![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3690.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
reformen vil medf\u00f8re en bedring. I 1960erne var det et stort problem at f\u00e5 besat stillingerne, men da man \u2013 som et af de f\u00f8rste steder \u2013 indf\u00f8rte de s\u00e5kaldte rotationsstillinger, der sikrede de ansatte en 2-\u00e5rig stilling fordelt med 1\/2 \u00e5r indenfor 4 forskellige afdelinger, blev disse stillinger en succes, der var et \u00e5r 180 ans\u00f8gere til 2 stillinger.<\/p>\n
Der er sket en betydelig \u00e6ndring i l\u00e6gestabenes sammens\u00e6tning p\u00e5 de forskellige afdelinger. Oprindelig var der \u00e9n overl\u00e6ge p\u00e5 hver afdeling, og for godt 40 \u00e5r siden begyndte man s\u00e5 sm\u00e5t at dublere stillingerne. Det har vist sig at det ikke altid har fungeret helt efter hensigten. Efterh\u00e5nden, navnlig i de senere \u00e5r, er der ansat flere speciall\u00e6ger i faste stillinger, ofte s\u00e5ledes at disse \u2013 som omtalt ovenfor \u2013 d\u00e6kker subspecialer. Disse nye overl\u00e6ger indg\u00e5r i den formelle vagtordning, det gjorde de \u00bbgamle\u00ab ikke, men de var stort set altid til at f\u00e5 fat p\u00e5, hvis der var problemer, som vagtholdene ikke kunne overse.<\/p>\n
<\/p>\n
Om sygeplejen<\/strong><\/p>\n Da amts- og bysygehuset \u00e5bnede havde man gen- nem kontrakt med Diakonissestiftelsen sikret sig, at der var diakonisser til at varetage sygeplejen. Denne ordning blev opretholdt i et halvt \u00e5rhundrede. Diakonisserne havde f\u00e5et en uddannelse i sygepleje, ganske vist ikke en uddannelse, der svarer til nutidens, men p\u00e5 den tid var det den eneste mulighed for at f\u00e5 uddannet personale. Udover plejen skulle diakonisserne ogs\u00e5 st\u00e5 for madlavningen, men 8 \u00e5r senere ansattes \u00f8konoma.<\/p>\n Nogen egentlig sygeplejem\u00e6ssig ledelse var der ikke tale om. Ser man sygehusets reglement st\u00e5r der bl.a. om l\u00e6gens forhold:<\/p>\n \u00bbHan leder alle de forretninger, som vedkomme de syges behandling og disciplinen blandt dem. Han v\u00e5ger over, at opvartningspersonalet g\u00f8r sin pligt, og han har navnlig at p\u00e5se, at l\u00e6gemidler, bespisning, opvartning, renlighed og hvad andet, der vedr\u00f8rer de syges kur og pleje, i alle hense\u00e9nder er, som det b\u00f8r v\u00e6re. Mangler i s\u00e5 hens\u00e9ende, der med grund p\u00e5klages, m\u00e5 han straks s\u00f8ge afhjulpne.\u00ab<\/p>\n Til hj\u00e6lp for diakonisserne ansattes tjenestepiger. Der var ikke nogen fast nattevagt, men efter forslag fra sygehusl\u00e6gen ansattes i 1893 en pige. Desuden brugte man v\u00e5gekoner (for s\u00e5danne blev betalingen f\u00f8rt p\u00e5 regningen til patienten). Der var stadig v\u00e5gekoner h\u00f8jt op i 1960erne \u2013 nu som faste vagter, men i mod- s\u00e6tning til tidligere brugte man til disse faste vagter medicinske studerende.<\/p>\n Disse v\u00e5gekoner var et velkendt led i sygehuset, mange af dem var s\u00e6rdeles velegnede og forstod at sige til, hvis noget ikke forl\u00f8b som det skulle, men der kunne ogs\u00e5 opst\u00e5 problemer \u2013 s\u00e5ledes kan man i bestyrelsesprotokollen fra 1950erne finde, at en mand havde klaget over v\u00e5gekonerne, som han mente \u00bbvar en samling gamle ludere\u00ab \u2013 der var \u00e9n, som han s\u00e6rlig fremh\u00e6vede, men da klagen var anonym valgte bestyrelsen at sidde den overh\u00f8rig.