{"id":325,"date":"2020-06-05T20:06:20","date_gmt":"2020-06-05T18:06:20","guid":{"rendered":"http:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=325"},"modified":"2020-06-05T20:40:24","modified_gmt":"2020-06-05T18:40:24","slug":"vrensted-andelsmejeri-lykkens-proeve","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=325","title":{"rendered":"Niels Christian S\u00f8ndergaard Jensen, USA – Erindringer og Vrensted Andelsmejeri \u201cLykkens Pr\u00f8ve\u201d"},"content":{"rendered":"
\n

<\/h1>\n<\/header>\n
\n

En beskrivelse af og fort\u00e6lling om Vrensted Mejeri \u201cLykkens Pr\u00f8ve\u201d samt erindringer fra Vrensted<\/strong><\/span><\/em><\/h2>\n

samt en fort\u00e6lling af Niels Christian S\u00f8ndergaard Jensen, USA og avisartikel om samme af 19.07.2016 tilsidst.<\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"
Niels Christian S\u00f8ndergaard Jensen f.1923, d.2020 i USA<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

\"image\"<\/p>\n

samt erindringer fra 2010 af Vrensted drengen den 87 \u00e5rige Niels Chr. S\u00f8ndergaard Jensen, f\u00f8dt i 1923 og opvokset p\u00e5 g\u00e5rden Helledie i Vrensted og som i 1951 emigrerede f\u00f8rst til Canada og siden til USA, Han fort\u00e6ller en fin historie om hvordan der leveres m\u00e6lk til mejeriet i Vrensted og nogle nabobyer.<\/strong><\/span><\/p>\n

\"image\"<\/p>\n

Vrensted Andelsmejeri \u00a0Lykkens Pr\u00f8ve, Vrenstedvej 467, Vrensted, 9480 L\u00f8kken.<\/strong><\/span><\/p>\n

Oprettet 1890, ombygget 1915 ved arkitekt M.K.Sk\u00f8t, Hobro<\/strong><\/span><\/p>\n

Nedlagt 1970<\/strong><\/span><\/p>\n

I 1932:<\/strong><\/span><\/p>\n

154 leverand\u00f8rer med 1350 k\u00f8er, heraf 13 med mere end 20 k\u00f8er og 70 \u00a0med 4 k\u00f8er eller mindre. Der er en jerseyko. Indvejet s\u00f8dm\u00e6lk (1929-30): 4,0 mio. kg.. Der s\u00e6lges 2.079 kg sm\u00f8r fra mejeriet og 390 kg i bysalg. 8.090 kg m\u00e6lk og fl\u00f8de s\u00e6lges fra mejeriet, 1.723 kg m\u00e6lk og fl\u00f8de s\u00e6lges i bysalg. Ansatte: mejeribestyreren, en mejerist og en elev. Leverandd\u00f8rerne k\u00f8rer selv.<\/strong><\/span><\/p>\n

I 1963:<\/strong><\/span><\/p>\n

134 leverand\u00f8rer med 5,25 mio. kg m\u00e6lk. Detailsalg af m\u00e6lk og sm\u00f8r fra mejeriet og en vogn., samt til grossist. Ansatte: mejeribestyrer, to mejerister og en mandlig ufagl\u00e6rt medhj\u00e6lper.<\/strong><\/span><\/p>\n

\"img_0956\"
M\u00e6lkeafregning til gdr. Niels \u00d8stergaard, \u00d8stergaard, Vrensted.<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

Der var ordvekslingen mellem 2 landm\u00e6nd\u00a0<\/strong><\/span>i Vrensted med ca. 2 lige store m\u00e6lkebes\u00e6tninger:<\/strong><\/span><\/h6>\n

Den ene siger til den anden:<\/strong><\/span><\/p>\n

Hvorfor leverer du ikke s\u00e5 meget m\u00e6lk som jeg g\u00f8r ?,<\/strong><\/span><\/p>\n

