{"id":25681,"date":"2020-03-15T17:23:45","date_gmt":"2020-03-15T16:23:45","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=25681"},"modified":"2023-03-19T21:16:58","modified_gmt":"2023-03-19T20:16:58","slug":"min-barndom-paa-kongsengene-i-vrensted","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=25681","title":{"rendered":"Min Barndom p\u00e5 “Kongsengene” i Vrensted – fortalt af Lisbeth Christensen"},"content":{"rendered":"

Min barndom p\u00e5 “Kongsengene” <\/em>i Vrensted<\/em><\/h1>\n

\"\"<\/p>\n

Fortalt af Lisbeth Christensen (Hansen),\u00a0 der sammen med sin mand har overtaget Lisbeth` s\u00a0 barndomshjem p\u00e5 Kongsengene.<\/h5>\n
<\/h5>\n
Jeg er f\u00f8dt og opvokset p\u00e5 Kongsengene,\u00a0 – min mor og far, Ninna og S\u00f8ren Hansen drev et mindre landbrug med 14 t\u00f8nder land,- og med k\u00f8er, grise, heste og h\u00f8ns. De overtog ejendommen efter min fars for\u00e6ldre i 1943, som havde haft den i 40 \u00e5r. Der blev senere bygget til stuehuset, s\u00e5 mine bedstefor\u00e6ldre kunne blive boende her indtil deres d\u00f8d i 1943 og 1953. \u00a0Lade og kostald er bygget til i 1951. Jeg er den yngste af en s\u00f8skendeflok p\u00e5 4, mine s\u00f8skende er fra 1943, 45 og 47, og jeg fra 1954, s\u00e5 jeg kan kun huske, at min storebror Kai, som er 7 \u00e5r \u00e6ldre end mig, har boet herhjemme. Ella og J\u00f8rn var fl\u00f8jet fra reden, de var kommet ud at tjene, \u00a0– jeg kan huske, at J\u00f8rn var soldat og kom hjem, n\u00e5r han havde orlov, ellers kan jeg ikke huske, han boede herhjemme. Husker at Ella bl.a. tjente hos Kristine og Jens Bach Eriksen p\u00e5 \u201dN\u00f8rg\u00e5rd\u201d i \u00c5sendrup, og at jeg bes\u00f8gte hende dernede, \u00a0– husker hendes lille v\u00e6relse inde bag k\u00f8kkenet.<\/h5>\n
\"\"
Mor og far med Ella, J\u00f8rn og Kai.<\/figcaption><\/figure>\n
Jeg kom til senere:<\/h5>\n
\"\"
Lisbeth i flere udgaver<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
\u00a0Det f\u00f8les som om, jeg er vokset op i en tid, hvor der altid var sne om vinteren, og solskin og dejlig varmt om sommeren. Det er sikkert ikke tilf\u00e6ldet, men n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage, f\u00f8les det s\u00e5dan. Jeg havde en dejlig barndom p\u00e5 Kongsengene, tryg og god og med masser af varme og k\u00e6rlighed. Min far passede sit landbrug, og mor var hjemmeg\u00e5ende husmor, med b\u00e5de blomster-, frugt- og urtehave,\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0–\u00a0 og hun hjalp ogs\u00e5 til i marken, n\u00e5r der var brug for det, og det var vel s\u00e5dan, det var p\u00e5 de fleste ejendomme herude. Nogle landbrug var lidt st\u00f8rre og nogle lidt mindre, men ellers var billedet det samme, en familie der levede af deres landbrug.<\/h5>\n
Her p\u00e5 Kongsengene var der mange b\u00f8rn, – i n\u00e6sten hver eneste ejendom var der b\u00f8rn, og vi kunne lege hver eneste dag.\u00a0 Vi kom og gik hos hinanden, og vi legede hver dag ,\u00a0 og efter vi startede i skolen, kunne vi lege, n\u00e5r vi kom hjem. Vi var n\u00e6sten j\u00e6vnaldrende alle sammen, nogen lidt \u00e6ldre, og nogen lidt yngre, men det bet\u00f8d ikke s\u00e5 meget, vi havde i det store og hele et godt sammenhold herude.<\/h5>\n
Det var, foruden os pigers\u00a0 leg med dukker og p\u00e5kl\u00e6dningsdukker, ofte de gamle lege som : Antonius, Kluddermutter, Stokken er v\u00e6ltet, Hali Hallo (en boldleg, hvor man ogs\u00e5 skulle g\u00e6tte navne eller ord), Hoppe i flyvemaskine, hoppe i langreb\/sjippetov, hoppe i elastik, spille bold \u2013 her var det de sm\u00e5 bolde, vi havde, og n\u00e5r vi havde l\u00e6rt at spille med 4 bolde var det rigtig godt, ellers spillede vi med 2 eller 3 \u2013 oftest op af muren eller ladeporten. Vi spillede ogs\u00e5 med sm\u00e5 plastikfigurer og h\u00f8nseringe (begge dele kunne k\u00f8bes hos Agnes Bak i Vrensted), – vi spillede med figurerne p\u00e5 asfalten, man skulle med sine fingre f\u00e5 dem sendt op i en cirkel tegnet med kridt, og jeg kan stadig huske, hvor ondt det kunne g\u00f8re i fingrene, n\u00e5r de n\u00e6sten var slidt helt til blods i et fors\u00f8g p\u00e5 at vinde de andres figurer.<\/h5>\n
Vi brugte ogs\u00e5 meget tid p\u00e5 at g\u00e5 i marken og lede efter glassk\u00e5r\u2026.. ja det lyder m\u00e5ske underligt, men det gjorde vi alts\u00e5. Der var mange fine sk\u00e5r med flotte farver og m\u00f8nstre at finde,\u00a0 vel sagtens fra kopper, tallerkener eller fade, som var g\u00e5et i stykker og smidt ud p\u00e5 m\u00f8ddingen, som s\u00e5 senere blev k\u00f8rt ud p\u00e5 marken. Vi var ogs\u00e5 i\u00a0 marken og lede efter fugle-reder, og Ellen og jeg gik tit en tur langs markskel og gr\u00f8ftekanter for at finde hjertegr\u00e6s, som vi plukkede. I dag er hjertegr\u00e6s desv\u00e6rre v\u00e6k herude.<\/h5>\n
\u00a0Dukkerne blev der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 leget rigtig meget med, og ligeledes p\u00e5kl\u00e6dningsdukkerne, som blev samlet og lagt i et gammelt kladdeh\u00e6fte med en side til hver dukke \u2013 og med dukkens navn, jeg har stadig de gamle kladdeh\u00e6fter liggende, og der er enkelte af dukkerne, jeg husker meget tydeligt og n\u00e6sten kan fornemme, hvordan legen var. Min mor lavede dukkehus til mig af en gammel appelsinkasse, som blev tapetseret med gamle tapet-rester, og mange af m\u00f8blerne lavede hun ogs\u00e5 selv, det var tomme t\u00e6ndstik\u00e6sker, der blev limet sammen til eksempelvis sofa eller l\u00e6nestol, og s\u00e5 syede eller strikkede hun betr\u00e6k dertil, ligesom hun ogs\u00e5 syede og strikkede t\u00f8j til dukkerne. Jeg havde et fjernsyn til mit dukkehus, tror det var et, min onkel havde lavet, malet sort og med et billede af Bamse, fra \u201dBamse og Dukkelise\u201d fra Familie Journalen limet p\u00e5 som sk\u00e6rmbillede. Jeg havde ogs\u00e5 enkelte k\u00f8bte m\u00f8bler, – kan huske jeg bl.a. havde et klaver i tr\u00e6. Min far lavede p\u00e5 et tidspunkt en seng og en slags tr\u00e6kvogn til mine store dukker, og begge dele blev malet i den fineste bl\u00e5 farve. Sengen er g\u00e5et til, men tr\u00e6kvognen har jeg stadig, ligesom dukkehuset ogs\u00e5 st\u00e5r gemt p\u00e5 loftet.<\/h5>\n
