![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4330.jpg\")
<\/p>\n
Gerda Johnsen, f\u00f8dt Bartholin Larsen, mindes i dette interview som 81\u00e5rig, sin barndom i k\u00f8bmandsg\u00e5rden i Manna.<\/p>\n
I dag bor hun i Saltum med udsigt mod F\u00e5rup.<\/p>\n
I midten af forrige \u00e5rhundrede flyttede hendes oldefar og oldemor med deres familie til Thise sogn herfra.<\/p>\n
Familien <\/strong><\/p>\n En af s\u00f8nnerne, Christian Larsen (f\u00f8dt 23.11.1835) fik vistnok arbejde i Lars Poulsens h\u00f8kerbutik, som l\u00e5 p\u00e5 Kongevejen i Manna, oppe under bakken. I 1859 – efter h\u00f8kerens d\u00f8d-giftede den unge enke, Kirsten Marie Jacobsdatter (f\u00f8dt 1836). sig med Christian Larsen. Samme \u00e5r skred bakken og \u00f8delagde formentlig butikken.<\/p>\n Det unge par flyttede herefter forretningen ned til den nye landevej, der var etableret mellem Br\u00f8nderslev og Saltum, og dermed var grunden lagt til k\u00f8bmandsg\u00e5rden i Manna, – en st\u00f8rre virksomhed, der forhandlede korn- og foderstoffer, isenkram, st\u00f8bejern og t\u00f8mmer, og hvortil der desuden h\u00f8rte landbrug.<\/p>\n Kirsten Marie Jacobsdatter, som stammede fra \u00d8. Hjermitslev, og Christian Larsen fra F\u00e5rup fik 6 b\u00f8rn, blandt dem s\u00f8nnen Lars (f\u00f8dt 1868), som – da han fik alderen – blev medejer af k\u00f8bmandsg\u00e5rden, som han helt overtog i 1903.<\/p>\n Omkring \u00e5rhundredskiftet blev k\u00f8bmandsg\u00e5rden udvidet med villaen p\u00e5 nordsiden af landevejen, hvor ogs\u00e5 t\u00f8mmerstablerne og den store t\u00f8mmerlade l\u00e5.<\/p>\n Christian og Kirsten Marie, Gerdas farfar og farmor. flyttede til Nr. Sundby og d\u00f8de henholdsvis 1917 og 1921.<\/p>\n Barn i k\u00f8bmandsg\u00e5rden <\/strong><\/p>\n Her i villaen, fort\u00e6ller Gerda, blev f\u00f8rst min bror, Christian, og siden jeg f\u00f8dt. Jeg kom til verden p\u00e5 for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn 1907.<\/p>\n Min barndom i Manna var fyldt med farver og liv – selvf\u00f8lgelig p\u00e5 grund af alt det, der foregik p\u00e5 den anden side af vejen i k\u00f8bmandsg\u00e5rden. Da jeg blev s\u00e5 stor, at jeg gik og trissede rundt selv, blev det mig forklaret, at der m\u00e5tte jeg som pige ikke g\u00e5 over, ikke i butikken, ikke p\u00e5 lagrene, ikke i landhusholdningens folkestue.<\/p>\n Det var naturligt dengang – det var bare s\u00e5dan – det er engentlig kun lidt, jeg kan fort\u00e6lle om livet i forretningen<\/p>\n Dog havde jeg s\u00e5vel som hele min familie, et n\u00e6rt forhold til alle i g\u00e5rden. I landhusholdningen der havde til huse ovre i farmor og farfars gamle hjem, som vi kalde rollingen, var der altid en dygtig husholderske. Herovre var der desuden indrettet v\u00e6relser til kommiserne og karlene, bortset fra staldkarlen , som boede i hestestaldsl\u00e6ngen. Jeg tror, der var en f\u00f8rste og andenkommis og en eller to l\u00e6rlinge. Der var to eller tre karle.<\/p>\n Kommiserne spiste ovre i mit hjem, og det var til tiden. Min mor l\u00e6rte sine kokkepiger at v\u00e6re f\u00e6rdige p\u00e5 klokkeslet \u2013 fx kl. 12 til middagsmaden.<\/p>\n Landhusholdningen k\u00f8rte sit l\u00f8b og her var der i mange \u00e5r, en og samme pragtfulde husbestyrerinde, Anna Marie. Hun og jeg havde f\u00f8dselsdag samme dato, og hun har spillet en stor rolle for mig i min barndom. Der m\u00e5tte jeg g\u00e5 over.