{"id":30440,"date":"2020-10-13T10:11:06","date_gmt":"2020-10-13T08:11:06","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30440"},"modified":"2020-10-14T20:04:06","modified_gmt":"2020-10-14T18:04:06","slug":"sygehuset-i-hjoerring-historien-om-afsnit-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30440","title":{"rendered":"Sygehuset i Hj\u00f8rring – Historien om – Afsnit 2"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Til overl\u00e6ge Folkmars 50-\u00e5rs dag havde afdelingen
\nlavet et lille festskrift p\u00e5 vers, og citatet her illustrerer forholdene ganske godt.
\n\u00bbDa Pav. blev bygget gjorde Arkitektens Forslag
\nLykke:
\nVi stiller sengene op og omkring dem vi bygge \u2013
\nMed sidste Del var der et farlig Jag
\nog det fortryder man den Dag i Dag.
\nDa blev forslaget nemlig ikke husket,
\nsaa n\u00e6ppe en Seng kan derind man faa lusket!\u00ab<\/p>\n

Centralsygehuset i Hj\u00f8rring 1930<\/strong>
\nDa sygehuset blev \u00bbdelt\u00ab i 1926 havde sundhedsstyrelsen v\u00e6ret med i de forhandlinger, der havde
\nfundet sted, og dav\u00e6rende medicinaldirekt\u00f8r Johannes Frandsen havde fremsat tanken om, at der i hvert
\namt burde v\u00e6re et centralsygehus, hvor fl ere specialer
\nkunne v\u00e6re til stede, en tanke, som den dav\u00e6rende
\nsygehusbestyrelse gik ind for. Det skulle imidlertid
\nvise sig, at den videre udbygning, b\u00e5de med hensyn
\ntil l\u00e6gelige specialer og bygninger var en proces, som
\nstrakte sig over mange \u00e5r. Et interview fra 1941 med
\noverl\u00e6ge Folkmar illustrerer ret tydligt, at det kan
\nv\u00e6re sv\u00e6rt at sp\u00e5 om den fremtidige udvikling.
\n\u00bb…der er nu ikke brug for at f\u00e5 flere speciall\u00e6ger knyttet
\ntil Hj\u00f8rring Sygehus. De afdelinger der er, er i stand til at
\ngive en fuldgod behandling. De, der skal have en s\u00e6rlig
\nbehandling, kan sendes til hovedstadens specialklinikker
\n\u2013 n\u00e5r bilerne ellers kommer i gang igen, og togenes antal
\nigen for\u00f8ges\u00ab.
\nDet n\u00e6ste trin kom omkring 1930, en bygning som
\nforbandt den \u00e6ldste del af sygehuset med bygningen
\nfra 1915 og gav plads til medicinske senge, lokaler
\ntil r\u00f8ntgenafdeling og i loftetagen v\u00e6relser og rum
\ntil laboratorie samt en funktion\u00e6rfl\u00f8j med v\u00e6relser
\ntil personalet, som indtil da havde v\u00e6ret henvist til
\ndiverse loft- og k\u00e6lderlokaler.<\/p>\n

Man kan, der hvor disse bygninger st\u00f8der sammen,
\nkonstatere, at ingen af de 3 fl \u00f8je er i niveau med de
\n2 andre, og efter at der i 1960 er anlagt tunnelsystem
\nhar man elevator med 8 stoppesteder i de 3 etager. I
\nmellemetagen i funktion\u00e6rfl\u00f8jen indrettedes i 1966 et
\ngyn\u00e6kologisk sengeafsnit og da der var niveauforskel,
\nm\u00e5tte operationspatienterne b\u00e6res op i afdelingen
\nindtil der en del \u00e5r senere blev indrettet en speciel
\nelevator til dette afsnit.
\nNyt tuberkulosehospital opf\u00f8rtes i 1936, og i 1941 blev
\nder bygget et ny kapel syd for sygehuset \u2013 det holdt i
\nca. 40 \u00e5r, da det m\u00e5tte rives for at skaffe plads til en
\nny sengebygning.
\nDer skulle g\u00e5 adskillige \u00e5r f\u00f8r der igen blev bygget, men
\nplaner var der rigeligt af. Det f\u00f8rste projekt, en tilbygning, som skulle give plads til \u00f8reafdeling og apotek,
\nblev droppet p\u00e5 grund af krigen \u2013 p\u00e5 et tidspunkt, hvor
\nder forel\u00e5 b\u00e5de bevillinger og byggetilladelse. Man
\ngik i stedet under krigen i gang med et st\u00f8rre projekteringsarbejde, og ved krigens slutning forel\u00e5 der
\net forslag til udvidelse, som ville medf\u00f8re nedrivning
\naf en del af den \u00e6ldre bygningsm\u00e6ngde. Forholdene
\numiddelbart efter krigen var imidlertid s\u00e5danne, at en
\nrealisering af projektet ikke var mulig, blandt andet
\nvar der aldeles ingen udsigt til at kunne f\u00e5 de forn\u00f8dne
\ntilladelser til indk\u00f8b af byggematerialer.<\/p>\n

