e6rket skolev\u00e6sen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men med \u00e5rene tog samfundet jo forandring, is\u00e6r da vi n\u00e5ede ind i 1930’erne, Da havde man i byerne f\u00e5et indf\u00f8rt den s\u00e5kaldte mellemskole, og det kunne landsbyskolen ikke leve op til. Der kr\u00e6vedes bla, undervisning i mange flere timer, og herunder ogs\u00e5 i sprog samt sl\u00f8jd og husgerning, der kr\u00e6vede speciallokaler. Det blev for flere og flere hjem et \u00f8nske, at der kunne gives deres inge en videreg\u00e5ende undervisning. Det lod sig da ogs\u00e5 g\u00f8re her i Vrensted ved at sende b\u00f8rnene til f.eks. den private realskole i L\u00f8kken eller til Br\u00f8nderslev evt. gymnasiet i Hj\u00f8rring. Men det bet\u00f8d s\u00e5, at vore skoler mistede ikke s\u00e5 f\u00e5 b\u00f8rn n\u00e5r de blev omkring de 11 \u00e5r, og en s\u00e5dan amputation var naturligvis ikke holdbart i det lange l\u00f8b.<\/span><\/span><\/p>\n

Dav\u00e6rende undervisningsminister J\u00f8rgen J\u00f8rgensen fik derfor ogs\u00e5 en skolelov vedtaget, og den stillede land og by lige. Men det bet\u00f8d til geng\u00e6ld at \u00a0landsbyskolen skulle udbygges betragteligt, s\u00e5 den var i stand til at give den forn\u00f8dne undervisning.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I sognene rundt om Vrensted opf\u00f8rtes nu i begyndelsen af 50’erne nye skolebygninger i Ingstrup, V. Hjermitslev, \u00d8. Hjermitslev, Hundelev m.fl. Skolekommission og sogner\u00e5d indb\u00f8d til for\u00e6ldrem\u00f8der i distrikterne for at h\u00f8re \u00a0for\u00e6ldrenes mening om evt. planer. I Aasendrup var meningen st\u00e6rkt delt. hedder det i et referat. Der kom to forslag til afstemning: 1. at omdanne skolen til forskole og samtidg flytte den ud til L\u00f8kkenvejen. 2. helt at nedl\u00e6gge skolen og overf\u00f8re b\u00f8rnene til Vrensted byskole. For punkt 1 stemte 12, og for punkt 2 stemte 11.- Samme dags aften var der m\u00f8de i \u00d8stre skole. Her stemte 34 for at g\u00f8re \u00d8stre skole til 3-klasset skole igen med to l\u00e6rerkr\u00e6fter samt opf\u00f8relse af en gymnastiksal. 13 stemte for at g\u00f8re skolen til forskole og s\u00e5 i \u00f8vrigt udbygge byskolen med de forn\u00f8dne speciallokaler.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Imidlertid opstod der pludselig en helt ny situation, idet der kom en reaktion fra en lang r\u00e6kke hjem i form af et brev til skolekommissionen. I stedet for at lappe p\u00e5 de tre best\u00e5ende skoler burde der bygges en helt ny f\u00e6lles skole for hele Vrensted sogn. Adressen l\u00f8d s\u00e5ledes:<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Til Vrensted-Thise skolekommission, Vrensted. Idet vi erkender skolesagens vidtr\u00e6kkende betydning for vort sogns fremtid, anmoder vi, undertegnede, indtr\u00e6ngende om, at der m\u00e5 blive afholdt et f\u00e6llesm\u00f8de for hele sognet til saglig oplysning og dr\u00f8ftelse af skole dforholdene med amtsskolekonsulenten som deltager forinden skolekommssionen tager endelig stilling til sagen. Overslag over udgifterne ved de forskellige muligheder \u00f8nskes ved m\u00f8det.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Denne henvendelse kunne man ikke sidde overh\u00f8rig. Der blev inankaldt til m\u00f8de \u00a0i forsamlingshuset, hvor der var fuldt hus. Resultatet af m\u00f8det blev kort og godt, at skolekommission og kommunalbestyrelse ville udarbejde nye planer g\u00e5ende\u00a0<\/span><\/span>ud p\u00e5, at kommunen bygger to nye 7. klassede skoler ( Vrensted og Thise) til afl\u00f8sning af de oprindelige seks skoler i kommunen. Denne vedtagelse fandt sted ved et m\u00f8de p\u00e5 kommunekontoret den 2. december 1952. I skolekommissionen stemte 10 og og 3 imod, og i sogner\u00e5det stemte 9 for og 2 imod. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det er i \u00f8vrigt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at man p\u00e5 samme m\u00e5de vedtog, at der fra 1. april 1953 skulle gives undervisning hver dag. Og det er kun 30 \u00e5r siden! Flere steder havde b\u00f8rnene kun g\u00e5et i skole efter den gamle ordning som tidligere omtalt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det l\u00e5 nu klart, at der m\u00e5tte en centralisering til af skolevesenet. Fra Hj\u00f8rring amt var man endda meget ivrige for, om Vrensted og Thise kunne samles i een f\u00e6lles skole, der skulle opf\u00f8res i en af de to byer eller hvorfor ikke – midt\u00a0 imellem ude ved R\u00f8rb\u00e6k. Men denne tanke vandt slet ikke tilslutning p\u00e5 lokalt plan. Man samlede sig i stedet for om at f\u00e5 et acceptabelt nybyggeri op at st\u00e5. Jeg blev bl.a. inviteret med ud p\u00e5 en l\u00e6ngere studietur for at se p\u00e5 nye skoler i Himmerland og Thy. Ogs\u00e5 arkitekt Jens Knudsen, Br\u00f8nderslev, var med. Han havde tegnet de fleste af omegnens nye skoler og bl.a. ogs\u00e5 skitseret den nye skole i Vrensted. Han byggede i sin egen s\u00e6rpr\u00e6gede stil – solidt, men med k\u00e6ldre og forskudte etager og masser af trapper. Men man har alligevel nok ment, at det kunne g\u00f8res anderledes og ogs\u00e5 billigere.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvad resultatet af studieturen blev, er vanskeligt at sige. Jeg husker ikke, om det ogs\u00e5 var herigennem, at man fik forbindelse med et byggefirma i Aalborg. I hvert fald kom firmaet Berg, Bach & Egmose ind i billedet. De havde specialiseret sig i skolebyggeri med f\u00e6rdige elementer. Det var billigt, enkelt og ligetil. En lang midtergang med lokaler ud til begge sider. Men udseendet kunne jo nok diskuteres. Jeg husker, at arkitekt Jens Knudsen blev spurgt: Kan du ikke nok bygge s\u00e5dan en skole, men i r\u00f8de mursten, og til samme pris? Arkitekten tyggede lidt p\u00e5 det og svarede: \u00c6rlig talt, det var da et fors\u00f8g v\u00e6rd! Det blev s\u00e5 resultatet. Vi fik en praktisk og smuk skolebygning til en meget, meget billig penge. Hele herligheden kostede vel ikke stort mere end godt en halv million – inventaret iberegnet. Naturligvis var skolen ikke for stor. Derfor er der ogs\u00e5 siden blevet bygget en fl\u00f8j mere til. Men Vrensted fik for 25 \u00e5r siden en smuk, praktisk og tidssvarende skole.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der blev ansat en del nye l\u00e6rerkr\u00e6fter, som faldt godt til i sognet. Det var for\u00f8vrigt et sp\u00e6ndende kapitel, for der var dengang en uhyggelig l\u00e6rermangel. Men kort og godt: Vi har i de forl\u00f8bne 25 \u00e5r haft en s\u00e6rdeles god skole med stabile l\u00e6rerkr\u00e6fter, som gennem et sundt samarbejde indbyrdes og med hjemme ne har form\u00e5et at leve op til dagens og samfundets krav. Jeg tror da ogs\u00e5, at Vrensted skole st\u00e5r vel rustet til at tage imod mange kommende \u00e5rgange.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Otto Mikkelsen<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n


