{"id":30504,"date":"2020-10-14T09:33:52","date_gmt":"2020-10-14T07:33:52","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30504"},"modified":"2020-10-14T20:05:53","modified_gmt":"2020-10-14T18:05:53","slug":"hjoerring-sygehus-afsnit-3-historien-om","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30504","title":{"rendered":"Sygehuset i Hj\u00f8rring – Historien om – Afsnit 3"},"content":{"rendered":"

fortsat fra afsnit 2<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

om at den nyansatte overl\u00e6ge m\u00e5tte v\u00e6re indstillet p\u00e5 at flytte til afdelingen i Aalborg.
\nDet blev imidlertid ikke aktuelt, og afdelingen fun- gerer i dag som en lungemedicinsk afdeling, blandt andet med lungecancerdiagnostik og kemobehandling i sn\u00e6vert samarbejde med Aalborg sygehus.
\nDer er foretaget forskellige \u00e6ndringer i bygningen, blandt andet har der i en l\u00e6ngere periode v\u00e6ret loka- ler til r\u00f8ntgenterapi i stueetagen, hvor ogs\u00e5 tuberkulo- sestationen, som oprindeligt havde haft lokaler i byen, har v\u00e6ret placeret.<\/p>\n

Laboratoriet<\/strong>
\nEt \u00f8nske, som overl\u00e6ge Folkmar havde haft i lang tid, blev opfyldt i 1942, da laboratoriet blev udskilt som en s\u00e6rlig enhed med egen ledelse (omtales senere).<\/p>\n

Medicinsk afdeling D<\/strong>
\nDa den medicinske afdeling efterh\u00e5nden var blevet temmelig stor fik man i 1961 gennemf\u00f8rt en deling, og afdeling D. s\u00e5 dagens lys. I afdeling D indgik ogs\u00e5 det medicinske b\u00f8rneafsnit.
\nI1973 m\u00e5tte afdelingen afgive et sengeafsnit til neuro- medicin \u2013 og da b\u00f8rneafsnittet blev til en selvst\u00e6ndig afdeling i 1980, var der kun et enkelt afsnit tilbage, og da overl\u00e6ge Dragsted tog sin afsked i 1981 var det lidt uklart, hvad der skulle ske. Stillingen blev i f\u00f8rste omgang besat med vikar, som senere blev fast ansat og afdelingen blev i 1983 sluttet sammen med den oprindelige afdeling.
\nI afdeling D begyndte man meget tidligt med de f\u00f8rste fors\u00f8g p\u00e5 maskinel registrering via IBM-hulkort.<\/p>\n

Neuromedicin<\/strong>
\nDer blev i 1965 ansat en neuromedicinsk overl\u00e6ge. Stillingen var knyttet til medicinsk afdeling, der var ikke noget selvst\u00e6ndigt sengeafsnit, men han kunne bel\u00e6gge et begr\u00e6nset antal senge og havde f\u00e5et stillet i udsigt, at der senere ville v\u00e6re mulighed for etablering af s\u00e6rskilt afsnit.
\nDet skete imidlertid ikke, s\u00e5 han flyttede efter f\u00e5 \u00e5rs forl\u00f8b, og det samme gjaldt for efterf\u00f8lgeren. Da stil- lingen igen skulle bes\u00e6ttes havde amtets sygehusud- valg lovet ans\u00f8geren, at der ville komme et selvst\u00e6n- digt afsnit, og et afsnit fra afdeling D blev brugt til form\u00e5let i 1973, mens man fandt plads til l\u00e6gekontorer og sekretariat i loftetagen i funktion\u00e6rfl\u00f8jen. Overl\u00e6gestillingen blev dubleret i 1977, men nogen selvst\u00e6ndig reservel\u00e6gestab havde man ikke, det blev f\u00f8rst aktuelt efter 81-overenskomsten.
\nSengeafsnittet rummede 22 senge, men m\u00e5tte senere deles med fysiurgerne, idet det fysiurgiske afsnit var blevet lukket. Der var 7\u2013 800 indl\u00e6ggelser om \u00e5ret og op mod 3000 ambulante konsultationer samt tilsyn p\u00e5 sygehusets \u00f8vrige afdelinger.
\nDer var i 1993 ansat endnu en overl\u00e6ge. De to \u00e6ldste overl\u00e6ger lod sig pensionere og den sidst ankomne fandt senere en stilling andet sted, s\u00e5 neuromedicinen i Hj\u00f8rring er ikke l\u00e6ngere, hvad den har v\u00e6ret.
\nTil geng\u00e6ld driver begge de to pensionerede overl\u00e6ger speciall\u00e6gepraksis i byen.
\nI 1995 blev medicinsk afdeling og de derfra udskilte specialer lagt sammen i en medicinsk blok.<\/p>\n