Man fortsatte med projektarbejde, blandt andet i
\nerkendelse af, at der var behov for fl ere sengepladser
\nog desuden var man klar over, at standarden i de eksisterende senge- og behandlingsafsnit l\u00e5 meget tilbage
\nat \u00f8nske. Men f\u00f8r der kunne forventes nyt sygehusbyggeri i Hj\u00f8rring havde amtsr\u00e5det vedtaget, at der f\u00f8rst
\nskulle bygges funktion\u00e6rboliger i Hj\u00f8rring, derefter
\nnyt byggeri i Dronninglund og f\u00f8rst derefter kunne
\nman g\u00e5 videre i Hj\u00f8rring.<\/p>\n

I 1954 blev det s\u00e5kaldte Nordprojekt fremlagt. Billedet
\nnedenfor viser en oversigtstegning af en sengebygning
\nog en noget lavere behandlingsbygning. Denne bygning var t\u00e6nkt placeret nogenlunde der, hvor den
\nnuv\u00e6rende kedelcentral ligger. I planen var indeholdt,
\nat man bibeholdt st\u00f8rstedelen af den gamle sengemasse.<\/p>\n

Men da der var kommet planer om opf\u00f8relse af et
\nstatsligt psykiatrisk hospital p\u00e5 markerne syd for sygehuset og da man fra Direktoratet for Sindssygev\u00e6senet
\n\u00f8nskede, at der var nem adgang fra dette statshospital
\ntil det somatiske sygehus, fandt man en anden l\u00f8sning, nemlig at placere nybyggeri p\u00e5 den plads, hvor
\nepidemipavillonen l\u00e5 \u2013 og samtidig skulle man ogs\u00e5
\ni planl\u00e6gningen tage hensyn til, at det kommende
\nstatshospital skulle forsynes med varme fra sygehusets kedelcentral.<\/p>\n

I f\u00f8rste omgang blev det til, at der opf\u00f8rtes en
\nkedelcentral med v\u00e6rksteder samt en bygning, rummende nyt centralk\u00f8kken og vaskeri, idet man havde
\nt\u00e6nkt sig at benytte vaskeriarealet til midlertidigt
\nmedicinsk sengeafsnit som erstatning for sengene i
\npavillonen, som man jo m\u00e5tte rive. Nu blev det s\u00e5 ikke
\naktuelt at nedrive pavillonen, for statshospitalet blev
\nbygget i Br\u00f8nderslev, men kedelcentralen og k\u00f8kken\/
\nvaskeribygningen samt et tunnelsystem var p\u00e5begyndt.
\nKedelcentralen blev bygget s\u00e5 stor, at der var plads til
\nden kedel, som ville v\u00e6re n\u00f8dvendig for at forsyne det
\npsykiatriske hospital, men man undlod at installere
\nkedlen. Da naturgasnettet mange \u00e5r senere \u00f8nskedes
\nf\u00f8rt til byen kr\u00e6vedes det, at der var et vist forbrug,
\nog for at sikre dette blev det vedtaget, at sygehuset
\nskulle overg\u00e5 til gasfyring, og s\u00e5 m\u00e5tte man udskifte
\nde eksisterende, slet ikke nedslidte kedler med nye.
\nEfter et kort \u00e5rem\u00e5l kom en ny politisk vedtagelse,
\nnemlig at sygehuset for fremtiden skulle forsynes fra
\ndet lokale fjernvarmesystem. S\u00e5 v\u00e6k med de gasfyrede kedler, anskaffelse af en ny oliefyret n\u00f8dkedel
\nsamt \u00e6ndring af hele varmesystemet p\u00e5 sygehuset.<\/p>\n

Et nyt og st\u00f8rre projekt s\u00e5 dagens lys i oktober 1962,
\nen oversigtstegning ses p\u00e5 billedet nedenfor. En del
\naf den gamle bygningsmasse skulle bevares, ikke til
\nsengeafsnit, men til andre form\u00e5l. I de nye sengeafsnit
\nvar der beregnet toilet og brusebad til hver sengestue,
\nhvad der ikke var tilf\u00e6ldet i Nordprojektet. Da man
\nerfarede, at det fra sundhedsstyrelsen var tilkendegivet, at der med den forventede byggekvote for de
\nf\u00f8lgende tre \u00e5r h\u00f8jst kunne opf\u00f8res for 20 mio. ved
\ncentralsygehuset var det ret klart, at man ikke kunne
\nkomme ret langt med den forh\u00e5ndenv\u00e6rende plan. Og
\ni mellemtiden var planerne for det psykiatriske hospital \u00e6ndret \u2013 mange har ment, at \u00e5rsagen hertil kunne
\nligge i en sammenblanding af lokal- og landspolitik
\n\u2013og hospitalet blev i stedet opf\u00f8rt uden for Br\u00f8nderslev uden nogen n\u00e6rkontakt med et somatisk sygehus.
\nMan havde dog n\u00e5et at bygge kedelcentral i en st\u00f8rrelse, der passede til at forsyne b\u00e5de det somatiske og
\ndet forventede psykiatriske sygehus.
\nAlts\u00e5, endnu et projekt, som ikke blev til noget.<\/p>\n

