{"id":311,"date":"2018-08-04T19:49:06","date_gmt":"2018-08-04T19:49:06","guid":{"rendered":"http:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=311"},"modified":"2018-08-26T18:13:57","modified_gmt":"2018-08-26T18:13:57","slug":"historiske-traveture-i-vrensted-sogn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=311","title":{"rendered":"Historiske traveture i Vrensted Sogn"},"content":{"rendered":"
\n

<\/h1>\n<\/header>\n
\n
\"\"<\/a><\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
Traveture omkring Vrensted 2007 med lokale fort\u00e6llere<\/strong><\/div>\n
(skrevet af Elin Schierup, Vrensted)<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
\n
\"Luftfoto<\/a><\/strong>
Luftfoto fra Vrensted<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

Tur ud af B\u00e5dstedhedevej:<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Vaskehuset blev bygget i begyndelsen af tresserne. I slutningen af tresserne gjorde<\/strong><\/div>\n
vaskemaskinerne sit indtog i hjemmene og vaskehuset blev overfl\u00f8digt. Svend M\u00f8rk<\/strong><\/div>\n
byggede det om til beboelse til familien fra K\u00f8benhavn. S\u00e5 havde de et sted at sove, n\u00e5r\u00a0de var her p\u00e5 bes\u00f8g.<\/strong><\/div>\n
Skolen blev overtaget af Helga og Frede Pallesen i 1959, da den nye skole blev indviet. Nubor Kristian og Ellen i \u00f8stenden af skolen.<\/strong><\/div>\n
Lige efter skolen l\u00e5 tidligere et hvidt hus, som blev beboet af en cykelsmed.<\/strong><\/div>\n
P\u00e5 hj\u00f8rnet l\u00e5 \u00d8rnholms r\u00f8de hus, hvori urmager \u00d8rnholm lavede ber\u00f8mte t\u00e5rnure. Begge\u00a0huse blev nedrevet, da vejen blev udvidet i slutningen af halvtresserne.<\/strong><\/div>\n
Overfor Kirkedammen l\u00e5 ogs\u00e5 en k\u00f8bmand og en slagter.<\/strong><\/div>\n
Huset overfor pr\u00e6steg\u00e5rden blev bygget for indtjeningen fra bogen HELENE skrevet af Fie\u00a0Riis. Bogen var autentisk og handlede om Helenes opv\u00e6kst som fattighusmedlem.<\/strong><\/div>\n
Efter Gerhards hus i svinget l\u00e5 F\u00e6lleden, som var en losseplads for usorteret affald, men\u00a0dengang var affaldet ikke s\u00e5 farligt \u2013 i kanten var et lille vandhul med haletudser. F\u00e6lleden\u00a0betyder egentlig et f\u00e6llesareal. Her stod b\u00f8rn ofte med k\u00f8er p\u00e5 gr\u00e6s i vejsiden \u2013 de skullejo passe p\u00e5 dyrene ikke spist af kornet p\u00e5 marken.<\/strong><\/div>\n
Ud af vejen ved Holmens skov drev man tidligere kv\u00e6get i engene. Efter afvandingen fik\u00a0hver ejendom sin egen lille smalle eng. Kr\u00e6n Thomsen havde en lille rob\u00e5d. Henning og\u00a0Vilhelm var ofte med ude for at stange \u00e5l med \u00e5lejern = lyster. N\u00e5r \u00e5lejernet blev trykketned i bunden sad \u00e5len fast i jernet, det samme foregik med gedder i kanalerne senere. Nu\u00a0er \u00e5lejernet forbudt.<\/strong><\/div>\n
P\u00e5 vestsiden af skovvejen var der tidligere en oversv\u00f8mmelse p\u00e5 Koldkj\u00e6rs mark, som<\/strong><\/div>\n
man sk\u00f8jtede p\u00e5. Der var ogs\u00e5 en lille dam ved vejen i \u00f8stsiden af skoven. Her gravede<\/strong><\/div>\n
man grus. Den blev kaldt Badedammen.<\/strong><\/div>\n