Hvortil den anden svarer:<\/strong><\/span><\/p>\n

Hvorfor betaler du ikke s\u00e5 meget i skat som jeg g\u00f8r ?<\/strong><\/span><\/p>\n

Hvad kan man udlede af det?<\/strong><\/span><\/p>\n

Det var dengang der var offentlighed omkring levering til mejeriet og om betalte skatter.<\/strong><\/span><\/h6>\n

 <\/p>\n

\"img_0972\"<\/p>\n

\"img_0973\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n

\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Fort\u00e6lling af Niels Christian S\u00f8ndergaard Jensen der udvandrede\u00a0 f\u00f8rst\u00a0 til Canada og s\u00e5 senere til \u00a0USA i 1951:<\/strong><\/span><\/h6>\n

Jeg er f\u00f8dt i 1923 og opvokset p\u00e5 g\u00e5rden Helledie i Vrensted, og er i 1951 emigreret f\u00f8rst til Canada og siden til USA. Jeg har kendt flere mejerier, s\u00e5 jeg vil begynde med Vrensted Mejeri, som er et af dem, jeg kender bedst. Det stammer tilbage fra min opv\u00e6kst p\u00e5 Helledie i Vrensted.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vrensted Mejeri “Lykkens Pr\u00f8ve”<\/span><\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

I en meget ung alder l\u00e6rte jeg om Vrensted Mejeri. Vi leverede vores m\u00e6lk hver dag, og det foregik p\u00e5 en meget god m\u00e5de, nemlig i f\u00e6llesskab med vores naboer, som boede p\u00e5 g\u00e5rden S\u00f8ndermarken. M\u00e6lketuren var lavet s\u00e5ledes, at vi k\u00f8rte m\u00e6lken i en uge, og S\u00f8ndermarken den n\u00e6ste uge. Vi brugte samme vogn, men vores egne heste. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"Det var altid temmelig tidligt om morgenen, at turen begyndte. K\u00f8erne skulle malkes f\u00f8rst, og dern\u00e6st skulle m\u00e6lkespandene s\u00e6ttes ud til vejkanten inden kl. 7. Jeg kan huske, at der var andre naboer, som ogs\u00e5 fik deres m\u00e6lk med p\u00e5 den samme tur.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Der g\u00f8res klar til malkning p\u00e5 en g\u00e5rd i Vrensted<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

En anden nabo, Valdemar Rom, bragte sin m\u00e6lk p\u00e5 en trilleb\u00f8r ud til vejen, hvor m\u00e6lkeruten gik. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Derefter gik det op ad vejen til den n\u00e6ste nabo, Emilie-Peter, som boede lige inden L\u00f8kkenBr\u00f8nderslevvejen. Den n\u00e6ste p\u00e5 ruten var\u00a0<\/span><\/span>Minister Theodor, og l\u00e6ngere op ad vejen Niels Kragh. Derfra gik turen op ad M\u00f8llebakken til min egen s\u00f8ster, Else Nielsen, som de fleste i Vrensted kendte. Hun og hendes mand Harald Nielsen havde en lille ejendom lige over for den gamle Vrensted M\u00f8lle, som familien fra Helledie ejede dengang.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Harald Nielsen havde ogs\u00e5 en taxiforretning, og af den grund m\u00e5tte Else s\u00f8rge for at f\u00e5 deres f\u00e5 k\u00f8er malket, og s\u00e5 f\u00e5 spanden ud til vejen. S\u00e5 endelig n\u00e5ede jeg til mejeriet. Der var gerne en lang r\u00e6kke m\u00e6lkevogne, som ventede p\u00e5 at f\u00e5 m\u00e6lken afleveret. P\u00e5 mejeriet var der en platform i samme h\u00f8jde som vognen, s\u00e5 det var nemt at l\u00e6sse spandene af. Hver g\u00e5rd havde et nummer p\u00e5 spandene, for at holde dem for sig. De skulle t\u00f8mmes ned i v\u00e6gten, og mejeristen skulle s\u00f8rge for at skrive antal kilo i en bog. Hver anden uge var der udbetaling for m\u00e6lken.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter m\u00e6lken blev sendt gennem mejeriets maskiner, kunne man k\u00f8re m\u00e6lkevognen frem til den n\u00e6ste port p\u00e5 platformen. Der fik man udleveret skummetm\u00e6lk og k\u00e6rnem\u00e6lk, som vi fik til husholdning og til grisene.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Transport til mejeriet <\/span><\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