Fysiurgi – rheumatologi<\/strong>
\nDen \u00e6ldste bade- og massageafdeling er omtalt foran. Den blev som beskrevet afl\u00f8st af en ny
\nindrettet i tidligere k\u00f8kken. Denne afdeling sorterede under den medicinske overl\u00e6ge, som holdt et ugent- ligt tilsyn.
\nI 1970 ansattes en fysiurgisk overl\u00e6ge, Vera Andersen, til hvem man indrettede lokaler i k\u00e6lderen ved siden af behandlingsrummene, men der var ikke tale om, at hun kunne disponere over sengepladser. Der var p\u00e5 den tid en kraftig diskussion om, hvilket speciale, der skulle tage sig af gigtpatienter, og det var et stort \u00f8nske hos hende at f\u00e5 eget sengeafsnit.
\nEfter at behandlingsbygningen var f\u00e6rdig blev der i r\u00f8ntgenafdelingens tidligere lokaler indrettet en sen- geafdeling med 22 pladser. Det havde v\u00e6ret p\u00e5 tale, at dette afsnit skulle anvendes til neuromedicinske patienter, men i stedet overtog fysiurgisk afdeling.<\/p>\n

Nogle \u00e5r senere var en sparerunde i gang, og der bestemtes det, at lukke afsnittet, s\u00e5 fra 1983 m\u00e5tte man dele afsnit med neuromedicinerne, og nu h\u00f8rer rheumatologerne til i den medicinske blok, dog med s\u00e6rskilt registrering af indlagte patienter.
\nDer var trange forhold i k\u00e6lderlokalerne, og et l\u00e6nge n\u00e6ret \u00f8nske om fornyelse gik i opfyldelse, da der i 1998 stod en ny bygning klar med plads til fysio- og ergoterapi, stort varmt sv\u00f8mmebassin, gode tr\u00e6nings- lokaler og unders\u00f8gelsesstuer.
\nDer er nu ansat flere overl\u00e6ger i rheumatologisk afde- ling og der er etableret et s\u00e6rligt ryg-center.
\nCoronarafsnit
\nDer blev i 1974 ansat en overl\u00e6ge med sidespeciale i cardiologi og den \u00f8verste etage i den tidligere epi- demibygning blev indrettet til coronarpatienter med udstyr til monitorering mv., og der er senere foretaget modernisering af afdelingen og dens udstyr.
\nDialyseafsnit
\nDette afsnit, \u00e5bnet i 1996, er en filial fra nefrologisk afdeling i Aalborg og h\u00f8rer s\u00e5dan set ikke med i den medicinske blok, men m\u00e5 alligevel m\u00e5 betragtes som en del af sygehuset.
\nDet er indrettet i lokaler, der oprindeligt var opera- tionsafdeling, og fra 1973-89 kirurgisk sengeafsnit. Indenfor det sidste \u00e5r er der foretaget udvidelse, s\u00e5le- des at ogs\u00e5 lokaler fra den tidligere barselsafdeling er inddraget.
\nDer blev i \u00e5r 2003 udf\u00f8rt 9.200 h\u00e6modialyser.<\/p>\n

Apoplexiafsnit<\/strong><\/p>\n

Efter, hvis man gik ind for en langt mere aktiv indsats end der var g\u00e6ldende i de almindelige rutiner, fik man udskilt et antal sengepladser til et s\u00e6rligt apoplexiaf- snit i \u00e5r 2000
\nS\u00e5 man st\u00e5r i dag med en stor medicinsk blok, omfat- tende flere specialer, og taket v\u00e6re udviklingen i l\u00e6gestabens sammens\u00e6tning med flere overl\u00e6ger er flere subspecialer repr\u00e6senterede. Med i billedet h\u00f8rer ogs\u00e5, at den endnu eksisterende medicinske afdeling i Br\u00f8nderslev, der organisatorisk er en del af medicinsk afdeling, fungerer som genoptr\u00e6ningsafdeling, blandt andet for apoplexipatienter.
\nfter at man var blevet klar over, at der kunne opn\u00e5s
\nbedre resultater i behandlingen af apoplexipatien-
\nTallene for 2003 ser s\u00e5ledes ud:
\nIndl\u00e6ggelser
\nHj\u00f8rring med 4894 Br\u00f8nderslev 250 Lungemedicinsk 1200 Rheumatologisk 392 I alt 6736
\nSengedage
\n23544 11424 6031 3275 44274
\nAmb. kons.
\n7532
\n4552 4600 16684
\nDer er etableret s\u00e6rligt diabetesambulatorium, optr\u00e6- ning for hjertepatienter og andre specielle funktioner, herunder ogs\u00e5 ambulant kemoterapi, ligesom man ogs\u00e5 benytter det s\u00e6rlige endoskopiafsnit, der er indrettet i den kirurgiske sengebygning, og det b\u00f8r bem\u00e6rkes, at st\u00f8rstedelen af sygehusets ERCP-unders\u00f8gelser udf\u00f8- res fra afd. B.<\/p>\n