I Launy Graarups hus boede Ole Gr\u00fcnbaum en periode i tresserne. Huset var et kollektiv,\u00a0som de kaldte Vestenvind. De levede meget spartansk og l\u00e6rte at malke deres ged af\u00a0l\u00e6rer Frede Pallesen. De havde et langt og godt bekendtskab med familien. Kollektivet\u00a0havde hyppige bes\u00f8g af ungkarlen Sandersen, om hvem, de fornemmede, brugte 14 dage\u00a0p\u00e5 at forme en vittighed.<\/strong><\/div>\n
Harry J\u00f8rgensen, som var hotelkarl p\u00e5 Klitbakken, bragte madrester til dem. Madresternehavde han h\u00e6ngende over styret p\u00e5 cyklen i mange b\u00e6reposer \u2013 og var som s\u00e5dan et\u00a0kendt figur i byen med hotelkasketten p\u00e5 hovedet, sit tuborgforkl\u00e6de og store sk\u00e6g.<\/strong><\/div>\n
Ole Gr\u00fcnbaum skrev senere bogen BAR R\u00d8V I TRESSERNE med beretninger fra kollektivet.<\/strong><\/div>\n
Nu bor Danmarks k\u00e5rede s\u00f8deste hund i huset, en terrier som tilh\u00f8rer Launy og Eva<\/strong><\/div>\n
Graarup.<\/strong><\/div>\n
Lige f\u00f8r skoven l\u00e5 et lille r\u00f8dt hus, som bl.a. Marie Frandsen boede i en kort overgang.<\/strong><\/div>\n
I skoven blev skydevolden oprettet af en lokal skytteforening. N\u00e5r der var skyde\u00f8velser,<\/strong><\/div>\n
hejsede man et r\u00f8dt flag ved alle indgange og et op over skoven. B\u00f8rnene brugte senere\u00a0volden til at skyde til m\u00e5ls p\u00e5 med bue og pil.<\/strong><\/div>\n
Hvor s\u00f8en nu ligger, l\u00e5 tidligere en sportsplads, hvor mange fodboldkampe blev spillet. Her\u00a0blev ogs\u00e5 afholdt sommerfester med telt og musik \u2013 og Cirkus Badutski.<\/strong><\/div>\n
S\u00f8en er udgravet af jagtforeningen, og skuret og b\u00e5lpladsen er bygget af b\u00f8rn fra<\/strong><\/div>\n
Vrensted skole.<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
Turen rundt om Vingevej, Pilg\u00e5rdsvej og Tilsig:<\/strong><\/div>\n
L\u00e6gehuset ligger i det gamle kommunekontor, som blev lukket ved<\/strong><\/div>\n
kommunesammenl\u00e6gningen i 1970.<\/strong><\/div>\n
Ved Trehj\u00f8rnet passerede vi 2 huse opf\u00f8rt af sagf\u00f8rer Anders Olesens i 1920erne, det ene\u00a0indeholdt tidligere bibliotek i vestenden. I centralen lige efter passede Kesse omstillingen.<\/strong><\/div>\n
Engang J\u00f8rgen rinshede fra \u00c5rhus og ville snakke med sine for\u00e6ldre, kunne Kesse fort\u00e6lle,\u00a0at de lige var k\u00f8rt \u201dn\u00f8r p\u00e5\u201d, s\u00e5 han stillede ham ud til S\u00f8ren, hvor de da ogs\u00e5 var. S\u00e5danen service har vi ikke i dag.<\/strong><\/div>\n
Overfor i miniaturehuset (gammelt vandv\u00e6rk) boede Peder Ving\u00e5rd Olesen med sin blinde\u00a0hustru og eneste barn.<\/strong><\/div>\n
Vingevej hed tidligere M\u00f8llevej, da byens vindm\u00f8lle l\u00e5 her indtil ca. 1950. Else og Harald\u00a0Nielsen overtog m\u00f8llen i 1938 (k\u00f8rte ogs\u00e5 taxa)og malede mel for dem, der ikke selv\u00a0havde m\u00f8lle p\u00e5 g\u00e5rden. Under krigen m\u00e5tte der ikke males hvedemel, men om aftenen\u00a0blev der leveret sm\u00e5 poser korn i gangen, som s\u00e5 blev malet om natten. Det var ikke uden\u00a0risiko for m\u00f8lleren, men havde stor betydning for byens borgere.<\/strong><\/div>\n
