{"id":18612,"date":"2019-10-24T09:56:12","date_gmt":"2019-10-24T09:56:12","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/jens-otto-madsen-en-vrensted-dreng-aarg-1946-copy\/"},"modified":"2025-02-18T00:44:57","modified_gmt":"2025-02-17T23:44:57","slug":"jens-otto-madsen-en-vrensted-dreng-aarg-1946-copy","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=18612","title":{"rendered":"En Vrensted dreng – \u00e5rg.1946"},"content":{"rendered":"

Levnedsbeskrivelse med bilag og billeder\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/em><\/h1>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg er \u201cgammel <\/span><\/span><\/span>Vrensted dreng\u201d\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/strong>og vil her <\/span><\/span><\/span>fort\u00e6ller om min barndom og opv\u00e6kst i Vrensted i den gamle \u201dVrensted Byskole \u201d i 1950erne og 60erne, <\/span><\/span><\/span>med tilbageblik om, hvordan livet var i denne periode, i et lille landsbysamfund, samt hvad der senere er sket i livet.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Vrensted Byskole hvor vi boede i lejligheden i midten tv., var mit hjem fra 1946 til august 1959, hvor vi flyttede i ny bolig samtidig med at den nybyggede Vrensted Skole startede op<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Den lange hvide bygning nederst i billedet, er Vrensted Byskole \u00a0p\u00e5 Sct. Th\u00f8gersvej 1, beliggende ved \u00a0siden af Kirken. Her er jeg f\u00f8dt og vokset op..<\/figcaption><\/figure>\n
Indhold: fort\u00e6lling\u00a0August 2013.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

Tilegnet vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h3>\n

Mine erindringer:<\/span><\/h3>\n

l<\/span><\/strong>\u00e6rer Madsens \u2013 Jens Otto<\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"
Fra min barned\u00e5b den 21.07.1946 fra haven ved Vrensted Byskole. Blev d\u00f8bt i Sct. Th\u00f8gers Kirke som var nabo til Byskolen.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Vrensted Kirke vores nabo p\u00e5 sct. Th\u00f8gersvej. Foto ca. 1950<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Mor Ida, Bente og Jens Otto<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
P\u00e5 de tre nederste billeder er Karsten kommet til i 1951<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

Jeg, Jens Otto, blev f\u00f8dt den 10.06.1946 i Den gamle Vrensted Byskole<\/b><\/span><\/span><\/span><\/em><\/p>\n

blev gift den 14.11.1970\u00a0<\/b><\/span><\/span><\/span><\/em>med Else Marie Haugaard, f\u00f8dt den 12.11.1947,<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/em>\u00a0p\u00e5 g\u00e5rden Ny Boller i Taars,\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/em>og er uddannet som socialp\u00e6dagog.<\/span><\/span><\/span><\/em><\/b><\/p>\n

Vores b\u00f8rn er:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/em><\/h6>\n
Mette Haugaard Madsen, f\u00f8dt den 10.01.1972 p\u00e5 Sygehus Nord i Aalborg (opvokset i Vodskov og Br\u00f8nderslev)<\/span><\/span><\/span><\/em><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Trine Haugaard Madsen, f\u00f8dt den 31.03.<\/span><\/span><\/span><\/em>1975 p\u00e5 Sygehus Nord i Aalborg (opvokset i Vodskov og Br\u00f8nderslev)<\/span><\/span><\/span><\/em><\/h6>\n
\"\"<\/span><\/span><\/span><\/em><\/h6>\n
Mine for\u00e6ldre: Ida og Elith Madsen,<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Min mor:<\/b>\u00a0Ida Marie Madsen, f\u00f8dt Larsen 18.02.1916 \u2013 \u00a0p\u00e5 g\u00e5rden Vester Aagaard, \u00a0Vester\u00e5, Serritslev,\u00a0<\/span><\/span><\/span>Uddannet som kontorassistent i Br\u00f8nderslev. <\/span><\/span><\/span>Hun tog handelsskoleeksamen i Br\u00f8nderslev.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Min mor blev hjemmeg\u00e5ende ved sit giftem\u00e5l med min far den 30.12.1940.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Min mor d\u00f8de: 07.10.1986 kun 70 \u00e5r gammel.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Min far:<\/b> Elith Madsen, f\u00f8dt 05.08.1913 \u2013 opvokset i Try ved Thorsh\u00f8j v\/ \u00d8stervraa.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Tog pr\u00e6limin\u00e6reksamen fra \u00d8ster Vraa Realskole.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Uddannet som l\u00e6rer fra Nr. Nissum seminarium i juli 1935.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Min far havde forskellige vikariater ved skoler i Vendsyssel inden han fik sit f\u00f8rste faste embede som enel\u00e6rer ved \u00d8. Hjermitslev Engskole (ude i Vildmosen) syd for \u00d8ster Hjermitslev, med start den 4\/11-1937. I den periode m\u00f8dte han vores mor p\u00e5 bogbinder kursus i Br\u00f8nderslev.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Far blev ansat som f\u00f8rstel\u00e6rer ved Vrensted Byskole den 01.08.1944 \u2013 iflg. kaldsbrev (ans\u00e6ttelsesbrev) fremsendt fra Hj\u00f8rring Amt.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Ved den nybyggede \u2013 Vrensted skole\u00b4s start \u2013 den 01.08.1959, blev far udn\u00e6vnt til skoleinspekt\u00f8r.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Min far d\u00f8de: 29.01.1974 kun 60 \u00e5r gammel.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Herunder en fin sang skrevet af min s\u00f8ster Bente til min mor og far\u02cbs s\u00f8lvbryllup den 30.12.1965.<\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"
Bedstemor og Bedstefar Laura og Vilhelm Larsen, med deres tre b\u00f8rn: onkel Rikard, Ida Marie vores mor og n.th. Marie(moster Mie)<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Min mor og hendes 2 s\u00f8skende<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Min mors hjem Vester Aagaard, Vester\u00e5 i Serritslev<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Laura og Vilhelm Larsen mine bedstefor\u00e6ldre<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Vester Aagaard i Serritslev mellem Br\u00f8nderslev og Hj\u00f8rring<\/figcaption><\/figure>\n
Min mors mor \u2013\u00a0bedstedmor<\/b>: Laura Marie Larsen, f\u00f8dt 08.02.1886. Hendes for\u00e6ldre havde et husmandssted (lille ejendom) i Kl\u00e6strup v\/Jerslev<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Min mors far \u2013\u00a0bedstefar<\/b>: Vilhelm Larsen, f\u00f8dt den 29.10.1883. Han var g\u00e5rdejer p\u00e5 Vesteraa i Serritslev og stammede fra Holte v\/ Serritslev.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
G\u00e5rden solgte han til min mors storebror Rikard og mine bedstefor\u00e6ldre k\u00f8bte hus i Br\u00f8nderslev, Annexgade 9. Min bedstefar havde herefter i begyndelsen, mink p\u00e5 en farm hos en bekendt i Br\u00f8nderslev p\u00e5 \u00d8ster K\u00e6rvej.<\/span><\/h6>\n
Farmor og farfar:<\/h6>\n
\"\"
Farmor og farfar Agnes og Otto Madsen<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Farmor og farfar nu som pensionister i hus p\u00e5 H\u00f8jrupsvej i Frederikshavn<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

\"\"
\u00d8verste billede: Farfar og farmor: Otto og Agnes Madsen, Nederst deres\u00a0 fem b\u00f8rn: f.v. Onkel Henry, min far Elith, onkel Frimodt, onkel Hans Erik og Karen Margrethe (faster Tut) billedet taget udenfor huset p\u00e5 H\u00f8jrupsvej i Frederikshavn<\/figcaption><\/figure>\n
Min fars mor \u2013\u00a0<\/span>farmor<\/b>: Agnes Mathilde Laurine Madsen, f\u00f8dt 09.07.1888 . Hendes for\u00e6ldre var stationsbestyrer p\u00e5 Elling station v\/Frederikshavn.<\/span><\/h6>\n
Min fars far \u2013\u00a0farfar:<\/b>\u00a0Otto Christian Emil Madsen, f\u00f8dt 11.07.1883. Han var k\u00f8bmand i Try v\/\u00d8ster Vraa. Gammeldags forretning som han opf\u00f8rte og etablerede som 25 \u00e5rig, med kolonial og foderstoffer. Han solgte forretningen som 60 \u00e5rig og flyttede til hus p\u00e5 H\u00f8jrupsvej i Frederikshavn. Hans for\u00e6ldre var fattigg\u00e5rdsbestyrer i Sindal.<\/span><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/h6>\n
\"\"
K\u00f8bmandsforretningen en almindelig landhandel med kolonial og foderstoffer, br\u00e6ndsel m.m. set fra haven<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
Nogle stolte bedstefor\u00e6ldre med deres 2 f\u00f8rste b\u00f8rneb\u00f8rn i Vrensted. \u00d8verst til venstre mors for\u00e6ldre bedstefar og bedstemor,\u00a0til h\u00f8jre fars for\u00e6ldre, farfar og farmor,\u00a0 nederst\u00a0Bente og Jens Otto i sandkassen<\/figcaption><\/figure>\n
Jeg er f\u00f8dt \u00a0ca. 1 \u00e5r efter 2. verdenskrigs afslutning, i den gamle \u201dVrensted Byskole\u201d der ligger p\u00e5 Sct. Th\u00f8gersvej 1, ved B\u00e5dstedhedevej og g\u00e5rden Lille Knudsgaard og lige ved siden af Vrensted Kirke.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her poserer den lille familie i haven i Vrensted Byskole m\u00e5ske ca. 3 \u00e5r gammel ca. 1949<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg har 3 s\u00f8skende.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Bente<\/b>, min stores\u00f8ster, er f\u00f8dt den 29.07.1943, ude p\u00e5 \u00d8. Hjermitslev Engskole<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\u00d8verst tv. Karsten Vilhelm<\/b>, min lillebror, er f\u00f8dt 13.12.1951 i Vrensted Byskole og<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Nederst, Henning<\/b>, min yngste bror -eftern\u00f8leren-, er f\u00f8dt den 17.11.1958 ogs\u00e5 i Vrensted Byskole.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vi bor alle 4 t\u00e6t p\u00e5 hinanden og har en god kontakt til hinandens familier.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vore for\u00e6ldre ligger begravet p\u00e5 Vrensted Kirkegaard.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\u00a0<\/span>En hjemmef\u00f8dning:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg er nok det man kalder en \u201dhjemmef\u00f8dning\u201d en person der helst vil v\u00e6re i sine vante omgivelser og t\u00e6t p\u00e5 oprindelsesstedet, i dette tilf\u00e6lde min f\u00f8deby Vrensted. Jeg har aldrig haft fast bop\u00e6l uden for Vendsyssel og har p\u00e5 mindre end 1 time kunne transportere mig i bil til Vrensted fra min bop\u00e6l.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Vrensted og omr\u00e5det betyder meget for mig. Det er ikke ensbetydende med at jeg ikke har haft lyst til at opleve. Gennem \u00e5rene har jeg sammen med \u00a0Else Marie og de 2 piger oplevet en masse b\u00e5de p\u00e5 ferier i Danmark og andre lande. Men at k\u00f8re rundt i Vendsyssel og se og nyde vores sk\u00f8nne natur p\u00e5 sm\u00e5 veje op og ned af sm\u00e5 og store bakker, se de store gr\u00f8nne marker de flotte skove b\u00e5de med n\u00e5letr\u00e6er men ogs\u00e5 mange steder l\u00f8vskove de forskellige landskaber, havet b\u00e5de mod vest og mod \u00f8st, en tur langs Limfjorden, det er godt for sj\u00e6len og for mig.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\u00a0<\/span>Jeg vil starte denne levnedsbeskrivelse med en beskrivelse af Vrensted og hvordan Vrensted opstod.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Det er materiale jeg har fundet beskrevet andre steder:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Den f\u00f8rste omtale der kan findes, mellem bevarede aktstykker om Vrensted, der ligger midtvejs mellem Br\u00f8nderslev og L\u00f8kken, skriver sig tilbage til 1340, hvor ridder Ove Nielsen bortsk\u00f8der alt sit gods i Wrensted i Jerslev Herred.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Man antager at navnet er opst\u00e5et kort efter Folkevandringstiden, som for Nordjyllands vedkommende vil sige omkring \u00e5r 700 e. Kr. Navnets begyndelse Wren peger muligvis hen p\u00e5 mandsnavnet \u201dWrang\u201d. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re afledt af \u201dWreni\u201d som p\u00e5 olddansk betyder hingst, dette kunne betyde, at Vrensted var \u201cstedet med hingstene\u00ab, eller at man kunne fange vilde hingste i omr\u00e5det, m\u00e5ske var det en af landsbyens b\u00f8nder som var kendt for sine gode hingste. Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re en helt tredje oprindelse til navnet Vrensted.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Tilsyneladende ser det ud til at der her allerede f\u00f8r Den romersk jernalder, f\u00f8r Kristi F\u00f8dsel, har v\u00e6ret en ret betydelig bebyggelse, som m\u00e5ske er blevet forladt ved beboernes udvandring til andre egne. M\u00e5ske efter at klimaet i Danmark var blevet for v\u00e5dt og koldt.\u00a0<\/span><\/span><\/span>At der har v\u00e6ret en betydelig bebyggelse p\u00e5 stedet tidligere, skulle underbygges af, at da man i 1912, i forbindelse med anl\u00e6ggelse af jernbanen mellem Hj\u00f8rring og \u00c5bybro, lavede udgravninger i forbindelse med etableringen af Vrensted stationsbygninger, fandt man en stor boplads, fra hvilken der blev optaget ca. 30.000 sk\u00e5r af lerkar, heraf har man kunnet sammens\u00e6ttes ca. 100 mere eller mindre fuldst\u00e6ndige kar, herudover var der sk\u00e5r af mindst 500 forskellige andre kar.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vrensted har tidligere v\u00e6ret stationsby p\u00e5 jernbanen Hj\u00f8rring \u2013 L\u00f8kken \u2013 \u00c5bybro, som startede i 1913. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Vrensted station og posthus beliggende 500 m \u00a0vest for Byskolen<\/figcaption><\/figure>\n
Ved stationen opstod en ny bebyggelse, som efterh\u00e5nden voksede sammen med resten af landsbyen, Vrensteds status som stationsby varede kun 50 \u00e5r, idet banen blev nedlagt i 1963.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Det oprindelige Vrensted var en samling g\u00e5rde og huse, som l\u00e5 langs en byvej.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Senere kom kirken til og som i katolsk tid blev viet til Sankt Th\u00f8ger. Sankt Th\u00f8ger var den mission\u00e6r, der if\u00f8lge overleveringer bragte kristendommen til Thy og det vestlige Vendsyssel. Han n\u00f8d stor anseelse blandt vendelboerne, hvilket sikkert ogs\u00e5 er grunden til at den helligkilde som findes syd for kirkeg\u00e5rdsdiget, ligeledes er viet til ham.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Sankt Th\u00f8gers \u00bbarbejdsgiver\u00ab var den norske konge, Olav den Hellige. Denne konge har sikkert haft en hel del at sige og bestemme i landsdelen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Den hvidkalkede kirke, der ligger smukt i landsbyen og rager op over huse og g\u00e5rde, stammer fra 11-1200 tallet. Kirket\u00e5rnet der er forsynet med r\u00f8dkalkede bl\u00e6ndinger, tjente engang som s\u00f8m\u00e6rke og m\u00e5tte derfor ikke kunne forveksles med de \u00f8vrige kirket\u00e5rne langs kysten.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Inde i kirken h\u00e6nger et smukt 1200-tals krucifiks med en sejrende Kristus med kongekrone. Krucifikset er forsynet med et cirkelslag med sm\u00e5 engle i rosetter. Kirkens trefl\u00f8jede altertavle er malet af Niels Larsen Stevns. Forfatteren Erling Kristensen blev i sin tid konfirmeret i kirken, han var da i sin bedstemors nypudsede tr\u00e6sko, da<\/em> han ikke selv ejede et par sko.<\/span><\/strong><\/p>\n

Alle g\u00e5rde og huse i Vrensted p\u00e5 n\u00e6r et par stykker var f\u00e6steg\u00e5rde under B\u00f8rglum Kloster, som kun ligger ca. fem kilometer borte. I 1806, da man tog fat p\u00e5 udskiftningen, var der ca. 50 g\u00e5rde i landsbyen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Siden oldtiden har Vrensted v\u00e6ret et trafikknudepunkt, hvor veje fra alle fire verdenshj\u00f8rner m\u00f8dtes. F\u00e6rdsel ad fortidens elendige veje gav en naturlig t\u00f8rst, og det forstod vrenstedboerne at udnytte. De oprettede smugkroer, hvorfra der blev solgt \u00f8l og br\u00e6ndevin til de rejsende. Med det ulovlige krohold fulgte druk, slagsm\u00e5l, knivstikkeri og mord, og det fort\u00e6lles, at Vrensted i 16- og 1700-tallet var en af de mest \u00bb\u00bbuskikkelige\u00ab byer i Vendsyssel. Omkring \u00e5r 1700 sagde man, at \u00bbden, der kan gaa gennem Vrensted usk\u00e6ndt, kan gaa gennem Helvede ubr\u00e6ndt\u00ab!<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/h6>\n
P\u00e5 et tidspunkt havde landsbyen ogs\u00e5 en privilegeret kro, men den blev nedlagt igen sidst l 1700-tallet. Vrensted boerne ville dog ikke give afkald p\u00e5 br\u00e6ndevin af den grund, og mange havde br\u00e6ndevinsredskaber til hjemmebr\u00e6nding. Dette kom \u00f8vrigheden for \u00f8re, og en efter\u00e5rsdag i 1784 drog en politifuldm\u00e6gtig og to konsumptions betjente, m.fl., til Vrensted for at fortage husunders\u00f8gelser hos beboerne. Da de k\u00f8rte ind l byen, blev de m\u00f8dt af vrede vrenstedboere, hvoraf nogle var bev\u00e6bnet med spader, grebe og h\u00f8tyve.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
De stimlede sammen om \u00f8vrighedens hestevogne, og da de begyndte at bombardere de fine herrer med sten, forsvandt disse skyndsomt ad vejen mod L\u00f8kken. Politifuldm\u00e6gtigen fik en sten i baghovedet og en i venstre side, og en, af betjentene blev s\u00e5ret i hovedet og p\u00e5 ryggen. S\u00e5 galt kunne det g\u00e5, n\u00e5r man fors\u00f8gte at tage br\u00e6ndevinen fra vrenstedboerne.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
I 16- og 1700-tallet deltog flere vrenstedboere i skudehandlen p\u00e5 Norge. Denne trafik foregik fra kysten ved L\u00f8kken.k<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
I 1810 handlede Vrensted pr\u00e6sten Axel Rosenkrantz Segelckes s\u00f8n, Severin Vincens Segelcke, p\u00e5 det norske S\u00f8rlandet. Han boede i Vrensted, men flyttede i 1812 til L\u00f8nstrup, hvor det n\u00e6ste skud p\u00e5 stammen, Axel Rosenkrantz Segelcke, med tiden fik oparbejdet en blomstrende skudehandel.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Overfor kirken findes en idylliske kirkedam,<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Kirkedammen syd for skolen, Kirken og Sct. Th\u00f8gers Kilde<\/figcaption><\/figure>\n
hvor tr\u00e6er og huse spejler sig i vandet, og for at idyllen skal v\u00e6re fuldkommen, sv\u00f8mmer et par svaner majest\u00e6tisk rundt p\u00e5 den blanke vandoverflade.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Nord for kirken ligger en smuk gulstens l\u00e6nge, som b\u00e6rer navnet \u00bbAne Maries Hus\u00ab.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Ane Maries Hus, \u00a0Sct. Th\u00f8gersvej 10. Foto 1946<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Ane Maries Hus nabo til Vrensted Byskole<\/figcaption><\/figure>\n
Denne ejendom der blev opf\u00f8rt i 1914, var oprindelig en stiftelse for ugifte kvinder eller enker fra Vrensted Sogn. Opf\u00f8relsen blev bekostet af Anders Olesen, som var sagf\u00f8rer i N\u00f8rresundby, men stammede fra Vrensted, stiftelsen blev opkaldt efter hans mor, Ane Marie Andersen, f\u00f8dt Drivsholm. Efter ombygning af stiftelsen Anne Maries Hus, blev den til en integreret b\u00f8rneinstitution.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Sagf\u00f8reren bekostede ogs\u00e5 en ny klokke til kirken. Den b\u00e6rer f\u00f8lgende tekst: \u201cNu kalder Sct. Th\u00f8gers Klokke p\u00e5 ny, gammel og ung i Vrensted By\u00ab. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
De to klokker i Kirket\u00e5rnet, Vrensted Kirke<\/figcaption><\/figure>\n
Anders Olesen betalte ogs\u00e5 Larsen Stevns for den trefl\u00f8jede altertavle, og han testamenterede sin store bogsamling til byens bibliotek. Han d\u00f8de l 1929 og ligger begravet p\u00e5 Vrensted Kirkeg\u00e5rd.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Nedenfor kirkeg\u00e5rds diget findes et \u00e5bent omr\u00e5de, som er tils\u00e5et med gr\u00e6s. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/a><\/h6>\n
Her l\u00e5 tidligere et beskedent r\u00f8dstenshus, som rummede en meget speciel Virksomhed \u2013 en t\u00e5rnur fabrik.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Fabrikanten hed Christen \u00d8rnholm og levede fra 1857 til 1936. Som reklame for sit firma havde han anbragt et stort ur p\u00e5 huset.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
\u00d8rnholms bolig og v\u00e6rksted ved Kirkedammen. I min barndom boede her Valdemar Rom.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
\u00d8rnholms V\u00e6rksted er den hvide bygning bag boligen nederst<\/figcaption><\/figure>\n
\u00d8rnholm var finmekaniker, og han blev betegnet som \u00bb\u00bbgenial\u00ab\u00ab, Han leverede ure til kirker, baneg\u00e5rde, m.v., p\u00e5 det historiske arkiv har man et gammelt fotografi af den stolte h\u00e5ndv\u00e6rker, som st\u00e5r udenfor sit hus med et stort urv\u00e6rk. Han er if\u00f8rt arbejdst\u00f8j og et stort forkl\u00e6de, og ansigtet er prydet af et m\u00e6gtigt oversk\u00e6g.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vrensted har haft sin egen forfatter, A. C. Andersen, som i dag er g\u00e5et i glemmebogen. Byen har h\u00e6dret ham ved at opkalde en vej efter ham. Han levede fra 1874 \u2013 1928. Han var en social forfatter og skrev bl.a. hjemstavnsskildringen \u00bbHusmandens Datter\u00ab.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
A.C. andersen – forfatter f\u00f8dt i Vrensted<\/figcaption><\/figure>\n
S\u00e5fremt man kunne have interesse i at l\u00e6se mere om Vrensted er der i 1955 udgivet en bog om\u00a0Vrensted<\/b>\u00a0Sogn<\/b>\u00a0af C. Kirkegaard udgivet af Historisk Samfund for Hj\u00f8rring Amt. Bogen er blevet til p\u00e5 foranledning af sagf\u00f8rer Anders Olesen, N\u00f8rresundby, barnef\u00f8dt i Vrensted og s\u00f8steren Petrea Pilgaard.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\u00a0<\/span>Hvordan Vrensted Byskole opstod<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Der har langt tilbage i tiden v\u00e6ret skole i Vrensted. Det fort\u00e6lles, at der allerede i 1553 var en degnebolig i Vrensted, men f\u00f8rst med skoleloven af 1814 blev landets skolev\u00e6sen sat i system og allerede \u00e5ret efter, i 1815 opf\u00f8res et nyt skolehus i Vrensted. Det holdt i en generation s\u00e5ledes at man atter i 1852 m\u00e5tte opf\u00f8re en ny skole. Men 2. dec. 1905 opstod der en stor ildebrand der lagde b\u00e5de skole og nabog\u00e5rden Lille Knudsgaard i aske. Herefter opf\u00f8rtes efter datidens forhold en ganske stor skolebygning med 2 skolestuer i hver sin ende af huset. Imellem var der indrettet bolig til en l\u00e6rerfamilie og en l\u00e6reinde.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Bygningen st\u00e5r stadig som da den blev opf\u00f8rt, men er selvf\u00f8lgelig l\u00f8bende blevet renoveret.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Omgivelserne omkring Byskolen.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Neden for haven mod syd, havde bagerens en stor have. Husker ikke om den blev brugt til noget s\u00e6rligt, men der var mange frugttr\u00e6er. Nedenfor igen havde cykelmekanikeren, cykel Niels et lille hus med et lille bitte cykelv\u00e6rksted i enden<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Betty og Niels boede i det hvide hus lige syd for skolen. Til venstre Sct.Th\u00f8gers kilde<\/figcaption><\/figure>\n
\u00a0Nedenfor igen l\u00e5 Valdemar Roms store 2 familiershus lige over for Kirkedammen. (tidligere \u00d8rnholms T\u00e5rnurfabrik). Valdemar Rom boede mod \u00f8st og en stor dame ved navn Rikke boede i den vestre ende. Med udgang til vores vej fra skolen og ned til kirkedammen. Hende var jeg bange for, vist nok fordi jeg drillede hendes datter.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\u00a0Min barndom og opv\u00e6kst i Vrensted.<\/b><\/span><\/span><\/p>\n