De medicinske sengeafsnit er gamle, ganske vist er der i tidligere kirurgiske afsnit fra 1920 blevet plads til de senge, man m\u00e5tte nedl\u00e6gge da pavillonen blev revet, og det afsnit er blevet ganske tiltalende, omend det ikke st\u00e5r m\u00e5l med afsnittene i den kirurgiske senge- bygning. Der er i \u00e5renes l\u00f8b sket mange forbedringer, der dog ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de har bragt forholdene op til den standard, man \u00f8nsker sig i dag. Det er derfor forst\u00e5eligt, at man ser frem til den dag, da de nye medicinske sengeafsnit kan tages i brug.<\/p>\n

R\u00f8ntgenafdelingen<\/strong>
\n\u2013 diagnostik, terapi, billeddiagnostik
\nSygehuset fik sit f\u00f8rste r\u00f8ntgenapparat i 1906. I den f\u00f8rste r\u00f8ntgenprotokol st\u00e5r der, at anvendes appa- ratet til sygehusets patienter skal der ikke betales s\u00e6rskilt, men for alle andre er der fastsat betaling, g\u00e6lder det fotografering er prisen 10 kr., hvoraf de 5 er betaling til l\u00e6gen, for behandling 3 kr. pr. seance, og heraf f\u00e5r l\u00e6gen de 2.
\nUnders\u00f8gelsesantallet var beskedent \u2013 de f\u00f8rste 7 \u00e5r 379 ialt. I samme tidsrum fik 16 patienter r\u00f8ntgen- behandling. I 1929 var der 1084 unders\u00f8gelser, og 51 patienter blev str\u00e5lebehandlet, mange for sygdomme, som i i dag ikke behandles p\u00e5 denne m\u00e5de.
\nDet f\u00f8rste skridt i den videre udvikling af sygehuset sker i 1930 med dannelsen af selvst\u00e6ndig r\u00f8ntgenafde- ling (i\u00f8vrigt inkluderet lysbehandling). Det var 16 \u00e5r f\u00f8r den f\u00f8rste radiolog blev ansat i Aalborg. Som r\u00f8nt- genl\u00e6ge ans\u00e6ttes H.C. Rask-Nielsen, f\u00f8rst som klinik- chef og efter nogle \u00e5r som overl\u00e6ge. Der blev indrettet lokaler i den s\u00e5kaldte forbindelsesbygning og igennem
\n\u00e5rene er der foretaget flere om- og tilbygninger. Udover at passe den herv\u00e6rende r\u00f8ntgenafdeling skulle overl\u00e6gen ogs\u00e5 fungere som konsulent for de \u00f8vrige sygehuse i amtet, det kunne v\u00e6re ved at beskrive tilsendte billeder eller ved bes\u00f8g p\u00e5 sygehu- sene. Et stigende antal unders\u00f8gelser p\u00e5 sygehuset og et \u00f8get krav til konsulentvirksomheden bevirkede, at der i 1959 ansattes yderligere en overl\u00e6ge, Thorkild Rasmussen, som fra 1962 var alene om diagnostiken, idet man da delte afdelingen i diagnostik og terapi.
\nVed overl\u00e6ge Rask\u2019s pensionering i 1966 var det ikke muligt at bes\u00e6tte en terapeutstilling, og Rask fortsatte efter sin pensionering som deltidsansat konsulent, og fra udgangen af 1969 fik man aftale med overl\u00e6ge Gunnar Knudsen fra r\u00f8ntgenterapien i Aalborg om fast konsulenttjeneste, en tjeneste som siden er bibeholdt af radiumstationens overl\u00e6ger. Terapiapparatet anvendtes fortsat, men efterh\u00e5nden som h\u00f8jvoltkapaciteten i Aalborg \u00f8gedes nedlagdes behandlingsfunktionen i Hj\u00f8rring. Det er i denne sam- menh\u00e6ng v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at der i de foran omtalte byggeprojekter var afsat p\u00e6ne arealer til r\u00f8ntgente- rapi, bl. a. er der i projektet fra 62 indtegnet s\u00e6rlige lokaler til h\u00f8jvoltbehandling, og der har senere v\u00e6ret planer om en tilbygning til TB-hospitalet, men det var dog meget skitsem\u00e6ssigt.
\nForholdene i afdelingen i forbindelsesbygningen var besv\u00e6rlige, men i 1970 begyndte indflytningen i nye lokaler i behandlingsbygningen. Siden da er der bygget en del om for at skaffe plads til nyt apparatur eller fordi ny teknik har \u00e6ndret kravene til rummenes udformning. Der er indf\u00f8rt nye unders\u00f8gelsesmetoder, f\u00f8rst ultralyd og senere CT- og MR-scanning.
\nEt s\u00e6rligt afsnit af afdelingen er mammografiklini- ken. Thorkild Rasmussen indf\u00f8rte unders\u00f8gelsen og gennemf\u00f8rte en r\u00e6kke forbedringer af metoden, og i samarbejde med organkirurgisk afdeling udarbjdedes teknik til markering af meget sm\u00e5 tumorer.
\nI seneste regnskabs\u00e5r passerede 37.000 patienter afde- lingen, og der blev udf\u00f8rt 53.473 unders\u00f8gelser, heraf ca. 5000 MR- og CT- scanninger og ca. 4500 ultralyds- unders\u00f8gelser. I indev\u00e6rende \u00e5r er man i f\u00e6rd med at forberede opstilling af MR-scanner nr. 2.<\/p>\n

