{"id":21491,"date":"2019-10-21T09:29:50","date_gmt":"2019-10-21T09:29:50","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=21491"},"modified":"2019-11-14T04:24:14","modified_gmt":"2019-11-14T04:24:14","slug":"vrensted-familie-paa-vej-til-canada-i-1949","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/vrensted-familie-paa-vej-til-canada-i-1949\/","title":{"rendered":"Vrensted familie p\u00e5 vej til Canada i 1949"},"content":{"rendered":"

Kilde VT Juni 1949<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vrensted-Familie paa Vej til Canada i 1949<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

fort\u00e6ller Svend Aage Michaelsen, der i Marts forlod Danmark med Hustru og to B\u00f8rn for at skabe sig en Fremtid i det fremmede.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dr\u00f8mmen om Eventyret var vel nok det, som f\u00f8r i Tiden drev de fleste danske Emigranter hjemmefra, specielt til Amerika. Man havde h\u00f8rt om det store eventyrlige Land med de mange Chancer, og nu vovede man Springet. Eventyret eksisterer stadig, men for det f\u00f8rste er der i h\u00f8j Grad sat Bom for Emigrationen, da Amerika har en meget lille Kvota – det vil sige det Antal danske Emigranter, der hvert Aar faar Lov at slaa sig ned derovre, for det andet g\u00f8r de hjemlige valutarestriktioner deres til at for\u00f8ge Vanskelighederne. De unge, der vil udvandre til USA., maa tit vente op til to Aar for at faa Papirerne i Orden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Noget anderledes er det med Canada. Her er kortere Ventetid, og har man Bekendte eller Sl\u00e6gtninge derovre gaar det let med at faa Sagen klar – selve Papirerne skal selvf\u00f8lgelig udfyldes og de vordende Emigranter maa gennemgaa forskellige Unders\u00f8gelser, bl. a. en Tuberkuloseunders\u00f8gelse, men derimod ingen Vakcination. Vanskelighederne har maaske nok gjort at de unge, der nu udvandrer, er mere Realister end de tidligere Dr\u00f8mmere. De har begge F\u00f8dderne paa Jorden.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Om Bord paa Gripsholm var der, paa Vej til Halifax og derefter New York, 77 danske Emigranter, alle Landm\u00e6nd i Alderen fra nogle faa Maaneder til 57 Aar, — og f\u00e6lles for alle de voksne er i alt Fald, at de haaber paa Chancen derovre.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

-Var De skuffet over Forholdene hjemme? sp\u00f8rger jeg en af de unge M\u00e6nd, der drager ud, den 31-aarige Svend Aage Michaelsen. Han er Landmandss\u00f8n fra Vrensted i Vendsyssel, Faderen er d\u00f8d, og den J\u00e6ldste Broder har arvet Gaarden. Michaelsen er gift og har to B\u00f8rn, en Pige paa otte Aar og en Dreng paa to. Han er en tillidsfuld ung Landmand at se til, bruger ikke store Ord, men er stilf\u00e6rdig og klar i det, han siger. Han ved, hvad han vil, og hvad han taler om.-<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Skuffet, gentager han, tja, det kan man maaske godt sige. Jeg har v\u00e6ret ved Landv\u00e6snet siden jeg var 16 Aar og har arbejdet paa Gaarde baade i Jylland, paa Sj\u00e6lland og Fyn, ja, over hele Danmark. Skal, jeg forklare rent ud, hvorfor jeg drager af Sted, saa er det vel dette: Der bliver aldrig noget til overs herhjemme. Min Kone og jeg har talt om det mange Gange, at der maatte v\u00e6re noget forkert ved det hele, for tjente vi et Aar lidt mere, saa gik alle de Penge til st\u00f8rre Skatter. Jeg vil ikke sige noget ondt om det hjemme, men jeg synes blot ikke, at en ung Mand faar en rimelig Chance. Det tror jeg, i alt Fald nok, han faar i et Land som Canada, hvis han vil arbejde og tage fat.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tager fat paa hvadsomhelst<\/b>. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