Henning Hyldg\u00e5rd fortalte, at n\u00e5r de kv\u00e6rnede korn hjemme, brugte de det \u00f8verste fine\u00a0mel til br\u00f8d, resten fik dyrene.<\/strong><\/div>\n
Ved enden af vingevej ser man \u00f8stp\u00e5 over markerne til Bonnerups g\u00e5rd. Herimellem har\u00a0tidligere Birkedommerg\u00e5rden og en af de tidligere utallige kroer i Vrensted ligget. Her fra\u00a0stammer familien Krower. Grethe fortalte om \u00d8stre skole, hvor der bl.a. blev dystet om\u00a0den flottest pyntede ko til Sct. Hans.<\/strong><\/div>\n
Vi fortsatte til Det Gule Pal\u00e6, som murermester Martin Andersen byggede, siden boede\u00a0hans s\u00f8n Murercharles her, derefter Niels \u00d8sterg\u00e5rd. P\u00e5 nordsiden af Pilg\u00e5rdsvej l\u00e5\u00a0Ellidsg\u00e5rd og endnu et lille l\u00e6ngehus med plads til en ko \u2013 begge forsvandt i 60\u00b4erne.<\/strong><\/div>\n
Videre mod \u00f8st passerede vi Lindeg\u00e5rden, som Niels \u00d8sterg\u00e5rd \u2013 nu s\u00f8nnen Knud \u2013 ejede.<\/strong><\/div>\n
L\u00e6ngere ude passereds Pilg\u00e5rd \u2013 tidligere kaldet H\u00f8ng\u00e5rd. Det var sagf\u00f8rer Anders<\/strong><\/div>\n
Olesens hjem, og Petra Pilg\u00e5rd var hans s\u00f8ster. Sagf\u00f8reren samlede Hammer bakker til et\u00a0naturomr\u00e5de ved at opk\u00f8be de mange sm\u00e5 g\u00e5rde i omr\u00e5det. Hans metoder blev meget\u00a0diskuteret. Han opf\u00f8rte Vodskov kirke, i Vrensted Anne Maries hus, Pr\u00e6stemarken og de 2\u00a0ovenfor n\u00e6vnte huse, ligesom han restaurerede Vrensted kirke. Anne Maries hus er\u00a0opkaldt efter hans mor og var en stiftelse for enlige uformuende kvinder. 5\u00a0tov\u00e6relseslejligheder og en v\u00e6vestue var der. I dag er stiftelsen oph\u00e6vet, og huset bliver\u00a0anvendt som b\u00f8rnehave.<\/strong><\/div>\n
Vi fortsatte ad den gamle markvej med udsigt mod B\u00f8rglum Kloster \u2013 neden om N\u00f8rkj\u00e6rs\u00a02 ejendomme til \u00c5ge Kodahls, nu Bodil og Hans Dams ejendom i kanten af Tilsig. Et\u00a0mosestr\u00f8g, som str\u00e6kker sig mellem Tilsigg\u00e5rd og Drivsholm. Mosen er stadig lumsk og\u00a0ofte under vand. For f\u00e5 \u00e5r siden gik en kvie fast deri og m\u00e5tte aflives. Engang gik et\u00a0postbud over mosen til Drivsholm, men n\u00e5ede aldrig frem. Han blev suget ned! Kun\u00a0postkasketten l\u00e5 tilbage.<\/strong><\/div>\n
Drivsholm har i gammel tid ligget p\u00e5 en holm, hvor stenalderfolket har efterladt sig spor.\u00a0Bent og Birthe Drivsholm var 8. generation p\u00e5 g\u00e5rden, som nu er overtaget af Mads og\u00a0Malene S\u00f8rensen.<\/strong><\/div>\n
Hos Bodil og Hans s\u00e5 vi kunstudstillingen med Bodils dejlige skulpturer i stent\u00f8j og bronze,\u00a0det smukke haveanl\u00e6g og h\u00f8rte nattergalens klare tuner i den lyse aften.<\/strong><\/div>\n
I Tilsig har de omliggende ejendomme lavet \u00e6ltet\u00f8rv til eget forbrug.<\/strong><\/div>\n
I den nordligste ende af Vrensted vidner den nedlagt brugs, det nedlagte mejeri, det<\/strong><\/div>\n
nedlagte frysehus og det stadigt velholdte og velfungerende forsamlingshus om<\/strong><\/div>\n
andelsbev\u00e6gelsens fornyende kraft i samfundet. Andelsbev\u00e6gelsen voksede frem fra<\/strong><\/div>\n
