{"id":30722,"date":"2020-10-20T21:08:09","date_gmt":"2020-10-20T19:08:09","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30722"},"modified":"2022-10-14T20:31:16","modified_gmt":"2022-10-14T18:31:16","slug":"vognmand-i-vrensted-under-besaettelsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/vognmand-i-vrensted-under-besaettelsen\/","title":{"rendered":"Vognmand i Vrensted – Mathias Vestergaard"},"content":{"rendered":"

Vognmand i Vrensted\u00a0<\/strong><\/h1>\n

af Mathias Vestergaard, Sct. Th\u00f8gersvej<\/p>\n

\"\"
Mathias Vestergaard f. 1906 d. 2001<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg er ikke barn af Vendsyssel, men fra Syd Salling vest for Skive, opf\u00f8dt p\u00e5 en almindelig bondeg\u00e5rd sammen med otte s\u00f8skende. Min far var kv\u00e6gavler. Vi havde pligter p\u00e5 g\u00e5rden og skulle arbejde f\u00f8r vi kom i skole. Drengene hjalp til med arbejdet udenfor, medens pigerne hjalp i husholdningen. Jeg gik i skole i 7 \u00e5r.<\/p>\n

Det var mor, der stod for opdragelsen, og far gav os noget at bestille. Vi havde en god ungdom og gik p\u00e5 aftenskole med forskellige interessante kurser og s\u00e5 var der ballerne og senere kom soldatertiden. I barndommen lavede vi til nyt\u00e5rsaften l\u00f8jer naboerne bl.a. hos en enkekone som altid blev s\u00e5 gal.<\/p>\n

Min f\u00f8rste plads blev p\u00e5 sognets st\u00f8rste g\u00e5rd som forkarl, og betingelsen var blandt andet, jeg skulle k\u00f8re bil, for at k\u00f8re med de andre karle til oplysende m\u00f8der. Det var i 1927. Jeg n\u00e6vner det, for det var egentlig det, der gjorde, at jeg kom ind p\u00e5 transportens omr\u00e5de.<\/p>\n

Jeg m\u00f8dte min kone Dagny, p\u00e5 en g\u00e5rd i Thy hvor hun var stuepige. Hun havde en bror Kristian, som var t\u00f8mrer og snedker. Jeg er husmand flidsmand, jeg lavede p\u00e5 hans v\u00e6rksted vores sovev\u00e6relse. Jeg blev gift med Dagny Pedersen i Vrensted i 1932, og vi fik 4 b\u00f8rn,\u00a0 3 piger og en dreng og de har givet os b\u00f8rneb\u00f8rn og oldeb\u00f8rn. Om sommeren tog vi vores egne b\u00f8rn med p\u00e5 teltture. Vi fik vores f\u00f8rste personbil sidst i 1930erne.<\/p>\n

Efter gifterm\u00e5let kom Valdemar Jensen, k\u00f8bmanden fra forretningen ved Kirkedammen, han manglede en chauff\u00f8r til sin lastbil. Jeg blev ansat, og var der til han solgte, og jeg videref\u00f8rte vognmandsforretningen.<\/p>\n

Det var meget d\u00e5rlige tider i trediverne, men med hj\u00e6lp fra gode m\u00e6nd her i Vrensted, blandt andet den dav\u00e6rende kreaturhandler, Hans Thomsen, som var kunde hos k\u00f8bmanden, fik jeg anskaffet min f\u00f8rste Lastbil. Det var d\u00e5rlige tider, og hvis ikke jeg havde s\u00e5 god en kone som Dagny, havde jeg nok ikke klaret mig. Det varede ikke s\u00e5 l\u00e6nge, inden jeg kunne se, at der m\u00e5tte mere til. Jeg talte med kreaturhandleren, og han syntes det var en god ide at f\u00e5 fedekalve transporteret fra eksportslagteriet i Br\u00f8nderslev til K\u00f8dbyen i K\u00f8benhavn Alts\u00e5 nu var jeg det, man dengang kaldte langtursvognmand.<\/p>\n

Der gik nogle \u00e5r, jeg kan ikke huske hvorfor, men i L\u00f8kken var der et eksportslagteri, hvis ejere var Valdemar Kj\u00e6r, Brix Kjelgaard og Mortensen. De var alle tre kreaturhandlere og k\u00f8be fedekalve p\u00e5 Aalborg marked, og s\u00e5 var den ugentlige tur til K\u00f8benhavn fastlagt.<\/p>\n

Der gik nogle \u00e5r sidst i 30erne, hvor jeg var det man kaldte selvk\u00f8rende, alt var stort set roligt. Den engelske statsminister havde aftale med Hitler om fred og ingen angreb. Men s\u00e5 en morgen den 9. april, det var f\u00f8r det rigtig var lyst, jeg skulle til L\u00f8kken og l\u00e6sse k\u00f8d til K\u00f8benhavn. Der var en underlig uro i luften, jeg var godt klar over, det ikke var en bisv\u00e6rm. Valdemar Kj\u00e6r var sammen med de andre kreaturhandlere i Aalborg p\u00e5 Eksportmarked, s\u00e5 sagen skulle g\u00e5 sin gang, 1. slagtersvend tilb\u00f8d at tage med, men vi kom ikke l\u00e6ngere end til Rokkedrejeren lige f\u00f8r lufthavnen. Der var ikke andet for end at vende om.<\/p>\n