Det f\u00f8rste jeg husker er den gamle skole. En p\u00e6n og statelig bygning. Hvidkalket, stor og ret p\u00e6n af udseende.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Inden jeg g\u00e5r videre m\u00e5 jeg dog lige fort\u00e6lle, at jeg allerede som 2 \u00e5rig var ved at komme af dage i 1948.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg har f\u00e5et fortalt at vi var p\u00e5 bes\u00f8g i pr\u00e6steg\u00e5rden. Til h\u00f8jre for den lange indk\u00f8rsel op til pr\u00e6steg\u00e5rden har der i mange \u00e5r v\u00e6ret en lille dam (lille s\u00f8) mod vest i haven i noget bevoksning. S\u00f8en og bevoksningen er nu fjernet s\u00e5 pr\u00e6steg\u00e5rden ligger fritlagt mod syd og vest. Men der skete det, at ved leg i haven var jeg g\u00e5et ned til s\u00f8en og hoppet deri, sikkert ved et uheld. Fru pastor Stevns blev tilkaldt af de andre b\u00f8rn og sprang ud i s\u00f8en og fik mig op af mudderet og Hanne, datteren, fik mig genoplivet efter at jeg have v\u00e6ret bevidstl\u00f8s.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\u00a0 Der skrives :, \u201dHan kom hurtig til h\u00e6gterne igen\u201d. (l\u00e6s avisartikel)<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Mit hjem: <\/strong><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Mit f\u00f8dehjem Vrensted Byskole med skolestuer i begge ender og to lejligheder i midten. Vi boede til h\u00f8jre. Foto 2017<\/figcaption><\/figure>\n
Vrensted Byskole best<\/strong><\/span><\/span><\/span>od af 2 klassev\u00e6relser, 1 mod \u00f8st og 1 mod vest. I midten var der 2 l\u00e6rerboliger. Mod vest den st\u00f8rste bolig \u2013 f\u00f8rstel\u00e6rerens bolig \u2013 alts\u00e5 mine for\u00e6ldres bolig. Som nabo mod \u00f8st var der en lidt mindre bolig til 2. l\u00e6reren, frk. Mogensen som i starten var alene, men senere blev gift med chauff\u00f8r Richard Vestergaard, der var chauff\u00f8r hos sin bror vognmand Mathias Vestergaard lidt l\u00e6ngere nede af vejen mod stationen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Der var et stort loft over boligerne som var adskilt mellen de 2 boliger med en tremmev\u00e6g af tr\u00e6. P\u00e5 loftet var der t\u00f8rreplads til vasket\u00f8j og der var ogs\u00e5 en stor rulle fyldt op med kampesten. Har dog aldrig set den i brug til at rulle t\u00f8j med. Kun vi kn\u00e6gte fors\u00f8gte at rulle med den, den var tung som bare pokker. Henne over klassev\u00e6relserne var loftet forh\u00f8jet ca. 50 cm og vi havde 2 v\u00e6relse mod vest ind mod kirkeg\u00e5rden. Det ene brugte far som hobbyv\u00e6rksted og det andet var g\u00e6stev\u00e6relse. Loftet over vores bolig brugte jeg til at k\u00f8re racerl\u00f8b hen omkring rullen med understellet til en barnevogn og ofte med en kammerat siddende deri. Senere da Bente n\u00e5ede konfirmationsalderen fik vi indrettet et nyt v\u00e6relse p\u00e5 loftet til hende. Indtil da havde vi sovet p\u00e5 samme v\u00e6relse. Vi kom op p\u00e5 loftet af en stejl loftstrappe fra baggangen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Foran skolen mod nord, over mod bageren, var der en stor skoleg\u00e5rd, som senere blev indhegnet med et flot s\u00f8lvmalet st\u00e5ltr\u00e5dshegn med l\u00e5ge i. Desuden var der en stor dobbeltl\u00e5ge i jern i den \u00f8stre ende lige over for manufakturhandler Agnes Bak, s\u00e5ledes at br\u00e6ndsels bilen kunne komme ind i skoleg\u00e5rden for at l\u00e6sse ildebr\u00e6ndsel af \u2013 t\u00f8rv fra Moseby \u2013 nede ved t\u00f8rverummet. Bag ved denne bygning mod \u00f8st var vores affaldsm\u00f8dding til k\u00f8kkenrester og aske fra vore kakkelovne.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg husker engang hvor jeg var kravlet op p\u00e5 m\u00f8ddings muren ud mod skoleg\u00e5rden. Jeg ville hoppe ned. Havde begge h\u00e6nder i bukselommerne. Idet jeg s\u00e5 hopper ned st\u00f8der jeg h\u00e5rdt mod jorden og kan ikke f\u00e5 min venstre arm op af bukselommen. Det g\u00f8r pokkers ondt og armen ville p\u00e5 ingen m\u00e5de op. Jeg l\u00f8ber\/g\u00e5r ind til mor og far og p\u00e5 grund af de store smerter ringer de til doktor S\u00f8rensen som straks kommer op til os (han bor t\u00e6t p\u00e5 skolen ved kirkedammen). Det viser sig at skulderen er g\u00e5et af led. Han tar ved mig og jeg er skr\u00e6kslagen over de forventede smerter det vil medf\u00f8re hvis han r\u00f8rer ved mig. Men pludselig tar har fat i armen og giver armen et vred og skulderleddet falder p\u00e5 plads. Men en rigtig grim oplevelse for en lille forskr\u00e6kket dreng. (d\u00f8jer stadig med at venstre skulderled g\u00e5r af led men klarer det nu selv)<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
P\u00e5 gavlen af dette br\u00e6ndselshus mod nord var der endvidere i en \u00e5rr\u00e6kke ribber til brug i gymnastiktimen. Vi havde jo ingen gymnastiksal den gang. Mod vest i trekanten hvor skoleg\u00e5rden afsluttedes ud mod vejen og kirken var der et k\u00e6mpe elmetr\u00e6 og der stod ogs\u00e5 en skarnkasse til madaffald. Den m\u00e5 vi have t\u00f8mt henne i m\u00f8ddingen der jo l\u00e5 bag ved t\u00f8rvehuset ud mod vejen der gik mellem skolen og g\u00e5rden Lille Knudsgaard mod B\u00e5dstedhede. N\u00e5r m\u00f8ddingen var fyldt kom vognmanden og t\u00f8mte den og k\u00f8rte det hele ud i f\u00e6lledet p\u00e5 B\u00e5dstedhedevej syd for Gerhard og Maries hus og syd for Pr\u00e6steg\u00e5rden. (I dag er arealet bevokset med en hel lille skov)<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
I mine skole\u00e5r i Vrensted, havde vi i begge skolestuer store runde kakkelovne 2 til 2,5 m h\u00f8je som begge l\u00e6rere skulle fyre op i om vinteren. Desuden var der en stor t\u00f8rvekasse til br\u00e6ndsel, s\u00e5 der var nem adgang til at l\u00e6gge i ovnen n\u00e5r der var behov for det. Jeg husker far stod op kl. godt 6 for at t\u00e6nde op s\u00e5 der var varmt til skoleb\u00f8rnene kom kl. 7,30.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
I vores gamle k\u00f8kken havde vi br\u00e6ndekomfur og i den p\u00e6ne stue, kaldet dagligstuen, var der en fin kamin og i spisestuen havde vi kakkelovn liges\u00e5 p\u00e5 kontoret hvor ogs\u00e5 radioen stod. I sovev\u00e6relset og Bentes og mit f\u00e6llesv\u00e6relse var der ingen varme. Karsten m\u00e5 have sovet i sovev\u00e6relset indtil Bente fik v\u00e6relse p\u00e5 loftet. Om vinteren varmede vi sengene op med varmedunk, f\u00f8rst i metaldunke men senere i flade gummidunke. N\u00e5r der var h\u00e5rd frost var der isblomster p\u00e5 ruderne og de var s\u00e5 frosne, at vi kunne tegne med vore fingre p\u00e5 de kolde og tilfrosne ruder. Senere blev der lavet forsatsvinduer til is\u00e6tning om vinteren for at holde kulden ude. Vi fik senere etableret centralvarme med et koks\/kul fyr. Fyret blev stillet op i et rum ned i k\u00e6lderen under bryggerset og man kunne s\u00e5 smide koksene og kullene ned gennem en skakt ude fra, s\u00e5 der var et lager at tage af.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
K\u00f8kkenet blev renoveret og vi fik gaskomfur.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg husker, at vi kun kom i den p\u00e6ne stue, om s\u00f8ndagen, selvf\u00f8lgelig var det ogs\u00e5 for at v\u00e6re fri for at skulle t\u00e6nde op i kaminen hver dag. I hverdagen brugte vi kun k\u00f8kkenet, spisestuen mod syd og fars kontor mod nord ud mod skoleg\u00e5rden. Tit gik jeg ogs\u00e5 i skolestuen for at se hvad der var af sp\u00e6ndende ting der. B\u00f8ger der kunne l\u00e6ses m.v. Der stod nogle skabe med undervisningsmaterialer og b\u00f8ger i. Far og for\u00e6ldre fik ogs\u00e5 indsamlet flintesten og lerkrukke stykker som vi elever s\u00e5 fik fortalt om i skoletimerne n\u00e5r vi havde bl.a. Danmarkshistorie. Vi havde kun radioen p\u00e5 fars kontor til at underholde os med. Det var is\u00e6r radioavisen jeg godt kunne lide at h\u00f8re, men ellers m\u00e5tte vi underholde os selv med l\u00e6sning, leg med kammerater m.m. Ofte l\u00e6ste mor eller far ogs\u00e5 h\u00f8jt for os af sp\u00e6ndende b\u00f8ger.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
B\u00e5de Bente og jeg fik ogs\u00e5 hurtig interesse for at l\u00e6se b\u00f8ger, hvilket har fulgt os senere i livet.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Mor var hjemmeg\u00e5ende, men havde nok at se til med os b\u00f8rn og en stor bolig. Derfor havde vi hushj\u00e6lp, unge piger der hjalp med reng\u00f8ring, madlavning og b\u00f8rnepasning. Vi havde bl.a. Oda Krag og Konrads Edel, Reinholdts Elin og Nina Kj\u00e6r og en del flere jeg ikke alle husker navnene p\u00e5. Men de var altid s\u00f8de og hj\u00e6lpsomme selv om jeg tit har h\u00f8rt, at jeg var noget af en vild krabat. Hver gang jeg nu m\u00f8der Elin (Reinholdts Elin) siger hun altid \u2013 kan du huske n\u00e5r jeg var efter dig med viskestykket.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Engang til min f\u00f8dselsdag havde min farfar fra Frederikshavn fremstillet en flot r\u00f8d lastbil i ret stor st\u00f8rrelse, hvorp\u00e5 min navn \u2013 Jens Otto \u2013 stod p\u00e5malet p\u00e5 begge sider. Den var jeg virkelig glad og stolt over. Jeg var meget optaget af Mathias Vestergaards 2 flotte lastbiler. Det er miniudgaver af lastbiler som findes i dag. Jeg fik tit lov at k\u00f8re med b\u00e5de Mathias, der havde en fragtrute til Aalborg og Richard der mere k\u00f8rte grise til slagteriet i Br\u00f8nderslev, foderstoffer hentet i Aalborg samt grus og sten fra Vust ved Klim og sand fra Hune, til kommunevejene der dengang var grusbelagte. Det var sp\u00e6ndende for en dreng i 8-10 \u00e5rs alderen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Mathias Westerg\u00e5eds lastbil og chauff\u00f8r Ejnar Andersen<\/figcaption><\/figure>\n
N\u00e5r vi havde hentet grus k\u00f8rte vi ud til den vej som skulle laves og s\u00e5 kom 1 elle 2 vejm\u00e6nd som lagde gruset ud p\u00e5 vejen. Vi k\u00f8rte lastbilen frem og skubbede s\u00e5 gruset ud der hvor vejmanden skulle bruge det til udl\u00e6gning.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Lige over for skolen boede bageren.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Bager Bedholm, med bageri, m\u00f8desal, konditori og br\u00f8dforretning lige overfor Byskolen.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Foto ca. 1950 Inger Marie og Christian Bedholm og personale foran forretning og conditori med Peter, Lassen, Edith Toft, Fie Riis og Johanne Staugaard<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Foto ca. 1950 Peter med br\u00f8dvognen p\u00e5 vej hjem fra en br\u00f8dtur.<\/figcaption><\/figure>\n
Der boede den gamle bager Bedholm med sin kone samt sine 2 s\u00f8nner Peter og Lassen samt datteren S\u00f8ster. S\u00f8ster stod i forretningen medens Peter og Lassen bagte br\u00f8d og kager i bageriet. Peter k\u00f8rte endvidere ud p\u00e5 landet p\u00e5 br\u00f8dtur. En dag p\u00e5 B\u00e5dstedhede. En dag p\u00e5 Kongsengene og 1 dag nord og \u00f8st p\u00e5. Br\u00f8dkassen var opbygget p\u00e5 en vogn p\u00e5 gummihjul med et par l\u00e5ger i. Foran h\u00f8jt til vejrs sad Peter p\u00e5 kuskeb\u00e6nken sammen med sin hund, for at kunne styre de 2 flotte sorte heste der var forsp\u00e6ndt vognen. S\u00e5 kunne kunderne k\u00f8be nybagt br\u00f8d og kager. Jeg kom meget i bageriet. Der blev bagt dejlig wienerbr\u00f8d hvorp\u00e5 der blev lagt sukker eller glasur. De sorte ender blev sk\u00e5ret af og det vare bare en god l\u00e6kkerbisken for en slikken kn\u00e6gt og de andre drenge der tit kom i bageriet.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
I bageriet var der ogs\u00e5 et stort dejtrug hvor dejen til rugbr\u00f8d blev \u00e6ltet. Kan endnu huske smagen af denne dej, som jeg tit tog lidt af. Der var et kulfyr bag ved ovnen i et separat rum uden d\u00f8r til, som varmede ovnen op. Ude bag ved bageriet som var en separat bygning bag ved hovedhuset, havde bageren en hestestald hvor der ogs\u00e5 var plads til svin, ved siden af var m\u00f8ddingen. I forbindelse med beboelseshuset der l\u00e5 ud til vejen, var der mod nord lavet en bygning indeholdende m\u00f8delokale, hvor det tit blev drukket kaffe efter begravelser og i forl\u00e6ngelse deraf var der en vognport m.m.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Conditoriet var ved de to vinduer til h\u00f8jre, tv bageriet bagved. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0I privaten drev bageren ogs\u00e5 et mindre konditori, hvor is\u00e6r handelsrejsende kom ind og fik kaffe og kage. Dette lokale blev ogs\u00e5 en dag hver uge benyttet af en skr\u00e6dder fra Ingstrup. Her kunne man f\u00e5 syet eller omforandret gammelt t\u00f8j. Jeg fik min bedstefars sorte frakke omsyet til en fin halvlang frakke til mig selv. En frakke jeg var meget stolt over at f\u00e5.<\/span><\/figcaption><\/figure>\n
Jeg husker engang jeg havde v\u00e6ret i min stores\u00f8sters spareb\u00f8sse. Havde f\u00e5et fisket en 5 krone seddel op. Den klippede jeg over og s\u00e5 ville jer ellers handle slik hos den gamle bagerfrue. Hun gik desv\u00e6rre ikke med p\u00e5 min ide, men sk\u00e6ldte mig ud. Jeg turde jo ikke g\u00e5 hjem med sedlen men smed den herefter i kloakken lige uden for skoleg\u00e5rden. Jeg husker ikke om det blev opdaget. Jeg tror det nok.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Skr\u00e5t over for skolen til h\u00f8jre for bageren boede Agnes Bak sammen med datteren Karen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Agnes Baks trikotageforretning og bolig skr\u00e5t over for skolen. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Agnes Bak der var datter af handelsmand Hans Thomsen, Vrensted og s\u00f8ster til handelsmand Simon Thomsen, mistede sin mand ganske kort efter sit giftem\u00e5l og flyttede tilbage til Vrensted. Hun k\u00f8bte huset, hvori der ogs\u00e5 var en lille forretning, hvorfra hun drev en lille trikotageforretning, med stoffer, nips, sytr\u00e5d m.m. af Johanne Riis, enke efter k\u00f8bmand Riis ved kirkedammen. Der kom Bente og jeg ret ofte. Bente og Karen var j\u00e6vnaldrende og er stadig veninder.<\/span><\/figcaption><\/figure>\n
\u00d8st for skolen ligger Lille Knudsgaard,<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Ll. Knudsgaard lige \u00f8st for Byskolen som ses foroven i venstre hj\u00f8rne<\/figcaption><\/figure>\n
en g\u00e5rd der blevet drevet af Henry Nielsen. Der kom jeg meget og hjalp bl.a. ogs\u00e5 i h\u00f8sten og n\u00e5r der skulle tages roer op. Han havde jord nord for forsamlingshuset der ligger ude i mejeribyen i den nordlige ende af Vrensted, og ogs\u00e5 ude i k\u00e6ret \u2013 tjaren \u2013 p\u00e5 vej mod Ingstrup. I starten k\u00f8rte Henry med fjeldvogn men senere fik han gummivogn.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Engang vi skulle ud i k\u00e6ret \u201dtjaren\u201d i 1951, vi var flere b\u00f8rn med. Henry stod med t\u00f8mmerne og da vi havde drejet mod Ingstrup til, ved kirkedammen, hyppede han p\u00e5 hestene, der skulle i trav. Desv\u00e6rre stod jeg op, den uvoren kn\u00e6gt jeg var, trods besked fra Henry om at s\u00e6tte os ned. Jeg faldt p\u00e5 hovedet ned p\u00e5 grusvejen. De andre b\u00f8rn fik gjort Henry opm\u00e6rksom p\u00e5 at jeg var faldet af og han fik hold p\u00e5 hestene og standsede. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg blev bragt ind til doktor S\u00f8rensen, der boede og havde konsultation p\u00e5 Ingstrpvej, heldigvis var det sket lige ude foran hans hus, s\u00e5 han fik set p\u00e5 mig og der blev sendt bud efter mor og far, for jeg havde f\u00e5et hjernerystelse og skulle p\u00e5 sygehuset i Br\u00f8nderslev. Det var dengang vi ikke havde bil. Det fik vi f\u00f8rst i 1954. I Vrensted var der dengang 2 taxa vognm\u00e6nd (lillebiler) Jens Madsen og Harald Nielsen (Poul S\u00f8ndergaard Nielsen far) Jeg mindes, at det var en stor flot lav sort bil, m\u00e5ske en Citroen. Jeg blev sammen med mor og far k\u00f8rt til Br\u00f8nderslev sygehus hvor jeg var indlagt i 10 dage. Hver dag fik jeg bes\u00f8g af min bedstemor som boede i Br\u00f8nderslev. (Se avisartikel)<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Inde i Henrys lade kunne vi b\u00f8rn lege i halmen og vi lavede fjeldgynger og fik nogle drabelige ture. Det var sidefj\u00e6len til en vogn som blev lagt p\u00e5 reb der var surret fast til loftssbj\u00e6lker. Vi t\u00e6rskede ogs\u00e5 med plejl. Det var nu nok kun for sjov, for Henry havde et lille t\u00e6rskev\u00e6rk. Jeg hjalp med at k\u00f8re m\u00f8g ud p\u00e5 m\u00f8ddingen fra kreaturerne og raspede roer i roerasperen. Pr\u00f8vede at s\u00e6tte malkemaskinerne p\u00e5 k\u00f8erne, det var ikke s\u00e5 let for en lille dreng der ikke dagligt var en del af en landbofamilie.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Fra Henrys g\u00e5rd mindes jeg ogs\u00e5 fra en nyt\u00e5rsaften at de store drenge (knejter) eller karle fra de omkringliggende g\u00e5rde havde givet grisene en gang r\u00f8d maling p\u00e5 ryggen. Jeg kunne forestille mig at det enten var Harald M\u00f8rks \u00e6ldste drenge, M\u00e5ske Rosa\/Valdemars drenge eller Jens Andersens store drenge. Jeg husker dem som noget helt specielt for s\u00e5dan en bette knejt som mig var let at imponere. Vores egen havel\u00e5ge var blevet smidt i kirkedammen og diverse trilleb\u00f8re var blevet byttet rundt fra de n\u00e6rliggende g\u00e5rde.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Skr\u00e5t over for Byskolen og lige over for kirken mod nord ligger \u201d Ane Maries Hus \u201d<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

opf\u00f8rt af sagf\u00f8rer Anders Olesen, N\u00f8rresundby der opr. stammer fra Vrensted. Han ligger begravet p\u00e5 Vrensted Kirkeg\u00e5rd. Det var opr. en stiftelse for ugifte kvinder eller enker fra Vrensted sogn. Huset var opkaldt efter sagf\u00f8rer Olesens mor. Her boede bl.a. k\u00f8bmand Riis,s enke, Johanne Riis som var mormor til min legekammerat Svend Riis. Desuden husker jeg at der boede en flot gammel dame ved navn Amalie Hjortn\u00e6s, vi kaldte hende frk. Hjortn\u00e6s, som j\u00e6vnligt kom til os i skolen. S\u00e5 vidt jeg husker havde hun v\u00e6ret gymnastikl\u00e6rerinde og havde v\u00e6ret med til De olympiske Lege i 1912 i Stockholm, p\u00e5 det danske hold til gymnastik. Desuden boede der ogs\u00e5 en Gitte Vittrup som ofte var barnepige hos os om aftenen hvis mor og far skulle i byen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Som legekammerat var der som lille, k\u00f8bmand Christoffersens Niels Christian -vi var j\u00e6vnaldrende- og hans lilles\u00f8ster Ellen. De boede t\u00e6t ved skolen, der hvor den nuv\u00e6rende k\u00f8bmand bor.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"
foto ca. 1960 forretningen l\u00e5 f\u00e5 hundrede meter fra skolen<\/figcaption><\/figure>\n
Der kom jeg ogs\u00e5 meget. Det var sp\u00e6ndende at komme i forretningen og ofte sneg vi os til at snuppe pinocchiokugler fra et stort bolcheglas. De kostede 1 \u00f8re pr. stk. og de smagte godt og var i alle mulige farver. En gang imellem var vi med p\u00e5 landtur i Christoffersens lukkede varevogn. Det var sp\u00e6ndende at komme med ud efter \u00e6g p\u00e5 de forskellige g\u00e5rde og i \u00f8vrigt aflevere de bestilte varer.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
En af Kristoffersens kommiser Leo Helledie S\u00f8rensen s\u00f8n af fris\u00f8r Simoni har fortalt f\u00f8lgende lille historie.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Han var blevet sendt ned p\u00e5 Stationen med en pose \u00e6bler til den skrappe stationsforstander fru Kristensen. Da hun modtog posen med \u00e6bler kiggede hun p\u00e5 dem og s\u00e5 at der var gnavet i dem alle. Hun blev vred og sendte den unge kommis hjem for at f\u00e5 dem byttet. Det viste sig, at n\u00e5r Kristoffersens b\u00f8rn gik forbi \u00e6blekassen tog de et bid af et \u00e6ble og lagde det derefter tilbage i \u00e6blekassen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg vil tro der vankede sm\u00e6k til ungerne da Kristoffersen opklarede mysteriet.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
I tidens l\u00f8b var der mange forskellige unge kommiser der hjalp i butikken og i huset havde fru Christoffersen ogs\u00e5 ung hushj\u00e6lp hvilket var meget normalt dengang. K\u00f8bmanden solgte foruden dagligvarer ogs\u00e5 foderstoffer og kul og koks til folk i byen som s\u00e5 kunne afhentes. Jeg husker vi fyldte en beholder som s\u00e5 kunne vippes ligesom en blandemaskine hvorfra indholdet s\u00e5 blev tippet ned i eks. en vogn eller l\u00e6rredss\u00e6k. Inden skolestart flyttede Christoffersens til en st\u00f8rre butik i Aalborg. Butikken var blevet solgt til unge mennesker, Karen og Henning Simonsen der drev butikken i rigtig mange \u00e5r og udvidede flere gange.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

<\/h6>\n
\"\"<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Som sagt ligger kirken lige ved siden af skolen. Far var kirkesanger (degn) og kirkebogf\u00f8rer. Fredag eller l\u00f8rdag ringerede pr\u00e6sten altid til far for at fort\u00e6lle hvilke sange der skulle synges den kommende s\u00f8ndag. Far havde s\u00e5 mulighed for at \u00f8ve sig p\u00e5 dem. Jeg husker at han ofte \u00f8vede om l\u00f8rdagen s\u00e5ledes at han var klar til at synge dem i Kirken, oftest s\u00f8ndag formiddag. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Det flotte Vrensted Kirke. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Jeg var tit med i kirke om s\u00f8ndagen, hvilket jeg husker jeg fik 25 \u00f8re for pr. gang. Jeg hjalp med at s\u00e6tte salmenumre op p\u00e5 tavlerne inden gudstjenesten. Og slukke de levende lys efter gudstjenesten. Pr\u00e6sten var Otto Mikkelsen som var blevet ansat i 1953 og efterfulgte provst Aage Stevns der var d\u00f8d i efter\u00e5ret 1952.<\/span><\/figcaption><\/figure>\n
Tit var jeg med den gamle graver og ringer \u2013 skomager Gade \u2013 oppe i kirket\u00e5rnet for at ringe solen ned. Det var flot at se ud gennem klanghullerne til de 4 verdenshj\u00f8rner og sjovt at f\u00e5 lov til at ringe med klokkerne med de lange reb. Der skulle et vist tav til. Tr\u00e6k og slip. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Majest\u00e6tisk ligger kirken som et flot vartegn for Vrensted<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
De to klokker i kirket\u00e5rnet<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Opgang til kirket\u00e5rnet<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Den smalle og stejle trappe tilkorket\u00e5rnet<\/figcaption><\/figure>\n
Jeg har tit hjulpet med at grave grave hvor vi fandt skeletrester og ligeledes med til at tild\u00e6kke kisten efter begravelsen og l\u00e6gge kranse og blomster p\u00e5.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Is\u00e6r i m\u00f8rkningen kunne det v\u00e6re lidt uhyggeligt at f\u00e6rdes p\u00e5 og n\u00e6r ved kirkeg\u00e5rden.\u00a0<\/span><\/span><\/span>N\u00e5r jeg skulle hjem fra stationen efter at have hentet avisen Vendsyssel Tidende ved 5 toget (kl.17), (der var bane mellem Hj\u00f8rring, L\u00f8kken, Pandrup og Aabybro med sm\u00e5 stationer i sm\u00e5byerne herunder Vrensted) eller at have v\u00e6ret med Mathias eller Richard og kommet sent hjem, var jeg ikke s\u00e6rlig stolt af at skulle g\u00e5 forbi kirkeg\u00e5rden og hjem til skolen i m\u00f8rkningen. Der var forskellige uhyggelige lyde sikkert fra vinden og tr\u00e6erne. N\u00e5r jeg var lige ved at v\u00e6re hjemme, satte jeg i l\u00f8b for at det kunne g\u00e5 hurtigere. Jeg oplevede dog aldrig at der var nogen der kom efter mig, men det var vel mere tanken om, at der m\u00e5ske kunne komme nogen. Det var lidt uhyggeligt.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vi havde en lykkelig og sorgl\u00f8s barndom. Der skete altid noget. Der var jo altid b\u00f8rn i skolen fra morgen kl. 7,30 til om eftermiddagen ved 3 til halvfiretiden. De blev undervist p\u00e5 skift af far (Elith Madsen) og fru Vestergaard (Johanne Vestergaard). De store b\u00f8rn om formiddagen og de sm\u00e5 b\u00f8rn om eftermiddagen. Der var kakkelovn i klassev\u00e6relserne og opvarmningen foregik med t\u00f8rv og briketter.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Om eftermiddagen efter skoletid kom Klavs Johanne og Frode, som boede i et lille hus nede ved kirkedammen,<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Johanne (reng\u00f8ringskone p\u00e5 Byskolen)<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Johanne og Frodes hus overfor Kirkedammen<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

for at g\u00f8re skolestuerne rene. Bordene blev stillet p\u00e5 h\u00f8jkant, det var 2 mands pulte og b\u00e6nk i et, med plads til bl\u00e6khus i midten og en hylde under bordpladen til fral\u00e6gning af b\u00f8ger m.m. \u2013 det hjalp jeg tit med \u2013 Johanne dryssede s\u00e5 fint savsmuld tilsat olie ud p\u00e5 gulvet og det blev s\u00e5 fejet hen over gulvet s\u00e5 det skinnende. Deres datter Thea hjalp ogs\u00e5 tit.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
T\u00f8rveskuret var ogs\u00e5 indrettet til fars duer som han gik en del op i. I denne bygning var der ogs\u00e5 lavet drenge og pigetoiletter og i enden var der vaskehus med gruekedel, hvor der kunne fyres op for at varme vand n\u00e5r der skulle vaskes eller koges gr\u00f8nk\u00e5l. Senere fik vi gas gruekedel. I vaskehuset kunne far ogs\u00e5 slynge honning fra sine 4 bistader der stod nede i k\u00f8kkenhaven. Da centralvarmen og oliefyr blev installeret blev t\u00f8rveskuret ombygget til 2 garager, 1 til hver l\u00e6rer. Jeg husker Richard og fru Vestergaard havde en lille Opel og i 1954 k\u00f8bte mor og far en helt ny Ford Anglia vores f\u00f8rste bil. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/h6>\n
Den var bare flot og gr\u00f8n og den havde vi stor forn\u00f8jelse af. I starten var far dog ikke en s\u00e6rlig rutineret chauff\u00f8r. Jeg husker engang p\u00e5 ferie i Harzen hvor Bente og jeg var med. Vi skulle op af et mindre bjerg, men bilen begyndte at hakke og st\u00f8nne og vi m\u00e5tte vende om. Det skyldtes alene, at far glemte at skifte til et lavere gear. Vi var inde p\u00e5 et v\u00e6rksted, men de kunne ikke se at der var noget i vejen med bilen. Lidt sjovt nu bagefter.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Omkring skoleg\u00e5rden var der blevet opstillet et flot st\u00e5ltr\u00e5dshegn malet i s\u00f8lvfarve, med en lille l\u00e5ge lige ud for bageren og en dobbeltl\u00e5ge i den \u00f8stre ende, s\u00e5 biler kunne k\u00f8re ind i skoleg\u00e5rden. Jeg skulle passe fortovet omkring skolen. Det skulle fejes om l\u00f8rdagen. Ved skoleb\u00f8rnenes leg blev der skubbet sten ud p\u00e5 fortovet og det var dem der skulle fejes tilbage. Jeg husker at fortovet f\u00f8ltes uoverkommeligt stort.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vi havde en lille plads ved den \u00f8stre ende af skolebygningen. Den skr\u00e5nede lidt ned mod B\u00e5dstedhede vej. Her kunne vi drenge spille med sm\u00e5 farvestr\u00e5lende lerkugler. Vi lavede et lille hul hvor vi s\u00e5 kastede kuglerne, s\u00e5 s\u00e5 mange som muligt kom i hullet. Jo bedre vi blev til spillet jo flere kugler kunne vi spille med. De blev lagt i h\u00e5ndfladen i en lang r\u00e6kke og helt op ad h\u00e5ndleddet. Vinderen var s\u00e5 den der havde f\u00e5et flest kugler i hullet og han kunne s\u00e5 beholde medspillerens kugler ogs\u00e5. Vi opbevarede kuglerne i en lille l\u00e6rredspose. Det fik vi i perioder megen tid til at g\u00e5 med. Pigerne brugte gavlmuren til at spille bold op ad.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vi havde ogs\u00e5 en leg med at stikke i land. Vi drenge havde jo, som drenge har, hver en dolk. S\u00e5 tegnede vi en firkant p\u00e5 jorden og delte den i felter. S\u00e5 smed vi kniven p\u00e5 modstanderens stykke s\u00e5ledes at bladet stak ned i jorden og skulle s\u00e5 derfra til eget land tr\u00e6kke en streg fra modstanderens kant til eget land indtil hele modstanderens land var erobret.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Billedet er fra ca. 1959 og de andre er mine gode kammerater fra dengang. I baggrunden ses Knudsgaard og til h\u00f8jre Konrad Jensens hus ved Trehj\u00f8rnet. Bagerst f.v. nr. 2 Bamse J\u00f8rgen (forsamlingshuset)nr. 3 Kurt Jensen (Bette Kurt), nr. 4 Niels Juel M\u00f8rk, nr. 5 Carl Robers (skralle skralde Harrys)forrest f.v. nr. 1 Ole Jensen, Norge f\u00e6tter til Martins Jens J\u00f8rgen, nr. 2 \u00c5rle Nielsen (Pluto), nr. 3 Keld Martin(Murer Charles) nr. 4 Ole Nielsen, (Nielsens Ole)nr. 5 Leif Jensen(traktorCharles), nr. 6. Jens Otto Madsen (l\u00e6rer Madsens)<\/figcaption><\/figure>\n
Om sommeren drog vi drenge ud i Pr\u00e6stens Plantage med flitsbue og pil og fik s\u00e5 dagen til at g\u00e5 derude med leg og skjul, legede ogs\u00e5 r\u00f8ver og soldater m.m. Mange gange gik vi langs banen derud og hjemturen foregik ofte ad vejen fra Th\u00f8gerslund ned til g\u00e5rden Holmen og B\u00e5dstedhedevej og hjem forbi f\u00e6lledet hvor vi altid skulle ind og rage i det der l\u00e5 der. Tit var der sat ild til ting og vi gik s\u00e5 og rodede i gl\u00f8derne og lugtede f\u00e6lt n\u00e5r vi kom hjem. I dag er omr\u00e5det blevet til en hel skov.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Rigtig mange sommeraftener samledes en del af byens b\u00f8rn i skoleg\u00e5rden. S\u00e5 spillede vi rundbold og spillede Antonius. Dvs. kaste bolden over tagrykken p\u00e5 t\u00f8rveskuret fra skoleg\u00e5rden ud p\u00e5 B\u00e5dstedhede vej og liges\u00e5 fra modsatte side \u2013 med et hold p\u00e5 begge sider \u2013 Det hed Antonius og gik ud p\u00e5 at bolden skulle gribes n\u00e5r den kom over og s\u00e5 skulle man l\u00f8be over og sige Antonius og kaste bolden p\u00e5 den n\u00e6rmeste som s\u00e5 kom over p\u00e5 ens eget hold. Mange gange fik man ikke grebet bolden fordi den var kastet langt v\u00e6k n\u00e5r man s\u00e5 fik den i h\u00e6nde, s\u00e5 skulle den kastes tilbage. Da vi blev st\u00f8rre og havde flere kr\u00e6fter kastede vi bolden over skolebygningen over i vores have.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg husker engang, at ved rundbold i skoleg\u00e5rden l\u00f8b doktorens Annemarie og jeg hovederne sammen og jeg fik en k\u00e6mpebule i panden. Det varede flere dage og gav en del hovedpine inden den fortog sig.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
P\u00e5 fodbold banen ville jeg gerne v\u00e6re. Vi var en flok drenge p\u00e5 8-10 \u00e5rs alderen der spillede meget om sommeren. Der var Finn Andersen\u00e5Kesse, jeg selv, Orle, Niels Jul M\u00f8rk, Erik Thrane m.fl. Vi fik megen tid til at g\u00e5 med at spille p\u00e5 et m\u00e5l opdelt i 2 hold, 1 der angreb og 1 der forsvarede m\u00e5let. Spillet kaldte vi \u201dTj\u00f8 maj\u201d p\u00e5 rigsdansk hed det k\u00f8bmand.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg s\u00e5 meget op til de gode fodboldspillere, der var nogle \u00e5r \u00e6ldre end jeg selv. Karleholdet eller k\u00e5lholdet som vi sagde, havde Jens Andersens drenge med p\u00e5 holdet. Is\u00e6r Kaj og Verner og Poul, s\u00e5 var der Rosas drenge. Det var Poul og Johannes , Bernhard var is\u00e6r dygtig og var flyttet til Br\u00f8nderslev og var p\u00e5 3. divisionsholdet der. \u00a0 \u00a0\u00a0<\/span><\/span><\/span>S\u00e5 var der den store bas-Svend, m\u00e5lmand B\u00f8rge Svenningsen, Poul S\u00f8ndergaard, Kaj Svenningsen, Erik Koldk\u00e6r og karle fra de forskellige ejendomme og brugsens og k\u00f8bmandens kommiser. Vrensted kom desv\u00e6rre aldrig h\u00f8jere end serie 4. Men gode var vi, men Thise og L\u00f8kken var bedre. Vi stod lige med Stenum, Vittrup, G\u00f8lstrup og B\u00f8rglum og Ingstrup gennem mange \u00e5r. Jeg kom til at spille med mange af de n\u00e6vnte samt selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 mine j\u00e6vnaldrende.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a><\/p>\n

