{"id":222,"date":"2018-08-04T15:48:31","date_gmt":"2018-08-04T15:48:31","guid":{"rendered":"http:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=222"},"modified":"2020-05-10T10:37:08","modified_gmt":"2020-05-10T08:37:08","slug":"gravstedet-paa-vrensted-kirkegaard","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/gravstedet-paa-vrensted-kirkegaard\/","title":{"rendered":"Gravstedet – p\u00e5 Vrensted kirkegaard, provst Aage Stevns og Inger Stevns"},"content":{"rendered":"

Gravstedet – provst Aage Stevns og Inger Stevns<\/strong><\/h2>\n

\"\"<\/p>\n

vest for V\u00e5benhuset og lige syd for Kirket\u00e5rnet ved Vrensted Kirke.\u00a0<\/strong><\/p>\n

Skrevet og fortalt af Poul Stevns, s\u00f8n af Inger og tidligere provst Aage Stevns, Vrensted Pr\u00e6stegaard.<\/strong><\/p>\n

Gravstedet.<\/strong>
\nKorset.<\/strong>
\nAage Stevns \u2013 Inger Stevns.<\/strong>
\n\u200bBes\u00f8ger du en dag den smukke kirke \u201dSankt Th\u00f8ger\u201d i Vrensted, vil du p\u00e5 pladsen syd for t\u00e5rnet finde et gravsted smykket med et k\u00f8nt egetr\u00e6skors b\u00e6rende navnene p\u00e5 mine for\u00e6ldre: Aage Stevns \u2013 Inger Stevns. Graven blev anlagt ved allehelgenstid i 1952 som sidste hvilested for far, der havde v\u00e6ret sognepr\u00e6st for Vrensted \u2013 Thise menigheder i 23 \u00e5r og provst for B\u00f8rglum- Hvetbo Herreder fra 1. juni 1948 til sin d\u00f8d i okt. 1952. \u2013 I dag er det jo kun sognets \u00e6ldste, der husker denne provst og derfor vil sikkert mange stille sig selv det sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u201dHvorfor mon dette enlige gravsted p\u00e5 denne plet?\u201d<\/strong>
\n\u200bJeg vil i det f\u00f8lgende fors\u00f8ge at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorfor far i sin tid fik sit \u00f8nske om at f\u00e5 sit endelige hvilested p\u00e5 netop dette sted opfyldt, ved gennem et par nekrologer at belyse, hvem han var og hvorledes han havde forvaltet sit kald.<\/strong>
\n\u200bFar, der blev f\u00f8dt p\u00e5 Kvissel H\u00f8jskole d. 20. november 1903 som s\u00f8n af forstanderparret Dorthea og Ole Stevns, blev student fra H\u00f8ng Gymnasium i 1923 og tog derefter sin teologiske embedseksamen fra K\u00f8benhavns Universitet i 1929, blev kaldet til embedet som sognepr\u00e6st for Vrensted og Thise menigheder d. 15. januar 1930 og indsat i embedet af provst Rubak i Vrensted og Thise kirker den 9. marts 1930. \u2013 Tiltr\u00e5dte som provst for B\u00f8rglum og Hvetbo Herreder den 1. juni 1948, en post, han bestred til sin d\u00f8d i 1952.<\/strong>
\n\u200bDen 23. februar 1930 blev mine for\u00e6ldre viet i Ruds-Vedby kirke. Ved den efterf\u00f8lgende middag i mors hjem holdt farfar en tale til de nygifte og sagde heri henvendt til far bl.a. f\u00f8lgende: \u200b\u200b\u201dNu er du ved l\u00e5gen, der \u00e5bner sig for dig ind i din gerning i kirkens tjeneste. Det ord: Kirketjeneste, lyder tit ud fra mange forskellige meninger: Hvorn\u00e5r er det kirketjeneste, siger man, \u2014 men der siges ogs\u00e5: Hvorn\u00e5r er der gudstjeneste? \u2013 Det sidste ord betyder for mig ikke s\u00e5 lidt mere end det f\u00f8rste. Det er to gerninger, som ikke beh\u00f8ver at kriges, og dog er der jo historiske beviser for, at gudstjenesten er blevet hindret af kirketjenesten. Den ene tjeneste ordnes nemlig af staten, den anden af Vorherres \u00e5nd. \u2013 Jeg vil derfor udtrykke det \u00f8nske for dig Aage og for Inger, at I m\u00e5 g\u00e5 ind i gerningen som Guds \u00e5ndstjenere, s\u00e5ledes at jeres liv og livsf\u00f8relse s\u00f8ndag og s\u00f8gn \u2013 \u2013 i kirke, hjem eller hvor I er, bliver i Guds \u00e5nds tjeneste. Gud give jer at skinne s\u00e5 \u2013 som himmellys, sk\u00f8nt af de sm\u00e5 \u2013 da randt for jer, \u2013 og for os guldterning\u201d.<\/strong>
\nI sin inds\u00e6ttelsespr\u00e6diken den 9. marts sagde far bl.a.:<\/strong>
\n\u200b\u201dJeg er kommet herop til jer,- til mit k\u00e6re Vendsyssel med den allerredeligste vilje til ret at tjene Gud hos jer \u2014- dvs. tjene jer ydmygt i jert gudsforhold. \u2013 Jeg kommer med k\u00e6rlighed til min gerning. Kommer med tillid og i taknemlighed. Med ungdommens sikre og urokkelige tro p\u00e5, at min gerning af Guds n\u00e5de m\u00e5 lykkes. \u2013 Jeg venter ikke nogensinde at se resultater \u2013 Guds rige er ikke af denne verden \u2013 og resultater i menneskers gudsforhold er altid kun tilsyneladende og f\u00f8lgelig et minus,- men \u00e9t \u00f8nsker og h\u00e5ber jeg, at jeg m\u00e5 f\u00e5 lov \u2013 f\u00e5 n\u00e5de og lykke til at v\u00e6re Guds sendebud heroppe \u2013 bare s\u00e5 og s\u00e5 Guds s\u00e6d. Gud alene kan give den v\u00e6kst. \u2013 Men jeg vil bede s\u00e5 inderligt: Hj\u00e6lp mig i min gerning \u2013 giv mig lov til at tjene \u2013 m\u00f8d mig med samme tillid og k\u00e6rlighed som den, hvormed jeg m\u00f8der eder. Brug mig \u2013 slid mig \u2013 spr\u00e6ng mig om s\u00e5 skal v\u00e6re \u2013 jeg er og vil s\u00e5 l\u00e6nge, Gud giver mig n\u00e5de og kraft, v\u00e6re iblandt jer som den, der tjener \u2013 tjener i ydmyghed, i tillid, i taknemlighed og tro. \u2013 Mit h\u00f8jeste \u00f8nske er, at jeg i mit forhold til jer aldrig m\u00e5 komme til at st\u00e5 som pr\u00e6sten i den betydning, at jeg har mit p\u00e5 det t\u00f8rre, men som<\/strong><\/p>\n