Den sv\u00e6reste tid at levere m\u00e6lk til mejeriet p\u00e5 var om vinteren. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 \u00e5rene fra 1935 og fremad, hvor vintrene var meget strenge med h\u00f8je snedriver. Der var ingen sneplove dengang, og hvis vejene skulle ryddes var der kun en m\u00e5de – ud med skovlen. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det skete p\u00e5 den m\u00e5de, at snefogeden skulle samle mandskab fra alle de forskellige g\u00e5rde og huse for at hj\u00e6lpe. Det kunne godt tage mere end den samme dag, s\u00e5 derfor blev det meget vanskeligt for m\u00e6lketuren. Den kunne s\u00e5 foreg\u00e5 med sl\u00e6de. Jeg husker vi havde en lille gul nordbagge, som var meget god til at rende gennem h\u00f8je snedriver.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En ting, som jeg ogs\u00e5 husker, er, at n\u00e5r man var p\u00e5 mejeriet, skulle man for det meste ind i Brugsen efter varer, og s\u00e5ledes kom man ogs\u00e5 til at tale med venner og bekendte i omr\u00e5det. Jeg har flere oplevelser med mejeriet i Vrensted. Jeg l\u00e6rte af min \u00e6ldre bror, Erik, hvordan det foregik med at k\u00f8re med sm\u00f8rdritler.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min far var fragtmand i flere \u00e5r. Vi havde en s\u00e6rlig vogn, som var velegnet til at k\u00f8re med foderstof og sm\u00f8rdritler. Der var en s\u00e6rlig m\u00e5de at h\u00e5ndtere disse dritler, som var temmelig tunge for en lille fyr som mig, men efter en tid,\u00a0<\/span><\/span> fandt jeg ud af den bedste m\u00e5de. Det var v\u00e6rre for mejeristerne, som skulle l\u00f8fte dem op til lugen, som var omtrent i samme h\u00f8jde som fladvognen. Der var tider, hvor der var mere sm\u00f8r end andre, s\u00e5 der kunne blive to l\u00e6s, der skulle k\u00f8res til stationen. Vognen kunne rumme 30 dritler. Det h\u00e6ndte ogs\u00e5, at der var varer p\u00e5 stationen, som skulle afleveres p\u00e5 mejeriet. Vrensted Mejeri har siden v\u00e6ret brugt til forskellige ting, blandt andet en fabrik. Det ejes nu af min s\u00f8sters s\u00f8n, J\u00f8rgen Michaelsen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ingstrup Mejeri<\/span><\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

Jeg har ogs\u00e5 oplevelser fra Ingstrup mejeri, fordi min bedstemor, Else S\u00f8ndergaard, ejede et lille hus lige overfor mejeriet. Engang imellem var vi alle i familien en tur i Ingstrup. Det, jeg kan huske fra ganske lille, var den meget h\u00f8je skorsten, som jeg syntes var meget stor. Der blev vist bygget om, efter at den var faldet sammen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Ingstrup Mejeri<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Jeg har ogs\u00e5 flere erindringer om Ingstrup Mejeri, fordi jeg var i pleje hos Elna og Kresten S\u00f8ndergaard, som boede i Ingstrup. Jeg tror, jeg var seks \u00e5r gammel. S\u00f8ndergaard familien havde to b\u00f8rn, Emilia og Helmer, som var en del \u00e6ldre end jeg. Helmer k\u00f8rte m\u00e6lketuren der, og det er en tur, som jeg husker godt. Vognen havde et h\u00f8jt s\u00e6de, s\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de kunne jeg se den store skorsten p\u00e5 lang afstand.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 S\u00f8ndergaard var jeg gerne til stede under malkningen. Der var omkring 30 k\u00f8er, som blev malket p\u00e5 den gamle m\u00e5de, hvor man sad p\u00e5 en\u00a0lav trebenet stol og malkede med de bare n\u00e6ver. De var gerne fire om det, og n\u00e5r det var m\u00f8rkt, kan jeg huske, at der var en flagermuslygte, som hang p\u00e5 en staldsnor. Den blev rykket frem, hver gang den sidste i r\u00e6kken flyttede til den n\u00e6ste ko.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Flere mejerier<\/strong><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