<\/p>\n Den f\u00f8rste elev blev antaget i 1894. Uddannelsen var 1-\u00e5rig, og selv om der i 1913 var fremsat forslag om at \u00e6ndre til 3-\u00e5rigt forl\u00f8b blev dette f\u00f8rst gen- nemf\u00f8rt omkring 1920, og 1928 var det f\u00f8rste \u00e5r man afsluttede uddannelsen med en eksamen. Den 1-\u00e5rige uddannelse kunne ikke bruges til ret meget andet end hjemmesygepleje, og de elever, der \u00f8nskede videre uddannelse m\u00e5tte s\u00f8ge til hovedstaden.<\/p>\n En egentlig sygeplejem\u00e6ssig ledelse fik man i 1925 \u2013 efter forslag fra sundhedsstyrelsen. Medens sygehusets overl\u00e6ger deltog i bestyrelsesm\u00f8derne blev over- sygeplejersken kun tilkaldt, hvis der p\u00e5 dagsordenen var sager, som havde med sygeplejen at g\u00f8re \u2013 f\u00f8rst efter krigen deltog oversygeplejersken (nu forstander- inden) i m\u00f8derne.<\/p>\n Der er ingen tvivl om, at de f\u00f8rste diakonisser havde meget at se til, der var ikke nogen kvalificeret hj\u00e6lp, ingen kvalificeret nattevagt, men da de boede p\u00e5 stedet kunne de jo hurtigt tr\u00e6de til, hvis der skete et eller andet p\u00e5 ubelejlige tidspunkter. Eleverne har ogs\u00e5 tidligere haft h\u00e5rde forhold, der kunne v\u00e6re tale om en arbejdsuge p\u00e5 op til 84 timer: 14 dage i nattevagt fra kl. 20 til 08 uden fridag.<\/p>\n Uddannelsen sorterede tidligere under forstanderinden, som ogs\u00e5 var leder af sygeplejeskolen, der oprettedes i 1957, og f\u00f8rst i 1965 ansattes en forstander- inde ved skolen.<\/p>\n Eleverne udgjorde i mange \u00e5r en meget v\u00e6sentlig del af plejepersonalet, og de forskellige \u00e6ndringer i syge- plejeuddannelsen, hvor elevernes tid i afdelingerne reduceredes, har klart vist, at der udl\u00f8stes stort behov for erstatningspersonale.<\/p>\n Med \u00e6ndringen fra 1990, hvor uddannelsen blev omlagt til studium og de studerende i praktik ikke l\u00e6ngere skulle medregnes i afdelingernes normering, blev det helt klart, at man i mange \u00e5r havde draget fordel af billig arbejdskraft. Som en pudsig ting kan det refereres, at Dansk Sygeplejer\u00e5d omkring 1930 anmodede sygehuset om at reducere antallet af elever og \u00f8ge antallet af sygeplejersker, idet der uddannedes s\u00e5 mange elever, at der ikke var arbejde til dem bagefter.<\/p>\n <\/p>\n I 1912 var en af byens honoratiores indlagt. Opvartningen var i 1. klasse, og udskrivelsen skulle fejres med maner (LHA)<\/p>\n <\/p>\n De gamle sengeafsnit stammer alle fra en tid, hvor patienter n\u00e6sten pr. definition var sengeliggende. Birum som skyllerum var, som det er omtalt tidligere, ikke af h\u00f8jeste standard, badev\u00e6relse fandtes ikke p\u00e5 alle afsnit, k\u00f8kkenerne var sm\u00e5, og rimelige opholds- stuer for oppeg\u00e5ende patienter fandtes ikke. Det har givetvis betydet, at det daglige arbejde i afdelingerne har v\u00e6ret noget besv\u00e6rligt, men det m\u00e5 dog vedg\u00e5s, at der i tidens l\u00f8b er gjort mange tiltag for at forbedre forholdene.