{"id":17938,"date":"2019-07-09T08:36:25","date_gmt":"2019-07-09T08:36:25","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=17938"},"modified":"2019-11-01T22:08:06","modified_gmt":"2019-11-01T22:08:06","slug":"ungdomserindringer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=17938","title":{"rendered":"Ungdomserindringer – Harry J\u00f8rgensen"},"content":{"rendered":"

Kilde: VT 9. januar 1986<\/b><\/p>\n

\"\"<\/strong><\/p>\n

Harry J\u00f8rgensen, \u00d8rnholmsminde, Vrensted, har sendt os f\u00f8lgende ungdomserindringer om en gartneri og landbrugsmedhj\u00e6lpers tilv\u00e6relse i L\u00f8kken. Harry J\u00f8rgensen fort\u00e6ller:<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a> Ungdomserindringer:<\/i><\/span><\/span><\/span><\/b><\/p>\n

Hvor mange af de unge, der bor i L\u00f8kken i dag, t\u00e6nker mon over, at for bare omkring 60 \u00e5r siden var meget helt anderledes i byen end det er i dag? Dengang var adskillige af gaderne kun sandveje, og omtrent der, hvor omfartsvejen skiller byen i to dele, var der jernbanespor; om sommeren var det en dagligdags foreteelse at se hotelkarlene fra byens hoteller m\u00f8de op p\u00e5 den dav\u00e6rende jernbanestation ved n\u00e6sten alle togenes ankomst for med deres tr\u00e6kvogne eller trehjulede varecykler at afhente g\u00e6ster, der havde bestilt kortere eller l\u00e6ngere ophold p\u00e5 hotellerne. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00d8st for jernbanesporene, hvor der i dag er et helt bykvarter, var der inden man n\u00e5ede op til Aasendrup, ikke anden bebyggelse end stuehuset og ladebygningen til den allerede dengang nedlagte L\u00f8kken M\u00f8lle, og jordarealerne n\u00e6rmest jernbanesporene var i brug som gartnerier. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Som 16-\u00e5rig fik jeg plads hos den endnu levende levende gartner og senere planteskoleejer i Hj\u00f8rring, Jens Vittrup Christensen, der foruden et mindre landbrug drev et efter datidens forhold ret stort gartneri i L\u00f8kken og boede i ejendommen Vrenstedvej 21. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a> S\u00e5vidt jeg husker var min m\u00e5nedsl\u00f8n som gartneri- og landbrugsmedhj\u00e6lper – ud over kost og logi – 50 kr.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jens Vittrup Christensen har for nogen tid siden i et interview, som Vendsyssel Tidende bragte, fortalt hvorledes han ved at anvende k\u00f8det fra en ilanddrevet hval som g\u00f8dning, avlede nogle k\u00e6mpeselleri. Dette gav mig anledning til at t\u00e6nke tilbage og mindes det f\u00f8rste \u00e5r jeg havde i L\u00f8kken, hvor jeg kom til at bo i adskillige \u00e5r.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u00c5ret f\u00f8r jeg fik plads hos Jens Vittrup Christensen var der drevet en hval i land p\u00e5 stranden mellem Nyb\u00e6k og Gr\u00f8nh\u00f8j, og den kendte vragfisker Sigurd Damsgaard, der dengang boede i L\u00f8kken, fandt ud af, at det m\u00e5tte kunne give nogle gode penge med at lade hvalen fremvise ved byfester og markeder. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I samarbejde med en bror, der dengang ejede Ny Kallehavegaard, blev hvalen l\u00e6sset p\u00e5 en lastbil, og ved anvendelse af nogle gamle pressenninger blev et telt rigget sammen, hvorefter de to br\u00f8dre tog ud p\u00e5 en fremvisningsturn\u00e9, der s\u00e5 vidt jeg husker startede med godt bes\u00f8g og presseomtale i Aalborg.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Forevisningsturneen gik godt de f\u00f8rste dage, men det varede jo ikke l\u00e6nge inden hvalkadaveret begyndte at g\u00e5 i forr\u00e5dnelse og som f\u00f8lge deraf kunne lugtes langt v\u00e6k. Det medf\u00f8rte, at de to hvalfremvisere blev n\u00e6gtet adgang til markedspladserne, og s\u00e5 var den fidus ovre. For at slippe af med kadaveret blev det enten solgt eller for\u00e6ret til Jens Vittrup Christensen, som lod det sk\u00e6re i nogle stykker, der blev stablet op i en stak og d\u00e6kket til med jord, og da for\u00e5ret kom blev k\u00f8dklumperne sk\u00e5ret i mindre stykker og gravet ned som g\u00f8dning. Hvalk\u00f8det lugtede f\u00e6lt, og nedgravningsarbejdet, som jeg deltog i, foregik altid n\u00e5r der var vestenvind for ikke at f\u00e5 alt for mange klager over stanken. Udover hvalk\u00f8d anvendte Jens Vittrup Christensen ogs\u00e5 meget andet organisk g\u00f8dning i sit gartneri, bl.a. affald fra L\u00f8kkens mange fiskepakhuse. Hesteg\u00f8dning var ogs\u00e5 meget eftertraktet i gartneriet. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a> Ved Hotel Klitbakken var der en hestestald, hvor omegnens beboere stalde ind, n\u00e5r de var k\u00f8rende til L\u00f8kken, og jeg hentede adskillige l\u00e6s hesteg\u00f8dning ved den stald og k\u00f8rte det ud til gartneriet.\u00a0<\/span><\/span><\/span>Jeg husker en l\u00f8rdag, hvor jeg havde afhentet g\u00f8dning p\u00e5 hotellet, og for ikke at risikere at k\u00f8re fast p\u00e5 de to sandveje Houmannsvej og Den Sk\u00e6ve linje valgte at k\u00f8re over Torvet og videre ad Vrenstedvej. Det med f\u00f8rte en gevaldig – og for mig ubehagelig – ballade. Arbejdsvognen var ikke helt t\u00e6t, hvilket nogle v\u00e6ldige striber af g\u00f8dning lige foran Badehotellet kom til at vidne om. Det passede selvf\u00f8lgelig ikke ejeren af badehotellet, og han ringede <\/span><\/span><\/span>til landbetjenten i Vr\u00e5 (det var jo l\u00e6nge f\u00f8r en s\u00e5dan blev stationeret i L\u00f8kken) for at anmelde svineriet. Det medf\u00f8rte at jeg i stedet for at f\u00e5 fri om aftenen blev udkommanderet med skovl og kost for at reng\u00f8re Torvet for den spildte hesteg\u00f8dning.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n