Vi havde ikke s\u00e5 mange b\u00f8rneb\u00f8ger, men vi havde mange Richs album med billeder samlet fra Richs pakkerne (til kaffen), vi havde mange forskellige, men jeg husker is\u00e6r et, det med \u201dDyrefabler\u201d med historier som \u201dDrengen og ulven\u201d, \u201dR\u00e6ven og r\u00f8nneb\u00e6rrene\u201d og mange andre, og den dag i dag kan jeg stadig huske mange af historierne, der var en masse gode \u201dmoraler\u201d deri.<\/h5>\n
\u00a0Senere kom rullesk\u00f8jterne frem, og dem brugte vi ogs\u00e5 flittigt, de var med jernhjul, s\u00e5 der var en sk\u00f8n spektakel, n\u00e5r vi l\u00f8b p\u00e5 dem.\u00a0 Der var ikke s\u00e5 meget leget\u00f8j til r\u00e5dighed dengang, men vi klarede os rigtig godt endda, t\u00e6nker jeg \ud83d\ude0a.<\/h5>\n
I en periode brugte vi meget tid p\u00e5 at sidde i vejkanten og notere bilernes nummerplader, p\u00e5 det tidspunkt var de jo indregistreret efter byen eller den politikreds, de kom fra, men jeg kan da undre mig over, at vi kunne lave de lange lister, som jeg synes, vi havde, for s\u00e5 mange biler kom der da heller\u00a0ikke p\u00e5 Kongsengene dengang\u2026. S\u00e5 var det sjovere, n\u00e5r vi skulle bes\u00f8ge mine to \u00e6ldste s\u00f8skende, Ella og J\u00f8rn, som var flyttet p\u00e5 Als i S\u00f8nderjylland, da var det sp\u00e6ndende at se, hvor mange forskellige, vi m\u00f8dte. Rigtig sjovt var det, hvis jeg p\u00e5 Als s\u00e5 en PN eller en PS bil, s\u00e5 var den \u201dhjemmefra\u201d.<\/h5>\n
Om sommeren samledes vi b\u00f8rn og unge udenfor om aftenen, enten blev der bare snakket, eller ogs\u00e5 spillede vi bold, eller hvad vi nu kunne finde p\u00e5. Det naturlige samlingssted var tit udenfor Aksel Pedersens ejendom, for her var der i siden af vejen stablet de snesk\u00e6rme, som var sat op p\u00e5 markerne om vinteren, – s\u00e5 her kunne man f\u00e5 en siddeplads. Senere samledes vi ogs\u00e5 nogen gange i et lille anl\u00e6g overfor Jens Krogsg\u00e5rds ejendom.<\/h5>\n
Sommeren b\u00f8d p\u00e5 en masse dejlige oplevelser, b\u00e5de sammen med de andre b\u00f8rn herude, men ogs\u00e5 sammen med mine for\u00e6ldre. Vi havde tit kaffe og madpakke med i marken, is\u00e6r n\u00e5r vi var henne i \u201dengen\u201d, og den der f\u00f8lelse af n\u00e6rhed og tryghed var virkelig dejlig. Og kaffen smagte altid meget bedre henne i marken.<\/h5>\n
Vi havde ingen fine havem\u00f8bler dengang eller en fin terrasse, og det var der for s\u00e5 vidt ingen herude, der havde,\u00a0 men mor tog nogen gange nogle l\u00e6nestole og et bord ud om sommeren, hvis vejret var godt, og s\u00e5 blev der drukket kaffe i haven.<\/h5>\n
\"\"
Her er min moster og kusine p\u00e5 bes\u00f8g i 1962, og jeg kan se, at vi har haft dukkehuset ude og lege med (nederst til h\u00f8jre).<\/figcaption><\/figure>\n
Til fastelavn var vi b\u00f8rn ude og rasle, vi havde altid fri fra skole fastelavns-mandag. Vi blev kl\u00e6dt ud i noget gammelt t\u00f8j hjemmefra og fik et fastelavnshoved p\u00e5\u2026 en papmache maske, og jeg kan stadig huske, hvordan det var, n\u00e5r vi gik i samlet trop fra ejendom til ejendom med den hjemmelavede rasleb\u00f8sse, og jeg kan stadig fornemme f\u00f8lelsen af den der papmaske, som begyndte at \u201dopl\u00f8ses\u201d ved munden\u2026.<\/h5>\n
Om efter\u00e5ret havde vi \u201dkartoffelferie\u201d\u00a0 vel nok fordi vi skulle hj\u00e6lpe med at ta\u00b4 kartofler op\u2026. Jeg husker dog mest vores leg med de gr\u00f8nne kartoffel\u00e6bler, som vi satte p\u00e5 en pind, vi havde spidset, og s\u00e5 skulle vi se, hvem der kunne kaste dem l\u00e6ngst v\u00e6k. Det skete ogs\u00e5, at vi stegte kartofler i et lille b\u00e5l.<\/h5>\n
Vi havde ikke indlagt vand eller varme i min tidlige barndom, vandet fik vi fra en pumpe, der stod nede i bryggerset, og varmen fik vi fra kakkelovnen i stuen, og jeg mindes svagt, at vi havde en kakkelovn i sovev\u00e6relset ogs\u00e5. N\u00e5r vi skulle i bad, var det i en stor zinkbalje nede i bryggerset med opvarmet vand fra gruekedlen, s\u00e5 jeg er sikker p\u00e5, at vi ikke kom i bad hverken hver eller hver anden dag. En hverdags vask var vand i en vaskebalje i k\u00f8kkenet med varmt vand fra kedlen og en vaskeklud.<\/h5>\n
Vi fik kakkelovnen skiftet ud med centralvarme midt i 60\u00b4erne, og fik indlagt vand sidst i 60\u00b4erne, hvor vi ogs\u00e5 fik badev\u00e6relse.<\/h5>\n
\u00a0N\u00e5r der skulle vaskes storvask, var det en hel dags arbejde, – det var et stort og h\u00e5rdt arbejde. Jeg kan huske, hvordan min mor opholdt sig nede i bryggerset hele den lange dag, – der skulle f\u00f8rst koges vand i gruekedlen, som stod i hj\u00f8rnet nede i bryggerset, og s\u00e5 skulle der vaskes og skylles. Jeg kan huske, at vi p\u00e5 et tidspunkt fik en vaskemaskine, den kunne b\u00e5de vaske og skylle, og s\u00e5 kunne man k\u00f8re det v\u00e5de t\u00f8j igennem en slags vridemaskine, der sad p\u00e5 vaskemaskinen, det m\u00e5 ha lettet arbejdet en hel del, om end det stadig var h\u00e5rdt.<\/h5>\n
