{"id":30209,"date":"2020-10-12T22:13:52","date_gmt":"2020-10-12T20:13:52","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30209"},"modified":"2020-11-17T19:30:42","modified_gmt":"2020-11-17T18:30:42","slug":"sygehuset-i-hjoerring-historien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30209","title":{"rendered":"Sygehuset i Hj\u00f8rring – Historien om – Afsnit 1"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n

Sygehuset i Hj\u00f8rring<\/b><\/span><\/h3>\n

Afsnit<\/b> 1\u00a0<\/span><\/h3>\n
\"\"<\/div>\n
I sommeren 2004 fik sygehuset en foresp\u00f8rgsel fra Jysk medicinsk-historisk Selskab, som \u00f8nskede en oversigt over sygehusets historie beregnet til at ligge p\u00e5 selskabet hjemmeside, hvor man bl.a. \u00f8nskede at fort\u00e6lle om de jyske sygehuse, og \u2013 hvis det fandtes \u2013 da gerne i elektronisk form.<\/span><\/div>\n
Ved sygehusets 100-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1991 blev der udgivet en bog om sygehusets historie, men siden da er der sket en del \u00e6ndringer.<\/span><\/div>\n
Da man p\u00e5 sygehuset foruds\u00e5, at en elektronisk fremstilling af historien ogs\u00e5 kunne anvendes til andre form\u00e5l, blev denne CD fremstillet.<\/span><\/div>\n
Teksten er skrevet af fhv. overkirurg Hans J. M\u00f8ller, som ogs\u00e5 har udvalgt billedmaterialet, medens det tekniske arbejde med fremstillingen er udf\u00f8rt af sygehusets AV-afdeling.<\/span><\/div>\n
<\/div>\n
Der har v\u00e6ret sygehus i Hj\u00f8rring i mere end 180 \u00e5r. Billedet ovenfor viser situationen omkring \u00e5rtusindskiftet (foto. H.H. Hunderup), men om f\u00e5 \u00e5r vil billedet v\u00e6re \u00e6ndret, idet man skal starte et st\u00f8rre<\/span><\/div>\n
projekt hvis form\u00e5l blandt andet er en total fornyelse af de medicinske sengeafsnit og i en senere fase bygning af et nyt patologisk institut. Dette vil medf\u00f8re, at en del af de \u00e6ldre bygninger skal nedrives.<\/span><\/div>\n
Hj\u00f8rring Amts Sygehus i N\u00f8rregade \u2013 som det st\u00e5r i 2002<\/span><\/div>\n
<\/div>\n
Hj\u00f8rring Amts Sygehus 1822 – 1891<\/span><\/strong><\/div>\n
En kongelig forordning fra 1806 bestemte, at der i hvert amt skulle opf\u00f8res 1 eller 2 nye amtssygehuse \u2013 v\u00e6sentligst med henblik p\u00e5 behandlingen af venerisk sygdom \u2013 den s\u00e5kaldte folkesyfilis, og der var til dette form\u00e5l stillet 120.000 rigsdaler til r\u00e5dighed.<\/span><\/div>\n
I 1812 indrettedes i Aalborg et sygehus, der var f\u00e6lles for Aalborg og Hj\u00f8rring amter, og i 1816 havde amt- manden i Hj\u00f8rring s\u00f8gt det Kongelige Danske Cancellie om tilskud til indretning af et amtssygehus, men uden held. F\u00f8rst i 1822 fik man tildelt 800 rigsbankdaler i s\u00f8lv, og man kunne samme \u00e5r oprette amtssygehuset i Hj\u00f8rring i en bygning i N\u00f8rregade, som tidligere havde v\u00e6ret anvendt som lagerbygning og i en periode som skole.<\/span><\/div>\n
Som sygehus har det n\u00e6ppe v\u00e6ret s\u00e6rlig velegnet, men der var dog bademulighed, idet man af journa- lerne kan se, at patienterne fik et bad inden udskri- velsen. Huset eksisterer endnu og er i dag indrettet til spiserestaurant \u2013 i bagg\u00e5rden finder man det grafiske v\u00e6rksted, som blev etableret af I. Chr. S\u00f8rensen.<\/span><\/div>\n