\nVrensted byskole 1945-59<\/strong><\/span><\/span><\/h3>\n

I 1945 var der tre skoler i Vrensted. \u00c5sendrup eller nordre skole, med l\u00e6rer Pedersen som enel\u00e6rer, Vrensted \u00f8stre skole med Br\u00f8chner-Hansen samt byskolen med to l\u00e6rerkr\u00e6fter – en f\u00f8rstel\u00e6rer og en l\u00e6rerinde. L\u00e6rer Elith Madsen kom til byskolen i 1944 fra \u00d8ster Hjermitslev engskole. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

L\u00e6rer Johanne Westergaard fort\u00e6ller:<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\n

Jeg kom til Vrensted i efter\u00e5ret 1945 i september m\u00e5ned. Vikaren i embedet ventede p\u00e5 ans\u00e6ttelse i Thise og som pastor Stevns skrev – \u00bbmyndighederne rider ikke den dag, de sadler\u00ab. Jeg kan huske, at l\u00f8nnen den f\u00f8rste m\u00e5ned var 420 kr. brutto. Derefter var jeg aspirant i to \u00e5r med en l\u00f8n p\u00e5 405 kr. m\u00e5nedlig, inden fastans\u00e6ttelsen i 1947.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var en meget stor omv\u00e6ltning at komme fra seminariet, hvor man kun havde ansvar for sig selv, og ud til en flok b\u00f8rn, som man nu blev betroet. Gad vidst om de unge l\u00e6rer i dag kender til den samme f\u00f8lelse? <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Heldigvis gik der kun kort tid, f\u00f8r jeg f\u00f8lte mig hjemme i Vrensted, og her skylder jeg befolkning, naboer og kolleger en stor tak fordi de tog s\u00e5 p\u00e6nt imod mig. Det g\u00e6lder alle, unge s\u00e5vel som \u00e6ldre og selvf\u00f8lgelig de, der var b\u00f8rn dengang. En meget stor gl\u00e6de var det for mig, at min s\u00f8ster Inger et halvt \u00e5rs tid efter fik ans\u00e6ttelse p\u00e5 kommunekontoret. Vi kom s\u00e5ledes til at bo sammen i lejligheden p\u00e5 skolen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi f\u00f8lte altid stor velvillighed fra de overordnede myndigheders side. \u00d8nskede vi forbedringer i lejligheden kunne det altid ordnes p\u00e5 bedste m\u00e5de efter den tids forhold. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 en m\u00e5de var det godt at bo s\u00e5 n\u00e6r sin arbejdsplads, men een gang hvert \u00e5r vil jeg indr\u00f8mme, at det gik mig p\u00e5. Det var til jul. Vi kunne slet ikke forberede vor egen jul, f\u00f8r skoleb\u00f8rnene havde f\u00e5et ferie. Alle ved jo, at b\u00f8rn er meget opsatte p\u00e5 at klippe, klistre og lave julestads, og vi havde ingen andre steder at rydde materialerne hen, end ind i stuen og op p\u00e5 loftet. Derfor m\u00e5tte den private reng\u00f8ring og fernisering foreg\u00e5 lige op til jul.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Til l\u00e6rerens pligter h\u00f8rte i \u00f8vrigt mange forskellige sm\u00e5arbejder, som nu varetages af pedeller. Vi fik af kommunen et bel\u00f8b til opvarmning af skolestuen og m\u00e5tte selv s\u00f8rge for at k\u00f8be br\u00e6ndsel til den store kakkelovn. Det kunne efter omst\u00e6ndighederne v\u00e6re t\u00f8rv fra K\u00e5s, kul eller pinde.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Skolestuerne blev holdt i orden af Johanne og Frode. Dette arbejde udf\u00f8rtes ikke p\u00e5 helt samme m\u00e5de som i dag. Gulvet blev kun vasket et par gange om \u00e5ret, f\u00f8r det skulle ferniseres. Til daglig blev det fejet med oliem\u00e6ttet savsmuld. Rensning af kakkelovnen var ogs\u00e5 deres arbejde, samt fejning udenfor og t\u00f8mning af wc-spande<\/span><\/span><\/span><\/p>\n


\nVi havde i byskolen fire klasser; men da l\u00e6rer Pedersen i 1954 blev pensioneret og flyttede til et hus i Vrensted by, f\u00f8rte det med sig, at vi m\u00e5tte overtage b\u00f8rnene fra nordre skoledistrikt. Herved steg b\u00f8rnetallet s\u00e5 meget, at man valgte at oprette en 1. klasse i pr\u00e6steg\u00e5rden under ledelse af Aase Mikkelsen. Jeg kan huske det var en stor lettelse undervisningsm\u00e6ssigt set, idet vi jo med fire klasser og syv \u00e5rgange m\u00e5tte have to \u00e5rgange i nogle af klasserne. <\/span><\/span><\/p>\n