Jeg begyndte i 1. klasse i Vrensted skole i august 1961, og da var den forholdsvis ny, den er fra 1959. Min bror Kai n\u00e5ede at g\u00e5 deroppe i et \u00e5r, han havde ellers g\u00e5et p\u00e5 \u00d8stre Skole, som mine andre s\u00f8skende ogs\u00e5 gjorde. Det var op p\u00e5 cyklen hver dag for at komme i skole, – og i alt slags vejr\u2026. og om vinteren i m\u00f8rke og med dynamo-lygten t\u00e6ndt. Jeg kan huske, der var grusvej herude p\u00e5 Kongsengene, og det forekommer mig, at der var det i de f\u00f8rste \u00e5r, jeg gik i skole, men jeg er i tvivl om, hvorn\u00e5r der blev asfalteret herude. Vinteren var ikke altid lige sjov, n\u00e5r vi skulle i skole, og heller ikke de dage, regnen stod ned i st\u00e6nger, og vi skulle jo afsted i 6 af ugens 7 dage, da var der skolegang om l\u00f8rdagen ogs\u00e5. Da kunne man godt f\u00e5 lidt ondt af det med sig selv, men det var s\u00e5dan det var. Mor eller far kunne ikke lige k\u00f8re os, og der var ingen skolebus, s\u00e5 det kunne ikke v\u00e6re anderledes.<\/h5>\n
\u00a0Vi var 15 i klassen, og vi havde fru Vesterg\u00e5rd til klassel\u00e6rer, vi var 4 herude fra Kongsengene, der gik i klasse sammen, – B\u00f8rge Hyldg\u00e5rd, Ellen Vesterg\u00e5rd, Else Pedersen og mig.<\/h5>\n
\u00a0Nu er \u201dMinister-T\u00f8vdor\u201d n\u00e6vnt flere steder i Vrensted-historierne, og jeg husker da ogs\u00e5 tydeligt, at vi var bange for den gamle mand\u2026. Ikke at jeg kan huske, at han havde gjort noget, der skulle kunne g\u00f8re os bange, men det var nok mere den der gamle og m\u00f8rke skikkelse.<\/h5>\n
I skolen var poesib\u00f8ger den helt stor dille, jeg kan se, at jeg fik min f\u00f8rste poesibog, da jeg var 7 \u00e5r, og her skrev s\u00e5 skolekammerater, l\u00e6rere, familie, og p\u00e5 det n\u00e6rmeste alle man kom i n\u00e6rheden af, en hilsen \u2013 ofte i form af et vers eller anden rim\/remse. Det er lidt sjovt at sidde og kigge i de gamle poesib\u00f8ger, som jeg har liggende i skuffen (jeg har v\u00e6ret god til at gemme mine ting, og det er jeg glad for i dag, jeg har en masse gode minder liggende). I 5. klasse skulle vi med skolen p\u00e5 en endagstur til \u00c5rhus, og jeg kan huske, at min onkel Ejnar var p\u00e5 bes\u00f8g nogle f\u00e5 dage f\u00f8r, vi skulle afsted, og da han h\u00f8rte, at vi skulle p\u00e5 tur, gav han mig 5 kr., \u2013 hold da op\u2026 5 KR., det var helt vildt, det var virkelig mange penge, syntes jeg, —— og s\u00e5 l\u00e6nge er det jo heller ikke siden\u2026\u2026 \ud83d\ude0a\ud83d\ude0a \ud83d\ude0a.<\/h5>\n
Der var ikke s\u00e5 mange herude, der havde biler, s\u00e5 det var ikke s\u00e5 tit, vi kom p\u00e5 udflugt, men jeg synes jeg kan huske, at vi sammen med nogle af nabofamilierne engang havde Slagteren fra Vrensted, som ogs\u00e5 k\u00f8rte lidt taxa i s\u00e5dan et folkevognsrugbr\u00f8d, til at k\u00f8re os i Zoologisk Have i \u00c5lborg.<\/h5>\n
I 1964 var jeg med min mor p\u00e5 ferie p\u00e5 Bornholm, hun havde tre br\u00f8dre, der var bosat derovre, – alle tre gift med bornholmer-piger. Vi sejlede med f\u00e6rgen Jens Bang fra \u00c5lborg til K\u00f8benhavn, og derfra med Bornholmer-f\u00e6rgen til R\u00f8nne.\u00a0 Det var meget overv\u00e6ldende at v\u00e6re s\u00e5 langt v\u00e6k hjemmefra, men vi havde en dejlig ferie derovre, og vi har v\u00e6ret der mange gange siden, og nyder det hver gang.<\/h5>\n
Jeg var nogen gange barnepige p\u00e5 Kirsten og Christian Poulsens b\u00f8rn – Linda og Henning,\u00a0 og jeg kan huske, at jeg p\u00e5 et tidspunkt fik 3 kr. for det, og det var jo en god skilling dengang.<\/h5>\n
\u00a0Jeg blev konfirmeret i april 1968 i Vrensted kirke af Otto Mikkelsen, og konfirmationsfesten blev holdt herhjemme. Der var inviteret g\u00e6ster til eftermiddagskaffe og middag om aftenen. Jeg fik 575 kr. og en hel del gaver, – skoletaske, en hvid kuffert, smykker, 3 s\u00f8lv-skeer, en toilettaske, en kjole, lommet\u00f8rkl\u00e6der og en bog. Af de 575 kr. brugte jeg 245 kr. p\u00e5 et nyt ur.<\/h5>\n
\"\"
Jeg blev konfirmeret i april 1968 i Vrensted kirke<\/figcaption><\/figure>\n
\u00a0Jeg gik ud af 7. kl. i Vrensted sommeren 68, hvorefter turen gik til S\u00f8ndergades Skole i Br\u00f8nderslev. Vi kunne v\u00e6lge mellem L\u00f8kken skole og S\u00f8ndergades skole, – vi havde ikke s\u00e5 megen tilknytning til L\u00f8kken p\u00e5 det tidspunkt, men meget mere til Br\u00f8nderslev \u2013 vel nok fordi vi havde meget familie dernede, s\u00e5 det var altid der, vi kom. I 1. og 2. real i Br\u00f8nderslev var der ogs\u00e5 skolegang om l\u00f8rdagen, men jeg kan se p\u00e5 gamle skemaer, at i 3. real var l\u00f8rdagen fri, og det var i 70\/71.<\/h5>\n
\u00a0Jeg havde den store forn\u00f8jelse at v\u00e6re med til at samle mine gamle klassekammerater fra Vrensted skole tilbage i april 2018, helt n\u00f8jagtig den 21. april, hvor det var 50 \u00e5r siden, vi blev konfirmeret. Det var sjovt at se dem alle sammen igen (eller de fleste, der var enkelte afbud, og en er her desv\u00e6rre ikke mere). Tre er bosat p\u00e5 Sj\u00e6lland, et par stykker i \u00c5rhus, og ellers er vi vist mange lokal patrioter, der er blevet i Vrensted eller egnen omkring, Vi var lidt sp\u00e6ndte p\u00e5, om vi nu ogs\u00e5 havde noget at snakke om efter alle de \u00e5r, men den tanke blev virkelig gjort til skamme. Snakken gik fra f\u00f8rste minut, og der gik ikke mange minutter, f\u00f8r alle var sl\u00e5et over i vendelbo dialekten\u2026.. \ud83d\ude0a, – det blev en rigtig dejlig dag.<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"
april 2018, helt n\u00f8jagtig den 21. april, hvor det var 50 \u00e5r siden, vi blev konfirmeret.<\/figcaption><\/figure>\n
I 1968 havde mine for\u00e6ldre s\u00f8lvbryllup, og det blev fejret herhjemme med \u00e6resport, musik, morgenkaffe, naboer og familie, og fest om aftenen.<\/h5>\n
\"\"
I 1968 havde mine for\u00e6ldre s\u00f8lvbryllup<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
Vi fik bil i juli 1970. \u00a0Efter jordfordelingen i 1968, hvor far solgte jorden fra, begyndte mor at arbejde som hjemmehj\u00e6lper, i starten cyklede hun \u2013 b\u00e5de i regn og bl\u00e6st, men det blev for h\u00e5rdt, s\u00e5 hun tog k\u00f8rekort, og s\u00e5 k\u00f8bte de en lille bil, – og vores gamle hestestald blev bygget om til garage. Jeg synes, det var s\u00e5 flot, at hun i s\u00e5 sen en alder tog k\u00f8rekort og begyndte at k\u00f8re bil.<\/h5>\n