omkr. 1880.\u00a0Mejeriet Lykkens Pr\u00f8ve var ber\u00f8mt for sit gode sm\u00f8r, som vandt medaljer i hele landet.<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Tur ud af B\u00e5dstedhedevej, over skr\u00e5vejen til Holmen og over Kongsengene hjem:<\/strong><\/div>\n
Pr\u00e6steg\u00e5rden blev opf\u00f8rt i 1928, tegnet af Ulrik Plesner \u2013 bror til den dav\u00e6rende<\/strong><\/div>\n
sognepr\u00e6st. Holmen har sammen med de 2 Sundstedg\u00e5rde v\u00e6ret \u201denesteg\u00e5rde\u201d, hvilket\u00a0bet\u00f8d, at de ikke havde del i f\u00e6llesmarken s\u00e5 de skulle s\u00f8rge for gode hegn, s\u00e5 deres k\u00f8er\u00a0ikke kom udenfor deres egen jord. En af ejerne var formentlig skudehandler.<\/strong><\/div>\n
Stien fra vejen til Libak er sl\u00f8jfet, men anes stadig under tr\u00e6toppene. Mange huskede,<\/strong><\/div>\n
hvem der boede i de mange sm\u00e5 ejendomme og huse. C. Klitg\u00e5rd omtaler heden som enlille hedebakke, hvor der blev gravet t\u00f8rv.<\/strong><\/div>\n
Ved Slottet, ca. 150 m vest for Kurts ejendom under hveden, er der fundet voldgrave og\u00a0stolpehuller, samt en stor egestamme i voldgraven. Slottets funktion kender man ikke\u00a0rigtigt.<\/strong><\/div>\n
Vi gik p\u00e5 stien syd for Kurt til Kongsengene. Fra skr\u00e5vejen kan man se, hvordan Holmen<\/strong><\/div>\n
og Libak h\u00e6ver sig over landskabet som mor\u00e6nebakker fra istiden, der stak op af<\/strong><\/div>\n
Vildmosehavet i stenalderen.<\/strong><\/div>\n
Vi passerede en markvej mod \u00f8st, som g\u00e5r bag om Sundstedg\u00e5rdene ud til<\/strong><\/div>\n
Br\u00f8nderslevvej. Vi fortsatte ad Kongsengene forbi J\u00e6gerums mergelgrav. Her gravede<\/strong><\/div>\n
man mergel, en blanding af ler og kalk. Det var meget h\u00e5rdt og blev brugt til at berige<\/strong><\/div>\n
jorden med. S\u00f8en har ogs\u00e5 v\u00e6ret brugt til badning. Fra Br\u00f8nderslevvej tog vi Gl. Byvej og\u00a0Bystien til K\u00f8bmanden. Ogs\u00e5 her huskede mange navnene p\u00e5 tidligere beboere.<\/strong><\/div>\n
Tur omkring Kirken til Ingstrupvej, ud ad den gamle vej \u2013 over den gamle bane \u2013 mod<\/strong><\/div>\n
L\u00f8kken.<\/strong><\/div>\n
Til Venstre Jens og Rasmus Jensens stald til 450 k\u00f8er, som netop er indviet (2007). Efter\u00a0Oskar s\u00e5 vi jernalderbr\u00f8nden, der blev fundet, da man gravede ud til jernbanen. Den blev\u00a0fredet. Fredningstenen st\u00e5r der, og her st\u00e5r oftest vand. Br\u00f8nden var speciel, da der var\u00a0trin ned fra 2 sider og med tr\u00e6desten mod \u00f8st til stationen, hvor jernalderlandsbyen har\u00a0ligget. Her fandt man ved banens anl\u00e6ggelse over 30.000 pottesk\u00e5r, som blev samlet til\u00a0mere end 100 keramikkrukker, nogle med en slags stempelm\u00e6rke i.<\/strong><\/div>\n
Ud ad markvejen mod vest s\u00e5 vi et omr\u00e5de, som Leif og \u00c5se har plantet til med tr\u00e6er (i<\/strong><\/div>\n
begyndel-sen af 90erne), efter at have gravet en stor s\u00f8 ud. I s\u00f8en er der en \u00f8, og her er\u00a0ofte \u00e6nder og masser af r\u00e5dyr. Et dejligt sted.<\/strong><\/div>\n
Vi fortsatte gennem Verner Kristiansens lille skov og lund, ud gennem hans brakmark tilm\u00f8llerne. S\u00e5 til Ingstrupvej og s\u00e5, hvor vi kunne forestille os tyskernes pansergrave havde\u00a0g\u00e5et \u2013 fra Ingstrup til Oskar, hen \u00f8st om Poul Erik Jensen og fortsatte vest om Klostret. En\u00a0lang rende ca. 8 m. bred og 3-4 m. dyb og ved siden af pigtr\u00e5dsafsp\u00e6rring.<\/strong><\/div>\n