<\/p>\n Fra de f\u00f8rste diakonisser, som stod for pleje, assistance ved operation, husf\u00f8relse og til nutiden er der sket en betydelig udvikling indenfor sygeplejen. Der er opst\u00e5et en r\u00e6kke specialomr\u00e5der, der hver for sig kr\u00e6- ver supplerende uddannelse udover grunduddannelsen og helt nye opgaver er kommet til. Den moderne medicin og kirurgi, hvor der anvendes avanceret udstyr til behandling og kontrol, kr\u00e6ver s\u00e6rlige kundskaber. Et af de seneste skud p\u00e5 den stamme er dannelsen af et s\u00e6rligt palliativt team, best\u00e5ende af 3 sygeplejersker og en fysioterapeut.<\/p>\n Det m\u00e5 ogs\u00e5 fremh\u00e6ves, at der er kommet nye ting til \u2013 kravene om dokumentation og om bedre information og vejledning af patienter og p\u00e5r\u00f8rende er stigende. Men andet er forsvundet, f.eks. har indf\u00f8relse af \u00e9ngangsudstyr betydet, at mange besv\u00e6rlige reng\u00f8- rings-, steriliserings- og pakkemetoder er gledet ud, s\u00e5 det, man kan se p\u00e5 de f\u00f8lgende billeder, tilh\u00f8rer fortiden.<\/p>\n Diakonisserne var til r\u00e5dighed hele d\u00f8gnet, de boede p\u00e5 stedet, og de m\u00e5tte op om natten, hvis der opstod problemer. I dag er der kun tale om lidt overarbejds- timer i ny og n\u00e6, og personalet i aktiv tjeneste er v\u00e6sentligt st\u00f8rre end tidligere.<\/p>\n Tidligere l\u00e5 ledelsen af sygeplejen hos overl\u00e6gen. Det g\u00f8r den ikke l\u00e6ngere, og det kan vel ikke n\u00e6gtes, at der er en fortsat uenighed om, hvordan ledelsen af en afdeling bedst udformes.<\/p>\n <\/p>\n Andre funktioner<\/strong><\/p>\n De funktioner, der er omtalt ovenfor, er alle synlige, men der er andre ting, man ikke umiddelbart ser, men som er helt n\u00f8dvendige for driften. Hvis de imidlertid ikke fungerer, kan alle m\u00e6rke det.<\/p>\n Teknisk afdeling<\/strong><\/p>\n Oprindeligt var sygehuset forsynet med kakkelovne, og det var sygehuskarlens opgave at holde disse i orden. Da man gik over til centralvarme fik man en<\/p>\n fyrb\u00f8der og derudover noget senere maskinmester og enkelte h\u00e5ndv\u00e6rkere. Efter 1950 er afdelingen vokset, der er en st\u00f8rre stab af h\u00e5ndv\u00e6rkere med forskellig uddannelse. Der er igennem \u00e5rene konstrueret en del forskelligt apparatur i afdelingen, fra kirurgiske instru- menter til respiratorer, laboratoriemaskiner, udstyr til r\u00f8ntgenafdelingen og andet(f.ex. en formalinauto- klave), men bl.a. p\u00e5 grund af bestemmelserne om pro- duktansvar har man opgivet denne side af arbejdet. Det er klart, at den tekniske udvikling har medf\u00f8rt en v\u00e6sentlig \u00f8gning i kontrol, vedligehold og reparation af installationer og udstyr.<\/p>\n Medicindepot \u2013 apoteksfilial<\/strong><\/p>\n Som det var s\u00e6dvane ved de fleste provinssygehuse fik man medicin leveret fra apotek i byen \u2013 i Hj\u00f8r- ring var der to apoteker, som deltes om leverancen. P\u00e5 sygehuset havde man et mindre medicindepot. Der var allerede f\u00f8r 1939 tanker om indretning af et syge- husapotek, det var planlagt placeret i den bygning til \u00f8reafdelingen, som var bevilget, men ikke blev bygget. Der var indrettet et medicindepot i k\u00e6lderen i funktio- n\u00e6rfl\u00f8jen, og da der p\u00e5 centrallaboratoriet blev ansat farmaceuter havde man samtidig en fagmand till at passe depotet. Da der blev plads i tidligere sengeafsnit efter 1989 blev der indrettet et nyt depot, og farma- ceuten var nu fuldtidsbesk\u00e6ftiget her, assisteret af et par apoteksassistenter. Det havde v\u00e6ret foresl\u00e5et at oprette et selvst\u00e6ndigt sygehusapotek, idet dette ville<\/p>\n reducere medicinkontoen, men det blev ved forslaget. De lokale apoteker havde fortsat store leverancer, medens man i stigende grad ogs\u00e5 fik leveret fra sygehusapoteket i Aalborg, og det endelige resultat nu er, at depotet blev en filial af sygehusapoteket, men kun for en kort tid, idet at medicinleverance til afdelingerne pr, 1. april 2005 skal ske direkte fra sygehusapoteket i Aalborg.