Trods det tror jeg det gik helt godt med at f\u00e5 alle b\u00f8rn i arbejde. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

L\u00e6rer Madsen og jeg havde hver sin skolestue at regere over; dog ikke s\u00e5ledes at vi altid opholdt os der. Vi havde ogs\u00e5 timer i hinandens klasse. Af fag havde vi ikke s\u00e5 mange som i dag, derfor mere tid til hovedfagene dansk og regning, Jeg tror ogs\u00e5, pigerne havde h\u00e5ndarbejde gennem alle syv \u00e5r. L\u00e6rernes pligtige timetal var 36, og ugen var p\u00e5 seks arbejdsdage. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der blev holdt eksamen hvert \u00e5r i marts m\u00e5ned. Skole\u00e5ret startede dengang til april – ikke som nu til august. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Eksamensdagen var en stor dag s\u00e5vel for l\u00e6rere som for b\u00f8rn. Vi havde bes\u00f8g af skolekommissionen hele dagen. Tre m\u00e5ltider m\u00e5tte stilles p\u00e5 benene: morgenkaffe, middagsmad og eftermiddagskaffe. I god forst\u00e5else mellem Ida Madsen og mig blev m\u00e5ltiderne delt ud. Jeg slap vist altid lettest. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der blev ogs\u00e5 dengang holdt f\u00e6lles l\u00e6rerr\u00e5dsm\u00f8der. Disse m\u00f8der holdtes p\u00e5 skift mellem alle l\u00e6rere i Vrensted og Thise med spisning og hyggeligt samv\u00e6r. Et tegn p\u00e5 \u00e6lde er vist, at jeg synes vi havde meget mere sne dengang, end vi har i dag. Men snevejr – det var alle tiders – b\u00e5de for b\u00f8rnene og mig selv. Mange b\u00f8rn havde lang vej til skole. Det foregik p\u00e5 cykle eller apostlenes heste; ikke tale om skolebus. Derfor kunne det ske, at der ikke kom ret mange b\u00f8rn i skole en snevejrsdag, og vi rykkede med gl\u00e6de ind i stuen, hvor vi havde det hyggeligt. I \u00f8vrigt et godt minde fra min egen skoletid i Biersted, hvor vi fik lov til at sidde 1 privatboligen og blev bev\u00e6rtet med et eller andet. Derfor gl\u00e6den over store dynger af sne. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I 1951 blev jeg gift med Richard, og vi fik to b\u00f8rn, som begge er f\u00f8dt i lejligheden dernede. Da det kom p\u00e5 tale at bygge ny skole, k\u00f8bte vi Jensine og P Ledets ejendom, men ventede med at flytte derhen til undervisningen started i Vrensted skole.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Johanne Vesterg\u00e5rd (L\u00e6rer ved Vrensted skole 1945-80)<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

5 \u00e5r i fru \u00c5se Quistgaard Mikkelsens skole.<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\n

Det var i \u00e5ret 1954 – april m\u00e5ned – at konfirmandstued\u00f8ren i Vrensted pr\u00e6steg\u00e5rd \u00e5bnedes for en ny lille skole, et annex til Vrensted byskole, om man vil. Andet steds er skrevet om de sm\u00e5 skoler i Aasendrup og p\u00e5 \u00d8ster hede. Man havde vedtaget, at nu skulle alle sognets 3 skoler samles under een ledelse. Det m\u00e5tte ske lidt efter lidt. Der skulle jo skaffes flere undervisningslokaler i byen – og flere l\u00e6rerkr\u00e6fter. En ny skolebygning kunne man ikke se udvej for lige med det samme. L\u00e6rer C.M. Pedersen i Aasendrup faldt for aldersgr\u00e6nsen, mens l\u00e6rer Br\u00f8chner Hansen i \u00d8stre skole var knapt s\u00e5 gammel, s\u00e5 der gik det lidt endnu.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I 1953 var min mand og jeg kommet til sognet som nye pr\u00e6stefolk. Jeg havde min uddannelse som friskolel\u00e6rer fra >>Den frie danske l\u00e6rerskole\u00ab i Kerteminde – en forl\u00f8ber for \u00bbDen frie l\u00e6rerskole\u00ab i Ollerup. Jeg havde i flere \u00e5r undervist p\u00e5 Bordings friskole i K\u00f8benhavn. Alt dette vidste f\u00f8rstel\u00e6rer E. Madsen naturligvis, og s\u00e5 undfangede han den id\u00e9, at jeg m\u00e5ske kunne hj\u00e6lpe med undervisningen, og at m\u00e5ske ogs\u00e5 konfirmandstuen m\u00e5tte tages i brug til skolestue. Vi kom til et positivt resultat med begge dele, og jeg var lykkelig. To fluer med et sm\u00e6k! – At l\u00e6re sognets b\u00f8rn og dermed mange af sognets folk bedre at kende, og at f\u00e5 lov til at bruge min uddannelse, samtidig med at jeg var pr\u00e6stekone.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