Pansergravene skulle stoppe De Allierede, n\u00e5r invasionen kom. Mange mennesker blev<\/strong><\/div>\n
tvangsudsendt, en del polakker til at grave gravene med h\u00e5ndkraft. De blev indlogerede\u00a0p\u00e5 g\u00e5rdene.<\/strong><\/div>\n
Vi gik igen ind ad engvejen og fulgte den gamle markvej op til Oskar og Ane. Her fik vi lov\u00a0til at se deres fine, frodige have, hvor de \u201dleger\u201d med planterne.<\/strong><\/div>\n
En god aften i det fineste solskin og uden en vind r\u00f8rte sig.<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Tur ad A.C. Andersens Vej til k\u00e6rene vest for K\u00e6rgaard<\/strong><\/div>\n
Vi gik ad sm\u00e5 stier omkring skolen til Melleg\u00e5rd, som har v\u00e6ret i familien Justesens eje i 5\u00a0generationer. Poul Justesen fortalte om de omliggende g\u00e5rde, hvor Kirkemarken syd for\u00a0vejen var forpagterg\u00e5rd til pr\u00e6steg\u00e5rden, bygget her i begyndelsen\u00a0af 1900<\/a>\u00a0tallet ved\u00a0mellemkomst af sagf\u00f8rer Olesen. Der var en klausul om at drive landbrugsskole her, men\u00a0den bliv aldrig effektueret.<\/strong><\/div>\n
Lidt vest herfor l\u00e5 i \u00e6ldre tid et lille jordhus, som var ramme om en social tragedie. En<\/strong><\/div>\n
enke levede her med sin k\u00f8nne datter, som i ungdoms\u00e5rene blev tilbedt af bl.a. s\u00f8nnen fra\u00a0en stor g\u00e5rd. Han gjorde hende gravid for straks efter at blive soldat i \u00c5lborg. Hun gik p\u00e5\u00a0sine bare f\u00f8dder til \u00c5lborg og fortalte ham dette, men han afviste hende, og hun m\u00e5tte\u00a0f\u00f8de i d\u00f8lgsm\u00e5l og ombragte barnet i en t\u00f8rvegrav i K\u00e6ret. Barnet blev fundet og pigenarresteret. Hun tog livet af sig i arresten i Hj\u00f8rring. Ikke nok hermed. Moderen blev efter\u00a0pres fra g\u00e5rdmanden afvist fra sit l\u00f8sarbejde p\u00e5 g\u00e5rdene i sognet, den ene efter denanden, og s\u00e5 til sidst ingen udvej. Hun druknede sig i en t\u00f8rvegrav.<\/strong><\/div>\n
I en lille ejendom p\u00e5 bakkeh\u00e6ldet nord for vejen boede Vrensteds lokale digter A. C.<\/strong><\/div>\n
Andersen, som skrev med stor social indignation, m\u00e5ske inspireret af denne historie fra<\/strong><\/div>\n
nabohuset.<\/strong><\/div>\n
Her fra bakken kunne vi se linjen, som pansergravene har fulgt. Leo Helledie S\u00f8rensen har\u00a0sendt rids over forl\u00f8bet. I t\u00f8rre somre st\u00e5r kornet frodigere her, hvor jorden har v\u00e6ret\u00a0vendt dybt under sandflugtslaget. Poul, Mogens S\u00f8rensen og Niels J\u00f8rgen Mejlholm kunne\u00a0alle berette om fors\u00f8gene med dybdepl\u00f8jning ned til 1 m dybde, som vendte op og ned p\u00e5\u00a0sand og den underliggende muld og ler. Samtidig fik man \u2013 i hvert fald midlertidigt brudt et\u00a0meget h\u00e5rdt lag i sandet. Dette gav visse steder en udbytte\u00f8gning til det 4 dobbelte!<\/strong><\/div>\n
Nede i k\u00e6ret fortalte flere om de mange sm\u00e5 lodder, som hvert husmandsted og g\u00e5rdbrug\u00a0havde til h\u00f8slet og afgr\u00e6sning, Husmanden kunne endvidere f\u00e5 lov at lade sine f\u00e5 dyr g\u00e5\u00a0p\u00e5 g\u00e5rdmandens store eng, mod at f\u00f8re tilsyn hermed sommeren igennem.<\/strong><\/div>\n