Behovet for nybyggeri var fortsat til stede, og man
\nendte med en behandlingsbygning, som var f\u00e6rdig
\nomkring 1970, indeholdende r\u00f8ntgenafdeling, unders\u00f8gelses- og operationsstuer til \u00f8re- og \u00f8jenafdeling,
\nambulatorielokaler i stueetagen, central operationsProjekt fra 1940\u2019erne \u2013 ikke opf\u00f8rt
\nNordprojektet \u2013 ikke opf\u00f8rt
\nafdeling, opv\u00e5gningsafsnit og intensive sengepladser
\nsamt sterilcentral i \u00f8verste etage. K\u00e6lderen var
\nberegnet til n\u00f8dhospital. Det bet\u00f8d, at der ikke skete
\nnoget med sengeafsnittene \u2013 bortset fra, at der i den
\nhidtidige operationsafdeling og r\u00f8ntgenafdeling blev
\nindrettet nye sengeafsnit, hvis standard var noget
\nbedre end i de gamle sengeafsnit.<\/p>\n

Men der var planer. Der var udarbejdet et skitseforslag
\ntil fornyelse af sengeafdelingerne og en udvidelse af
\nbehandlingsbygningen, man var kommet s\u00e5 langt, at
\nder var fremstillet en model af den st\u00f8rste sengebygning. Da man nu var kommet frem til den tid, hvor
\nkommunalreformen var n\u00e6rt forest\u00e5ende, afstod man
\nfra at g\u00e5 videre, s\u00e5 projektet blev som s\u00e5 mange andre
\nskrinlagt.<\/p>\n

Hj\u00f8rring sygehus 1970<\/strong>
\nKommunalreformen medf\u00f8rte, at sygehuset overgik
\ntil det nydannede Nordjyllands amt. Betegnelsen
\nCentralsygehus forsvandt, og selv om det var klart,
\nat sygehuset i Aalborg m\u00e5tte v\u00e6re amtets \u00bbflagskib\u00ab
\n\u00f8nskede man at bibeholde sygehuset i Hj\u00f8rring som
\namtets andet hovedsygehus. Der blev udarbejdet en
\nsamlet sygehusplan for amtet, hvori det blev omtalt,
\nat sengeafdelingerne i Hj\u00f8rring tr\u00e6ngte st\u00e6rkt til
\nfornyelse (Sygehusets sengeafdelinger har til huse i
\ngamle og uhensigtsm\u00e6ssig Bygninger). Der er derfor
\nbehov for inden for de n\u00e6rmest kommende \u00e5r at iv\u00e6rks\u00e6tte nyt byggeri til erstatning for de gamle sengebygninger. Der sk\u00f8nnes ikke at v\u00e6re behov for byggeri
\ntil udvidelse af sygehusets sengeantal, dog uden at
\ndet fi k nogen konsekvenser i en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke \u2013 det
\nskal dog bem\u00e6rkes, at der var udarbejdet nogle skitser til, hvordan man kunne gennemf\u00f8re en fornyelse,
\nmen de \u00f8konomiske omst\u00e6ndigheder gav ikke nogen
\nmulighed for at g\u00e5 videre. Amtets sygehusplan er siden
\nrevideret nogle gange. Der blev udarbejdet en generalplan for Aalborg sygehus og omkring 1990 tog man
\nfat p\u00e5 en generalplan for sygehuset i Hj\u00f8rring. M\u00e5let
\nvar at opn\u00e5 temmelig store besparelser, og det var p\u00e5
\net tidligt tidspunkt klart, at det \u00f8nskede omfang ikke
\nvar realistisk. Men der var alligevel undervejs udsigt til
\nv\u00e6sentlige nedsk\u00e6ringer, og dette blev \u2013 ikke uventet
\n\u2013 m\u00f8dt med protester fra b\u00e5de lokalbefolkningen og
\npersonalet.<\/p>\n

F\u00f8rst omkring 1980 begyndte der at ske noget reelt,
\nman gik i gang med at planl\u00e6gge en ny kirurgisk sengefl \u00f8j, som udover almindelige sengeafsnit ogs\u00e5 skulle
\nrumme ny intensiv\/opv\u00e5gningsafdeling og centrallaboratorium. P\u00e5 grund af de forh\u00e5ndenv\u00e6rende bygningers
\nplacering p\u00e5 grunden m\u00e5tte kapellet fra 1941 nedrives
\nog et nyt bygges \u2013 og for at f\u00e5 plads til det ny kapel
\nvar det n\u00f8dvendigt at rive inspekt\u00f8rboligen, der var
\nbygget i 1951. Endelig i 1989 var den nye sengebygning f\u00e6rdig med 9 etager. Oprindeligt var den tegnet
\nmed 10 etager, men undervejs i byggeriet skulle der
\nspares, s\u00e5 det blev foresl\u00e5et at sk\u00e6re to etager v\u00e6k,
\nmen efter nogen debat p\u00e5 amtsg\u00e5rden endte man med
\nat reducere med blot \u00e9n etage.
\nSom noget nyt fastlagdes ingen sn\u00e6vre afdelingsgr\u00e6nser, s\u00e5ledes at man indenfor de forskellige 36-
\nsengs afsnit kunne have patienter fra fl ere specialer i
\nen slags \u00bbharmonikaprincip\u00ab, der ikke var ukendt, idet
\ndette princip i mange \u00e5r havde fungeret fuldt tilfredsstillende i stueetagen i den gamle vestfl\u00f8j.<\/p>\n