At en pr\u00e6stekone havde sit eget job, var ikke s\u00e5 almindeligt dengang. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I samr\u00e5d fandt vi ud af, at det var mest praktisk, at f\u00f8rste klasse undervistes i pr\u00e6steg\u00e5rden helt og fuldt af mig – det skulle v\u00e6re min indsats i skolearbejdet. Ingen, hverken b\u00f8rn eller l\u00e6rere, skulle s\u00e5 fare frem og tilbage i frikvartererne. Fra Aasendrup fik vi skoleborde, den slags man da brugte: tr\u00e6bord og b\u00e6nk ud i et til 2, det gamle kateder, tavle, kort, kakkelovn osv, s\u00e5 vi nul komma nix, syntes vi, stod med et fint skolelokale. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der var ingen, der t\u00e6nkte p\u00e5 nye borde og den slags – s\u00e5gar toiletterne flyttede med. Man kan m\u00e5ske sp\u00f8rge om, hvad der da var i konfirmandstuen inden da? – Det er nemt fortalt: B\u00e6nke uden rygst\u00f8d og en faldef\u00e6rdig kakkelovn. Aftr\u00e6dningssted var et das omme bag ved.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 kom de jo, de sm\u00e5, mere eller mindre betuttede med mor eller far. Den gang var der jo ingen tilv\u00e6nning via en b\u00f8rnehaveklasse, og det var ikke helt ualmindeligt, at en lille ny skoleelev havde f\u00e5et at vide, at n\u00e5r man kom i skole, s\u00e5 vankede der sm\u00e6k, hvis man ikke var ordentlig. For mig var der derfor noget at overvinde.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I frikvartererne morede vi os med: Kom hjem alle mine kyllinger, og hvad vi ellers kunne finde p\u00e5. N\u00e5r der var mirabeller modne i hegnet, var der fri bane dertil .Der var jo nok af dem. Jeg mindes ogs\u00e5 fra den tid naboens h\u00f8ns, kaniner og en enkelt kalkun. Disse kr\u00e6 mente, at pr\u00e6steg\u00e5rdshaven h\u00f8rte med til deres jagtmarker. Af og til skulle de jo bringes hjem, og s\u00e5 var det herligt at se s\u00e5dan en lille 1. klasses gut p\u00e5 7 \u00e5r ordne de dele. Det var bare et snuptag, s\u00e5 sad kaninen eller h\u00f8nen fast og t\u00e6t i favnen p\u00e5 ham.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Om tirsdagen overtog konfirmanderne deres retm\u00e6ssige lokale, og s\u00e5 rykkede vi andre ind i spisestuen – den var ikke s\u00e5 fin den gang, s\u00e5 den kunne nok t\u00e5le det. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der var ikke altid plads nok til alle ved bordet, men det gjorde ikke noget, for det var meget sjovere at ligge p\u00e5 gulvet og tegne – bibelhistorie og Danmarkshistorie gik jo fint ind ligegyldigt, hvor man var anbragt.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5dan gik 5 \u00e5r med 5 f\u00f8rsteklasser; s\u00e5 stod den nye skole f\u00e6rdig, og en herlig epoke i konfirmandstuens historie var slut.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Aase Quistgaard Mikkelsen.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Betragtninger og baggrund for opf\u00f8relse af nuv\u00e6rende skole.<\/span><\/span><\/strong><\/p>\n

I gamle dage, det vil sige indtil anden verdenskrig, var der tre skoler i Vrensted sogn: Vrensted \u00d8stre skole, Aasendrup skole og byskolen. M\u00e6rkeligt nok var de to f\u00f8rstn\u00e6vnte skoler dobbeltskoler, hvorimod der de f\u00f8rste mange \u00e5r kun var en l\u00e6rer i byskolen. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det siger lidt om, hvad der ogs\u00e5 p\u00e5 skolev\u00e6snets omr\u00e5de er sket i sogn i dette \u00e5rhundrede. Selvf\u00f8lgelig har en omv\u00e6ltning givet anledning til mange diskussioner i sogner\u00e5d og skolekommission, der i mange tilf\u00e6lde efterlod bitterhed ude i befolkningen. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men nu har vi kun Vrensted skole, og det er i \u00e5r 25 \u00e5r siden den blev taget i brug, og det m\u00e5 vist siges, at det er blevet et godt resultat. Skolen er ikke blevet st\u00f8rre end, at man ude omkring i sognet anser den for at v\u00e6re vor skole. Jeg har lyst til at n\u00e6vne om Vrensted skoles historie. I begyndelsen af \u00e5rhundredet, jeg tror det var 1905 br\u00e6ndte Vrensted skole og nabog\u00e5rden Knudsg\u00e5rd. Jeg kan endnu huske den aften, det skete. Min far var p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt medlem af sogner\u00e5det, han \u00f8nskede skolen flyttet syd for byen – p\u00e5 et hj\u00f8rne af Holmen’s mark, hvor skolen kunne f\u00e5 en smuk og fri beliggenhed. Man skal huske, at p\u00e5 det tidspunkt var byskolens fleste elever fra B\u00e5dstedhede. Dette forslag faldt, da det blev besluttet, at flytte Knudsg\u00e5rd.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvis g\u00e5rden blev flyttet, \u00f8nskede l\u00e6rer Jensen ikke skolen flyttet, og resultatet blev, at den nye skole blev opf\u00f8rt p\u00e5 den gamle noget indknebne plads, som vi nu kender. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

M\u00e6rkv\u00e6rdigvis opstod de samme problemer, da der skulle tr\u00e6ffes bestemmelse om, hvor den nye skole skulle placeres. Der var st\u00e6rke kr\u00e6fter, der ville have den nye skole placeret, hvor Alderdomshjemmet nu ligger, men heldigvis blev de overvundet, og det blev besluttet at flytte den nye skole p\u00e5 nordre side af Stationsvejen, der p\u00e5 det tidspunkt var fri mark, hvor der var god plads- ogs\u00e5 til sportsanl\u00e6g.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da pladsen blev bestemt, var det det dav\u00e6rende sogner\u00e5ds opfattelse, at der skulle bygges en tidssvarende skole, men at det ikke skulle v\u00e6re luksusbyggeri. Vi tog derfor p\u00e5 en udflugt, for at se p\u00e5 nye skoler. Det blev i Vestjylland, at vi fandt de modellen, som vi kunne bruge, og vi bad derfor vores arkitekt om at tegne en skole, som kun m\u00e5tte koste ca. 500.000,- kr.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dette m\u00e5l blev stort set n\u00e5et, og vi fik en god, smuk, velbeliggende skole, og s\u00e5 vidt jeg ved den billigste, der er opf\u00f8rt her i landsdelen<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der er ingen tvivl om, at det er af stor betydning for et sogn, som samlingspunkt o sognets b\u00f8rn og unge, og som s\u00e5dan har skolen ogs\u00e5 virket.<\/span><\/span><\/p>\n

Der har aldrig v\u00e6ret uro om skolen, og dens ledelse har gennem \u00e5rene v\u00e6ret i god kontakt med hjemmene og befolkningen i \u00f8vrigt. Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at der gennem 80 \u00e5r kun har v\u00e6ret 3 skoleledere. Det vidner om stabilitet. Ved 25 \u00e5rs jubil\u00e6et er der grund til at \u00f8nske, at skolen fortsat m\u00e5 virke, som en skabende kulturfaktor i vort sogn, og nu ogs\u00e5 for B\u00f8rglum sogn, s\u00e5 ogs\u00e5 de m\u00e5 befinde sig vel.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kr. Rykind Eriksen.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Opf\u00f8relsen af skolen 1959<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\n