\u00a0Det var s\u00e5dan, at vi faktisk kendte vore naboers familier ret godt dengang, da der var ofte bes\u00f8g af familien i weekenden b\u00e5de her og hos de andre herude, og vi kom og gik hos hinanden, selv om der var bes\u00f8g. Vi var ogs\u00e5 rigtig meget p\u00e5 ferie hos mostre, fastre og onkler dengang for at lege med kusiner og f\u00e6tre, og disse kusiner og f\u00e6tre kom s\u00e5 ogs\u00e5 p\u00e5 ferie her p\u00e5 Kongsengene, hvor vi s\u00e5 mere eller mindre legede sammen alle sammen. Der var ogs\u00e5 b\u00f8rneb\u00f8rn, der kom hjem til bedstefor\u00e6ldrene, som vi kom til at kende rigtig godt, og der var \u201ddem fra Fyn\u201d\u2026 det var Sigrun, Arne og Tages brors b\u00f8rn fra Fyn, de var p\u00e5 ferie heroppe hver sommer, og de var ogs\u00e5 en del af f\u00e6llesskabet.<\/h5>\n
Naboskabet var rigtig godt herude, vores m\u00f8dre hjalp hinanden ved f\u00f8dsler og ved sygdom, og ellers hvor der var brug for det. M\u00e6ndene hjalp hinanden med redskaber til marken, hvor det var muligt. Der blev drukket aftenkaffe, og der blev spillet kort, og de to ting h\u00f8rte nok nogen gange sammen \ud83d\ude0a. \u00a0\u201dDet go\u00b4er d\u00e6len hulme godt her ue p\u00e5 engen\u201d, ville Henry Andersen muntert ha\u00b4 sagt,\u00a0 – han kom af og til for at h\u00f8re, hvordan det gik her henne i \u201dVestergade\u201d, han boede selv nogle huse l\u00e6ngere \u00f8st p\u00e5, alts\u00e5 i \u201d\u00d8stergade\u201d \u2026 \u00a0\u00a0– – –\u00a0 \u00a0nej det var aldrig kedeligt at bo p\u00e5 Kongsengene \ud83d\ude0a.<\/h5>\n
Der er i det hele taget blevet spillet rigtig meget kort her i huset, ikke bare med naboer, men ogs\u00e5 med familien \u2013 is\u00e6r min fars s\u00f8skende og min mors br\u00f8dre. Det fort\u00e6lles, at n\u00e5r der blev spillet kort, skulle min mor ha\u00b4 kaffe og kage klar ude i k\u00f8kkenet, og s\u00e5 skiftedes de til at g\u00e5 derud og drikke kaffe, for det skulle de jo ogs\u00e5 n\u00e5 at ha\u00b4, – og gik det rigtig godt, blev mine s\u00f8skende sendt op til rutebilen for at stoppe den og sige til chauff\u00f8ren, at \u201dfaster Helga kommer alts\u00e5 lige om lidt og skal med rutebilen\u201d\u2026. Om det var s\u00e5dan, ved jeg ikke, men det lyder meget sandsynligt \ud83d\ude0a.\u00a0 Kortspillet smittede af p\u00e5 os b\u00f8rn, vi fik hurtigt l\u00e6rt at spille kort, og n\u00e5r mine \u00e6ldre s\u00f8skende var hjemme p\u00e5 bes\u00f8g, blev der altid spillet kort, – enten 31, 500 eller Olsen, – eller vi \u00a0spillede \u00a0\u201dLoppespil\u201d \u00a0eller \u201d\u00c6sel\u201d. I en periode kom naboens Henning herind efter skoletid hver eneste dag, og s\u00e5 vi spillede vi Olsen.<\/h5>\n
Jeg kan huske, at far nogen gange var til pr\u00e6miewhist i Vrensted, jeg ved egentlig ikke, om det var p\u00e5 skolen, eller hvor det foregik.<\/h5>\n
Jeg gik p\u00e5 danseskole i Vrensted, da jeg var 10 \u00e5r, jeg dansede med vores nabopige Grethe, og til afdansningsballet i 1965 havde jeg f\u00e5et den flotteste lyser\u00f8de tyl-kjole. Vores dansel\u00e6rer hed Jette Johnstad M\u00f8ller, og det er lidt pudsigt, for efter at vi var flyttet her hjem, gik vi p\u00e5 et tidspunkt til dans i L\u00f8kken, og her var det igen \u2013 30 \u00e5r senere-\u00a0 Jette Johnstad M\u00f8ller, der var dansel\u00e6rer. Jeg viste hende en kvittering for betalt danseundervisning i 1965, for den havde jeg selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 gemt \ud83d\ude0a.<\/h5>\n
\"\"
danseskole i Vrensted<\/figcaption><\/figure>\n
Ellers gik vi til gymnastik i vinter perioden med efterf\u00f8lgende opvisning i forsamlingshuset om for\u00e5ret, det var i mange \u00e5r Solveig Skovridder Eriksen, der stod for gymnastikken, s\u00e5 vidt jeg husker.<\/h5>\n
Fjernsyn var der kun nogle f\u00e5 herude, der havde, – Niels S\u00f8rensen havde et, og Sigrun havde et, s\u00e5 n\u00e5r vi gerne ville se fjernsyn, var vi henne ved Niels og sp\u00f8rge p\u00e6nt, om vi m\u00e5tte komme ind og se fjernsyn. Det var vi tit om eftermiddagen, tror det var Lassie og Flintstone, vi s\u00e5. Der var ogs\u00e5 en serie, der hed \u201dFlygtningen\u201d, den var vi meget optaget af, b\u00e5de unge og \u00e6ldre. De voksne, vores for\u00e6ldre, kom ogs\u00e5 hos Niels for at se fjernsyn, n\u00e5r der var noget godt at se. Niels var ungkarl, havde altid boet sammen med sine for\u00e6ldre p\u00e5 det lille husmandssted, og jeg tror s\u00e5dan set, at han n\u00f8d, n\u00e5r der kom nogen, der gerne ville se fjernsyn. Der kunne v\u00e6re helt fyldt op i Niels\u00b4s meget lille stue, n\u00e5r vi var flere familier, der gerne ville se fjernsyn. Vi b\u00f8rn l\u00e5 p\u00e5 gulvet, og de voksne sad i sofaen og ved spisebordet. Var det en god aften gik Niels\u00a0 ud og fandt en appelsin eller to, som blev delt, – en sj\u00e6lden gang fik de voksne kaffe, og s\u00e5 var det en rigtig god aften, s\u00e5 delte vi b\u00f8rn nemlig nogen gange en citron sodavand. Vi fik f\u00f8rst fjernsyn i april 1969, og indtil da havde vi klaret os fint med Niels\u00b4 fjernsyn \ud83d\ude0a. Mine for\u00e6ldre h\u00f8rte Nyhederne i radioen hver middag i form af \u201dPressens radioavis\u201d, s\u00e5 de ogs\u00e5 kunne f\u00f8lge lidt med i, hvad der foregik ude i den store verden.<\/h5>\n
Skulle vi bruge telefon, m\u00e5tte vi ogs\u00e5 til naboen. Anna og Jens Krogsg\u00e5rd havde den store v\u00e6gtelefon, kan jeg huske,\u00a0 s\u00e5 der m\u00e5tte vi g\u00e5 hen og sp\u00f8rge om lov til at l\u00e5ne. Senere, i 1967, fik Kjeld Pedersen ogs\u00e5 telefon i forbindelse med hans post som formand for husmandsforeningen. Det f\u00f8rst var i starten af 70\u00b4erne, at vi fik telefon herhjemme, i 1972 tror jeg.<\/h5>\n