Allerede 10 \u00e5r senere kunne man tage et nyt sygehus i Skolegade i brug, opf\u00f8rt til form\u00e5let. Der var her sygehusfunktion indtil 1891, da man flyttede til et nyt sygehus, f\u00e6lles for amt og by.<\/span><\/div>\n
I 1874 havde stiftsfysikus overfor amtsr\u00e5det p\u00e5talt forskellige mangler ved sygehuset \u2013 det medf\u00f8rte, at man anskaffede en desinfektionsovn, men andre problemer gjorde man ikke meget ved, bl.a. ses i amts- r\u00e5dsprotokollen:<\/span><\/div>\n
\u00bbEn Adskillelse af K\u00f8nnene lader sig kun iv\u00e6rks\u00e6tte ved en fuldst\u00e6ndig Ombygning af Sygehuset, hvorpaa Amtsraadet ikke for tiden kan indlade sig. I\u00f8vrigt haves der tilstr\u00e6kkelig Plads til Optagelse af Patienter, og i Hens\u00e9nde til Forplejning, Orden og Renlighed lader Sygehusets Drift formentlig intet tilbage at \u00f8nske.\u00ab<\/span><\/div>\n
Det har dog n\u00e6ppe v\u00e6ret helt i top, for i 1883 sendte den nytiltr\u00e5dte distrikts- og sygehusl\u00e6ge N.C. Heerfordt en rapport til amtsr\u00e5det, hvori han peger p\u00e5 flere forhold \u2013 de gamle tr\u00e6senge \u00f8nskes udskiftet med jernsenge, og de \u00bbefterh\u00e5nden meget haarde H\u00f8-Madrasser burde kasseres\u00ab, der \u00f8nskes supplering af den meget sparsomme instrumentsamling samt et<\/span><\/div>\n
ekstra badekar udover det ene, der var der i forvejen, blandt andet af hensyn til jordem\u00f8drene, som p\u00e5 den tid skulle i s\u00e5kaldte renselsesbade. Han slutter med f\u00f8lgende:<\/span><\/div>\n
\u00bbDer er i det hele en saa fuldst\u00e6ndig Mangel paa Alt, hvad der h\u00f8rer til et velindrettet Sygehus\u2019 Materiale (jeg skal blot n\u00e6vne et fornyet Operationsleje, elektrisk Apparatur og m.m.) at der kunde anvendes Tusin- der af Kroner til at g\u00f8re Alt komplet\u00ab<\/span><\/div>\n
Man var forsigtig tilbageholdende med bevillinger. S\u00e5ledes s\u00f8gte Heerfordt i 1885 om installation af telefon p\u00e5 sygehuset, men amtsr\u00e5det mente ikke at det var n\u00f8dvendigt, og en fornyet ans\u00f8gning i 1887 var ogs\u00e5 omsonst.<\/span><\/div>\n
I den prim\u00e6re udformning af sygehuset var der ikke nogen mulighed for isolation af urolige psykiatriske patienter, det kom f\u00f8rst efter en \u00e5rr\u00e6kke, men indtil da havde man brugt at anbringe s\u00e5danne patienter i arresten i k\u00e6lderen under det gamle r\u00e5dhus, som l\u00e5 ret n\u00e6r ved sygehuset.<\/span><\/div>\n
Da man i 1891 flyttede til det nye Amts og Bys Syge- hus blev bygningen i Skolegade overtaget af kom- munen. Huset er senere anvendt som rektorbolig ved gymnasiet og rummmer nu lokaler for den kommunale musikskole.<\/span><\/div>\n
Hvordan blev sygehuset brugt? Det var oprettet pri- m\u00e6rt med henblik p\u00e5 behandling af venerisk syge og tilskadekomne, men ikke epidemiske sygdomme, og en opg\u00f8relse har vist, at over 75% af patienterne havde venerisk sygdom. Der var if\u00f8lge indl\u00e6ggelsesprotokollen ialt 4423 indl\u00e6ggelser, svarende til et \u00e5rligt gennemsnit omkring 64, ikke noget imponerende tal, men de l\u00e5 l\u00e6nge, gennemsnitsliggetiden for veneriske patienter 70 dage, ikke veneriske 50, og ind imellem var der enkelte, der l\u00e5 meget l\u00e6nge, blandt andet var der en kvinde, som var indlagt i 17 \u00e5r.<\/span><\/div>\n