<\/p>\n Det var altid rare karle, der boede i rollingen. Jeg kan huske, der var en stor vandbr\u00f8nd midt i g\u00e5rden med et stort d\u00e6ksel p\u00e5, og sommeraftener brugte de at s\u00e6tte sig der, og der var altid \u00e9n, der havde en harmonika. Det var jo bare en stemning s\u00e5 dejlig. Jeg husker forskellige af de karle, fx. Anton Ziegler. Engang da han havde v\u00e6ret i marken for at arbejde, kom han kravlende hjem. Jeg var ude p\u00e5 vejen, og det gjorde et stort indtryk p\u00e5 mig at se ham komme p\u00e5 den m\u00e5de: han havde f\u00e5et et hekseskud og var s\u00e5 syg af det, men min mor som var uddannet mass\u00f8se (fysioterapeut) ordnede alverdens sygdomme i g\u00e5rden.<\/p>\n Anna-Marie<\/strong><\/p>\n Anna Marie var en person, der levede for, at alt skulle v\u00e6re i orden, og de, som hun havde i sin varet\u00e6gt, skulle have det godt: hun lavede fin mad til dem. Det var s\u00e5ledes, at alt til forretningen skulle hentes i Br\u00f8nderslev, og det kunne tage tid, s\u00e5 m\u00e5ltiderne blev meget uregelm\u00e6ssige, men hun var der altid og havde varm mad parat. – om folkene s\u00e5 kom til bage sent om aftenen.<\/p>\n Anna-Marie elskede, n\u00e5r vi kom over til hende, jeg og min veninde Tulle fra mejeriet. N\u00e5r vi kom, smurte hun sukkermellemmadder til os, og vi sad p\u00e5 k\u00f8kkenbordet og spiste.<\/p>\n Alt, hvad der skulle laves af groft, foregik ovre i rollingen: slagtning om efter\u00e5ret og til jul, det stod Anna-Marie for, s\u00e5vel som brygning af \u00f8l. Jeg kan huske \u00f8lk\u00e6lderen, hvor der var store tr\u00e6ankre, som \u00f8llet kom p\u00e5 i f\u00f8rste omgang, hvorfra det s\u00e5 igen blev tappet til husholdningen.<\/p>\n I forbindelse med det husker jeg n\u00e5r folkene blev sendt i mosen til vort t\u00f8rvesk\u00e6r for at grave t\u00f8rv, s\u00e5 kom vi andre ud med mad og stendunke med \u00f8l til dem.<\/p>\n Jeg har ogs\u00e5 pr\u00f8vet at v\u00e6re med til at rejse t\u00f8rv.<\/p>\n Fra Bl\u00e5sigg\u00e5rd fik vi hver sommer multeb\u00e6r, og en stor baljefuld. De blev plukket kun delvist modne, s\u00e5 de blev bredt ud p\u00e5 rene lagner oppe p\u00e5 det \u00f8verste loft i mit hjem. P\u00e5 det hvidskurede gulv deroppe var der solvarmt; og n\u00e5r b\u00e6rrene var modne, blev de lavet til dejligt syltet\u00f8j.<\/p>\n De jyske heste<\/strong><\/p>\n Karlene havde ikke andet med forretningen at g\u00f8re end at hente fragt i Br\u00f8nderslev og passe maltg\u00f8reriet, ellers var de tilknyttet landbruget. Vi havde to spand store, jyske heste, – brune med sorte manker og haler. Desuden havde vi nordbagger, der blev brugt, n\u00e5r karlene k\u00f8rte ud i hele egnen med varer til folk og for at opk\u00f8be \u00e6g, sm\u00f8r, huder m.m. De jyske heste var pragtfulde, og jeg tror, de var kendt i hele landsdelen. Engang jeg rejste med tog til Hj\u00f8rring, begyndte nogle i kupeen at tale om disse jyske heste fra Chr. Larsen i Manna; jeg tror ikke de kendte mig.<\/p>\n Engang, husker jeg, var en af disse heste vanvittig syg, velsagtens af tarmslyng. Det var en for\u00e5rsnat, og min far gik og s\u00e5 til hesten. Det endte med, at han med sin lommekniv aflivede hesten, og jeg husker det k\u00e6mpe hul, der blev gravet p\u00e5 marken lige \u00f8sten for k\u00f8bmandsg\u00e5rden; hesten blev rykket ned i det og d\u00e6kket til.<\/p>\n En anden h\u00e6ndelse, jeg mindes i forbindelse med disse heste, er fra den tid, der var Thise-marked. Der kom jo alle mulige folk til dette marked, bl.a. sig\u00f8jnere. Vi var blevet advaret og skulle holde os inde; vi skulle passe lidt p\u00e5, for nu kom sig\u00f8jnerne.