Jeg skrev i starten, at det f\u00f8ltes som om, der altid var sne om vinteren\u2026.., – vinteren var for s\u00e5 vidt en dejlig tid, bortset fra, n\u00e5r vi m\u00e5tte k\u00e6mpe os igennem sneen nogen gange, n\u00e5r vi skulle i skole, – der skulle ikke s\u00e5 meget til, f\u00f8r vi ikke kunne cykle, og s\u00e5 m\u00e5tte vi g\u00e5. Ellers legede vi meget ude i sneen, de snesk\u00e6rme, jeg f\u00f8r har omtalt, gav nogle gode \u2013 ja bakker er nok s\u00e5 meget sagt, men s\u00e5 store driver, som man kunne muntre sig med. N\u00e5r t\u00e6erne var blevet kolde, og vanterne var blevet v\u00e5de, og det blev de egentlig ret hurtigt, for det var som regel strik-vanter, m\u00e5tte man hjem og ha\u00b4 dem lagt til t\u00f8rre p\u00e5 kakkelovnen. \u00a0Jeg husker tydeligt vinteren 1969\/70, hvor der var s\u00e5 meget sne, at vejen herude var helt lukket, og der l\u00e5 meterh\u00f8je driver overalt, nogle steder n\u00e6sten helt op til telefontr\u00e5dene. S\u00e5 vidt jeg husker, var vores nabo Aksel Pedersen snefoged, han skulle s\u00e5 samle alle m\u00e6ndene herude, og s\u00e5 var det ellers ud med skovlen og grave vejen fri.<\/h5>\n
\"\"
P\u00e5 billederne er det Bent Andersen og Niels Krogsg\u00e5rd, der er i gang med skovlen, mens Linda og Henning kigger p\u00e5, – det sidste billede er Inga og Linda<\/figcaption><\/figure>\n
Op til jul var vi rundt i samtlige forretninger i Vrensted og f\u00e5 julekalendere, de blev delt ud som en slags reklame vel nok, og jeg kan huske, at jeg har haft rigtig mange h\u00e6ngt op p\u00e5 v\u00e6ggen p\u00e5 mit v\u00e6relse, – en fra slagteren, en fra k\u00f8bmanden, en fra Brugsen o.s.v.<\/h5>\n
Der blev slagtet gris, der blev kogt gr\u00f8nk\u00e5l, og der blev bagt sm\u00e5kager og kogt klejner, og pyntet op.<\/h5>\n
Vores juleaften var hyggelig og dejlig, – jeg fik lov til at pynte juletr\u00e6et den 24. om formiddagen, og vi var samlet hele familien. I en periode var jeg altid juleaften, hen p\u00e5 aftenen, lige en hurtig tur inde ved Kirsten og Chr. Poulsen, jeg var nok inde for at se, hvad Linda og Henning havde f\u00e5et i julegave. \u00a0\u00a04.Juledag var vi til juletr\u00e6sfest i forsamlingshuset om aftenen, og hvilken juletr\u00e6sfest\u2026 det store tr\u00e6, de levende lys og pynten, det var n\u00e6sten helt magisk. Efter dansen om juletr\u00e6et fik vi poser med slik, pebern\u00f8dder og et \u00e6ble, \u00a0og derefter spillede \u00a0\u201dCharles\u00b4s orkester\u201d op til sanglege og dans.<\/h5>\n
Nyt\u00e5rsaften var vi b\u00f8rn altid ude og lave l\u00f8jer f\u00f8rst p\u00e5 aftenen. Niels S\u00f8rensen, som vi s\u00e5 fjernsyn hos, var i mange \u00e5r herhjemme hos os og fejre nyt\u00e5rsaften, mine s\u00f8skende var her, og familien fra Tolne var her ogs\u00e5 hver \u00e5r, s\u00e5 der var liv og glade dage, – tit skete det, at der ogs\u00e5 kom nogen henne fra Henry Andersen hen p\u00e5 aftenen, \u00a0s\u00e5 det var altid festligt.<\/h5>\n
Vi lavede glidebaner p\u00e5 vejen (der kom ikke s\u00e5 mange biler dengang\u2026) og p\u00e5 den is, der var p\u00e5 markerne, og vi gjorde et noget s\u00f8lle fors\u00f8g p\u00e5 at st\u00e5 p\u00e5 sk\u00f8jter\u2026 det var de sk\u00f8jter, der skulle skrues p\u00e5 gummist\u00f8vlerne, og jeg mindes en \u00f8m bagdel engang imellem, n\u00e5r vi faldt p\u00e5 den glatte is.<\/h5>\n
Der var en stor gr\u00f8ft lige her udenfor, den l\u00f8b langs Kjelds vej, under vejen og hen langs vores ejendom, og ned mellem Aksels ejendom og vores, for at l\u00f8be ned i den lidt st\u00f8rre b\u00e6k, R\u00f8rb\u00e6k. Den gr\u00f8ft gav mange oplevelser, b\u00e5de gode og d\u00e5rlige\u2026. Skulle vi over gr\u00f8ften henne ved stuehuset, var det ad en smal bro, – og den gr\u00f8ft er jeg faldet i flere gange. Jeg kan huske, at jeg havde f\u00e5et en fin ny olivengr\u00f8n vinterjakke med noget hvidt pels-for i, og en morgen, da jeg skulle i skole, og skulle over broen, faldt jeg i gr\u00f8ften, og bagefter var pelsforet ikke hvidt l\u00e6ngere ! Da var jeg godt nok ked af det.\u00a0 Jeg faldt ogs\u00e5 i en sommer, og der var masser af br\u00e6nden\u00e6lder p\u00e5 gr\u00f8ftekanten, s\u00e5 det var heller ikke sjovt. Gr\u00f8ften kunne heldigvis bruges til andet end at falde i\u2026. vi b\u00f8rn fangede masser af haletudser, som vi s\u00e5 puttede i syltet\u00f8jsglas (fyldt op med vand fra gr\u00f8ften), og vi prikkede omhyggeligt hul i l\u00e5get, s\u00e5 de kunne f\u00e5 luft.\u00a0 Gr\u00f8ften blev r\u00f8rlagt og d\u00e6kket til i 1968. P\u00e5 billedet nedenunder fra f\u00f8rst i 60\u00b4erne kan man se gr\u00f8ften og den lille bro.<\/h5>\n
\"\"
foto fra f\u00f8rst i 1960erne – mit hjem –\u00a0 Kongsengene 204, Kongsengene, Vrensted<\/figcaption><\/figure>\n
Mange af os b\u00f8rn herude var med i 4-H, man kunne v\u00e6lge forskellige omr\u00e5der at arbejde med, -husholdning, have og husdyr tror jeg, der var. Jeg havde i mange \u00e5r Husholdning som mit omr\u00e5de, jeg skulle bage eller lave mad, og s\u00e5 skulle jeg f\u00f8re en slags log-bog over det. Der kom en konsulent ud og skulle se, n\u00e5r vi bagte eller lavede mad. Om efter\u00e5ret var der 4-H fest i forsamlingshuset, hvor vi skulle udstille et eller andet indenfor vores omr\u00e5de samt vores mapper, og s\u00e5 blev der bed\u00f8mt og uddelt pr\u00e6mier, – ofte noget s\u00f8lvt\u00f8j af en slags, skeer eller gafler. Til 4-H festerne var der musik og dans.<\/h5>\n