Under en ombygning for f\u00e5 \u00e5r siden fandt man p\u00e5 et loft 3855 journaler fra det gamle amtssygehus. Disse journaler er nu deponeret p\u00e5 Steno Museet. Selv om det ikke er alle journaler, er antallet dog s\u00e5 stort, at det har v\u00e6ret muligt at f\u00e5 et billede af virksomheden. Udover journalerne er der h\u00e5ndskrevne \u00e5rsberetninger fra en del af de seneste \u00e5r, og her kan man bl.a. se, at der et enkelt \u00e5r ved nyt\u00e5rstid kun var en enkelt patient tilbage p\u00e5 sygehuset.<\/span><\/div>\n
Der var i \u00e5rene 1824-26 en lokal koppeepidemi. I et par lokalhistoriske v\u00e6rker berettes, at der var mange koppepatienter indlagt p\u00e5 sygehuset. Der findes imidlertid kun en enkelt journal over en koppepatient, men ved at sammenholde en fortegnelse over godt 800 koppepatienter med indl\u00e6ggelsesprotokollen ses det, at der har v\u00e6ret indlagt 29 patienter med koppesygdom, og af en skrivelse fra sygehusets l\u00e6ge fremg\u00e5r det, at 9 veneriske patienter er blevet smittet med koppesyg- dom under ophold p\u00e5 sygehuset. Man havde overvejet at indrette sygehuset til koppehospital \u2013 ligesom der i K\u00f8benhavn var indrettet et s\u00e6rligt hospital i S\u00f8kv\u00e6sthuset. Der blev ans\u00f8gt om udstationering af et min<\/span>dre milit\u00e6rt detachement til et vagthold, som skulle sikre at ingen uvedkommende kunne komme igennem afsp\u00e6rringerne, men det blev nu ikke aktuelt.<\/span><\/div>\n
Som n\u00e6vnt var st\u00f8rstedelen af patienterne venerisk syge, og de l\u00e5 l\u00e6ngere tid end de s\u00e5kaldt \u00bbandre syge\u00ab, og aldersfordelingen i de to grupper var for- skellig.<\/span><\/div>\n
Blandt de veneriske patienter var knap 39% under 20 \u00e5r, blandt andre ca 19%.<\/span><\/div>\n
Det er vel mest gruppen af \u00bbandre patienter\u00ab som er interessant. Journalerne er kortfattede, men alligevel for en dels vedkommende informative. Der er blandt journalerne nogle sygehistorier, som er bem\u00e6rkelses- v\u00e6rdige, ikke mindst fordi man m\u00e5 undre sig over, at patienterne har overlevet. Der er udarbejdet en samlet afskrift af alle \u00bbandre\u00ab journaler \u2013 den findes p\u00e5 Steno Museet og Medicinsk Historisk Museum i K\u00f8benhavn. Man kan af disse journaler se, at landbruget har v\u00e6ret en farlig arbejdsplads og at bygningen af jernbanen omkring 1870 ogs\u00e5 havde sine ulykker. At man ikke \u2013 selv ved betydelige l\u00e6sioner \u2013 umiddelbart s\u00f8gte hj\u00e6lp kan ses af f\u00f8lgende:<\/span><\/div>\n
\u00bbEn 14-aarig Pige fik ved et Uheld ved et T\u00e6rskev\u00e6rk sin h\u00f8jre Fod n\u00e6sten afskaaret. Hun blev indlagt 14 Dage senere med et stort Saar foran Fodleddet, der var aabent fra indvendige malleol, der var delvist afskaa- ret, over til udvendige. Der var gangr\u00e6n i huden over Saaret og infektion. Der blev foretaget amputatio cruris.\u00ab<\/span><\/div>\n
Familiedrama er ogs\u00e5 forekommet, i dette tilf\u00e6lde gik det ud over en pige p\u00e5 2 m\u00e5neder:<\/span><\/div>\n
