{"id":30197,"date":"2020-10-12T21:43:01","date_gmt":"2020-10-12T19:43:01","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30197"},"modified":"2022-08-28T03:37:09","modified_gmt":"2022-08-28T01:37:09","slug":"broenderslev-kommunes-historie-i-tekst-og-billeder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=30197","title":{"rendered":"Br\u00f8nderslev Kommunes historie og med 100 \u00e5rs k\u00f8bstadsjubil\u00e6um i 2021"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
\"\"\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \"\"<\/div>\n

Br\u00f8nderslev fik i 1921 status som k\u00f8bstad og har s\u00e5ledes i \u00e5r 2021, 100 \u00e5r jubil\u00e6um<\/i><\/h4>\n
Kilde: Trap Danmark<\/div>\n
skrevet af: cand.mag. Anne Dorthe Holm og<\/div>\n
cand mag. Charlotte Lindhardt<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
Det nuv\u00e6rende Br\u00f8nderslev<\/a>\u00a0bestod i middelalderen af nogle spredtliggende g\u00e5rde og en sognekirke, som kan dateres til ca. 1150. Bebyggelsen hed oprindelig Vester Br\u00f8nderslev; dette navn n\u00e6vnes f\u00f8rste gang i 1305 i forbindelse med omtale af gods i sognet. I midten af 1400-tallet var \u00d8sterg\u00e5rd den st\u00f8rste g\u00e5rd i byen.<\/div>\n
\n
\n
\n
Frem til begyndelsen af 1800-tallet var Vester Br\u00f8nderslev stadig en landsby og menes at have ligget nord for den nuv\u00e6rende \u00d8stergade og Algade. I en pr\u00e6steindberetning fra 1553 angives der at v\u00e6re 21 g\u00e5rde og 6 bol (mindre g\u00e5rdbrug), hvorimod der ikke n\u00e6vnes nogen huse. I 1844 var byen vokset til at omfatte 56 g\u00e5rde og 91 huse. Vester Br\u00f8nderslev led h\u00e5rdt under krigene i 1600-tallet. De st\u00f8rre g\u00e5rde blev udplyndret, og den svenske overkrigskommiss\u00e6r i\u00a0Aalborg<\/a>\u00a0udskrev brandskatter i Vendsyssel, hvilket ogs\u00e5 ramte Vester Br\u00f8nderslev.<\/span><\/div>\n
Indtil midten af 1800-tallet l\u00e5 Vester Br\u00f8nderslev s\u00e5 langt fra hovedf\u00e6rdsels\u00e5ren gennem Vendsyssel, at vejen gennem sognet ikke havde nogen betydning for byens erhvervsm\u00e6ssige udvikling. Fra 1600-tallet har byen dog haft en vis pottemagerindustri. Denne industri n\u00e6vnes f\u00f8rste gang i 1653, og i 1828 kunne ti familier i omr\u00e5det ern\u00e6re sig ved pottemageri).<\/span><\/div>\n
En ny hovedvej mellem\u00a0Aalborg<\/a>\u00a0og\u00a0Hj\u00f8rring<\/a>blev planlagt i 1827. Den \u00e5bnede i 1832 og omfattede bl.a. str\u00e6kningen mellem \u00d8ster Br\u00f8nderslev og Vester Br\u00f8nderslev. I tilknytning til den endnu ikke brolagte hovedvej blev der anlagt k\u00f8bmandsg\u00e5rd, bryggeri, uldspinderi, kl\u00e6defabrik og teglv\u00e6rk. Br\u00f8nderslev Kro fik en ny bygning i 1860, og indtil 1921 blev de store markeder i\u00a0Br\u00f8nderslev<\/a>netop afholdt i tilknytning til kroen. Herefter flyttede markederne ind til byen.<\/span><\/div>\n
Byens markeder, kroen og den tiltagende landevejstrafik medf\u00f8rte, at der i 1850\u2019erne opstod bebyggelse ved landevejen. Den liberalisering, der fulgte af N\u00e6ringsloven i 1857, fik k\u00f8bm\u00e6nd til at oprette forretninger, og i 1875 blev der desuden etableret en t\u00f8mmerhandel og et bryggeri. \u00d8stbyen opn\u00e5ede en vis st\u00f8rrelse, indtil anl\u00e6ggelsen af jernbanen mellem\u00a0Aalborg<\/a>\u00a0og\u00a0Hj\u00f8rring<\/a>\u00a0i 1871 satte en stopper for udvikling i denne del af byen.<\/span><\/div>\n
Jernbanen med stationen blev anlagt 1,5 km fra landevejen, og i de efterf\u00f8lgende \u00e5r voksede Vester Br\u00f8nderslev i omr\u00e5det mellem landevejen og stationen. Ved stationen blev der opf\u00f8rt en g\u00e6stgiverg\u00e5rd, som blev efterfulgt af flere andre hoteller, k\u00f8bmandsg\u00e5rde, h\u00e5ndv\u00e6rksvirksomheder osv. I de sidste \u00e5rtier af 1800-tallet voksede byen med s\u00e5 stor hast, at den blev kaldt Vendsyssels Esbjerg. I 1850 havde Vester Br\u00f8nderslev 981 indbyggere, og i 1901 var befolkningstallet steget til hele 3.176. Kloakeringen af byen blev p\u00e5begyndt i 1890\u2019erne, mens byens gader f\u00f8rst blev brolagte omkring \u00e5r 1900.<\/span><\/div>\n
Byens v\u00e6kst var i f\u00f8rste omgang koncentreret omkring stationen og langs Vestergade og den gamle hovedvej Algade. Allerede fra 1880\u2019erne spillede jern- og maskinindustrien en betydelig rolle for Vester Br\u00f8nderslevs udvikling.<\/span><\/div>\n