Hj\u00f8rring\/Br\u00f8nderslev sygehus 1995<\/strong>
\nSygehuset i Br\u00f8nderslev havde i nogle \u00e5r v\u00e6ret
\nunderlagt administrationen i Hj\u00f8rring. Den kirurgiske afdeling i Br\u00f8nderslev blev lukket, r\u00f8ntgenafDen kirurgiske sengebygning fra 1989
\nFolkem\u00f8de ved sygehuset Sengestafet p\u00e5 landevejen til amtsg\u00e5rden i Aalborg
\nPlads til de mange der vil m\u00f8de
\nsengetransporten p\u00e5 amtsg\u00e5rden
\ndelingen blev betjent af radiologer fra Hj\u00f8rring og
\nmedicinsk afdeling \u00e6ndrede karakter.
\nDa den medicinske overl\u00e6ge fl yttede fra Br\u00f8nderslev
\nblev afdelingen lagt ind som en underafdeling af Hj\u00f8rrings medicinske afdeling, man oph\u00f8rte med akut
\nfunktion i Br\u00f8nderslev og benyttede afdelingen til
\nefterbehandling og optr\u00e6ning.
\nDet var derfor naturligt, at man skiftede navn p\u00e5 sygehuset \u2013 det samme var sket \u00f8stp\u00e5 med Frederikshavn\/
\nSkagen sygehus.
\nI 1998 var den n\u00e6ste nybygning f\u00e6rdig, en bygning
\nmed lokaler til fysio- og ergoterapi. Et godt eksempel
\np\u00e5, at ting tager tid. Den oprindelige bade- og massageafdeling l\u00e5 i k\u00e6lderen under den \u00e6ldste bygning,
\nog om denne afdeling udtalte et embedsmandsudvalg
\nved krigens slutning \u00bbat forholdene var ved at n\u00e6rme
\nsig det uanst\u00e6ndige\u00ab, og 12 \u00e5r senere mente den
\nmedicinske overl\u00e6ge, at man godt kunne stryge \u00bbved
\nat n\u00e6rme sig\u00ab. Men i 1965 kunne man indrette nyt i
\nk\u00e6lderen under operationsafdelingen i det tidligere
\nk\u00f8kken \u2013 det var brugbart, men absolut ikke noget at
\nprale af. Ergoterapi fandt man senere plads til i nogle
\nloftsrum og siden i k\u00e6lderen.<\/p>\n

Sygehus Vendsyssel 2002<\/strong>
\nAmtsr\u00e5det besluttede i 2002 at \u00e6ndre sygehusv\u00e6senets struktur som led i en samlet sundhedsplan.
\nSygehusene i amtets nordlige del blev sammenlagt
\ntil eet sygehus, omfattende Hj\u00f8rring\/Br\u00f8nderslev
\nog Frederikshavn\/Skagen. I Skagen var der s\u00e5 store
\nproblemer med at bes\u00e6tte l\u00e6gestillingerne, at man
\nvedtog at nedl\u00e6gge egentlig sygehusfunktion der.
\nSom led i denne \u00e6ndring blev de kirurgiske afdelinger
\ni Hj\u00f8rring og Frederikshavn lagt i samme funktionsb\u00e6rende enhed, og det samme var tilf\u00e6ldet for den
\ngyn\u00e6kologiske afdeling i Hj\u00f8rring og den gyn\u00e6kologiske funktion i Frederikshavn. Dette medf\u00f8rte \u00e6ndringer i opgavefordeling, f.eks. er den akute kirurgiske
\nvirksomhed henlagt til Hj\u00f8rring, medens Frederikshavn
\ni st\u00f8rre grad skal tage sig af elektiv kirurgi \u2013 og i Frederikshavn er der en jordemoderledet f\u00f8deklinik.
\nDer har v\u00e6ret afholdt arkitektkonkurrence om bygning
\naf nye medicinske sengeafsnit m.m. i Hj\u00f8rring. Vinderprojektet har v\u00e6ret udbudt i licitation, og man er nu
\nved at v\u00e6re klar til at p\u00e5begynde byggeriet, som if\u00f8lge
\nplanerne skal str\u00e6kke sig over nogle etaper, og som vil
\nbetyde, at en del af de gamle bygninger vil forsvinde.<\/p>\n