— Hvad er Deres Uddannelse?\u00a0<\/span><\/span><\/span>– F\u00f8rst gik jeg i Landsbyskole, siden var jeg et Aar paa Vallekilde H\u00f8jskole, og senere har jeg deltaget i lidt Studiekredsarbejde. I det sidste Aars Tid – efter at min Kone og jeg var blevet enige om, at nu skulde det v\u00e6re – har hun og jeg gaaet og l\u00e6st Engelsk hos en L\u00e6rerinde hjemme i Vrensted. For Resten har jeg ikke i de sidste Par Aar v\u00e6ret ved selve Landbruget, men derimod v\u00e6ret Lastbilchauff\u00f8r. Jeg troede det gav mere, men det blev alligevel det samme. Men jeg var glad ved, at jeg havde det Job, og naar jeg nu kommer til Canada, tager jeg fat ved hvad som helst, det g\u00e6lder om at tjene saa mange Dollars som muligt og vel at m\u00e6rke faa lagt saa mange til Side, at man inden alt for l\u00e6nge kan k\u00f8be sig en Farm, en Gaard. Den canadiske Regering er meget hj\u00e6lpsom her og vil gerne have Emigranter, der vil tage fat. Husk paa, der er plads til mange derovre, Canada har kun 12 Millioner Indbyggere, men st\u00f8rre Udstr\u00e6kning end hele USA med 150 Millioner – og saa er De forenede Stater endda alt andet end overbefolket.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi har 200 Dollars – det er, hvad vi maa tage med for de danske Valutamyndigheder, og det er d\u00e9t, Canada kr\u00e6ver som Minimum. Svenska Amerika Linjen har hjulpet os til Rette paa alle Maader, og de canadiske Indvandringsmyndigheder har ogsaa v\u00e6ret v\u00e6ldig flinke overfor – Hvad har De saa med hjemmefra? os.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvor skal de til?\u00a0<\/span><\/span><\/span>– Vi skal til Saskatcewan, en Stat i Midten af Canada ikke saa langt fra Alberta, og der har jeg en Farbror boende. Det er ham, vi f\u00f8rste og fremmest kan takke for, at det hele er gaaet i Orden, for han har overfor de canadiske Indvandringsmyndigheder garanteret for, at vil ikke skal falde Canada til Byrde. Han kan altid give os Arbejde, hvis det skulde knibe, og min Kone og B\u00f8rnene skal bo den f\u00f8rste Tid hos ham, til jeg har fundet noget, der giver en Indt\u00e6gt. Havde jeg ikke min Onkel eller andre Bekendte i Canada, maatte jeg stille en Garanti paa 2000 Dollars, og det er jo grumme mange penge, som vi, selv om vi havde dem, slet ikke fik Lov at tage ud af Landet. Det er jo det, der g\u00f8r, at der ingen st\u00f8rre Udvandring kommer i Gang. Som det nu, maa man faktisk have en Sla\u00e6gtning eller bekendt i landet, man vil udvandre til, som vil garantere for en. Det har vi altsaa v\u00e6ret saa heldige at have. Jeg har ikke mindre end tre Farbr\u00f8dre paa den and Side Atlanten, to i Amerika og altsaa i Canada. Den ene er T\u00f8mrer og de to andre Landm\u00e6nd. Desuden har min Kone sin Morbror derovre. saa vi har saam\u00e6nd Sl\u00e6gt nok der. Det er flere, end vi har hjemme. Mor var jo nok ked af at vi rejste, men vi syntes, at vi maatte tage Springet. Og baade min Farbror og hans Kone, der har v\u00e6ret paa Bes\u00f8g herhjemme, siger at det skal nok gaa.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Maalet er en Gaard.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvordan vil De nu begynde?\u00a0<\/span><\/span><\/span>– Jeg vil se at faa Arbejde paa en Gaard. Maaske har vi et eller andet, de kan bruge derovre. Jeg t\u00e6nker her paa vore Erfaringer, paa specielle Id\u00e9er, som maaske kan overf\u00f8res. Det skal v\u00e6re godt at komme med Forslag. Men for\u00f8vrigt er jeg fast besluttet paa at tage fat og slide i det — det g\u00e6lder om at skrabe de Penge sammen, der skal til, til K\u00f8b af en Gaard. Det er ikke saa forf\u00e6rdelig mange Hundrede Dollars, der skal pr\u00e6steres som Udsetaling. Man kan saa f\u00e5 l\u00e5n paa en Aarr\u00e6kke op til 21 Aar med Afbetaling hvert Aar, og naar saa AfIragene er betalt – det kan selv\u00f8lgelig ogsaa g\u00f8res over en kortere \u00e5rr\u00e6kke – s\u00e5 er man sin egen Mand, og Gaarden ens egen. –<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Michaelsens \u00d8jne lyser, mens han siger det, han har sit bestemte Maal.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ja, Deres egen Mand – det er vel d\u00e9t, De vil v\u00e6re …<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det stemmer. Det er jo det, vi allesammen gerne vil, men det synes jeg altsaa, det er meget sv\u00e6rt at blive hjemme. Bliver man det endelig, tager Skatterne og hele Tilv\u00e6relsen det, man tjener, saa der ikke bliver noget til overs.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvad siger Deres Kone nu til det?\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg er parat til at tage fat, siger Fru Michaelsen, og hj\u00e6lpe til paa allet Maader. Naar vi blot staar sammen, skal det nok gaa. Folk siger, at det er den rigtige Alder, vi kommer over i, forts\u00e6tter Michaelsen. Jeg selv er 31 og min Kone 28. Dersom man ikke er gift, er det nok klogere at tage af Sted tidligere – saa er der st\u00f8rre Muligheder for at naa et Resultat i en ung Alder.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Men jeg kunde nu ikke saa godt t\u00e6nke mig at v\u00e6re alene derovre.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Har De ellers bekendte derovre?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Der er allerede taget mange Vendelboere til Canada. Den store Simon Hjortn\u00e6s, som de kalder den danske Konge i Canada, er fra Vendsyssel, og han har hjulpet mange i Gang derovre. De Canadiske Indvandringsmyndigheder har ogsaa forh\u00f8rt sig om, hvem der havde Lyst. Der var i en lille By oppe i Vendsyssel alene 50, der godt vilde. Ti af dem blev udvalgt og faar vist nu en Chance.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mulighed for Opsparing<\/b>.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvad regner De med, De kan tjene derovre?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg har faaet at vide, at man faar op til 100 Dollars om Maaneden paa de forskellige Gaarde og saa altsaa Opholdet frit. Det vil sige, at der bliver en god Del at l\u00e6gge op hver Maaned. Jeg er klar over, at vi maa spare. Der bliver ikke mange Penge til \u00f8l eller Biografteater, men det kan man jo ogsaa undv\u00e6re. Paag to-tre Aar skulde det v\u00e6re muligt at have tjent saa mang\u0119 Dollars, at der var nok til Udbetalingen paa en Farm – og s\u00e5 er det, Regeringen hj\u00e6lper til. Man f\u00f8lger ogsaa derovre, hvordan vi arbejder og klarer os.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tror De nu ikke, det er meget forskelligt fra Arbejdet hjemme?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jo, det ved jeg, det er. Vi havde paa min Brors Gaard Bes\u00f8g af Dansk-Amerikanere, og de sagde allesammen, at vi har altfor faa Maskiner hjemme. Der skal tre-fire Mand til det Arbejde i Danmark, som en Mand ved Hj\u00e6lp af Maskinerne kan udf\u00f8re derovre — baade i USA. og i Canada.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n