mennesket, der st\u00e5r n\u00f8jagtig i den samme kamp og strid som hvert enkelt af jer, \u2013 et menneske, der livet igennem er p\u00e5 vandring, \u2013 aldrig, aldrig f\u00e6rdig. Thi der hvor et menneske i sit gudsforhold er f\u00e6rdig, der er det menneskes livslykke udt\u00f8rret \u2013 og det er det forf\u00e6rdeligste, der kan ske\u201d.<\/strong>
\n\u200bDer var s\u00e5ledes nok at leve op til \u2013 b\u00e5de i farfars tale til de nygifte og i fars inds\u00e6ttelsespr\u00e6diken. \u2013 Ville det mon lykkes?<\/strong>
\n\u200bFar d\u00f8de som 48\u00e5rig p\u00e5 Hj\u00f8rring Sygehus den 26. oktober 1952 og blev i kisten den 28. k\u00f8rt fra sygehuset til sit hjem i Vrensted Pr\u00e6steg\u00e5rd, hvor kisten stod i dagligstuen natten over, s\u00e5ledes at folk fra Vrensted og Thise den f\u00f8lgende dag kunne b\u00e6re den det sidste stykke vej ned til kirken. Far havde ofte sagt, at han ville blive i pr\u00e6steg\u00e5rden, til han skulle b\u00e6res derfra, og s\u00e5dan kom det alts\u00e5 ogs\u00e5 til at g\u00e5. \u2013 Far fik s\u00e5ledes begge sine \u00f8nsker opfyldt. \u200b<\/strong>
\n\u200bI forbindelse med fars d\u00f8d og begravelse indl\u00f8b der en hel del kondolencebreve (86) og skrevet en del nekrologer. Fra brevene har jeg hentet enkelte citater og blandt nekrologerne udvalgt et par stykker, som jeg mener d\u00e6kker bredt og ganske godt og dermed p\u00e5 sin vis besvarer sp\u00f8rgsm\u00e5let: Om fars gerning var lykkedes \u2013 om han og mor havde: \u201dlyst op i t\u00e5gen, som himmellys, sk\u00f8nt af de sm\u00e5\u201d.<\/strong>
\n\u200bFra brevskriverne er hentet f\u00f8lgende udtalelser: \u200b<\/strong>
\n\u200b<\/strong>
\n\u200bMarie Plesner: \u201dVi st\u00e5r i stor g\u00e6ld til fars efterf\u00f8lger\u201d. (som pr\u00e6st i Vr.-Th.)<\/strong>
\n\u200bHelge Rosenkrans (formand for Dansk Jagtforenings bestyrelse): \u201dI de f\u00e5 \u00e5r, jeg havde den gl\u00e6de at kende Deres mand, tror jeg nok, jeg t\u00f8r sige, vi fik meget venskab for hinanden og forstod hinanden. Jeg vil ved m\u00f8derne savne ham meget, og ligeledes ved vore sm\u00e5 private samtaler, som ikke altid drejede sig om jagt og jagtsagen\u201d.<\/strong>
\n\u200bEn kollega: \u201dDeres mand var god imod os under min kones sygdom i sommer, og min kone og jeg var taknemlige for det bes\u00f8g. Deres mand havde med sin fine indf\u00f8lingsevne en god m\u00e5de at tale til en nervepatient p\u00e5\u201d.<\/strong>
\n\u200bJens Thise (forfatter, bosat i Thise): \u201dMen De skal vide, at hjemmets mange venner tager del i Eders sorg, thi provst Stevns var i sandhed manges trofaste ven. Og man s\u00f8gte efter fattig evne at geng\u00e6lde venskabet, men det lykkedes s\u00e5 ofte for d\u00e5rligt, fordi vor vilje var for svag, ellers havde vor taknemlighed givet sig st\u00e6rkere udslag\u201d. \u200b<\/strong>
\n\u200b<\/strong>
\n\u200bVed graven holdt fars \u00e6ldste bror kaptajn Arne Stevns en kort tale og skrev efterf\u00f8lgende i nekrologen om far f\u00f8lgende:<\/strong>
\n\u200b\u201dAage Stevns var anset af sine foresatte og b\u00e5de anset og elsket af sine sogneb\u00f8rn, til hvem han f\u00f8lte sig inderligt knyttet, som de f\u00f8lte sig knyttet til ham. Det fremherskende i hans v\u00e6sen var en forst\u00e5ende medmenneskelighed, der n\u00f8digt d\u00f8mte h\u00e5rdt, undtagen hvor han m\u00f8dte noget, der up\u00e5tvisteligt syntes ham falsk eller ondsindet.<\/strong>
\n\u200bMan kan uden overdrivelse sige, at han levede med sine sogneb\u00f8rn i lyst og n\u00f8d, i medb\u00f8r og modstandskamp. Han var altid villig til at hj\u00e6lpe med at klare vanskeligheder, uanset om de kostede ham selv store ansp\u00e6ndelser. M\u00e5ske havde han levet l\u00e6ngere, hvis han, hvilket det ikke skortede p\u00e5 opfordring til, var s\u00f8gt til mindre slidsomme sogne og mildere klima, men han valgte at blive hos de mennesker, der var blevet hans hjertevenner, som han forstod og mente at tjene bedst. De l\u00f8nnede ham med vendelboers f\u00e5m\u00e6lte troskab. Han faldt ung og k\u00e6mpende p\u00e5 sin post. Han efterlod et dybt savn og k\u00e6re minder hos alle, som rigtigt kendte ham. Han havde bestemt, at der ikke skulle holdes gravtale over ham. \u201dJeg vil<\/strong><\/p>\n