Andre byggearbejder \u2013 ombygninger<\/strong>
\nDet er vel kun i den rheumatologiske bygning fra
\n1998, at der ikke er foretaget ombygningsarbejder. Selv i sengebygningen fra 1989 er der foretaget
\n\u00e6ndringer. Ser man bort fra indretningen af bade- og
\nmassageafdelingen i de tidligere k\u00f8kkenlokaler i k\u00e6lderen i hovedbygingen, er alle st\u00f8rre arbejder udf\u00f8rt i
\nde seneste 50 \u00e5r.
\nI de omtalte projekter, der ikke blev til noget, indgik
\nogs\u00e5 fornyelse af sengeafdelingerne. I forbindelse
\nmed projektet fra 1953 fandtes nogle beskrivelser af,
\nhvorledes forholdene var. P\u00e5 kirurgisk afdeling var der
\nkun vaskekummmer p\u00e5 6 af 33 sengestuer. P\u00e5 et af
\nafsnittene var der ikke noget badev\u00e6relse, og der var
\ns\u00e5 d\u00e5rlige pladsforhold at man for at f\u00e5 en seng k\u00f8rt
\nud fra en stue, ofte m\u00e5tte fl ytte p\u00e5 de andre senge p\u00e5
\nstuen. Det var, efter overl\u00e6ge Buch\u2019s mening, v\u00e6rre
\np\u00e5 \u00f8reafdelingen:
\n\u00bb…som p\u00e5 grund af husets konstruktion m\u00e5tte lide under
\nh\u00e5bl\u00f8se transportforhold, der var ikke rindende vand p\u00e5
\nstuerne, intet badev\u00e6relse, ingen opholdsstue for oppeg\u00e5ende patienter, og skyllerummet under al kritik for
\nsm\u00e5t, og i forbindelse med skyllerummet er afdelingens
\nto toiletter placeret.\u00ab
\nNogen umiddelbar effekt fi k dette klagesuk ikke, for
\ni 1957 skrev den nye overl\u00e6ge, Zwergius, nogenlunde
\ndet samme (der var dog vaskekumme p\u00e5 en af stuerne):
\n\u00bbWC-forholdene er under al kritik, idet patienterne m\u00e5
\nforrette deres naturlige funktioner i kun halvt afsk\u00e6rmede og alt andet end lydt\u00e6tte rum i det st\u00e6rkt trafikerede
\nog meget lille skyllerum. De oppeg\u00e5ende patienter vasker
\nsig ogs\u00e5 i dette lidet l\u00e6kre skyllerum.\u00ab
\nDer blev i 1960 bevilget penge til installation af h\u00e5ndvaske p\u00e5 b\u00e5de medicinske og kirurgiske afsnit, og i
\n\u00e5rene herefter blev der foretaget fl ere forbedringer i
\nafdelingerne, men standarden var, da Nordjyllands amt
\novertog sygehuset, langt fra s\u00e5 god som \u00f8nskelig.
\nMan har desuden v\u00e6ret i den situation, at der skulle
\nskaffes plads til nye funktioner og derudover har det
\nv\u00e6ret n\u00f8dvendigt at skabe ekstra plads til de allerede
\nbest\u00e5ende, bl.a. r\u00f8ntgenafdelingen. Men det kneb med
\npladsen i de gamle bygninger, s\u00e5 en del af det nye fi k
\net vist midlertidigt pr\u00e6g, men fi k alligevel lov til at
\nbest\u00e5 i v\u00e6sentlig l\u00e6ngere tid end man havde forestillet sig.
\nDet vil f\u00f8re for vidt at omtale alle ombygninger,
\nsom eksempel kan \u00e6ndringer i funktion\u00e6rfl \u00f8jens 1.
\nsal n\u00e6vnes. Her blev i 1966 \u00e5bnet et gyn\u00e6kologisk
\nsengeafsnit, som blev t\u00f8mt, da sengebygningen stod
\nf\u00e6rdig. Derefter indrettedes l\u00e6ge- og sekret\u00e6rkontorer til medicinsk afdeling, der blev plads til ambulatorielokaler mv..
\nN\u00e5r man er bundet af de eksisterende bygningsforhold
\ner det klart, at resultatet af arbejdet ikke bliver helt s\u00e5
\ngodt, som man kunne \u00f8nske sig, men det m\u00e5 erkendes,
\nat de opn\u00e5ede resultater har vist sig brugbare.
\nNogle af disse ombygninger har allerede fra starten
\nv\u00e6ret betragtet som midlertidige n\u00f8dl\u00f8sninger. Patologisk institut blev i 1964 indrettet i en r\u00e6kke tidligere funktion\u00e6rv\u00e6relser i loftetagen over tuberkulosehospitalet. I Nordjyllands amts f\u00f8rste sygehusplan
\nomtales det, at der snarest burde ske en fornyelse
\n\u2013 det er godt 30 \u00e5r senere bygget om, men instituttet
\nligger fortsat p\u00e5 loftet. Der havde v\u00e6ret en teoretisk
\nmulighed for at f\u00e5 nyt, da rheumatologibygningen blev
\nrejst, men indtil videre m\u00e5 en fornyelse vente til sidste
\netape af det byggeri, der nu er ved at skulle starte.<\/p>\n