\u00bbAf sin \u00e6ldre, 31\/2 Aar gamle S\u00f8ster er i Forgaar paa en m\u00e6rkelig Maade med en Bordkniv bortskaaret hele den halve venstre Side af N\u00e6sen, saaledes at Snit- tet begyndte ved indvendige \u00d8ievinkel. N\u00e6seryggen samt Spidsen af venstre ala var borte, men Septum ikke l\u00e6deret; condyler og de 2 yderste Led af h\u00f8jre Ringfinger bortskaarne og de 2 yderste Led af h\u00f8jre Pegefinger, samt nogle simple Ridser i Huden over Tommelfingeren.\u00ab<\/span><\/div>\n
Offentlige transportordninger kendtes ikke, og vejen til sygehuset var ofte lang og besv\u00e6rlig, men der var ind imellem ih\u00e6rdige patienter, bl.a. en kone fra T\u00f8mmerby i Thisted amt, som i 1845 \u00f8nskede at blive behandlet for en stor mammacancer. Hun spadserede<\/span><\/div>\n
hele vejen, en tur, som if\u00f8lge journalen tog 21\/2 dag. I en anden journal beskrives en k\u00f8retur p\u00e5 5 timer i \u00e5ben hestevogn.<\/span><\/div>\n
Den operative virksomhed har v\u00e6ret beskeden, og f\u00f8rst i de sidste halvdel af perioden er der anf\u00f8rt noget om bed\u00f8velse.<\/span><\/div>\n
\u00b7 4 punkturer<\/span><\/div>\n
\u00b7 49 incisioner<\/span><\/div>\n
\u00b7 15 excisioner<\/span><\/div>\n
\u00b7 43 sutur af s\u00e5r (incl. f.eks. sutur af akillessene,<\/span><\/div>\n
lig. patellae inf.)<\/span><\/div>\n
\u00b7 26 hernieoperationer<\/span><\/div>\n
\u00b7 21 repositioner<\/span><\/div>\n
\u00b7 44 amputationer\/exarticulationer<\/span><\/div>\n
\u00b7 4 ablatio mammae<\/span><\/div>\n
\u00b7 8 \u00f8jenoperationer (gr\u00e5 st\u00e6r)<\/span><\/div>\n
\u00b7 15 andre operationer (syndactyli, haresk\u00e5r, tra-<\/span><\/div>\n
cheostomi, vaginal hysterectomi)<\/span><\/div>\n
og i 20 tilf\u00e6lde er der foretaget obduktion.<\/span><\/div>\n
Ingen af de omtalte hernieoperationer har v\u00e6ret udf\u00f8rt p\u00e5 ikke-incarcererede hernier, den f\u00f8rste operation blev udf\u00f8rt i 1846, men patienten d\u00f8de \u2013 den f\u00f8r- ste med heldigt udfald fandt sted i 1858. Men i 1839 overlevede en 26-\u00e5rig kvinde, som havde udviklet en f\u00e6calfistel efter et incarcerationstilf\u00e6lde. Man spaltede fistelgangene og fistlen lukkede sig spontant.<\/span><\/div>\n
Den vaginale hysterectomi i 1845 skete som f\u00f8lge af en fejltolkning. Hos en venerisk patient fandt man en stor polyp i vagina, og i den tro, at det drejede sig om en uterinpolyp blev den exstirperet, men det viste sig at v\u00e6re en inverteret uterus. Nogen mikroskopi foreligger ikke, men da patienten d\u00f8de en del \u00e5r senere kunne man ved obduktion konstatere, at kun collum uteri var tilbage.<\/span><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Sygehusets l\u00e6ge var den lokale distriktskirurg, senere distriktsl\u00e6gen. Der var i \u00e5renes l\u00f8b 3 forskellige l\u00e6ger, som udover at passe sygehuset dels havde alminde- lig praksis, dels andre forretninger som p\u00e5hvilede distriktsl\u00e6ger.<\/span><\/div>\n
Den f\u00f8rste var Peder Vilhelm S\u00fcnckenberg (1790-1859), som var p\u00e5 stedet fra 1822 til 1848. Der er et lokalt minde om ham t\u00e6t ved Sct. Cathrine kirke, et muret<\/span><\/div>\n