\u00d8reafdelingen<\/strong>
\nDenne afdeling \u00e5bnedes i 1933 med Anton Buch som\u00a0 hef \u2013 man kan betragte hans stilling som deltids, idet den var forbundet med fri praksisret, og han opar- bejdede da ogs\u00e5 en st\u00f8rre speciall\u00e6gepraksis i byen. Denne ans\u00e6ttelsesform kom senere ogs\u00e5 til at g\u00e6lde for \u00f8jenl\u00e6gerne, og Hj\u00f8rring er formentlig det sted i landet, hvor denne ans\u00e6ttelsesform er opretholdt l\u00e6ngst. Der indrettedes unders\u00f8gelses- og operations- stuer og der var sengepladser p\u00e5 1. sal i vestfl\u00f8jen.
\nDer var egentlig ikke s\u00e6rlig gode forhold i operations- og unders\u00f8gelsesstuer, men i behandlingsbygningen, der var indflytningsklar i 1971, fik man virkelig gode rammer. Men det skulle vente til 1989 f\u00f8r forholdene for sengepladserne forbedredes gennem flytning til ny sengebygning. I et halvt sengeafsnit skulle man i \u00bbharmonikafunktion\u00ab dele pladserne med gyn\u00e6kolo- gisk afdeling.
\nSom et af de f\u00f8rste steder uden for de 3 st\u00f8rste byer \u00e5bnedes en h\u00f8reklinik i 1960 \u2013 indrettet i loftslokaler i den gamle hovedbygning, ledet af en overl\u00e6ge, der var ansat med fuld praksisret som beskrevet, og samti- dig overgik \u00f8reafdelingens overl\u00e6ge, der havde v\u00e6ret ansat p\u00e5 samme m\u00e5de, til fuldtidsstilling.
\nAfdelingen fik egen reservel\u00e6gestab, og i 1974 blev overl\u00e6gestillingen dubleret.
\nDa h\u00f8reklinikens overl\u00e6ge gik af i 1979 overtog \u00f8reaf- delingen arbejdet i h\u00f8rekliniken \u2013 der blev normeret en ekstra reservel\u00e6gestilling, og i 1980 blev kliniken, der tidligere sorterede under Statens h\u00f8recentral i Aarhus, overtaget af amtet.
\nForholdene p\u00e5 h\u00f8rekliniken var ubekvemme, og efter 1981 var der blevet plads i den hidtidige sygeplejesko- les barakbygninger. Nu kan disse p\u00e5 grund af nybyg- geri ikke anvendes l\u00e6ngere, og en flytning bliver aktuel \u2013 plads findes i den psykiatriske pavillon, hvor sengeafdelingen nedl\u00e6gges.
\nI 1999 gik den ene overl\u00e6ge p\u00e5 pension, og det viste sig ikke muligt at bes\u00e6tte stillingen. Et par \u00e5r senere valgte den tilbageblevne overl\u00e6ge at overtage en speciall\u00e6gepraksis, men en otologisk funktion er bibeholdt, idet afdelingen er blevet filial af \u00f8reafde-
\nlingen i Aalborg, men n\u00e5r man ser p\u00e5 indl\u00e6ggelses- tallet for 2003, som er p\u00e5 187, og sammenligner det med, at afdelingen tidligere har haft op mod 1100, er der tale om en betydelig reduktion. Der er udf\u00f8rt 435 operationer i 2003, heri indg\u00e5r indgreb p\u00e5 patienter fra andre afdelinger. Der har i samme tidsrum v\u00e6ret 956 ambulante bes\u00f8g \u2013 heraf 108 endags. De anf\u00f8rte regnskabstal ligger langt under \u00bbkontrakttallet\u00ab.<\/p>\n