Som stor dreng havde vi ingen klubhus og omkl\u00e6dningsfaciliteter. N\u00e5r seniorholdet, \u201dkarleholdet\u201d spillede, kl\u00e6dte de om inde hos Peter Ledet i laden \u2013 naboejendom til sportspladsen mod vest. I dag hedder den vel stadion. Den p\u00e6ne hvide ejendom ligger stadig ved siden af sportspladsen p\u00e5 Stationsvej. Der var en stor flagstang hvor flaget blev hejst n\u00e5r der var idr\u00e6tsuge. Dvs. at alle nabobyer var inviteret til turnering med finale om s\u00f8ndagen med fodbold og h\u00e5ndbold. I fodbold var der karle holdet, junior og drengeholdene og i h\u00e5ndbold var det b\u00e5de pige, dame og herrer.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Senere da den nye skole blev bygget fik idr\u00e6tsforeningen omkl\u00e6dningslokaler der, f\u00f8rst i cykelskuret, senere i k\u00e6lderen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Sommerfest<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Ligeledes om sommeren blev der ogs\u00e5 holdt sommerfest i anl\u00e6gget nede ved stationen. Anl\u00e6gget er nu nedlagt og fjernet, k\u00f8bt af mekaniker Svend Andersen. Det var ejet af borgerforeningen. Anl\u00e6gget var omkranset af en stor h\u00e6k med indgang b\u00e5de fra nordsiden og sydsiden. Der var bygget et fint langt lavt tr\u00e6hus malet r\u00f8dt og med paptag. Her opbevarede man b\u00e6nke, borde og dansegulv. N\u00e5r der var sommerfest var huset ryddet. Der blev lagt dansegulv ud, stillet en gummivogn op til orkesteret og overd\u00e6kket med presenninger (sikkert fra vognmand Mathis Vestergaards lastbiler) og sat snesk\u00e6rme rundt om dansegulvet. L\u00f8rdag og s\u00f8ndag var der s\u00e5 stor fest. I huset kunne skodderne fjernes, s\u00e5ledes der blev flere \u00e5bninger ind i huset. Man kunne bl.a. skyde efter skiver med luftb\u00f8sser, der var tombola med flotte gevinster. Der var ogs\u00e5 et stort spil der blev stillet op p\u00e5 bukke ude p\u00e5 gr\u00e6sset med et l\u00e6rredstag over. Her kunne man spille p\u00e5 de forskellige spillekort hvor man lagde 10 \u00f8rer og n\u00e5r der blev trykket p\u00e5 en stor knap k\u00f8rte skiven rundt og der hvor pilen stillede sig vandt man s\u00e5 sit indskud \u2013 m\u00e5ske x 10 ?. Det var sjovt og sp\u00e6ndende, men det var ikke nemt at ha penge nok til det, idet man sj\u00e6ldent var heldig.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Ved sommerfesten var der ogs\u00e5 arrangeret ringridning om s\u00f8ndagen p\u00e5 sportspladsen. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her ringridning med Hanne Helledie med lanse og hest<\/figcaption><\/figure>\n
Jeg husker is\u00e6r, Lis M\u00f8rk, Hanne Helledie, Niels Elmer Helledie, Erik Korsb\u00e6k og s\u00e5 alle karlene ude fra de forskellige g\u00e5rde som kom med deres flotte og pyntede heste. Det var sjovt og sp\u00e6ndende at overv\u00e6re, samt osse prestigefyldt at blive ridderkonge. Disse arrangementer kunne samle b\u00e5de by og land.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Fritidsjob<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Flere \u00e5r havde jeg jobbet med at passe anl\u00e6gget nede ved stationen. Ikke at sl\u00e5 gr\u00e6sset, men at holde gangene rene for ukrudt. For det arbejde tjente jeg en lille skilling. \u00c5h, jeg syntes det var s\u00e5 h\u00e5rdt. Men pengene lokkede. Havde ogs\u00e5 sommerferiejob ude p\u00e5 g\u00e5rden Rykind, hvor jeg bl.a. hjalp med b\u00e6rplukning og var med til h\u00f8st arbejdet hvor jeg sammen med karle og piger og flere andre samlede negene sammen i sm\u00e5 stakke hvor de s\u00e5 skulle st\u00e5 til t\u00f8rring inden de blev k\u00f8rt hjem i laden. Dengang blev der h\u00f8stet med selvbinder.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Det er noget man i dag kun kan se p\u00e5 landbrugsdage p\u00e5 g\u00e5rd museer.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Drenge f\u00f8dselsdage<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Til drengef\u00f8dselsdag \u2013 ca. 1955. –\u00a0 Bagerst f.v. Leif Freund, Niels Juel M\u00f8rk, Lars Ole Vittrup, Kristian Andersen, J\u00f8rgeen Schierup?, Robert Christoffersen, Per Ejersted ? forrest f.v. Erik Justesen, Jens Otto Madsen, Finn Andersen, \u00c5rle Nielsen, Svend Riis Eriksen, Else Riis Eriksen, Jens J\u00f8rgen Laursen.<\/figcaption><\/figure>\n
Vi drenge kom jo til hinandens f\u00f8dselsdage. Vi fik p\u00e6nt t\u00f8j p\u00e5 og en gave med. N\u00e5r vi kom hjem fra en s\u00e5dan f\u00f8dselsdag kunne vore m\u00f8dre godt g\u00e5 i gang med at vaske vores beskidte t\u00f8j, for vi drenge kunne finde p\u00e5 mange sp\u00e6ndende ting b\u00e5de inde og ude. Dengang var det meget normalt at give penge s\u00e5 vedkommende selv kunne k\u00f8be det han havde lyst til. Som regel var gaven 1 kr. Senere steg det til 2 kr. Og til slut var det vist en 5 kr. Jeg husker, at vi mange gange var til f\u00f8dselsdag med drenge fra landet. Vilhelms Henning da de boede helt ude ved R\u00f8rb\u00e6k mellem Vrensted og Thise, Ulrik J\u00f8rgensens Egon p\u00e5 B\u00e5dstedhede, Johanne og store Alfreds Kesse som boede nede ved anl\u00e6gget, Jens Tilsig, Tilsiggaard i den nordre ende af byen, Karl Ole Justesen, Niels Juel M\u00f8rk, Svend Riis, Henrys \u00c5ge, k\u00e6mnerens Jens J\u00f8rgen, Olufs Henrik, postens Poul Erik, doktorens J\u00f8rgen, Per Ejersted hos mig selv i skolen og sikkert mange flere.<\/span><\/h6>\n
Der blev altid serveret kagemand fra Bager Bedholm, dekoreret med glasur og knapper, den var helt speciel god, har aldrig senere smagt den bedre.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Overfor Kirkedammen var der k\u00f8bmandsforretning. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"
Den S\u00f8nder k\u00f8bmand ved Kirkedammen foto ca. 1946. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Den havde tidligere v\u00e6ret ejet af k\u00f8bmand Riis. Datteren Fie Riis Eriksen som blev gift med Erik Eriksen boede i en periode i huset lige syd for k\u00f8bmandsforretning hvor der engang havde v\u00e6ret en slagterforretning. Her kom jeg en del for der var j\u00e6vnaldrende kammerater, Svend Riis og Else Riis. De 2 s\u00f8skende fik en handicappet lillebror Kristian Riis. Han var i flere perioder i England hos specialister for at blive opereret, men det hjalp ham desv\u00e6rre ikke. <\/span>Han var fantastisk til at spille klaver \u2013 selvl\u00e6rt efter geh\u00f8r \u2013 og havde et godt hum\u00f8r. Hans mor Fie Riis var dygtig til at skrive sange. Desuden skrev hun en meget omtalt bog om en Vrensted kone ved navn Helene som kom fra Asserballe p\u00e5 Als og handler om en lille piges barndom og opv\u00e6kst p\u00e5 en fattigg\u00e5rd i S\u00f8nderjylland. Den gav megen omtale i medierne og Fie gav interviews til flere dameblade. I Vrensted boede Helene sammen med sin mand skralle Harry (Harry Kristoffersen) sammen med en stor b\u00f8rneflok p\u00e5 syv b\u00f8rn lige vest for pr\u00e6steg\u00e5rden i et meget d\u00e5rligt hus. Overskuddet ved salg af Fies bog blev brugt til at bygge en nyt hus til Helenes familie ved siden af det gamle. En meget flot gestus fra Fie og Erik der vist nok havde \u00f8konomiske problemer nok med at finansiere Kristians sygdom \u2013 medicin og udenlandske sygehusophold. Bogen om Helene fik vidtr\u00e6kkende konsekvenser p\u00e5 det sociale omr\u00e5de i Danmark. Desuden fik Kristians sygdom og sygehusophold i England store \u00f8konomiske konsekvenser for Fie og Erik, det kostede dem nemlig ogs\u00e5 huset ved kirkedammen og de var n\u00f8dsaget til at finde en anden bolig.<\/span><\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n
\"\"<\/h6>\n
Bydelen \u201dNyhavn\u201d i Vrensted<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Midt i Vrensted by deler vejnettet sig ved Trehj\u00f8rnet. Kommer man fra L\u00f8kken kan man forts\u00e6tter mod \u00f8st mod Stenum og Br\u00f8nderslev eller dreje til h\u00f8jre mod sydvest for at komme til Thise og Ingstrup. I udkanten af byen mod syd lige f\u00f8r pr\u00e6steg\u00e5rden g\u00e5r der en vej skr\u00e5t mod \u00f8st som 1 km fremme rammer Br\u00f8nderslev vejen. I det trekantomr\u00e5de af Vrensted, ligger bydelen som vi altid har kaldt \u201dNyhavn\u201d. Best\u00e5r af g\u00e5rde og huse.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Hvorfra navnet stammer ved jeg ikke. Rygtet g\u00e5r p\u00e5, at det m\u00e5ske var fordi folk samledes hos Traktor Charles n\u00e5r han spillede op p\u00e5 sin harmonika p\u00e5 g\u00e5rdspladsen p\u00e5 lune sommeraftener og folk i nabolaget kom og hyggede sig, med en h\u00e5ndbajer m.m. ligesom man g\u00f8r i Nyhavn i K\u00f8benhavn.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Parti fra Gl.Byvej i Nyhavn<\/figcaption><\/figure>\n
F\u00f8rste ejendom p\u00e5 h\u00f8jre side af vejen er Pr\u00e6steg\u00e5rden og lige ved siden af ligger g\u00e5rden S\u00f8nderg\u00e5rd, som i gamle dage h\u00f8rte til Pr\u00e6steg\u00e5rden. Derefter kom Viggo Krag`s lille g\u00e5rd. Efterf\u00f8lgende kom et statshus og lige efter det havde Traktor Charles og hans kone, en ejendom hvorfra de i en \u00e5rr\u00e6kke drev maskinstation. Her var var ogs\u00e5 j\u00e6vnaldrende b\u00f8rn som jeg havde samv\u00e6r med, is\u00e6r p\u00e5 fodboldbanen. Derefter var der et par sm\u00e5 en l\u00e6ngede ejendomme. Den ene tilh\u00f8rte Oluf Jensen og den n\u00e6ste havde Kro Dagmar og hendes mand. Et stykke l\u00e6ngere ude l\u00e5n et lille hus p\u00e5 en bakke og det tilh\u00f8rte Asger Hansen og hans familie med 4-5 b\u00f8rn. 300-400 m bag ved Asgers hus boede i mange \u00e5r familien Holger Ulrik ogs\u00e5 med 4-5 b\u00f8rn. Vi kaldte denne beliggenhed \u201dOppe p\u00e5 bjerget\u201d idet huset l\u00e5 p\u00e5 en bakke temmelig h\u00f8jt og helt alene.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Hvis vi starter p\u00e5 venstre side ved Pr\u00e6steg\u00e5rden l\u00e5 Harald M\u00f8rks ejendom, den er nu revet ned. Der kom jeg meget for at lege med Niels Juel der nu er d\u00f8d. Derefter var der et p\u00e6nt hvidt hus her boede Kristian Nielsen og efterf\u00f8lgende lidt tilbagetrukket l\u00e5 Henry Krags lille ejendom. De havde ogs\u00e5 mange b\u00f8rn. De fleste af b\u00f8rnene var j\u00e6vnaldrende med mig og mine s\u00f8skende. S\u00e5 kom t\u00f8mrer Ejnar Miller og derefter Jens Andersens hus. Her husker jeg is\u00e6r den store flok drenge Jens og Elvine fik. Dem fik jeg meget med at g\u00f8re bl.a. p\u00e5 fodboldbanen. Jeg husker de \u00e6ldste drenge, bl.a. Vilhelm, Ejnar, Tage, Verner, Kaj, Knud, Poul, og J\u00f8nne som nogle herlige gutter der var ogs\u00e5 flere piger.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Fra Nyhavn op forbi Jens Andersen g\u00e5r der en lille markvej der stadig eksisterer skr\u00e5t over til Trehj\u00f8rnet \u2013 overfor Jens Andersens lille hus boede Dres (Andreas Sloth) ogs\u00e5 med en p\u00e6n flok b\u00f8rn. Dres var dygtig til at reparere motorcykler og biler. Han arbejdede for traktorCharles i en lang periode. Der er siden bygget et par huse mere mod \u00f8st..<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Der var ogs\u00e5 en lille enklave med nogle sm\u00e5 huse og ejendomme nord for Dres, murer Emil Jensen og Else havde bygget et fint statshus. Der var flere sm\u00e5 huse som alle er der i dag og som helt sikkert er blevet renoverede. Bagerst mod nord\u00f8st l\u00e5n en minkfarm og et par sm\u00e5 huse.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg husker der kom mange b\u00f8rn i skole fra dette omr\u00e5de. Fra Nyhavn\/markvejen \u00a0(nu S\u00f8ren Nielsens vej) til trehj\u00f8rnet, g\u00e5r der en lille sti, <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her stien fra Nyhavn til byen med skolen, bageren og k\u00f8bmanden<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Stien til Nyhavn fra Sct. Th\u00f8gersvej eksisterer stadig og benyttes – her set mod Nyhavn<\/figcaption><\/figure>\n
over Henrys \u201dLille Knudsgaards\u201d mark hen til den gamle byskole, bager og k\u00f8bmand og rammer vejen der g\u00e5r mod Thise og Ingstrup. S\u00e5 havde b\u00f8rnene let ved at komme i skole og der var nem adgang til forretningerne.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
N\u00e5r vi skulle k\u00f8re racerl\u00f8b p\u00e5 cykel dr\u00f8nede vi altid rundt ned af stien og op forbi k\u00f8bmanden og op til Trehj\u00f8rnet og ned ad markvejen til stien igen, det var ikke sj\u00e6ldent vi drenge havde kapl\u00f8b der p\u00e5 denne trekantsrute. P\u00e5 det tidspunkt havde vi kun grusveje i Vrensted.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jens Otto \u2013 en lille l\u00f8mmel .<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg var lidt af en l\u00f8mmel som barn. Ved ikke hvorfor, men jeg skulle ligesom altid lave ballade. Min far ville jo, at hans knejt skulle opf\u00f8re sig ordentligt, hvorfor der ofte vankede \u00f8refigner, hagetr\u00e6k og rykken i \u00f8rerne. Flere gange fik jeg ogs\u00e5 af boldtr\u00e6et. Sikkert fortjent, men alligevel. Det ville ikke g\u00e5 i dag. Kunne finde p\u00e5 at drille de andre skoleb\u00f8rn og n\u00e5r det s\u00e5 kneb for bette Jens Otto, l\u00f8b jeg bar ind til mor i k\u00f8kkenet. Det fandt far ud af, s\u00e5 han sagde til skoleb\u00f8rnene at de skulle bare fange mig og give mig buksevand. Der var nemlig en vask nede udenfor skoleb\u00f8rnenes toiletter, hvorfra man kunne drikke vand og der skulle de bare holde mig over. Senere fandt jeg ud af, at de store b\u00f8rn der gik om formiddagen ofte havde noget slik i lommerne. Overt\u00f8jet h\u00e6ngte man altid p\u00e5 knager ude i skolegangen uden for skolestuen, s\u00e5 der var jo let adgang for en udspekuleret knejt til at unders\u00f8ge lommerne, om der var slik i. Om det blev opdaget ved jeg ikke, men Ejlers Ninna havde tit p\u00e5l\u00e6gschokolade med i skole husker jeg. Hun blev senere pige hos os.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Ferie hos farfar og farmor i Frederikshavn.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Efter at fars far og mor havde solgt deres k\u00f8bmandsforretning i Try v\/ \u00d8ster Vraa k\u00f8bte de et lille hus i Frederikshavn. Her har jeg tilbragt flere ferier. Jeg husker det lille hus med de fine gamle m\u00f8bler og store billeder p\u00e5 v\u00e6ggen. Der var ingen toilet dengang. S\u00e5 man gik udenfor i et langt tr\u00e6hus t\u00e6t p\u00e5 beboelseshuset. Det var indrettet med redskabsrum og s\u00e5 et \u201ddas\u201d. N\u00e5r man kom ind var der en bred b\u00e6nk med et l\u00e5g p\u00e5. Under l\u00e5get stod der s\u00e5 en spand hvor man forrettede sit \u00e6rinde. N\u00e5r man var f\u00e6rdig lagde man l\u00e5get p\u00e5. Det lugtede godt nok slemt. Spanden blev ofte t\u00f8mt, men om det var skraldem\u00e6nd elle hvordan husker jeg ikke. Farmor var en s\u00f8d sirlig dame og var sk\u00f8n at bes\u00f8ge. Hun spillede Mikado med os. (spillede med sm\u00e5 pinde \u2013 4 til 5 gange s\u00e5 lange som tandstikkere)<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Farmor og Farfar<\/figcaption><\/figure>\n
Farfar kunne v\u00e6re sp\u00f8js og vi vidste ikke altid om det var alvor eller sjov. Han havde en lille flot bil r\u00f8d og sort husker jeg. Engang jeg var p\u00e5 ferie og farfar lige var kommet k\u00f8rende hjem skulle jeg jo ud til bilen. Fik h\u00e5nden lagt p\u00e5 karmen af bilen, s\u00e5 da farfar lukkede d\u00f8ren fik jeg fingeren i klemme \u2013 det var slemt og s\u00e5 ikke godt ud. Fingeren er dog stadig i behold. Min farfar var ogs\u00e5 engang p\u00e5 cykel ned i Frederikshavn midtby. Uheldigvis blev han p\u00e5k\u00f8rt og kom p\u00e5 sygehuset. Hans arm var blevet meget slemt beskadiget. Efterf\u00f8lgende n\u00e5r vi var der p\u00e5 bes\u00f8g, viste hans os armen der var blevet noget tynd. S\u00e5 pegede han p\u00e5 den og sagde at han her havde f\u00e5et sat s\u00f8m ind for at holde armen sammen. Det l\u00f8d i mine \u00f8rer som noget meget slemt. I dag er det jo almindeligt at vi f\u00e5r vores dele i kroppen sat sammen med skruer og s\u00f8m m.m.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Bes\u00f8g af bedstemor fra Br\u00f8nderslev. (mors mor)<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Bedstemor og Bedstefar<\/figcaption><\/figure>\n
Efter at mors for\u00e6ldre havde overdraget deres g\u00e5rd til min onkel, flyttede de til Br\u00f8nderslev i et dejligt 2 plans hus. Bedstefar havde en lille minkfarm i udkanten af byen med d\u00f8de ikke s\u00e5 mange \u00e5r efter.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Efter at bedstemor var blevet alene kom hun tit med rutebilen fra Br\u00f8nderslev p\u00e5 bes\u00f8g i Vrensted. Hun var en s\u00f8d og rar lille kone. Hun boede i sit hus i Br\u00f8nderslev. Med tiden blev hun vel lidt forkalket og lige fra hun kom og til hun skulle hjem med rutebilen kl. 19,\u00a0<\/span><\/span><\/span>havde hun bekymringer for sin gaded\u00f8rsn\u00f8gle. Hun havde for vane at ligge den i sin pung i tasken. Der gik kun ganske kort tid imellem at hun skulle kontrolle om hun havde sit lommet\u00f8rkl\u00e6de og sin n\u00f8gle.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Da hun blev noget \u00e6ldre hentede vi hende altid i bil og k\u00f8rte hende hjem igen, men kontrollen med lommet\u00f8rkl\u00e6de og n\u00f8gle fortsatte hun med s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan huske.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Mor og fars s\u00f8skende og forholdet til dem.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her min far\u00a0 nr 2 f.v. og hans s\u00f8skende<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Til venstre min mor og hendes s\u00f8skende til h\u00f8jre<\/figcaption><\/figure>\n
Min mor havde en s\u00f8ster der var husholdningsl\u00e6rer i Aarhus som var ugift. Desuden var der en bror der var landmand. Han overtog g\u00e5rden Vesteraa i Serritslev som var min mors f\u00f8dehjem. Vi var mange gange som b\u00f8rn med i Aarhus. Min s\u00f8ster kom p\u00e5 husholdningsskole hvor vores moster arbejdede og fik et t\u00e6t forhold til hende. Det var en sp\u00e6ndende og en lang k\u00f8retur til Aarhus. Nogen gange k\u00f8rte vi over Hadsund\/Mariager men de fleste gange var det gennem Rold Storskov. Det var en storby vi kom ned til. Havn og skov og strand i Risskov. Husker at vores moster engang inviterede os ud at spise. Det var i det nye stormagasin Salling hvor der var restaurant. Her spillede en hyggepianist for g\u00e6sterne, det havde jeg aldring oplevet f\u00f8r. Jeg husker at han spillede \u201dEn lille pige i flade sko\u201d og havde et dejligt smil til min moster, om det var fordi hun kom der tit, ved jeg ikke.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Far var meget historisk interesseret og fortalte altid om de omr\u00e5der vi k\u00f8rte i. Han kunne fort\u00e6lle om ting der var sket for mange \u00e5r siden. Jeg husker at i Randers fortalte han om adelsmanden Niels Ebbesen og hvad han bedrev, der var opstillet en flot statue, bl.a. dr\u00e6bte han den kullede greve og i et slag fjernede han ogs\u00e5 broen over Guden\u00e5en s\u00e5 krigerne syd fra ikke kunne komme over. Vi var ogs\u00e5 p\u00e5 Hvidsten kro hvor han fortalte om Hvidstengruppen og kroejer Fiil der blev fanget og senere skudt af tyskerne.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vi kom ogs\u00e5 tit til Vesteraa mors f\u00f8dehjem, til mors bror og kone. Her var heste og k\u00f8er og g\u00e5rden l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 \u00e5en N\u00f8rre\u00e5, hvor vi lige skulle g\u00e5 et kort stykke ned over engen mod syd for at komme til. Mor fortalte at de i hendes barndom badede der om sommeren.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
P\u00e5 Bes\u00f8g ved min tante og onkel i Bovlund Skole i S\u00f8nderjylland,\u00a0 Anetavle<\/figcaption><\/figure>\n
Min far havde 3 br\u00f8dre og en s\u00f8ster. De kom ikke sj\u00e6ldent til os i Vrensted med deres familier og b\u00f8rn, ligesom vi ogs\u00e5 ofte bes\u00f8gte dem. N\u00e5r de kom p\u00e5 bes\u00f8g hos os sad de tit p\u00e5 fars kontor og snakkede og diskuterede. Det var sp\u00e6ndende at v\u00e6re tilh\u00f8rer. Min onkel i Frederikshavn var politibetjent \u2013 senere blev han politiinspekt\u00f8r i Herning. Der var ikke noget bedre for mig end n\u00e5r jeg kunne f\u00e5 ham til at fort\u00e6lle om sine oplevelser som politimand. Han m\u00e5tte som politibetjent i en periode under bes\u00e6ttelsen g\u00e5 under jorden. Han var med i mange sp\u00e6ndende og farlige opgaver og jeg -Jens Otto- sad med store \u00f8rer og lyttede og spurgte ind husker jeg. En bror i Aalborg solgte mel for Havnem\u00f8llen i Aalborg. Han k\u00f8rte rundt til bagere i hele Nordjylland, bl.a. solgte han ogs\u00e5 mel til bager Bedholm. Var meget duperet over hans bil. Flot Volvo 444 en af de f\u00f8rste \u2013 den runde model. \u2013 firmavogn. Fars 3. bror var l\u00e6rer ligesom far og det var nok de 2 der havde flest f\u00e6lles interesser. Skolearbejdet l\u00e5 dem meget p\u00e5 sinde og det var ikke sj\u00e6ldent de ringede sammen og udvekslede erfaringer. Han var bl.a. p\u00e5 en lille landsbyskole i Bovlund t\u00e6t p\u00e5 Agerskov i S\u00f8nderjylland. Senere uddannede hans sig til pr\u00e6st og fik embede som sognepr\u00e6st i n\u00e6rheden af Esbjerg indtil han gik p\u00e5 pension. Jeg husker tilbage med stor gl\u00e6de p\u00e5 alle de ferier jeg har holdt ved alle onkler og tanter i min barndom og legen med de mange f\u00e6tre og kusiner.<\/span><\/h6>\n
Min faster i Frederikshavn blev det samlende midtpunkt for os og fars s\u00f8skende for der kom min farfar til at tilbringe sine sidste \u00e5r under k\u00e6rlig pleje af min faster og onkel. Det var der vi kom oftest de sidste \u00e5r af hans liv.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Her et lille erindringsbillede fra min kusine Lene fra Frederikshavn, som hun har skrevet til mig:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vi er jo kommet rigtig meget i Vrensted, og det er i skolestuen at kimen til at blive l\u00e6rer, for mit vedkommende, blev lagt. Det gav jo stor autoritet, n\u00e5r Bente og jeg kunne sidde bag kateteret med pegepinden og undervise dig og Birte;)<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Mange teaterforestillinger er ogs\u00e5 blevet skabt i Vrensted. Nej, cirkus hed det.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
S\u00e6rligt husker jeg en sommer, hvor vi en aften efter m\u00f8rkets frembrud spillede p\u00e5 jeres veranda, og der var sat kinesiske lamper op i haven.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Om eftermiddagen gik du rundt i Vrensted med et stort skilt, hvorp\u00e5 der stod V\u00c5GN OP \u2013 cirkus i skolens have. Min far havde lavet det. Han kunne skilteskrivning, da han var k\u00f8bmands uddannet. Synes det var meget flot!<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Samme dag havde jeg v\u00e6ret hos doktor S\u00f8rensen og havde f\u00e5et en mindre \u2019operation\u2019 i \u00f8jet. Havde p\u00e5 togrejsen til jer f\u00e5et kulst\u00f8v p\u00e5 pupillen, s\u00e5 jeg havde klap for \u00f8jet!<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Ja, det var tider!<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Mine lege kammerater:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vi var mange drenge i Vrensted og n\u00e6sten alle blev omtalt som f\u00f8lger. N\u00e6vnes kan Alfreds Kesse (Kristian Andersen) Arnolds \u00c5rle (\u00c5rle Nielsen) Bette N\u00f8r ( Poul Erik Nielsen) Charles Finn (Finn Andersen) Jens Tilsig (fra Tilsiggaard), S\u00f8ren S\u00f8rensens Mogens, Karl Aage Kodahl, Harald M\u00f8rks Niels Juul, Charles Leif (Leif Jensen) Vilhelms Henning (Henning Andersen) s\u00f8 \u00c5ges Henning (Henning Jensen) gartnerens Erik, Erik Thrane,og jeg selv (l\u00e6rer Madsen Jens Otto) Ole Nielsen fra B\u00e5dstedhede (fars Ole) , Richard Justesens Karl Ole, postens Poul Erik, k\u00e6mnerens Jens J\u00f8rgen, Rosas Keld, Jens Westergaard (Gravballemand, tilnavnet kom efter en udflugt til \u00c5rhus hvor vi s\u00e5 gravballemanden), Erik Koldk\u00e6r, Jens Andersens Poul og mange flere.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Byens Samlingspunkt \u201dTrehj\u00f8rnet\u201d<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Trehj\u00f8rnet i Vrensted, byens samlingspunkt med fris\u00f8r Romedahl og den lysebl\u00e5 iskiosk.\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Samlingspunktet is\u00e6r om aftenen, var jo trehj\u00f8rnet med slagteren p\u00e5 vestsiden og barber Romedahl p\u00e5 \u00f8stsiden af vejen med ishuset. Det var m\u00f8destedet om aftenen om sommeren. Her blev fremvist nye cykler, knallerter, r\u00f8vskubbere\u00a0<\/span>(knallert med motoren p\u00e5 bagageb\u00e6reren), scootere, og s\u00e5gar motorcykler \u2013 Nimbus, BSA og hvad de ellers hed dengang. Det var is\u00e6r de store karle der havde motorcykler. Her blev pralet og fortalt historier om ens bedrifter.<\/span><\/figcaption><\/figure>\n
Fra trehj\u00f8rnet blev der ogs\u00e5 skrevet bilnumre ned. Det var et stort hit p\u00e5 det tidspunkt. Hvem kunne samle flest. Det var numre som bl.a. var begyndende med K, P, U, \u00c5, PN, PS osv., det var sjovt.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/h6>\n
N\u00e5r jeg husker tilbage, synes jeg at sommeren \u2013 den gang \u2013 altid vejr m\u00e6ssigt var meget bedre end i dag, om det passer ved jeg ikke. Men p\u00e5 de gode sommerdage var der en turiststr\u00f8m fra Br\u00f8nderslev til L\u00f8kken. Jeg husker en weekend hvor Brix \u2013 rutebiler der havde ruten L\u00f8kken-Br\u00f8nderslev m\u00e5tte leje rutebiler af Hj\u00f8rring Privatbaner for at have kapacitet nok til at fragte folk fra Br\u00f8nderslev til L\u00f8kken og hjem igen. Jeg mener at der havde v\u00e6ret 10-15 rutebiler efter hinanden.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Stranden i L\u00f8kken<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Bente holder f\u00f8dselsdag i badehuset p\u00e5 stranden i L\u00f8kken (vores hus havde spidstag og alle andre havde tag med runding til hver side – underligt<\/figcaption><\/figure>\n
Mange Vrensted folk havde badehus p\u00e5 stranden i L\u00f8kken. Det havde mor og far ogs\u00e5. I fint vejr cyklede vi b\u00f8rn s\u00e5 p\u00e5 stranden med madpakker og n\u00f8d stranden og vandet. Mange aftener blev madkurven pakket og vi spiste s\u00e5 aftensmad p\u00e5 stranden ved eller i badehuset. Jeg husker at far var i badedragt n\u00e5r han badede, lidt specielt for vi drenge brugte jo badebukser.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Om sommeren var der sv\u00f8mmeundervisning p\u00e5 stranden. Hvor man kunne opn\u00e5 et diplom s\u00e5fremt man kunne sv\u00f8mme et vist antal meter. Da jeg var meget vandskr\u00e6k \u2013 kunne godt lide vandet, men jeg kunne ikke li at f\u00e5 hovedet under vand \u2013 opn\u00e5ede jeg aldrig at f\u00e5 diplom. Senere har jeg dog l\u00e6rt at sv\u00f8mme, men stadig med megen respekt for at f\u00e5 hovedet under vand.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Bes\u00f8g af ferieb\u00f8rn i Vrensted<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
I sommerferien kom der ofte ferieb\u00f8rn til Vrensted, og is\u00e6r skulle k\u00f8benhavnerpiger duperes af vi flotte Vrensted drenge. Vi var mange om buddet og det var altid sp\u00e6ndende om de kom igen n\u00e6ste \u00e5r. Is\u00e6r var der en feriepige fra K\u00f8benhavn p\u00e5 ferie henne ved Rosa som jeg var godt varm p\u00e5. S\u00e5 vidt jeg husker blev det kun til et lille kys og holde i h\u00e5nd. Hun hed Jette. Selvf\u00f8lgelig var hun ogs\u00e5 ombejlet af de andre drenge.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Ungdomsklub m.m.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Om vinteren og efter at vi var blevet konfirmeret, gik vi i ungdomsklub og ungdomsforeningen samt til midnats baller n\u00e5r vi endelig fik lov, i Vrensted og de omkringliggende byers forsamlingshuse. Om sommeren tog vi p\u00e5 L\u00f8kken Strandpavillon til dans og p\u00e5 Klitbakken spiste vi b\u00f8f og spejl\u00e6g og drak \u00f8l til. Der var altid fuldt hus hvor vi kom. Med levende musik af orkestrer fra landsdelen. Vrensted har osse fosteret et par stykker, jeg husker kun navnet p\u00e5 det \u00e6ldste, det hed Arizona Boys og med i det var der 2 Vrensted drenge, Karlo Vestergaard og Ivan Krag nu Canada.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Arizona Boys med Ivan tv. og Carlo til h\u00f8jre<\/figcaption><\/figure>\n
Med i et andet orkester var b\u00e5de Kesse, Keld Martin og Jens Tilsig og fra L\u00f8kken Per Vandkrog.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

