{"id":30979,"date":"2020-10-29T15:36:30","date_gmt":"2020-10-29T14:36:30","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30979"},"modified":"2022-05-30T19:59:15","modified_gmt":"2022-05-30T17:59:15","slug":"broenderslev-fra-bondeby-til-industriby","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30979","title":{"rendered":"Br\u00f8nderslev – fra bondeby til industriby"},"content":{"rendered":"

Kilde: bogen Land og by 1988<\/p>\n

Lokalhistoriske arkiver i Br\u00f8nderslev Kommune<\/p>\n

Fra midten af 1800-tallet og frem mod \u00e5rhundredskiftet, begyndte Vester Br\u00f8nderslev at udvikle sig til industriby. Og \u00e5rsagerne til at byen, fremfor andre omliggende byer, kunne vokse fra bondeby til\u00a0industriby var for det f\u00f8rste, at byen fik bragt sine trafikale forhold\u00a0i orden. Dermed blev den, fra at v\u00e6re et isoleret sted, til et trafikalt knudepunkt i Midtvendsyssel.<\/p>\n

Hovedlandevejen<\/strong><\/p>\n

F\u00f8rste fase i udviklingen af byen var anl\u00e6ggelsen af den nye hovedlandevej i 1832. Den st\u00e6rkt for\u00f8gede landevejstrafik bevirkede, at Br\u00f8nderslev Kro blev bygget i 1836. Samtidig opstod der ret betydelige bebyggelser syd for kroen. Her kom produkt- og t\u00f8mmerhandel, \u00f8lbryggeri, jernst\u00f8beri, rebslageri, teglv\u00e6rk, uldspinderi, garveri, smedie, vognfabrik, k\u00f8bmand, urmager m.fl.<\/p>\n

P\u00e5 pladsen bagved Br\u00f8nderslev Kro begyndte frie markeder, som blev st\u00f8rre og st\u00f8rre, antagelig p\u00e5 grund af den gode beliggenhed ved landevejen og kroen, hvorimod de markeder, der siden 1787 havde v\u00e6ret holdt ved B\u00e6kkens Kro i Vrangb\u00e6k, sygnede hen. Derfor besluttede man i 1843 at flytte dette marked til pladsen bag Br\u00f8nderslev Kro\u00ab.<\/p>\n

Kroejeren, Niels Bj\u00f8rnstrup Christensen, havde p\u00e5 myndighedernes forlangende ladet opf\u00f8re en tilbygning til kroen, og derved fik han lov til at opkr\u00e6ve stadepenge p\u00e5 markedspladsen. Samtidig fik kroejeren overdraget det kroprivilegium, som B\u00e6kkens Kro\u00ab havde haft siden 1711. Br\u00f8nderslev-markederne blev efterh\u00e5nden st\u00f8rre, is\u00e6r efter\u00e5rsmarkedet havde stor s\u00f8gning. Her samledes ofte flere mennesker end p\u00e5 de autoriserede markeder i landsdelen. Det vakte myndighedernes mishag, og efter et par klager tog politimesteren aff\u00e6re. Men Br\u00f8nderslev sogner\u00e5d p\u00e5pegede den store betydning, som markedet havde for sognet, og det medf\u00f8rte, at Br\u00f8nderslev marked blev autoriseret i 1861.<\/p>\n

Markedet blev nu kendt i landsdelen som \u00bbStore Br\u00f8nderslev Marked\u00ab og blev toneangivende for kreaturpriserne, men den virkelige ber\u00f8mmelse fik Store Br\u00f8nderslev Marked f\u00f8rst, efter at Slaget ved Br\u00f8nderslev. var udk\u00e6mpet den 6. september 1886. Her k\u00e6mpede brave borgere mod Estrups forhadte bl\u00e5 gendarmer der med dragne sabler for alt for voldsomt frem mod nogle af markedsg\u00e6sterne. – Det var dog en markedsplads, hvor h\u00f8jr\u00f8stet adf\u00e6rd kunne forventes. Det var en folkefest, hvor byen og omegnen festede, s\u00e5 hvorfor denne voldsomme fremf\u00e6rd?<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jernbanen<\/strong><\/p>\n

Anden fase i byens udvikling var etableringen af jernbaneforbindelsen i 1871. Det medf\u00f8rte blot den ulempe, at jernbaneoversk\u00e6ringen delte byen i to dele. Det fort\u00e6lles, at det var statistisk udregnet. at hver br\u00f8nderslevborger m\u00e5tte vente 3 \u00e5r, 187 dage, 11 timer. 47 minutter og 31 sekunder af sit liv ved denne bom, og den tid kun ne nok v\u00e6re bedre udnyttet.<\/p>\n

Men trods denne lille ulempe var det jernbanens komme, der bevirkede, at byen blomstrede op. Nye huse, forretninger og virksomheder sk\u00f8d op, og i bykernen omkring jernbanestationen dannedes det egentlige forretningskvarter. Flere af virksomhederne ude ved hoved landevejen flyttede nu ind til byen.<\/p>\n