<\/p>\n Jeg kan se for mig dette vogntog komme \u00f8stfra ned mod k\u00f8bmandsg\u00e5rden samtidig med, at et spand af disse jyske heste kommer hjem. Lederen af truppen var en gammel kvinde, som r\u00f8g hen til en af disse store heste, lukkede gabet op p\u00e5 den, s\u00e5 p\u00e5 t\u00e6nderne og ville k\u00f8be den, – det var der selvf\u00f8lgelig ikke tale om.<\/p>\n Jeg kan stadig se det syn: en der st\u00e5r og lukker gabet op p\u00e5 en k\u00e6mpe hest.<\/p>\n I skole i Manna <\/strong><\/p>\n Nogle for\u00e6ldrepar i omr\u00e5det oprettede en lille privatskole som havde til huse henne hos Barbara, der havde Manna central og Jens Volden, som var post. Der havde vi en skolestue, og her boede ogs\u00e5 l\u00e6rerinden.<\/p>\n Vi skoleb\u00f8rn var i forskellige aldre: min bror og hans kammerat fra mejeriet, Svend, var nok de \u00e6ldste. S\u00e5 var der b\u00f8rnene fra Gammel Hammelmose og vist fra : V. Mejlsted. P\u00e5 et tidspunkt var vi 12-12 b\u00f8rn i forskellige klasser.<\/p>\n N\u00e5r vi havde frikvarter, l\u00f8b vi over til den sk\u00f8nne gr\u00f8ft p\u00e5 den anden side af vejen: Klart, fint. rent vand med hundestejler, og hvad der h\u00f8rte til s\u00e5dan et sted. Der brugte vi meget at hoppe over og l\u00f8be efter hinanden<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt havde vi en l\u00e6rerinde, som ikke kunne synge og s\u00e5 husker jeg, at min mor hver morgen gik hen og sang morgensang med os. Dejligt. Vi sang alle de dejlige sange fra sangbogen<\/p>\n Skolestuen var m\u00f8bleret med rigtige skoleborde og b\u00e6nke, og der hang billeder til naturhistorie og geografikort p\u00e5 v\u00e6ggene. Det var altid en l\u00e6rerinde, vi havde. Hun havde som sagt sin stue i skolen, og hun spiste middag p\u00e5 skift i hjemmene p\u00e5 skift en uge ad gangen hvert sted. M\u00e5ske h\u00f8rte dette med til hendes l\u00f8n, eller det var bare en gestus, – en mere det spillede ingen rolle.<\/p>\n Vi havde rigtig eksamen, hvor pastor Plesner kom og visiterede, og det var jo store dage. De for\u00e6ldre, der kunne, h\u00f8rte p\u00e5. Jeg tror hver klasse-alts\u00e5 3- 4 b\u00f8rn – var inde og fort\u00e6lle. Pastor Plesner var meget interesseret i botanik. I den anledning havde vi v\u00e6ret i engen og f\u00e6lleden og plukket mange blomster, som vi blev eksamineret i. Jeg husker fx skabiosa, som pastor Plesner kaldte Vulle-vulle-vend-dig-om, for n\u00e5r man satte den op, kunne man se, at den drejede eller snoede sig lidt i st\u00e6nglen; det navn har den stadig hos mig.<\/p>\n L\u00e6rerinden var naturligvis til stede under eksamen, og hun var r\u00f8d i hovedet. Bagefter var der gerne spisning i et af hjemmene. Det m\u00e5 have v\u00e6ret p\u00e5 den tid, hvor der var store, gode kyllinger, for jeg synes, jeg kan se for mig stegte kyllinger og store sk\u00e5le med gr\u00f8n salat.<\/p>\n Til Br\u00f8nderslev<\/strong><\/p>\n N\u00e5r vis n\u00e5ede en vis alder, kom vi til Br\u00f8nderslev, Vi startede i 2. mellem i Br\u00f8nderslev kommunale folke- og realskole. Det var en omv\u00e6ltning.<\/p>\n Om sommeren cyklede vi, om vinteren k\u00f8rte vi med hest og vogn, som blev opstaldet hos staldforpagteren p\u00e5 enten Hotel Ph\u00f8nix eller Hotel Br\u00f8nderslev.<\/p>\n Min bror, som er \u00e6ldre end jeg, var f\u00e6rdig i skolen, da jeg skulle begynde dernede, s\u00e5 jeg fulgtes med fra Gl. Hammelmose.<\/p>\n N\u00e5r vi skulle hjem fra skole ad den sk\u00e6rvede vej kl. 15.30, var der altid modvind!