Af Mikkel Nielsen, Sæby
En dag i oktober 1899 kunne man se en lettere grotesk scene i Sæby, da tre betjente kom slæbende med en stor og meget vred mand, der var belagt med håndjern.
Turen gik til fods fra arresten i Sæby og til Jernbanestationen, hvor man skulle have manden med formiddagstoget til Aalborg.
Den store mand der kraftigt forsøgte at modsætte sig transporten, gik dengang under flere navne. Hans rigtige navn var, Anders Chr. Nielsen, men var berygtet og kendt på egnen under navnene ”Fåretyven” eller ”Store Anders”.
”Fåretyven” tilbragte en stor del af livet i ”forvaring”, og vreden denne dag i oktober 1899 skyldtes, at han havde haft det så hyggeligt i Sæby arrest, men skulle overflyttes til tvangsarbejderanstalten i Aalborg, hvilket absolut ikke passede ”Fåretyven, hvilket forklarer, hvorfor betjentene havde deres problemer med denne tur til stationen.
BRODEREN ”TYKKE THOMAS” OG DENNES EVENTYRLIGE REJSE.
Denne historie handler mest om ”Fåretyven”, men vi skal også hilse på hans broder, ”Tykke Thomas”.
De to brødre havde i øvrigt også en i gamle dage kendt mor, der gik under navnet ”Fårelåret”. Hende skal vi høre mere om en anden god gang, for hun var bestemt også en svært berygtet og speciel dame.
”Fåretyven” havde meget på samvittigheden, og denne gang var han blandt andet stukket af med pengekassen på Voergård.
Han havde gravet pengene fra pengekassen ned i et plantehul, og det havde han været så letsindig at vise sin broder, ”Tykke Thomas”.
Pengene som ”Store Anders” jo ikke var kommet ærlig til, skulle bruges til at rejse til Amerika for, og han havde endda i tankerne, at ”Tykke Thomas” også skulle med.
Da ”Store Anders” eller ”Fåretyven” jo som bekendt var i røget ind igen, blev fristelsen for stor for ”Tykke Thomas”, der ikke kunne få alle de dejlige penge ud af hovedet, nu hvor Anders alligevel var spærret inde.
Han tog alle seddelpengene og med 400 kroner på lommen, begav han sig på eventyr i udlandet.
Han tilbragte nogle dage forskellige steder i Sønderjylland, rejste derpå over København til Sverige og der igennem til Norge.
Hans største fornøjelse på turen var at drikke, og han var så optaget af drikkeriet, at han end ikke fik tid til at købe sig et par strømper, men kom til Danmark med bare fødder i skoene. Af strømperne han havde på, sad kun skafterne tilbage.
Som man kunne tænke sig, svandt pengene hurtigt ind, da han drak ikke alene selv, men han trakterede også mange andre, som havde lyst til at gøre ham selskab.
Efter kort tid stod han langt oppe i Norge uden en øre på lommen.
Enden på denne lystrejse blev, at autoriteterne i Norge hjemsendte ham som subsistensløs til Frederikshavn med damperen.
Så man kan forestille sig, at der må have været nogle tråde mellem disse brødre, der skulle redes ud, inden broderkærligheden kunne genoprettes.
”FÅRETYVENS” TRISTE DØD I 1916.
En lørdag sidst i september 1916 fandt nogle børn liget af en mandsperson liggende i en lille granplantage tæt østen for Tårs Kirke. Sognefogeden blev straks hentet.
Den afdøde som man anslog til at være tæt på de 50, var en forhutlet fyr. Det var ”Fåretyven” eller ”Store Anders”, som han jo også blev kaldt.
Hvor han før i tiden var en stædig, kontroversiel og ubehagelig fyr, var han på sine sidste år blevet et helt skikkeligt, sølle skrog, når man fraregnede hans tyvagtighed.
Meget af sin tid havde han opholdt sig i Allerup Bakker sammen med nogle meget omtalte vagabonder og løse kvinder.
Han fartede stadig omkring i Vendsyssel, og havde i Tårs besøgt en veninde, der kaldtes ”Knold-Stine”.
Samme dag havde folk nok bemærket, der rørte sig noget i de tætte grantræer, men ingen tænkte på at se derind.
Staklen blev fundet med tre brændevinsflasker ved sig.
Det var lidt om ”Fåretyven” og hans triste skæbne.
Nogen nem start på livet havde han aldrig fået, han var svigtet fra den dag, han blev født.
En drikfældig mor der ikke tog sig af ham, allerede mens han endnu var dreng, blev han placeret på Agersted Fattiggård.
Billedet eller tegningen hvilket er lidt uvist, da det er mere end 125 år gammelt, det er af Anders Chr. Nielsen alias ”Fåretyven” eller ”Store Anders”, som han så ud, da han var omkring 23-24 år.