Og hvad s\u00e5, det var selv den gang mange penge, det drejede sig om. Alt blev kaos. Jeg havde en lille personbil, og slagteren ville gerne med til Aalborg, men Limfjordsbroen var sp\u00e6rret. Vi lejede en lille b\u00e5d og roede s\u00e5 til Aalborg Jeg var heldig og traf ret hurtigt de 3 m\u00e6nd, men fik kun sk\u00e6ld ud, de kunne jo ikke g\u00f8re noget. Vi tog s\u00e5 hjem til Vrensted. Hen p\u00e5 eftermiddagen kom der besked om, at Aalborghus ville afg\u00e5 planm\u00e6ssigt, og det var den eneste forbindelse til K\u00f8benhavn den dag, og som f\u00f8lge blev priserne h\u00f8je.<\/p>\n

Der gik ikke mange dage, inden man kom i gang igen, og jeg fortsatte med k\u00f8benhavnsturen en to \u2013 tre \u00e5r, s\u00e5 sagde tyskerne stop for benzinen, Det var kun dem, der k\u00f8rte for tyskerne, der kunne f\u00e5 benzin, og det ville jeg ikke.
\nDet skete nok knap efter de havde besat landet. Nu var jeg s\u00e5 heldig at have N\u00f8rresundby T\u00f8mmerhandel som kunde med fragt af tagpap fra K\u00f8benhavn, og tyskerne havde arrangeret deres indk\u00f8b af materialer til barakbyggeri, og der skulle meget tagpap til. P\u00e5 den m\u00e5de kunne jeg f\u00e5 den benzin, der var brug for.<\/p>\n

Der gik jo ikke mange \u00e5r, inden alt gik i st\u00e5. Hundestedf\u00e6rgen stoppede, men s\u00e5 startede jeg fragtruten Vrensted – Aalborg, men der var en v\u00e6rre b\u00f8vl, der skulle stemples b\u00e5de ud og hjem. En gang var der s\u00e5 mange, der skulle stemples i Aalborg, og s\u00e5 m\u00e5tte man ikke k\u00f8re, og hvad s\u00e5, jo man kendte jo smutvejen over mosen, og det gik godt nok, men s\u00e5 var der jo det med stemplet. Der var ikke andet for jeg m\u00e5tte til L\u00f8kken, hvor tyskerne havde en slags hovedkontor. Her fik jeg f\u00f8lelsen af, hvordan det er at st\u00e5 over for en, der ser gal ud og har en pistol i h\u00e5nden, men jeg fik da min p\u00e5skrift eller stempel.<\/p>\n

Nu gik en tid, tyskerne havde travlt med at st\u00f8be bunkere og grave gr\u00f8fter, tanks sp\u00e6rringer, men s\u00e5 en dag stoppede f\u00e6rgen, og vi fik generator f\u00f8rst med tr\u00e6fyring, men s\u00e5 slap tr\u00e6et op, og vi fik en, der skulle fyres med svelkoks, et tysk produkt. Det havde desv\u00e6rre den tilb\u00f8jelighed at blive r\u00f8dgl\u00f8dende, og s\u00e5 var der ingen gas.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg havde koncession, s\u00e5 vi undgik tyskernes p\u00e5tr\u00e6ngenhed. Nu havde jeg f\u00e5et en yngre bror Richard som chauff\u00f8r. Han gav mig besked pr. telefon, at der ikke var noget at g\u00f8re, han skulle hente ammunition i Viborg sammen med nogle tyskere. Jeg tror, det er det v\u00e6rste d\u00f8gn i mit liv. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 den tossede generator. Det var en lettelse, da han kom hjem, men han fortalte mig, at p\u00e5 tilbagevejen i St\u00f8vring om aftenen blev generatoren gloende, og tyskerne l\u00f8b, men min trofaste bror ragede ilden ud. Nu var det m\u00f8rkt, s\u00e5 de m\u00e5tte alle overnatte i et skur med cementgulv. Det var sidste tur i denne omgang. Lastbilen gik p\u00e5 v\u00e6rksted, blev skilt ad og m\u00e5tte ikke samles.<\/p>\n

Efter krigen kom der en skattesag, men blev eftergivet det hele, da jeg ikke havde tjent noget hos tyskerne.<\/p>\n

Mathias fort\u00e6ller at han var med til at oprette Vognmandsforeningen, hvor han var formand i en \u00e5rr\u00e6kke.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\" \"\" \"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vognmand i Vrensted\u00a0 af Mathias Vestergaard, Sct. Th\u00f8gersvej Jeg er ikke barn af Vendsyssel, men fra Syd Salling vest for Skive, opf\u00f8dt p\u00e5 en almindelig bondeg\u00e5rd sammen med otte s\u00f8skende. Min far var kv\u00e6gavler. Vi havde pligter p\u00e5 g\u00e5rden og skulle arbejde f\u00f8r vi kom i skole. Drengene hjalp til med arbejdet udenfor, medens pigerne … L\u00e6s videre “Vognmand i Vrensted – Mathias Vestergaard”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-30722","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/30722","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=30722"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/30722\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":39983,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/30722\/revisions\/39983"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=30722"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=30722"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=30722"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}