samt et par celler i k\u00e6lderen til urolige psykiatriske patienter. Der var ikke gas, det fik man f\u00f8rst i 1902, ingen elektricitet f\u00f8r i 1912\u201313, men r\u00f8ntgenapparatet, som anskaffedes i 1906, kr\u00e6vede str\u00f8m, s\u00e5 der blev trukket ledning fra det n\u00e6rliggende svineslagteri over til sygehuset. Der var t\u00f8rveklosetter, som f\u00f8rst blev afl\u00f8st af vandklosetter i 1907 og vand fik man fra egen boring. Opvarmningen var med kakkelovne, centralvarme kom 12 \u00e5r senere.<\/span><\/div>\n
Det nyopf\u00f8rte Amts og Bys Sygehus. Den lille bygning til venstre rummer vaskehus, t\u00f8rrestue, desinfektionsovn og ligstue<\/span><\/div>\n
lysthus, som han lod opf\u00f8re i sin have.<\/span><\/div>\n
Han efterfulgtes af Jens Peter Hansen (1812-1894), som forlod byen i 1883.<\/span><\/div>\n
Efter ham kom N.C. Heerfordt (1840-1893).<\/span><\/div>\n
Der er i byen en Ewertsens Vej (om Ewertsen se senere) og en Heerfordts Vej. Selv om disse navne er bevaret, har Heerfordts vej ikke f\u00e5et sit navn efter l\u00e6gen, men efter en s\u00f8n, som senere var medlem af byr\u00e5d og syge- husbestyrelse og i en periode borgmester i byen. Disse l\u00e6ger var alene om det l\u00e6gelige arbejde, men i det sidste \u00e5rti brugte man, hvis der var behov for assistance til narkose eller operation, at hidkalde en af byens praktiserende l\u00e6ger.<\/span><\/div>\n
Sygeplejersker i nutidig forstand fandtes ikke. Der var ansat en s\u00e5kaldt \u00bbopvartningskone\u00ab, senere kaldt \u00bb\u00f8konomen\u00ab, som kunne have pigehj\u00e6lp; hun skulle s\u00f8rge for husf\u00f8relse og patienternes pleje.<\/span><\/div>\n
Hj\u00f8rring Amts og Bys Sygehus 1891<\/span><\/div>\n
Efter at der tidligere\u2013 uden held \u2013 havde v\u00e6ret forhandlet mellem amts- og byr\u00e5d om et f\u00e6lles sygehus, kom der i slutningen af 1880erne gang i realitetsforhandlinger, som resulterede i enighed om oprettelse af det f\u00e6lles sygehus, anl\u00e6gs- og driftsud- gifter fordelt med 1\/3 til byen, 2\/3 til amtet. Der blev valgt en bestyrelse med repr\u00e6sentanter fra amts- og byr\u00e5d, og derudover var der et overtilsyn, der bestod af amtmand og borgmester.<\/span><\/div>\n
I februar 1891 kunne man tage det nye Amts og Bys Sygehus p\u00e5 Bispensgade i brug, tegnet af arkitekt Hack Kampmann. Det rummmede 51 senge, med afsnit til epidemiske, veneriske og \u00bbalmindelige\u00ab patienter<\/span><\/div>\n
I \u00e5rhundredets sidste ti\u00e5r byggedes sygehuse i Br\u00f8n- derslev, Dronninglund og Brovst, epidemihospital i Frederikshavn, hvor der var et kommunalt sygehus, og et lille sygehus i Saltum. I S\u00e6by var der et sygehus, der var oprettet p\u00e5 lokalt privat initiativ. Det er klart, at disse etableringer har v\u00e6ret en belastning for amtet. En ny epidemibygning \u00e5bnedes i 1894, og i 1905 kom der en tilbygning ved den vestlige gavl af sygehuset. Denne bygning rummede 34 sengepladser i 2 etager begge ude af niveau med den f\u00f8rste bygning, s\u00e5 patienter m\u00e5tte b\u00e6res p\u00e5 b\u00e5re fra disse afsnit til og fra unders\u00f8gelse og operation, helt indtil 1989, da den nye kirurgiske sengebygning stod f\u00e6rdig.<\/span><\/div>\n