\"\"<\/h6>\n
Jeg tror ikke bandet med traktor Charles og Gunnar Gade kom udenbys men de var gode til at spille til juletr\u00e6 i forsamlingshuset for vi b\u00f8rn.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
tv. gunnar Hade, th. Charles Jensen (yraktorCharles)<\/figcaption><\/figure>\n
Senere kom Charles s\u00f8n Leo ogs\u00e5 med i orkesteret p\u00e5 trommer.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Forsamlingshuset<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Der mangle piger, Jens Otto g\u00e5r som nr. 3 f.h. med Erik Justesen<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/h6>\n
Jeg husker at forsamlingshuset blev brugt til mange ting. Bl.a. var der rejsebio p\u00e5 bes\u00f8g engang imellem. Det var sp\u00e6ndende at se flotte film. P\u00e5 det tidspunkt havde vi jo ikke f\u00e5et films apparat i skolen. Der kom ogs\u00e5 engang en hypnotis\u00f8r. Han fik flere af de unge mennesker under behandling og kunne f\u00e5 dem til at g\u00f8re de mest fantastiske ting, som at g\u00e5 rundt i salen og g\u00f8re sjove ting til stor morskab for alle os andre der kikkede p\u00e5. Efterf\u00f8lgende var de der var blevet hypnotiseret helt uvidende om deres g\u00f8rem\u00e5l. Vi gik p\u00e5 danseskole om vinteren, samt til gymnastiktr\u00e6ning og opvisning, inden vi fik den nye skole. Der blev opf\u00f8rt dilettantforestillinger med egnens unge og \u00e6ldre som akt\u00f8rer.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\u00a0<\/span>Skoleskift til L\u00f8kken Realskole<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
L\u00f8kken Realskole<\/figcaption><\/figure>\n
Efter 4. kl. samt 3 mdr. i 5. kl. kom jeg i 1. mellem p\u00e5 L\u00f8kken Realskole pr. 01.08.1957. Jeg kom til at g\u00e5 i klasse med mange af mine j\u00e6vnaldrende kammerater fra Vrensted by og landet. Der var dog ogs\u00e5 en del som fortsatte i Vrensted byskole.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Der var ca. 7 km til L\u00f8kken. Der var ikke l\u00e6ngere end vi kunne cykle og n\u00e6sten i al slags vejr.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vi samledes ved Trehj\u00f8rnet og drog s\u00e5 i samlet trop til L\u00f8kken. Mange gange kunne vi k\u00f8re i l\u00e6 bag hinanden. Dr\u00f8jt var det dog tit, med megen bl\u00e6st og lidt l\u00e6, dog fik vi lidt l\u00e6 ved Bagterps tr\u00e6er, op og ned over jordemoder bakken. Om vinteren havde vi tit sne boldskamp p\u00e5 vej hjem. Det var som regel omkring g\u00e5rden Bagterp. Der var der altid opstillet snesk\u00e6rme, s\u00e5 vi delte os i 2 hold, et hold p\u00e5 hver side af snesk\u00e6rmene. Det var ret sjovt. Det skete ogs\u00e5 engang imellem at en sl\u00e5skamp skulle afg\u00f8res. Det foregik som regel lige uden for L\u00f8kken ved en lille plantage. Jeg husker at de involverede parter sloges med de bare n\u00e6ver og blodet kunne af og til flyde fra n\u00e6se og s\u00e5r. Vi tilskuere stod s\u00e5 i en ring omkring de 2 kamphaner. Det har jeg nu aldrig v\u00e6ret involveret i \u2013 var m\u00e5ske lidt af en kryster. Blev engang lovet bank fordi der var flere der gerne ville v\u00e6re k\u00e6rester med doktorens Kirsten. Jeg husker at Kesse og Jens Tilsig jagtede mig. Kirsten og jeg gik til klaverspil i L\u00f8kken og skulle som sagt cykle sammen ned til undervisning. Og det m\u00e5tte jeg ikke, syntes de 2 gutter. Det var jo helt uforskyldt.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Fodboldplevelser sammen med kammeraterne<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Men i \u00f8vrigt havde vi det rart og godt som unge. Jeg husker at nogle af de f\u00f8rste der fik fjernsyn var Erik Thranes for\u00e6ldre der boede p\u00e5 1. sal i huset ved siden af Oluf Jensen midt i byen. Der har v\u00e6ret fris\u00f8rsalon og gartnerbutik m.m. Her kunne jeg f\u00e5 min lyst styret. Senere fik slagteren fjernsyn og vi drenge fik lov hver l\u00f8rdag eftermiddag, at se engelsk fodbold, det var lige sagen. Slagteren k\u00f8rte ogs\u00e5 skolek\u00f8rsel og Taxa med et folkevognsrugbr\u00f8d. Han k\u00f8rte alle fodbold- og h\u00e5ndboldhold samt n\u00e5r vi skulle se 1. divisionsfodbold i Frederikshavn med Harald Nielsen p\u00e5 holdet, om s\u00f8ndagen. Bilen var pakket i flere lag. Det gav en billigere pris pr. person. Men sikke nogen oplevelser vi fik p\u00e5 den m\u00e5de, os ude fra 7. kartoffelr\u00e6kke. Har flere gange med Erik Thrane \u2013 hans bedstefar drev Lyngby M\u00f8lle restaurant, cyklet til 3. divisionsfodbold i Hj\u00f8rring. Vores l\u00e6rers \u00e6gtef\u00e6lle p\u00e5 Realskolen spillede p\u00e5 Hj\u00f8rrings hold.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Hvordan vi holdt jul i mit hjem.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
I min barndom holdt vi altid jul hjemme i Byskolen. Farfar og farmor kom fra Frederikshavn s\u00e5 l\u00e6nge de kunne. Bedstemor og bedstefar kom fra Br\u00f8nderslev. Mors s\u00f8ster, moster Mie, som mange i Vrensted kom til at kende, var altid med, hun var alene. Desuden kom der ogs\u00e5 en af mors gode bekendte fra Aalborg, kaldet Tante Erna, som ogs\u00e5 var alene. Hun drev et pensionat med over 100 pension\u00e6rer dagligt. Hun var dygtig og skrap i k\u00f8kkenet ogs\u00e5 juleaften. Efter julemiddagen mente hun at alt skulle ryddes op og vaskes af inden vi skulle g\u00e5 rundt om juletr\u00e6et og ha pakker. Det var n\u00e6sten ikke til at holde ud at m\u00e5tte vente p\u00e5.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Men inden julemiddagen skulle vi jo i kirke til julegudstjeneste. Far og jeg havde opsat salmenumre. Ringer og graver, skomager Gade havde t\u00e6ndt levende lys p\u00e5 stoler\u00e6kkerne og p\u00e5 juletr\u00e6et og kirken var altid overfyldt juleaften, idet mange voksne b\u00f8rn kom hjem udenbys fra og der var bestemt osse mange der kun kom en gang om \u00e5ret alene til julegudstjenesten som en tradition.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Herefter hjem til julemiddag med efterf\u00f8lgende dans og sang om juletr\u00e6et og efterf\u00f8lgende uddeling af pakker. Det var altid sp\u00e6ndende om man fik hvad man \u00f8nskede sig. Nogen gange k\u00f8rte vi i en af juledagene til Frederikshavn for at bes\u00f8ges fars s\u00f8ster og svoger der havde hus der.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Juletr\u00e6 i forsamlingshuset:<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
TraktorCharles s\u00f8n Leo var med Charles og Gunnar Gade n\u00e5r de spillede<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Her Gunnar Gade og Charles Jensen (traktorCharles) spiller til juletr\u00e6 i Forsamlingshuset i 1954<\/figcaption><\/figure>\n
B\u00f8rnenes juletr\u00e6 foregik altid 4. juledag i forsamlingshuset. Det kunne have v\u00e6ret borgerforeningen der stod for arrangementet. Jeg kan huske at det i nogle \u00e5r var far der stod for sanglege omkring juletr\u00e6et. Vi b\u00f8rn, Bente og jeg, var ogs\u00e5 med til at lave slikposer til alle de deltagende b\u00f8rn. Man skulle k\u00f8be billetter til juletr\u00e6sfesten. Der var pebern\u00f8dder og et \u00e6ble og en appelsin samt forskellig slags slik i posen \u2013 det var guf. Mens de voksne gik i den lille sal for at drikke kaffe, spillede Traktor Charles op p\u00e5 harmonika og Gunnar Gade spillede p\u00e5 banjo. Jeg husker osse at Charleses Leo spillede p\u00e5 trommer. De spillede bl.a. Bror Bro Brille, S\u00e5 g\u00e5r vi rundt om en eneb\u00e6rbusk, Den toppede h\u00f8ne m.fl. Det var altid en dejlig dag for vi b\u00f8rn og sikkert osse for de voksne som kunne se b\u00f8rnene more sig dejligt medens de fik kaffe i den lille sal.<\/span><\/span><\/span><\/strong><\/h6>\n
Vinterdage.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Sk\u00f8jtel\u00f8b p\u00e5 Kirkedammen<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
N\u00e5r der var streng vinter og det var der ofte i min barndom, fr\u00f8s kirkedammen til med is, der blev kun lige holdt et lille hul fri til svanerne og \u00e6nderne. N\u00e5r isen var holdbar var kirkedammen det store samlingspunkt. Vi fik gummist\u00f8vlerne og nogle varme str\u00f8mper p\u00e5 og valfartede s\u00e5 ned til isen hvor sk\u00f8jterne blev sp\u00e6ndt p\u00e5 st\u00f8vlerne med en sk\u00f8jten\u00f8gle og ofte ogs\u00e5 med l\u00e6derremme og s\u00e5 gik det bare derud af. Vi l\u00f8b om kap p\u00e5 isen og meget mere. Vi kunne osse sk\u00f8jte om aftenen, jeg mindes der var et par gadelygter s\u00e5 vi lige kunne se. N\u00e5r det s\u00e5 blev t\u00f8vejr og isen begyndte at knage m\u00e5tte sk\u00f8jtel\u00f8b indstilles. Men vi halvstore drenge med lidt vovemod slog isen i stykker og lavede isflager hvorp\u00e5 vi sejlede rundt. For at lave plads nok til at sejle p\u00e5, slog vi isen i stykker og skubbede den ind under den tilbagev\u00e6rende is indtil der blev plads nok til at sejle rundt ved hj\u00e6lp af nogle store k\u00e6ppe. Det skete af og til at det blev til en omgang vandgang for nogle af vi drenge, n\u00e5r vi var lidt for overmodige.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Nogen gange sk\u00f8jtede vi ogs\u00e5 p\u00e5 de lave arealer p\u00e5 en mark hvor der stod vand om efter\u00e5ret. Det var n\u00e6sten helt ude ved Th\u00f8gerslund og Pr\u00e6stens Plantage og n\u00e5r vi skulle hjem derude fra ved aftenstid var der alts\u00e5 langt op til byen eller endnu l\u00e6ngere for dem som kom helt ude fra mejeribyen i den nordlige ende af Vrensted eller l\u00e6ngere ude.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Min skolegang i Vrensted Byskole.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
fra min egen skolegang i Vrensted Byskole. Har dog fundet disse to billeder fra f\u00f8r jeg begyndte i skolen, hvor jeg er med p\u00e5.<\/h6>\n
Nedenfor to billeder som ofte blev taget af elever og l\u00e6rer.<\/h6>\n
\"\"
Her et billede fra Vrensted Byskole fra omkring 1950. Her st\u00e5r jeg yderst til venstre foran min far ca. 4 \u00e5r gammel, \u00a0alts\u00e5 f\u00f8r jeg begyndte i skolen<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
S\u00e5dan s\u00e5 klasselokalet ud i Vrensted Byskole foto fra ca. 1951\/1952. L\u00e6rer er Johanne Westergaard. Jens Otto har f\u00e5et lov til at v\u00e6re med i en undervisningstime og sidder p\u00e5 forreste bord tv. i midten mellem Erik Koldkj\u00e6r og Bjarne Mikkelssn.<\/figcaption><\/figure>\n
De f\u00f8rste fire \u00e5r af min skolegang samt 3 mdr. i 5. klasse foregik i Vrensted.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Jeg startede i Byskolen i fru Vestergaards klasselokale. Jeg mener hun havde de yngste \u00e5rgange og far havde de \u00e6ldste. Jeg mener nu ogs\u00e5 at de begge havde timer i de forskellige klasser. Jeg husker at eleverne fra byen kom g\u00e5ende i skole men dem ude fra landet kom cyklende til skole. Mange kom helt ude fra B\u00e5dstedhede mod syd og nogle fra de andre verdenshj\u00f8rner rundt omkring Vrensted by. De kom cyklende i al slags vejr. Var vejret helt tosset og d\u00e5rligt kunne der godt v\u00e6re stort frafald.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg kom i klasse med de fleste af mine legekammerater fra byen,\u00a0<\/span><\/span><\/span>men der var ogs\u00e5 mange fra landet. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/h6>\n
Det var sp\u00e6ndende at komme i skole. Vi havde bl.a. religion og skulle l\u00e6re salmevers uden ad, som vi s\u00e5 skulle lire af en efter en. Men jeg husker, at jeg syntes det var sp\u00e6ndende at h\u00f8re fort\u00e6llinger fra bibelhistorien. Vi havde ogs\u00e5 Danmarkshistorie og det vakte ogs\u00e5 min interesse at h\u00f8re disse fort\u00e6llinger. Med hensyn til dansk og regning husker jeg ikke s\u00e5 meget men jeg l\u00e6rte at skrive med bl\u00e6kpen med bl\u00e6k fra bl\u00e6khus der stod i skolebordet. P\u00e5 de store sorte tavler bag ved l\u00e6rerens kateter skulle vi ogs\u00e5 af og til op for at vise hvad vi kunne, b\u00e5de i skrivning og regning. Geografi var ogs\u00e5 et sp\u00e6ndende fag. Vi skulle l\u00e6re Europas hovedst\u00e6der og floder og vide i hvilke lande de l\u00e5. Desuden sangtimerne med de mange dejlige sange som vi l\u00e6rte. Vi sang af karsken b\u00e6lg fordi vi kunne lide det. Om Sommeren var vi ogs\u00e5 p\u00e5 Sportspladen, der hvor den ligger i dag.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
N\u00e5r vi skulle g\u00e5 derhen stillede vi op i 2 r\u00e6kker som en flok soldater og skulle s\u00e5 ellers g\u00e5 i takt. Dengang var sportspladsen ikke s\u00e5 velplejet, gr\u00e6sset var ofte langt og besv\u00e6rligt at spille p\u00e5. Tidlig p\u00e5 sommeren havde vi ogs\u00e5 det vi kalder idr\u00e6tsdag med naboskolerne. Vi fik madpakker med hjemmefra og cyklede i samlet flok bl.a. til Thise Nordre Skole og Thise Skole og Ingstrup skole. Det var altid fint vejr som jeg husker det. Der blev spillet rundbold og fodbold og vi b\u00f8rn havde en fantastisk oplevelse. P\u00e5 det tidspunkt var vejene ikke asfalteret men kun grusbelagt s\u00e5 ikke sj\u00e6ldent var der ophold for at lappe cykel. Lappegrejet var standard tilbeh\u00f8r p\u00e5 s\u00e5danne cykelture og drengene var vakse til at klare en lapning med efterf\u00f8lgende pumpning af luft i d\u00e6kket.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her mine gamle klassekammerater der fortsatte i Vrensted skole<\/figcaption><\/figure>\n
Den \u00e5rlige eksamen eller overh\u00f8ring i Vrensted Byskole.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg husker fra mine 5 f\u00f8rste skole\u00e5r, at der hvert \u00e5r var en slags eksamen \/ overh\u00f8ring af de enkelte klasser. Jeg husker ikke helt klart om der kom for\u00e6ldre til overh\u00f8ringen, men der kom hele hele skolekommissionen. Det var lige inden skole\u00e5ret sluttede. Den gang gik skole\u00e5ret fra april til april. Men jeg husker at vi elever blev spurgt omkring forskellige ting i de forskellige fag af vores l\u00e6rer, som jo var fru Vesterg\u00e5rd og min far. Mor og vores hushj\u00e6lp (ung pige) havde rigtig travlt denne dag for skolekommissionen skulle bespises hele dagen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
L\u00f8kken Realskole.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/h6>\n
Jeg var startet p\u00e5\u00a0L\u00f8kken Realskole 01.08.1957 efter 3 mdr. i 5. klasse sammen med en del af mine klassekammerater fra Vrensted. Skole\u00e5ret var blevet \u00e6ndret fra april til april til august til midt i juni. Dog ikke alle kom p\u00e5 Realskolen men fortsatte i Vrensted. Min s\u00f8ster Bente gik der allerede.\u00a0Det blev en anden form for skolegang. Her fik vi udleveret karakterbog hvert kvartal med udtalelser omkring de forskellige fag. Terminskarakteren var underskrevet af klassel\u00e6reren og skulle bringes med hjem til vore for\u00e6ldre som skulle underskrive for ligesom at v\u00e6re klar over vores standpunkt. Jeg var ikke altid s\u00e5 heldig med mine udtalelser og det gik vel min mor og far lidt p\u00e5. Det var noget anderledes end den skole jeg kom fra. Der var b\u00f8rn fra alle omegnsbyerne. Jeg fik mange nye klassekammmerater, men det var ogs\u00e5 sp\u00e6ndende. Der var en del l\u00e6rere og ogs\u00e5 en gymnastiksal hvor vi jo s\u00e5 havde gymnastikundervisning, det havde vi jo ikke v\u00e6ret vant til fra Vrensted Skole. Jeg husker selvf\u00f8lgelig en del l\u00e6rernavne, men dem jeg egentlig husker bedst er et par unge studenter fra Hj\u00f8rring som blev ansat som l\u00e6rer uden egentlig uddannelse. Det var den senere forfatter Knud Holst og hans kone den senere forfatter Kirsten Holst. Jeg ved ikke om jeg var en slem dreng eller en b\u00f8rste i skolen eller de bare skulle pr\u00f8ve at s\u00e6tte sig i respekt. Men dem har jeg f\u00e5et mange lussinger af i mit skoleforl\u00f8b. Det endte dog med at jeg fik min realeksamen juni 1962 ogs\u00e5 uden at jeg skulle g\u00e5 nogen klasser om. Karakterm\u00e6ssigt kunne den dog godt have v\u00e6ret noget bedre, men allerede sidst p\u00e5 vinteren f\u00f8r eksamen, blev jeg ved at kunne fremvise mine terminskarakterer og m\u00e5ske ogs\u00e5 ved hj\u00e6lp af mor og far\u00b4s bekendte, g\u00e5rdejer eller propriet\u00e6r Chr. Rendb\u00e6k, Holmen, i Vrensted, der var i bestyrelsen for Br\u00f8nderslev Bank, ansat som elev i Br\u00f8nderslev Bank pr. 01.07.1962, og lige fyldt 16 \u00e5r.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Min ans\u00f8gning om at blive bankelev i Br\u00f8nderslev i 1962<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Brev til min far om at jeg var blevet ansat pr. 01.07.1962 i Br\u00f8nderslev Bank<\/figcaption><\/figure>\n
Vrensted byskole flyttede til nyopf\u00f8rt skole p\u00e5 Stationsvej i Vrensted i \u00a0august 1959 her kom jeg dog aldrig til at g\u00e5.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Den nye skole taget i brug aug. 1959. Huset tv. en l\u00e6rerbolig, blev bygget til mor og far.<\/figcaption><\/figure>\n
Den gamle byskole hvor jeg er f\u00f8dt og far og fru Vestergaard var l\u00e6rere indtil 1959.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Vrensted Byskole nedlagt 1959<\/figcaption><\/figure>\n
\u00a0Der var blevet bygget en helt ny 8 klassers skole, hvor biblioteket ogs\u00e5 flyttede til. Der blev bygget en stor gymnastiksal og der var indrettet sl\u00f8jdlokale og h\u00e5ndgerningslokale. Sportspladsen var ogs\u00e5 blevet fornyet.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg kom som n\u00e6vnt ikke til at benytte den nye skole, idet jeg var fortsat i L\u00f8kken Realskole allerede i august 1957. Far blev udn\u00e6vnt til skoleinspekt\u00f8r og vi flyttede i en helt ny inspekt\u00f8r bolig over for den nye skole. Der blev ansat en del nye l\u00e6rere. Pallesen, Kristensen, Krog og fru B\u00f8nding. Senere kom der mange andre til.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vrensted Skole blev nedlagt som folkeskole i 2011 og skal forh\u00e5bentlig benyttes som kulturhus for Vrensted.<\/span><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/h6>\n
1959 – Den nye l\u00e6rerbolig p\u00e5 Stationsvej over for den nye skole.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Den nye bolig til skoleinspekt\u00f8ren<\/figcaption><\/figure>\n
Vi m\u00e5 v\u00e6re flyttet i den nye bolig omkring skolestart august 1959. Det var fantastisk at komme til noget helt nyt. Jeg tror virkelig mor og far syntes det var dejligt. Huset var indrettet med spisestue, stor stue og lille stue til fars kontor. Dejligt nyt k\u00f8kken med gaskomfur og spisekrog. Soveafdelingen var forh\u00f8jet fra gangen med en trappe til et fint badev\u00e6relse med badekar og der var sovev\u00e6relse og 2 v\u00e6relser. Fra gangen var der trappe til k\u00e6lderen hvor der var rum til oliefyret, et viktualierum bl.a. til altervinen og mors forskellige ting til husholdningen. Desuden var der et v\u00e6relse samt et vaskerum med gasgruekedel og bord og med udgang til en trappe der f\u00f8rte op til garagen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Karsten og jeg fik nu v\u00e6relset i gavlen mod \u00f8st. Her l\u00e5 vi i k\u00f8jesenge. Karsten i den \u00f8verste og jeg i den nederste. Vi l\u00e5 p\u00e5 kr\u00f8luldsmadrasser p\u00e5 en fjederbund, s\u00e5 jeg kunne med mine f\u00f8dder n\u00e5 Karstens bund og give ham en ordentlig bumpetur. Bente fik det andet v\u00e6relse. Senere flyttede Bente i k\u00e6lderen og Karsten overtog hendes v\u00e6relse. Senere da b\u00e5de Bente og jeg var flyttet hjemme fra fik Karsten k\u00e6lderv\u00e6relset og Henning fik mit. Da fars snorken tog til gik han ofte senere p\u00e5 det lille v\u00e6relse mod syd.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vi fik anlagt en dejlig have med flagstang og der blev plantet h\u00e6k ved gavlen af huset mod vest og p\u00e5 den resterende del af haven mod vest, blev der anlagt k\u00f8kkenhave. Det havde vi jo altid v\u00e6ret vant til og kunne ikke undv\u00e6re.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Min Konfirmation for\u00e5ret 1960:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Jeg blev konfirmeret for\u00e5ret 1960. Her holdet som er b\u00e5de fra Vrensted og Thise ved Vrensted Pr\u00e6steg\u00e5rd<\/figcaption><\/figure>\n
I efter\u00e5ret 1959 skulle jeg begynde konfirmand undervisningen i Vrensted Pr\u00e6steg\u00e5rd sammen med mange af mine skolekammerater. Vi gik sammen med b\u00f8rnene fra Thise der ogs\u00e5 skulle konfirmeres i for\u00e5ret 1960. P\u00e5 den m\u00e5de fik vi l\u00e6rt mange at kende fra Manna, Thise, Hammelmose og Filholm omr\u00e5det, idet ogs\u00e5 disse omr\u00e5der h\u00f8rte inde under Vrensted-Thise Pastorat. Det var vores pr\u00e6st i Vrensted, pastor Mikkelsen, der forestod konfirmand forberedelserne. Inden konfirmationen fik jeg nyt flot t\u00f8j hos herreforretningen Th\u00f8gersen i Br\u00f8nderslev. Jeg husker jeg fik en flot bl\u00e5ternet uld jakke samt strikket slips og flotte bukser og sko. Jeg tror helt bestemt at vi b\u00f8rn s\u00e5 frem til dagen og festen og alle gaverne.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Den 27.03.1960 blev jeg s\u00e5 konfirmeret i Vrensted Kirke sammen med mine kammerater s\u00e5vel piger som drenge. Mor og far havde inviteret mange g\u00e6ster. Der var b\u00e5de farfar og bedstemor, ( farmor og bedstefar var d\u00f8de), far og mors s\u00f8skende med b\u00f8rn og mors og fars venner fra Vrensted. S\u00e5 det var en stor flok g\u00e6ster. Middagen blev holdt ovre p\u00e5 skolen i biblioteket, fru Frandsen kokkererede i skolek\u00f8kkenet. Efter middagen var der kaffe hjemme i stuerne. B\u00f8rnene legede i hele skolen og gymnastiksalen. Det var en festlig dag med mange gaver, taler m.m. Min stores\u00f8ster Bente havde skrevet en fin sang til mig. Den gik p\u00e5 melodien: Jeg vil sjunge om en helt.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Fra min konfirmation den 27.03.1960 \u2013 Middag p\u00e5 skolen i Biblioteket<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a><\/h6>\n
Slut p\u00e5 skolen og bankelev 1. juli 1962 i Br\u00f8nderslev Bank<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Start i Br\u00f8nderslev Bank den 01.07.1962 som bankelev<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/a>
Her den flotte bygning p\u00e5 hj\u00f8rnet af Bredgade og Torvegade tilh\u00f8rende Br\u00f8nderslev Bank \u00a0med banklokale nederst og to lejligheder p\u00e5 1. og 2. sal til de to direkt\u00f8rer<\/figcaption><\/figure>\n
Det blev en stor omv\u00e6ltning at skulle m\u00f8de p\u00e5 arbejde hver dag, 6 dage om ugen. P\u00e6nt t\u00f8j, hvid skjorte og slips p\u00e5 arbejde hver dag. Man tiltalte de \u00e6ldre kolleger med De. Det fortsatte en del \u00e5r med denne talem\u00e5de. Men tiden \u00e6ndrede sig heldigvis, s\u00e5 du formen blev almindelig. Men vi fortsatte med at sige De til vores 2 gamle direkt\u00f8rer indtil de d\u00f8de. Mange gange cyklede jeg frem og tilbage fra Vrensted til Br\u00f8nderslev, der var jo ikke helt faste arbejderstider. Fast m\u00f8detid kl. 8,30 men ingen fast slut p\u00e5 arbejdsdagen. Man blev ved indtil man var f\u00e6rdig med dagens arbejde. Mange gange var den 17,30 til 18,00 inden jeg kunne cykle hjem eller tage rutebilen (i dag kaldet bus).<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Elevtiden tog 3 \u00e5r. Det var sp\u00e6ndende at skulle pr\u00f8ve s\u00e5 mange ukendte ting i en bank. Fik nogle flinke kolleger og et \u00bd \u00e5r efter min ans\u00e6ttelse kom der en ny elev s\u00e5 jeg ikke l\u00e6ngere var yngstemand. 3 \u00e5r gik vi p\u00e5 handelsskole om aftenen, det var et led i uddannelsen. Startede kl. 17 til kl.20, 3 eller 4 gange om ugen fra august til maj. Kunne lige n\u00e5 rutebilen til Vrensted kl. 20. Det blev en alsidig uddannelse med kontakt til mange mennesker og det kunne jeg godt lide.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Da jeg begyndte som elev arbejdede man som tidligere fortalt 6 dage om ugen, dog l\u00f8rdag kun til ca. kl. 14,00. Arbejdstiden var dengang 42 timer om ugen, senere blev den nedsat til 40 timer om ugen og sidst blev den densat til 37 timer om ugen, som den er i dag. Dengang \u00e5bnede vi om formiddagen kl. 10,00 og holdt middagslukning fra kl. 12 til kl. 14 og lukkede s\u00e5 banken kl. 16,00. Senere fik vi ogs\u00e5 aften\u00e5bning helt til kl. 18,00 en dag om ugen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Mens min bedstemor havde helbred til det, spiste jeg hver dag middag hos hende og fik ogs\u00e5 tid til at hvile i en god l\u00e6nestol inden m\u00f8detid i Banken igen kl. 14,00.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Min bedstemor var blevet enke og solgte sit hus med 2 lejligheder og flyttede s\u00e5 ind i den lille lejlighed. Hver dag havde hun s\u00e5 noget at skulle klare, n\u00e5r hun havde en til spisning hver middag. En overgang spiste min kusine Tove, der var postelev ogs\u00e5 hos vores bedstemor. Jeg syntes det var fint og helt sikkert n\u00f8d hun ogs\u00e5 at kunne hj\u00e6lpe os p\u00e5 den m\u00e5de.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg husker jeg fik kr. 434,oo om m\u00e5neden som startl\u00f8n. Det var meget flot den gang. Vi fik udbetalt vores l\u00f8n kontant. Dvs. alle gik over p\u00e5 kundesiden af skranken til kassen og fik udbetalt vores l\u00f8n. Derefter kunne vi s\u00e5 s\u00e6tte det bel\u00f8b vi kunne undv\u00e6re ind p\u00e5 en bog hvorfra vi s\u00e5 senere kunne h\u00e6ve. Senere fik vi checkh\u00e6fte hvor l\u00f8nnen blev indsat p\u00e5. Det var smart at vi s\u00e5 kunne udstede cheks til betaling af forskelligt. De f\u00f8rste l\u00e6re\u00e5r havde jeg k\u00f8bt en gammel knallert som jeg transporterede mig frem og tilbage til Vrensted p\u00e5. Som 18 \u00e5rig fik jeg k\u00f8rekort og k\u00f8bte en Scooter af m\u00e6rke Lambretta, den blev et fint transportmiddel. Kesse k\u00f8bte en motorcykel, det turde jeg ikke dengang. Som udl\u00e6rt havde jeg f\u00e5et flere penge mellem h\u00e6nderne og k\u00f8bte en lille brugt Fiat 600. Jeg husker ogs\u00e5 at jeg k\u00f8bte en brugt habit til arbejdsbrug i banken af Finn Andersen \u2013 s\u00f8n af murer Charles, som var kommet i l\u00e6re hos herreforretningen Carstens i Hj\u00f8rring.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg var efterh\u00e5nden blevet betroet mange sp\u00e6ndende og interessante opgaver i banken og l\u00e6retiden var efterh\u00e5nden blevet overst\u00e5et. De 3 \u00e5r var g\u00e5et s\u00e5 hurtigt.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
01.07.1965 var jeg udl\u00e6rt og fik lov at forts\u00e6tte som assistent indtil jeg skulle ind som soldat den 01. november 1965. Jeg skulle v\u00e6re fodtusse i Viborg. Det blev en kort karriere jeg gjorde i Viborg. Efter 45 dage lige f\u00f8r jul, var jeg blevet hjemsendt som kasseret p.g.a. d\u00e5rligt syn. Kan ikke se p\u00e5 det venstre \u00f8je, s\u00e5 det var en sluk\u00f8ret ung mand der m\u00e5tte g\u00e5 ned i Br\u00f8nderslev Bank og sp\u00f8rge direkt\u00f8ren om jeg havde mulighed for at kunne f\u00e5 lov til at komme tilbage som assistent i banken. Heldigvis havde de brug for en frisk ung fyr, og det blev til en lang arbejdsperiode som ansat i banken i Br\u00f8nderslev.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Forretninger og h\u00e5ndv\u00e6rkere m.m. i Vrensted i min barndom:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Har sikkert v\u00e6ret omtalt i forskellige tidligere skrifter. Jeg har dog tilf\u00f8jet egne oplevelser.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
K\u00f8bmand Christoffersen t\u00e6t ved K\u00e6mnerkontoret og Byskolen<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Martin Jensen over for Forsamlingshuset<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Vrensted Brugsforening overfor Mejeriet<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Den S\u00f8ndre K\u00f8bmand overfor Kirkedammen<\/figcaption><\/figure>\n
Vi havde 4 k\u00f8bmandsforretninger i byen, k\u00f8bmand Martin Jensen, k\u00f8bmand Christoffersen efterfulgt af Henning Simonsen, k\u00f8bmand Riis efterfulgt af Steffensen og s\u00e5 den \u00d8stre K\u00f8bmand (k\u00f8bmand Larsen) t\u00e6t ved skellet til Stenum, brugs med uddeler Kjeldsen, den gamle Jens Vittrup tr\u00e6skohandel overfor forsamlingshuset, skr\u00e6dder M\u00f8ller, mejeriet Lykkens Pr\u00f8ve med mejeribestyrer B\u00e5nd, 1 slagter \u2013 slagter Mortensen, som efterfulgte Fie Riis og Erik Eriksen.\u00a0Der fort\u00e6lles<\/b>\u00a0at Erik ikke var udl\u00e6rt slagter. En dag kom en kunde ind for at bestille en halv gris. Erik skulle have spurgt kunden, om det skulle v\u00e6re en forfjerding eller en bagfjerding. !! Man parterer en gris p\u00e5 langs i 2 halve grise s\u00e5 man f\u00e5r selvf\u00f8lgelig begge dele.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Der var 2 barberer\/fris\u00f8rer, 1 damefris\u00f8r, 2 smedev\u00e6rksteder i byen og s\u00e5 den \u00d8stre, Smed Pedersen t\u00e6t ved k\u00f8bmand Larsen. I byen var der ogs\u00e5 2 t\u00f8mrermestrer, Roden og Ejersted og 1 snedkermester Villy Christensen desuden maler Poul Jensen. 2 Murermestrer, Charles Andersen og Chr. Nielsen. Bagermester Bedholm med udsalg. \u00a0Apoteksudsalg hos den gamle t\u00f8mrer Roden. Senere fik vi en elektriker. Vrensted var godt forsynet med hvad der var brug for i omr\u00e5det. F\u00f8r vi fik den nye skole var der ud over Vrensted Byskole, b\u00e5de \u00c5sendrup Skole mod L\u00f8kken, med l\u00e6rer Pedersen og \u00d8stre Skole mod Br\u00f8nderslev med l\u00e6rer Br\u00f8chner Hansen. De 2 sidstn\u00e6vnte skoler blev dog nedlagt i f\u00f8rste og sidste halvdel af 50 erne, og eleverne fra disse omr\u00e5der kom s\u00e5 til byskolen i Vrensted allerede inden den nye skole blev taget i brug.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Toget, posten og stationen fra 1913 til 1963.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Den skrappe stationsforstander p\u00e5 Vrensted Station Cecilie Christensen hun var den sidste Stationsforstander i Vrensted, nedlagt i 1963.<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