Den l\u00e6gelige virksomhed og specialerne<\/strong>
\nSom n\u00e6vnt tidligere var sygehusets f\u00f8rste l\u00e6ge
\ndistriktsl\u00e6ge N.C. Heerfordt, der udover sygehusarbejdet skulle passe sin stilling som distriktsl\u00e6ge
\nved siden af en almindelig praksis. Da han d\u00f8de i 1893
\ngik man bort fra at koble stillingen ved sygehuset
\nsammen med distriktsl\u00e6geembedet og stillingen som
\nsygehusl\u00e6ge blev opsl\u00e5et, men den var baseret p\u00e5, at
\nl\u00e6gen udover at passe sygehuset ogs\u00e5 drev almindelig
\npraksis. Der var ingen yngre l\u00e6ger tilknyttet sygehuset f\u00f8r i 1899. A.W. Ewertsen blev ansat \u2013 og forblev
\np\u00e5 sygehuset indtil 1929.
\nHan havde i mange \u00e5r en stor praksis, hvilket gav
\nanledning til nogen gnidninger mellem ham og de
\n\u00f8vrige l\u00e6ger i byen, f\u00f8rste gang i 1916, hvor man fra
\nl\u00e6geside mente, at Ewertsen brugte s\u00e5 megen tid i sin
\npraksis, at der ofte savnedes den forn\u00f8dne l\u00e6gehj\u00e6lp
\np\u00e5 sygehuset.
\nAnden gang i 1924-25 i en ny sag, som medf\u00f8rte to
\nting, dels at sygehuset blev delt i medicinsk og kirurgisk afdeling, dels at Ewertsen opgav sin almindelige
\npraksis og holdt sig til koncili\u00e6r praksis.
\nFra 1926 er sygehuset delt, men tanken om et centralsygehus med fl ere specialer var fremsat af medicinaldirekt\u00f8r Johannes Frandsen.
\nEwertsen var ikke uddannet kirurg, men tilh\u00f8rte den
\nret store gruppe af selvl\u00e6rte sygehusl\u00e6ger som var
\nansat ved provinssygehusene, men han gjorde meget
\nfor at skaffe sig ny viden og erfaring. Og det m\u00e5 siges,
\nat han faktisk foretog mange ting, som man i dag ikke
\nkan forestille sig udf\u00f8rt p\u00e5 et mindre sygehus.
\nI 1896 costaresection for empyem, i 1907 thoracoplastik og i 1929 pericardiectomi \u2013 patienten overlevede.
\nDer var desuden \u00f8re- og \u00f8jenoperationer samt operation for haresk\u00e5r for blot at n\u00e6vne noget af det, der i
\ndag h\u00f8rer til p\u00e5 specialafdelinger.
\nDa sygehuset blev delt i 1926 overtog Ewertsen den
\nkirurgiske afdeling, og E.O. Folkmar blev ansat som
\nmedicinsk overl\u00e6ge.<\/p>\n

Kirurgisk Afdeling<\/strong>
\nFra afdelingens start og indtil 1965 d\u00e6kkede afdelingen s\u00e5vel almen kirurgi som gyn\u00e6kologi\/obstetrik
\nog ortop\u00e6disk kirurgi, et m\u00f8nster som var almindelig
\nkendt landet over \u2013 hvor man i\u00f8vrigt kunne se visse
\nforskelle mellem afdelinger, som nok mest skyldtes
\nhvilket omr\u00e5de de p\u00e5g\u00e6ldende overl\u00e6ger var mest
\ninteresserede i. Denne brede form holdt sig indtil
\n1965, da der blev ansat gyn\u00e6kologisk overl\u00e6ge \u2013 og 3
\n\u00e5r senere, i forbindelse med stillingsskifte, delte man
\ni ortop\u00e6disk kirurgi og almen kirurgi, siden ben\u00e6vnt
\norgankirurgi.
\nOrgankirurgisk afdeling har sine arbejdsomr\u00e5der
\nindenfor gastroenterologi og urologi, har ogs\u00e5 thyreoideakirurgi og som den ene af to afdelinger i amtet
\nmammatumorkirurgi. At afdelingen siden 1977 har f\u00e5et
\ndenne placering skyldes bl.a. at r\u00f8ntgenafdelingen
\nved sygehuset har v\u00e6ret i en f\u00f8rerposition indenfor
\nmammografi , og der er i samarbejde med r\u00f8ntgenafdelingen udarbejdet forskellige metoder til lokalisation
\naf ikke-palpable tumorer. Afdelingen har v\u00e6ret p\u00e6nt
\nplaceret i DBCG-opg\u00f8relserne og arbejder i dag med
\nOpholdsstue i vestfl\u00f8jen – f\u00f8rst forladt i 1989
\n\u00bbsentinel node\u00ab. Der er indrettet speciel stomiklinik
\n(p\u00e5 sygeplejeinitiativ). I et sengeafsnit, der var f\u00e6lles
\nfor organ- og ortop\u00e6dkirurgisk afdeling, havde man
\n5-d\u00f8gns afdeling i en periode omkring 1974, og der
\nvar planer om at starte \u00e9n-dags kirurgi, men de planer
\nhar nok v\u00e6ret lidt for avancerede p\u00e5 det tidspunkt.
\nTil geng\u00e6ld er der i 90erne startet en ikke ubetydelig
\ndagkirurgisk virksomhed.
\nNedl\u00e6ggelsen af kirurgisk afdeling i Br\u00f8nderslev har
\nmedf\u00f8rt ekstra tilgang, og etableringen af Sygehus
\nVendsyssel med den funktionsb\u00e6rende enhed i kirurgi
\nbest\u00e5ende af afdelingerne i Hj\u00f8rring og Frederikshavn
\nhar bevirket \u00e6ndringer i arbejdsm\u00f8nsteret, idet en
\nst\u00f8rre del af den elektive kirurgi er g\u00e5et \u00f8stp\u00e5, mens
\nden akute belastning er steget. For 20 \u00e5r siden udgjorde de akute indl\u00e6ggelser omkring 40% af samtlige
\nindl\u00e6ggelser, men i 2003 er andelen af akute steget
\ntil over 70%. Et tal som betyder, at der meget nemt
\nkan opst\u00e5 problemer med perriodisk overbel\u00e6gning og
\nvanskeligheder med at styre indl\u00e6ggelse af elektive
\npatienter.
\nI 2003 var der 3942 indl\u00e6ggelser med et sengedagsantal p\u00e5 19.201. Der var 6546 ambulante bes\u00f8g, hvoraf 1835 var \u00e9n-dags.<\/p>\n