Vi var vel mere eller mindre selvforsynende herude dengang, – grisen blev slagtet, m\u00e6lk fik vi fra k\u00f8erne, vi havde jersey k\u00f8er, s\u00e5 det var en god m\u00e6lk, hvor der blev en god tyk fl\u00f8de fra, jeg kan stadig huske fornemmelse af at skumme den tykke fl\u00f8de af en sk\u00e5l m\u00e6lk. \u00c6g fra h\u00f8nsene, og b\u00e6r, frugt og gr\u00f8ntsager havde vi i haven. Jeg kan stadig se hylderne i spisekammeret for mig \u2013 fyldt op med saft og marmelade, som mor havde lavet af sommerens h\u00f8st. N\u00e5r vi havde slagtet, kom noget af k\u00f8det, m\u00e5ske fl\u00e6sket, i saltlage, og resten op i frysehuset til Else, pakket ind i brunt papir og med en lille seddel p\u00e5, og hvor vi havde tilsvarende seddel herhjemme i et lille h\u00e6fte, s\u00e5 n\u00e5r vi skulle ha\u00b4 en fl\u00e6skesteg om s\u00f8ndagen, m\u00e5tte vi ha\u00b4 en seddel med op til Else, og s\u00e5 gik hun ind i fryserummet efter pakken. Jeg kan stadig se hende for mig, den lille kone i tr\u00e6skost\u00f8vler og i en stor, tyk, ulden frakke, der lukkede den tykke d\u00f8r op ind til fryserummet. Jeg kan ikke huske, hvor l\u00e6nge det eksisterede som frysehus, – i -68 kan jeg huske, at vi stadig afleverede og hentede pakker i frysehuset, men jeg husker ikke, hvor l\u00e6nge vi blev ved derefter.<\/h5>\n
M\u00e6lken blev leveret til mejeriet i Vrensted, og ofte var vi omkring mejeriet p\u00e5 vej hjem fra skole for at f\u00e5 m\u00e6lkepengene med hjem, de l\u00e5 godt i en brun kuvert med navn og nr. udenp\u00e5. Jeg synes kun, at jeg kan huske, at det var vognmand\u00a0 Henry Nielsen, der i sin lastbil hentede m\u00e6lk herude, \u00a0-det m\u00e5 virkelig ha\u00b4 v\u00e6ret h\u00e5rdt arbejde at skulle l\u00f8fte alle de tunge m\u00e6lkespande op p\u00e5 ladet af lastbilen. Mine s\u00f8skende husker, at Jens Krogsg\u00e5rd \u2013 eller vist en karl derhenne fra-\u00a0 k\u00f8rte m\u00e6lk her med hestevogn, men det synes jeg ikke, at jeg kan huske. Jeg kan godt huske Henry N\u00f8rlev med hest og m\u00e6lkevogn, men kan ikke huske, om han k\u00f8rte herude.<\/h5>\n
De \u00e6g, vi ikke selv brugte, blev leveret til Brugsen i Vrensted i de der store tr\u00e6kasser \u2013 bakker\u00a0 med 25 \u00e6g i hver, som s\u00e5 blev stablet i tr\u00e6kasserne. Pengene vi fik for \u00e6g blev sikkert brugt til at handle for i Brugsen.<\/h5>\n
Bager-Peter kom i sin lille, gule varebil rundt p\u00e5 br\u00f8dtur en gang om ugen . Han havde s\u00e5 bilen fyldt med br\u00f8d og kager, is\u00e6r wienerbr\u00f8d, som vi kunne k\u00f8be. Jeg kan stadig se for mig, n\u00e5r han kom ind med bakken med br\u00f8d og spurgte, om vi skulle ha \u00b4noget i dag\u2026. Franskbr\u00f8d bagte min mor selv, s\u00e5 det var m\u00e5ske rugbr\u00f8d , vi k\u00f8bte, eller en sj\u00e6lden gang wienerbr\u00f8d, og s\u00e5 var der glade dage, det var nemlig sj\u00e6ldent, vi ellers fik det. Far og Bager-Peter havde altid godmodige drillerier k\u00f8rende, og jeg kan huske, at far tit sagde til Peter: \u201dJa s\u00e5\u00b4n en bette kage der kan vel ikke koste mere end 5 \u00f8re\u201d \ud83d\ude0a<\/h5>\n
Selv en fris\u00f8r havde vi herude\u2026. Vores nabo Aksel var ikke fris\u00f8r, men han var dygtig med en saks og barbertrimmer, eller hvad den nu hedder, s\u00e5 han klippede en hel del herude, is\u00e6r m\u00e6ndene, – curler og kr\u00f8ller gav han sig dog ikke i kast med \ud83d\ude0a – min far blev altid klippet hos Aksel, – og jeg fik klippet pandeh\u00e5r, n\u00e5r det tr\u00e6ngte. Jeg kan endda huske, at selv efter at Aksel var flyttet til Ingstrup, var vi p\u00e5 bes\u00f8g hos Else og Aksel en aften, og det var midt i 70\u00b4erne, for far skulle klippes hos Aksel.<\/h5>\n
\u00a0Samme Aksel var en lun fyr og lidt af en sp\u00f8gefugl, jeg kan huske et \u00e5r til nyt\u00e5rsaften, da kom Aksel med en h\u00f8ne og satte den ind i gangen her, s\u00e5 det blev der meget sjov ud af.<\/h5>\n
Dagligvarer handlede vi for det meste hos k\u00f8bmand Lassen (Carl Larsen) oppe p\u00e5 Vrensted \u00d8stre Hede, det var en rigtig gammeldags butik, ja s\u00e5dan t\u00e6nkte jeg selvf\u00f8lgelig ikke dengang, for det var jo s\u00e5dan det var, men n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage, er det s\u00e5dan en k\u00f8bmandsforretning, vi i dag bes\u00f8ger som museum mange steder, og det f\u00f8les virkelig, som om det er 100 \u00e5r siden, jeg var barn\u2026 \ud83d\ude0a. Disken stod midt i butikken, og bagved var der hylder med diverse ting, – for enden af disken var der et glasskab, og s\u00e5 vidt jeg husker, var der ost deri. Ellers havde Lassen lidt af hvert, foruden kolonialvarer ogs\u00e5 glas, porcel\u00e6n m.m., og til jul havde han de flotteste julekalendere, husker jeg, nogen endda med lidt s\u00f8lvglimmer p\u00e5, det var fine sager. N\u00e5r der skulle handles, kom mors store, solide flettede kurv bagp\u00e5 cyklen, og s\u00e5 gik turen op til k\u00f8bmand Lassen. Om vinteren blev kurven bundet fast p\u00e5 en sl\u00e6de, hvis der var sne, og vejen var glat. Den selv samme kurv har jeg st\u00e5ende i dag som aviskurv, – som et k\u00e6rt minde fra en dejlig tid. Rutebilen fra L\u00f8kken til Br\u00f8nderslev havde stoppested ved k\u00f8bmand Lassen, man kunne sende pakker med rutebilen, s\u00e5 satte Lassen et flag ud i d\u00f8ren, og s\u00e5 vidste rutebils-chauff\u00f8ren, at der var pakker, der skulle med. Skulle man med rutebilen, gik man indenfor i butikken og ventede, til rutebilen kom. Carl Larsen og hans kone Asta havde butikken i 38 \u00e5r og lukkede i 1971. K\u00f8bmand Lassen var over de 80, da han gik p\u00e5 velfortjent pension.<\/h5>\n
\"\"
k\u00f8bmandsparret Asta og Carl Larsen bag disken – Den \u00d8stre K\u00f8bmand p\u00e5 Vrensted \u00d8stre Hede<\/figcaption><\/figure>\n