For at komme ned til stationen skulle man forbi kirken og kirkeg\u00e5rden mod vest ned mod stationen, hvor der var togforbindelse til \u00c5bybro\/Aalborg mod syd over Ingstrup, V. Hjermitslev, Sdr. Saltum, Pandrup til Aabybro og mod nord til Hj\u00f8rring over L\u00f8kken, Vittrup, G\u00f8lstrup, L\u00f8nstrup og Sdr. Harritslev. Banen blev nedlagt i 1963 efter at have eksisteret i 50 \u00e5r.<\/span><\/h6>\n
Dengang, som barn, \u00a0syntes jeg at det var langt ned til Stationen, is\u00e6r n\u00e5r vi skulle hente avisen \u2013 Vendsyssel Tidende \u2013 der kom kl.5,00 om eftermiddagen med toget fra Hj\u00f8rring og skulle bede om den nede hos den skrappe stationsforstander fru Christensen. N\u00e5r vi skulle med toget, skulle vi k\u00f8be billet inde hos fru Christensen gennem billetlugen Hun stod ogs\u00e5 for posthuset med postomdelingen og pakkeudlevering. Jeg husker de 2 poster som hed Christoffersen og Hedemann. Begge boede de i den nordlige ende af Vrensted. De k\u00f8rte rundt p\u00e5 sorte cykler med store l\u00e6dertasker p\u00e5 styret og bagageb\u00e6reren og delte post ud til byens borgere. De k\u00f8rte ogs\u00e5 rundt p\u00e5 cykel i landdistrikterne. Det var ikke altid nemt for dem i al slags vejr. N\u00e5r vejene var lukket af sne, m\u00e5tte de g\u00e5 rundt med post og de lignede mere snem\u00e6nd end de sorte poste de normalt var.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
P\u00e5 Stationen var der ogs\u00e5 et stort pakhus. Her kom der forskelligt slags gods til h\u00e5ndv\u00e6rkerne i byen og osse til landm\u00e6ndene. Det blev l\u00e6sset af sm\u00e5 godsvogne p\u00e5 en rampe og k\u00f8rt ind i pakhuset med s\u00e6kkevogn eller blev b\u00e5ret ind. I modsatte ende af pakhuset var der ogs\u00e5 en port og rampe hvorfra varerne kunne afhentes. Der k\u00f8rte b\u00e5de sm\u00e5 godstog og skinnebus p\u00e5 str\u00e6kningen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Rutebilforbindelse L\u00f8kken – Br\u00f8nderslev:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Der var dengang ogs\u00e5 rutebilforbindelse fra L\u00f8kken over Vrensted til Br\u00f8nderslev som var vores handelsby med alle slags forretninger. (Rutebilejer Sven Brix, L\u00f8kken)<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Den fik jeg virkelig brug for i 1962 da jeg blev elev i Br\u00f8nderslev Bank. Om vinteren og ellers i d\u00e5rligt vejr k\u00f8rte jeg med den, sammen med min kammerat Kesse som var kommet i l\u00e6re p\u00e5 Br\u00f8nderslev Andelsslagteri p\u00e5 kontoret \u00e5ret f\u00f8r.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vi oplevede at der altid var plads i rutebilen fra Vrensted, men fra Stenum til Br\u00f8nderslev blev den altid fyldt op med skoleb\u00f8rn.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Fra en gl. kollega fra Stenum der gik i skole i Br\u00f8nderslev har jeg f\u00e5et fortalt om hvordan Kesse og jeg altid om mandagen talte h\u00f8jlydt om havd vi havde foretaget os til bal i omegnens forsamlingshuse.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vognm\u00e6nd dem var der 3 af i Vrensted:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

\u00a0Der var Reinholdt Nielsen der havde 2 lastbiler hovedsagelig til transport af kreaturer og sand og grus\/sten materialer. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Reinholdt Nielsens lastbil\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Ham k\u00f8rte min kammerat Niels Christian Christoffersen meget med.<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

\"\"
Her Henry Nielsens hus med garage ved AC Andersens vej<\/figcaption><\/figure>\n
S\u00e5 var der Henry Nielsen, DAF eller bil Henry ,ogs\u00e5 alm. transport virksomhed. Her arbejdede Thyge. Han k\u00f8rte ogs\u00e5 p\u00e5 omr\u00e5dets veje med sneplov. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
S<\/span><\/span><\/span>\u00e5 var der\u00a0 vognmand Mathias Vestergaard, p\u00e5 Sct. Th\u00f8gersvej vest for Kirken.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Vognmand Mathias Vestergaard p\u00e5 Sct. Th\u00f8gersvej m\/garageanl\u00e6g foto 1950<\/figcaption><\/figure>\n
Her var chauff\u00f8rer, Richard Vestergaard og Ejnar Andersen,<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her Ejnar Andersen l\u00e6sser grus af til lager ved Mathias Westergaard<\/figcaption><\/figure>\n
Ejnar boede i sine sidste leve\u00e5r i det lille opr. vaskeri ved siden af k\u00f8bmanden t\u00e6t ved den gamle skole. Mathias k\u00f8rte hovedsagelig med 1 lastbil med vare-og pakketransport og 1 lastbil til grisetransport til slagteriet i Br\u00f8nderslev samt sten og grus til vejene. Varetransporten foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at han havde dritler med sm\u00f8r fra Mejeriet \u201dLykkens Pr\u00f8ve\u201d med til Aalborg som blev leveret i pakhusene ved kajen i Aalborg by, hvor det s\u00e5 blev fragtet til England. Derefter k\u00f8rte han til fragtmands-centralen i Aalborg, hvorfra han s\u00e5 fik fyldt op med pakker til forretninger i Br\u00f8nderslev, Tolstrup, Stenum og Vrensted. Jeg var ofte med, var vel mellem 8 og 12 \u00e5r. Det var sjovt at l\u00e6sse og aflevere pakkerne. Mathias havde altid en cerut i munden. Han var en glad og bestemt lille mand. Ofte var jeg ogs\u00e5 med p\u00e5 slagteriet i Br\u00f8nderslev for at aflevere levende svin til slagtning. Der var en skrigen og lugt af af de br\u00e6ndte og kogte svinekroppe inden de blev parteret. Vi hentede ogs\u00e5 grus til vejene som blev l\u00e6sset af i vejkanten. Efterf\u00f8lgende kom vejmanden og lagde det ud i hullerne i vejen. Jeg husker at vi havde 2 vejm\u00e6nd, Ejnar Krag og Jormoder Niels, der boede n\u00e6sten nede ved L\u00f8kken p\u00e5 jordmoderbakken.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Kommunens vejm\u00e6nd:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Som f\u00f8r omtalt havde kommunen ansat 2 faste vejm\u00e6nd i Vrensted sogn. De havde som opgave at st\u00e5 for vejnettet som alle var grusveje. De skulle s\u00f8rge for at vedligeholde vejene. Vognm\u00e6ndene kom med stabilgrus som blev j\u00e6vnet ud i hullerne og over et \u00e5r skulle de s\u00e5 fors\u00f8ge at komme igennem de mest bef\u00e6rdede veje. De havde selvf\u00f8lgelig andre opgaver som de l\u00f8ste sammen med andre arbejdsm\u00e6nd i f\u00e6llesskab. Der skulle renses gr\u00f8fter op langs de kommunale veje og andre forefaldende opgaver. De havde ogs\u00e5 til opgave at lave snesk\u00e6rme. Det var sm\u00e5 hegn ca. 3 m lange og 1,5 m h\u00f8je. De blev s\u00e5 vidt jeg husker lavet nede p\u00e5 stationspladsen nord for pakhuset. Her blev en del ogs\u00e5 oplagret om sommeren og s\u00e5 til vinter blev de k\u00f8rt ud hvor der var behov for at s\u00e6tte dem op i en lang r\u00e6kke p\u00e5 markerne. Det var langs de mest bef\u00e6rdede kommuneveje hvor der var fare for snefygning. De blev stillet op inde p\u00e5 marken i en p\u00e6n afstand fra vejen for at sneen kunne l\u00e6gge sig der i stedet for p\u00e5 vejen. Der var en del arbejdsfolk som havde til opgave at f\u00e5 dem stillet op og taget ned hvert \u00e5r. Vognmanden bragte og hentede dem.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg husker en vinter hvor vi havde meget sne der har v\u00e6re midt i 1950 erne. Bil\/DAF Henry k\u00f8rte med sneplov nede foran skolen mod stationen. Der var s\u00e5 meget sne at han tog till\u00f8b med lastbilen for at pl\u00f8je sig igennem. Det slog fejl og han kom til at sidde fast. Hans lastbil med sneplov m\u00e5tte graves fri af arbejdsm\u00e6nd. Denne vinter var der s\u00e5 meget sne at sneploven ikke kunne k\u00f8re fra kirkedammen til trehj\u00f8rnet. Der gik arbejdsm\u00e6nd og gravede vejen fri. De skar store snepolte ud og kastede dem ind p\u00e5 marken. Jeg tror at snedyngen var flere meter h\u00f8j hen forbi k\u00f8bmanden. Der var stillet snesk\u00e6rme op p\u00e5 marken men havde ikke hjulpet lige der. P\u00e5 det tidspunkt var der ikke bygget huse p\u00e5 str\u00e6kningen fra g\u00e5rden Lille Knudsgaard og skolen og op til Konrad og Jensines hus ved trehj\u00f8rnet. Dette billede glemmer jeg aldrig for s\u00e5 meget sne skulle der g\u00e5 mange \u00e5r inden jeg fik at se igen og s\u00e5 er vi kommet helt hen til efter \u00e5r 2000.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
L\u00e6gen:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Der var l\u00e6gepraksis \u2013 doktor S\u00f8rensen nede ved Kirkedammen. Han var en dygtig og anerkendt l\u00e6ge og blev afholdt at beboerne i Vrensted og Omegn. Fru S\u00f8rensen var medhj\u00e6lpende hustru og var uddannet sygeplejerske. Praksis er fortsat i det gamle kommunekontor som et l\u00e6gehus, med s\u00f8nnen J\u00f8rgen og nu J\u00f8rgens datter med flere l\u00e6ger og d\u00e6kker i dag et meget stort omr\u00e5de i landsdelen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Kommunekontoret:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Kommunekontoret blev ledet af K\u00e6mner Laursen. Kommunen hed dengang Vrensted \u2013 Thise Kommune. Der var k\u00e6mneren og 2-3 ansatte kom til, bl.a Kirsten J\u00e6gerum og Inger Marie Olesen er udl\u00e6rt der. Sogner\u00e5dsm\u00f8derne blev afholdt der i et stort lokale og der var ogs\u00e5 bolig i bygningen til k\u00e6mneren. Ved kommunesammenl\u00e6gningen i 1970 blev Vrensted og Thise delt og Vrensted gik til L\u00f8kken-Vraa og Thise til Br\u00f8nderslev. Der var skiftende sogner\u00e5dsform\u00e6nd i den gamle kommune. Husker den gamle Bonderup, Chr. Rykind Eriksen begge Vrensted og som senere blev efterfulgt af Frants Jensen, Filholm, Thise.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
K\u00e6mneren havde en s\u00f8n Jens J\u00f8rgen som jeg var j\u00e6vnaldrende med. Han er desv\u00e6rre d\u00f8d. Han var lidt teknisk anlagt. Vi fik trukket en ledning fra hans v\u00e6relse over marken til mit v\u00e6relse i den nye l\u00e6rerbolig ved den nye skole og s\u00e5 lavede han s\u00e5dan, at vi kunne snakke sammen. Hvordan ved jeg ikke, noget med noget fra en radio. Men lidt sjovt var det.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Biblioteket p\u00e5 Vingevej:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/h6>\n
Biblioteket var i 2 stuer i vestenden af dette hus p\u00e5 Vingevej <\/span><\/span><\/span>kaldet \u201dTh\u00f8gerstedet\u201d opf\u00f8rt af sagf\u00f8rer Anders Olesen, N\u00f8rresundby\/Vodskov og f\u00f8dt i Vrensted<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Biblioteket flyttede senere til den nye skole fra lokaler i et hus som sagf\u00f8rer Olsen, Vodskov havde bygget t\u00e6t ved Trehj\u00f8rnet der hvor fugletr\u00e6et nu er opstillet. Han har bygget bl.a. ogs\u00e5 Kirkemarken, Ane Maries Hus og den anden ejendom t\u00e6t p\u00e5 trehj\u00f8rnet lige over for Kommunekontoret nu L\u00e6gehuset. Far var bibliotekar og vi b\u00f8rn var ofte med n\u00e5r der var \u00e5bnet p\u00e5 biblioteket. Olesen havde sk\u00e6nket mange b\u00f8ger til Vrensted Bibliotek. Der kom mange mennesker og l\u00e5nte b\u00f8ger og det var sjovt at h\u00f8re hvad de fortalte far, om ting og sager der var sket og om b\u00f8ger de havde l\u00e6st. Mange l\u00e5nere fik anbefalinger af far til gode b\u00f8ger og emner.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Pr\u00e6sten:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