L\u00f8kken Mejeri l\u00e6rte jeg at kende i 1943. Jeg havde plads i Sk\u00f8ttrup hos Erik Aagaard. Han ejede Sk\u00f8ttrup \u00d8stergaard, som leverede m\u00e6lk til L\u00f8kken Mejeri. G\u00e5rden havde tidligere v\u00e6ret fattigg\u00e5rd. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var en af mine pligter at malke sammen med s\u00f8nnen, Niels Aagaard. Der var ca. 14 kper, og det var selvf\u00f8lgelig med h\u00e5ndkraft.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dengang kom jeg ogs\u00e5 til at kende til B\u00f8rglum. Mine to br\u00f8dre var bosat i B\u00f8rglum, nemlig Knud Jensen, som var ansat i brugsforeningen, og Erik Jensen, der havde vognmandsforretning.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 Sj\u00e6lland kom jeg i kontakt med flere mejerier, det var i K\u00f8ge og St. Heddinge. Jeg arbejdede p\u00e5 en stor g\u00e5rd ved navn Loisenborg, hvor der var 100 k\u00f8er, der blev malket med maskine. Jeg husker engang, at elektriciteten svigtede, og alle p\u00e5 g\u00e5rden m\u00e5tte pr\u00f8ve, om vi stadig kunne udf\u00f8re malkning med h\u00e6nderne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Canada og USA<\/strong><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg forlod Danmark i 1951 og rejste til Canada, fik jeg arbejde p\u00e5 en farm, men der var ikke meget malkning. Der var nemlig kun en ko, som gav m\u00e6lk til husbehov.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi havde en maskine, som jeg aldrig havde set f\u00f8r, det var en separator som blev brugt dengang. Nu er det l\u00e6nge siden, jeg har brugt s\u00e5dan en, men jeg kan stadig huske, hvordan det var. Det lignede en stor gryde med et hul i bunden og en aksel op gennem den. P\u00e5 toppen af akslen er der en masse forskellige skiver med en lille kant. De har forskellige st\u00f8rrelser og huller, og p\u00e5 den m\u00e5de bliver m\u00e6lken skilt fra, s\u00e5 fl\u00f8de og andre produkter kommer ud af forskellige r\u00f8r. Det var et meget vanskeligt arbejde at skille maskinen ad og samle den igen, n\u00e5r den skulle g\u00f8res ren. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dengang blev den drevet med h\u00e5ndkraft, og den blev brugt p\u00e5 alle farme, selvom der m\u00e5ske kun var \u00e9n malkeko. For mig var det egentlig en meget interessant oplevelse, at l\u00e6re hvor stor forskel der var i forhold til Danmark, hvor al m\u00e6lk blev bragt til mejeriet. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fl\u00f8den blev opbevaret omkring en uges tid, s\u00e5 gik turen til den n\u00e6rmeste by, som hed Vinden, det var i Manitoba. Der var et mejeri, som samlede fl\u00f8den fra farmerne i oplandet. Jeg kom der flere gange, men det var slet ikke som de danske mejerier. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De havde en mejerist, som tilf\u00e6ldigvis var dansker. P\u00e5 mejeriet lavede de forskellige produkter s\u00e5som fl\u00f8de, sm\u00f8r og k\u00e6rnem\u00e6lk. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg forlod Canada i 1955. Min bror var allerede i Los Angeles, og der skulle jeg nu flytte ned. Det var i november, s\u00e5 vinteren havde sit tag i Canada og USA. Jeg k\u00f8rte turen i min egen bil, og jeg var meget heldig, for der blev kun lidt besv\u00e6rligheder i Montana bjergene. Der var sne p\u00e5 vejene, som dog blev ryddet en gang om dagen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Efter fem dage var jeg i Californien, hvor vejret var um\u00e5deligt flot i sammenligning med Canada. Min f\u00f8rste tanke var jo at finde arbejde. Jeg var allerede begyndt som en slags t\u00f8mrerl\u00e6rling i Canada og \u00f8nskede at forts\u00e6tte i det fag, men mit f\u00f8rste arbejde blev nu p\u00e5 et mejeri, endda et dansk. Det gik under navnet Knudsen Creamery. Det var et meget stort foretagende.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mit f\u00f8rste arbejde var at l\u00e6sse mange forskellige m\u00e6lkeprodukter ind i en stor lastbil, som ogs\u00e5 var en slags k\u00f8leskab. Der var omkring 30 af den slags, og de k\u00f8rte ud over det meste af Californien. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den egentlige grund til at jeg fik arbejde der, var den at jeg var dansk og kunne tale det danske sprog, som jeg nu aldrig har glemt. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg fik et \u00e5r senere arbejde som t\u00f8mrer, og det var jeg i over 40 \u00e5r. Jeg er nu pensioneret og er 87 \u00e5r, og bor i Manning, South Carolina.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg tror nok, at Knudsen Creamery stadig producerer deres fine varer, som er meget ber\u00f8mte i USA. Min s\u00f8ster fra Vrensted bes\u00f8gte mig i<\/span><\/span>
\nCalifornien et par gange, og hun sagde at Knudsens k\u00e6rnem\u00e6lk var det bedste hun havde smagt, for der var nemlig sm\u00f8rklumper i.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En tid som er forbi<\/strong><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg er sikker p\u00e5, at der i Vrensted er mange, der kan huske de forskellige m\u00e6lkeruter. For mit vedkommende havde jeg endnu en m\u00e6lketur. Det var mens jeg var i tjeneste hos Kristian Larsen i 1942. De havde en gammel sort hest, og turen gik fra Kristian Larsen til vores nabog\u00e4rd og til Tilsiggaard. Den gamle hest kendte selv turen, men nu er det mange \u00e5r siden. Om sk\u00e6bnen for alle de danske mejerier kan jeg kun sige p\u00e5 den m\u00e5de, som det hedder i USA: One thing in the past.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n