Den 1.12. 1952 blev det besluttet, at der skulle v\u00e6re to syvklassede skoler i Vrensted-Thise kommune, i Vrensted og i Thise. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I skolekommissionen stemte 10 for og 3 imod, og i sogner\u00e5det stemte 9 for og 2 imod.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I april 1954 indsendtes ans\u00f8gning om byggetilladelse til opf\u00f8relse af en ny skole i Vrensted. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Byggetilladelsen blev givet i januar 1958 med den bem\u00e6rkning, at arbejdet skulle s\u00e6ttes i gang snarest muligt og inden 1. april. Tilladelsen blev givet p\u00e5 grund af den store arbejdsl\u00f8shed i kommunen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I oktober 1958 var man n\u00e5et s\u00e5 langt, at man kunne invitere til rejsegilde. Alle elever gik sammen med l\u00e6rere ind foran de nye bygninger, hvor sogner\u00e5d, arkitekt og h\u00e5ndv\u00e6rkere var samlet. Sogner\u00e5dsformanden g\u00e5rdejer Frants Jensen, Thise b\u00f8d velkommen og rettede tak til arkitekt og h\u00e5ndv\u00e6rkere for veludf\u00f8rt og smukt arbejde. Derefter holdtes der konkurrence blandt skolens elever om at ramme tre flasker, der var bundet til kransen. Den sidste flaske var meget gen. stridig, og der m\u00e5tte en j\u00e6ger med gev\u00e6r til at pille den ned. Der blev holdt tale af g\u00e5rdejer Kr. Rykind Eriksen, skolekommissionens formand pastor Otto Mikkelsen, f\u00f8rstel\u00e6rer Elith Madsen, arkitekt Jens Knudsen, Br\u00f8nderslev samt t\u00f8mrermester Emil Carlsen, Opf\u00f8relsen var beregnet til at skulle koste 470.000 kr. og med inventar ca. 600.000 kr.- med hensyn til det sidste kom skolen til at koste 510.000 kr. med inventar og udend\u00f8rs anl\u00e6g.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den nye skole blev taget i brug den 1. august 1959. Den nye skole skulle v\u00e6re andet end en b\u00f8rneskole, den var ogs\u00e5 t\u00e6nkt som samlingssted for sognets beboere. Derfor blev der indrettet bibliotek og ungdomslokale, et k\u00e6lderlokale, hvor der kunne etableres husflid samt baderum og toiletter i forbindelse med omkl\u00e6dningsrum for de unge, der ogs\u00e5 fik stillet et godt idr\u00e6tsanl\u00e6g til r\u00e5dighed.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Skolen havde i august 1959 150 elever fordelt p\u00e5 7 klasser, og der var tre l\u00e6rere og tre l\u00e6rerinder knyttet til skolen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jens Andresen.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Skolen siden 1959<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\n

Ved den nye skoles indvielse var der ansat seks l\u00e6rere: <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Skoleinspekt\u00f8r Elith Madsen og Johanne Vestergaard, begge tidligere Vrensted Byskole,\u00a0<\/span><\/span><\/span>Bodil Poulsen, som havde v\u00e6ret ansat ved Vrensted \u00d8stre skole,\u00a0<\/span><\/span><\/span>Karen E. S\u00f8rensen, nydimitteret fra Gedved Seminarium. Frede Pallesen, som kom fra Himmelbjergg\u00e5rden og Gunnar Kristensen fra Godth\u00e5bsgades skole N\u00f8rresundby.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var en tid, hvor der var mangel p\u00e5 l\u00e6rere, og man lokkede med forskellige goder i opslagene i \u00bbFolkeskolen\u00ab. I opslaget var der fremh\u00e6vet, at nye boliger skulle opf\u00f8res – vi fik tegninger at se – ja, fik s\u00e5 galt en med tilbage, s\u00e5 vi kunne studere den rigtigt, om det blev lovet, at husene skulle blive opf\u00f8rt s\u00e5 hurtigt som muligt. Husene blev f\u00e6rdige til indflytning august 1960. Midlertidigt blev nye l\u00e6rere anbragt forskellige steder – \u00a0husly skulle jo have. Nogle p\u00e5 alderdomshjemmet, et par blev anbragt hos en herlig gammel mand i et hus med den sk\u00f8nneste udsigt over k\u00e6rene, citat slut.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Det nye l\u00e6rerkollegie, st\u00e5ende bagerst f.v. Gunnar Kristensen, i midten skoleinspekt\u00f8r Elith Madsen, th. Frede Pallesen, forrest f.v. Bodil Poulsen, Johanne Westergaard og Karen \u00a0B\u00f8nding<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Bodil Poulsen skulle forel\u00f8big \u00a0blive boende i \u00d8stre skoles l\u00e6rerlejlighed, hun skulle overtage den forhenv\u00e6rende l\u00e6rerindebolig i Byskolen, Frede Pallesen overtog den gamle f\u00f8rstel\u00e6rerbolig i samme. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det hele var i sin vorden, da vi for f\u00f8rste gang stiftede bekendtskab med Vrensted og \u00a0Vrensted skole: Veje var ikke anlagt, alt omkring skolen lignede er Klondyke man arbejdede p\u00e5 h\u00f8jtryk for at f\u00e5 den f\u00e6rdig, vi gik og balancerede p\u00e5 br\u00e6dder over kloakledninger og r\u00f8r, men vi fik en god modtagelse, og selv om vores f\u00f8rste indtryk var noget blandet, syntes vi godt om de mennesker, vi m\u00f8dte og snakkede med. Der var ingen gr\u00e6nser for det, de ville g\u00f8re for os, og vi var tilfredse og glade, da vi begyndte hjemturen med L\u00f8kken Peters via Aabybro til N\u00f8rresundby.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Skolearbejdet begyndte ca. en uge, for skoleferien var slut. Vi m\u00f8dtes alle seks l\u00e6rere nede i den gamle byskole for at ordne b\u00f8ger, sortere og t\u00e6lle op, hvad der var af b\u00f8ger fra de tre l\u00e6reanstalter: Byskolen, pr\u00e6steg\u00e5rden og \u00d8stre skole \u00a0Da alt var sorteret, lidt kasseret, bar vi og k\u00f8rte p\u00e5 trilleb\u00f8r b\u00f8gerne op p\u00e5 den nye skole. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vores modtagelse her i Vrensted var meget hjertelig og positiv, det gjaldt b\u00e5de b\u00f8rn og for\u00e6ldre – vi var jo nye, og man stillede en vis forventning til oss om den s\u00e5 blev indfriet, for jeg ikke udtale mig om. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter to \u00e5rs forl\u00f8b flyttede Bodil Poulsen til Thise, Per B\u00f8nding, L\u00f8kken <\/span><\/span><\/span>Realskole, blev ansat her ved skolen, samtidig med at Karen B. S\u00f8rensen skiftede Karen E. S\u00f8rensen efternavn til B\u00f8nding. Men efter tre Ar blev begge ansat ved den nye centralskole i L\u00f8kken.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ellen Christensen (Hj\u00f8rring Seminarium) var ansat ved skolen i skole\u00e5ret 1964\/65 og flyttede derefter til Volstrup. 1.12. 1964 blev S\u00f8ren Krogh, L\u00f8kken, ansat som l\u00e6rerer. 1.2. 1966 blev Ingelise Guldb\u00e6k (nu Kragh Nielsen) ansat som sm\u00e5b\u00f8rnsl\u00e6rerer.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der var stadig mangel pa l\u00e6rere, og skolen havde i tidsrummet 1964\/66 mange vikarer.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