Det var de to Vesterg\u00e5rde, der efter udstykningen afgav jord til den f\u00f8rste byudvikling. Grundene udg\u00f8r Algade. Jernbanegade, noget af Bredgade, Nygade, N\u00f8rregade og et godt stykke af Vestergade. Jerslevvejen (Bredgade) blev f\u00f8rt helt igennem til hoved landevejen i\u00a01884, indtil da havde man kun forbindelse til omverdenen gennem Algade. Egentlige gadenavne var der ikke endnu, Algade hed Stationsvejen, Bredgade hed Jerslevvejen, N\u00f8rregade hed Tolstrupvej, Vestergade hed Saltumvej, – men almindeligvis sagde man bare: \u00bbVesten for banen\u00ab. Navnene anskueliggjorde p\u00e5 en fortrinlig m\u00e5de vejenes beliggenhed.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u00bbPedersh\u00e5b\u00ab <\/strong><\/p>\n

Tredje fase i byudviklingen blev at fabrikant Peder Nielsen flyttede sin mindre virksomhed fra Tylstrup til Br\u00f8nderslev i 1886. P\u00e5 en grund lidt nord for jernbanestationen blev den nye fabrik bygget, og produktionen af bygningsbeslag kunne begynde under<\/p>\n

firmanavnet Pedersh\u00e5b. De f\u00f8rste \u00e5r blev vanskelige is\u00e6r af s\u00e6tningsm\u00e6ssigt, men efter et forbedret salgsarbejde gik det igen fremad.<\/p>\n

Imidlertid nedbr\u00e6ndte fabrikken i 1899, men p\u00e5 rekordtid blev en ny og st\u00f8rre fabrik bygget p\u00e5 stedet. De nye bygningsudvidelser og nye maskiner bevirkede en kraftig for\u00f8gelse af produktionskapaciteten. Fabrikken k\u00f8rte nu fremtiden i m\u00f8de under firmanavnet A\/S Peder Nielsen \u201dPedersh\u00e5b\u201d, Br\u00f8nderslev. Siden \u00e5rhundredskiftet har fabrikken haft en meget st\u00e6rk fremgang. S\u00e5 st\u00e6rk at den i 1946 var den st\u00f8rste beslagfabrik i Danmark .<\/p>\n

Fabrikant Peder Nielsen have i \u00e5renes l\u00f8b, sidel\u00f8bende med beslagproduktionen, taget mange andre produktionsemner op bl.a. cementr\u00f8rforme og blandemaskiner. Allerede i 1915 var denne del af produktionen blevet s\u00e5 stor og pladskr\u00e6vende, at man besluttede at bygge en ny fabrik ved siden af<\/p>\n

beslagfabrikken. Et nyt aktieselskab blev dannet med navnet Pedershab Cementindustri Maskinfabrik A\/S, hvor der nu skulle fremstilles blandemaskiner, forme til cementvarer, kartoffeloptagere m.v. Den store fremgang p\u00e5 markedet bevirkede, at firmaet i 1945 blev omdannet til Pedersh\u00e5b Maskinfabrik A\/S, og fabrikken skulle nu udelukkende hellige sig fremstillingen af entrepren\u00f8rmaskiner. Det satte yderlig gang i s\u00e5vel produktion som salg, og der blev solgt maskiner helt til Argentina, Kina og Holland.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden oparbejdede firmaet en omfattende eksport til alverdens lande, og navnet \u00bbPedersh\u00e5b\u00ab blev kendt i mange verdensdele. I 1946 var \u00bbPedersh\u00e5b Maskinfabrik A\/S\u00ab den st\u00f8rste fabrik i Danmark for fremstilling af entrepren\u00f8rmateriel og maskiner til betonvareindustrien.<\/p>\n

Den korte historie om de to Br\u00f8nderslev-virksomheder, A\/S Peder Nielsen Pedersh\u00e5b\u00ab og >>Pedersh\u00e5b Maskinfabrik A\/S fort\u00e6ller lidt om den store betydning disse firmaer gennem \u00e5rene har haft for mange mennesker. Dertil kommer den \u00f8konomiske p\u00e5virkning af hele byudviklingen, men ogs\u00e5 den inspirator som disse firmaer har v\u00e6ret for mange mennesker, der gerne ville v\u00e6re selvst\u00e6ndige indenfor handel, h\u00e5ndv\u00e6rk eller industri.<\/p>\n

Selv om Br\u00f8nderslev b\u00e5de f\u00f8r og efter \u00e5rhundredskiftet havde f\u00e5et opf\u00f8rt nogle st\u00f8rre bygninger, havde stationsbyen stadigv\u00e6k et landsbyagtigt pr\u00e6g, idet der l\u00e5 flere gamle g\u00e5rde ud til gader og veje. G\u00e5rden Dammen ved den s\u00f8ndre side af Vestergade. Den gamle str\u00e5t\u00e6gte firl\u00e6ngede g\u00e5rd Rostok l\u00e5 hvor Br\u00f8nderslev Bank senere blev bygget. De to Krogeng\u00e5rde l\u00e5 p\u00e5 den s\u00f8ndre side af Bredgade og \u201dRisagerg\u00e5rd\u201d p\u00e5 den nordre side.<\/p>\n

