Fortalt af pastor emeritus Poul Sørensen, Værløse, født og opvokset i Sdr. Harritslev ved Hjørring:
Mit barndomshjem hed “Klarup”, et lille landbrug
i Sønder Harritslev ved Hjørring.
Min barndom var i 1950’erne.
Min far drev landbrug uden moderne hjælpemidler som traktor og malkemaskine.
Efter skoletid deltog børnene (frivilligt) i arbejdet, inde og ude.
Høsten var den mest højspændte tid på året.
Ville det blive en god eller en mindre god høst?
Men hvert år skulle høsten altid fejres med en HØSTFEST.
Husmandsforeningen holdt høstfest i Bakholm forsamlingshus, men den høstfest, jeg husker allerbedst, blev holdt derhjemme i dagligstuen.
Deltagerne var far, mor og de hjemmeværende børn.
Alt var meget enkelt, men alligevel blev det en høstfest, som indprentede sig stærkt i min erindring.
Mor bagte store æbleskiver på gasblusset i den store æbleskivepande.
Æbleskiverne blev vendt med en strikkepind, så de blev helt runde og tilpas bagt.
Sammen med æbleskiverne skænkede mor kaffe og saftevand.
Mere skulle der ikke til til en hjemlig høstfest.
Festens forudsætning var, at kornnegene nu var blevet lagt “i lag” i “gulvene” i laden.
Uden denne forudsætning kunne æbleskiverne ikke have fremkaldt denne lettelse og munterhed i dagligstuen.
Børnene snakkede lige så meget med som de voksne.
Ellers kunne der dengang undertiden lyde et “ti stille, når de voksne snakker!”
Jeg husker ikke, om vi sang en høstsalme dengang, det kan godt være.
Det, der har fæstnet sig hos mig, var den overgivne munterhed, som deltagerne i den hjemlige høstfest blev fyldt af dengang.
Og jeg kan næsten endnu mærke duften af de nybagte æbleskiver.
Æbleskiver hørte med til en høstfest dengang.
I dag er det kun op til jul, at der kommer (indkøbte) æbleskiver på bordet. Men duften og smagen er ikke den samme som æbleskiverne ved høstfesten dengang.
Årets festligste aften var naturligvis juleaften.
En anden festlig aften på en hverdag, som jeg husker, var den aften i ugen, hvor der var gammel dansemusik med “Bror Kalles Kapel” i radioen. Det var vist om torsdagen.
De hjemmeværende børn satte engang bord og stole ud til siderne, og så gik dansen lystig i dagligstuen:
Fynsk polka, Den toppede høne og Totur fra Vejle.
På aftener i vinterhalvåret lå far – aftentræt – og sov på sofaen, mens mor og børnene sad med deres sysler omkring dagligstuebordet.
Den eneste lyd , der hørtes ud over fars snorken , var den hånddrevne symaskine, som mor drejede uafladelig.
Børnene forholdt sig stille ved bordet for ikke at vække far. Vågnede far ved et eller andet, var det første, han sagde: “I skal i seng!”
I seng kunne man tidligt nok komme, for almindelige hverdagsaftener havde også sin særlige hygge og særlige stemning dengang.
Foto: “Klarup” i Sønder Harritslev.