begraves i jord \u2013 ikke i ord\u201d. Ved hans kiste l\u00e6stes det forunderligt sk\u00f8nne 13. kapitel af 1. Korinterbrev. Dets ord om k\u00e6rligheden \u2013 ikke mindst n\u00e6stek\u00e6rligheden \u2013 var indholdet i hans liv og virke, hvorp\u00e5 han byggede, baggrunden for hans indsats og det afg\u00f8rende tr\u00e6k i hans gode, redelige karakter\u201d.<\/strong><\/p>\n

\u200bDen anden nekrolog, \u201dTil begravelse i Vendsyssel\u201d, finder vi i \u201dNationaltidende\u201d, der efter begravelsen bragte f\u00f8lgende kronik skrevet af dav\u00e6rende kirkeminister provst Carl Hermansen, der deltog i h\u00f8jtideligheden. Kronikken er sat i relation til Allehelgens tekst: Math\u00e6us Evangeliets 5. kap., hvor Jesus siger: \u201dI er jordens salt og verdens lys\u201d, og som slutter med opfordringen til at lade vort lys skinne for mennesker, s\u00e5 de kan se vore gode gerninger og \u00e6re vor Fader i himmelen\u201d. \u2013 Hermansen skriver s\u00e5ledes:<\/strong><\/p>\n