\u00d8jenafdeling<\/strong><\/p>\n

Allerede p\u00e5 det gamle amtssygehus havde man foretaget \u00f8jenoperationer. Ogs\u00e5 i \u00e5rene indtil 1929blev udf\u00f8rt \u00f8jenoperationer, omend kun i beskedent omfang. \u00a0F\u00f8r 1937 da der kom \u00f8jenl\u00e6ge til Hj\u00f8rring havde der ikke v\u00e6ret \u00f8jenl\u00e6ge nord for Aalborg. Mogens Fledelius startede praksis i Hj\u00f8rring og fik en aftale med sygehuset som bet\u00f8d, at han kunne ope- rere p\u00e5 operationsafdelingen og patienterne fik senge- plads, men en \u00f8jenafdeling var der ikke tale om, den blev oprettet i 1946 med Fledelius som overl\u00e6ge. Der var indrettet unders\u00f8gelsesstue p\u00e5 loftet i den gamle hovedbygning og mange \u00e5r senere blev en mindre stue p\u00e5 operationsafdelingen bygget om til operationsstue. Egne sengepladser fandtes ikke, \u00f8jenpatienterne fik plads i et afsnit, hvor sengene deltes i \u00bbharmonikap- rincip\u00ab med andre specialer.
\nOverl\u00e6gestillingen var l\u00f8nnet efter samme system som omtalt under \u00f8reafdelingen, og da stillingen dublere- des i 1963 fik den nyansatte samme betingelser. I 1988 blev den ene af de to halvtidsstillinger konverteret til en fuldtidsstilling, og f\u00f8rst da den tilbagev\u00e6rende \u00bbhalvtidsoverl\u00e6ge\u00ab gik af i 89 bev den anden stilling \u00e6ndret.
\nEfter 1989 har der vist sig problemer med at f\u00e5 overl\u00e6gestillingerne besat, og der er nu kun \u00e9n overl\u00e6ge tilbage, afdelingen er nu lagt ind under \u00f8jenafdelingen i Aalborg, hvis l\u00e6ger udf\u00f8rer en stor del af det opera- tive arbejde i afdelingen.
\nDet er imidlertid ikke blot i afdelingen, at der er pro- blemer med at f\u00e5 speciall\u00e6ger. Der er to \u00f8jenl\u00e6geprak- sis i byen, og den ene \u00f8jenl\u00e6ge har i meget lang tid haft sin praksis til salg, men ingen k\u00f8bere har meldt sig, og vedkommende har nu besluttet blot at \u00bblukke butikken\u00ab.
\nI \u00e5r 2003 var der 64 indl\u00e6ggelser, og 65 sengedage, 1186 operationer og 3549 ambulante konsultationer, heri medregnet 1074 endagspatienter.
\nI den nye behandlingsbygning fik afdelingen virkelig god plads med unders\u00f8gelses- og operationsstuer, l\u00e6gekontorer osv.
\nMan har i afdelingen v\u00e6ret p\u00e5 forkant med udviklingen, f.eks. var man f\u00f8rst til at anvende kryoekstraktion ved gr\u00e5 st\u00e6r \u2013 og med et apparatur, der var fremstillet af sygehusets tekniske afdeling til en br\u00f8kdel af den pris, som et apparat kostede. Da man startede med linse- implantater i 1978 var man blandt de f\u00f8rste i landet. Man opn\u00e5ede stor erfaring indenfor dette omr\u00e5de og arrangerede det f\u00f8rste skandinaviske symposium om moderne implantationsteknik og derudover blev der afholdt flere minikurser i afdelingen, hvor man med \u2013 10 kursister gennemgik tekniken, blandt andet med fors\u00f8gsoperationer p\u00e5 grise\u00f8jne.<\/p>\n

