Hvetbo Herreds Politiprotokol 1846. Opslag 59.
Sag nr. 7/1846 angående Erik Nielsen af Pandrup skal have gjort sig skyldig i Helligbrøde.
I denne sag var fremlagt en skrivelse af 12te, den var fra kapelan Henriksen. Efter tilsigelse mødte ungkarl Erik Nielsen af Store Pandrup som først bemærkede at han er en søn af gårdmand Niels Poulsen og opholder sig hjemme hos denne. Han forklarede efter foreholdelse af den fremlagte skrivelse og efter formaning til sandhed at han og hans søster så vidt han erindrer Helligtrekongerns dag den 6te dennes rejste med sin faders vogn og bedste heste i besøg til en slægtning i Vester Brønderslev. På hjemvejen talte han enten om torsdagen eller om fredagen i samme uge, hvilken af disse dage erindrer han ikke bestemt, med sin farbroder fæstehusmand Lars Poulsen boende i Manne i Thise sogn. Denne som ikke selv holder heste og som sagde at han var i stor trang for ildebrændsel hvoraf han intet havde, bad ham om at skaffe sig et læs tørv snarest mulig fra indstævntes fader, om til købs eller til lån omtalte han ej. Indstævnte lovede at bede sin fader derom og gjorde også dette dagen efter da han var kommet hjem. Hans fader gav ham lov til at bringe farbroderen et læs tørv. Om lørdagen kunde indstævnte endnu ikke komme afsted, dels fordi hestene endnu ikke havde udhvilet efter sidste rejse og hans faders andre 2 heste, nemlig en ung plag og et gammelt lam øg ikke dertil kunde bruges, dels og formentlig fordi det var stærkt regnvejr og ondt vejr især om morgenen. Om søndagen blev det godt vejr hvorfor indstævnte alene læssede vogne om morgenen, hvilket arbejde var færdigt før klokken 8½, og da hans farbroder som anført var i stor trang for ildebrændsel troede han at det ifølge forordningen af 26 marts paragraf 2 samt med hensyn til de aktuelle omstændigheder måtte være aldeles lovlig at bringe ham tørvene samme dag, så meget mere som det efter årstidens beskaffenhed ej ganske kunde vides om vejret på næste eller følgende dage vilde tillade rejsens udførelse. På vejen imellem Hune og Ribbergård blev han tiltalt af en person som kom kørende og som fortalte at han var præst i Saltum og vilde have at vide hvem indstævnte var og hvorhen vilde han, hvilket indstævnte sagde ham. Personen sagde og at indstævnte ikke måtte køre mellem klokken 9 og 4. For øvrigt kendte indstævnte ikke personen.
Forelæst og ratificeret. Aftrådt.
Dommeren med vidner bemærkede at de erindrer at det lørdagen den 10 januar var ondt vejr med regn og slud. Den mødende blev dimitteret og forhøret sluttet.
Retten hævet. J Ammitzbøll
Vidner M Haugård. S Hasselbalck.
(Der er ikke fundet nogen dom i denne sag i domprotokollen så sagen er af Herredsfogden antagelig blevet henlagt)