Der findes mennesker, som aldrig sætter sig selv først. Mille – eller Emil Pedersen, som han egentlig hed – var sådan en mand. Han drev en lille cykelforretning i Dybvad, og man siger, han ikke nænnede at tage fuld pris for noget. En cykelsaddel med prisskilt til 13 kr. blev til 11 kr. med ordene: “Fordi det er dig.” Og når en dreng betalte 25 øre for en lapning, kunne Mille finde på at give 10 øre tilbage: “Så har du til en basse ved bageren.”
Hans gavmildhed gjorde ham populær – men også konstant pengeløs. Først i 1980’erne, da pensionen kom, fik han en smule økonomisk ro. Men pengene var aldrig drivkraften for Mille. Det var hjælpsomheden. Det var hans måde at være menneske på.
Derfor lyder det næsten naturligt – på grænsen til poetisk – at netop hans venlighed skulle redde hans liv.
Historien, som mange i Dybvad kender, fortæller, at Mille stod som den næste i kø til en flyvetur ved et flyvestævne i byen. En mand, der havde travlt og skulle videre til Skagen, bad om at komme foran. Mille trådte naturligvis tilbage og overlod sin plads.
Flyet lettede – og styrtede kort efter til jorden.
Mille overlevede, fordi han var et godt menneske.
Efter sigende fik han efterfølgende propellen fra det havarerede fly som tak og minde. En af mine bekendte havde set propellen stå i hans værksted. Det var faktisk kun en halv propel – den var knækket ved styrtet. Under en brand i værkstedet brændte propellen også.
Jeg blev grebet af historien og begyndte selv at undersøge, hvad der egentlig skete. I Vendsyssel Tidende fra den 19. august 1930 fandt jeg en detaljeret omtale af en dødsulykke, hvor flyveren Johannes la Cour omkom, og mekanikeren Larsen mirakuløst overlevede. De var lettet fra Dybvad mandag den 18. august efter en vellykket flyvefest dagen før. Der var ingen passagerer med. Intet nævnt om en mand med hastværk. Intet om Mille.
Hvordan kunne Mille have givet afkald på en flyvetur, der aldrig blev udbudt den dag?
Jeg spurgte folk i Dybvad, men ingen kunne give svar. I stedet fik jeg historier. Ikke fakta, men fine små glimt af Mille, som han blev husket: godhjertet, beskeden, elsket.
Jeg havde næsten affundet mig med, at jeg aldrig ville finde en forklaring, da jeg en dag modtog en mail fra Nordjyllands Kystmuseum. Jeg havde tidligere kontaktet dem, fordi et billede af den havarerede flyvemaskine i deres arkiv var angivet som stammende fra 1928 – et årstal jeg mente var forkert. Artiklerne, jeg havde fundet, pegede entydigt på 1930. Men i mailen fra museet gjorde de mig opmærksom på noget nyt:
Der havde faktisk været en flyveulykke i Dybvad den 5. august 1928.
Avisudklip viste, hvordan en mekaniker fra Aalborg bad om at komme forrest i køen til en flyvetur – han havde travlt og skulle videre. Den mand, der stod først, trådte velvilligt tilbage.
Og så faldt brikkerne på plads.
Det var ikke ulykken i 1930, Mille blev reddet fra. Det var 1928. To forskellige ulykker, to forskellige fly, men én fortælling, som årene havde fået til at smelte sammen. Propellen, historien, symbolet – alt blev samlet i én rørende anekdote, hvor Mille og hans venlighed blev bærer af både tragedie og håb.
Nogen må have sikret sig propellen, inden vraget blev brændt af i 1928, for den blev givet til Mille som tak.
Dybvad var ikke blot hjemsted for Mille. Byen har gennem årtier været præget af initiativ og sammenhold. Flyvefesterne, der fandt sted gennem næsten et årti før ulykken i 1930, blev afløst af vandskishows i 1950’erne og 60’erne, og senere Open Air-koncerter i Søparken. Det er ikke bare en by, men et fællesskab, hvor folk tør drømme og handle.
Det er måske netop derfor, at Mille stadig lever i fortællingerne. Ikke fordi alt blev husket korrekt – men fordi noget var værd at huske.
Besøg den nye hjemmeside vragwiki.dk, hvortil det meste af indholdet herfra flyttes!
Klemm-Daimler T-DORT 5. aug. 1928 Dybvad i Vendsyssel
Et nyere fly af typen Klemm-Daimler L20 tilhørende Danmarks Reklame- og Rundflyvning i København havde sommeren 1928 deltaget i arrangementer ved forskellige badebyer og stationsbyer rundt i Danmark med flyverne R. Rosenberg og Sejer Nielsen og havde for nylig været nød til at gå ned på stranden ved Løkken med maskinskade, som det tog flere timer at reparere, hvorefter det torsdag den 2. august 1928 om aftenen ankom til Dybvad sydvest for Sæby, hvor der søndag den 5. august afholdtes sommerfest.
Flyet var om fredagen og søndag formiddag ude med reklamer uden uheld, men men noget bestilt motorolie var søndag endnu ikke kommet og noget lokal købt olie, der vistnok ikke passede til motoren blev ikke brugt.
Ved middagstid om søndagen lettede piloten Rosenberg på den første rundflyvning, som skulle være en dobbelt-flyvning med den 27-årige pasager mekanikeren Ernst Leo Hansen, der var ankommet på motorcykel fra Hasseris ved Ålborg og betalte 60 kr. for turen.
Under rundflyvningen fløj flyet lavt henover husene i Dybvad by, men under 2 runde gik motoren i stå, så flyet faldt næsegrus ned fra 70 meter højde i en kornmark mellem teglværket og Ålborgvej syd for byen. De ca. 200 fremmødte på festpladsen kunne ikke se selve styrtet, men blev hurtigt klar over der var sket en katastrofe og ilede til.
Begge flyverne var svært kvæstede og piloten var faldet ud under styrtet, mens passageren sad livløs i vraget med bl.a. åbent ben- og lårbensbrud. De kørtes begge til amtssygehuset i Ålborg, hvor piloten dagen efter fik højre ben sat af ovenfor knæet, mens passageren døde den 6. om aftenen.
Det kom til et langvarigt opgør om forsikringsspørgsmålet, der i første omgang pålagdes rundflyvningsselskabet, som var uforsikret og ikke selv ejede flyet.
Hasseris Landsogn kirkebog & avisartikler