<\/p>\n Gartneri<\/strong><\/p>\n Ganske vist blev der i tiden lige f\u00f8r 1. verdenskrig sagt lidt om, at det ikke kunne betale sig at holde k\u00f8k- kenhave ved et sygehus, men det har nu ikke p\u00e5 noget tidspunkt v\u00e6ret aktuelt \u2013 men man havde omkring \u00e5r 1900 en del pil, hvorfra man solgte afsk\u00e6ring. Der er nu en gartnerafdeling, som skal tage sig af sygehusets haveanl\u00e6g, s\u00f8rge for snerydning om vinteren mv., men derudover har man, takket v\u00e6re det store stykke jord, hvor der ikke blev bygget et psykiatrisk hospital til 350 patienter, et areal som skal vedligeholdes, og p\u00e5 den jord<\/p>\n er der gartneri, hvor man i en \u00e5rr\u00e6kke i samarbejde med REVA havde revalidenter i optr\u00e6ning, medens man nu har en slags beskyttet v\u00e6rksted, som har v\u00e6ret anvendt bl.a. til patienter fra psykiatrisk afdeling. I en periode havde man et lille udsalg, hvorfra der solgtes gr\u00f8ntsager til sygehuspersonalet, men denne virksomhed er for- l\u00e6ngst oph\u00f8rt.<\/p>\n I gartneriet dyrkes planter til udplantning i bedene og til sammenplantninger i ventev\u00e6relser og opholdsstuer<\/p>\n \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0K\u00f8kken<\/strong><\/p>\n Oprindelig l\u00e5 k\u00f8kkenet i k\u00e6lderen under hovedfl\u00f8jen, men blev efter 1920 flyttet til k\u00e6lderen under den nye kirurgiske afdeling. I 1965 var det nye centralk\u00f8k- ken f\u00e6rdigt. Man startede med gammeldags komfur, fik senere gas. Kosten var vel tidligere temmelig uinteres- sant \u2013 set med nutidens \u00f8jne \u2013 og vel ogs\u00e5 n\u00e6ppe i overensstemmelse med de anbefalinger, man ser i dag vedr\u00f8rende kostens sammens\u00e6tning. Der var tidligere mange di\u00e6ter, som i dag forekommer lidt mystiske i en tid, hvor det tilstr\u00e6bes at s\u00f8rge for en ern\u00e6ringsm\u00e6ssig<\/p>\n <\/p>\n korrekt kost.<\/strong><\/p>\n Kosten i dag er moderne, den tidligere udportionering er forladt, og der er for patienterne en vis valgfrihed. Dette suppleret med, at der gennem di\u00e6tister gives vejledning til patienter og p\u00e5r\u00f8rende om kostforhold har betydet et betydeligt fremskridt fra tidligere tiders gr\u00f8d- og br\u00f8dbaserede kost. Det er ogs\u00e5 muligt i s\u00e6r- lige tilf\u00e6lde at f\u00e5 fremstillet speciel kost – som eksem- pel kan omtales, at der til en russisk s\u00f8mand, der var bragt ind fra et skib uden for Hirtshals, blev serveret bortsch, da han led af hjemve. K\u00f8kkenet er indenfor de seneste \u00e5r blevet udvidet og moderniseret.<\/p>\n Takket v\u00e6re sygehusets opbygning er der lange transportveje og forskudte etager, s\u00e5 en del af det arbejde, som bliver udf\u00f8rt, kunne meget vel reduceres, hvis \u00bbgeografien\u00ab havde v\u00e6ret mere hensigtsm\u00e6ssig.<\/p>\n Der er i de seneste \u00e5r gjort fors\u00f8g p\u00e5 en smidigg\u00f8relse af disse funktioner, idet man har etableret en uddan- nelse indenfor servicesektoren, s\u00e5ledes at ting ikke n\u00f8dvendigvis skulle v\u00e6re bundet til port\u00f8rtjeneste eller husassistenter, men det har ikke v\u00e6ret uden problemer.