\nHvorfor har De valgt Canada?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det er n\u00e6sten umuligt at komme til Amerika. En Tid t\u00e6nkte vi paa Australien, men det blev vi raadet fra der er ikke n\u00e6r de Chancer som i Canada. Man skal jo have sit Helbred – det er vigtigt. Ved Unders\u00f8gelserne er vi heldigvis blevet fundet sunde og raske allesammen. Det har egentlig taget forbl\u00f8ffende kort Tid, det hele. Min Kone og jeg har altsaa i et Par Aar talt om at udvandre, og i Juli 1948 skrev jeg til del canadske Legation og til Svenska Amerika Linjen, og i Februar var det hele i Orden, saa vi den 4. Marts kunde tage af Sted fra K\u00f8benhavn.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Bestandig faar vi at vide, at for en Mand, der vil tage fat, er der Chancer derovre, og Landarbejdet betales relativt godt nu, hvor det er gode Tider. Men jeg skal ikke v\u00e6re bange for at tage fat ved hvad som helst. Jeg kan jo ogsaa k\u00f8re Lastbil, og det er vist ingen Skade til. Vi faar jo nok nogle Skuffelser – det er vi forberedt paa, men det skal ikke slaa os ned. Man maa igennem det.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00a0nov. 2019-jens otto madsen<\/span><\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kilde VT Juni 1949 Vrensted-Familie paa Vej til Canada i 1949 fort\u00e6ller Svend Aage Michaelsen, der i Marts forlod Danmark med Hustru og to B\u00f8rn for at skabe sig en Fremtid i det fremmede. Dr\u00f8mmen om Eventyret var vel nok det, som f\u00f8r i Tiden drev de fleste danske Emigranter hjemmefra, specielt til Amerika. Man … L\u00e6s videre “Vrensted familie p\u00e5 vej til Canada i 1949”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-21491","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/21491","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=21491"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/21491\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21648,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/21491\/revisions\/21648"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=21491"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=21491"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=21491"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}