Et tuberkulosehospital kom til i 1907, bygget med statstilskud, og i 1910 opf\u00f8rte man en bygning med boliger og administrationskontor.<\/span><\/div>\n
Men det var ikke gjort med dette, der var planer om opf\u00f8relse af et kapel og en pavillon til sindssyge, men det blev ved planerne. I 1913 fremsatte overl\u00e6ge Ewertsen en anmodning om yderligere udvidelse, og det medf\u00f8rte, at der blev udarbejdet flere forslag til, hvorledes dette kunne g\u00f8res, og samtidig var der visse problemer med epidemiafdelingen, om hvilken sundhedsstyrelsen havde udtalt<\/span><\/div>\n
Sygehuset fra syd \u2013 epidemiafdlingen i baggrunden \u2013 f\u00f8r 1905<\/span><\/div>\n
<\/div>\n
\u00bb…..fremg\u00e5r det, at afdelingen ofte i l\u00e6ngere tid er belagt udover det normerede maximumantal p\u00e5 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hens\u00e9nde f\u00f8lelige og vanskeligg\u00f8r en for- svarlig drift. Af manglerne m\u00e5 fremh\u00e6ves, at der hver- ken findes forstue, l\u00e6gev\u00e6relse, observationsafdeling<\/span><\/div>\n
eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen s\u00e6rlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut b\u00f8rnelammelse o.lign., og at der kun er plads til \u00e9n sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstil- lende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelm\u00e5digt thek\u00f8kken for den hele afdeling, hvilket g\u00f8r en gennemf\u00f8rt isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremh\u00e6ves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilf\u00f8rslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere p\u00e5 ufyldestg\u00f8rende m\u00e5de. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de p\u00e5g\u00e6ldende mangler s\u00f8ges fjernede snarest<\/span><\/div>\n
ved en udvidelse og forandring af hele epidemiafde- lingens indretning og henstiller, at dette sp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5 s\u00f8ges optaget til n\u00e6rmere pr\u00f8velse i forbindelse med de foreliggende planer om udvidelse af sygehuset medicinsk\/kirurgiske afdeling.\u00ab<\/span><\/div>\n
Vestfl\u00f8jen blev opf\u00f8rt 1905 \u2013 postkort<\/span><\/div>\n
Patienttransport i den gamle sengebygning<\/span><\/div>\n
Patienttransport 1891-1918<\/span><\/div>\n
<\/div>\n
Forslag til sindsygepavillon 1910 \u2013 ikke opf\u00f8rt<\/span><\/div>\n
Det kunne man jo ikke sidde overh\u00f8rig, og der blev lagt nye planer, om hvilke en k\u00f8benhavnsk arkitekt, der blev r\u00e5dspurgt, udtalte at de som helhed m\u00e5 anses som brugelige, men:<\/span><\/div>\n
\u00bbBygningens ydre er i alle m\u00e5der utiltalende. D\u00e5rlig i forhold og inddeling og af banal karakter. At huset nu foresl\u00e5s som et helt nyt i stedet for som tidligere at flytte og udvide det nuv\u00e6rende kan kun anbefales; men som tidligere gentagne gange udtalt, anser jeg den arkitekthj\u00e6lp, som udvalget har, for utilstr\u00e6kkelig, og jeg synes ikke, at den stillede opgave er l\u00f8st s\u00e5ledes som sagen og den store udgift har krav p\u00e5. Den arkitektoniske overlegenhed, som kan skabe en god og tiltalende bygning, mangler.\u00ab<\/span><\/div>\n
Sundhedsstyrelsen har ogs\u00e5 udtalt sig om planerne for epidemiafdelingen:<\/span><\/div>\n