Arbejdet i marken foregik med hest og redskaber sp\u00e6ndt efter, vi havde ogs\u00e5 hest, men fik i 1965 eller 66 en lille Ferguson traktor, og det var nye tider\u2026., min var var stolt og glad for sit nye k\u00f8ret\u00f8j. De fleste herude havde hest i min tidlige barndom, men nogen skiftede s\u00e5 hesten ud med s\u00e5dan en lille traktor. Vores genbo Kjeld Pedersen holdt sig til sine heste i den tid, han drev landbrug, og helt op i midt 80\u00b4erne h\u00f8stede han stadig med selvbinder, det blev dog senere overtaget af maskinstationen, men ellers holdt Kjeld sig til sine to nordbagger, s\u00e5 da vi kom hjem i 1987, kunne jeg stadig opleve, at Kjeld gik i marken med sine heste, og det var simpelthen en lise for sj\u00e6len at se ham g\u00e5 der, stille og roligt gik han op og ned ad marken, og engang imellem stoppede han og skulle lige ha\u00b4 piben t\u00e6ndt. Mine b\u00f8rn, is\u00e6r Simon, som var 5 \u00e5r p\u00e5 det tidspunkt, fik lov til at v\u00e6re med Kjeld i marken, og det var ikke enhver forundt at f\u00e5 lov til at opleve det p\u00e5 den m\u00e5de dengang, – at v\u00e6re med i det virkelige liv.<\/h5>\n
\"\"
Kjeld i marken med hest og plov<\/figcaption><\/figure>\n
<\/h5>\n
\"\"
Far, Christian og Kjeld f\u00e5r en sludder<\/figcaption><\/figure>\n
Postv\u00e6senet dengang var un\u00e6gtelig noget anderledes, end det er i dag. Hedemann var post her p\u00e5 Kongsengene, og det foregik i rigtig mange \u00e5r p\u00e5 cykel \u2013 i al slags vejr. Der var stort set post hver dag dengang, og man kunne betale regninger hos posten, pengene til regningen + regningen blev lagt p\u00e5 bryggersbordet, s\u00e5 hvis der ikke lige var nogen hjemme, klarede Hedemann det ogs\u00e5 endda. Min mor havde den aftale med posten, at hvis hun skulle ha\u00b4 bud med, bandt hun et m\u00f8nstret halst\u00f8rkl\u00e6de ud p\u00e5 telefonsp\u00e6len ude ved vejen, og s\u00e5 vidste Hedemann, at han skulle komme ind, hvis der ellers ikke var noget den dag. Allerbedst var det, n\u00e5r der engang imellem kom en pakke fra Daells Varehus, en stor brun papkasse, s\u00e5 var der gl\u00e6de i det lille hjem. Da skrev man jo efter lidt af hvert\u2026 det var fortrinsvis t\u00f8j, men ogs\u00e5 meget andet, f.eks. julepynt, leget\u00f8j og slik\u2026. Jeg har to d\u00e5ser st\u00e5ende, hvori der engang har v\u00e6ret bolcher fra Daells Varehus.<\/h5>\n
\u00a0Mange informationer og hilsner var jo ogs\u00e5 pr. brev dengang, jeg kan huske, at da min bror J\u00f8rn og hans kone fik deres f\u00f8rste barn, Marianne i 1967, da kom der brev fra J\u00f8rn, at nu havde de f\u00e5et den lille pige, og det var jo vel at m\u00e6rke nogle dage efter, at hun var f\u00f8dt. I dag ved alle, n\u00e5r et barn ser dagens lys, og de ved det i l\u00f8bet af f\u00e5 minutter og endda med billede. Jeg kan ogs\u00e5 huske i forbindelse med min konfirmation, hvordan der kom breve fra onkler og fastre, at de gerne ville komme til festen.<\/h5>\n
Min storebror Kai k\u00f8bte midt i 60\u00b4erne en grammofon, en rejsegrammofon, den lignede en lille bl\u00e5 kuffert, og jeg tror den f\u00f8rste plade, han k\u00f8bte, var \u201dLille fregnede Louise\u201d, – jo nu var vi s\u00f8rme blevet moderne herhjemme, og hold da op som vi spillede musik, for der kom selvf\u00f8lgelig flere og flere plader til. Jeg fik selv en af de der store spoleb\u00e5ndoptagere sidst i 60\u00b4erne, og jeg skal da lige love for, at der var musik her, og sikken et fremskridt at man kunne optage musik fra radioen, men man skulle lige huske at tie stille, for n\u00e5r man optog, kom alt med\u2026. Ellers var det transistorradioen, der k\u00f8rte med \u201dEfter skoletid\u201d, Dansktoppen eller om aftenen \u201dRadio Luxemborg\u201d.\u00a0 S\u00f8ndag middag h\u00f8rte vi altid \u201d\u00d8nskekoncert\u201d, og senere kom \u201dPalmehaven\u201d til fredag aften, tror jeg, det var.<\/h5>\n
Vi delte i mange \u00e5r avis med vores naboer Kirsten og Chr. Poulsen, – n\u00e5r den var l\u00e6st, blev den afleveret p\u00e5 bryggersbordet hos naboen, tror vi skiftedes lidt til at f\u00e5 den f\u00f8rst. D\u00f8ren var aldrig l\u00e5st, hverken det ene eller det andet sted, heller ikke selv om vi var v\u00e6k en hel dag, – at nogen skulle finde p\u00e5 at g\u00e5 ind i ulovligt \u00e6rinde, var vist slet ikke i tankerne dengang\u2026 \u00a0\u00a0Jeg kan huske, at vi p\u00e5 et tidspunkt skulle hente avisen i en bageovn, der stod i siden af vejen, der hvor Bodil Haug\u00e5rd nu bor, s\u00e5 vores avis var altid \u201d ny og varm\u201d. Vendsyssel Tidendes avisbil leverede en del aviser der i bageovnen, og s\u00e5 hentede vi hver is\u00e6r vores avis.<\/h5>\n
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Go\u00b4e gamle Kongsengene \ud83d\ude0a<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
I sommerferien var der altid masser af liv her i huset, Ella og J\u00f8rn var hjemme p\u00e5 ferie fra Als, og alle tre s\u00f8skendes b\u00f8rn var her altid p\u00e5 ferie om sommeren, \u00a0– og jeg kan nogen gange her bagefter t\u00e6nke, \u00a0gad vide hvor vi fandt alle de sovepladser\u2026., men det gjorde vi, og jeg husker det p\u00e5 ingen m\u00e5de som et problem. Til h\u00f8jtiderne var de ogs\u00e5 hjemme p\u00e5 ferie. Ella flyttede hjem med sin familie i 1971, men J\u00f8rn er blevet boende dernede.<\/h5>\n
Efter realeksamen i 1971 fik jeg arbejde i en R\u00f8de Kors b\u00f8rnehave i Br\u00f8nderslev, jeg arbejdede hver dag fra 8-17, med 1 times middagspause, og hver anden l\u00f8rdag til kl. 13. Jeg var med rutebilen hver dag. I 1971 var arbejdstiden 41,75 timer om ugen. Min f\u00f8rste l\u00f8n var p\u00e5 774,00 kr., udbetalt 691,87 kr., som revisoren for b\u00f8rnehaven kom med i kontanter i en kuvert, – senere blev det til, at vi fik en check. Jeg ville gerne v\u00e6re p\u00e6dagog, og dengang skulle man samle point for at komme ind p\u00e5 seminariet, d.v.s. \u00a0jeg skulle pr\u00f8ve lidt forskelligt, s\u00e5 det blev efterf\u00f8lgende arbejde i bl.a. vuggestue, bh.- klasse, fabrik og p\u00e5 h\u00f8jskole, inden jeg i 1975 kom ind p\u00e5 Socialp\u00e6dagogisk Seminarium i \u00c5lborg, og i 1978 var jeg f\u00e6rdig som b\u00f8rneforsorgsp\u00e6dagog, som det hed dengang.<\/h5>\n