<\/p>\n <\/p>\n Servicefunktioner<\/strong><\/p>\n Omfatter i dag forskellige felter. Der er port\u00f8rtjenesten, reng\u00f8ringsfunktionen, postfordelingen. Nogle sygehuse har udliciteret reng\u00f8ringen til private firmaer, men man har her holdt sig til at g\u00f8re rent selv.<\/p>\n Vaskeri<\/strong><\/p>\n Sygehuset havde tidligere eget vaskeri. Oprindeligt var der vaskestue i en lille bygning ved siden af hovedfl\u00f8jen, men mod slutningen af 1. verdenskrig byggedes en ny vaskeribygning syd for sygehuset. I de oprindelige planer for nybyggeri var der afsat plads til nyt vaskeri i samme bygning som det nye k\u00f8kken, men\u00a0som beskrevet blev bygningen anvendt til andet for- m\u00e5l, idet man var g\u00e5et i forhandling med sygehusene i Aalborg om et f\u00e6lles vaskeri, som blev \u00e5bnet nogle \u00e5r senere. Det var derfor n\u00f8dvendigt i nogle \u00e5r at f\u00e5 vasket p\u00e5 et lokalt vaskeri. Der blev i stedet indrettet en linnedcentral p\u00e5 sygehuset, og fra denne central forsynes afdelingerne og personalet.<\/p>\n Sygehusets ledelse<\/strong><\/p>\n Da sygehuset \u00e5bnedes var der amts- og byr\u00e5d valgt en bestyrelse med 3 medlemmer fra amtsr\u00e5det og 2 fra byr\u00e5det, og dertil kom det tidligere omtalte over- tilsyn ved amtmand og borgmester. Denne ordning holdt til kommunalreformen i 1970. Gennem \u00e5rene har skiftende bestyrelsesform\u00e6nd v\u00e6ret meget aktive og faktisk ogs\u00e5 \u2013 mere eller mindre \u2013 deltaget i den daglige ledelse. Bestyrelsens muligheder var begr\u00e6n- set af, at budgetter og regnskaber skulle godkendes i b\u00e5de amts- og byr\u00e5d, og det samme skulle eventuelle ekstrabevillinger. Man kunne opleve, at der i amtsr\u00e5- det gik lokalpolitik i sager, s\u00e5ledes at en bevilling blev gjort betinget af, at der ogs\u00e5 faldt bevillinger til andre sygehus i amtet.<\/p>\n Med kommunalreformen overtog Nordjyllands amt sygehuset, den politiske ledelse overgik til amtsr\u00e5dets sygehusudvalg (senere kaldet sundhedsudvalget), og dette udvalgs relationer til de enkelte sygehuse var helt anderledes fjerne end de hidtidige sygehusbesty- relser. Den kommende strukturreform, hvor det nuv\u00e6- rende nordjyske amt med en beskeden udvidelse (Thy og m\u00e5ske Mors) bliver landets mindste region, vil kun medf\u00f8re tilgang af et enkelt sygehus (Thisted) til de eksisterende.<\/p>\n Indtil 1912 havde man en deltidsansat regnskabsf\u00f8rer (amtsfuldm\u00e6gtig). Der var ikke f\u00e6rre end seks forskel- lige \u2013 og en af dem begik undersl\u00e6b. Men s\u00e5 ansatte man inspekt\u00f8r, og indtil 1981, alts\u00e5 n\u00e6sten i 70 \u00e5r, har der blot v\u00e6ret tre forskellige. Stillingen er nu normeret som en direkt\u00f8rstilling, og i l\u00f8bet af de sidste 23 \u00e5r er man n\u00e5et til nr. tre.