\"\"<\/p>\n

Vi havde ogs\u00e5 fast pr\u00e6st i Vrensted. F\u00f8rst var der Provst Stevns \u00a0der d\u00f8de i 1952 og herefter blev \u00a0ansat Pastor Otto Mikkelsen og var der en menneskealder. Han var et stort aktiv for ungdoms- og gymnastikarbejdet i hele landsdelen. M\u00e5ske han st\u00f8rste interesse. Men en god pr\u00e6st.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Jeg husker at Mikkelsen kom p\u00e5 et bes\u00f8g hos far, der var degn og kirkesanger, for at snakke om evt. at blive ansat som pr\u00e6st i Vrensted. Det var en l\u00f8rdag over middag. Han kom k\u00f8rende i sin fars gamle Ford helt fra Randers og holdt lige uden for skoleg\u00e5rden over for bageren, Han skulle bl.a. ogs\u00e5 se kirken og tale med far om sognet og arbejdet. Han skulle sikkert ogs\u00e5 tale med menighedsr\u00e5det.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Frysehuset mellem Trehj\u00f8rnet og Mejeriet:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Vrensted Frysehus<\/figcaption><\/figure>\n
Der blev bygget frysehus midt i Vrensted by. Det var Else Nielsen der stod for udlejning af bokse m.v. Her kunne folk leje store og sm\u00e5 fryserum. Der var \u00e5bnet bestemte dage og jeg tro ogs\u00e5 folk kunne f\u00e5 egen n\u00f8gle dertil. Is\u00e6r folk fra landet havde behov for stor fryseplads da de oftede slagtede og havde store k\u00f8kkenhaver. Det var f\u00f8r hver enkelt husholdning fik egen fryser. Jeg mener det var et andelsfrysehus.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Taxa eller ogs\u00e5 kaldet lillebil:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"\u00a0<\/span><\/h6>\n
<\/h6>\n
Taxa blev k\u00f8rt af Harald Nielsen (Poul S\u00f8ndergaard Nielsen far) og Jens Madsen der boede i den anden ende af huset, hvor der opr. var bibliotek. Der var jo ikke s\u00e5 mange dengang i 50 erne der havde egen bil. S\u00e5 af og til havde folk brug for at blive transporteret og kunne bestille transport hos de n\u00e6vnte. Senere kom slagteren til med taxak\u00f8rsel \u2013 mest skolek\u00f8rsel og idr\u00e6tsk\u00f8rsel. Vognmand Reinholdt Nielsen k\u00f8rte ogs\u00e5 taxa i en flot bil.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Mejeri og m\u00e6lkemand:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Ejler Kj\u00e6r p\u00e5 sin m\u00e6lketur en vinterdag i 1950erne<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"
Jens Otto f\u00e5r fyldt m\u00e6lkeflasken p\u00e5 vej til skole i L\u00f8kken<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Vrensted mejeri \u201cLykkens Pr\u00f8ve\u201d i den nordlige bydel kaldet Mejeribyen<\/figcaption><\/figure>\n
Til mejeriet var der ogs\u00e5 tilknyttet m\u00e6lkekuske der hentede m\u00e6lk hos landm\u00e6ndene i mejerispande ude p\u00e5 g\u00e5rdene. Det var private husm\u00e6nd\/landm\u00e6nd p\u00e5 B\u00e5dstedhede, Kongsengene, Vestre Hede og \u00d8stre Hede og i den nordlige del af kommunen n\u00e6sten i L\u00f8kken, der k\u00f8rte turene.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Folk p\u00e5 landet beholdt jo dengang m\u00e6lk til eget forbrug derhjemme, men vi der boede i Vrensted by havde m\u00e6lkemand. Det var Ejler Kj\u00e6r fra Vingevej. Han havde sin daglige tur i mejeribyen, stationsbyen, til kirkedammen og Nyhavn. Han ringede med sin m\u00e6lkeklokke og de forskellige husstande kom ud med kander og flasker og Ejler h\u00e6ldte s\u00e5 aftapningen fra et literm\u00e5l op i folks kander og flasker. Han havde ogs\u00e5 sm\u00f8r og ost med som vi k\u00f8bte i l\u00f8s v\u00e6gt.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vores mejeri \u2013 Lykkens Pr\u00f8ve \u2013 lavede b\u00e5de ost og sm\u00f8r til eksport til England med afskibning fra Aalborg. Jeg har mange gange v\u00e6re med til at k\u00f8re med landm\u00e6nds fyldte m\u00e6lkespande til mejeriet, som blev afleveret p\u00e5 perronen og s\u00e5 t\u00f8mt over i en stor beholder. Jeg husker at der altid var kogende vand i mejeriet som blev brugt til reng\u00f8ring af spande, gulve m.v. Mejeribestyrer B\u00e5nd og en mejerist mere, havde hvidt arbejdst\u00f8j p\u00e5 samt kasket.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Skomager Gade p\u00e5 Ingstrupvej:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Skomagerv\u00e6rksted og beboelse for familien Gade<\/figcaption><\/figure>\n
Vores skomager hed Kristian Gade gift med Anine. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
skomagerparret Anine og Kristian Gade der fik 14 b\u00f8rn<\/figcaption><\/figure>\n
De boede ned p\u00e5 Ingstrupvej ved siden af t\u00f8mrer Marius Ejersted. Han var desuden ringer og graver ved Kirken. Han havde overtaget forretningen efter sin far efter at v\u00e6re g\u00e5et fra en mindre ejendom. Der var en b\u00f8rneflok p\u00e5 14.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Gade havde flere s\u00f8nner der boede i Vrensteds udkant og nogle var emigreret til Amerika. Gunnar derimod, var bosiddende derhjemme og hjalp sin far p\u00e5 v\u00e6rkstedet og forretningen, der bare lige var en lille disk og et lille v\u00e6rksted med datidens maskiner de havde behov for og s\u00e5 nogle l\u00e6ste, hvorp\u00e5 man satte skoene under bearbejdning. Her fik vi vores sko og st\u00f8vler ordnet. De skulle af og til fors\u00e5les, tr\u00e6skoene skulle have ny gummibel\u00e6gning og sparkeplade p\u00e5sat. De kunne i hvert fald leve af det dengang i 50 erne. I 1960 lukkede Gunnar forretningen efter sin far. Gunnar blev ansat p\u00e5 Peder Nielsen Beslagfabrik i Br\u00f8nderslev og blev en meget habil tr\u00e6- og billedesk\u00e6rer og lavede ogs\u00e5 violiner. Bl.a. har han sk\u00e5ret en fin og stor skulptur af Sct.Th\u00f8ger, der er placeret i Vrensted Kirke.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Bager Bedholm p\u00e5 Sct. Th\u00f8gersvej overfor mit hjem – Byskolen<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her er Peter med heste og br\u00f8dvogn p\u00e5 vej hjem fra br\u00f8dkurv. foto ca. 1955<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Familien Bedholm med personale<\/figcaption><\/figure>\n
Bager Bedholm<\/strong>. Den gamle bager og kone drev oprrindelig forretningen med udsalg og konditori og m\u00f8delokale som ofte blev brugt til begravelseskaffe. Senere overtog de 3 b\u00f8rn Peter, Lassen og S\u00f8ster forretningen. De var alle 3 ugifte og boede sammen til de d\u00f8de. Der kom ingen ny bager efter dem. (se vedh\u00e6ftede artikel)<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Br\u00f8dudsalg p\u00e5 Vrenstedvej midt mellem Trehj\u00f8rnet og Mejeriet.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Br\u00f8dudsalg var der hvorgaragen er lavet.<\/figcaption><\/figure>\n
Jeg husker at Dagny Krag der boede ved siden af fris\u00f8r Simoni i midbyen, fik lavet en tilbygning til huset hvor hun havde et lille br\u00f8dudsalg. Dagny Krags mand han var vejmand i Vrensted og gik ved kommunens veje og gr\u00f8fter og ordnede dem. Men Dagny havde i flere \u00e5r det lille br\u00f8dudsalg til stor gl\u00e6de for beboerne i midtbyen, men selvf\u00f8lgelig en konkurrent til bager Bedholm nede ved skolen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Fris\u00f8r Romedahl ved Trehj\u00f8rnet<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Romedahls fris\u00f8rsalon ved Villy Romedahl. Bagerst Kirsten Romedahl, tv.barbersvend Hvarregaard og th. Villy Romedahl<\/figcaption><\/figure>\n
Ud over fris\u00f8r Simoni og han kone der var damefris\u00f8r ude midt i byens, var der ogs\u00e5 barber Romedahl som havde forretning ved trehj\u00f8rnet og konen Kirsten havde byens eneste ishus hvor byens unge samledes om sommeren. Hos Romedahl kom mange af byens folk og blev klippet. Det var et godt sted at komme for der var der nyheder at hente. Jeg blev som regel klippet l\u00f8rdag eftermiddag efter at jeg var kommet hjem fra banken, s\u00e5 jeg kunne have et flot h\u00e5r godt fyldt med brylcreme og duft, n\u00e5r vi skulle til bal om aftenen i omegnens forsamlingshuse.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vrensteds malermester – Maler Poul<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her maler Pouls lille bil<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"<\/p>\n

Skr\u00e5t overfor fris\u00f8r Simoni der havde et stift ben, boede i et lille nybygget hus vores maler Poul Jensen lige ved siden af vognmand Reinholdt Nielsen. Han var ugift og boede alene i huset, hvor der var v\u00e6rksted nedenunder og bolig p\u00e5 1. sal. I mange \u00e5r k\u00f8rte han rundt i en meget lille varevogn med plads til sit grej. Underligt nok havde maler Poul ogs\u00e5 et stift ben. Det var et noget specielt syn n\u00e5r man kunne se de 2 naboer sammen. Vi b\u00f8rn syntes det s\u00e5 sjovt ud n\u00e5r de gik der med strakt\/stivt ben. Poul Jensen kom vidt omkring s\u00e5 det stive ben forhindrede ham ikke i at udf\u00f8re sit arbejde. Selv p\u00e5 malerstigen gik det fint med det stive ben.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Skr\u00e6dder M\u00f8ller:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
her i det hvide hus tv. drev skr\u00e6dder M\u00f8ller sin forretning ude i Mejeribyen<\/figcaption><\/figure>\n
Jeg husker skr\u00e6dder M\u00f8ller ude i mejeribyen. Her fik vi syet og omforandret t\u00f8j og far delte avisen Information med ham. Den hentede jeg mange gange om eftermiddagen. Sjovt at se n\u00e5r han sad p\u00e5 sit skr\u00e6dderbord med benene over kors. T\u00f8jet hang p\u00e5 store b\u00f8jlestativer. Der lugtede altid fra det varme strygejern.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
H\u00e5ndk\u00f8bsudsalg for L\u00f8kken Apotek:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her var der h\u00e5ndk\u00f8bsudsalg fra L\u00f8kken Apotek<\/figcaption><\/figure>\n
Ude hos den gamle t\u00f8mrer Roden i hans nye hus, var der h\u00e5ndk\u00f8bsudsalg og medicinudlevering i stuen fra L\u00f8kken Apotek. Diverse medicin stod i et stort sort skab i stuen. Han flyttede fra sit v\u00e6rksted til sit nye hus p\u00e5 \u00f8stsiden af vejen. S\u00f8nnen Morten Roden overtog hans v\u00e6rksted og hus.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Sparekassefilial \u2013 L\u00f8kken Sparekasse:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
L\u00f8kken Sparekasse havde kontortid 2 gange ugentligt ved indgangen til venstre<\/figcaption><\/figure>\n
I mejeribygningen i et lille kontor i den vestre ende, havde Spare- og Laanekassen for L\u00f8kken og Omegn (L\u00f8kken Sparekasse) en lille filial, hvor der var \u00e5bent en gang om ugen. Her fik jeg min f\u00f8rste spareb\u00f8sse og sparekassebog, som jeg havde indtil jeg selv blev ansat i Br\u00f8nderslev Bank efter endt realeksamen i 1962, Jeg husker Mikkelsen fra Sparekassen \u2013 han kom cyklende fra L\u00f8kken \u2013 og desuden var der den store stoute g\u00e5rdejer Jens Drivsholm ude fra Drivsholm mod B\u00f8rglum Kloster, der som kasserer hjalp sparekassemanden i \u00e5bningstiden. Det var dengang at vores fine sparekasseb\u00f8ger blev f\u00f8rt i h\u00e5nden med alle ind \u2013 og udbetalinger. Har lige f\u00e5et oplyst at der fra 01.03.2012 ikke l\u00e6ngere er pengeinstitut i Vrensted.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Telefoncentral p\u00e5 Vingevej:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Der var ogs\u00e5 telefoncentral i Vrensted. Den l\u00e5n p\u00e5 nuv\u00e6rende Vingevej med udsigt til trehj\u00f8rnet.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Det var dengang vi havde telefon hvor vi ringede op til centralen og bad om det nr. vi skulle snakke med. Vi havde Vrensted 17. Central Kesse og konen Inger (centralbestyreren), vidste altid meget om hvad der skete i Vrensted og omegn, idet de kunne h\u00f8re med p\u00e5 samtalerne. Mange gange har de, hvis et nr. ikke svarede eller var optaget, kunne fort\u00e6lle hvor og hvorn\u00e5r folk kunne tr\u00e6ffes.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her smedemester S\u00f8ren Nielsen med sine folk<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
P\u00e5 Vingevej 20 havde smedemester S\u00f8ren Nielsen sit smedev\u00e6rksted. Senere byggede han nyt p\u00e5 Vingevej 5<\/figcaption><\/figure>\n
Smedev\u00e6rksteder:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Der var en smed ude t\u00e6t p\u00e5 mejeriet og S\u00f8ren Nielsen og senere Per Hvarregaard havde smedeforretning p\u00e5 nu Vingevej. Der blev lavet arbejde for landm\u00e6ndende og de skoede heste. Der var ogs\u00e5 den \u00f8stre smed Pedersen ude t\u00e6t ved den \u00f8stre k\u00f8bmand t\u00e6t p\u00e5 kommuneskellet til Tolstrup-Stenum Kommune og i Mejeribyen smed Christensen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Murermestre:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her bygges det nye Forsamlingshus i 1935 af murermester Charles Andersen<\/figcaption><\/figure>\n
Vrensteds havde to betydende murermester, Charles Andersen i Mejeribyen og Chr. Nielsen der opr. boede p\u00e5 Vingevej. De havde meget arbejde overalt i Vrensted og Omegn. Ogs\u00e5 deres murersvende boede i Vrensted.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
T\u00f8mrermestre:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Tre som afl\u00f8ste hinanden, fv.. Bjarne Svenningsen, s\u00e5 nestor Chr. Roden og s\u00f8n Morten<\/figcaption><\/figure>\n
Der var Morten Roden i Mejeribyen og Marius Ejersted nede syd for Kirken mod Ingstrup. S\u00e5 var der desuden snedkermester Villy Christensen midt i Vrensted by. Alle tre havde v\u00e6rksteder med diverse h\u00f8vleb\u00e6nke og nogle f\u00e5 maskiner til at save tr\u00e6et p\u00e5. Villy lavede i mange \u00e5r dritler til mejeriet til eksport af sm\u00f8r til England.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Cykelsmed:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Bette Nils ordnede cykler for folk. Hvordan konen Betty og han kunne leve af det forst\u00e5r jeg i dag ikke men jeg tror de gjorde det. S\u00f8nnen Arne blev k\u00e6mner i L\u00f8kken. <\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her tv. boede Anni og Bette Niels med v\u00e6rksted i baghuset. Der gik vej smellem kirkeg\u00e5rden og husene fra sct. th\u00f8gersvej til Kirkedammen<\/figcaption><\/figure>\n
Senere kom cykelhandler Christensen til. Han byggede nyt v\u00e6rksted. Han byggede senere v\u00e6rksted og beboelse t\u00e6t ved trehj\u00f8rnet med ogs\u00e5 autoreparation, salg af gas og benzin m.m..<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/h6>\n
En sen nat jeg skulle k\u00f8re min k\u00e6reste hjem til Taars (min nuv\u00e6rende kone) havde l\u00e5nt fars bil men der var ingen benzin i tanken, m\u00e5tte jeg kalde Christensen op. Han kom ud i sin natpyjames godt s\u00f8vning. Han var dog venlig stemt og jeg fik benzin p\u00e5fyldt og kunne k\u00f8re k\u00e6resten hjem. Mange gange har Christensen senere n\u00e6vnt \u201d kan du huske dengang\u201d og ogs\u00e5 fortalt det til andre.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
M\u00f8belsnedker:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her Oluf Jensens lille hus med v\u00e6rkstedet i baghaven<\/figcaption><\/figure>\n
Oluf Jensen, der var s\u00f8n af den tidligere f\u00f8rstel\u00e6rer ved Byskolen, Anton Jensen, boede midt i byen og havde et lille hus med udstillingsvindue og tilh\u00f8rende v\u00e6rksted hvor han fremstillede forskellige m\u00f8bler. Han var ret dygtig til sit fag og blev anerkendt og begyndte ogs\u00e5 at restaurere m\u00f8bler for museer m.v. Han begyndte senere at arbejde med skulpturer og blev efterh\u00e5nden en anerkendt kunstner. Deltog bl.a. p\u00e5 Vraa udstillingen. Fra hans v\u00e6rksted blev uddannet flere dygtige svende. Mor og far k\u00f8bte en del m\u00f8bler hos ham som vi b\u00f8rn har arvet og som vi gl\u00e6der os over og kender historien omkring. Der var s\u00f8nnen Henrik og jeg j\u00e6vnaldrende og ogs\u00e5 der kom jeg en del som dreng. Henrik kunne lave flitsbuer og pil af materialer fra v\u00e6rkstedet, som vi brugte i vores leg.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Vrensted F\u00e6lles Vaskeri:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/h6>\n
Mellem k\u00f8bmand Simonsen og Agnes Bak blev der p\u00e5 et tidspunkt opf\u00f8rt et vaskeri. Jeg ved ikke hvem der var foregangsmand i dette projekt. Sk\u00f8nt var det for vores mor, at hun nu kunne ordne alt vores vasket\u00f8j derhenne. Man lejede sig ind og s\u00e5 blev der ellers vasket i en stor tromlevaskemaskine. Der var opstillet en stor centrifuge. Man lagde t\u00f8jet i for oven \u2013 der kunne v\u00e6re rigtig meget i den \u2013 og s\u00e5 fik t\u00f8jet ellers en ordentlig slyngetur. Herefter blev det h\u00e6ngt op i et t\u00f8rrerum. Efter t\u00f8rring var der s\u00e5 mulighed for at f\u00e5 str\u00f8get t\u00f8jet p\u00e5 en stor varmerulle i det 3. rum. Det var lidt sjovt at v\u00e6re med til det. I dag er vaskeriet ombygget til bolig og chauff\u00f8r hos Mathias Vestergaard, Ejnar Andersen boede der indtil sin d\u00f8d i 2012.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Trikotagehandler Agnes Bak:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Agnes Bak og datteren Karen de var nabo til Byskolen<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Her Agnes Baks Trikotageforretning p\u00e5 Sct. Th\u00f8gersvej 2, Vrensted<\/figcaption><\/figure>\n
Agnes Bak drev en lille trikotageforretning skr\u00e5t over for Byskolen. Her blev der solgt stoffer, sytr\u00e5d og n\u00e5le og mange andre sm\u00e5 nipsting. Man kunne k\u00f8be undert\u00f8j og tr\u00f8jer. Hun havde et flot udstillingsvindue som var pyntet flot om julen med en nissemand der bev\u00e6gede sig. Hun var blevet enke i en ung alder og boede der alene med sin datter Karen som min s\u00f8ster Bente kom meget til. I \u00f8vrigt var vi ofte ovre hos Agnes Bak.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Fiskehandler Lis Sloth:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
P\u00e5 B\u00e5dstedhede boede fiske Lis.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her fiskebilen, Lis er p\u00e5 Stranden og sidder p\u00e5 k\u00f8leren<\/figcaption><\/figure>\n
Hun boede p\u00e5 en mindre ejendom og var gift med en invalid ved navn Svend Sloth..<\/span><\/h6>\n
Hun k\u00f8rte sammen med Svend rundt med fisk til folk, som s\u00e5 k\u00f8bte direkte fra bilen. En \u00e6ldre bil med et opbygget hus p\u00e5 ladet. Det var rart for egnens befolkning at man p\u00e5 den p\u00e5 kunne k\u00f8be fisk lige uden for d\u00f8ren.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Omrejsende sk\u00e6rslipper:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Om sommeren kom der ofte farende svende rundt som sk\u00e6rslipper. De sleb knive og sakse for b\u00e5de folk p\u00e5 landet og i byen. De kunne ofte synge en sk\u00e6rslipper sang og vi b\u00f8rn var meget interesseret n\u00e5r de arbejdede med slibestenen der var p\u00e5monteret deres cykel. Mange af de farende svende kunde et eller andet h\u00e5ndv\u00e6rk. Ofte var de ogs\u00e5 berusede og drak sprit men de opf\u00f8rte sig p\u00e5 en venlig og glad m\u00e5de.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Omrejsende g\u00e5rdsanger Romus fra Moseby:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Om sommeren kom der ogs\u00e5 af og til omrejsende harmonikaspillere og g\u00e5rdsangere. Jeg husker is\u00e6r en der kom fra Kaas eller Moseby han var meget speciel. \u00a0Han hed Romus.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

Han var en hyppig musicerende g\u00e6st. \u00a0\u201dRomus\u201d, var opr. fra L\u00f8kken, hvor han boede sammen med sin mor, ude i n\u00e6rheden af Furreby Kirkeg\u00e5rd. Mange \u00e5r senere flyttede han til Kaas, hvor han var indehaver af det sk\u00e6ve hus ude p\u00e5 Langgade, hvor han opbevarede sin faktisk meget store samling af gamle radioapparater og musikinstrumenter, forsvarligt l\u00e5st inde bag en hovedd\u00f8r, sikret af et utal af solide l\u00e5se.<\/p>\n

\"\"
G\u00e5rdmusikanten Romus fra Moseby p\u00e5 et af hans \u00e5rlige bes\u00f8g i Vrensted. B\u00f8rnene flokkedes om ham.<\/figcaption><\/figure>\n
Han var et samlingspunkt for vi b\u00f8rn, n\u00e5r han kom til byen. Lidt en tosse.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Maskinstation ved Charles Jensen, Nyhavn, Gl. Byvej:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Her maskinstationsejer Charles Jensen klar til at h\u00f8ste med selvbinder<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Senere fik han mejet\u00e6rsker et stort fremskridt foto fra sidst i 1950erne<\/figcaption><\/figure>\n
I starten af min barndom var det ikke s\u00e5 almindeligt med traktor p\u00e5 landet. Det var kun ganske f\u00e5 steder man havde det f\u00f8rst i 50 erne. Men traktor Charles som var s\u00f8n af vejmanden kaldet Jordmoder Niels, startede op med maskinstation fra Nyhavn. Han k\u00f8rte rundt til egnens landm\u00e6nd og pl\u00f8jede, harvede, h\u00f8stede og meget andet. Det var fremskridt i Vrensted. Hans s\u00f8nner Leo og Leif deltog ogs\u00e5 i dette arbejde og arbejdede hjemme i en periode. Han fik efterh\u00e5nden flere traktorer. Det var sm\u00e5 gr\u00e5 Ferguson.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Der var ogs\u00e5 en landmand Poul Hansen \u2013 en lille mand, ude fra Vringelby. Han drev ogs\u00e5 lidt maskinstation. Han havde en gr\u00f8n traktor der kunne k\u00f8rer meget st\u00e6rkt. N\u00e5r han kom gennem byen gik det bare st\u00e6rkt. Han fik bl.a. en maskine bag p\u00e5 traktoren der kunne d\u00e6kke roekuler til. Jorden blev fra maskinen slynget op p\u00e5 roekulen. Det var nemt for landmanden i stedet for at skulle d\u00e6kke hele roekuglen med en skovl.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Kontrolkontor for ledige, (Arbejdsanvisning) Vingevej:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Rosa og hendes mand murer Valdemar p\u00e5 Vingevej, havde ogs\u00e5 \u2013 en slags fagforeningskontor \u2013 et kontor hvor arbejdsm\u00e6nd kom hen og fik anvist arbejde. Vi sagde altid, at folk gik til kontrol.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Folk fik stemplet i en kontrolbog og kunne m\u00e5ske s\u00e5 f\u00e5 nogle ledighedspenge hvis ikke de havde noget arbejde. Ved ikke helt hvordan det fungerede.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Kommunens vejtromlehus ved R\u00f8rb\u00e6k mellem Vrensted og Thise:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Vrensted-Thise Kommunes Vejtromle som nu st\u00e5r som vartegn p\u00e5 Materielg\u00e5rden i Br\u00f8nderslev<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Vejtromlehuset som blev opf\u00f8rt p\u00e5 skellet mellem Vrensted og Thise sogne i 1950 erne<\/figcaption><\/figure>\n
Kommunen fik bygget et flot hus i r\u00f8de sten til sin vejtromle. Ved anl\u00e6g af veje blev vejtromlen brugt b\u00e5de i Vrensted og Thise b\u00e5de til at knuse sk\u00e6rver og trykke grus sammen n\u00e5r vejene blev vedligeholdt. Det var f\u00f8r vi fik asfalt p\u00e5 vejene. Alle veje i Vrensted og til omegnsbyerne var i min barndom grusbelagte men med \u00e5rene blev de fleste veje asfalteret. Det var ikke sj\u00e6ldent at cyklerne punkterede p\u00e5 grund af de mange sm\u00e5 flintesten der var gruset p\u00e5 vejen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
F\u00e6lled p\u00e5 B\u00e5dstedhedevej (mellem Pr\u00e6steg\u00e5rden og Holmen):<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Afbr\u00e6nding p\u00e5 F\u00e6llet p\u00e5 B\u00e5dstedhedevej<\/figcaption><\/figure>\n
Kommunen havde et f\u00e6lled ude p\u00e5 B\u00e5dstedhedevej syd for Gerhards og Maries hus, hvor folk fik k\u00f8rt deres affald ud en gang imellem. Der blev fyldt op ude fra vejen i nogle lavninger og vandhuller. Det tog rigtig mange \u00e5r at f\u00e5 fyldt hele omr\u00e5det op. Det blev selvf\u00f8lgelig lukket med tiden og der blev plantet grantr\u00e6er og i dag er der en skov p\u00e5 omr\u00e5det. Det var et sted vi drenge tit gik og rodede.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Hjemmesyerske Augusta Westergaard, Ingstrupvej:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
syerske Augusta Westergaard som boede sammen med sin bror Ejnar p\u00e5 Ingstrupvej<\/figcaption><\/figure>\n
Der var ogs\u00e5 en syerske, der kom rundt i hjemmene og syede t\u00f8j for folk bl.a. Augusta Westergaard. Hun var der ofte i flere dage n\u00e5r der skulle repareres eller syes nyt. Jeg mener vi brugte Augusta Vesterg\u00e5rd, hvert \u00e5r n\u00e5r mor havde planlagt og k\u00f8bt ind til nye kjoler til hende selv og Bente, nyt senget\u00f8j, omforandringer m.v.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Hun boede sammen med sin bror Ejnar Westergaard i det sidste hus p\u00e5 venstre h\u00e5nd, n\u00e5r man k\u00f8rer mod Ingstrup. Ejnar passe \u00e6nder og svaner i kirkedammen og det var ogs\u00e5 et godt sted at komme hos dem.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Kogekone Marie Frandsen, B\u00e5dstedhede:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Kogekone for Vrensted og Omegn, Marie Frandsen, B\u00e5dstedhede<\/figcaption><\/figure>\n
Jeg husker kogekone Marie Frandsen ude fra B\u00e5dstedhede. Hun var en meget brugt kogekone hos mange i Vrensted. Hun var en livlig og munter dame som lavede noget godt mad. Mor og far har brugt hende rigtig mange gange til fester, f\u00f8dselsdage, konfirmationer bryllup m.m. Hun kom i mange \u00e5r cyklende ude fra B\u00e5dstedhede. Hvordan hun blev k\u00f8rt hjem husker jeg ikke. Hun kunne godt lide et glas vin men det gik aldrig over gevind. Til min fars 50 \u00e5rs f\u00f8dselsdag stod fru Frandsen i k\u00f8kkenet. Det var f\u00f8rste gang jeg skulle med til en voksenfest hjemme.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Ved fars 50 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Jeg sidder mellem far og l\u00e6rer Pallesen<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Det var en herrefrokost. Der blev ikke indtaget for lidt. Der var Vrensted folk, fars br\u00f8dre og en del kolleger b\u00e5de fra skolen og omegnsskoler m.fl. Lige pludselig ringede telefonen. Stemningen var h\u00f8j. Ham der sad n\u00e6rmest telefonen, det var f\u00f8rstel\u00e6rer Vinther Jensen, \u00d8. Hjermitslev. Husker ham som en sjov person. Han tog telefonen med bem\u00e6rkning om hvad han kunne hj\u00e6lpe med. Vedkommende som ringede spurgte efter fru Frandsen. Vinter Jensen var meget uforst\u00e5ende over for sp\u00f8rgsm\u00e5let for han kendte ikke fru Frandsen. Efter l\u00e6ngere tid samtale hvor vi tilh\u00f8rere var ved at d\u00f8 af latter, endte det da med at Fru Frandsen blev hentet frem fra k\u00f8kkenet og fik talt med den aldeles uforst\u00e5ende person der ringede op. Det var f\u00f8rste gang hjemme, jeg drak for meget og skulle br\u00e6kke mig flere gange. Ved samme f\u00f8dselsdag kan jeg ogs\u00e5 huske, at min fars bror ogs\u00e5 fik rigeligt \u2013 han kom i en god stemning \u2013 og han gik p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 alderdomshjemmet og bes\u00f8gte alle de gamle. Det har vi moret os over mange gange siden.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Alderdomshjem:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Bag ved Anne Maries hus op mod den nye skole og sportspladsen blev der opf\u00f8rt en helt nyt alderdomshjem omkring 1959. En meget flot bygning, lidt i stil med Anne Maries hus. Martha og Vagn blev ansat der og var bestyrerpar i mange \u00e5r. Det var et godt sted for \u00e6ldre mennesker som ikke kunne v\u00e6re alene i deres eget hjem l\u00e6ngere. Der fik de k\u00e6rlig pleje og omsorg. I dag er det nedlagt og har i en periode v\u00e6ret anvendt til vandrerhjem<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Gadenavne:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Da jeg var barn husker jeg ikke, at vejene havde gadenavn, m\u00e5ske uformelt, men ikke med gadeskilte. Det var f\u00f8rst omkring det tidspunkt ,da den nye skole blev bygget i 1958\/59, jeg husker at navnene kom. Selvf\u00f8lgelig sagde vi Ingstrup- og B\u00e5dstedhedevej og Br\u00f8nderslevvej ved de navne, men ikke s\u00e5 vidt jeg husker i byen, der var jo s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 kun den lange vej gennem byen og s\u00e5 Nyhavn og M\u00f8llevej nu Vingevej, i Vrensted. Fra Byskolen skulle vi ud til brugsen og mejeriet og syd p\u00e5 var ned til kirkedammen og doktoren og skomageren og pr\u00e6sten. Vi skulle ogs\u00e5 ned til stationen, der var en lille bakke ned bag om anl\u00e6gget. Vi sagde ogs\u00e5 ud p\u00e5 B\u00e5dstedhede og Kongsengene men ned til L\u00f8kken og ned til Br\u00f8nderslev.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Af vejskilte husker jeg kun det p\u00e5 trehj\u00f8rnet. Thise 5 km, Br\u00f8nderslev 14 km og L\u00f8kken 7 km.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Sport \/ fodbold<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
\"\"
Vrensted Drenge A \u2013 1954 i Thise til Idr\u00e6tsuge bagerst f.v. Poul Erik Nielsen, \u201cBette N\u00f8r\u201d, \u00c5rle Nielsen \u201cPluto\u201d, Keld Pedersen \u201cRosas Keld\u201d, Karl Aage Kodahl, Mogens S\u00f8rensen, i midten Jens Westergaard \u201cGravballemand\u201d, Jens Otto Madsen, Karl Ole Justesen \u201cWulle\u201d, forrest f.v. Leif Jensen, \u201cTraktror Charles Leif\u201d, Henning Andersen \u201cVilhelms Henning\u201d, Poul Justesen \u201cRasmus\u201d.\u00a0 bagerst th. Tr\u00e6ner B\u00f8rge Svenningsen<\/figcaption><\/figure>\n
Fodbold var jo min store sportsgren. Da vi fik den nye sportsplads anlagt, varede det ikke l\u00e6nge f\u00f8r der blev indrettet omkl\u00e6dningsrum i skolens cykelskur. Det gik fint og var et stort fremskridt. Der var flere ildsj\u00e6le i Idr\u00e6tsforeningen. Nok is\u00e6r Poul S\u00f8ndergaard Nielsen. Vi fik k\u00f8bt gamle meget h\u00f8je telefonp\u00e6le som mange frivillige ogs\u00e5 jeg selv, var med til at grave ned samt grave kabler ned til projekt\u00f8rbelysning over banen. Det var et stort fremskridt og sk\u00f8nt, for nu kunne vi tr\u00e6ne om aftenen med fuld belysning over hele fodboldbanen. Vi var altid mange og det var en dejlig tid. Som dreng var vi blevet tr\u00e6net af Poul S\u00f8ndergaard og B\u00f8rge Svenningsen, men efterh\u00e5nden fik karleholdene udenbys tr\u00e6nere. Vi havde flere fra Br\u00f8nderslev i min tid. Da jeg flyttede hjemmefra som 18 \u00e5rig blev fodbold i Vrensted droppet til fordel for pigesjov. Havde en ganske kort fodboldkarriere i Br\u00f8nderslev.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
Dengang jeg kom p\u00e5 realskolen fik jeg en del nye kammerater fra de omkringliggende byer. Flere af dem var sports tosset som jeg selv og mange af mine Vrensted kammerater. Vi havde f\u00e5et bygget den nye skole og i k\u00e6lderen som var sikrings- og fyrrum blev der ogs\u00e5 indrettet bruserum til idr\u00e6tsforeningen. Desuden var der plads til et stort bordtennisbord. Her spillede vi rigtig meget. Kesse, Finn og jeg selv var, synes vi selv, ret gode, s\u00e5 vi inviterede bl.a. kammerater fra Ingstrup til at spille l\u00f8rdag eftermiddage og det havde vi det v\u00e6ldig sjovt med i en del \u00e5r. Starten p\u00e5 bordtennis var da jeg fik bats og net og bolde i julegave nede i den gamle skole og de f\u00f8rste \u00e5r foregik spillet p\u00e5 vores spisebord med de 2 plader trukket ud.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    \n
  1. \n