Min far d\u00f8de i 1978, og i 1987 k\u00f8bte mor et mindre hus t\u00e6ttere p\u00e5 Vrensted . Vi, -Ove, Simon p\u00e5 5 \u00e5r, Ditte p\u00e5 3 mdr. og jeg (siden kom Anne Dorte til i 1993) flyttede hjem p\u00e5 Kongsengene i april 1987, og det f\u00f8ltes virkelig som at komme hjem, – hjem til et hus hvor jeg kendte alle hj\u00f8rner og kroge, kendte d\u00f8rens knirken og hver et tr\u00e6 udenfor, omgivelserne og naboerne. Naboer som ogs\u00e5 var her, da jeg var herhjemme som barn, s\u00e5 det f\u00f8ltes trygt og godt. Det var naboer, som jeg havde fulgt op igennem livet b\u00e5de til hverdag og fest, og det var en stor gl\u00e6de, at vi blev inviteret med til mange runde f\u00f8dselsdage og andre m\u00e6rkedage, hvor jeg s\u00e5 fik lejlighed til at hilse p\u00e5 hele deres familie igen. Det var naboer, som jeg senere kunne f\u00f8lge det sidste stykke vej, – det har f\u00f8ltes godt p\u00e5 en eller anden m\u00e5de.<\/h5>\n
\u00a0Vi renoverede huset, – stalden blev lavet til v\u00e6relser, et lille spisekammer og badev\u00e6relse, og der blev lavet nyt k\u00f8kken (med gangen lagt til). \u00a0De s\u00f8m, som min gynge hang i nede i stalden, da jeg var helt lille, sidder stadig i bj\u00e6lken nede i gangen ved v\u00e6relserne, jeg n\u00e6nnede ikke, at de skulle tages ud og smides v\u00e6k. Ligeledes sidder fars hylde til hans \u201dbarberkasse\u201d\u00a0 stadig i k\u00f8kkenet, en lille hjemmelavet hylde sl\u00e5et op under bj\u00e6lken, og p\u00e5 den stod kassen med barbergrejet altid.<\/h5>\n
Vores b\u00f8rn kom i skole i Vrensted, og senere til L\u00f8kken, \u00a0Br\u00f8nderslev, – og Hj\u00f8rring, – de uddannede sig siden i hver deres retning og fik gode uddannelser, s\u00e5 det er dejligt, at de er \u201dkommet godt i vej\u201d \ud83d\ude0a.\u00a0 Da jeg p\u00e5 et tidspunkt fortalte b\u00f8rneb\u00f8rnene, at da jeg var p\u00e5 deres alder, havde vi hverken badev\u00e6relse, fjernsyn eller telefon, kom det prompte fra den \u00e6ldste af drengene p\u00e5 14: \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u201dFor h\u2026\u2026 farmor, \u00a0\u00a0– seri\u00f8st ??? \u201d, \u00a0\u00a0og ja \u2026.\u00a0 jeg synes ogs\u00e5, det lyder som om, det er 100 \u00e5r siden, men det var s\u00e5dan det var, og jeg synes, jeg havde en dejlig barndom.<\/h5>\n
Jeg synes, vi levede et godt liv herude, enkelt og n\u00f8jsomt, -der var m\u00e5ske ikke altid s\u00e5 meget at g\u00f8re godt med, men der var nok, og der var m\u00e5ske ikke altid s\u00e5 meget plads, men der var plads nok.\u00a0 Alle svarede enhver sit, og vi l\u00e6rte at passe p\u00e5 vores ting \u2013 og p\u00e5 hinanden. Der var en n\u00e6rhed og et f\u00e6llesskab her, og det var sk\u00f8nt at v\u00e6re en del af.<\/h5>\n
Kongsengene og vores for\u00e6ldre har gjort det godt, vi er i hvert fald 4-5 stykker, der er tilbage i vores hjem, og det m\u00e5 v\u00e6re et udtryk for, at her er godt at v\u00e6re \ud83d\ude0a.<\/h5>\n
Jeg har heldigvis stadig en hel del kontakt med de \u201db\u00f8rn\u201d, jeg voksede op sammen med herude, og det er dejligt, n\u00e5r vi sammen kan mindes de gode gamle dage.<\/h5>\n
Jeg har desv\u00e6rre ikke s\u00e5 mange\u201d livliner\u201d tilbage herude \u2026.. Jeg har heldigvis stadig Karen (Pedersen), som er 91 \u00e5r, og det er dejligt at kunne sp\u00f8rge hende om noget herude fra, for hun husker rigtig godt og rigtig meget. \u201dJeg kan godt nok kun huske tilbage til 1951\u201d, siger Karen (de flyttede herud i 51), men det er rigeligt til mig, det er s\u00e5 fint. Vi f\u00e5r tit en snak om gamle dage, og hun var s\u00e5m\u00e6nd med til at tage imod mig engang for mange \u00e5r siden \ud83d\ude0a.<\/h5>\n
\"\"
Lisbeth<\/figcaption><\/figure>\n
<\/h5>\n
\"\"
Kongsengene 204 omkring 1906<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
foto fra 1944<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
foto fra 1965<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
foto fra 1982<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
foto fra 1997<\/figcaption><\/figure>\n
I sommeren 1989 arrangerede vi, sammen med Grethe og Ib, \u201dgadefest\u201d herude. Det foregik her i vores lade, som var blevet st\u00f8vet af og fejet i dagens anledning, og der var heldigvis rigtig mange, der tog imod invitationen, og vi havde en hyggelig og sjov aften. Det blev starten p\u00e5 mange flere gadefester herude hver sommer, hvor vi skiftedes til at holde det.<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
\"\"<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n
<\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Min barndom p\u00e5 “Kongsengene” i Vrensted Fortalt af Lisbeth Christensen (Hansen),\u00a0 der sammen med sin mand har overtaget Lisbeth` s\u00a0 barndomshjem p\u00e5 Kongsengene. Jeg er f\u00f8dt og opvokset p\u00e5 Kongsengene,\u00a0 – min mor og far, Ninna og S\u00f8ren Hansen drev et mindre landbrug med 14 t\u00f8nder land,- og med k\u00f8er, grise, heste og h\u00f8ns. De … L\u00e6s videre “Min Barndom p\u00e5 “Kongsengene” i Vrensted – fortalt af Lisbeth Christensen”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[33,6],"tags":[],"class_list":["post-25681","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-levnedsbeskrivelser","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25681","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25681"}],"version-history":[{"count":19,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25681\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":43652,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25681\/revisions\/43652"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25681"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=25681"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=25681"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}