Der havde l\u00e6nge v\u00e6ret \u00f8nsker fremme om kloakering og brol\u00e6gning af gaderne, men det kom f\u00f8rst i gang efter, at kommunen i 1899 havde udsendt byens f\u00f8rste bygningsreglement.<\/p>\n

Derefter kom der mere planm\u00e6ssigt byggeri, og samtidig en mere fornuftig udstikning af gader og veje. I 1901 blev der af kommunen kloakeret, brolat og anlagt fortove i Algade. Amtet havde det forg\u00e5ende \u00e5r ladet en del af gaderne Bredgade, Jernbanegade og Vestergade brol\u00e6gge. Efterh\u00e5nden som udviklingen skred frem blev brol\u00e6gningen udvidet til ogs\u00e5 at g\u00e6lde amtsvejene og de kommunale gader som Torvegade og Nygade (1906). N\u00f8rregade (1908) og Gravensgade (1916).<\/p>\n

Da gr\u00f8fterne langs byens gader og veje var tilkastede efter kloakering og brol\u00e6gning, blev der foran de fleste huse anlagt aver med blomster, buske og tr\u00e6er, udenom det hele var der mange steder opsat et lavt tremmestakit malet enten hvidt, gr\u00f8nt eller r\u00f8dt.<\/p>\n

I Bredgade var der i begge sider af vejen elmetr\u00e6er fra Skolegade til hoved landevejen, s\u00e5 det hele s\u00e5 meget idyllisk ud. Til belysning i gaderne havde man gaslygter fra 1905 til 1919, hvor man gik over til elektricitet.<\/p>\n

I 1850 havde Br\u00f8nderslev by ialt 981 indbyggere, dette tal var 50 \u00e5r senere vokset til 3176, og i k\u00f8bstads\u00e5ret 1921 var tallet<\/p>\n

vokser til 5160 indbyggere. Br\u00f8nderslev \u00a0bys st\u00e6rke v\u00e6kst i h\u00f8jkonjunktur\u00e5rene fra 1880 til 1920 faldt sammen med en stor stigning i befolkningstallet. Men arbejdskraften til den store byudvikling og dermed for\u00f8gede arbejdspladser kunne ikke klares alene med byens folk; den m\u00e5tte hentes et andet sted; ude i de omliggende landsogne. Her var mange ledige landarbejdere og husm\u00e6nd der ikke kunne br\u00f8df\u00f8de en familie alene p\u00e5 bedriften, men m\u00e5tte have arbejde ved siden af. Derfor s\u00f8gte de i stort tal ind til byen i h\u00e5b om at finde arbejde ved byggeri eller ved industri.<\/p>\n

 <\/p>\n

De mange tilflyttere ofte familier med mange b\u00f8rn, lagde et stort pres p\u00e5 byens skolev\u00e6sen. Men det havde det fremsynede bystyre tilgodeset ved lade opf\u00f8re flere skolebygninger, s\u00e5 byens skoler omkring \u00e5rhundredskiftet kunne modtage omkring 600 b\u00f8rn.<\/p>\n

Hoved landevejen, markederne. jernbanen og de to Pedersh\u00e5b-fabrikkerne er n\u00e6vnt som de st\u00f8rste medvirkende \u00e5rsager til Br\u00f8nderslev bys gennemgribende struktur\u00e6ndringer fra bondeby til industriby og senere til k\u00f8bstad i 1921. Men grundlaget for det hele var landbrugerne omkring byen, hvor det gode samspil mellem landboerne og byboerne, s\u00e5vel i arbejde som i fritid, har v\u00e6ret til uvurderlig gavn for byen i alle dens v\u00e6kst \u00e5r. Derfor blev byens v\u00e5benskjold udstyret med to motiver tandhjul og plov, der hentyder til industri og landbrug.<\/p>\n

Efter byens v\u00e6kst i \u00e5rene med h\u00f8jkonjunktur kom tilbageslaget efter 1920, hvor blandt andet skatterne steg til afskr\u00e6kkende h\u00f8jder, og byr\u00e5det m\u00e5tte g\u00e5 den tunge gang til Staten for at bede om hj\u00e6lp – men det er en helt anden historie…<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kilde: bogen Land og by 1988 Lokalhistoriske arkiver i Br\u00f8nderslev Kommune Fra midten af 1800-tallet og frem mod \u00e5rhundredskiftet, begyndte Vester Br\u00f8nderslev at udvikle sig til industriby. Og \u00e5rsagerne til at byen, fremfor andre omliggende byer, kunne vokse fra bondeby til\u00a0industriby var for det f\u00f8rste, at byen fik bragt sine trafikale forhold\u00a0i orden. Dermed blev … L\u00e6s videre “Br\u00f8nderslev – fra bondeby til industriby”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-30979","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30979","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30979"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30979\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":35406,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30979\/revisions\/35406"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30979"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=30979"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=30979"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}