    \"\"
    Lillebror Henning og jeg har altid v\u00e6re glad for at lege med en fodbold<\/figcaption><\/figure><\/li>\n<\/ol>\n
    Et voksen- og familieliv begynder<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    <\/h6>\n
    Eget nybygget hus i 1970 i Vodskov:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    I efter\u00e5ret 1969 besluttede Else Marie og jeg os for at k\u00f8be en grund i Vodskov. Jeg havde optaget mit f\u00f8rste l\u00e5n i banken til k\u00f8b af en helt ny bil. En lille Morris Mascot s\u00e5 det var lidt problematisk. Tilskyndet af Else Maries far og efter at have set p\u00e5 flere huse i byen beslutte vi os for at k\u00f8be en grund i Vodskov. Jeg arbejdede stadig i Br\u00f8nderslev men var indstillet p\u00e5 at flytte til Vodskov. Vi fik tilsagn om et l\u00e5n til grunden og besluttes os for at bil og grund skulle v\u00e6re betalt inden byggeriet skulle s\u00e6ttes i gang.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Der blev sparet og betalt af p\u00e5 g\u00e6lden. Vi fik i f\u00e6llesskab betalt b\u00e5de bil og grund og kunne nu starte byggeriet op i for\u00e5ret 1970 p\u00e5 et nyt hus 157 m2 + 30 m2 garage. Huset havde vi f\u00e5et tegnet af en arkitekt som Else Maries bror kendte. Arbejdsmand var min kommende svigerfar, der havde solgt sin g\u00e5rd og havde tid til at hj\u00e6lpe og jeg selv hjalp til i min fritid.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi havde min svogers mester fra Hj\u00f8rring til t\u00f8mrerarbejde, al VVS, var Bjarne Mikkelsen, Vrensted, el-arbejder var den tidligere Vrensted Elektriker, Knud Erik Jensen og maler var Poul Jensen, Vrensted.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Murer Ahlmann, var en murer min svigerfar bragte med fra Taars hver dag fra marts til byggeriet var f\u00e6rdigt til november. Han fik kr. 15 i timen, medens de andre entrepriser var p\u00e5 fast tilbud. Byggel\u00e5ngivende bank var Handelsbanken i Br\u00f8nderslev. Da vi var f\u00e6rdige havde hele byggeriet kostet incl. t\u00e6pper, gardiner og hvidevarer og efter at vi havde f\u00e5et byggemoms refunderet, i alt kr. 147.685,30. (iflg. gl. regnskabsbog)<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Min nystartede familie i 1970:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

    \"\"<\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    <\/h6>\n
    Den 14.11.1970 blev jeg gift med Else Marie i Vrensted Kirke.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi blev viet 14.11.1970 i Vrensted Kirke af Otto Mikkelsen\u00a0<\/span><\/span><\/span>og bryllupsfesten holdt vi p\u00e5 Svanelunden i Hj\u00f8rring<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Else Marie, 23 \u00e5r og jeg 25 \u00e5r, blev gift den 14.11.1970 af pastor Mikkelsen ,der gav os vore vielsesringe p\u00e5 i kirken. Efterf\u00f8lgende var der fest for familie og venner p\u00e5 Svanelunden i Hj\u00f8rring. Vi overnattede for f\u00f8rste gang i vores nye hus p\u00e5 bryllupsnatten. Dengang var det ikke brugt at man boede sammen inden \u00e6gteskab. Vi havde hver is\u00e6r haft v\u00e6relser i Br\u00f8nderslev og Vodskov.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi fik en dejlig tilv\u00e6relse i Vodskov i et nybyggerkvarter hvor vi hurtigt l\u00e6rte en del mennesker at kende. I 1972 kom Mette til og i 1975 kom Trine til. Nogle rigtig dejlige piger med spr\u00e6l i. Else Marie kom p\u00e5 nedsat tid 20 timer om ugen og har v\u00e6ret deltidsansat lige siden og indtil sin pensionering som 60 \u00e5rig.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Med mere og mere ansvar i banken, skulle jeg ofte deltage i aftenm\u00f8der m.v., s\u00e5 i 1978 besluttede vi at s\u00e6lge huset og flytte til Br\u00f8nderslev. Vi fik solgt 01.12.78 og flyttede til \u00d8. Br\u00f8nderslev i en nyopf\u00f8rt fodermesterbolig p\u00e5 \u00d8ster Gerndrup, hos en af bankens kunder, hvor vi sad til leje indtil vore nye hus i Br\u00f8nderslev var f\u00e6rdigt til indflytning i for\u00e5ret 1979. Else Marie tog orlov af hensyn til b\u00f8rnene . Mette den \u00e6ldste af vore piger, kom midlertidig til at g\u00e5 i skole i \u00d8. Br\u00f8nderslev. Senere fik Else Marie arbejde p\u00e5 et nybygget botilbud for udviklingsh\u00e6mmede i Br\u00f8nderslev i 1985, hvilket gjorde det nemmere for vores lille familie i dagligdagen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi har haft en fantastisk god tid i Br\u00f8nderslev hvor b\u00f8rnene voksede op og fik kammerater og efter at begge har haft efterskoleophold p\u00e5 H\u00f8rby Ungdomsskole, tog de studentereksamen. Mens b\u00f8rnene boede hjemme har vi altid holdt sommerferie sammen. I starten var det med telt. Senere blev det p\u00e5 vandrerhjem og tilsidst var det med campingvogn. Vi har sammen set meget af Danmark og de oplevelser det indeb\u00e6rer. Senere vovede vi os udenlands. F\u00f8rst ture til Tylskland, men senere l\u00e6ngere ned i Europa, b\u00e5de Holland, Italien og Frankrig. Begge vore piger har efter f\u00e6rdiggjort skoleuddannelse og ophold i udlandet rejst over det meste af verden for at opleve og efterf\u00f8lgende har de begge taget en uddannelse som p\u00e6dagog, som deres mor.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Begge pigerne med m\u00e6nd og b\u00f8rn er igen flyttet til Br\u00f8nderslev i eget hus.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Hvad skete der senere i banken hvor jeg endnu engang skulle v\u00e6re med til en fusion, nu med Den Danske Bank i 1990.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Pr. 01.01.1974 fik jeg min f\u00f8rste udn\u00e6vnelse til Fuldm\u00e6gtig (2), 28 \u00e5r gl., 3 \u00e5r senere til Fuldm\u00e6gtig (1) med flere oprykninger og l\u00f8ntill\u00e6g hen ad vejen, indtil jeg ved mit 25 \u00e5rs jubil\u00e6um i banken, og det kom helt bag p\u00e5 mig, blev udn\u00e6vnt til prokurist pr. 01.01.1987, 41 \u00e5r gammel. Det har v\u00e6ret dejligt at man i \u00e5renes l\u00f8b er blevet p\u00e5sk\u00f8nnet for sit arbejde og indsats.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    De f\u00f8lgende \u00e5r blev der arbejdet h\u00e5rdt p\u00e5 at drive en god og sund afdeling i Br\u00f8nderslev. Med fusionen kom usikkerheden omkring fremtiden for vi ansatte. Man nedlagde afdelinger, bl.a. Provinsbanken i Br\u00f8nderslev der blev sammenlagt med min afdeling og folk blev flyttet og rokeret rundt. Der blev hen ad vejen ogs\u00e5 til et antal afskedigelser af gode og dygtige kolleger. Det var h\u00e5rdt at se hvordan folks tilv\u00e6relse blev \u00e6ndret og sl\u00e5et i stykker. Heldigvis var der mange der fik andet arbejde eller blev omskolet til andre job eller gik i gang med en ny uddannelse. I 1994 blev jeg selv rokeret til Frederikshavn Afdeling. I starten var jeg knockoutet. Efterh\u00e5nden blev jeg dog glad for skiftet, men jeg fik jo ikke mit gamle ansvarsomr\u00e5de at arbejde med og det var sv\u00e6rt. Ved den sidste store afskedigelsesrunde i Danske Bank i 1997 blev jeg sammen med 4 andre kolleger heraf 1 med samme charge som jeg selv og 3 kvinder, opsagt den 14.02.97 til fratr\u00e6delse pr. 31.08.1997. Vi blev dog fritstillet med det samme og forlod banken over middag. Kollegerne havde bestemt at de i sympati ikke ville \u00e5bne banken denne dag og for f\u00f8rste gang i Danske Banks historie var en afdeling strejkeramt.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    En ny situation som arbejdss\u00f8gende i 1997:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Hvad g\u00f8r man s\u00e5 efter at chokket havde lagt sig. Det startede ellers med at vi om eftermiddagen da jeg kom hjem var ude at se p\u00e5 hvor vi kunne finde et nyt hus, men heldigvis blev det ikke n\u00f8dvendigt hverken at s\u00e6lge hus eller bil.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Gik i t\u00e6nkeboks og kontaktede revisorer og advokater i Br\u00f8nderslev om de kendte nogle firmaer der havde brug for en \u00f8konomimand eller ville have mig i tankerne. Der gik mindre en en m\u00e5ned og en lokal revisor kontaktede mig for et evt. job. Jeg blev ansat i Br\u00f8nderslev Hallen 01.05.1997 som regnskabsmand p\u00e5 18 timer p\u00e5 ugebasis til en rimelig l\u00f8n. Her var jeg i 3 gode \u00e5r indtil 01.10.2000 hvor jeg endnu engang at skulle opleve at blive opsagt grundet nedsk\u00e6ringer og d\u00e5rlig \u00f8konomi.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Igen var jeg heldig for 1 m\u00e5ned senere blev jeg kontaktet og ansat som bogholder i en mellemstor erhvervsvirksomhed i Br\u00f8nderslev, nu dog p\u00e5 20 timer p\u00e5 ugebasis. Det var nok for stor en opgave og samarbejdet oph\u00f8rte 31.07.2001.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Efter den tid gennemgik jeg et par lange kurser for arbejdss\u00f8gende og s\u00f8gte flere stillinger. Der var blot ikke brug for mig nogen steder. Det var noget frustrerende men jeg affandt mig dog med situationen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Allerede i sommeren 1999 havde vi t\u00e6nkt p\u00e5 at s\u00e6lge vores hus i Br\u00f8nderslev som efterh\u00e5nden var blevet alt for stort efter at pigerne var flyttet hjemmefra. Det lykkedes i efter \u00e5ret og vi solgte til overtagelse pr. 01.03.2000. Vi ville bo i vores sommerhus i Kryle Klit t\u00e6t p\u00e5 Blokhus, som vi havde haft siden 1974 og i 1995 og 2000 havde renoveret til en sk\u00f8n bolig p\u00e5 142 m2 + 70 m2 ny garage. Vi flyttede dertil. Vi arbejde jo begge i Br\u00f8nderslev men havde 2 biler s\u00e5 det var ikke noget problem.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Efter at jeg s\u00e5 blev arbejdsl\u00f8s 01.08.2001 skulle jeg helst ha noget at rive i. I \u00a0perioden hvor der var kurser, var der <\/span><\/span><\/span>kun tid til det, men senere blev der masser af tid til anden besk\u00e6ftigelse. Foran vores grund var der en nedlagt grusgrav der var blevet beplantet umiddelbart efter vi k\u00f8bte sommerhuset i 1974 s\u00e5 tr\u00e6erne var store. Jeg kom i snak med ejeren af grusgraven. Hun vil gerne s\u00e6lge og vi blev enige om en god pris for ca. 33.000 m2 eller 3,3 ha skov hvorp\u00e5 der ikke m\u00e5tte bygges \u2013 udlagt til privat gr\u00f8nt omr\u00e5de -. Senere solgte vi tr\u00e6 fra skoven og fik en erstatning fra Kommunen for udledning af overfladevand fra nogle n\u00e6rliggende sommerhusgrunde, tilsammen et bel\u00f8b som oversteg k\u00f8bsprisen for skoven. Vi fik f\u00e6ldet en del, heraf var en del stormf\u00e6ldet, fik gravet 2 s\u00f8er m.m. fik ryddet op og soigneret, s\u00e5 det var en rigtig god opgave for mig. Derefter efterplantede jeg ca. 5000 nye tr\u00e6er af forskellig slags.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Som 60\u00e5rig i 2006, gik jeg p\u00e5 efterl\u00f8n i juni m\u00e5ned. Else Marie gik som 60 \u00e5rig ligeledes p\u00e5 efterl\u00f8n 01.11.2007 og den frihed vi fik, har vi nydt lige siden.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Igen et flyt \u2013 endda flere gange.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi havde snakket om m\u00e5ske at flytte og en aften Else Marie kom hjem fra arbejde spurgte jeg hende om hun kunne t\u00e6nke sig at bo i S\u00e6by hvilket vi havde snakket om tidligere. Vi havde h\u00f8rt om nogle nye andelsboliger under opf\u00f8relse der.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi har altid v\u00e6ret hurtige til handling. S\u00e5 vi fik bes\u00f8g af en ejendomsm\u00e6gler og fik fastsat en pris p\u00e5 hele herligheden, sommerhus og skovareal, i Kryle Klit \u2013 det var en perle. Der gik kun kort tid inden der kom interesserede k\u00f8bere. Vi blev enige om en god pris med fraflytning 01.05.2007. Huset i S\u00e6by var dog ikke f\u00e6rdigt men vi fandt en lejebolig ikke langt fra vores sommerhus s\u00e5 jeg kunne med trailer nemt flytte alt vores bohave dertil, hos en god bekendt i en separat lejlighed. Her kunne vi s\u00e5 bo indtil 01.08.2007 hvor vi kunne flytte ind i S\u00e6by. Inden vi n\u00e5ede at flytte til S\u00e6by havde jeg via Internettet set et dejligt og stort sommerhus annonceret til salg i Saltum Strandpark. Jeg kunne ikke komme fra tanken om at k\u00f8be det, Else Marie var lidt mere tilbageholden. Vi kunne godt se muligheder i dette hus som var fra 1994 p\u00e5 132 m2. Det havde v\u00e6ret til salg l\u00e6nge, men prisen ville han ikke sl\u00e5 af. Vi fik dog lejeindt\u00e6gten om sommeren plus et mindre afslag. Huset havde et d\u00e5rligt tag s\u00e5 i sommeren 2007 fik vi lagt et nyt flot paptag p\u00e5 samt lavet nye terrasser, hvor jeg medvirkede som arbejdsmand\/h\u00e5ndlanger.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Har f\u00e5et solceller p\u00e5 taget, s\u00e5 vi producerer al vores energi selv.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    For\u00e5ret 2008 gik jeg i gang med at opf\u00f8re en ny stor garage p\u00e5 44 m2 i samme stil som huset, s\u00e5 vi fik hvad vi gerne ville have.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

    \"\"<\/p>\n

    \u00a0<\/span>Vi havde fast bop\u00e6l i S\u00e6by i et dejligt nyt hus men ville helst v\u00e6re oppe i sommerhuset og var her meget af tiden og det var nok derfor en af grundene til at jeg ikke faldt til i S\u00e6by selv om vi havde flinke naboer. Pladsen og omgivelserne var for trange. Fik Else Marie overtalt til endnu engang at flytte i sommerhus. Vi stillede huset i S\u00e6by til salg, men krisen var kommet og mange huse stod til salg. I vores kvarter var hele 3 nye huse til salg. Vi fik det solgt i sommeren 2009 med underskrifter og det hele men inden godkendelsesfristen var udl\u00f8bet, meddelte k\u00f8bers bank at de ikke kunne l\u00e5ne pengene. Det var lidt sv\u00e6rt at kapere. Men heldigvis kom der en ny k\u00f8ber omkring juletid og vi fik solgt huset i S\u00e6by til overtagelse 01.04.2011.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    I perioden indtil vi skulle flytte fik vi renoveret vore sommerhus med nye energivinduer overalt, nye gulve og indvendige d\u00f8re, nyt k\u00f8kken og hvidevarer, inden vi kunne flytte ind 15.03.2011. Efterf\u00f8lgende har vi f\u00e5et permanent opholdstilladelse i sommerhuset af Jammerbugt Kommune.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi nyder hver eneste dag her ude i det frie, t\u00e6t p\u00e5 havet og stranden og t\u00e6t p\u00e5 min f\u00f8deegn Vrensted som st\u00e5r for mig som noget helt specielt. Vi lever hverdagen i et omr\u00e5de som vi kender og som betyder s\u00e5 meget for os begge to.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    I sommeren 2011 er jeg blevet folkepensionist, med hvad det bringer.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Hvad har vi oplevet siden vi blev efterl\u00f8nner\/pensionister.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    I 2002 k\u00f8bte vi en ny campingvogn. Den har vi brugt hvert \u00e5r lige siden. De f\u00f8rste \u00e5r k\u00f8rte vi kun ca. 3 uger om sommeren og altid syd p\u00e5 gennem Tyskland. Efter at Else Marie er blevet efterl\u00f8nner har vi de senere \u00e5r k\u00f8rt fra 4-6 uger med mange oplevelser i hele Europa. Meget har vi set af b\u00e5de gode og d\u00e5rlige ting p\u00e5 vore ture. Altid har vi sagt til hinanden at i Danmark har vi det godt og ofte bedre end i mange andre lande is\u00e6r i \u00d8st Europa. Vi har oplevet Israel og Jerusalem med mange kontraster. Har v\u00e6ret i Indien hvor der er stor fattigdom. I Thailand hvor der ogs\u00e5 er mange der lever under d\u00e5rlige forhold. Vi har v\u00e6ret i Syd Afrika hvor der stadig er stor behov for hj\u00e6lp. Har v\u00e6ret p\u00e5 rundrejse i Vietnam som er et fantastisk land med en sk\u00f8n befolkning. P\u00e5 rundrejse i Mexico ogs\u00e5 der, er der stor fattigdom. Senest har vi v\u00e6ret p\u00e5 De Dansk Vestindiske \u00f8er hvor vi oplevede og s\u00e5 mange historiske bygninger og danske gadenavne fra dengang da Danmark ejede \u00f8erne. Flotte hoteller i alle landene men det er jo ikke de forhold og boligstandarder som lokal-befolkningen lever i til daglig. I 2012 tog vi p\u00e5 rundrejse med bus gennem USA fra New York i \u00f8st til Los Angeles i vest, den st\u00f8rste rejseoplevelse vi nogen sinde har haft. I USA er alt s\u00e5 ufatteligt stort. I 2013 var vi i Egypten og s\u00e5 pyramiderne og mange kulturskatte,. Vi var p\u00e5 flodkrydstogt fra St. Petersborg til Moskva ogs\u00e5 en storsl\u00e5et oplevelse og desuden sejlede vi til F\u00e6r\u00f8erne og Island med fantastiske naturoplevelser.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Et byggeprojekt ved et b\u00f8rnehjem i byen Gaskop i det nord \u00f8stlige Syd Afrika februar\/marts 2009.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    En stor oplevelse var, da vi sammen med en gruppe folk her fra Saltum omr\u00e5det tog skridt til at lave en privatindsamling for at kunne samle penge sammen til et b\u00f8rnehjemsprojekt i Syd Afrika i en lille by ved navn Graskop i det nord\u00f8stlige del af landet ca. 400 km fra Johannesburg og t\u00e6t p\u00e5 Kr\u00fcgerparken som er en stor Nationalpark med masser af truede dyrearter. En af vores bekendte havde v\u00e6ret dernede \u00e5ret f\u00f8r. Han bes\u00f8gte bl.a. et b\u00f8rnehjem med \u00f8konomiske problemer og et bygningsprojekt som ikke kunne f\u00e6rdigg\u00f8res pga. manglende penge og kom s\u00e5 hjem med ideen om at hj\u00e6lpe.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi var 6 m\u00e6nd og 2 kvinder. Heraf var Else Marie den ene kvinde. Vi fik samlet ca. kr. 100.000 i kontanter i vores omr\u00e5de omkring Hune\/Saltum\/Pandrup\/Br\u00f8nderslev fra private og lokale klubber af Lions, Rotary, R\u00f8de kors m.fl. samt en del t\u00f8j og leget\u00f8j. Vi betalte selv for rejse og ophold. Vi rejste forventningsfulde af sted over K\u00f8benhavn og London til Johannesburg ca. 15.03.2009 med stor oppakning og godt sp\u00e6ndte p\u00e5 hvad der ventede os. I Johannesburg havde vi lejet et folkevognsrugbr\u00f8d for hele perioden p\u00e5 5 uger. Vi lejede os ind p\u00e5 en Lodge i Graskop (lille hotel) i et lille hus og desuden nogle dobbeltv\u00e6relser, som vi havde til r\u00e5dighed i perioden. Bilen brugte vi b\u00e5de arbejdsm\u00e6ssigt men ogs\u00e5 til at transportere os omkring i omr\u00e5det p\u00e5 vore fridage.Vi var 2 par som boede i det lille hus, hvor pigerne lavede mad til gruppen og vi ofte spiste sammen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Projektet var at f\u00e6rdigg\u00f8re en tilbygning til et lille b\u00f8rnehjem der l\u00e5 i tilknytning til en kirke for sorte med en hvid gammel Engelsk pr\u00e6st og flere sorte hj\u00e6lpepr\u00e6ster. B\u00f8rnehjemmet fik b\u00f8rn fra hjem uden en far eller mor eller p\u00e5 grund af meget d\u00e5rlige forhold. De var i alderen 3 mdr. til 14 \u00e5r. Alle nogle rigtig dejlige b\u00f8rn som vi kom til at holde meget af. M\u00e6ndene gik i gang med projektet. Der skulle s\u00e6ttes glas i alle jernvinduerne. Der skulle laves nyt badev\u00e6relse men f\u00f8rst skulle alle gulve st\u00f8bes og lofter s\u00e6ttes op i alle rummene. Vi fik toilet- og badeforholdene lavet. Installeret varmtvandsbeholder malet hvor pigerne ogs\u00e5 deltog og gjort fint i det hele taget. K\u00f8bt nye skabe, senge, madrasser, huset malet udvendigt og mange andre sm\u00e5ting. Der var penge til ny vaskemaskine og k\u00f8leskab. Vi fik st\u00f8bt gangarealer rundt om bygningerne.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi blev s\u00e5 glade for b\u00f8rnene at flere af os k\u00f8bte cykler til alle af de store b\u00f8rn. Efterf\u00f8lgende blev de stj\u00e5let og husets Mamma er ogs\u00e5 blevet afskediget grundet uregelm\u00e6ssigheder m.m. Der er store problemer med at f\u00e5 stedet til at lykkes men vi h\u00e5ber p\u00e5 at de kommunale myndigheder m\u00e5ske vil hj\u00e6lpe p\u00e5 sidelinien. Der er stadig stort behov for hj\u00e6lp mange steder i Syd Afrika.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi n\u00e5ede alt det vi havde sat os for skulle laves, herunder ryddet op omkring husene \u2013 det kan de ikke finde ud af \u2013 og vi afsluttede med et flot arrangement med mad til alle fra b\u00f8rnehjemmet og vores gruppe samt bestyrelsen samt repr\u00e6sentanter fra bystyret. Desuden var der fin middag om aftenen for leder og pr\u00e6ster og bestyrelse samt vores 8 mands gruppe alt sammen givet af Lodge-ejeren der ogs\u00e5 st\u00f8ttede op om b\u00f8rnehjemmet. Vi opn\u00e5ede at blive omtalt i aviserne dernede.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Der var dog ogs\u00e5 tid til at opleve byen og omegnen. Graskop kaldes pandekagebyen fordi der er flere restauranter der lever af at s\u00e6lge pandekager til gennemrejsende turister. Graskop ligger p\u00e5 Panoramaruten med mange flotte udsigtspunkter, vandfald og t\u00e6t p\u00e5 Kr\u00fcger Nationparken. Vi n\u00e5ede en 2 dages tur til Kr\u00fcger parken med overnatning og safaritur tidlig om morgenen inden solopgang. Fantastisk oplevelse at se de mange forskellige store og sm\u00e5 fugle og dyrearter. Vi fik set er silkefabrik og en kaffeplantage.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    P\u00e5 vej hjem, bes\u00f8gte vi regeringsbyen Pretoria, hvor Nelson Mandela havde sin bolig.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Det har v\u00e6ret en meget stor oplevelse for Else Marie og jeg og med en god fornemmelse af, at vi i f\u00e6llesskab med vore rejsef\u00e6ller har v\u00e6ret med til at g\u00f8re en forskel.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

    \"\"<\/p>\n

    Vi fik et en n\u00e6r kontakter til 2 halvstore b\u00f8rn og for\u00e6rede dem nye cykler.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Her er cyklerne med hvor vi er ude at spise fint. Det havde de ikke pr\u00f8vet f\u00f8r.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Afslutning :<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Det har v\u00e6ret en stor gl\u00e6de og oplevelse for mig at f\u00e5 genopfrisket mange ting og oplevelser fra min barndom og ungdom i i Vrensted. Mange af tingene er dukket op af erindringen efterh\u00e5nden som jeg har nedskrevet dem. Gennem de senere \u00e5r har jeg p\u00e5 mine ture til Vrensted m\u00f8dt og bes\u00f8gt mange gamle bekendte. P\u00e5 kirkeg\u00e5rden n\u00e5r jeg har v\u00e6ret der, har jeg ofte ogs\u00e5 m\u00f8dte mange nulevende bekendte men en tur rundt p\u00e5 Kirkeg\u00e5rden har ogs\u00e5 givet mig mange erindringer om personer jeg har v\u00e6ret i kontakt med. Desuden har de \u00e5rlige bes\u00f8g i Lokalhistorisk Arkiv i Vrensted til \u00e5bent hus i oktober m\u00e5ned givet mange oplevelser, s\u00e5vel det l\u00e6sestof og de billeder der er lagt frem, men helt bestemt ogs\u00e5 med genkendelsen af mange af de personer der er kommet der og de mange gode samtaler vi har haft. Eftermiddagskaffen har v\u00e6ret helt unik. Der bliver altid serveret hjemmebagt sigtebr\u00f8d med pudderrsukker en helt speciel ting for mig. Der er rigtig mange ildsj\u00e6le i Vrensted. B\u00e5de inden for det sportslige og det kulturelle. Det er i h\u00f8j grad medvirkende til at et lille samfund som Vrensted vil best\u00e5.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    \"\"<\/h6>\n