\u00bbSundhedsstyrelsen skal i sagens anledning bem\u00e6rke,<\/span><\/div>\n
at man kan v\u00e6re enig med fysikatet i, at den i\u00f8jnefaldende planl\u00f8shed, som kendetegnes ved de gentagne udvidelser af det p\u00e5g\u00e6ldende sygehus, er uheldig.\u00ab<\/span><\/div>\n
Der forel\u00e5 nemlig en l\u00e6ngere udtalelse fra stiftsfysikus, hvori der er omtalt forskellige problemer, men desuden er der noget mere generelt, bl.a.:<\/span><\/div>\n
\u00bbDen af sygehusbestyrelsen erhvervede store grund synes at v\u00e6re benyttet p\u00e5 en n\u00e6sten upraktisk m\u00e5de, og udkastet r\u00f8ber n\u00e6ppe mere kunsterisk sans end man almindeligvis ser p\u00e5 en landsbykirkeg\u00e5rd. Dette skyldes dels at tuberkulosehospitalet er lagt p\u00e5 en kedelig plads og at m\u00e6gtige stykker af grunden lig- ger hen som k\u00f8kkenhave, t\u00f8mningsplads og buskadser. Men som bekendt kan det ikke betale sig at drive k\u00f8kkenhave til et provinssygehus. V\u00e6rre er det dog, at der p\u00e5 den gamle epidemisygehusgrund ca. 20 m. fra nordskellet t\u00e6nkes bygget en to-etages kirurgisk afdeling med tilh\u00f8rende operationsfl\u00f8j. Fra afdelingen<\/span><\/div>\n
Fra den gamle epidemiafdeling<\/span><\/div>\n
<\/div>\n
Sygestue i hovedfl\u00f8jen \u2013 f\u00f8r 1914 (LHA)<\/span><\/div>\n
har man kun udsigt til TB-hospitalets usk\u00f8nne og uop- lyste bagside.<\/span><\/div>\n
Det ville v\u00e6re s\u00e6rdeles \u00f8nskeligt, om Hj\u00f8rring Amts og Bys sygehus kunne h\u00e6ve sig til et tidssvarende \u00bbcentraliseret\u00ab sygehus, s\u00e5 man \u00e9n gang kunne blive f\u00e6rdig med den fortvivlede ombygning+tilbygning; med andre ord: At man kunne enes om et sygehus, hvor de forskellige afdelinger var adskilte, men dog tilh\u00f8rte samme bygningskompleks, s\u00e5 at varme, lys, elektricitet og \u00f8konomi kunne samles under eet. Hvis det ikke kan gennemf\u00f8res, men det skulle vise sig,<\/span><\/div>\n
at man bliver st\u00e5ende ved en spredt, pavillonm\u00e6ssig bebyggelse af terr\u00e6net, da vil fysikatet \u00e6rb\u00f8digst til- lade sig at forestille, at det overdroges en uddannet i sygehusbygning ans\u00e9n arkitekt at udarbejde en plan over Hj\u00f8rring Amts og Bys sygehus og der giver ham tilstr\u00e6kkelig hj\u00e6lp med alle ingeni\u00f8rarbejderne\u00ab<\/span><\/div>\n
Disse forskellige bem\u00e6rkninger belyser ganske godt de problemer, som man igennem adskillige \u00e5r \u2013 helt frem til nutiden \u2013 har haft med sygehusets bygningsm\u00e6s- sige udformning.<\/span><\/div>\n
Sygestue i hovedfl\u00f8jen \u2013 f\u00f8r 1914 (LHA)<\/span><\/div>\n
I \u00e5r 2002 blev det oplyst at den violinspillende dreng var s\u00f8n af Kristian Kristensen fra Horne (d\u00f8d 1909) og at drengen senere \u00bbblev et eller andet ved musikken\u00ab i Odense<\/span><\/div>\n
<\/div>\n
Billedet viser tydeligt det kneb med pladsen i pavillonen (LHA)<\/span><\/div>\n
Sygehusbestyrelsen var \u00f8jensynlig ikke s\u00e6rlig begej- stret for de n\u00e6vnte udtalelser, for i protokollen finder man et notat:<\/span><\/div>\n