<\/p>\n Der er forl\u00e6ngst indf\u00f8rt tredelt ledelse med direkt\u00f8r, chefl\u00e6ge og chefsygeplejerske, og den administrative sektor er \u2013 som alle andre steder \u2013 vokset betydeligt. Der var i tiden f\u00f8r 1970 mange planer om sygehusets fremtidige udvikling, men kommunalreformen medf\u00f8r- te, at disse planer blev skudt i baggrunden. I stedet fik man Nordjyllands amts f\u00f8rste sygehusplan, og i de f\u00f8lgende \u00e5r er der foretaget j\u00e6vnlige justeringer af planerne. Det har selvf\u00f8lgelig haft forskellige konsekvenser for b\u00e5de sygehuset som helhed og for enkelte afdelinger, og ikke alle l\u00f8sninger er blevet modtaget med lige stor begejstring, blandt andet fordi man p\u00e5 enkelte afdelinger har m\u00e5ttet im\u00f8dese \u00e6ndringer i patientpopulationens sammens\u00e6tning og i de sygdomsbilleder, man skulle behandle, hvilket kunne medf\u00f8re at der ville opst\u00e5 mangler i de unge l\u00e6gers uddannelser. Udover disse mere regul\u00e6re planer har der ogs\u00e5 v\u00e6ret sparerunder, som har 5betydet nedsk\u00e6ringer, og det er klart, at det g\u00f8r ondt. Disse forskel- lige \u00e6ndringer betyder hver for sig, at der forandres i s\u00e5vel sygehusets som enkelte afdelingeres funktioner og man m\u00e5 s\u00e5 justere forholdene derefter, men des- v\u00e6rre kan det opleves, at man p\u00e5 et tidspunkt, hvor man har f\u00e5et indarbejdet de nye betingelser og krav, m\u00e5 til at \u00e6ndre endnu en gang.<\/p>\n Sygehusets placering<\/strong><\/p>\n <\/p>\n Gennem dette at v\u00e6re byens st\u00f8rste arbejdsplads f\u00f8lger nogle forpligtelser. Det kan v\u00e6re et socialt ansvar, blandt andet gennem ans\u00e6ttelse af personer p\u00e5 s\u00e6rlige vilk\u00e5r (omtalt i afsnittet om gartneriet eller i form af ans\u00e6ttelse i jobtr\u00e6ning), og det har medf\u00f8rt, at sygehuset har f\u00e5et tildelt den s\u00e5kaldte \u00bbnetv\u00e6rkspris\u00ab.<\/p>\n Sygehuset er r\u00f8gfrit og deltager i \u00bbnetv\u00e6rk af forebyggende sygehuse i Danmark\u00ab.<\/p>\n Og sygehuset er ogs\u00e5 et uddannelsessted. Sygepleje- studerende og vordende social- og sundhedsassisten- ter gennemg\u00e5r praktisk uddannelse i afdelingerne, der er elevpladser for sekret\u00e6rer og bioanalytikere. Der modtages medicinske studerende til deres tidligste kontakt med kliniken, og for l\u00e6gerne er der godkendte uddannelsesstillinger.<\/p>\n <\/p>\n Endelig!!!<\/strong><\/p>\n Efter mange \u00e5rs t\u00e5lmodig venten, efter adskillige ikke- realiserede projekter skete der noget afg\u00f8rende. Dette var startskuddet til et st\u00f8rre projekt, som skulle med- f\u00f8re en total fornyelse af den medicinske blok. Pro- jektet, der er udarbejdet af arkitektfirmaet NORD, vil medf\u00f8re, at en del af de gamle bygninger forsvinder, og man er derfor n\u00f8dsaget til at gennemf\u00f8re byggeriet i etaper \u2013 og det rummer i sig selv den mulighed, at den i forvejen lange byggeperiode kan forl\u00e6nges, hvis man synes, at \u00f8konomien har det d\u00e5rligt.<\/p>\n Da den bygning, hvori patologisk institut er beliggen- de, er blandt de huse, der skal rives ned, vil der i de seneste faser blive indrettet et nyt patoligisk institut \u2013 og s\u00e5 vil man, omkring 40 \u00e5r efter at sygehusplanen udtalte, at der snarest burde skaffes nye lokaler til patologien, kunne flytte til noget nyt.<\/p>\n Billedet p\u00e5 forsiden kan give et indtryk af, hvordan sygehuset ad \u00e5re vil se ud.<\/p>\n Sygehusmuseet<\/strong><\/p>\n I loftetagen p\u00e5 den kirurgiske bygning fra 1920 har en gruppe frivillige medarbejdere fra sygehuset indrettet et museum, der kan illustrere sygehusets udvikling fra 1891 og til nu.