<\/p>\n P\u00e5 det tidspunkt, da der blev bygget andelsmejeri i \u00d8. Hjermitslev, oprettede min far en filial der, og her var gamle Anna Marie fra husholdningen derhjemme flyttet ned for at v\u00e6re husbestyrerinde for den kommis, som var der. N\u00e5r jeg kom til \u00d8. Hjermitslev, havde jeg den lykke, at Anna-Marie gerne stod i d\u00f8ren, og vi fik en snak og m\u00e5ske en halv sodavand \u2013 og s\u00e5 gik det ellers hjemad, Jeg tog 4. mellem med. Min eksamen kunne have v\u00e6re bedre en af l\u00e6rerinderne sagde til mig: Jamen Gerda, det skal du slet ikke v\u00e6re s\u00e5 ked af, for du skal jo giftes! Har man kendt mage. Det var dengang.<\/p>\n Ud i verden<\/strong><\/p>\n S\u00e5 var jeg hjemme et \u00e5r, hvor jeg hjalp til i husholdningen.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 tid til at tage til Br\u00f8nderslev til franskundervisning hos frk. Dahlg\u00e5rd og til klaverspil hos fru Staggemeter.<\/p>\n Som 15-\u00e5rig drog jeg p\u00e5 husholdningsskole i 10 m\u00e5nder p\u00e5 Spejderskolen i Korinth, hvorefter efter jeg fik job som ung pige p\u00e5 en farm n\u00e6r Oxford i England. Her skulle jeg sammen med en anden dansk pige lave mad. I 2 1\/2 \u00e5r arbejdede jeg her, rejste s\u00e5 til K\u00f8benhavn og havde forskellige jobs. Derefter tog jeg til Canada, hvor jeg havde en onkel.<\/p>\n Fritiden<\/strong><\/p>\n N\u00e5r vi kom hjem fra skole, legede vi i k\u00f8bmandsg\u00e5rden eller p\u00e5 mejeriet, hvor der var 4 b\u00f8rn, som vi dagligt havde forbindelse med. Somme tider sk\u00e6ndtes vi, s\u00e5 de lynede, og smed jordknolde efter hinanden over gr\u00f8ften mellem villaen og mejeriet, men til andre tider legede vi bare, og der var jo nok at lege ned. I den l\u00e6nge, hvor alt t\u00f8mmeret og t\u00f8mmerstablerne l\u00e5, var der godt at lege skjul \u2013 med bunker af smuthullerm \u2013 og s\u00e5 var der den tomme emballage.<\/p>\n Dengang kom varerne, fx. porcel\u00e6n, i store tr\u00e6kasser, som vi fik lov at stable sammen og lave huse af. S\u00e5 havde vi det dejligt. Lege med dukker var alts\u00e5 ikke os.<\/p>\n Ry\u00e5 <\/strong><\/p>\n Mens vi gik i skole hjemme i Manna, brugte vi ogs\u00e5 at g\u00e5 ned til Ry\u00e5 og fiske, og vi piger, Tulle og jeg, var med og skulle b\u00e6re drengenes matrosfrakker og -huer. Drengene fiskede, og vi havde gerne madpakke og saftevand med, og de ture st\u00e5r bare som noget helt vidunderligt.<\/p>\n Vi badede ogs\u00e5 i Ry\u00e5 nede ved m\u00f8llen. Det kunne ske, at der kom et f\u00f8l, en kalv eller en hund flydende i vandet: det var m\u00e5den, hvorp\u00e5 man skaffede sig af med syge dyr. Det tog vi ikke s\u00e5 alvorligt. Vandet var rent.<\/p>\n Vi gik ogs\u00e5 ned til stemmebordet ved m\u00f8llen. Det var alts\u00e5 pragtfuldt at ligge der p\u00e5 tremmerne og kigge ned i det brusende vand..<\/p>\n Af og til blev vi sendt ned efter \u00e5l, som vi hentede i en malkespand med l\u00e5g p\u00e5; jeg husker en gang. de her forbistrede \u00e5l, fik lettet l\u00e5get og kom ud og l\u00e5 og snoede sig i gruset oppe ved korsvejen. Jeg var s\u00e5 bange for dem. Jeg ved ikke, hvordan de andre fik detm samlet op, men jeg l\u00f8b min vej.<\/p>\n Forpligtelser <\/strong><\/p>\n Da min bror blev st\u00f8rre, slog han \u00e6ggekasser sammen; heri pakkedes \u00e6g i 3-4 lag med tr\u00e6uld imellem for at blive udskibet i Aalborg med England som m\u00e5l. Det tjente han en lille ugel\u00f8n ved. Jeg mener ikke, jeg havde specielle pligter: min mor var en god igangs\u00e6tter, og hun havde altid ideer og for slag: Skal I ikke en tur p\u00e5 bakken?<\/p>\n Skt. Hans<\/strong><\/p>\n I forbindelse med det sp\u00f8rgsm\u00e5l, m\u00e5 jeg t\u00e6nke p\u00e5 sankthansaften.