\u00bbFysikatets brev finder bestyrelsen kun ringe anled- ning og stor ulyst til at indlade sig p\u00e5 en beskrivelse eller im\u00f8deg\u00e5else af efter den kr\u00e6nkende og s\u00e5rende sammenligning med en landsbykirkeg\u00e5rd \u2013 en sammen- ligning man tilbageviser som aldeles uberettiget.\u00ab<\/span><\/div>\n
Overvejelserne endte med, at der i 1915 blev opf\u00f8rt en ny epidemiafdeling syd for hovedfl\u00f8jen og uden forbindelse med denne, medens en udvidelse af den medicinsk\/kirurgiske afdeling m\u00e5tte vente.<\/span><\/div>\n
Man gik videre med at bygge en vaskerig\u00e5rd og kedel- hus i 1918-19, og i 1920 var en ny kirurgisk fl\u00f8j med operationsafdeling og sengeafsnit f\u00e6rdig. I k\u00e6lderen<\/span><\/div>\n
indrettede man nyt k\u00f8kken i stedet for det gamle i hovedfl\u00f8jen, hvor man s\u00e5 kunne g\u00e5 i gang med at ind- rette en bade- og massageafdeling.<\/span><\/div>\n
Efter at der i 1926 var sket en deling af sygehuset i en kirurgisk og en medicinsk afdeling var behovet for medicinske sengepladser \u00f8get, og for at skaffe disse pladser fik man i 1927 opf\u00f8rt en midlertidig pavillon til epidemiske patienter, og den hidtidige epidemiaf<\/span>deling blev s\u00e5 anvendt til medicinske patienter.<\/span><\/div>\n
Fra 1957 oph\u00f8rte man med at have selvst\u00e6ndigt epidemisk afsnit og pladserne blev nu anvendt til almindelige medicinske patienter. Bygningen var s\u00e5re upraktisk, men ganske hyggelig, gangen var smal, d\u00f8rene smalle, vinduerne sad lavt og der var fra syge- stuerne fin udsigt til haveanl\u00e6gget, og bes\u00f8gende til epidemipatienterne kunne st\u00e5 udenfor vinduerne med frit indsyn til stuerne. Patienter, som skulle til f.eks. r\u00f8ntgenunders\u00f8gelse m\u00e5tte transporteres p\u00e5 b\u00e5re og ud i fri luft \u2013 indtil man mange \u00e5r senere fik lavet en overd\u00e6kket gang fra pavillonen til det \u00f8vrige sygehus. At man m\u00e5tte tage begrebet \u00bbmidlertidigt\u00ab med et vist forbehold fremg\u00e5r af, at man f\u00f8rst i 1993 kunne sl\u00f8jfe bygningen, som i\u00f8vrigt var blevet udvidet undervejs.<\/span><\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\"<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sygehuset i Hj\u00f8rring Afsnit 1\u00a0 I sommeren 2004 fik sygehuset en foresp\u00f8rgsel fra Jysk medicinsk-historisk Selskab, som \u00f8nskede en oversigt over sygehusets historie beregnet til at ligge p\u00e5 selskabet hjemmeside, hvor man bl.a. \u00f8nskede at fort\u00e6lle om de jyske sygehuse, og \u2013 hvis det fandtes \u2013 da gerne i elektronisk form. Ved sygehusets 100-\u00e5rs jubil\u00e6um … L\u00e6s videre “Sygehuset i Hj\u00f8rring – Historien om – Afsnit 1”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-30209","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30209","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30209"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30209\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30547,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30209\/revisions\/30547"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30209"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=30209"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=30209"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}