Vi gik ud til Marius Mathiasens lille skov. Han var en foregangsmand i l\u00e6plantningen. Derst\u00e5r f\u00e5 store graner tilbage fra den f\u00f8rste plantning. Mange kunne huske, at man i 40erne\u00a0kunne st\u00e5 i Vrensted by og se klitterne. Nu er der h\u00f8je tr\u00e6er i l\u00e6b\u00e6lter overalt, som\u00a0d\u00e6mper vinden, men ogs\u00e5 afsk\u00e6rer udsigten.<\/strong><\/div>\n
L\u00e6ngst ude i k\u00e6ret viste Niels J\u00f8rgen Mejlholm os de dejlige naturomr\u00e5der, der er opst\u00e5et\u00a0omkring\u00a0de gamle t\u00f8rvegrave, som nu er sm\u00e5 oaser for is\u00e6r r\u00e5dyrene.<\/strong><\/div>\n
F\u00f8r og under krigen var disse t\u00f8rv en vigtig varmekilde for egnens befolkning \u2013 ogs\u00e5<\/strong><\/div>\n
L\u00f8kkenfiskere.<\/strong><\/div>\n
Det var skik at bonden satte et m\u00e5l af til sig selv og til fiskeren eller daglejeren, som s\u00e5<\/strong><\/div>\n
f\u00f8rst ryddede sand af m\u00e5ske i en meters dybde p\u00e5 b\u00e5de sit og bondens stykke. Herefter\u00a0var det sp\u00e6ndende, hvor tykt t\u00f8rvelaget var. Det kunne v\u00e6re fra 2 stik til m\u00e5ske 1,5 m\u00a0tykt. T\u00f8rvene var oftest h\u00e5rdt pressede af sandet og af s\u00e6rdeles god kvalitet. Nogle\u00a0b\u00f8nder fik p\u00e5 denne m\u00e5de rigeligt med t\u00f8rv og kunne s\u00e5 aftale med fiskeren, at denne\u00a0som betaling for t\u00f8rv, skulle levere fisk og skaldyr efter behov \u00e5ret igennem!<\/strong><\/div>\n
Vi gik hjem igen gennem k\u00e6ret og op til B\u00e6kg\u00e5rd, hvor vi fik beretningen om et mord p\u00e5\u00a0konen her.<\/strong><\/div>\n
En mand havde giftet sig g\u00e5rden til, men var ikke tilfreds med konen, som han ved<\/strong><\/div>\n
venners hj\u00e6lp s\u00f8gte at forgifte. Hun undgik imidlertid hvert fors\u00f8g, da hun kunne smage\u00a0p\u00e5 br\u00e6ndevinen, at der var noget tilsat, uanset hvor fuld de drak hende. Til sidst mistede\u00a0manden t\u00e5lmodigheden, og da en anden kvinde pressede p\u00e5, slog han hende ned med\u00a0noget tungt. Der havde imidlertid v\u00e6ret snakket s\u00e5 meget om det i sognet, at politiet\u00a0hurtigt fandt ud af, at det ikke var et fald i fuldskab. \u00c6gtemanden blev arresteret sammen\u00a0med 5 medskyldige og id\u00f8mt tugthusstraf!<\/strong><\/div>\n
Med denne opbyggelige historie sluttede turen i let aftenregn.<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Tur ad Pilg\u00e5rdsvej til B\u00f8rglum Hede og Munkebrovej.<\/strong><\/div>\n
Birthe Kristensen fra Naturfredningsforeningen m\u00f8dte op for at fort\u00e6lle om B\u00f8rglum Hede\u00a0og forskellige gr\u00e6sser.<\/strong><\/div>\n
Fra Pilg\u00e5rdsvej gik ad markvejen til Fristrup, videre til Heden, som oprindelig var udlagt til\u00a0b\u00f8nderne af godsejeren p\u00e5 B\u00f8rglum, s\u00e5 de i magre tider kunne hente foder til dyrene her.<\/strong><\/div>\n
Heden fik lov at ligge hen, og nu findes her flere sj\u00e6ldne planter. Der er lavet en<\/strong><\/div>\n
redningsplan for den lille del af heden, der er tilbage.<\/strong><\/div>\n