1.8. 1971 blev l\u00e6rerpersonalet udvidet, idet Bodil Jensen, Thise, blev ansat skolen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fra skolens start stod Peter Jensen (Peter Danielsen) for pedelarbejdet. Han udf\u00f8rte det l\u00f8bende arbejde p\u00e5 et par timer om dagen – sneen gav somme nogle ekstra timer. L\u00e6rerne lavede meget af pedelarbejdet. indtil vi fik en fast pedel.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De f\u00f8rste mange \u00e5r var reng\u00f8ringen \u00e9nmandsbetjent. Den f\u00f8rste, der havde reng\u00f8ringen var Else Jensen – senere Lilly Hansen og Lise Weirgang.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Reng\u00f8ringen kom i faste rammer med ans\u00e6ttelsen af Johanne Andersen som leder med Tove Nielsen og Grethe Nielsen og senere Gudrun Justesen som med hj\u00e6lpere. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I skole\u00e5ret 1963\/64 blev der oprettet en 8. klasse ved skolen, men det var en engangsforestilling p\u00e5 grund af for f\u00e5 elever. Sl\u00f8jdsalen blev lavet til klasselokale, og der blev sl\u00f8jdlokale i k\u00e6lderen, hvor det forblev indtil den nye tilbygning blev opf\u00f8rt. Der blev oprettet b\u00f8rnehaveklasse ved skolen 1.11. 1970 i ovenn\u00e6vnte lokale. De f\u00f8rste ledere af b\u00f8rnehaveklassen var Gunhild Skovlund Andreasen og Inger Jensen<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

1.8. 1973 ansattes Kirsten Larsen, Hj\u00f8rring, som b\u00f8rnehaveklasseleder. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der blev efterh\u00e5nden f\u00e6rre b\u00f8rn i skoledistriktet, og der var if\u00f8lge prognoser en \u00e5rgang p\u00e5 4 b\u00f8rn. Der blev fra den 1.8. 1973 foretaget skoledistrikts\u00e6ndring, Vrensted skole modtog b\u00f8rn fra en del af L\u00f8kken, til geng\u00e6ld kom b\u00f8rnene fra B\u00f8rglum skoledistrikt til L\u00f8kken centralskole fra 4. klasse. Distrikterne blev \u00e6ndret, s\u00e5ledes at L\u00f8kken centralskole skulle modtage b\u00f8rnene, der naturligt h\u00f8rte til dennes distrikt, B\u00f8rglum skole blev nedlagt, og b\u00f8rnene herfra skulle nu til Vrensted skole i 1.-7. skole\u00e5r. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det resulterede i, at Vrensted skole i tiden 1.8. 1976. 31.7. 1980 fik s\u00e5 mange b\u00f8rn i en \u00e5rgang, at den m\u00e5tte deles i to parallelklasser, sandsynligvis de eneste i skolens historie.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Skoleinspekt\u00f8r E. Madsen d\u00f8de den 29.1. 1974, Jens Andresen tiltr\u00e5dte som skoleinspekt\u00f8r 1.7. 1974. Han var tidligere viceskoleinspekt\u00f8r ved Tyrstrup skole i Christiansfeld kommune, Ingrid Andresen blev ansat som \u00e5rsvikar for S\u00f8ren Krogh, der var p\u00e5 \u00e5rskursus i K\u00f8benhavn i skole\u00e5ret 1974\/75. Ingrid Andresen blev senere ansat som timel\u00e6rer og l\u00e6rer, lade Aase Q. Mikkelsen blev ansat som fagl\u00e6rer 1.8. 1974 med ca. 10 ugentlige timer fast skema. Ans\u00e6ttelsen oph\u00f8rte 31.7.1983.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I skole\u00e5ret 1974\/75 var der p\u00e5 grund af stort elevtal i b\u00f8rnehaveklassen ansat en<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

medhj\u00e6lp. I tiden 1.11. 1974. 15.4. 1975 var det Lisbeth Hansen og i resten af skole\u00e5ret Grethe Hyldg\u00e5rd Nielsen,<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den 21.2 .1975 opstilledes en bronzeskulptur foran skolen efter Oluf Jensens model.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Skolen\u00e6vnet r\u00e5df\u00f8rte sig med billedhugger Edgar Funch, der var behj\u00e6lpelig med opstillingen. Der blev givet \u00f8konomisk st\u00f8tte fra L\u00f8kken Sparekasse.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

:\u00a0\"\"<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

3.11.1975 ansattes J\u00f8rn Bertelsen som vikar. Han blev senere ansat som timel\u00e6rer og l\u00e6rer<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

1.12.1975 blev skoleinspekt\u00f8rboligen ledig, da Ingrid og Jens Andresen flyttede i eget hus, L\u00e6rerr\u00e5d og skolen\u00e6vn skulle derfor udtale sig vedr\u00f8rende boligerne fremtidige anvendelse, Der blev udarbejdet to forslag. <\/span><\/span><\/p>\n