\n<\/span><\/span>I 2016 har den nu 93 \u00e5rige Niels Niels Christian S\u00f8ndergaard Jensen v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i Danmark og Vrensted, l\u00e6s ogs\u00e5 nedenst\u00e5ende avisartikel fra den 19.07.2016<\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

VRENSTED: Der var knaphed p\u00e5 stort set alt i efterkrigstidens Danmark, og i 1951 fik Niels Christian Jensen nok af b\u00e5de Vrensted og Danmark. Han var dengang 28 \u00e5r, ugift og fik tanken, at der nok var bedre i Amerika, hvor hans \u00e6ldre bror allerede havde sl\u00e5et sig ned.<\/strong><\/span><\/p>\n

Nu skulle det v\u00e6re slut med at k\u00f8re sm\u00f8rdritler fra Vrensted Mejeri til stationen, slut med at k\u00f8re med t\u00f8rv og hvad der ellers faldt for, n\u00e5r man ikke havde nogen uddannelse og ikke havde lyst til at overtage den f\u00e6drende g\u00e5rd lidt udenfor Vrensted.<\/strong><\/span><\/p>\n

S\u00e5 Niels Christian sagde farvel til familien og drog af sted. I f\u00f8rste omgang til Canada, hvor han kom i l\u00e6re som t\u00f8mrer og blev i fem \u00e5r, og siden til Amerika, hvor han faldt helt og aldeles til og i store tr\u00e6k har levet et godt og langt liv.<\/strong><\/span><\/p>\n

