Artikel af Ella Pedersen, fhv.lærer, fra juli 2007.
Robert Kristensen, Flemming Sørensen og Else Aabo (f. Knudsen) om deres barndom i Mejlstedgade.
De har alle tre trådt deres barnesko i Mejlstedgade.
Robert og Flemming boede der, og Else legede der.
Der var i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne et stort sammenhold mellem børnene i gaden, er de to mænd enige om. Der var omkring 20 børn, og når der blev slåskamp med dem fra Gravensgade, var der virkelig gang i den. De to er enige om at Mejlstedgade altid vandt.
Turen ned ad Mejlstedgade begynder ved Bredgade på østsiden.
Manufakturhandler Høy Hansens store forretning lå på hjørnet. I dag er der frisørsalon. Høy Hansen havde to børn, Vivi og Thorkild.
Derefter kom glarmester Mortensens forretning. Mortensen havde tre børn – Erik, Kaj og Nina.
Næste hus var staldforpagter Frandsens. I dag er der sportsforretning. Frandsens have to børn – Inga og Niels (kaldet Blap).
Så kom smutten – en stor plads med skjulesteder og plads til fodbold og andre lege. I dag tilhører området Føtex, og der er indrettet parkeringsplads. I smutten var der garager og allerinderst havde Brønderslv Bank en have. Banken lå dengang der, hvor Teknisk Forvaltning senere har haft til huse.
Nabohaven tilhørte stenhugger Larsens, hvis have var fyldt med gravsten. Når det var ved at blive mørkt, var det ret uhyggeligt med de mange gravsten, fortæller Else Aabo.
På højre side i smutten havde Frelsens Hær til huse.
Derefter kom skrædder Haugaard Jensens værksted. Der arbejdede bl.a. ”Dick”, Gunnar Hellum og skrædder Andersen.
Bagved staldforpagter Frandsens hus lå Margarine fabrikken og el-installatør Eilertsens forretning, som havde indgang fra Bredgade.
Efter smutten kom huset, hvor Robert Kristensen og hans forældre boede. Forældrene hed Andrea og Eiler Kristensen. De fik i alt syv børn.
Dernæst kom huset, hvor vognmand Chr. Christensen – kaldet Hedebonden – boede. Han havde en søn Sofus, der også blev taxa-vognmand,og en datter Karen. Sofus kom som voksen til at bo i den anden ende af huset. Datteren, Karen, var mor til Flemming Sørensen. Hun døde, da Flemming var seks år. Han kom så i pleje hos sin bedstemor og bedstefar (Hedebonden). Både Hedebonden og sønnen Sofus havde ord for at være af den lune slags. Det fortælles at Sofus skulle afhente nogen på Luneborg Kro, og da manden var kommet ind i taxaen, begyndte han straks at kaste op. Sofus udbrød: Nu har jeg aldrig kendt magen, du har så mange tønder land derhjemme, og så brækker du dig i min rene bil.
Flemming Sørensen kan fortælle en historie om sin bedstefar, der jo også kørte taxa. En dag kom politibetjent Bentzon hen til hans bedstefar og sagde: Tror du ikke det er ved at være tiden hvor du skal ha’ kørekort? Jo, svarede bedstefaderen.- Så melder jeg dig til i Hjørring. De to kørte så til Hjørring, hvor bedstefaderen gav frokost. Og så fik Flemming Sørensens bedstefar sit kørekort.
Går man tilbage til Bredgade og ned ad Mejlstedgades vestlige side, lå rebslager Lehms forretning på hjørnet. Rebslager Lehm var en personlighed, som man husker, er de 3 enige om. – Vi løb af og til ærinder for ham og fik drikkepenge, fortæller Flemming Sørensen. Han havde røgeri i sin forretning, og rebslageriet lå ved Gravensgade og Dannebrogsgade.
Det næste man kom til, var Carl Lauritzens gård. Det var en dejlig gård med vindruer og valnødder, lyder det fra de tre.
Efter gården lå skrædder Holger Vraas forretning. Han gik senere over til radio-branchen.
Oven over forretningen havde boghandler Axelsen sin private bolig. I det næste hus lå en brændselshandler, der aldrig hed andet end ”Diesel-Krølle”.
Og i bager Christensens gård boede skomager Peter Jensen, kaldet ”skomager Peter”. Han flyttede senere ud i Vestergade.
Derefter kom slagter Kusks gård, hvor Anders Jensen – aldrig kaldt andet end ”Ajs” boede.
Derefter lå bagsiden af Dyrlægegården ud mod Mejlstedgade og på hjørnet mod Algade boede barber Henriksen, der var far til Hans og Svend.
Flemmming Sørensen fortæller: Når vi legede, løb vi meget tit på rulleskøjter. Vi lavede også en vogn med kuglelejer, styret med snor. Den lavede et dejligt spektakel, så den tog en af beboerne fra os. Så fandt vi på noget med at køre på cykel ud over nogle brædder, der gik skråt opad, og hvor der lå to børn under brædderne. Det blev også hurtigt taget fra os. Vi spillede rundbold, og vi gik på mold i Eilertsens have. Vi kom i bager Christensens bageri, hvor vi fik enderne af rouladerne, som vi greb, når de blev skåret af. Og vi holdt tombola og basar, dog med en meget lille omsætning. Det var en dejlig barndom i Mejlstedgade, er Else, Flemming og Robert enige om.