Centrallaboratorium<\/strong>
\nD et f\u00f8rste laboratorium var – som man kendte det fra mange andre sygehuse – placeret i et par k\u00e6lderlokaler, men i 1931\/32 flyttedes til loftetagen over den ny medicinske bygning. Laboratoriet sorterede under medicinsk afdeling, hvor overl\u00e6ge Folkmar l\u00e6nge havde et \u00f8nske om at det skulle kunne fungere som eet centrallaboratorium for amtets \u00f8vrige sygehuse. I 1942 lykkedes det, man ansatte en laboratoriechef, ikke en l\u00e6ge, men en biokemiker (det ville nemlig v\u00e6re den billigste model). Allerede i 1948 forlod biokemike- ren stillingen p\u00e5 grund af sygdom, og nu ansattes en l\u00e6ge, Erik Holst, som laboratoriechef \u2013 stillingen blev i 1952 opnormeret til en overl\u00e6gestilling. Holst funge- rede ved siden af laborato-riestillingen som konsulent i intern medicin i Frederikshavn, som den gang var et blandet sygehus. Udover de klinisk-kemiske analyser har man i laboratoriet ogs\u00e5 foretaget bakteriologiske unders\u00f8gelser, men da Statens Seruminstitut opret- tede en filial i Aalborg oph\u00f8rte man med dette. Hertil kom ogs\u00e5 blodbanken, indretning af tapperum mv.. Tapperummet er stadig at finde p\u00e5 loftet, men er flyt- tet til loftet over en anden fl\u00f8j.
\nAnalysearbejdet har \u00e6ndret sig betydeligt fra h\u00e5ndar- bejde til udstrakt brug af maskiner, og den elektroni- ske tidsalder har holdt sit indtog i kommunikationen med afdelingerne, men i \u00e5rene inden da fremstillede teknisk afdeling flere apparater til laboratoriet. Forholdene i loftslokalerne var trange, der kunne om sommeren blive ulidelig hedt, men man skulle helt hen til 1989 f\u00f8r lokaleproblemerne l\u00f8stes gennem en flytning til den nye sengebygning, hvor laboratoriet indtog stueetagen.
\nI 1943 registreredes 43.000 unders\u00f8gelser, i 1970 n\u00e5ede man 300.000, og omkring 1990 n\u00e5ede man op p\u00e5 n\u00e6sten 900.000. I 2003 var tallet steget til 1.365.000.
\nIkke alle typer analyser udf\u00f8res her. Visse meget spe- cielle unders\u00f8gelser sendes til andre laboratorier, og andre specialunders\u00f8gelser er efter aftale fordelt mel- lem Hj\u00f8rring og Aalborg.<\/p>\n

An\u00e6stesiafdelingen<\/strong>
\nM edens det tidligere havde v\u00e6ret mere eller mindre
\ntilf\u00e6ldigt, hvem der stod for bed\u00f8velserne fik man
\ni 1947 an\u00e6stesisygeplejersker, der blot fik en kort sup- plerende uddannelse i hovedstaden.
\nI 1952 ansattes en l\u00e6ge, Erik Lundstr\u00f8m, som narko- sel\u00e6ge, og efter at han havde gennemg\u00e5et et et-\u00e5rigt WHO-kursus i K\u00f8benhavn, udn\u00e6vntes han i 1956 til overl\u00e6ge og an\u00e6stesiafdelingen oprettedes, og i 1968 dubleredes overl\u00e6gestillingen.
\nDer indrettedes en opv\u00e5gningsstue i tilslutning til operationsafdelingen \u2013 denne fungerede dog ikke i d\u00f8gndrift. F\u00f8rst i 1967 var der nye lokaler, der inde- holdt opv\u00e5gningspladser og 2 isolationsstuer med cen- tral overv\u00e5gning, beregnet som fors\u00f8gsopstilling til en kommende st\u00f8rre afdeling i behandlingsbygningen, der var under opf\u00f8relse, og man kunne nu indf\u00f8re d\u00f8gnbe- tjening samt starte p\u00e5 intensiv behandling.
\nI behandlingsbygningen var der st\u00f8rre plads og flere isolationsstuer.
\nMeget er blevet \u00e6ndret gennem \u00e5rene. Apparatur er udskiftet, en del apparater er fremstillet af teknisk afdeling, blandt andet fremstilledes en an\u00e6stesis\u00f8jle
\nindeholdende udtag til luftarter, sug, elektricitet mv. \u2013 denne s\u00f8jle var k\u00f8rbar, f\u00e6stet til en skinne i lof- tet og modellen blev anvendt p\u00e5 operationsstuerne i behandlingsbygningen, men er senere taget ned. An\u00e6stesimetoder er \u00e6ndret, i en periode anvendtes en del cyclopropan, men det er ikke l\u00e6ngere aktuelt. Ny metoder er kommet til, dels i form af nye midler, dels ny teknik, bl.a. den s\u00e5kaldte epidurale bed\u00f8velse.
\nDet intensive behandlingsafsnit har kr\u00e6vet mange arbejdstimer, b\u00e5de fra plejepersonale og l\u00e6ger og det har ikke helt kunnet undg\u00e5s, at der ind imellem kunne opst\u00e5 problemer i forhold til patientens stamafdeling. Et andet omr\u00e5de, hvor an\u00e6stesiafdelingen har spillet en v\u00e6sentlig rolle, er behandling af patienter med sv\u00e6re smerteproblemer \u2013 det v\u00e6re sig medikamentelt eller med morfinpumpe.
\nFra \u00e5rsberetningerne kan det ses, at der sker \u00e6ndrin- ger, s\u00e5vel i antal an\u00e6stesier som i an\u00e6stesimetoder:
\nUniversel an\u00e6stesi Spinale Lokal\/regional
\n1950 1074 654
\n1955 2803 10 220 1970 4330 128 2003 5763 831* 235 * heraf 109 epidurale
\nHertil m\u00e5 man for \u00e5ret 2003 ogs\u00e5 medregne:
\nOpv\u00e5gningspatienter Intensive patienter Patienttransportledsagelse mindre end foreg\u00e5ende \u00e5r)
\n224
\n6449 (1970: 2131) 402 (1970: 140)
\n51 (dette tal er
\nIlttelst i opv\u00e5gningsstue ca. 1960<\/p>\n