Et gl\u00e6deligt gensyn<\/strong><\/span>
\nI maj var Niels Christian og hustruen Margaret p\u00e5 bes\u00f8g i Vrensted for f\u00f8rste gang i mange \u00e5r \u2013 efter at en l\u00e6ge havde kigget Niels Christian efter i s\u00f8mmene og godkendt rejsen.<\/strong><\/span><\/p>\n

Det blev til tre fine uger i Vendsyssel, hvor parret fik bes\u00f8gt den store og vidt forgrenede familie. Og hvor Niels Christian m\u00e5tte konstatere, at han ikke l\u00e6ngere har en grundl\u00e6ggende fornemmelse for sit gamle land \u2013 og at de gamle bekendte var faldet v\u00e6k.<\/strong><\/span><\/p>\n

En \u00e6ldre s\u00f8ster, der bor p\u00e5 et \u00e6ldrecenter i L\u00f8kken, blev bes\u00f8gt, men ellers var de danske kontakter niecer og nev\u00f8er og deres familier, som p\u00e5 skift tog mod den amerikanske onkel.<\/strong><\/span><\/p>\n

\u2013 Det var dejligt at v\u00e6re i Danmark, men jeg kan ikke sige, at jeg savner Danmark \u2026 jeg har v\u00e6ret v\u00e6k for l\u00e6nge. Der, hvor man har boet l\u00e6ngst, h\u00f8rer man hjemme, og jeg betragter mig selv som amerikaner. I dag kunne jeg ikke bo i Danmark, siger Niels Christian, som i bund og grund synes bedre om USA end Danmark.<\/strong><\/span><\/p>\n

Sp\u00e6ndende job og en stor sorg<\/strong><\/span>
\nNiels Christians f\u00f8rste stop i det forj\u00e6ttede land var Los Angeles. Her fik han arbejde som t\u00f8mrer, og gik p\u00e5 h\u00f8jskole i et par \u00e5r \u2013 dels for at l\u00e6re sproget ordentligt og dels for at l\u00e6re den amerikanske kultur at kende.<\/strong><\/span><\/p>\n

Og det blev hurtigt bekr\u00e6ftet, at Amerika var bedre end Vrensted.<\/strong><\/span><\/p>\n

\u2013 Det var temmelig godt i Los Angeles med masser af jobmuligheder, siger han om de f\u00f8rste \u00e5r, hvor han arbejdede b\u00e5de i Beverly Hills, Las Vegas og andre kendte steder \u2013 og m\u00f8dte sin f\u00f8rste k\u00e6rlighed og fik et barn.<\/strong><\/span><\/p>\n

\u2013 Desv\u00e6rre d\u00f8de min datter af en hjernesvulst, da hun var seks \u00e5r. Og min kone d\u00f8de af sorg kort efter \u2026 det var ubeskriveligt h\u00e5rdt, fort\u00e6ller Niels Christian om sit f\u00f8rste \u00e6gteskab.<\/strong><\/span><\/p>\n

Siden blev han gift med Margaret, som han har holdt sammen med siden. F\u00e6lles b\u00f8rn blev det ikke til, men Margaret havde b\u00f8rn fra et tidligere \u00e6gteskab, og de har siden v\u00e6ret Niels Christians amerikanske familie.<\/strong><\/span><\/p>\n

Selv om det er mange \u00e5r siden, at Niels Christian Jensen forlod arbejdsmarkedet, har han ikke ligget p\u00e5 den lade side. De f\u00f8rste mange \u00e5r som pensionist brugte han tiden p\u00e5 at k\u00f8be huse rundt om i det store land. Huse, som han satte i stand og solgte igen \u2013 selvsagt med fortjeneste. Og selv om han er blevet 93 \u00e5r, har han stadig et enkelt hus til salg i South Caroline \u2013 og havde egentlig nok lyst til at forts\u00e6tte med handlerne og renoveringerne.<\/strong><\/span><\/p>\n