I 1886 flyttede smed Peder Nielsen sin\u00a0beslagfabrik<\/a>\u00a0fra Tylstrup til stationsomr\u00e5det i Vester Br\u00f8nderslev. Virksomheden fik navnet\u00a0Pedershaab<\/a>\u00a0og udviklede sig til en af byens st\u00f8rste virksomheder. Datterselskabet\u00a0A\/S Pedershaab Cementindustri<\/a>, Maskinfabrik blev stiftet i 1915 og p\u00e5begyndte fabrikationen af entrepren\u00f8rmaskiner, forme til cementvarer, kartoffeloptagere m.m. Vester Br\u00f8nderslev fortsatte sin v\u00e6kst, og i begyndelsen af 1900-tallet blev der i selve bycenteret opf\u00f8rt en r\u00e6kke fleretagers huse i sammenh\u00e6ngende husr\u00e6kker. Uden for byens centrum omkring stationen voksede byen prim\u00e6rt med enfamilieshuse.<\/span><\/div>\n
I 1919 nedsatte sogner\u00e5dsformand Andreas M. Tolstrup et udvalg, som skulle arbejde for at g\u00f8re Vester Br\u00f8nderslev til k\u00f8bstad. Det lykkedes, og d. 1. april 1921 fik byen som den n\u00e6stsidste by i landet at f\u00e5 status som k\u00f8bstad, alene efterfulgt af Skjern i 1958. Byen kom herefter til blot at hedde Br\u00f8nderslev. Samtidig fik den status af bitingsted, og i 1940 blev Br\u00f8nderslev s\u00e6de for sin egen retskreds.<\/span><\/div>\n
En blomstrende industri medvirkede til, at byen fortsatte sin befolkningstilv\u00e6kst.\u00a0Beslagfabrikken A\/S Peder Nielsen Pedershaab<\/a>(navneforandring 1919) og s\u00f8stervirksomheden Pedershaab Maskinfabrik (navneforandring i 1933) besk\u00e6ftigede i 1955 ca. 1.000 mennesker i Br\u00f8nderslev, som p\u00e5 det tidspunkt havde 8.646 indbyggere. Ogs\u00e5 andre industrivirksomheder som Uggerby Maskinfabrik A\/S, konfektionsvirksomheden H.C. Andersen (senere Realit) og trikotagefabrikken Tricodan A\/S bidrog til den store besk\u00e6ftigelse i byen.<\/span><\/div>\n
I takt med byens v\u00e6kst blev der ogs\u00e5 etableret nye institutioner. Blandt de mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige var statshospitalet \u00f8st for hovedvejen mellem\u00a0Aalborg<\/a>\u00a0og\u00a0Hj\u00f8rring<\/a>. Det blev indviet i 1957 og havde 307 sengepladser. Det gamle sygehus fra 1894 blev desuden udvidet flere gange, senest i 1965.<\/span><\/div>\n
Ogs\u00e5 byens rekreative liv udviklede sig. I 1919 blev et nyt stadion indviet, i 1936 et friluftsbad og i 1967 en idr\u00e6tshal. I 1946 k\u00f8bte\u00a0Br\u00f8nderslev Kommune<\/a>\u00a0parkanl\u00e6gget Hedelund med henblik p\u00e5 at bevare parken som et lystanl\u00e6g.<\/span><\/div>\n
Fra 1970 til 2007 steg befolkningstallet i\u00a0Br\u00f8nderslev<\/a>\u00a0fra 10.247 til 11.774, og nye boligkvarterer, der voksede frem i perioden op til \u00e5rtusindskiftet, skabte sammenh\u00e6ng mellem de forskellige bydele. Omfartsvejen, som blev indviet i \u00e5r 2000, og Hirtshalsmotorvejen, som \u00e5bnede i 2001, styrkede byens position som Br\u00f8nderslev Kommunes erhvervshovedby. Industriomr\u00e5det i syd\u00f8st voksede, og der blev skabt et erhvervsomr\u00e5de mod vest. Selv om administrations- og serviceerhvervene i l\u00f8bet af 1980\u2019erne voksede sig st\u00f8rre end industrien og h\u00e5ndv\u00e6rkserhvervene, forblev\u00a0HawkeyePedershaab<\/a>, nu med amerikansk ejerskab, en af byens st\u00f8rste virksomheder.<\/span><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\"\"<\/p>\n

Disse b\u00f8ger fra 2022 kan l\u00e5nes p\u00e5 Biblioteket<\/p>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Br\u00f8nderslev fik i 1921 status som k\u00f8bstad og har s\u00e5ledes i \u00e5r 2021, 100 \u00e5r jubil\u00e6um Kilde: Trap Danmark skrevet af: cand.mag. Anne Dorthe Holm og cand mag. Charlotte Lindhardt Det nuv\u00e6rende Br\u00f8nderslev\u00a0bestod i middelalderen af nogle spredtliggende g\u00e5rde og en sognekirke, som kan dateres til ca. 1150. … L\u00e6s videre “Br\u00f8nderslev Kommunes historie og med 100 \u00e5rs k\u00f8bstadsjubil\u00e6um i 2021”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[54],"tags":[],"class_list":["post-30197","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-broenderslev-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30197","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30197"}],"version-history":[{"count":22,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30197\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":37239,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30197\/revisions\/37239"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30197"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=30197"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=30197"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}