\u00a0 Patologisk Institut<\/strong>
\nGennem mange \u00e5r blev v\u00e6vsmikroskopi foretaget af kirurgisk afdelings 1. reservel\u00e6ge, og hvis der var vanskeligheder med at tolke billedet blev mikroskopi- pr\u00e6paratet sendt til unders\u00f8gelse hos patolog.
\nI l\u00f8bet af \u00e5rene efter 1950 blev det mere almindeligt at sende v\u00e6v til unders\u00f8gelse uden for sygehuset. Obduktioner havde man foretaget selv i begr\u00e6nset omfang. De \u00f8vrige sygehuse i amtet sendte pr\u00e6para- ter til unders\u00f8gelse hos forskellige patologer. I 1964 oprettedes et patologisk institut under ledelse af overl\u00e6ge Erik Arffmann, som dog allerede i 1968 flyt- tede til Aalborg. Overl\u00e6gestillingen blev lidt senere dubleret, og der er nu 3 overl\u00e6gestillinger.
\nInstituttet skulle udf\u00f8re v\u00e6vsmikroskopi for alle syge- husene i amtet, ligesom der ogs\u00e5 var tale om obduktioner<\/p>\n

Medens antallet af obduktioner er faldet bety- deligt p\u00e5 gurnd af de lovm\u00e6ssige \u00e6ndringer i regler for obduktion er der en stigning i mikroskopierne, hvortil kommer at et \u00f8get antal specialfarvninger af pr\u00e6para- terne medf\u00f8rer \u00f8get arbejde for s\u00e5vel laboratorie- som l\u00e6gepersonale.
\nLokaler fik man indrettet i tidligere funktion\u00e6rv\u00e6rel- ser i loftetagen over tuberkulosehospitalet. Om disse lokaler hed det i Nordjyllands amts f\u00f8rste sygehus- plan at man snarest burde s\u00f8rge for nye lokaler. Det er forel\u00f8big kun blevet til, at der er gennemf\u00f8rt en renovering i halvfemserne, og nu er der udsigt til, at der i sidste etape af det nye byggeprogram kan komme et nyt institut, men det bliver s\u00e5ledes omkring 40 \u00e5r efter, at man har udtalt \u00bbsnarest\u00ab.
\nI instituttets f\u00f8rste regnskabs\u00e5r rekvireredes 6144
\nmikroskopiske unders\u00f8gelser og der udf\u00f8rtes 314 obduktioner. I regnskabs\u00e5ret 69\/70 var tallene hen- holdsvis 8701 og 435. I \u00e5r 2003 er antal rekvirerede mikroskopiske unders\u00f8gelser steget til n\u00e6sten det dobbelte, 17.184, medens obduktionstallet var s\u00e5 lavt som 52, et forhold som jo ikke er specielt for dette sygehus, men som man kun kan beklage. Siden det f\u00f8rste \u00e5r er andelen af de cytologiske unders\u00f8gelser \u00f8get fra 25% til 44%.<\/p>\n