Gyn\u00e6kologisk Afdeling<\/strong>
\nI 1965 ansattes gyn\u00e6kologisk overl\u00e6ge. Det var blot
\n5 \u00e5r efter at byggeudvalget havde udtalt f\u00f8lgende:
\n\u00bbByggeudvalget p\u00e5regner, at specielle gyn\u00e6kologiske
\nlidelser vil blive henvist til Aalborg Amtssygehus eller
\nen anden centraliseret afdeling uden for Hj\u00f8rring amt,
\njfr. de l\u00f8bende forhandlinger herom med Aalborg amtsr\u00e5d og det af dette nedsatte s\u00e6rlig sagkyndige udvalg.
\nDer vil formetlig ikke blive tale om at modtage normalt
\nf\u00f8dende kvinder til indl\u00e6ggelse p\u00e5 Centralsygehuset,
\nda disses hospitalisering for tiden ikke kan anses for
\nat v\u00e6re en sygehusopgave.\u00ab
\nDer blev indrettet sengeafsnit i funktion\u00e6rfl \u00f8jen og et
\naf de kirurgiske afsnit blev omdannet til barselsafsnit.
\nDer blev derudover indrettet unders\u00f8gelses-, f\u00f8de- og
\noperationsstuer i den nyopf\u00f8rte vaskeribygning, hvor
\nder ellers skulle have v\u00e6ret midlertidig medicinsk
\nafdeling.
\nFra starten var der ikke nogen reservel\u00e6gestillinger
\ntilknyttet gyn\u00e6kologisk afdeling, men der var l\u00e6gef\u00e6llesskab med kirurgisk afdelig indtil 1968.
\nMed dannelsen af Sygehus Vendsyssel er der nu en
\nfunktionsb\u00e6rende enhed med Hj\u00f8rring og Frederikshavn. Det har skabt nogen uro, is\u00e6r i Frederikshavn,
\nhvor de st\u00f8rste \u00e6ndringer er sket.<\/p>\n

Ortop\u00e6dkirurgisk Afdeling<\/strong>
\nDa denne afdeling blev oprettet i 1968 var det efter
\nlang tids overvejelser. Der havde fl ere \u00e5r forinden
\nv\u00e6ret f\u00f8rt forhandlinger med Samfundet og Hjemmet for Vanf\u00f8re, der den gang drev de ortop\u00e6diske
\nhospitaler i K\u00f8benhavn og Aarhus, om at etablere en
\nafdeling i Hj\u00f8rring. N\u00e5r man havde denne konstruktion
\ni tankerne, var det m\u00e5ske fordi man ved at involvere
\nSamfundet kunne f\u00e5 en funktion etableret, hvor udgifterne for amtet ville v\u00e6re mindre, end hvis man selv
\nstod for etableringen. Forhandlingerne f\u00f8rte imidlertid
\nikke til noget resultat, s\u00e5 afdelingen blev en amtskommunal sygehusafdeling.
\nMen det bet\u00f8d, at der skete betydelige \u00e6ndringer, dels
\nved at en r\u00e6kke patienter, som tidligere var videresendt
\ntil de ortop\u00e6diske hospitaler, nu kunne klares lokalt,
\ndels ved ved at der indf\u00f8rtes nyere behandlingsformer
\nindenfor fracturbehandlingen mv., og derudover kom
\nogs\u00e5 en \u00f8get ambulatorievirksomhed.
\nDer m\u00e5tte anskaffes en hel del nyt instrumentarium,
\nog det m\u00e5 medgives, at sygehusets bestyrelse var
\nmeget lydh\u00f8r overfor de fremsatte \u00f8nsker.
\nRet tidligt optog afdelingen de nye arthroplastiker,
\nf\u00f8rst hofte \u2013 senere kn\u00e6led, ligesom man ogs\u00e5 tidligt
\nkom i gang med arthroskopierne. Der blev etableret
\nordning med skomager og bandagist, som man fandt
\nlokaler til i k\u00e6lderen under behandlingsbygningen.
\nDet var fra starten fastlagt, at organ- og ortop\u00e6dkirurgisk afdeling skulle have f\u00e6lles reservel\u00e6gestab,
\nen ordning som viste sig at v\u00e6re ret uhensigtsm\u00e6ssig
\nog som varede indtil den nok s\u00e5 ber\u00f8mte 81-overensSp\u00e6db\u00f8rnsstue
\nkomst for yngre l\u00e6ger var p\u00e5 plads. Den ville nemlig
\nmedf\u00f8re en s\u00e5 stor samlet stab, at det ville n\u00e6rme sig
\ndet uoverskuelige, og endelig, efter fl ere \u00e5rs forg\u00e6ves
\nans\u00f8gning derom, fi k man delt de to afdelinger helt.
\nDer er nu sket det, at den ortop\u00e6diske kirurgi er samlet
\nunder eet for hele amtet og da man med etableringen
\naf Sygehus Vendsyssel, har lagt den akute funktion
\ni den nordlige del af amtet til Hj\u00f8rring, er der sket
\n\u00e6ndringer i afdelingens repertoire, s\u00e5ledes er arthroplastikerne, som man havde betydelig erfaring i og et
\naldeles udm\u00e6rket optr\u00e6ningsprogram til, nu er forlagt
\ntil Frederikshavn, hvor operationerne udf\u00f8res af l\u00e6ger
\nfra den ortop\u00e6dkirurgiske afdeling i Aalborg.
\nDe f\u00f8lgende tal kan illustrere den udvikling, der er sket
\nsiden sygehuset blev \u00e5bnet i 1892.
\nDet f\u00f8rste \u00bbfulde\u00ab \u00e5r var 1893, hvor der var 417 indl\u00e6ggelser, hvoraf st\u00f8rstedelen var difteripatienter.
\nI 1927, \u00e5ret efter delingen var der 1004 patienter, og
\nmed et sygedagsforbrug p\u00e5 31.288 sygedage var gennemsnitsliggetiden over 30 dage.
\nFor det seneste regnskabs\u00e5r, 2003, er de tre specialer sl\u00e5et sammen, og der var ialt 9203 indl\u00e6ggelser,
\n42.444 sengedage og 34.553 ambulante ydelser,
\nhvoraf 2325 en-dags patienter. Gennemsnitsliggetid
\n4,6 dage.<\/p>\n