<\/p>\n Vi b\u00f8rn fik lov at trille en tom tj\u00e6ret\u00f8nde helt op p\u00e5 toppen af den skaldede bakke, som vi kaldte den. Det tog hele dagen. Den rullede nok ned adskillige gange, for det tog nogen tid, inden vi fandt ud af at tage den lidt mere p\u00e5 skr\u00e5. Det var en stor dag. I t\u00f8nden skulle sankthansb\u00e5let v\u00e6re. Det blev nok arrangeret for os b\u00f8rn, kommiserne, karlene og pigerne; ogs\u00e5 dem fra mejeriet og m\u00e5ske b\u00f8rnene fra Hammelmose, – hvem der ville kunne vel komme til sankthansfest p\u00e5 bakken.<\/p>\n Mennesker jeg husker<\/strong><\/p>\n Ane Dige<\/strong><\/p>\n Ane Dige (An’ dige) boede i et lille hus oppe under bakken; hendes stue var fyldt med hendes dejlige, store v\u00e6v, som der altid var noget p\u00e5, for hun v\u00e6vede for folk. Jeg har fra mine fastre arvet viskestykker, som AnDige har v\u00e6vet. Indenfor havde hun et lille v\u00e6relse – med velsagtens en alkove, og p\u00e5 nordsiden et lille k\u00f8kken.<\/p>\n Det hed sig, at vi skulle g\u00e5 op til AnDige og l\u00e6re at stave. Hun var v\u00e6ldig god til at l\u00e6se h\u00f8jt for os, og jeg husker, hun l\u00e6ste Robinson Crusoe. N\u00e5r hun var f\u00e6rdig, vendte drengene bogen og sagde: AnDige, begynd s\u00e5 igen!<\/p>\n Jeg tror, at kimen til min interesse for at v\u00e6ve blev lagt hos AnDige; det skete, at vi fik lov at s\u00e6tte os p\u00e5 b\u00e6nken ved v\u00e6ven og sl\u00e5 et par slag sammen; det var sp\u00e6ndende.<\/p>\n Hun blev gammel – 92 \u00e5r, jeg tror, hendes grav stadig er p\u00e5 Thise kirkeg\u00e5rd; jeg ved ihvertfald, hvor den skulle v\u00e6re.<\/p>\n Els-Johanne<\/strong><\/p>\n Vesten for AnDige boede Els-Johanne i et endnu mindre hus med lergulv og stenpikning i stuen, hvor hun havde et bord og to<\/p>\n stole under de sm\u00e5 vinduer, s\u00e5 hun kunne se ned til den store landevej og ud over engene.<\/p>\n Her sad hun og ribbede fjer for folk til puder og dyner, s\u00e5 det hele fl\u00f8d med fjer. I stuen havde hun en alkove. Ved siden af var der et \u00e5bent ildsted, hvor jeg har set hende st\u00e5 og og holde sine h\u00e6nder over gl\u00f8derne for at f\u00e5 dem Bl\u00f8dgjort og varme, og det syntes vi jo var p\u00e5 en m\u00e5de uhyggeligt. -lide hekseagtigt.<\/p>\n Els-Johanne spiste p\u00e5 skift p\u00e5 forskellige g\u00e5rde, jeg tror, det var om fredagen, hun altid kom hjem og spiste i landhusholdningen hos os. Hun stilede altid lige over mod komfuret, l\u00f8ftede grydel\u00e5get og stak en finger i, – det var selvf\u00f8lgelig ikke altid til m\u00e5de for husholdersken. Hun kom og til stalden med sin m\u00e6lkespand og hentede m\u00e6lk. Hun skulle ikke betale for det, det b\u00f8d sig selv. N\u00e5r vi havde f\u00e5et gr\u00f8onk\u00e5lsssuppe, blev vi b\u00f8rn sendt op til AnDige og Els-Johanne: Du kan hilse din mor og sige, der er for f\u00e5 penger (Kartofler) i.<\/p>\n Els-Johanne kunne lide at ryge pibe, og hun havde en ekstra lomme i sit store, tykke sk\u00f8rt til sit pibehoved. Hun ville ikke have, at folk skulle vide det, men alle vidste, at hun r\u00f8g. Kom der pludselig nogen, stak hun piben i lommen, og det skete s\u00e5ledes engang, at der gik ild i sk\u00f8rtet.<\/p>\n Vi elskede at komme op til Els-Johanne, jeg og min veninde Tulle fra mejeriet. Der var en vis hygge, noget sp\u00e6ndende, hos hende.<\/p>\n Juleaften kom AnDige, og Inger Marie, Tr\u00e6sko-Andres’ enke, hjem til os, s\u00e5 vi blev et langt bordfuld. De kom ved 17tiden, duftende af naftalin fra deres kistekl\u00e6der, bl.a. de smukke, sorte silket\u00f8rkl\u00e6der.