<\/p>\n Billedmaterialet<\/strong><\/p>\n Fotografierne stammer fra sygehusets arkiv samt fra lokalhistorisk arkiv, Vendsyssel Historiske Museum, m\u00e6rket LHA.<\/p>\n Litteratur<\/strong><\/p>\n Plejehjem idag og i fremtiden \u2013 en unders\u00f8gelse af omsorgsforanstaltninger og \u2013 -institutioner for \u00e6ldre mennesker \u2013 samt af det fremtidige behov for plejehjemspladser. udgivet af Hj\u00f8rring Amt 1967.<\/p>\n Sygehuse idag og i fremtiden \u2013 en unders\u00f8gelse af det nuv\u00e6rende og det fremtidige sygehusbehov. Udgivet af Hj\u00f8rring amt 1967.<\/p>\n Et Sygehus \u2013 udgivet af sygehuset i anledning af 75-\u00e5rs jubil\u00e6um 1966.<\/p>\n Anker Madsen: Hj\u00f8rring Sygehus – vendelboernes hospital. Hj\u00f8rring 1990.<\/p>\n Hans J. M\u00f8ller: Hj\u00f8rring sygehus 1891-1991. Hj\u00f8rring 1991.<\/p>\n Hans J. M\u00f8ller: Hj\u00f8rring Amts Sygehus<\/p>\n Trykt som manuskript* \u2013 forkortet form: Med. hist. \u00c5rbog 2000: 137-151.<\/p>\n Hans J. M\u00f8ller: En koppeepidemi i Vendsyssel 1824-26. Trykt som manuskript* \u2013 forkortet form: Bibl. f, L\u00e6ger 2002: 37-56.<\/p>\n Hans J. M\u00f8ller: Sygeplejeuddannelsen i Hj\u00f8rring. Trykt som manuskript*.<\/p>\n Hans J. M\u00f8ller: Sk\u00f8nne spildte kr\u00e6fter.<\/p>\n Trykt som manuskript* \u2013 om ikke realiserede bygge- projekter.<\/p>\n *) Disse h\u00e6fter findes p\u00e5 Steno-museet i \u00c5rhus, Medi- cinsk-Historisk Museum i K\u00f8benhavn samt p\u00e5 sygehusets museum.<\/p>\n 1822-1891.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" reformen vil medf\u00f8re en bedring. I 1960erne var det et stort problem at f\u00e5 besat stillingerne, men da man \u2013 som et af de f\u00f8rste steder \u2013 indf\u00f8rte de s\u00e5kaldte rotationsstillinger, der sikrede de ansatte en 2-\u00e5rig stilling fordelt med 1\/2 \u00e5r indenfor 4 forskellige afdelinger, blev disse stillinger en succes, der var et \u00e5r … L\u00e6s videre “Sygehuset i Hj\u00f8rring – Historien om – Afsnit 4”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-30543","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30543","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30543"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30543\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30562,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30543\/revisions\/30562"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30543"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=30543"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=30543"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3691.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3692-600x253.jpg\")
\u00a0 ![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3693-417x600.jpg\")
\u00a0 \u00a0\u00a0![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3694-483x600.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3695.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3696.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3697.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3698-600x253.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3699-600x593.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3701-600x263.jpg\")
<\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3702.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/IMG_3703-600x248.jpg\")
<\/p>\n