    \"\"<\/p>\n

    Alt hvad jeg har skrevet og omtalt, er noget som betyder meget for mig, meget lidt har jeg v\u00e6ret ked af at have oplevet, jeg har haft s\u00e5 meget at gl\u00e6de mig over, \u00a0familien med, kone, b\u00f8rn, b\u00f8rneb\u00f8rn og svigers\u00f8nner, \u00a0at det helt overskygger det d\u00e5rlige og tr\u00e6lse. <\/strong><\/em><\/h6>\n
    Et stort savn har jeg dog efter tabet af mine svigerfor\u00e6ldre og min egen mor og far, men vi fik lov til at beholde mine svigerfor\u00e6ldre indtil de var over 90 \u00e5r. To personer som jeg holdt utrolig meget af. Min mor d\u00f8de allerede som 70 \u00e5rig og min far allerede som 60 \u00e5rig. Min far faldt om i skoleg\u00e5rden med en blodprop i hjertet.<\/strong><\/em><\/h6>\n
    Jeg er et glad og lykkeligt menneske med de mange ting som livet har givet af oplevelser. <\/strong><\/em><\/h6>\n
    I taknemlighed <\/strong><\/em><\/h6>\n
    Jens Otto<\/strong><\/em><\/h6>\n
    <\/div>\n
    <\/h6>\n
    Mit skriveri i Barn af Vendsyssel nr. 20 kilde: 2015 Nordjyske:<\/span><\/h6>\n
    20 historier p\u00e5 vej fra Vendsyssel<\/h6>\n
    \"\"<\/h6>\n
    \n
    BARN AF Vendsyssel – udgave nummer 20 – er lige p\u00e5 trapperne. Tirsdag 3. november er bogen til salg i Bog & Ide, F\u00f8tex Br\u00f8nderslev samt hos Lions-medlemmerne. Bogen indeholder 20 historiske beretninger fra Vendsyssel, ogi \u00e5r har to helt lokale skribenter bidraget med deres fort\u00e6llinger.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Lions Clubber i Vendsyssel st\u00e5r bag bogudgivelsen, og overskuddet fra bogsalget g\u00e5r til humanit\u00e6rt arbejde.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Fra Br\u00f8nderslev deltager Mikael Justesen, der er feltets yngste forfatter. Han fort\u00e6ller i bogen om sin vej fra Br\u00f8nderslev til direkt\u00f8rstolen i TV2Nord. Fra Br\u00f8nderslev-omr\u00e5det deltager o<\/span><\/span><\/span>gs\u00e5 tidligere bankmand i Br\u00f8nderslev Jens Otto Madsen. Han tager udgangspunkt i sin opv\u00e6kst i Vrensted og levendeg\u00f8r landsbyens liv.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Marianne Jelved har skrevet forordet til \u00e5rets udgave af Barn af Vendsyssel. Ganske vist er hun ikke fra Vendsyssel, men hun har repr\u00e6senteret Vendsyssel i Folketinget siden 1990.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    – S\u00e5 k\u00f8benhavneren har vel en vis baggrund for at udtale sig om os, lyder det med glimt i \u00f8jet fra redaktionsudvalget.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Ditte Scharnberg, datter af forfatter Carl Scharnberg, er ogs\u00e5 blandt forfatterne. Hun er opvokset i Vr\u00e5 og har\u00a0<\/span><\/span><\/span>blandt andet oplevet tilblivelsen af B\u00f8rnenes Jord.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Den \u00f8vrige forfatterskare er Ann Holland S\u00f8rensen, der er opvokset i G\u00e5ser samt Katrine Nielsen bor i Hammer Bakker og har startet Rudolf Steinerskolen i Aalborg. Blandt skribenterne er ogs\u00e5 borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade samt Kris Dissing, der er tidligere skoleinspekt\u00f8r i Flauenskjold og f\u00f8dt og opvokset i pr\u00e6steg\u00e5rden i Vrejlev.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Einar Larsen, der er tidligere spakassedirekt\u00f8r i Hals, skriver om Stae K\u00f8bmandshandel i 60’erne og Vester Hassing Idr\u00e6tsforenings udvikling i samme periode.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Kaj N\u00f8rholm beretter om Nordjyllands Korsb\u00e6k – om livet i Hj\u00f8rring siden krigen. Han er tidligere gymnasiel\u00e6rer i Hj\u00f8rring og rektor p\u00e5 Vestfyns Gymnasium.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Ole Pedersen, journalist og tidligere lokalredakt\u00f8r i S\u00e6by, skriver om livet som journalist. Verner N\u00f8rgaard, tidligere boghandler i Pandrup, beretter om livet i Kaas og Pandrup og om sit liv som boghandler. Peter Ross Jensen, tidligere advokat i Aalborg, leverer en detaljeret og intens beskrivelse af sin opv\u00e6kst i Dronninglund. Bo Terp fort\u00e6ller om sin opv\u00e6kst i Hj\u00f8rring i 50’erne og Karl Erik Slynge fra fort\u00e6ller om sin opv\u00e6kst i Frederikshavn. Mogens Madsen skriver om Hj\u00f8rrings kendte butikker og deres indehavere.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    <\/a> Henrik R\u00f8de Jensen, eventmager fra Frederikshavn, leverer en fort\u00e6lling om sig selv og sine meritter, og lufthavnsdirekt\u00f8r S\u00f8ren Svendsen beretter om sin opv\u00e6kst i N\u00f8rhalne og entr\u00e9en p\u00e5 dagtidens lokal musikscene.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    <\/a> S\u00f8ren Raabjerg M\u00f8ller beretter om at v\u00e6re bondedreng i Skagen, men folketingsmedlem Preben Bang Henriksen fort\u00e6ller om sine hver som politiker og advokat.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    <\/h6>\n
    <\/h6>\n
    Artikel i oplandsavisen nov. 2015 vedr. udgivelse af Barn af Vendsyssel bog nr 20
    \nhvor jeg blev opfordret til at skrive. Bogen er udkommet hvert andet \u00e5r i 40 \u00e5r.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Forfatterne i udgave nr. 20 af Barn af Vendsyssel<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Billeder og tekst er alt sammen noget som har haft og stadig har stor betydning for mig.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Jens Otto Madsen\u00a0 2015<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    \u00a0<\/span><\/h6>\n
    l\u00e6s videre nedenfor<\/span><\/span><\/span>Jeg har tilladt mig fra internettet at vedh\u00e6fte \u201d traveture i og omkring Vrensted\u201d \u2013 Vrensted har og betyder stadig meget for mig. Det er oplevelser og sm\u00e5 fort\u00e6llinger fortalt af b\u00e5de unge og lidt \u00e6ldre Vrensted folk.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Det fort\u00e6ller meget om mange interessante ting.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    <\/h6>\n
    Traveture omkring Vrensted 2007.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    (skrevet af Elin Schierup, Vrensted)<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Tur ud af B\u00e5dstedhedevej:<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vaskehuset blev bygget i begyndelsen af tresserne. I slutningen af tresserne gjorde vaskemaskinerne sit indtog i hjemmene og vaskehuset blev overfl\u00f8digt. Svend M\u00f8rk byggede det om til beboelse til familien fra K\u00f8benhavn. S\u00e5 havde de et sted at sove, n\u00e5r de var her p\u00e5 bes\u00f8g.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Skolen blev overtaget af Helga og Frede Pallesen i 1959, da den nye skole blev indviet. Nu bor Kristian og Ellen i \u00f8stenden af skolen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Lige efter skolen l\u00e5 tidligere et hvidt hus, som blev beboet af en cykelsmed.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    P\u00e5 hj\u00f8rnet l\u00e5 \u00d8rnholms r\u00f8de hus, hvori urmager \u00d8rnholm lavede ber\u00f8mte t\u00e5rnure. Begge huse blev nedrevet, da vejen blev udvidet i slutningen af halvtresserne.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Overfor Kirkedammen l\u00e5 ogs\u00e5 en k\u00f8bmand og en slagter.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Huset overfor pr\u00e6steg\u00e5rden blev bygget for indtjeningen fra bogen HELENE skrevet af Fie Riis. Bogen var autentisk og handlede om Helenes opv\u00e6kst som fattighusmedlem.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Efter Gerhards hus i svinget l\u00e5 F\u00e6lleden, som var en losseplads for usorteret affald, men dengang var affaldet ikke s\u00e5 farligt \u2013 i kanten var et lille vandhul med haletudser. F\u00e6lleden betyder egentlig et f\u00e6llesareal. Her stod b\u00f8rn ofte med k\u00f8er p\u00e5 gr\u00e6s i vejsiden \u2013 de skulle jo passe p\u00e5 dyrene ikke spist af kornet p\u00e5 marken.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Ud af vejen ved Holmens skov drev man tidligere kv\u00e6get i engene. Efter afvandingen fik hver ejendom sin egen lille smalle eng. Kr\u00e6n Thomsen havde en lille rob\u00e5d. Henning og Vilhelm var ofte med ude for at stange \u00e5l med \u00e5lejern = lyster. N\u00e5r \u00e5lejernet blev trykket ned i bunden sad \u00e5len fast i jernet, det samme foregik med gedder i kanalerne senere. Nu er \u00e5lejernet forbudt.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    P\u00e5 vestsiden af skovvejen var der tidligere en oversv\u00f8mmelse p\u00e5 Koldkj\u00e6rs mark, som man sk\u00f8jtede p\u00e5. Der var ogs\u00e5 en lille dam ved vejen i \u00f8stsiden af skoven. Her gravede man grus. Den blev kaldt Badedammen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    I Launy Graarups hus boede Ole Gr\u00fcnbaum en periode i tresserne. Huset var et kollektiv, som de kaldte Vestenvind. De levede meget spartansk og l\u00e6rte at malke deres ged af l\u00e6rer Frede Pallesen. De havde et langt og godt bekendtskab med familien. Kollektivet havde hyppige bes\u00f8g af ungkarlen Sandersen, om hvem, de fornemmede, brugte 14 dage p\u00e5 at forme en vittighed.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Harry J\u00f8rgensen, som var hotelkarl p\u00e5 Klitbakken, bragte madrester til dem. Madresterne havde han h\u00e6ngende over styret p\u00e5 cyklen i mange b\u00e6reposer \u2013 og var som s\u00e5dan et kendt figur i byen med hotelkasketten p\u00e5 hovedet, sit tuborgforkl\u00e6de og store sk\u00e6g. Ole Gr\u00fcnbaum skrev senere bogen BAR R\u00d8V I TRESSERNE med beretninger fra kollektivet.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Nu bor Danmarks k\u00e5rede s\u00f8deste hund i huset, en terrier som tilh\u00f8rer Launy og Eva Graarup.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Lige f\u00f8r skoven l\u00e5 et lille r\u00f8dt hus, som bl.a. Marie Frandsen boede i en kort overgang.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    I skoven blev skydevolden oprettet af en lokal skytteforening. N\u00e5r der var skyde\u00f8velser, hejsede man et r\u00f8dt flag ved alle indgange og et op over skoven. B\u00f8rnene brugte senere volden til at skyde til m\u00e5ls p\u00e5 med bue og pil.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Hvor s\u00f8en nu ligger, l\u00e5 tidligere en sportsplads, hvor mange fodboldkampe blev spillet. Her blev ogs\u00e5 afholdt sommerfester med telt og musik \u2013 og Cirkus Badutski.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    S\u00f8en er udgravet af jagtforeningen, og skuret og b\u00e5lpladsen er bygget af b\u00f8rn fra Vrensted skole.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Turen rundt om Vingevej, Pilg\u00e5rdsvej og Tilsig:<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    L\u00e6gehuset ligger i det gamle kommunekontor, som blev lukket ved kommunesammenl\u00e6gningen i 1970.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Ved Trehj\u00f8rnet passerede vi 2 huse opf\u00f8rt af sagf\u00f8rer Anders Olesens i 1920erne, det ene indeholdt tidligere bibliotek i vestenden. I centralen lige efter passede Kesse omstillingen. Engang J\u00f8rgen 2 gede fra \u00c5rhus og ville snakke med sine for\u00e6ldre, kunne Kesse fort\u00e6lle, at de lige var k\u00f8rt \u201dn\u00f8r p\u00e5\u201d, s\u00e5 han stillede ham ud til S\u00f8ren, hvor de da ogs\u00e5 var. S\u00e5dan en service har vi ikke i dag.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Overfor i miniaturehuset (gammelt vandv\u00e6rk) boede Peder Ving\u00e5rd Olesen med sin blinde hustru og eneste barn.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vingevej hed tidligere M\u00f8llevej, da byens vindm\u00f8lle l\u00e5 her indtil ca. 1950. Else og Harald Nielsen overtog m\u00f8llen i 1938 (k\u00f8rte ogs\u00e5 taxa)og malede mel for dem, der ikke selv havde m\u00f8lle p\u00e5 g\u00e5rden. Under krigen m\u00e5tte der ikke males hvedemel, men om aftenen blev der leveret sm\u00e5 poser korn i gangen, som s\u00e5 blev malet om natten. Det var ikke uden risiko for m\u00f8lleren, men havde stor betydning for byens borgere.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Henning Hyldg\u00e5rd fortalte, at n\u00e5r de kv\u00e6rnede korn hjemme, brugte de det \u00f8verste fine mel til br\u00f8d, resten fik dyrene.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Ved enden af vingevej ser man \u00f8stp\u00e5 over markerne til Bonnerups g\u00e5rd. Herimellem har tidligere Birkedommerg\u00e5rden og en af de tidligere utallige kroer i Vrensted ligget. Her fra stammer familien Krower. Grethe fortalte om \u00d8stre skole, hvor der bl.a. blev dystet om den flottest pyntede ko til Sct. Hans.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi fortsatte til Det Gule Pal\u00e6, som murermester Martin Andersen byggede, siden boede hans s\u00f8n Murercharles her, derefter Niels \u00d8sterg\u00e5rd. P\u00e5 nordsiden af Pilg\u00e5rdsvej l\u00e5 Ellidsg\u00e5rd og endnu et lille l\u00e6ngehus med plads til en ko \u2013 begge forsvandt i 60\u00b4erne.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Videre mod \u00f8st passerede vi Lindeg\u00e5rden, som Niels \u00d8sterg\u00e5rd \u2013 nu s\u00f8nnen Knud \u2013 ejede. L\u00e6ngere ude passereds Pilg\u00e5rd \u2013 tidligere kaldet H\u00f8ng\u00e5rd. Det var sagf\u00f8rer Anders Olesens hjem, og Petra Pilg\u00e5rd var hans s\u00f8ster. Sagf\u00f8reren samlede Hammer bakker til et naturomr\u00e5de ved at opk\u00f8be de mange sm\u00e5 g\u00e5rde i omr\u00e5det. Hans metoder blev meget diskuteret. Han opf\u00f8rte Vodskov kirke, i Vrensted Anne Maries hus, Pr\u00e6stemarken og de 2 ovenfor n\u00e6vnte huse, ligesom han restaurerede Vrensted kirke. Anne Maries hus er opkaldt efter hans mor og var en stiftelse for enlige uformuende kvinder. 5 tov\u00e6relseslejligheder og en v\u00e6vestue var der. I dag er stiftelsen oph\u00e6vet, og huset bliver anvendt som b\u00f8rnehave.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi fortsatte ad den gamle markvej med udsigt mod B\u00f8rglum Kloster \u2013 neden om N\u00f8rkj\u00e6rs 2 ejendomme til \u00c5ge Kodahls, nu Bodil og Hans Dams ejendom i kanten af Tilsig. Et mosestr\u00f8g, som str\u00e6kker sig mellem Tilsigg\u00e5rd og Drivsholm. Mosen er stadig lumsk og ofte under vand. For f\u00e5 \u00e5r siden gik en kvie fast deri og m\u00e5tte aflives. Engang gik et postbud over mosen til Drivsholm, men n\u00e5ede aldrig frem. Han blev suget ned! Kun postkasketten l\u00e5 tilbage.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Drivsholm har i gammel tid ligget p\u00e5 en holm, hvor stenalderfolket har efterladt sig spor.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Bent og Birthe Drivsholm var 8. generation p\u00e5 g\u00e5rden, som nu er overtaget af Mads og Malene S\u00f8rensen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Hos Bodil og Hans s\u00e5 vi kunstudstillingen med Bodils dejlige skulpturer i stent\u00f8j og bronze, det smukke haveanl\u00e6g og h\u00f8rte nattergalens klare tuner i den lyse aften.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    I Tilsig har de omliggende ejendomme lavet \u00e6ltet\u00f8rv til eget forbrug.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    I den nordligste ende af Vrensted vidner den nedlagt brugs, det nedlagte mejeri, det nedlagte frysehus og det stadigt velholdte og velfungerende forsamlingshus om andelsbev\u00e6gelsens fornyende kraft i samfundet. Andelsbev\u00e6gelsen voksede frem fra omkr. 1880.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Mejeriet Lykkens Pr\u00f8ve var ber\u00f8mt for sit gode sm\u00f8r, som vandt medaljer i hele landet.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Tur ud ad B\u00e5dstedhedevej, over skr\u00e5vejen til Holms og over Kongsengene hjem:<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Pr\u00e6steg\u00e5rden blev opf\u00f8rt i 1928, tegnet af Ulrik Plesner \u2013 bror til den dav\u00e6rende sognepr\u00e6st. Holmen har sammen med de 2 Sundstedg\u00e5rde v\u00e6ret \u201denesteg\u00e5rde\u201d, hvilket bet\u00f8d, at de ikke havde del i f\u00e6llesmarken s\u00e5 de skulle s\u00f8rge for gode hegn, s\u00e5 deres k\u00f8er ikke kom udenfor deres egen jord. En af ejerne var formentlig skudehandler.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Stien fra vejen til Libak er sl\u00f8jfet, men anes stadig under tr\u00e6toppene. Mange huskede, hvem der boede i de mange sm\u00e5 ejendomme og huse. C. Klitg\u00e5rd omtaler heden som en lille hedebakke, hvor der blev gravet t\u00f8rv.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Ved Slottet, ca. 150 m vest for Kurts ejendom under hveden, er der fundet voldgrave og stolpehuller, samt en stor egestamme i voldgraven. Slottets funktion kender man ikke rigtigt.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi gik p\u00e5 stien syd for Kurt til Kongsengene. Fra skr\u00e5vejen kan man se, hvordan Holmen og Libak h\u00e6ver sig over landskabet som mor\u00e6nebakker fra istiden, der stak op af Vildmosehavet i stenalderen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi passerede en markvej mod \u00f8st, som g\u00e5r bag om Sundstedg\u00e5rdene ud til Br\u00f8nderslevvej. Vi fortsatte ad Kongsengene forbi J\u00e6gerums mergelgrav. Her gravede man mergel, en blanding af ler og kalk. Det var meget h\u00e5rdt og blev brugt til at berige jorden med. S\u00f8en har ogs\u00e5 v\u00e6ret brugt til badning. Fra Br\u00f8nderslevvej tog vi Gl. Byvej og Bystien til K\u00f8bmanden. Ogs\u00e5 her huskede mange navnene p\u00e5 tidligere beboere.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Tur omkring Kirken til Ingstrupvej, ud ad den gamle vej \u2013 over den gamle bane \u2013 mod L\u00f8kken.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Til Venstre Jens og Rasmus Jensens stald til 450 k\u00f8er, som netop er indviet (2007). Efter Oskar s\u00e5 vi jernalderbr\u00f8nden, der blev fundet, da man gravede ud til jernbanen. Den blev fredet. Fredningstenen st\u00e5r der, og her st\u00e5r oftest vand. Br\u00f8nden var speciel, da der var trin ned fra 2 sider og med tr\u00e6desten mod \u00f8st til stationen, hvor jernalderlandsbyen har ligget. Her fandt man ved banens anl\u00e6ggelse over 30.000 pottesk\u00e5r, som blev samlet til mere end 100 keramikkrukker, nogle med en slags stempelm\u00e6rke i.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Ud ad markvejen mod vest s\u00e5 vi et omr\u00e5de, som Leif og \u00c5se har plantet til med tr\u00e6er (i begyndel-sen af 90erne), efter at have gravet en stor s\u00f8 ud. I s\u00f8en er der en \u00f8, og her er ofte \u00e6nder og masser af r\u00e5dyr. Et dejligt sted.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi fortsatte gennem Verner Kristiansens lille skov og lund, ud gennem hans brakmark til m\u00f8llerne. S\u00e5 til Ingstrupvej og s\u00e5, hvor vi kunne forestille os tyskernes pansergrave havde g\u00e5et \u2013 fra Ingstrup til Oskar, hen \u00f8st om Poul Erik Jensen og fortsatte vest om Klostret. En lang rende ca. 8 m. bred og 3-4 m. dyb og ved siden af pigtr\u00e5dsafsp\u00e6rring. Pansergravene skulle stoppe De Allierede, n\u00e5r invasionen kom. Mange mennesker blev tvangsudsendt, en del polakker til at grave gravene med h\u00e5ndkraft. De blev indlogerede p\u00e5 g\u00e5rdene.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi gik igen ind ad engvejen og fulgte den gamle markvej op til Oskar og Ane. Her fik vi lov til at se deres fine, frodige have, hvor de \u201dleger\u201d med planterne.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    En god aften i det fineste solskin og uden en vind r\u00f8rte sig.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Tur ad A. C. Andersens Vej til k\u00e6rene vest for K\u00e6rg\u00e5rd<\/b><\/span>.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi gik ad sm\u00e5 stier omkring skolen til Melleg\u00e5rd, som har v\u00e6ret i familien Justesens eje i 5 generationer. Poul Justesen fortalte om de omliggende g\u00e5rde, hvor Kirkemarken syd for vejen var forpagterg\u00e5rd til pr\u00e6steg\u00e5rden, bygget her i begyndelsen af 1900 tallet ved mellemkomst af sagf\u00f8rer Olesen. Der var en klausul om at drive landbrugsskole her, men den bliv aldrig effektueret.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Lidt vest herfor l\u00e5 i \u00e6ldre tid et lille jordhus, som var ramme om en social tragedie. En enke levede her med sin k\u00f8nne datter, som i ungdoms\u00e5rene blev tilbedt af bl.a. s\u00f8nnen fra en stor g\u00e5rd. Han gjorde hende gravid for straks efter at blive soldat i \u00c5lborg. Hun gik p\u00e5 sine bare f\u00f8dder til \u00c5lborg og fortalte ham dette, men han afviste hende, og hun m\u00e5tte f\u00f8de i d\u00f8lgsm\u00e5l og ombragte barnet i en t\u00f8rvegrav i K\u00e6ret. Barnet blev fundet og pigen arresteret. Hun tog livet af sig i arresten i Hj\u00f8rring. Ikke nok hermed. Moderen blev efter pres fra g\u00e5rdmanden afvist fra sit l\u00f8sarbejde p\u00e5 g\u00e5rdene i sognet, den ene efter den anden, og s\u00e5 til sidst ingen udvej. Hun druknede sig i en t\u00f8rvegrav.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    I en lille ejendom p\u00e5 bakkeh\u00e6ldet nord for vejen boede Vrensteds lokale digter A. C. Andersen, som skrev med stor social indignation, m\u00e5ske inspireret af denne historie fra nabohuset.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Her fra bakken kunne vi se linjen, som pansergravene har fulgt. Leo Helledie S\u00f8rensen har sendt rids over forl\u00f8bet. I t\u00f8rre somre st\u00e5r kornet frodigere her, hvor jorden har v\u00e6ret vendt dybt under sandflugtslaget. Poul, Mogens S\u00f8rensen og Niels J\u00f8rgen Mejlholm kunne alle berette om fors\u00f8gene med dybdepl\u00f8jning ned til 1 m dybde, som vendte op og ned p\u00e5 sand og den underliggende muld og ler. Samtidig fik man \u2013 i hvert fald midlertidigt brudt et meget h\u00e5rdt lag i sandet. Dette gav visse steder en udbytte\u00f8gning til det 4 dobbelte!<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Nede i k\u00e6ret fortalte flere om de mange sm\u00e5 lodder, som hvert husmandsted og g\u00e5rdbrug havde til h\u00f8slet og afgr\u00e6sning, Husmanden kunne endvidere f\u00e5 lov at lade sine f\u00e5 dyr g\u00e5 p\u00e5 g\u00e5rdmandens store eng, mod at f\u00f8re tilsyn hermed sommeren igennem.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi gik ud til Marius Mathiasens lille skov. Han var en foregangsmand i l\u00e6plantningen. Der st\u00e5r f\u00e5 store graner tilbage fra den f\u00f8rste plantning. Mange kunne huske, at man i 40erne kunne st\u00e5 i Vrensted by og se klitterne. Nu er der h\u00f8je tr\u00e6er i l\u00e6b\u00e6lter overalt, som d\u00e6mper vinden, men ogs\u00e5 afsk\u00e6rer udsigten.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    L\u00e6ngst ude i k\u00e6ret viste Niels J\u00f8rgen Mejlholm os de dejlige naturomr\u00e5der, der er opst\u00e5et omkring<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    de gamle t\u00f8rvegrave, som nu er sm\u00e5 oaser for is\u00e6r r\u00e5dyrene.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    F\u00f8r og under krigen var disse t\u00f8rv en vigtig varmekilde for egnens befolkning \u2013 ogs\u00e5 L\u00f8kkenfiskere.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Det var skik at bonden satte et m\u00e5l af til sig selv og til fiskeren eller daglejeren, som s\u00e5 f\u00f8rst ryddede sand af m\u00e5ske i en meters dybde p\u00e5 b\u00e5de sit og bondens stykke. Herefter var det sp\u00e6ndende, hvor tykt t\u00f8rvelaget var. Det kunne v\u00e6re fra 2 stik til m\u00e5ske 1,5 m tykt. T\u00f8rvene var oftest h\u00e5rdt pressede af sandet og af s\u00e6rdeles god kvalitet. Nogle b\u00f8nder fik p\u00e5 denne m\u00e5de rigeligt med t\u00f8rv og kunne s\u00e5 aftale med fiskeren, at denne som betaling for t\u00f8rv, skulle levere fisk og skaldyr efter behov \u00e5ret igennem!<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Vi gik hjem igen gennem k\u00e6ret og op til B\u00e6kg\u00e5rd, hvor vi fik beretningen om et mord p\u00e5 konen her.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    En mand havde giftet sig g\u00e5rden til, men var ikke tilfreds med konen, som han ved venners hj\u00e6lp s\u00f8gte at forgifte. Hun undgik imidlertid hvert fors\u00f8g, da hun kunne smage p\u00e5 br\u00e6ndevinen, at der var noget tilsat, uanset hvor fuld de drak hende. Til sidst mistede manden t\u00e5lmodigheden, og da en anden kvinde pressede p\u00e5, slog han hende ned med noget tungt. Der havde imidlertid v\u00e6ret snakket s\u00e5 meget om det i sognet, at politiet hurtigt fandt ud af, at det ikke var et fald i fuldskab. \u00c6gtemanden blev arresteret sammen med 5 medskyldige og id\u00f8mt tugthusstraf!<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Med denne opbyggelige historie sluttede turen i let aftenregn.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Tur ad Pilg\u00e5rdsvej til B\u00f8rglum Hede og Munkebrovej.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Birthe Kristensen fra Naturfredningsforeningen m\u00f8dte op for at fort\u00e6lle om B\u00f8rglum Hede og forskellige gr\u00e6sser.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Fra Pilg\u00e5rdsvej gik ad markvejen til Fristrup, videre til Heden, som oprindelig var udlagt til b\u00f8nderne af godsejeren p\u00e5 B\u00f8rglum, s\u00e5 de i magre tider kunne hente foder til dyrene her. Heden fik lov at ligge hen, og nu findes her flere sj\u00e6ldne planter. Der er lavet en redningsplan for den lille del af heden, der er tilbage.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Knappesengegr\u00f8ften ved mosen blev formentlig brugt til at regulere vandet i kanikernes (munkene p\u00e5 B\u00f8rglum Kloster) fiskedamme. I fasteperioderne m\u00e5tte de kun spise fisk og br\u00f8d, s\u00e5 fiskedammene var vigtige. De byggede sandsynligvis ogs\u00e5 Munkebroen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    N\u00e5r man her ser op mod Klostret, kan man se en stor sten. Her har bispeg\u00e5rden fra 1104 formentlig ligget efter B\u00f8rglum Kloster blev pr\u00e6nonstratenser munkeordens hoveds\u00e6de i Norden. F\u00f8r den tid l\u00e5 her en kongsg\u00e5rd.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Lidt l\u00e6ngere fremme er der nogle gamle lergrave. Her l\u00e5 et teglv\u00e6rk indtil for ca. 100 \u00e5r siden.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Marken f\u00f8r Bomhuset kaldes Ridehusmarken, da der i 1600-1700 tallet l\u00e5 et ridehus. Ved det gamle Bomhus har der v\u00e6ret opkr\u00e6vet bompenge.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Ved Munkebrovej dyrkes energipil, som h\u00f8stes til br\u00e6ndsel hvert andet \u00e5r.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Kilder: Arne S\u00f8nderg\u00e5rd: Min barndoms vandhuller.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    C. Klitg\u00e5rd: Vrensted sogn.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Tage Jensen, Tilsigg\u00e5rd, og Simon Thomsen og mange andre borgere i byen.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Sidste travetur i Vrensted og omegn.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Den sidste travetur gik til Klostergr\u00f8ften. Vi k\u00f8rte sammen til minkfarmen p\u00e5 Hulbakvej. Her fra guidede Poul flokken gennem spr\u00f8jtesporene i sin hvedemark til Klostergr\u00f8ften. Han fortalte med stort engagement om alt, hvad vi s\u00e5. I Klostergr\u00f8ften st\u00e5r skr\u00e6nterne med masser af vilde blomster. Poul fortalte at bredderne\/skr\u00e6nterne hele tiden \u00e6ndrer sig med vandstanden.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Et sted havde engang v\u00e6ret et teglv\u00e6rk. Et andet sted er der en lille bro og en lille hytte, lidt senere endnu en hytte.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Ved at kigge op over den store hvedemark kunne Poul fort\u00e6lle, hvor sandbanker l\u00e5 fra sandflugten for 2-300 \u00e5r siden. Her stod hveden d\u00e5rligere.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    L\u00e6ngst mod vest l\u00f8ber Klostergr\u00f8ften dybt nede i forhold til markerne, og der er en fin gr\u00f8n dal under tr\u00e6toppene med gr\u00f8ftens rislen i bunden.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Turen gik omkring Kr\u00e6mmerg\u00e5rd, som var skudehandlerg\u00e5rd og opmagasineringsplads for Skudehandelen. Her ligger stadig store norske skifferplader, som blev brugt som ballast i skuderne tilbage fra Norge. I 1860 blev Kallehaveg\u00e5rd, som var Kr\u00e6mmerg\u00e5rds klitlod, udstykket.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Stemningen var rigtig god, og tilbage ved bilerne afsluttedes turen med kaffe og \u00c5ses l\u00e6kre kringle.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n
    Der var mange, der gerne s\u00e5 turene gentage n\u00e6ste sommer. De fleste syntes, det var en god m\u00e5de at f\u00e5 motion p\u00e5 og sjovt at h\u00f8re om fortid og nutid i sognet. Endelig fik man snakket med folk, man ikke plejede.<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

    ____________________________________________<\/p>\n

     <\/p>\n

     <\/p>\n

    35 \u00e5r som bankmand, – Jens Otto Madsen<\/a><\/p><\/blockquote>\n