\u2013 Der er masser af arbejde i USA og meget bedre muligheder for at s\u00e6tte noget nyt i gang \u2013 og s\u00e5 er folk generelt meget venlige og \u00e5bne. Mere end i Danmark, siger Niels Christian, som dog har erkendt, at tiden for hans vedkommende nok er l\u00f8bet fra de store projekter.<\/strong><\/span><\/p>\n

Bor i pensionistparadis<\/strong><\/span>
\nDe seneste \u00e5r har Niels Christian og Margaret boet i byen Wildwood i Florida \u2013 efter at have boet flere steder rundt om i USA.<\/strong><\/span><\/p>\n

Florida er kendt som pensionisternes paradis, hvilket Niels Christian godt vil skrive under p\u00e5.<\/strong><\/span><\/p>\n

Klimaet er varmt, godt og lindrende for de sm\u00e5 og store skavanker, som ofte f\u00f8lger med, n\u00e5r man kommer op i alderen. Parret er aktive i Scandinavian Club, hvor man holder de gamle lande og traditioner i h\u00e6vd og mindes \u2013 uden at blive sentimentale af den grund.<\/strong><\/span><\/p>\n

Parret har et hus med tre sovev\u00e6relser og to badev\u00e6relser, og f\u00e5r j\u00e6vnlige bes\u00f8g af den danske familie, som gerne vil kigge Florida efter i s\u00f8mmene. Meget velkomne<\/strong><\/span><\/p>\n

bes\u00f8g, sl\u00e5r Niels Christian fast.<\/strong><\/span><\/p>\n

De fleste danskere kan hurtigt blive enige om, at velf\u00e6rdsstaten Danmark er et langt bedre sted at bo end USA, hvor det sociale sikkerhedsnet er betydeligt mere stormasket. Her er Niels Christian Jensen ikke enig.<\/strong><\/span><\/p>\n

\u2013 Vi f\u00e5r pension lige som i Danmark, og kan blive behandlet p\u00e5 et sygehus, hvis vi bliver syge. Jeg synes USA er et godt sted at bo, siger han med en tilf\u00f8jelse om, at han udm\u00e6rket er klar over, at nogle af sydstaterne har store sociale problemer og at ikke alt er godt p\u00e5 de kanter.<\/strong><\/span><\/p>\n

\u2013 Men udviklingen g\u00e5r i den rigtige retning i \u00f8jeblikket \u2026 jeg synes, at der er gode tider i USA lige nu, siger han.<\/strong><\/span><\/p>\n

Nogen kunne t\u00e6nke, at rejsen til Danmark nok var Niels Christians sidste, men:<\/strong><\/span><\/p>\n

\u2013 Hvis helbreddet holder tager vi nok en tur mere p\u00e5 et tidspunkt,\u00a0<\/strong><\/span>siger han.<\/strong><\/span><\/p>\n

\u00a0Jeg ma<\/strong><\/span>ngler kun Hawaii i at have bes\u00f8gt alle stater i USA, s\u00e5 det skulle vi ogs\u00e5 gerne n\u00e5.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En beskrivelse af og fort\u00e6lling om Vrensted Mejeri \u201cLykkens Pr\u00f8ve\u201d samt erindringer fra Vrensted samt en fort\u00e6lling af Niels Christian S\u00f8ndergaard Jensen, USA og avisartikel om samme af 19.07.2016 tilsidst. samt erindringer fra 2010 af Vrensted drengen den 87 \u00e5rige Niels Chr. S\u00f8ndergaard Jensen, f\u00f8dt i 1923 og opvokset p\u00e5 g\u00e5rden Helledie i Vrensted og … L\u00e6s videre “Niels Christian S\u00f8ndergaard Jensen, USA – Erindringer og Vrensted Andelsmejeri \u201cLykkens Pr\u00f8ve\u201d”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[33,6],"tags":[],"class_list":["post-325","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-levnedsbeskrivelser","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/325","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=325"}],"version-history":[{"count":26,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/325\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28210,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/325\/revisions\/28210"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=325"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=325"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=325"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}