Forslag 1: Biblioteket flyttes over i inspekt\u00f8rboligen. Skolel\u00e6gen og skolepsykologen kunne ligeledes benytte boligen. Desuden kunne specialundervisningen foreg\u00e5 der, da der ikke var et s\u00e6rligt lokale til dette form\u00e5l p\u00e5 skolen. K\u00e6lderen kunne bruges som magasin. Der \u00f8nskedes fjernet nogle skillev\u00e6gge i klassefl\u00f8jen og muret nogle nye op, s\u00e5 man kunne f\u00e5 yderligere et klassev\u00e6relse. <\/span><\/span><\/p>\n

Forslag 2: De dav\u00e6rende bygninger bevares u\u00e6ndret. Der opf\u00f8res en tilbygning indeholdende to klasselokaler, to faglokaler med depotrum og et specialundervisningslokale. Forslag 2 blev vedtaget og bygget i tiden ca. 1.4.-10.8. 1977. Bygningen kostede 383.000 kr. Indtil den nye bygning stod f\u00e6rdig foregik specialundervisningen i boligen.<\/span><\/span><\/p>\n

Den tidligere inspekt\u00f8rbolig bruges nu af ungdomsforeningens ungdomsklub, 4H, spejderne og pensionisterne. De \u00f8vrige l\u00e6rerboliger er efterh\u00e5nden blevet solgt til l\u00e6rerne.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n


\nMed opf\u00f8relsen af den nye bygning var skolens lokaleproblem l\u00f8st, hver klasse hjemmeklasselokale, der var ikke undervisning p\u00e5 biblioteket og sl\u00f8jd og formning foreg\u00e5r nu i lyse og lovlige lokaler <\/span><\/span><\/p>\n

01.04.1976 ansattes Vilhelm Andersen som pedel. Han udf\u00f8rte i nogle \u00e5r f\u00f8r ans\u00e6ttelsen pedelarbejdet efter normal arbejdstid og i weekends. september 1976 fik skolen anlagt en atletikbane til h\u00f8jdespring, l\u00e6ngdespring 40 m lab. Banen er belagt med et s\u00e6rligt lag asfalt, rub-cor. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

01.08.1977 flyttede barnehaveklasseleder Kirsten Larsen til Holmeg\u00e5rdsskolen i Hj\u00f8rring. I stedet ansattes Kirsten Buus Jensen, Hj\u00f8rring, som b\u00f8rnehaveklasseleder. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

1978 afl\u00f8stes skolesekret\u00e6r Bodil Bang. Rubjerg af Inger \u00d8stergaard, Vrensted\u00a0<\/span><\/span>1979 ansattes Birgit Dinesen Jensen som timel\u00e6rer,\u00a0<\/span><\/span>31.7. 1980 tager Johanne Vestergaard sin afsked med pension efter 35 \u00e5rs virke ved skolen. <\/span><\/span>1.8.1980 – 31.7. 1982 var Kirsten Sch\u00fctz, B\u00f8rglum, ansat som st\u00f8tte for en elev i henholdsvis b\u00f8rnehaveklasse og 1. klasse. <\/span><\/span>1.8. 1983 overflyttes timel\u00e6rer B\u00f8rge Drivsholm fra Vr\u00e5 Realskole til skolen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I skole\u00e5ret 1983\/84 havde l\u00e6rer Hanne Birk delt tjeneste mellem Vr\u00e5 Realskole og Vrensted skole. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

1.8. 1984 har skolen 139 elever og 11 l\u00e6rere, og det ser ud til, at elevtallet vil v\u00e6re nogenlunde konstant de f\u00f8lgende \u00e5r.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gunnar Kristensen og Jens Andresen.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vrensted skole 1959-84, \u00a0 men nedlagt i 2011.<\/span>
\nDen gamle Vrensted Byskole ved kirken blev i 1959 erstattet af en helt ny skole p\u00e5 Stationevej i Vrensted. Skolen p\u00e5 Stationsvej er nu nedlagt, men en gruppe borgere i Vrensted, som er ildsj\u00e6le i Vrensted, har form\u00e5et Hj\u00f8rring Storkommune som Vrensted h\u00f8rer under, til at indrette og ombygge skolen til et kulturhus i Vrensted, som samlingssted for Vrensted boerne. Der bliver forsamlingshus, b\u00f8rnehave og aktivitetsrum m.m. Endvidere bliver der lokaler til lokalhistorisk arkiv. Huset har f\u00e5et navnet “Byens Hus”<\/span><\/p>\n

Forventninger til skolen<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/p>\n