\u200b\u200b\u200bTil begravelse i Vendsyssel.<\/strong>
\n\u200bDet var en strid bl\u00e6st, der dagen i forvejen f\u00f8g over det \u00e5bne vendsysselske landskab, og ind imellem blev bl\u00e6sten til piskende byger, der lod en f\u00f8le hele den v\u00e6lde, der er i det vendsysselske vejr, og samtidig mindes man om, at det var n\u00e6r ved Allehelgen, p\u00e5 markerne var der \u00f8de, hist og her l\u00e5 de optagne roer i sirlige rader p\u00e5 agrene, men ingen vogne var ude for at sanke dem sammen, dertil var vejret for slemt. Men trods allehelgensbl\u00e6sten var der dog folk p\u00e5 vejene. I sm\u00e5 og st\u00f8rre klynger bev\u00e6gede man sig i retning af den gamle Vrensted Kirke. Her havde provst Aage Stevns haft sit virke i 23 \u00e5r, deraf de sidste fem som provst for B\u00f8rglum og Hvetbo herreder, og nu skulle han stedes til hvile i l\u00e6 af Vrensted Kirkes t\u00e5rn, kun 48 \u00e5r gammel.<\/strong>
\n\u200bI den gr\u00e5tunge eftermiddag lyder klokkens spr\u00f8de tone gennem bl\u00e6st og regn, den ringer og ringer, som m\u00e5tte den med hvert et klemt sige tak endnu engang, eller, om den kunne udskyde det \u00f8jeblik, da det alt sammen var forbi. Men omsider tier den, og vi er samlet i den gamle landsbykirke, gammel og sk\u00f8n som hundrede andre i Danmark.<\/strong>
\n\u200bDet er en begravelse i stilhed, men alligevel er kirken fyldt, mest af sognets egne. Her er m\u00e5ske to hundrede mennesker, men ikke \u00e9n, der et kommet for at repr\u00e6sentere et eller andet, allesammen er de her, fordi de f\u00f8ler en sorg og et savn i deres hjerter. S\u00e5 begynder orglet, og der synges salmen \u201dO, Kristelighed\u201d, \u2013 med dens st\u00e6rke ord \u201dhvor dyrt ikke k\u00f8bes til krone p\u00e5 b\u00e5r\u00b4 de snehvide h\u00e5r\u201d, og med dens underlige udsyn over allehelgensstorm og regn til de levendes land og de levendes lyst. Og s\u00e5 tr\u00e6der en ung nabopr\u00e6st hen til kisten. Ikke for at holde en tale, for her skal ingen taler holdes, s\u00e5dan ville Aage Stevns det. Han st\u00e5r frem og l\u00e6ser f\u00f8rste Korintherbrevs trettende kapitel, det med den v\u00e6ldige h\u00f8jsang til k\u00e6rligheden. \u201dTalte jeg med menneskers og engles tunger, men ikke havde k\u00e6rlighed, da var jeg kun et klingende malm og en lydende bj\u00e6lde\u201d.<\/strong>
\n\u200bMen n\u00e5r salmetone og skriftens ord er ene om at r\u00e5de, er der intet, som spreder sindet og uvilk\u00e5rligt kommer tankerne til at forme sig til et sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvad betyder det i grunden, at et sogn har en sognepr\u00e6st? Er det ikke noget ligegyldigt, noget overfl\u00f8digt?<\/strong>
\n\u200bAh, I professorer og l\u00e6rde m\u00e6nd, som ved m\u00f8det forleden var inde p\u00e5, at pr\u00e6sten var et overfl\u00f8digt led ved de syges behandling, og som, n\u00e5r det gik h\u00f8jest, nok kunne indr\u00f8mme, at skade havde han i hvert fald ikke gjort, I skulle have v\u00e6ret med i Vrensted kirke. Jeg ville have vist jer store og st\u00e6rke og ganske usentimentale landm\u00e6nd, som mere end \u00e9n gang m\u00e5tte have lommet\u00f8rkl\u00e6det for \u00f8jnene, stilf\u00e6rdige kvinder, som i deres krog i kirkestolen sad ganske stille og gr\u00e6d. Der var jo ingen sentimentale toner, der lokkede t\u00e5rerne frem. Det var alt s\u00e5 purt og n\u00f8gternt, som Guds ord er det. Nej, det var ganske enkelt sorgen over deres pr\u00e6sts d\u00f8d.<\/strong>
\n\u200bOg n\u00e5r skibet er st\u00e5et ud p\u00e5 de store vande, s\u00e5 ser man f\u00f8rst rigtig k\u00f8lvandsstriben, som st\u00e5r igen, og man ser en enkelt sammenh\u00e6ng i en dansk pr\u00e6sts liv.<\/strong>
\n\u200b<\/strong>