Medicinsk Afdeling<\/strong>
\nAfdelingen startede i april 1926 og omfattede da
\n31 senge i de gamle bygninger samt 48 i epidemiafdelingen og 22 i tuberkulosehospitalet. \u00c5ret efter afdelingen og 22 i tuberkulosehospitalet. \u00c5ret efter
\n31 senge i de gamle bygninger samt 48 i epidemiblev pavillonen opf\u00f8rt med 38 pladser til epidemiske
\npatienter, og de tidligere epidemisenge anvendtes
\nherefter til \u00bbalmindelige\u00ab patienter. Yderligere plads
\nfi k man i 1931 da forbindelsesbygningen var f\u00e6rdig, til
\ngeng\u00e6ld forsvandt pladserne i de gamle bygninger.
\nIgennem \u00e5rene er der sket en del \u00e6ndringer i afdelingens struktur, den er blevet delt, specialomr\u00e5der skilt
\nfra og endelig er det hele lagt sammen igen \u2013 bortset
\nfra p\u00e6diatrien.
\nI det f\u00f8rste fulde regnskabs\u00e5r fi nder man f\u00f8lgende
\ntal:
\nsygedage liggetid
\n\u00bbalmindelige\u00ab ptt. 711 26451 37,2
\nepidemiske ptt. 181 5122 28,3
\ntuberkuloseptt. 89 7382 82,9<\/p>\n

Tuberkulosehospitalet<\/strong>
\nBehandlingen af tuberkulose og opsporingen gennem tuberkulosestationerne sorterede indtil 1936
\nunder medicinsk afdeling. Og kirurgisk tuberkulose
\nblev behandlet p\u00e5 kirurgisk afdeling. Den veranda,
\nder fi ndes p\u00e5 sydsiden af den gamle hovedbygning,
\ner opf\u00f8rt med det form\u00e5l at patienter med kirurgisk
\ntuberkulose kunne komme ud i fri luft.
\nI 1936 ansattes Kaj Helsted som overl\u00e6ge ved tuberkulosehospitalet. Efterh\u00e5nden som tuberkulosehyppigheden reduceredes blev afdelingen benyttet som
\nlungemedicinsk afdeling.
\nDer var i 1975 i forbindelse med overl\u00e6geskifte tale om
\nat nedl\u00e6gge den lungemedicinske funktion i Hj\u00f8rring,
\nog overl\u00e6gestillingen var opsl\u00e5et med bem\u00e6rkning<\/p>\n

\"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Til overl\u00e6ge Folkmars 50-\u00e5rs dag havde afdelingen lavet et lille festskrift p\u00e5 vers, og citatet her illustrerer forholdene ganske godt. \u00bbDa Pav. blev bygget gjorde Arkitektens Forslag Lykke: Vi stiller sengene op og omkring dem vi bygge \u2013 Med sidste Del var der et farlig Jag og det fortryder man den Dag i Dag. Da … L\u00e6s videre “Sygehuset i Hj\u00f8rring – Historien om – Afsnit 2”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-30440","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30440","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30440"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30440\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30546,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30440\/revisions\/30546"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30440"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=30440"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=30440"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}