Med skolestyrelsesloven af 1970 blev det obligatorisk med skolen\u00e6vn ved alle folkeskoler. Set p\u00e5 baggrund af hele den demokratiseringsdebat, der foregik i 1960-erne, var det helt naturligt at \u00f8ge for\u00e6ldreindflydelsen i skolen. Det var nok heller ikke tilf\u00e6ldigt, at det faldt sammen med kommunesammenl\u00e6gningen, som jo gav st\u00f8rre administrative enheder og dermed – i hvert fald p\u00e5 visse omr\u00e5der – st\u00f8rre afstande fra befolkningen til myndighederne. Det var en ganske betydelig indflydelse, for\u00e6ldrene hermed fik p\u00e5 skolens styrelse. Der var herfor tale om en v\u00e6ldig udfordring til de nyvalgte medlemmer af skolen\u00e6vnet, og mange har uden tvivl f\u00f8lt sig meget usikre med hensyn til at forvalte denne indflydelse p\u00e5 rigtig vis. Der var jo tale om en nyskabelse, s\u00e5 man havde intet erfaringsmateriale at bygge videre p\u00e5. Almindelige for\u00e6ldre skulle nu give udtryk for en mening om mange forskellige forhold i skolen vel vidende, at egentlige sagkyndige kunne de ikke siges at v\u00e6re. De sagkyndige er de p\u00e6dagogisk uddannede. Mange n\u00e6vnsmedlemmer har uden tvivl f\u00f8lt det som noget af en balancegang. Jeg vil kalde det en balancegang mellem frimodighed og beskedenhed. Er der for megen frimodighed, kan der sagtens blive l\u00e6rere, der vil v\u00e6re villige til at fort\u00e6lle det frimodige n\u00e6vnsmedlem, at hans frimodighed s\u00e5 langt overg\u00e5r hans p\u00e6dagogiske indsigt. Er et n\u00e6vnsmedlem derimod for beskeden, vil for\u00e6ldrene kalde ham en svag for\u00e6ldrerepr\u00e6sentant. Ogs\u00e5 for l\u00e6rerne og skoleledelsen var dannelsen af skolen\u00e6vn en nyskabelse, som ikke i alle p\u00e6dagogkredse blev hilst lige velkommen. Jeg forst\u00e5r godt, at man kunne have en vis usikkerhed med hensyn til, hvorledes for\u00e6ldreindflydelsen ville p\u00e5virke det daglige arbejde i skolen. Nogle skoleledere har f\u00f8lt det som en ikke altid lige velkommen indblanden i skolens forhold. Disse betragtninger kan nok lyde noget pessimistiske. Jeg tror imidlertid, \u00e5renes l\u00f8b har vist, at skolen\u00e6vnet langt de fleste steder har fungeret tilfredsstillende til gl\u00e6de og gavn for b\u00e5de for\u00e6ldre og l\u00e6rere og sidst, men ikke mindst for dem, som det hele drejer sig om, nemlig vore elever.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvori best\u00e5r da skolen\u00e6vnets arbejde? I skolestyrelseslovens \u00a7 27 er der 16 punkter omhandlende de opgaver, skolen\u00e6vnet har. Jeg vil ikke n\u00e6vne alle disse punkter, men fremh\u00e6ve en enkelt efter min mening meget vigtig opgave for skolen\u00e6vnet. I stk. 4 st\u00e5r der: \u00bbSammen med l\u00e6rerr\u00e5det formidler n\u00e6vnet et samarbejde mellem skole og hjem og s\u00f8rger for et oplysningsarbejde blandt skolens for\u00e6ldre, der tager sigte p\u00e5 en forst\u00e5else\u00a0<\/span><\/span><\/span>af barnets situation i skolen.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dette er efter min mening meget centralt i navnets arbejde, for et godt samarbejde mellem skole og hjem er en n\u00f8dvendighed, for at b\u00f8rnene kan ta stor muligt udbytte af deres skolegang. Ogs\u00e5 folkeskoleloven l\u00e6gger op til et samarbejde, idet der jo i form\u00e5lsparagraffen star: Folkeskolens opgave er i samarbjde med for\u00e6ldrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber f\u00e6rdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling, Udviklingen inden for skolev\u00e6senet er i de seneste \u00e5rtier g\u00e5et meget st\u00e6rkt, og man kan s\u00e5 sp\u00f8rge sig selv, om skolen er blevet bedre? Der er n\u00e6ppe tvivl om, at vi har et af verdens bedste skolesystemer. Alligevel mener mange, at skolen er blevet d\u00e5rligere, men ingen sp\u00f8rger i forhold til hvad? Problemet er, at der er mange meninger og mange forskellige meninger – og hvordan skolen b\u00f8r v\u00e6re. Lektor Poul Skovs nylig offentliggjorte afhandling<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

V\u00e6rdinormer i skolerne viser dette meget klart. Der rettes ikke blot forskellige, men direkte modstridende forventninger og krav til skolen. Hvis skolen im\u00f8dekommer nogle af disse forventninger og krav, vil det betyde, at andre samtidig bliver afvist. Alene af den grund kan forventningerne og kravene til skolen ikke altid stemme overens med de \u00f8nsker og krav, elever eller l\u00e6rere har til arbejdet i skolen. F.eks. er der vidt forskellig opfattelse af, hvor stor v\u00e6gt skolen b\u00f8r l\u00e6gge p\u00e5 omr\u00e5der som musik, kristendomskundskab og udvikling af elevernes medmenneskelige forst\u00e5else, medens der er udbredt enighed om, at der bor l\u00e6gges stor v\u00e6gt p\u00e5 dansk, matematik og engelsk. Det ville v\u00e6re langt lettere at v\u00e6re elev, for\u00e6ldre og l\u00e6rer, hvis man kunne enes om, hvilke normer og v\u00e6rdier man skulle s\u00e6tte i h\u00f8js\u00e6det. Det er imidlertid utopi at tro, at noget s\u00e5dant nogen sinde skulle blive tilf\u00e6ldet, og jeg vil sige heldigvis. Der har altid v\u00e6ret og skal ogs\u00e5 fremover v\u00e6re plads til forskellige hold ninger i folkeskolen. Skolen skal gerne v\u00e6re et sted, hvor barnet har ret til ogs\u00e5 at mode andre holdninger end dem, det m\u00f8det i hjemmet. Skolen er som en levende organisme i stadig udvikling og forandring. Ogs\u00e5 i de n\u00e6rmeste \u00e5r fremover vil der v\u00e6re nok af nye ideer og opgaver at tage fat pa Vores nuv\u00e6rende undervisningsminister n\u00e6rmest ryster dem ud af \u00e6rmet \u00f8jeblikket. Eksempelvis kan n\u00e6vnes forslag om tidligere skolestart og samordnet indskoling af b\u00f8rnehaveklasse, f\u00f8rste og anden klasse. Datalogi er lige om hj\u00f8rnet til ogs\u00e5 at blive indfort som fag i grundskolen. Til tider kunne man 20 \u00f8nske sig, at udviklingen m\u00e5ske gik lige knapt s\u00e5 hurtigt. Det er mit \u00f8nske, at Vrensted skole ogs\u00e5 i \u00e5rene fremover m\u00e5 v\u00e6re en arbejdsplads for l\u00e6rerne, – v\u00e6re en skole, som for\u00e6ldrene har tillid til, og to v\u00e6rne v\u00e6re et sted, hvor de trives og er glade for at v\u00e6re.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Frede N\u00f8rgaard.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

Digt af Knud Holst m.m.<\/span><\/h3>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Der har langt tilbage i tiden v\u00e6ret skole i Vrensted. Det fort\u00e6lles, at der allerede i 1553 var en degnebolig i Vrensted, men\u00a0f\u00f8rst med skoleloven af 1814 blev landets skolev\u00e6sen sat i system og allerede \u00e5ret efter, i 1815 opf\u00f8res et nyt skolehus i Vrensted. Det holdt i en generation s\u00e5ledes at man atter … L\u00e6s videre “Et strejftog gennem Vrensted Sogns skolehistorie”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9,6],"tags":[],"class_list":["post-328","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-skoler","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/328","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=328"}],"version-history":[{"count":57,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/328\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":42644,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/328\/revisions\/42644"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=328"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=328"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=328"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}