Psykiatrisk afdeling<\/strong>
\nDet er omtalt foran, at der allerede i 1910 havdev\u00e6ret planer om at opf\u00f8re en s\u00e6rlig pavillon til\u00a0sindslidende patienter \u2013 men det blev der ikke. Heller\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Den psykiatriske afdeling
\nikke planerne om et statshospital med 360 sengeplad- ser, opf\u00f8rt i tilslutning til centralsygehuset, blev til noget. I stedet \u00e5bnedes i 1970 \u00bbStatshospitalet i Hj\u00f8r- ring, midlertidig afdeling\u00ab i en nyopf\u00f8rt pr\u00e6fabrikeret bygning, fra starten med en enkelt overl\u00e6ge, Morten Dael, senere i en periode 3 overl\u00e6ger. I 1976 overtog amtet de psykiatriske afdelinger. I 1990 overgik de psykiatriske afdelinger fra sundhedsudvalget til social- udvalget og sengetallet reduceredes fra de oprindelige 32 til 20 senge, og man n\u00f8jedes med \u00e9n overl\u00e6gestil- ling, som siden overgik til Br\u00f8nderslevhospitalet. Nu er der udsigt til at<\/p>\n

der lukkes helt af \u2013 men s\u00e5 f\u00e5r man heldigvis plads til h\u00f8rekliniken, og det var vel n\u00e6ppe meningen fra begyndelsen.
\nP\u00e6diatrisk afdeling<\/strong>
\nDer var tidligere et b\u00f8rneafsnit tilknyttet medi- cinsk afdeling, men der var ikke nogen p\u00e6diatrisk speciall\u00e6ge knyttet til sygehuset. Det havde l\u00e6nge v\u00e6ret et \u00f8nske, og i amtets sygehusplan var det da ogs\u00e5 omtalt, man havde under diskussionen af syge- husplanen v\u00e6ret inde p\u00e5 tanken, men havde taget det standpunkt, at man ville vente indtil den p\u00e5g\u00e6ldende medicinske overl\u00e6ge blev pensioneret. Imidlertid kom der et pres udefra som bevirkede, at man fra 1978 fik en aftale om konsulenttjeneste med overl\u00e6ge J.Christoffersen fra Aalborg og i 1980 var man klar til at \u00e5bne en b\u00f8rneafdeling med 21 pladser, fra starten med \u00e9n overl\u00e6ge, Kaj Lillquist, senere med flere over- l\u00e6ger. Sengeafdelingen indrettedes i tidligere medi- cinsk afsnit, hvor der senere er foretaget forskellige forbedringer, l\u00e6gekontorer, ambulatorielokaler mv. fandt man plads til i den n\u00e6rliggende funktion\u00e6rfl\u00f8j. I 2003 var der 1776 indl\u00e6ggelser med 5884 sengedage samt 2785 ambulante bes\u00f8g.
\nDet ses af de foreg\u00e5ende beskrivelser, at der for tiden er problemer med at f\u00e5 speciall\u00e6ger i nogle af de s\u00e5kaldt \u00bbmindre\u00ab specialer, og det har v\u00e6ret med- virkende til, at tidligere selvst\u00e6ndige afdelinger er blevet \u00e6ndret til filialer af afdelingerne i Aalborg. Da det drejer sig om afdelinger, der var blandt de f\u00f8rste amtskommunale specialafdelinger i landet, har det givet anledning til nogen frustration.
\nDer har ogs\u00e5 v\u00e6ret problemer med at bes\u00e6tte alle reservel\u00e6gestillingerne, det er muligt at uddannelses-<\/p>\n

forts\u00e6ttes i afsnit 4<\/p>\n

\"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

fortsat fra afsnit 2 om at den nyansatte overl\u00e6ge m\u00e5tte v\u00e6re indstillet p\u00e5 at flytte til afdelingen i Aalborg. Det blev imidlertid ikke aktuelt, og afdelingen fun- gerer i dag som en lungemedicinsk afdeling, blandt andet med lungecancerdiagnostik og kemobehandling i sn\u00e6vert samarbejde med Aalborg sygehus. Der er foretaget forskellige \u00e6ndringer i bygningen, blandt andet … L\u00e6s videre “Sygehuset i Hj\u00f8rring – Historien om – Afsnit 3”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-30504","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30504","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30504"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30504\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30548,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30504\/revisions\/30548"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30504"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=30504"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=30504"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}