\n\u200bHvad har nu det med allehelgensteksten at g\u00f8re? Jo, meget, for netop denne tekst klarede sig for mig, s\u00e5 jeg forstod, hvorledes en ganske almindelig sognepr\u00e6st, netop ved at v\u00e6re et ganske almindeligt menneske blandt andre mennesker, kan blive en p\u00e5, hvem det passer, dette med verdens lys og jordens salt. Aage Stevns havde aldrig v\u00e6ret pr\u00e6st andre steder, og han sagde mange gange, at han heller ikke skulle v\u00e6re det andre steder. Og s\u00e5dan blev det da ogs\u00e5. Men disse treogtyve \u00e5r, hvordan med dem? De er jo levet i pr\u00e6steg\u00e5rd og sogn, d\u00e9r h\u00f8rte han til, og det s\u00e5 st\u00e6rkt, at da hans pr\u00e6steg\u00e5rd var omringet af Gestapo, og han selv blev reddet fra at falde i deres kl\u00f8r, og han m\u00e5tte \u201dg\u00e5 under jorden\u201d, blev han som den selvf\u00f8lgeligste sag af Verden hjemme i sognet, blot ikke i pr\u00e6steg\u00e5rden.<\/strong>
\n\u200bMen det var alts\u00e5 ikke ved alt det, der skal forg\u00e5, han gjorde sig g\u00e6ldende i sit sogn. Det var hverken ved tungetale eller profeti, det var ganske enkelt ved k\u00e6rlighed. Ved den k\u00e6rlighed, som ikke praler, som ikke opbl\u00e6ses, men som i den st\u00f8rste stilf\u00e6rdighed g\u00e5r sit selvf\u00f8lgelige bud.<\/strong>
\n\u200bDet er en simpel selvf\u00f8lge for s\u00e5dan en mand, at han en dag i krigens begyndelse, hvor mange blev mindre bev\u00e6gelige, fordi de ingen biler havde, og hvor ogs\u00e5 han m\u00e5tte n\u00f8jes med at se sin vogn i garagen, tager sin cykle og k\u00f8rer de 26 km til Hj\u00f8rring, for han har fundet ud af, at en ung mand fra sognet, som nu skal p\u00e5 gymnasiet, ikke kan v\u00e6re tjent med at rejse frem og tilbage hver dag i disse tider. Han m\u00e5 have et godt sted at bo, og det skal sognepr\u00e6sten nok finde til ham.<\/strong>
\n\u200bEn kone mister sin mand, hun skal ikke blot tr\u00f8stes med Guds ord, men n\u00e5r juletiden er overst\u00e5et, skal hun have sit skatteskema udfyldt, hvem skal g\u00f8re det? Det skal sognepr\u00e6sten. En ung pr\u00e6st er lige kommet til denne ensomme egn, alene skal han tilbringe sin f\u00f8rste jul i en pr\u00e6steg\u00e5rd, hvor han endnu ikke rigtig er blevet hjemme, hvem skal tage sig af ham? Det skal provsten, kom over til os, n\u00e5r de er f\u00e6rdig med deres egen gudstjeneste.<\/strong>
\n\u200bDet er derfor, de sidder ganske stille og gr\u00e6der rundt om i kirkestolene, for det er s\u00e5danne ting, sm\u00e5t og stort, der nu dukker frem for erindringen, og med et bliver hjertet s\u00e5 underlig let, for det er jo sandt den dag i dag, at der er dem, som er jordens salt og verdens lys. Lys, der ikke m\u00e5ler sig med hovedstadens nyttel\u00f8se neon, men som en m\u00f8rk nat p\u00e5 en ensom hede viser En vej, en vej til mere lys og mere varme.<\/strong>
\n\u200bS\u00e5 er det da sandt, at der ikke bare er s\u00e6re og sure kv\u00e6rulerende pr\u00e6ster, men der er dem, som ses og h\u00f8res mindst i dagens larm, men som er her som himmellys i verden. Og med \u00e9t er det som d\u00f8ren \u00e5bner sig til Allehelgens s\u00f8ndag. S\u00e5dan er det jo, der, hvor k\u00e6rlighedens lys br\u00e6nder, det som er t\u00e6ndt af selve den evige k\u00e6rligheds luer, der bliver det aldrig helt m\u00f8rkt, og sindet opl\u00f8ftes fra d\u00f8d og grav, og stroferne, som efterh\u00e5nden lyder ved enhver gammel modstandsmands grav: \u201dAldrig r\u00e6d for m\u00f8rkets magt. Stjernerne vil lyse, med et fadervor i pagt skal du aldrig gyse\u201d, de siger meget klart og ligetil, at der, hvor et menneske har forst\u00e5et noget af det, som han forstod, hvis kiste nu b\u00e6res til graven i l\u00e6 af t\u00e5rnet, at havde jeg ikke k\u00e6rlighed, da var jeg intet, der har det nemmet den sande livskunst, l\u00e6rt ganske ligetil at leve.<\/strong>
\n\u200bMen der, hvor et menneske har det, der er en Allehelgenss\u00f8ndag det n\u00e6st forest\u00e5ende, og de allersidste toner om Krist, der stod op af d\u00f8de og som vi m\u00f8der i himlen, bliver ikke borte med bl\u00e6sten, som suser om kirken, men s\u00e6nker en forvisning i sindet om, at det menneskeliv, der s\u00e5dan er bundet til de m\u00e6rkelige og st\u00e6rke ord i f\u00f8rste Korinthier det trettende, det er ikke blot ikke forg\u00e6ves, men det st\u00e5r foran Alle Helgen som det n\u00e6ste. (Carl Hermansen).<\/strong><\/p>\n