<\/p>\n Udsigten og minderne<\/strong><\/p>\n G\u00e5r man op p\u00e5 loftet i den \u00f8stlige l\u00e6nge i k\u00f8bmandsg\u00e5rden og ser ud ad det nordre vindue, ser vi mod bakkerne, hvoraf halvdelen af den \u00f8stligste h\u00f8rte til k\u00f8bmandsg\u00e5rden, – den del, der er beplantet. Efter 1. verdenskrig husker jeg, at der kom en mand og arbejdede hjemme i g\u00e5rden. Han var \u00f8strigsk soldat, flygtet til Danmark. En dag kom politiet fra Br\u00f8nderslev, som var kommet p\u00e5 sporet af ham, og spurgte efter ham.<\/p>\n Han var ikke til stede, men fik at vide, at politiet havde v\u00e6ret der, og den f\u00f8lgende nat skod han sig i dette krat. Han hed Siegfried P\u00f6hl.<\/p>\n Han blev b\u00e5ret hjem til k\u00f8bmandsg\u00e5rden og l\u00e5 der indtil begravelsen, hvorefter min mor s\u00f8rgede for at s\u00e6tte et minde, et sort tr\u00e6kors, hvorp\u00e5 hun selv skrev hans navn og d\u00f8dsdato. Nu er det v\u00e6k p\u00e5 Thise kirkeg\u00e5rd. Gr\u00e6sset sletter alle spor.<\/p>\n Det var nordvinduet. S\u00e5 er der syd vinduet. Det var jo bare et eventyr at komme derop og se ud over engen, \u00e5en, mosen. Mosen spillede en stor rolle i min barndom; om sommeren kunne jeg ligge i min seng og se det store b\u00e5l, som kunne opst\u00e5 ved selvant\u00e6ndelse derude i mosen. Jeg var bare s\u00e5 forskr\u00e6kket.<\/p>\n Men oppe fra det vindue – d\u00e9r s\u00e5 vi alts\u00e5 ud i en stor verden.<\/p>\n Kilde: Lokalhistoriske arkiver i Br\u00f8nderslev Kommune, 1988 Gerda fra Manna, fortalt ca. 1988 Gerda Johnsen, f\u00f8dt Bartholin Larsen, mindes i dette interview som 81\u00e5rig, sin barndom i k\u00f8bmandsg\u00e5rden i Manna. I dag bor hun i Saltum med udsigt mod F\u00e5rup. I midten af forrige \u00e5rhundrede flyttede hendes oldefar og oldemor med deres familie til … L\u00e6s videre “Gerda fra Manna”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-31003","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31003","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=31003"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31003\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":35405,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31003\/revisions\/35405"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=31003"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=31003"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=31003"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4331.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4333.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4334.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4335.jpg\")
<\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4353.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4337.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4338.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4339.jpg\")
<\/p>\n
\nI Br\u00f8nderslev fik jeg tysk, engelsk og mere tegning. Min skolegang st\u00e5r for mig som noget forf\u00e6rdeligt, jeg kan knap nok sige hvorfor, men vi var i hver fald frygtelig bange for at komme for sent om morgenen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4340.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4341.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4351.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4343.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4357.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4354.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_4355.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"