Knappesengegr\u00f8ften ved mosen blev formentlig brugt til at regulere vandet i kanikernes\u00a0(munkene p\u00e5 B\u00f8rglum Kloster) fiskedamme. I fasteperioderne m\u00e5tte de kun spise fisk og\u00a0br\u00f8d, s\u00e5 fiskedammene var vigtige. De byggede sandsynligvis ogs\u00e5 Munkebroen.<\/strong><\/div>\n
N\u00e5r man her ser op mod Klostret, kan man se en stor sten. Her har bispeg\u00e5rden fra 1104\u00a0formentlig ligget efter B\u00f8rglum Kloster blev pr\u00e6nonstratenser munkeordens hoveds\u00e6de i\u00a0Norden. F\u00f8r den tid l\u00e5 her en kongsg\u00e5rd.<\/strong><\/div>\n
Lidt l\u00e6ngere fremme er der nogle gamle lergrave. Her l\u00e5 et teglv\u00e6rk indtil for ca. 100 \u00e5r\u00a0siden.<\/strong><\/div>\n
Marken f\u00f8r Bomhuset kaldes Ridehusmarken, da der i 1600-1700 tallet l\u00e5 et ridehus. Ved\u00a0det gamle Bomhus har der v\u00e6ret opkr\u00e6vet bompenge.<\/strong><\/div>\n
Ved Munkebrovej dyrkes energipil, som h\u00f8stes til br\u00e6ndsel hvert andet \u00e5r.<\/strong><\/div>\n
Kilder: Arne S\u00f8nderg\u00e5rd: Min barndoms vandhuller.<\/strong><\/div>\n
C. Klitg\u00e5rd: Vrensted sogn.<\/strong><\/div>\n
Tage Jensen, Tilsigg\u00e5rd, og Simon Thomsen og mange andre borgere i byen.<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Den sidste travetur gik til Klostergr\u00f8ften. Vi k\u00f8rte sammen til minkfarmen p\u00e5 Hulbakvej.<\/strong><\/div>\n
Her fra guidede Poul flokken gennem spr\u00f8jtesporene i sin hvedemark til Klostergr\u00f8ften.<\/strong><\/div>\n
Han fortalte med stort engagement om alt, hvad vi s\u00e5. I Klostergr\u00f8ften st\u00e5r skr\u00e6nterne<\/strong><\/div>\n
med masser af vilde blomster. Poul fortalte at bredderne\/skr\u00e6nterne hele tiden \u00e6ndrer sigmed vandstanden.<\/strong><\/div>\n
Et sted havde engang v\u00e6ret et teglv\u00e6rk. Et andet sted er der en lille bro og en lille hytte,\u00a0lidt senere endnu en hytte.<\/strong><\/div>\n
Ved at kigge op over den store hvedemark kunne Poul fort\u00e6lle, hvor sandbanker l\u00e5 fra<\/strong><\/div>\n
sandflugten for 2-300 \u00e5r siden. Her stod hveden d\u00e5rligere.<\/strong><\/div>\n
L\u00e6ngst mod vest l\u00f8ber Klostergr\u00f8ften dybt nede i forhold til markerne, og der er en fin<\/strong><\/div>\n
gr\u00f8n dal under tr\u00e6toppene med gr\u00f8ftens rislen i bunden.<\/strong><\/div>\n
Turen gik omkring Kr\u00e6mmerg\u00e5rd, som var skudehandlerg\u00e5rd og opmagasineringsplads for<\/strong><\/div>\n
Skudehandelen. Her ligger stadig store norske skifferplader, som blev brugt som ballast i\u00a0skuderne tilbage fra Norge. I 1860 blev Kallehaveg\u00e5rd, som var Kr\u00e6mmerg\u00e5rds klitlod,\u00a0udstykket.<\/strong><\/div>\n
Stemningen var rigtig god, og tilbage ved bilerne afsluttedes turen med kaffe og \u00c5ses<\/strong><\/div>\n
l\u00e6kre kringle.<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n
Afslutning:<\/strong><\/div>\n
Der var mange, der gerne s\u00e5 turene gentage n\u00e6ste sommer. De fleste syntes, det var en<\/strong><\/div>\n
god m\u00e5de at f\u00e5 motion p\u00e5 og sjovt at h\u00f8re om fortid og nutid i sognet. Endelig fik man<\/strong><\/div>\n
snakket med folk, man ikke plejede.<\/strong><\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n