Mor, Inger Stevns, d\u00f8de 3. juni 1991 og blev bisat fra \u201dSankt Th\u00f8ger\u201d. Urnen nedsat i gravstedet.<\/strong>
\nMin s\u00f8ster, Inger Johanne Stevns d\u00f8de 18. jan. 2009. Urnen nedsat i gravstedet.<\/strong><\/p>\n

September 2017<\/strong><\/p>\n

Poul Stevns, fhv. g\u00e5rdejer, Stenum<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gravstedet – provst Aage Stevns og Inger Stevns vest for V\u00e5benhuset og lige syd for Kirket\u00e5rnet ved Vrensted Kirke.\u00a0 Skrevet og fortalt af Poul Stevns, s\u00f8n af Inger og tidligere provst Aage Stevns, Vrensted Pr\u00e6stegaard. Gravstedet. Korset. Aage Stevns \u2013 Inger Stevns. \u200bBes\u00f8ger du en dag den smukke kirke \u201dSankt Th\u00f8ger\u201d i Vrensted, vil du … L\u00e6s videre “Gravstedet – p\u00e5 Vrensted kirkegaard, provst Aage Stevns og Inger Stevns”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-222","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/222","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=222"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/222\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":27887,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/222\/revisions\/27887"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=222"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=222"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=222"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}